#51 - APHACA-komplekset

Os unge mænd, hvornår man i kvinder begynder at forstå os? Og hvornår man vil lære at forstå os selv? Vi er to unge mandevenner, som går en tur, når solen skinner, og som I måske kender som Emil Grundsten og Albert Mann. Normalt er vi sjove, men det er på tide, vi åbner lidt op om det gode. Ja, og det grove. Som f.eks. når vi svigter vores venner. Eller skammer os over ikke at kunne forføre kvinder.

Nogle gange er det sårbart og ærligt. Andre gange er det navlepillende og forfærdeligt. I denne episode snakker vi om at sammenligne sig med andre og apagakomplekset. Du lytter til også unge mænd. Danmarks. Ærligste podcast. Albert, har du haft et angstanfald? Nej. Aldrig? Nej. Nå? Altså aldrig nogensinde? Nej. Du har aldrig prøvet at slet ikke vide, hvad der sker og...

Fyberventilere og være bange her? Jeg har prøvet at ikke vide, hvad der sker og være bange, men jeg har ikke haft et andet. Okay. Jeg havde et lille et i går, og jeg har ikke haft et i... Det er sygt mange år, at jeg ikke har haft det. Og faktisk ikke rigtig haft angst. Det er sygt mange år. Det var noget, jeg led af, da jeg var yngre. Og alt var svært, synes jeg. Ja. Det er sådan nogle små ting.

Det er virkelig sådan overtænkerens å. Det er jo angst. Ja. Og så i går, så ramte det hele bare, og jeg lå og så... Robinson var min kæreste. Og så blev jeg bare helt svimmel. Og jeg kan ikke rigtig følge med i, hvad de siger. Og jeg føler, at jeg vil have grædet hele tiden, og vil have grine hele tiden. Okay. Og er bare sådan helt tom i mit blik. Og min kæreste spørger mig, at jeg har det sygt mærkeligt. Jeg har det vanvittigt mærkeligt. Og kunne ikke rigtig placere det.

Og fordi det er så længe siden, at jeg har oplevet en følelse af noget angst, så... Men hvordan føles det anderledes, end at være ængstelig? Det har vi jo snakket om også med tømmermænd. Jamen, det er også lidt svært at placere, fordi det her, det var ikke sådan et rulle sammen i fosterstilling, lige at rulle frem og tilbage. Nej. Det kom meget udtryk i ængselighed til at starte med. Og så pludselig bliver jeg sygt svimmel. Altså sygt bange.

Og siger også sådan, at jeg kan mærke, at jeg er ret sikker på, at jeg dør. Okay. Og i ret lange tid bare sidder og kigger lige ud i luften. Og kan ikke rigtig forklare. hvordan jeg har det. Så hun er jo også sådan, om hun skal ringe til 1813, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til dem. Og mit hjerte slår meget hurtigt, og jeg er meget varm. Og så går vi ud og får noget luft.

Og det fortsætter bare. Og det bliver bare svimmel og... Jeg kan slet ikke finde ud af noget. Jeg har sådan en idé om, at ingen kan lide mig. Okay? Det vælter ned over mig. Der er ikke nogen, der kan lide mig. Jeg kan ikke... Jeg kan ikke indfri de ønsker, folk har til mig. Jeg skylder folk noget. Det kører bare. Er du i panik? Ja. Som om, jeg kan ikke slippe fra det.

Jeg kan ikke slippe fra det her ansvar, jeg føler. Jeg tænkte også på, imens jeg havde det. Jeg kan ikke lade være med at lave det her med dig i dag. Jeg kan ikke lade være med at tage i sauna med dig i dag. Fordi jeg kan ikke... Holde til, at du hader mig i forvejen. Det vælter bare. Det vælter bare rundt. Og stille og roligt.

falder det ned efter en times tid, hvor jeg er ret sikker på, at jeg bare dør. Og så sidder jeg og snakker lidt med Ida. Og jeg kunne godt mærke, at... Jeg har før været lidt bange for at få stress. Og har også før været ved læge, hvor læge har sagt, at jeg havde svamp i munden, som er kroppen, der begynder at lukke ned, fordi man har stress.

Og der siger jeg også til min kæreste, at det nok er en stressreaktion. Også det der med, at stress kommer jo tit, når man ikke føler, man kan indfrie de forventninger. man selv har, og folk har til en. Eller man føler, de har til en. Så jeg beslutter mig for, at der er simpelthen ikke noget, der er så vigtigt, at jeg skal have stress over det. Så jeg lukker vloggen. Her i første omgang, der udgiver jeg bare, når jeg har noget færdig. Der er ikke noget, der hedder hver anden uge.

Og så lukker jeg det stille og roligt ned. Fordi min arbejdsuge er bare plus 60 timer. Ja. Det er ikke sundt. Nej. Nej, det er det ikke. Og jeg føler hele tiden, jeg halter efter. Og jeg siger hele tiden ja til ting. Og jeg kan ikke rigtig sige nej, for jeg føler, at jeg skylder folk det. Jeg var søst i går, da jeg sad og snakkede med min kæreste om det, da jeg sagde, at jeg ville lukke vloggen.

Der kom, at det var et skyld af skam ned ad ryggen på mig. Okay. Jeg var virkelig sådan, det skal jeg kunne. Ja. Folk, det er jo fucking en skamplet. Taber-agtigt at begynde et projekt, og så ikke kunne lave det færdigt. Hvordan kommer det til at se ud på min kanal? Og hun var bare sygt god til at sige, at det er det mest ligegyldige i hele verden, Emil. Folk er så ligeglade med, hvad du laver.

Og det kan jeg bare ikke forstå. Jeg føler virkelig, at jeg skylder folk det. Har den følelse ændret sig i dig? til tåls med den, eller føler du stadig det skamfuldt? Der er stadig noget i mig, der synes, det er skamfuldt at ikke kunne klare det. Ikke kunne få ordnet det, jeg gerne ville ordne, eller ikke kunne...

Det er også, hele vloggen har været sådan en proces for mig, hvor i starten, jeg går og siger til alle, at jeg godt ved det så lang tid med YouTube, og jeg ikke har nogen forventninger til det. Og inden I underlægger mærke til det, har jeg forventninger omkring 1000 følgere om dagen. Og det bare stikker fuldstændig af, og det er helt genialt. Kommer lidt over i, at det er også fedt. Det er også en god læringsproces. Jeg får noget ud af det læringsmæssigt. Men skuffelsen ligger der.

Ja, altså i modtagelsen. Og det bliver sværere og sværere for mig at bruge 20 plus timer om ugen på noget, under 1000 mennesker ser. Det bliver meningsløst. Det bliver fuldstændig meningsløst. Og alligevel følte jeg, at der var sådan en, at jeg skal gøre det. Så om ikke andet for mig selv, skal jeg have det færdiggjort, så jeg kan ligge det og sige, at jeg er glad for det.

