Obscuritas - podcast cover

Obscuritas

Vores Tid - Nationalmuseets mediehuswww.spreaker.com
Ofringer, ritualer og magi er en del af vores forfædres liv, uanset hvor langt vi går tilbage i historien. I podcasten Obscuritas fortæller Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, om danmarkshistoriens mørke afkroge og okkulte fortællinger. Journalist Louise Lindblad besøger de mange steder i Danmark, hvor mystiske og gruopvækkende scener er blevet opført. Lige dér, hvor vi går og står i dag.

Den historiske mystik og gru fortæller danmarkshistorien fra et nyt og dybt fascinerende perspektiv, og samtidig stiller vi spørgsmålet: Hvad er ondskab? Hvornår er menneskers handlinger onde, og hvornår er de et forsøg på at redde sig selv og hinanden fra ondskab og måske skabe en bedre fremtid?

Lyt med i din podcast app.

Tilrettelægger og vært: Louise Lindblad. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Efter idé af Rikke Caroline Carlsen.


Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.
Last refreshed:
Follow this podcast in the Metacast mobile app to refresh it and see new episodes.
Download Metacast podcast app
Podcasts are better in Metacast mobile app
Don't just listen to podcasts. Learn from them with transcripts, summaries, and chapters for every episode. Skim, search, and bookmark insights. Learn more

Episodes

S3E1. Maner ham under en kælderlem i stuegulvet: Da Thit Jensens mand rendte med veninden

Forfatter Thit Jensen er blevet forladt af sin mand til fordel for hendes bedste veninde. For at gennemleve smerten tegner hun en kælderlem med hvidt kridt på sit stuegulv. Hun forestiller sig, at eksmanden, Gustav Fenger, sidder fanget nede i kælderen. Ingen ved, hvorfor Thit Jensen i sin vrede tyer til netop den metode. Men vi ved, at hendes frustration også bunder i kvindens konfliktfyldte stilling i 1900-tallets første årtier. Og så ved vi, at der med til historien om forfatteren og kvindefo...

Aug 10, 202328 min

S2E10. Natmændenes verden: Arbejdet som bødlens hjælper åbnede porten til en parallelverden med magiske dimensioner

Bevæbnet med bøsser og lange knive står Odenses bøddel, Thomas, og rakkerne Peder og “Røde Rasmus”, høje på adrenalin, og kigger ud gennem de skydehuller, de har forsynet huset ved Vesterport i Odense med. De har længe huseret på landet på Fyn og især plaget bønderne, men også adel og præster. De har dræbt en mand og overfaldet hans sønner i Vantinge ved Ringe, men ingen har turde at lægge en hånd på dem. Før nu. Militæret er på vej, og Peder, “Røde Rasmus” og de andre natmændsfolk har forskanse...

Jul 06, 202332 min

S2E9. Døden på glas: Før 1800-tallets medicinske udvikling var misdannelser hos børn knyttet til dæmoniske myter og overtro

Den fødende kvinde vrider sig i smerte, mens hun tager endnu en ve på stuegulvet. Vi er i året 1848, og jordemoderen er lige ankommet til hjemmet i København. Den vordende far, en fattig stolemagersvend, vandrer hvileløst rundt udenfor i den snævre baggård. Hverken forældreparret eller jordemoderen har på dette tidspunkt nogen anelse om, at det, de er vidner til, er alt andet end en almindelig fødsel. Først da hovedet, skuldrene og en del af brystet af barnet er født, mærker jordemoderen en sær ...

Jun 29, 202325 min

S2E8. Da Georg Brandes datter dør, bliver kameraet sidste holdepunkt i afskeden med 10-årige Astrid

Lige så længe det har været muligt at fastfryse øjeblikke, har mennesker brugt det fotografiske medie i mødet med døden. Da den kulturradikale forfatter Georg Brandes 10-årige datter, Astrid Brandes, dør af strubehoste i 1890, svøber han hende i et lagen og fragter hende med sporvognen til Folketeatret i København for at få et sidste fotografisk minde af sin datter. Dødslejefotografiet bliver omdrejningspunktet i denne episode af Obscuritas, hvor journalist Louise Lindblad besøger historiker Jan...