Slut. Jeg kan bare mærke, at jeg har ikke overskudt til at gøre det i den kvantitet, jeg gør lige nu. Jeg har ikke overskudt til at gøre det hver anden uge. Så det lukker jeg ned. Begynder lidt at lige finde ind til. hvad jeg synes er sjovt igen. Så det eneste ansvar, jeg har, det er for et større dansk snackbrand. Det er sådan det. Det er det ansvar, jeg har. Resten kan jeg bare lade være med hele tiden, hvis jeg...

Hvis jeg ikke kan. Og det kan jeg mærke i dag, da jeg var på vej hen til sauna med dig. I dag føler jeg, at jeg er blevet sluppet fri. Jeg føler, at jeg har sluppet mig selv fri. Okay, det er fedt.

Det er ret mærkeligt. Det er ret fedt. Det føles som om, at der er sådan en sten, der bare er lettet fra mit bryst. Og det er sjovt lige efter, at jeg begyndte at have det sådan. Fordi det skete også lidt i går. Så viste Jesus så. Så kom Jesus ind. Nej, så alle negative tanker, jeg havde sat i folks hoved omkring mig, forsvandt. Okay. Jeg følte ikke, at du var sur på mig længere. Jeg følte ikke, at Klamydia hadte mig.

Det er så mærkeligt. Jeg fik bare sådan en... Neutral igen. Du må have følt dig helt trængt op i en grov. Og i tvivl om... Jeg kom ind på Klamedia i går, og så sidder de og laver liveshow, og Eva Jen og Anne-Sophie og alle drengene. Jeg går bare forbi det der rum der og bare tænker, fuck I hader mig.

Ej, hvor vildt. Okay, også udenfor? Ja, ja. For angstanfaldet? Ja, ja, det byggede sig op. Okay, det er vildt. Og kommer op på kontoret og sidder bare og tænker, men selvfølgelig gør de det. Sådan sidder og besvivler mine egne hensigter. Jeg sidder og tænker, jeg prøver bare at være så god jeg kan, og være så godt menneske jeg kan, og være så sød og rar. Og så sidder jeg og tænker, men min vurdering af, hvad et godt menneske er, behøver ikke at være rigtig.

Så jeg tager 100% fejl. Der er helt sikkert hold i, at de ikke kan ligne mig. Altså, jeg fik sådan helt sådan... Okay, vildt. Men det kan du... Altså, det kan du... Godt distancere dig fra nu. Og tænke sådan... Jamen selv, selv i det, så havde jeg tænkt, men det er jo ikke rigtigt.

Men man kan godt vide noget, ikke rigtigt, og føle noget andet. Min følelse var, at jo, det er rigtigt. Men mit over jeg, eller sådan, jeg sad og kiggede ned på det. Min voice of reason. Præcis, sad og sagde, stop nu, Mikkel. Det var også derfor, jeg ikke kiggede ind til dem og var sådan lidt...

Hvad er det, jeg har gjort? Jeg blev oppe i hæmmelsen, og så havde jeg tænkt, hvad fanden? Hvorfor fanden kan du ikke få det her ud, Emil? Det lyder fandme ubehageligt, men jo meget godt, at der er kommet en... Tror du, at du skal have så tydelige tegn, for at du kan mærke, at det er rigtigt at gøre noget andet? Det er et godt spørgsmål. Jeg... Jeg tænkte tusind ting i den time med det anfald. Men i det tænkte jeg også, hvor er det pinligt, at du ikke tager det alvorligt.

undervejs, fordi jeg har de sidste mange uger, næsten halve år, sagt, jeg skal bare have tre dage, hvor jeg ikke skal have noget. Eller hver mand, der vågner, jeg glæder mig til, at ugen er overstået. Jeg skal bare... Altså også sagt ting som, at jeg er ved at blive stresset. Og så ikke gjort noget. Så det var sindssygt godt, at det skete det her. Det var det samme med hasmisbruget.

Hvis ikke jeg er kommet på den lukkede, så var jeg ikke stoppet. Jeg har så svært ved at tage mig selv alvorligt. Jeg er virkelig sådan, at hvis nogen driller mig, så griner jeg lidt. Indtil jeg eksploderer. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kan. Tag det seriøst. Nogle gange, hvis jeg føler, at jeg har været stresset, så har der også været noget... På en eller anden måde har det været en...

en god facade over for andre, fordi de så har vidst, at der var noget i gang. Så hvis jeg ligesom siger... Ej, men jeg har sluppet det hele, jeg kunne simpelthen ikke overskue det, så... Kan jeg være bange for, at folk tænker, at han er færdig? Så det der med at kunne sige, at man er... Jeg kan nogle gange se noget stolthed i at kunne sige, at man er...

Der er bare fucking mange. Det kan jo føles som at sige... Man vil jo virkelig som menneske gerne være vigtig. Og man føler sig jo vigtig, når man er stresset. Fordi at man føler, at... at der er noget, man skal tage sig til hele tiden. Ja. Og så i virkeligheden kan det være, at de ting i virkeligheden bare ikke er så meningsfulde. Ja. Det er meget rigtigt.

Jeg følte også en stolthed ved at have meget travlt. Ja, det kan jeg godt forstå. Det har jeg jo stadigvæk, men der er noget sejhed i det. Og jeg kunne også bare mærke, at i går... Jeg tog lidt tidligere hjem fra arbejde, fordi min farmor skulle se min lejlighed. Så cykler jeg fra arbejde ret tidligt og føler mig fuldstændig mislykket som menneske.

Jeg forlader arbejdet før klokken fem. Ja. Hvor er det elendigt, og jeg bliver aldrig til noget. Folk synes, det er taberagtigt. Og det tog mig så lang tid, da jeg så kom hjem. Så har jeg snakket med min farmor, og min far gik og ordnet mit køkken. og slappe af og være sådan... Og det var sådan meget modstridende, fordi min farmor kommer gående op ad trapperne. Og jeg kan bare se, at hun er blevet gammel. Altså, jeg kan bare se, at det er lang tid siden, jeg har set hende.

Og det er svært for hende at komme op ad trapperne. Og hun kommer ind, og det eneste jeg tænker, det er bare, fuck hvor jeg ser dig sjældent. Men hvor er det dårligt, at jeg ikke er på arbejde. Og sørge for at få ting i gang og gøre ting. Og det er helt flår over, at jeg har det sådan. Man kan ikke gøre for, at jeg har det sådan. Nej. Jeg føler virkelig, at når man har travlt på den måde der, så løber livet bare fra en. Og det, der er vigtigt, det...

Det forsvinder bare. Hun var et lamliggjort eksempel på det. Hvordan har du undgået... Følelsen, altså jeg tænker op til det angst, den falder. Der ved man jo godt, at den er gal. Men man lader jo heller ikke følelsen få plads. Nej. Man sætter sig jo ikke ned og anerkender den. Var det fordi, at du ligesom... Var det fordi, at den var så meget over salgsdato, at den bare skulle ud? Ja, det er sjovt. Eller gav du den ligesom... Men den kom på snigende jo. Ja. Det var jo ikke noget, jeg...

Det var ikke rigtig noget, jeg lige vidste. Altså, jeg vidste ikke. Det kom lige pludselig, så så... Så sansede jeg bare verden anderledes. Ja. Så det var ikke noget, jeg sagde, og så giver du lige lov til at være pissestresset og ødelagt. Det kom bare, ikke? Jo. Men jeg ved sgu ikke... Det er virkelig rart at være sådan... Jeg finder ud af det en gang imellem. Du finder også ud af det på dine ture, føler jeg. Eller så er du til Grækenland og er...

Sejlermatros. Hvad hedder det? Kast. Nej, hvad hedder det? Kast. Matros. Det er jo gast. Gast. Yes. Gast. Og så kommer du hjem og siger, at det er det, livet handler om. Ja. Og det synes jeg også bare med, at jeg oplever, når jeg sidder snart med min farmor, eller jeg ligger og har angst i hvert fald med min kæreste. Når jeg ligger og har angst i den.

Og vi bare sidder og snakker og kigger på hinanden og overstår det og sådan lidt, wow. Hvorfor er det, jeg flygter fra det her? Hvorfor flygter jeg fra livet? Hvem vil ikke livet?

I weekenden var jeg ude i min vane med min gode ven. Nå ja, fortæl om det. Det var magisk. Vi tog til Møns Klint. Og så den. Jeg har aldrig set Møns Klint før. Den er fed. Jeg filmede lidt, fordi jeg gerne ville lave en Albert Oplever med det, som kommer snart forresten. Så sagde han noget smukt, fordi det var meget sjovt og let. Og grineren, det vi filmede. Og så sagde jeg, at Gustaf, hvorfor... Han kommer til at være med i videoen. Gustaf, hvorfor er det, at det er så vigtigt, det her?

Eller sådan noget. Og så sagde han... Ja... Han er jo en meget stille og rolig blid mand, der aldrig går efter at... og kaste den store dybe ud, så folk vil se ham som den store filosof. Han er meget nede på jorden. Der er jo bare det der med at føle sig minde. At føle, at der er noget større, og at man er mindre end verden.

Og det synes jeg var meget smukt. Hvorfor sagde han det? Fordi vi sad der ved Møns Klint og så den store overdådige 128 meter høje dronningeklyft. Og ligesom være ude på et mini-eventyr. og mærke, at der er en større mening. Det er ikke så vigtigt, at man går og... Det er også det, jeg oplever, når jeg er på tur. Så snart livet kan overstige i ens tanker, så er det magisk. Men det er jo måske også det, der er i det. Når man har travlt på den måde, som jeg har haft, og hvor man er stolt af det.

så er det jo noget, man har styr på. Du har kontrollen. Du sætter ting i gang. Det er dig, det handler om. Du er større end livet. Hvor når man så slapper af og sidder med sin familie... og et grin kommer bag på en lige pludselig. Så har man ikke kontrol. Og så er man i det, det handler om. Eller når man sidder og kigger på Møns Klint. Men det kan være rigtig svært, synes jeg, det der med, når man så...

Når man så oplever det der familiære grin og den der trygge stemning, som kommer så meget bag på en, så har man jo lyst til at afle på den. Så har man lyst til at sige, hvad med i morgen, skal vi ikke også gøre det der? Men nogle gange er det også kommet af, at man ikke har forventet det. Så det der med at skulle mærke det der familiegriner og sammenhold på den måde.

Det kan man jo ikke strukturere igen på en eller anden måde. Nej, nej. Det lever jo nok i kræfter hinanden, de to ting. Men... Jeg synes i hvert fald bare, at der er for lang tid, hvor jeg har levet i kontrollen. Altså sådan virkelig bare, og det her skal jo klares, det der skal jo klares, og ansvar, og bare mærke, jeg ville slet ikke kunne leve som direktør for eksempel. Nej. For eksempel min marker der, som har startet firma, og bare knokler.

Ud til det, og ud til det, og så der, og så er jeg lige derude, for vi skal lave noget, og så pludselig siger han, nu kan jeg ikke mere, og jeg er sådan, hvad for noget? Jamen, jeg skal ned til et møde. Nå, så må du da ned til et møde og snakke om noget helt andet.

Og sådan det ansvar på mine skuldre, det har jeg så bare fundet ud af i min egen lille butik. Det kan jeg ikke. Og så har jeg åbenbart sygt svært. For det, det handler om, det er at uddelegere, når man har forretning. Det er at finde nogen, der kan lave nogle ting for en. For det har jeg bare sygt svært ved. Der er vildt mange, der har sagt til mig, hey...

Jeg vil gerne klippe dine YouTube-ting. Og jeg er bare sådan... Nå nej. Jeg vil gerne have det oppe at stå, men det bliver for... Det er jo mig. Så har jeg ikke kontrol mere.

Hvad er planen fremover? Stop vloggen. Ja. Stop YouTube-tingen. Er der andet? Jamen, jeg kunne godt tænke mig at lave lidt flere sketches. Ja. Altså mere sådan nogle ting. Bruger min kontortid på det. Der er ikke nogen, der forventer noget af mig. Der er ikke nogen, der forventer, at der kommer noget ud hver anden søndag. Der er ikke nogen, der forventer det der. Men sidde med nogle venner, med dig.

lave nogle sketches. Vi selv snakkede om i dag, at det kunne være sjov at udvikle på podcasten, starte et nyt format op, starte det som nogle specials i det her track, og bruge en arbejdsleder på det om ugen. Det, der er grunden til, at jeg laver det kommercielle samarbejde, jeg laver, det er jo, at i den tid, jeg ikke laver det, der kan jeg gå og lave nogle sjove ting. Altså nogle ting, jeg synes er spændende.

Og når det ikke er spændende mere, så kan jeg ikke lave det mere? Nej. Du skal bare huske, at de ting, jeg starter, behøver ikke at færdiggøre. Og det synes jeg bare er sygt svært. Har du noget, du gerne vil? Nu var jeg jo hjemme hos dig her på leden. Det glemmer jeg faktisk at sige i sidste episode. Vigtigst af alt, så sagde jeg det jo til dig. Men den er jo virkelig blevet hyggelig i din lejlighed. Og meget hjemlig.

Det er jeg simpelthen glad for. Især derude i stuen er det meget et lille dejligt hjem. Men du sagde også, at jeg har renoveret et halvt år nu. Det er jeg godt nok færdig med. Du snakker om, at du vil have et sommerhus. Er der nogle projekter, du ligesom... Men har du brug for små projekter, du kan gå og hygge med? Jeg har bare ret svært. Jeg ved ikke hvorfor. Men generelt har jeg jo ret svært ved at hygge.

Min farmor, hun sad og... For det første kommer farmor jo og laver om på alt. Jeg har puttet altid ting på M-hætten, for det synes jeg ser det sejt ud. Og så synes jeg, det er lidt hyggeligt, og man kan lige få... Der er sesamolie, der er soja, der er krydderier... Og så siger hun, den støvebutik der, den skal væk. Okay. Så siger jeg, hvad for noget? Du kan ikke tørre af det her, Emil. Det ser skrætligt ud. Rød et skab, og smid dig derind. Okay. Okay, farmor.