Jun 22, 202331 min

S2E7. Henrettelsen på Fælleden: Da Struensee får hugget hovedet af foran 30.000 tilskuere, sker det i Guds navn

Titusindvis af københavnere strømmer i formiddagstimerne til Østerfælled på en helt særlig tirsdag i april 1772. Gader og stræder inde i byen ligger øde tilbage. Det, folkemængden skal overvære, er en henrettelsesceremoni ud over det sædvanlige… sådan én, som vil skrive sig ind i historiebøgerne. I en stor del af Danmarks historie er døden blevet brugt som straf. Selv om de offentlige henrettelser var makabre og blodige, handlede de om andet og mere end lidelse for lidelsens skyld. Ofte var det ...

Jun 15, 202328 min

S2E6. Mette Glarmesters brugte Helsingørs tyvehænder til magi

I året 1576 går to kvinder gennem Helsingørs gader i retning mod galgen ved Sankt Anne. Mette Glarmesters går med en sæk brænde og kigger sig over skulderen. Boill Muncks holder blikket stift rettet på vejen foran sig. Da de nærmer sig det lokale henrettelsessted, kan de se, at den døde, gamle tyvekrop ligger nedfaldet under galgen. Sammen lykkes det dem at vride den ene hånd af den fordærvede krop, og Mette Glarmesters skynder sig at stikke tyvehånden i sækken med brænde… Døden har altid været ...

Jun 08, 202328 min

S2E5. Dødedøren fra True: I 1800-tallets bondesamfund frygter man, at de døde finder vej tilbage til gården

Mellem milde bakker og skovstrækninger ligger den østjyske, rødkalkede Engkjærgård. Gården har en helt særlig dør. En dødedør, som ikke kan åbnes udefra, og som kun tages i brug, når en person på gården er død og skal bæres ud af hjemmet. De pårørende kan også vælge at banke hul i én af felterne mellem det sorte bindingsværk og bære den døde ud den vej, men så får de travlt med at kline det til igen bagefter. For så snart den døde er båret ud gennem dødedøren og lagt i graven på kirkegården, vil...

Jun 01, 202326 min

S2E4. Kun skindød: Da Gertrud Birgitte Bodenhoff bliver levende begravet på Assistens Kirkegård, giver det næring til hysterisk frygt

I året 1798 oplever Københavns rigeste enkefrue, Gertrud Birgitte Bodenhoff, efter sigende manges største frygt i den tid. At blive levende begravet! Frygten for at vågne op i kisten, dybt under jorden, har i tidens løb givet anledning til flere epidemier af massehysteri. Særligt i løbet af 1700- og 1800-tallet, før det endeligt blev klart for lægevidenskaben, hvornår en person med sikkerhed kunne erklæres for død, florerede rædselsberetninger om skindøde og levende begravede i hele Europa. Hist...

May 25, 202326 min

S2E3. Dødedansen på Falster: Da Pesten kommer i 1350, danser Døden af sted med enhver

Døden er en del af livet og har altid været det. Men på tidspunkter i historien har døden været decideret allestedsnærværende. Da Den Sorte Død kom til Danmark omkring år 1350 og udryddede en tredjedel af befolkningen, blev børn og voksne dagligt mindet om, at Døden kunne byde alle og enhver op til dans… Dødedansen blev et udbredt tema i senmiddelalderen. I hele Europa kunne man i litteraturen og i billedkunsten se lange kædedanse, hvor Døden dansede af sted med borgere fra alle lag af samfundet...

May 18, 202328 min

S2E2. Den flammende grav: Da en sydvestfynsk høvding dør, bliver hans lig brændt foran hundredvis af tilskuere

Flammerne danser højt i luften over liget på det åbne bål. På en opstilling af træ på seks gange seks meter ligger den døde høvdings krop højt placeret i det sydvestfynske landskab. Alle øjne er rettet mod ham. Og mens lyden fra lurerne runger, grædekonernes klagesang lyder og teaterstykker, der skal fortælle den afdødes livshistorie, opføres, overværer de mange fremmødte den transformation, der sker over de næste seks til otte timer. Liget fra en genkendelig person, deres døde høvding, bliver t...