Og så går jeg i gang. Og så rydder jeg skabe, og så sidder hun bagefter og siger hun, kan du se Emil? Det der, det er så flot. Hold op, hvor er det flot. Og jeg sidder og kigger, og jeg er sådan, ja, kan du ikke bare sidde her Emil og bare...

Så kig på det her og tænk, nej hvor er det fint, og det er rent, og det er dejligt for øjet, og her kan du bare sidde i flere timer. Jeg har sådan, far mor, jeg har nærmest ikke på noget tidspunkt sættet min lejlighed og tænkt, så er det bare det her, så kan jeg bare hygge. Hver gang jeg sætter mig, Så rejser han mig igen, fordi jeg føler, at jeg burde gøre noget. Ja. Så... Nu har jeg fx noget, der skal laves i lejligheden, som er lidt småt. Lidt normale ting og sådan noget. Men i mit hoved...

Det er så svært, at man bare gør noget hyggeligt ud af det. Det skal fikses. Det skal ordnes. Hvad med din kæreste? Det kan da være, hvis I sidder og finur lige omkring et eller andet sammen, at den ligesom kan opstå? Jamen, hun er sygt god til det. Ja, okay. Det har jeg også godt kunne se fra mig. Og det skal jeg trække på. Er du god til at hygge dig med ting?

Ja, men så tager det også bare ufatteligt lang tid. Jeg kan huske dit græsker. Det kan være, vi skærer et billede op. Jeg var jo hjemme hos Emil, der lavede græskar- og udskæringskonkurrence. Men nej, jeg ved ikke, om jeg er god, fordi så...

I det øjeblik, hvor du siger, nu skal vi lave græskar, så får du en følelse af, så skal jeg give alt, hvad jeg har til det her. Det gjorde du også. Så jeg er ikke god til, jeg forstår ikke, hvis det ikke skal betyde noget. Ja, jeg gjorde alt, hvad jeg havde, og så... Jeg gav alt, hvad jeg havde, og så havde jeg valgt et græskar, som var helt hvidt. Så de flotte skygger, jeg havde lavet, var ret usynlige. Det blev jeg ikke vanvittigt god til at skære græskar. Jeg havde ikke gjort det så meget.

Så jeg troede, jeg kunne lave noget lidt federe end jeg kunne. Jeg troede virkelig, jeg kunne shock the crowd og være sådan, hvor kom det fra? Altså ja, det vidste jeg ikke, du havde i dig. Men jeg tror som kreativ, skal man have en følelse der. Jamen det skal man. Jeg har den hver gang jeg får en opgave, så tænker jeg også, jeg kan lave det her så vanvittigt fedt. Altså bare vent til de har set, hvad jeg har lavet.

Jeg synes, det er godt Emil, du har taget fat om det. Jeg føler mig meget lettere. Jeg har også gjort et par ting, for at få et overblik. Nå, må jeg høre? Det første, jeg har gjort. Det kan være, at det lige skal i ugens anbefaling. Vi har haft mange ugens anbefalinger her på det sidste. Nu kommer den største anbefaling af dem alle.

Og det er jo, at 93 procent af danskerne har for meget skærmtid. Og det er altså, at vi er oppe på de fire timer, vi er oppe på de seks timer. Okay, shit. Slet Instagram. Har du gjort det? Jeg har slettet Instagram bag. Ej, hvor er du wild, man. Selv som udøvende influencer. Og det har eddermame givet på det. Jeg gjorde det for en uge siden. Hold kæft, det virker. Du har fået det bedre. Ja. Og øh...

Jeg åbner min mobil et par gange om dagen og scroller hen til den side, hvor Instagram står og ser, at appen ikke er der. Men helt af mig selv er jeg bare på vej ind og får slugt noget tid. Men jeg har ikke andre, og det kan være, at der er nogen, der har det med TikTok, at det tager meget af deres tid, når de først sidder og scroller. Sådan har jeg det bare meget med Instagram. Det er meget dér, hvor...

Jeg har det ikke på samme måde, når jeg går på YouTube eller TikTok. Det bruger jeg ikke rigtigt. Jeg kan ret hurtigt komme væk derfra igen. Instagram har virkelig bare været... En tids røver, altså. Men du har virkelig fået opbygning af algoritme der, der er bare skarp til dig. Der ædder mig, altså. Ja. Og alt jeg er, så det har virkelig virket. Nu skal jeg jo poste ting, kan man sige.

Det kan man altså bare gøre. Enten så downloader jeg lige appen igen for at gøre det, eller så gør jeg det lige på browseren. Nå, okay. Og det er jo svært at mærke, hvad det egentlig gør, fordi at... Det giver ikke noget synligt, det tager bare noget væk. Men det har godt nok givet mig flere timer på dagen, hvor jeg ikke føler mig restløs og meningsløs.

Jeg synes faktisk, at jeg er okay til ikke at bruge de apps så meget. Men når jeg bruger dem, så får jeg det også elendigt. Jeg synes, det er virkelig stressende for mig at se jævnalderne klare det godt. i komik i Danmark. Det er ikke så meget det der med, om folk er flotte, eller om de her typiske ting, man hører om på sociale medier. Det er mere den der sammenligning med personlig succes.

Det kan jeg godt forstå. Det har jeg også. Jeg synes, det er sygt hårdt. Også fordi... Det er jo så irriterende, fordi alt det her kom frem, da man hørte det dengang. Jeg tænkte, det var vildt irriterende og åndssvagt. Og irriterende formuleringer at høre hele tiden. Men det er jo det der med... Med skønhedsidealer og... Ja, og man kun ser... At man kun ser det gode. At man ikke ser...

Øh, nu tager vi Eva Jen. Jeg synes egentlig ikke, at Eva Jens succes irriterer mig særlig meget. Men at man kun ser, når hun har det godt. Eller du ser kun, når hun er ude og lave noget sejt. Og så kan jeg godt være sådan helt, hvad fanden har jeg? Og det gør også, at jeg...

løber endnu stærkere på arbejdet efter noget, og føler, at jeg har et ansvar over for mig selv, for at kunne klare den. For ellers så klarer jeg den ikke. Og det er bare så åndssvagt, for lige nu lever jeg af det, eller tjener gode penge.

Jeg skal bare lige huske at hygge mig i det, for ellers er det jo ligegyldigt at have den levevej. Og jeg tror også, det er derfor, at jeg på det sidste, vi også snakkede om det før, med uddannelse og sådan noget, har tænkt, skal jeg noget helt andet? Skal jeg finde et job, hvor jeg ikke...

skal have et fuldstændig vanvittigt stressniveau i kroppen for at tjene de penge jeg gerne vil tjene og jeg tror måske det er det der fordi jeg elsker jo det arbejde så jeg skal måske bare til at lukke vinduerne ind til andres lykke. Altså lukke Instagram, lukke sådan nogle steder. Ja, for det er jo det, det er.

Nå, men det lyder sgu da smart. Men faktisk også lidt i forhold. Ah, tabte jeg tråden der. Jamen, jeg havde også en rant. Nå, jeg tror, du kan sige, at jeg havde også en god pointe. Jeg havde også en meget god pointe. Men jo. Jeg har jo delt i de sidste podcast, eller sådan noget, forrige måske, at højskole. At jeg måske går på højskole efter sommeren. Så var jeg til familiefødselsdagen. Min familie, kæmpe ting, virkelig hyggeligt. Hvor mine fætter er uddannet i idræt og sundhed.

Han er så kandidatuddannet. Han har fået et børnehavearbejde, imens han søger job. Fedt. Og så tænkte jeg, fuck, det kunne fandme også være meningsfyldt. Lige at arbejde i din børnehave, eller vuggestue, også bare for at få den daglige gang med børn. Når jeg kan frygte, at jeg ikke er vildt naturlig og god med børn.

Du kan lige gå i oplæringen. Men så er der sket noget Emil, for det har jeg godt tænkt, at jeg godt kunne se mig selv de næste par måneder. Måske blive ansat i en vuggestue eller et eller andet. Det er sgu da en god dag. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal... For det første er der noget i mig, der ser det som et skridt tilbage. Eller som, at jeg ikke lykkes.

Og det er det samme med podcasten, og vi snakkede jo også lidt om det der med... Altså... Skal vi gå lidt ind i stierne igen? Ja. Skal vi bare gå baglæns? Kan man ikke gå ind her? Er det ikke sjovt? Hvis man virkelig har noget kørende for sig, så kan man ikke bare lige tage et børnehavejob, eller så kan man ikke bare lige tage på højskole. Den der stolthed... Ej, lad os gå bagløns. Og så er der noget svært, og det ved jeg, at du også...

Jeg har ligget og rodet lidt med, at penge... Der ved jeg jo, at... at jeg kan lave nogle samarbejder, jeg har lavet. Der er det simpelthen kommet så hurtigt og så nemt. Og der er også noget, hvor det ikke gør. Og der er også nogle samarbejder, man ikke har lige så meget gnist for at lave, men nogen gange, når den er der. så kan jeg gøre en kunde så glad, så hurtigt at tjene en månedsløn i en børnehave.

Jeg ved ikke, at det er usmageligt, men allerede der kan jeg smide tanken om, at jeg ikke opveje. Fordi jeg ved jo, at der er en masse kollegialt og rent... Læring. Læring og... Hvad hedder det? Jamen bare sådan... Det er jo så vigtigt med et pædagog. Jeg vil føle så meget mening af at være der. Men jeg kan ikke lade være at tænke på, at jeg bare kunne opnå...

Den løn. Sådan her. Det lyder måske også lidt mærkeligt, for jeg har også snakket om, at jeg tjenter ikke særlig mange penge endnu. For jeg vælger ikke at lave så mange samarbejder. Hvilket er en helt anden snak, men... Ja, det kæmper jeg lidt med. Jeg tror faktisk, jeg skal se min terapeut den 17. Ja. Der tror jeg måske, jeg vil prøve at...

Og prøve at finde lidt ro i det i hvert fald. Jamen, det forstår jeg da godt. Det lyder også som noget... Jeg og alle kender virkelig godt det der med pengetaler. Ja. Men... Det ene behøver ikke udelukke det andet jo. Du kan jo sagtens gøre det der med børnehaven. For ligesom at få noget hverdag. Og få noget mening ind. Og så have nogle betalt samarbejder ved siden af, for også lige at spejse lønnen op.

Et job er jo også meget at have en beskæftigelse. Ja, det er rigtigt. Min bror arbejder i vuggestue, og han får sindssygt meget ud af det. Ja. Ja. Og det kan jo også være, at det bare er noget, du lige skal prøve. Det behøver der ikke nogle arbejdsgiver, der behøver at høre her. Men det kan også være, at du bare skal lige ansættes. Og lige være det et par uger. Og så måske få det afromantiseret lidt. Ja, det er rigtigt. Jeg kender godt, at følelsen er tilbagegang. Ja, og det er også en slags...

Stolthed, ikke? Det er ego. Fuldstændig. Men det må man jo bare erkende, at det lever i en. Ja, det gør det. Men jeg tror, det er rigtig godt at kæmpe lidt imod det. Man kan jo noget hele tiden. I Danmark kan du uddanne dig hele livet. Hvis man føler sig for stolt til at uddanne sig til noget andet, så stjæler man også noget liv fra sig selv.

Ja, er det rigtigt? Ego er et fængsel. Ja. Jeg ved sgu ikke lige, hvordan vi kommer viderefra. Det er jo heller ikke rigtigt kommet selv, synes jeg. Der er noget i, at jeg bare skulle sige, at man gør noget. Du kan jo ikke tænke dig til det. Men det er svært. Også i forhold til sammenligning. og kunne høre, hvad man selv mest har lyst til. Der kan ikke være den store inspiration for jer, der sidder derude og tænker, give mig svaret.

Det kan du nogle gange, synes jeg. Ja, men ikke lige her. Det må I bare lave med. Jeg bliver helt forvirret i øjnene. Det er et efterårsskov. Ja, det er det. Der er så meget gult og orange. Små blade. Man kunne være så fræk at sige, at det er absolutely stunning. Ja, det er det sgu. Like honing. Ja, jeg synes det er... Ja, det er svært at have sådan uden i sporet, synes jeg. Både her, men også i livet. Jeg synes tit, jeg tænker frem. Hvad skal der så ske? Og hvordan med det?

Så kommer jeg til at fortryde det der, hvis ikke jeg gør det der. Jeg lever meget i de der idealer der, med ting jeg burde. Og jeg kunne virkelig godt tænke mig. Man kan heller ikke have en oplevelse, jeg havde i går hver dag. Det bliver man jo også sindssyg af. Man skal have angstenfald hver dag for at prøve en form for insekt. Ja, det går jo ikke. Men har du fornemmelsen af... At der er noget, der skal ændres i dig, før du kan leve et mere roligt liv. At du skal ændre på noget. Ja. Og...

Og jeg tror, jeg har ikke værktøjet til at åbne den ændring. Nej. Men det er jo sådan noget, der sker. Det er jo virkelig forskellen på... Hold kæft, det er en mountainbike-rute, vi går på. Men det sker? Hvordan sker det? Jamen... Det der forskel på at forstå noget og føle noget. Det er fandme svært for mig at bare ændre en følelse. Altså... Jeg kan virkelig mærke, at det er det rigtige.

og slippe mig selv fri fra det ansvar, jeg lægger på mig selv. Skal jeg være lidt fræk at sige, at man måske kan godt mærke det lidt på dig? Kan man godt det. Ja, hvis jeg lige tænker over det. Så det vil jeg faktisk sige. Nå. Du virker bare ikke helt lige så bekymret. Nej. Det er jeg heller ikke. Og opsat. Eller sådan uptight, faktisk. Det fylder jeg heller ikke af. Hvis man bare tager sidste gang, vi var i sauna, men der er lidt mere sænkede skuldre.

Du har observet noget rigtigt. Jeg sidder i saunaen i dag og suger ikke med hun ind på noget tidspunkt. Det synes jeg er en rimelig fysisk indikator på, at du har ret. Det ved jeg ikke, hvordan jeg kemisk fremstiller. Altså den form for følelse. Hvad der gør, det tror jeg måske bare er at bruge lidt mere af fritid. Ja. Egentlig faktisk. Så det skal jeg sgu bare lige øve mig lidt i. Ja. Og sådan slippe den der tanke om, hvad succes ligner.