May 11, 202330 min

S2E1. Børneunderkæberne i Hareskoven: Stenalderbønder flyttede rundt på knoglerne fra deres døde

I et mere end 5.000 år gammelt gravkammer i Hareskoven gør arkæolog Flemming Kaul fra Nationalmuseet i 1981 et mystisk fund. Han udgraver knogler fra fem børn og fem voksne, som er blevet gravlagt i stenalderen…. Men der er slet ikke nok dele af arme og ben til de ti mennesker. Børnenes kraniekalotter mangler, og kun få af knoglerne ligger i graven… Så hvor er resten? I en helt ny sæson af Obscuritas tager journalisten Louise Lindblad på en rejse i dødens ritualer, og hun starter i Danmarks ælds...

May 04, 202332 min

S1E16. Klabautermanden er med ombord: Varsler og magi skulle beskytte søfolk på rejsen over det farefulde hav

På havet lurer farerne overalt. I sejlskibenes tid forsøgte søfolk derfor, så godt de kunne, at sikre sig mod død og ulykke ved magisk hjælp. Amuletter, varselstagninger og særlige ritualer til søs skulle sikre, at besætningen kom sikkert i land, men det var ikke alt eller alle , de kunne beskytte sig imod… Havet har nemlig alle dage været væsen, der kræver menneskeliv. I det her afsnit af Obscuritas skal vi på en rejse over det besjælede hav med den unge skibsdreng Theodor. Journalist Louise Li...

Mar 30, 202330 min

S1E15. Mordet i Odense Tugthus: Erik Lykke slog sin unge sengekammerat ihjel for at slippe for Helvedes flammer

I 1700-tallet skyllede en bølge af såkaldte selvmordsmord hen over Danmark. Selvmordsmordere, eller melankolske morder e, som de blev kaldt i datiden, frygtede at ende i Helvede, hvis de tog deres eget liv. Derfor slog de i stedet uskyldige mennesker ihjel, oftest børn, i håb om at blive henrettet og opnå præstens syndsforladelse. Det siges, at det uhyggelige fænomen døde ud med 1700-tallet… men i 1806 sker der, en tidlig morgen i juni, et mystisk drab i sovekælderen under Odense Tugthus. En søm...

Mar 24, 202335 min

S1E14. Maren Spliids boede i heksenes by: Det Onde kan sive ind ad selv den mindste sprække i Ribe

Små magiske tegn og kristne symboler er ridset ind på overflader overalt i Ribe. På byens gamle gavle, facader, bindingsværk og Domkirkens stensøjler sidder beskyttelsesmærkerne, små kors og pentagrammer, der engang er sat eller indridset af helt almindelige mennesker, som ville beskytte sig mod Det Onde. I denne episode går journalisten Louise Lindblad sammen med historikerne Maria Østerby Elleby og Louise Hauberg Lindgaard på jagt efter de magiske mærker i Ribe. Byen, som stod i hjertet af de ...

Mar 16, 202335 min

S1E13. I pilgrimmenes fodspor i Nordsjælland: Vandet i Helenes hellige kilde kan helbrede dig

Kildevand har altid været omgærdet af mystik. Siden de ældste tider har vores forfædre dyrket særlige kilder som hellige ved at drikke eller vaske sig i vandet og holde ritualer og fester omkring dem. Det evigt rindende og uberørte vand, der pibler frem fra jordens indre, havde nemlig ifølge folketroen helbredende virkning… På en vandring gennem tid og sted opsøger journalist Louise Lindblad og Martin Wangsgaard Jürgensen en af Danmarks mest berømte helligkilder, Helenekilde, som springer ved en...

Mar 09, 202329 min

S1E12. Prygl, ydmygelser og barske ritualer på universitetet: Fortidens studerende skulle møde op med vildsvinetænder og sortsværtet ansigt

Alle nye studerende på Københavns Universitet skulle engang igennem et optagelsesritual, der blev kaldt deposits. Ritualet skulle markere afslutningen på deres hidtidige liv og begyndelsen på et nyt som akademiker. Depositsen indebar både en officiel ceremoni, der handlede om at bevise sin kristendomskundskab og sværge universitetet lydighed, men den indebar også en række mere uautoriserede ritualer, som de ældre studerende og pedellerne stod bag… Og her blev der taget grove midler i brug for at...