Jeg har cyklet forbi Rådhuspladsen og så Apaka hænge med deres dumme Nørrebro-skrift, hvor der står Apaka. Nej, jeg har intet imod at pakke. Men så står de under et egetræ. Har jeg sagt det her før? Stod drenge eller? Nej, det var billedet. Det var en kæmpe bødebordplakat. Okay. Har jeg sagt det før? Nej, nej. Der står de her afstemte drenge under et egetræ i nogle falmede farver. Alt er lækkert, og de står bare helt roligt.

og kigger ind i kameraet. De smiler ikke sygt meget, men man kan godt se, at der er varme i øjnene på dem. Og der står ikke andet end apakke, men det er det her nørroskrift og parken under. Det er det eneste, der står. Og jeg kigger på det og tænker... Jeg vil omfavnes af hele Danmark. Ja. Jeg elsker, at du siger det.

og haft det samme apaka-kompleks. Du har godt nævnt apaka engang, kan jeg huske. Jeg har ikke tænkt så meget over det før, at de lige laver en pop-up-koncert på Ingehave, og hele Danmark kommer. Og de lige hænger oppe på råhuspladsen, og man kan mærke, at de passer ind. Alle har det fint med, at de fylder gadebilledet der. Ja, og deres udtryk er bare at være green flags.

Og ikke vil have sig selv i fokus. Selvom det er dem, der er i fokus. Men jeg vil sige min, og vi har faktisk også snakket om det i en tidligere podcast. Jeg kan virkelig pakke og mærke det, når jeg scroller på... Hvis jeg har set noget på TikTok, så kommer de op, og da jeg så, at de skulle spille i parken, selvom jeg var på den fantastiske vanetur med min kæreste, så får jeg et lille sug i maven. Fordi det tager noget fra mig, på en eller anden måde.

Og det gør lidt ondt i mig. Og sidder også lidt i mig. Men det var faktisk dig, der kurerede min... Hvad fanden? Hvad var det, jeg lige kaldte det? Ja, syg. Nå, hvordan? Du sagde bare, at man skal også huske, at der er et kæmpe pladeselskab og en kæmpe forretning bag dem, der styrer lige præcis, hvordan du skal opfatte dem. Og det er jo et super endimensionelt billede, man får. Fordi selvfølgelig, og det siger de jo også i nogle af interviews, det er jo ikke bare let.

Og det er jo ikke bare fedt heller. Jeg sagde jo faktisk rummelig i går, da jeg cyklede. Og der tænkte jeg jo også, ja, der sidder han jo bare. Han er jo ikke en magiker lige nu. Nej, og vil man det mere, eller vil man det der med, at folk kommer over til en mere, end man oplever det? Jeg kan da godt tænke, jeg har det fint med den mængde mennesker, der kommer og vil have billeder af mig.

Hvis den var trædoblet. Hvis vi lige gangede med hullet. Man tænker tit, at der er mange situationer, hvor jeg står tilbage i min havkoncert, hvor der kommer nogle gutter over, og bare sygt fugle. og så ender med at finde plads ved siden af os, efter de har taget et billede af os. Så de står der hele koncerten. Det er ikke super fedt. Det jeg vil have, det der varmer mig, det er...

omfavnelsen, at vide, at jeg findes derude. Når min mor kommer og siger til mig, at alle snakker om dig på arbejde, Emil. Nogle unge mennesker sidder og snakker om de der sjove printesketches. Så synes han, det er Lukas for et stid sjov, og jeg vil ikke sige til dem, at du er min søn. Og jeg bare sådan, jeg findes derude. Ja. Men er det ikke også noget? Noget, som man burde...

Det burde jo ikke være noget, man skulle have for at kunne fungere. Nej, og det er det jo heller ikke. Men det er jo det der krydderi, når man har oplevet det. Det er jo præcis det samme, som når man møder nogle venner. Og så ens ven dagen efter siger, de snakkede fucking godt om dig. Hold kæft, hvor kan de godt lide dig. Hvis du synes, du er skidesjov, så formår du den der, til folk, jeg ikke kender, gør jeg et indtryk på.

Hold kæft, hvor er jeg vanvittig. Og jeg kan mærke, at den der... Det er også noget, jeg godt kunne tænke mig. Jeg synes... Nu får du hele processen. Jeg starter med at lave skuespil. fordi jeg godt kan lide at blive anerkendt, for at kunne noget optrædensmæssigt. Så på et tidspunkt er jeg træt af fortællinger om, at jeg gør det, fordi jeg ikke var elsket som barn.

Så jeg laver fortællinger om, at jeg gør det, fordi jeg godt kan lide arbejdet. Jeg finder ud af, at skuespildrømmen med skolerne og sådan noget, jagtede jeg faktisk, fordi jeg gerne ville have, at folk så mig som en rigtig skuespiller. Stopper med det. Begynder på social-medie-gamet. Kan mærke, at jeg bliver elsket, jeg bliver anerkendt. Stopper med at se det sådan og sige, at jeg gør det på grund af arbejdet udelukkende. Finder ud af, at det måske er en blanding.

finder ud af, at det måske er mest arbejdet, der gør det for. Kører forbi af pakker på rådhuspladsen, finder ud af, at det måske er en blanding igen. Jeg synes, jeg rører så meget frem og tilbage i det der spektrum. Men er det ikke også lidt okay, at man gør det? Jo. Altså, man må jo leve med, at det er det spektrum. Ikke selvom det ville være fedest ikke at være der. Det er det jo nok. Men det føles ikke lige så cool, når man hungrer efter det.

Og jeg ved ikke, hvorfor jeg har også behov for at være cool. Jeg ser en, der hedder Tom, som bygger. Han bygger sit eget hus i Texas eller sådan noget. Og han er bare skide sej. Og hans videoer er bare sådan... Man har bare lyst til at se dem, men hvis man lige tænker over det, så er de faktisk ret flot orchestreret. Den måde, han sætter hook på, den måde tingene kommer, den måde wholesomeness, der er retention igennem det hele. Men det virker ikke sådan, når man ser det.

Okay. Og jeg havde ikke tænkt over det før. Så han er en ægte god håndværker. Han er ægte god til det. Til sit filmcraft. Og så kigger jeg i kommentarsporet, og så står der, når Tom uploader, så ser jeg med. Ja. Og så tænker jeg, nå ja. Det er jo ham, der laver det. Det er jo ham, der uploader. Det virker bare, som om man er fluen på væggen. Og han er sådan lidt, så bare kom. Eller fint nok. Det var skide cool dengang. Når jeg ser, at det er jo ham.

Det er jo ham, der hungrer efter det her. Så mistede det en masse coolness. Og jeg kan ikke lide, at folk... Jeg kan også huske, da jeg startede på TikTok. Så tænkte jeg også, at folk tænker, at det ikke er mig, der klipper det. At man bare lige har fanget ham her på en sjov måde. Okay, det er sjovt. Har du tænkt over det? Nej, jeg tror modsat jeg sådan... Jeg tænker, at de rimelig meget må have folk til alt. Selvfølgelig ikke at skrive sangene og være på scenen.

Det tror jeg ikke. Men der er både noget fedt over det med, at de bare er så store stjerner, så de bare kan gøre deres ting. Men jeg kan også godt respektere, når man så ser en eller anden... Jo, jeg hører den hvide væg med Anders Mattesen. Og jeg hører ham cykle ned. Med en ledning til hans søn på gymnasiet, som han havde glemt derhjemme. Og høre ham stå og lave sin egen kaffe.

Selvom han er god for at pisse mange penge. Det er mange millioner. Det er rart, at folk ikke er for vigtig til at bære sin egen taske. 100 procent. Jeg tror ikke, jeg ser det som sådan en... Øhm, jeg er for vigtig i situationen. Nej, nej, det var heller ikke det, jeg hørte. Men mere sådan en, Øh, sej, eller det, fuck, fuck hvor, eller sådan, hvor er det bare ikke orkestreret, hvor er det bare naturligt, hvor kommer det bare, det falder bare lige ind, eller?

Den tanke, det er jo ligesom stand-up-komikere. Deres fornemmeste rolle eller opgave, det er at gå op og lade som om, de finder på det lige nu. Ja. Og det er jo lidt det sejste. Der er da også mange, der har sagt til mig, og jeg tænker også til dig. Ja. Altså, der har været overraskelighed, hvis man siger, at der var manuskript på en video. Når det er ikke bare noget, du lige tager op og finder på. Ja, det hører man tit. Men det er sjovt, jeg havde faktisk sidste episode.

Der snakkede vi om det her med, hvordan fanden var det, vi ligesom fik. Jeg sagde, at det kunne være fedt at... Altså, at der er så mange liv, jeg godt gav prøve at leve. Og jeg tror, det kom ud lidt forkert. Fordi det blev meget til, at det var folks syn på mig, der var vigtigt. Kan du huske, at vi snakkede om det? Ja. Men nu, hvor du også nævner Tom. Var det det, han hed?

Ja, Tom. Håndværkeren. Tom. Og lidt i forhold til det her, vi snakker om med sammenligningen. Ja. Der tror jeg, jeg vil prøve at forklare den følelse, jeg snakkede om der. Ja. Og i forhold til sammenligning, der kan man jo hele tiden se folk, der lever forskellige liv. Du kan høre en podcast. Jeg hørte en podcast med Simon Juhl, der snakkede om at være swinger. Altså at gå i swingerklub. Er han det? Han er swinger, ja. Han er ufattelig intelligent og snakkede om den...

Nærhed og den tillid, man kunne opleve i en screenerklub, hvor stor den var. Fordi der er så meget på spil, men at man kan skabe det tryggeste rum i en arena, hvor... hvor det jo er mere intimt, og tilliden kræver mere end virkelig mange andre steder. Og jeg har ikke lyst til at swinge, men der fik jeg en følelse af... Tænk, at jeg kommer til at forlade livet uden at have oplevet det. Og jeg kan også kigge på en soldatergruppe i Afghanistan, der snakker om sammenholdet.

når kammeraten bliver ramt af en vejsidebombe, eller bare det der med at have været i den der fællesoplevelse, som er så intens. Det sammenhold og det bruderskab, man oplever der. Eller adrenalin i deadliest catch, når de fanger kongekrabber i Beringeshavet. Så det er jo mere, at du er bange for at miss out? Ja, men... Jeg ved ikke, om jeg er bange, men jeg synes bare...

Jeg synes, jeg får nogle fantastiske oplevelser i mit liv. Men det der med at blive... Man kan jo ikke leve alle liv. Vi snakkede også med Vendt Gustaf om det, da vi sad og kiggede over Møns Klint og så en kæmpe skib og tænkte... Sømandslivet, det ville sgu også være vildt at prøve. Fordi du kommer jo ikke til at have haft den oplevelse af, hvordan det er at være sømand over verdenshavene, hvis man ikke gør det i sit liv.

Og der er jo bare en masse ting, man må leve med, at man ikke kommer til at opleve. Og det tror jeg, at det, jeg godt kan have, det kan jeg godt sådan være ked af nogle gange, eller tænke, fordi jeg vil gerne nå at opleve alt. Så er det da, du ikke vil miss out. Ja, og det tror jeg, jeg skal finde noget ro i i hvert fald. Men det er jo smukke oplevelser, jeg bare ikke vil være for ude med. Ja.

Men altså, det forstår jeg godt. Ja, men der er ikke helt, kan jeg høre jer. Altså, jeg forstår godt, at man... Altså, du er jo bare nysgerrig. Du er sulten. Du er let påvirkelig. Ja, det er jeg. Når man hører noget, nogen virkelig mener, og man kan mærke det, og man tænker, for helvede, jeg vil prøve det der. Så... så forstår jeg da godt, at man får lyst til det. Jeg tror, at jeg ser det på en anden måde end dig, men du kan godt...

Når vi har snakket om det før, så har jeg hørt dig sige, at det handler om nogle forskellige oplevelser. Hvor jeg tror, at det mere handler om... De følelser og oplevelserne giver. Og de følelser kan man få fra mange forskellige ting. Ja. Så det er jo også, at den oplevelse han får i Swingerclubben, lige når du fortalte om det, så tænkte jeg, god, det er præcis den oplevelse, jeg fik.

I impro-øvelser i teaterrummet. Den tryghed med hinanden og bærer rundt på hinanden. Tror du, man skal leve livet? Jeg tror, man skal være sømand over sømandshavene for at få den oplevelse. Jeg tror da, at den oplevelse, især f.eks. med krig, er ret særlig for den arena. Ja, det er rigtigt. Men jeg tror, du har ret. Jeg tror godt, man kan kigge på improoplevelsen og tænke, okay, den får jeg dér. Men man skal jo være billig til at sætte det på spil, ikke?

Man skal være villig til at opsøge den. Er du bange for ikke at føle nok? Er du ikke formærket livet nok? Ja, det er jeg. Det synes jeg. Det kan jeg også godt være. Der er jo ikke nogen, der siger, hvor meget man skal mærke livet. Måske er det en retfærdig måde at bedømme andre på, men lad os sige, at der sidder nogen, der slet ikke har...

udleve sig selv nok. For det første, der er jo ikke nogen, der kan sige, at de ikke kan udleve sig selv nok. For der er jo ikke noget nok. Men lad os være ærlige, det er der jo nogen, der ikke får gjort. De får aldrig gjort det, de drømmer om. Og så sidder der en, der har gjort det. Der er jo ikke nogen skala for, hvornår noget er nok og hvornår noget ikke. Det er jo noget, man skal mærke i sig selv måske. Men det kan jeg godt have det mærkeligt med.

Ikke at vide, hvad der ligesom er... Og i virkeligheden skal man jo måske også bare blive ved med... Jeg bliver jo ved med at have lyst til at... at opleve rejser eller eventyr, og det kan jo også være for børn. Nogle ting, der virkelig kan få nogle følelser frem. Jeg tror også, det er derfor, jeg...