Mar 02, 202330 min

S1E11. Slavekvinde gik i døden med vikingehøvding: Dødsteateret ved Volga-floden

En mand, der ikke har noget tøj på kroppen, tager et træstykke og sætter ild til det. Med ansigtet mod folket, publikum, går han baglæns hen mod skibet, der er hevet op på land. Vi er til begravelsen af en vikingehøvding ved Volgafloden i det nuværende Rusland. Året er 922. Manden kaster det brændende træstykke på det træ, der er lagt ind under skibet, hvor den døde høvding er ombord. Ilden tager fat i træet, dernæst i skibet og så i vikingehøvdingen og den slavekvinde, der har meldt sig frivill...

Feb 23, 202339 min

S1E10. Hans Schults trefork: I det Herrens år 1617 bliver hvid magi strafbart

En påskemorgen kort før daggry går kirurgen Hans Schult ud af Vesterport i Odense. Han spejder til begge sidder. Skutter sig lidt i morgenkulden. Han fortsætter frem til Vognsbro, der fører henover Rosenbækken og ud af byen. Her er ingen. Han går hen til vandkanten, og måske holder han fast i broen, inden han strækker sig frem og lægger noget i dyndet på bækkens bund… Noget, som han håber kan kurere ham… Noget, som har en forbindelse til djævlen… Sammen tager museumsinspektør Camilla Schjerning ...

Feb 09, 202333 min

S1E9. Forfædrene drak, ofrede og festede i store offertempler: Et sjældent jernalderkultsted er fundet i den sønderjyske muld

En sjælden førkristen helligdom fra jernalderen, en religiøs plads nær Fæsted med store offertempler, er blevet udgravet - sandsynligvis viet til, blandt andre, de nordiske guder Frej og Odin. Pladsen blev fundet i 2018, da amatørarkæologers metaldetektorer begyndte at bippe på en mark i Sønderjylland. Det fik arkæologerne fra Museet Sønderskov til at starte en omfattende udgravning, og siden er våben og guld i hobetal blevet gravet frem af mulden. Da de også finder stolpehullerne til det, der e...

Feb 02, 202327 min

S1E8. Østjyder parterede faldne fjender for 2.000 år siden: Fire bækkener på en kæp i Alken Enge

En sommerdag i 2012 gør arkæologer et fund i moseområdet Alken Enge ved Skanderborg, der er så makabert og voldsomt, at det efterlader hele udgravningsholdet mundlamme… Den tidligere sø Alken Enge gemmer på en af de største gåder fra oldtiden. Gennem mere end 70 år er der blevet gravet, undersøgt og skrevet om fundene af flere tusinde menneskeknogler, der har vist sig at stamme fra en hel hærstyrke fra den tidligere jernalder. Men er de mange dræbte krigere tilfældigt kastet i søen eller er dere...

Jan 26, 202324 min

S1E7. Nytårsvarsler: Hvem skal dø, inden året er omme?

Vi er lige gået ind i et nyt år. 2023. I 1800-tallets bondesamfund var overgangen til et nyt år præget af uhygge og overtro. Den fattige husmandskvinde Karoline Graves var en af dem, der skrev om denne særlige, kraftfulde tid mellem jul og helligtrekonger, hvor man kunne tage varsler for det kommende år… hvordan skulle høsten gå? Hvem bliver gift, og hvem vil dø, inden året er omme? Journalist Louise Lindblad og museumsinspektør på Nationalmuseet, Mette Boritz, er taget ud i det lille væverhus f...

Jan 19, 202326 min

S1E6. En ung kvinde skulle dø i mosen: Ellingkvinden fra Silkeborg

Da landmanden Jens Zakariassen i 1938 gravede i mosen ved Bjældskovdal, stødte han på noget, han i første omgang troede var et dyr, der var druknet i mosen. Det viste sig at være langt mere spektakulært og uhyggeligt, nemlig liget af en ung kvinde, der er blevet hængt i en læderstrikke for mere end 2000 år siden. Mosevandets særlige egenskaber har gjort, at hun i løbet af alle de år ikke er forrådnet og skeletteret, men at både hendes kød og frisure, der består af en 80 centimeter lang fletning,...