Du kan godt være lidt bange for hamsterhjulet og sådan noget. For der er pludselig gået to uger med de samme fruelser. Ja. Der mærker man jo virkelig ikke livet, hvad? Nej. Der mærker man en hovedpude. Ja. Og jeg kunne godt have det lidt med forelskelse. Da jeg oplevede det, var jeg også sådan, hvad er det?

Nå, så. Det der med nok er nok, eller hvad er nok? Sådan havde det også med forelskelse. Jeg tænkte, hvad vil det sige at være forelskelse? Jeg oplever ikke forelskelse, som jeg har fået det beskrevet. Så det er også sådan... Man skal jo virkelig selv ud og brede sin følelsesrange, sin palette, sit register. Det er noget, man skal bygge op.

Synes du, du har et bredt register? Synes du, du kan mærke? Synes du, du kan føle ud i mange afkrog, eller hvad? Hvordan det? Der er bare nogen, der har psykose. Jeg skal lige gøre noget her, for jeg har det sygt varmt. Da jeg havde psykose, der mærkede jeg på en måde, jeg aldrig har mærket før. Jeg kommer aldrig til at mærke sådan igen. Og det var lidt spændende også. Det var sindssygt spændende. Og det var bare psyko. Vi skal lige stoppe med at snakke, mens jeg lige putter den på.

En lille... Nå, sådan der. Nu sidder den der. Jeg re-racker. Det var bare... Det var psyko... Det var psykospændende. Ja, ja, ja. Altså det der med, det er virkelig bare sådan... Kender du dig, når man var barn, og man gyngede det kildede tidsmanden? Ja, ja. Det får jeg, når jeg tager armbredninger.

Hvis jeg har taget rigtig mange gælder pull-ups, så kan det være sådan, at mine ben er helt twitchy. Ej, hvor er det sjovt. Så hvis I ser mig ned i centeret, så... Men sådan kunne jeg have det bare sådan... Hvis jeg nu får et sort jordbær, og tænker, at jeg har lyst til jordbær. Det gav hele kroppen. Det var så vanvittigt. Og når jeg var ked af det, er du ked af mikrofonen her? En lille smule, ja. Kan du ikke sætte den lige op?

Er det bedre nu? Ja, det er rigtig godt. Hvis jeg var ked af det, kunne jeg også bare hulkegræde over ingenting. Jeg kan ikke finde beklædningsplads. Og den form for range har jeg jo slet ikke mere. Nej. Det var faktisk blevet sådan lidt kold. Ja. Det er stadig ret følsom, men jeg græder ikke rigtig mere. Det er også sjældent, synes jeg, at jeg virkelig griner. Men når jeg ikke har travlt, og jeg ikke arbejder vanvittigt meget, så har jeg meget mere adgang til det.

Når jeg giver fri, ligesom at min libido var helt i bund. Jeg havde ikke lyst til sex. Jeg havde ikke lyst til at møde nogen før sommerferien, fordi jeg var vildt travlt. Ja, så tager det en måned, hvor jeg bare laver praktiske ting. Jeg får sindssygt meget lyst til det igen.

Så det kan jo være, at hvis man skal mærke livet, skal man også give sig tid til det. Det tror jeg er rigtigt. Og lige hurtigt for at synes en kommentar, så er det jo også lidt sjovt, fordi vores liv, når man laver noget kreativt, så meget handler om... Det vigtigste, man kan vise, er ens autentiske jeg. Det er ens oprigtige følelser. Det er sjovt, når man arbejder og kommer ind i det hamsterhjul.

at man så er i et mindre spektrum af følelser. Det er der, man arbejder fra, og når man stopper med at arbejde, så har man de store udsving, som måske er mere spændende. Så har man store paletter at male med.

Nå, hvad var det, du sagde? Næh, det var det jo totalt, at vi var med på det. At det bare er, at man skal give sig tid. Men jeg tror godt, jeg kan have... Jeg er meget enig i det, for det er rigtigt også, men en hverdag herhjemme er bare mere... Det er bare et mindre spektrum. Spændevidden, båndbredden. Der er ikke lige så meget op og ned overhovedet. Nej, følserregistret er ikke lige så stort. Så det gør bare så meget med en tur.

Når jeg er på eventyr, kan jeg mærke meget mere. Det skal ikke betyde, at der ikke er øjeblikke i hverdagen. Det er nemmere at havle der. Jeg synes lidt, der er noget magisk i. For det er jo også det der med, at når man er på tur, er alt uvandt. Der er ting, der skal løses. Når man er hjemme, er alt vandt.

Det er malet. Det er måske også at gøre sin tid herhjemme. Det giver sig mere tid til at gøre uvante ting. Som for eksempel at skære græsker. Nu er det jo ikke et vanvittigt godt eksempel, men... Nå, det synes jeg da. Men gør nogle ting, man ikke er vant til.

Tag ud og spille minigår. Det var jo kedeligt også. Det var jo grunden til, at jeg også tog ud i vanen med min gode ven. Jeg vil jo også sindssygt gerne i vanen med dig. Men jeg ved jo ikke i Danmark, du er jo ikke helt vild med at tage ud, når det er koldt. Jeg vil godt være lidt, som min kæreste kalder det, en frysepind. Ja, en frossenpind. Det er nemlig det, det hedder. Det er min kæreste også.

Men man kunne godt tage på nogle dagsturer eller noget. Men det er i hvert fald med vanen der, det er det, du dyrker i sammenlig oplever. Det er jo ikke normalt, at man en tirsdag eftermiddag sidder og kigger på havet. Nej, nej, nej. Og det kan give noget særligt. Og også bare, at vi savner nu, det synes jeg også giver noget særligt. Helt vildt. Noget ekstra. Og det skal man altså... Så også bare den her podcast i dag. Altså, jeg synes, det har været helt sådan en psykolog-time.

Ja, det synes jeg også. Jeg føler, jeg har fået nogle realizations. Det er jeg glad for, at det føler jeg også. Det er rigtig godt, at vi tog den her, fordi jeg føler også, når vi starter med det angstanfald. og hvad det kommer af, og hvad der er brug for. Jeg synes virkelig, jeg har fået foldet det ud for mig selv. Det er fedt. På en måde, jeg ikke kan evaluere lige nu. Jeg kan ikke lave et resumé, men jeg kan mærke, at...

Det har kun været godt at snakke mere om det. Ja. Så tak for det. Tak til dig. Jeg synes virkelig, det har været dejligt også. Ja, det synes jeg også. Tak for i dag. Ha' en dejlig uge. Små svin. Cheers. Tak for, at du har lyttet med til denne episode af Os Unge Mænd.

Hvis du brænder ind med et emne, vi skal tage op, eller bare har lyst til at sende os en hilsen, så skriv endelig en besked til vores Instagram, os unge mænd. Vi vil elske at høre fra jer. Der kommer en ny episode hver mandag. Indtil da, så lad os da få nogle lyttede. spørgsmål tilbage igen. Gerne talebeskeder, hvis du er en lille frækker.