Jan 12, 202328 min

S1E5. Trolddom og overtro i Helsingør: Barbara Heinzmann har særlige kræfter

I 1810 bliver den 41-årige enke og mor til tre, Barbara Heinzmann, hevet i retten i Helsingør anklaget for at have udøvet hvid magi i byen. Hun står til at miste alt, hvad hun ejer og har og blive landsforvist. Ligesom Carl Vilhelm Goldmann, som vi hørte om i allerførste afsnit af Obscuritas, er Barbara Heinzmann hovedperson i en af Danmarks sene heksesager. Men deres historier adskiller sig på især ét skelsættende punkt. For mens Carl Vilhelm Goldmann, efter alt at dømme, aldrig i sit liv har u...

Jan 05, 202337 min

S1E4. Fuldmånemødet: Ingen må høre hende skrige

Under den tolvte og sidste fuldmåne i år mødes folkemindeforsker Michèle Simonsen og journalist Louise Lindblad ude foran Rigshospitalets fødeafsnit. Månen har altid fascineret mennesker. Dens regelmæssige kommen og gåen har skabt både undren og frygt, for hvilken indflydelse har månens faser egentlig på menneskers skæbne? Især fuldmånen er blevet tilskrevet en særlig kraft, og efter sigende er fortidens spekulationer stadig at finde inde på landets fødeafdelinger, hvor der endnu en gang, denne ...

Dec 22, 202230 min

S1E3. Akrobatdanserinden: Solveigs sjæl rejser med Solskibet gennem den farlige underverden

På denne festdag vil en frygtelig ulykke ske for den unge danserinde Solveig. Året er 800 før Kristi fødsel. Prægtige skibe fra forskellige egne af Norden er på vej til mødestedet Bohuslän ved den svenske kyst, hvorfra den årlige kultiske ceremoni skal løbe af stablen. På det danske skib er Solveig trukket i sit snoreskørt. Hun strækker ud, gør leddene smidige. Tænk at få lov til at danse til Solgudens ære! Men hvad Solveig ikke ved er, at denne festdag, som også er en alvorens dag, vil blive en...

Dec 15, 202227 min

S1E2. Skelettet på Albani Kirkegård: En genganger iblandt os?

Skelettet fra en midaldrende kvinde vækker opsigt blandt arkæologerne under deres udgravninger midt i Odense by i 2016. Ovenpå skelettets lår og ankler er der nemlig placeret to store sten. Nogen har placeret store, tunge sten oven på en afdød kvindes ben... næsten som om de ville sikre sig, at dette lig aldrig skulle rejse sig og gå igen? Journalist Louise Lindblad har i denne episode inviteret arkæolog Kirstine Haase med til den nedlagte Albani Kirkegård, hvor flere hundrede skeletter fra midd...

Dec 08, 202227 minEp. 2

S1E1. Onde øjne på Ærø: Da Carl Vilhelm Goldmann arver en magisk bog, starter hekserygtet

Da skomageren Carl Vilhelm Goldmann arver den magiske bog Cyprianus efter moderens død, starter et sejlivet hekserygte om ham i den lille by Marstal på Ærø. Goldmann har onde øjne, lyder det blandt de heksetroende på øen. Goldmann er en heks! Journalist Louise Lindblad tager sammen med historiker Maria Østerby Elleby til Ærø for at genopleve det, der i dag bliver omtalt som Danmarks sidste hekseproces…. Ikke i 1600-tallet eller i 1700-tallet, men i 1936. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Maria...

Dec 01, 202241 minEp. 1

Forsmag: Obscuritas

Ny podcast, premiere 1.12.2022: Da skomageren Carl Vilhelm Goldmann arver den magiske bog Cyprianus efter moderens død, starter et sejlivet hekserygte om ham i den lille by Marstal. Goldmann har onde øjne, lyder det blandt de heksetroende på øen. Goldmann er en heks! Journalist Louise Lindblad tager sammen med historiker Maria Østerby Elleby til Ærø for at genopleve det, der i dag bliver omtalt som Danmarks sidste hekseproces…. Ikke i 1600-tallet eller i 1700-tallet, men i 1936.

Nov 29, 20222 min
For the best experience, listen in Metacast app for iOS or Android