TEMA: Drømmen om et nyt landbrug

Vi står midt i en tid med flere alvorlige grønne kriser. Naturen på land er presset. Vores fjorder er ramt af ildsvind. CO2-udledningerne er alt for høje. Og der findes stadig flere rester af pesticider i vores drikkevandsboringer. Det kalder på politisk mod og handlekraft. Og særligt én sektor rummer løsningerne. Landbruget. Du lytter til en artikel fra Natur og Miljø. Den er skrevet af Michael Olsen, og så er den læst op af mig.

Jeg hedder Charlotte Tornhøj-Dalstrøm, og jeg er chefredaktør her for magasinet. Artiklen har vi valgt at kalde Drømmen om et nyt landbrug, og den kommer her. Forestil dig, at du kører gennem Danmark. Når du kigger ud på landskabet, så ser du små og mellemstore marker, dækket mange forskellige planter. Du ser enge med våde områder, køer, der går og græsser.

Så ser du nyplantede skove, der beskytter det drikkevand, som vores børnebørn en dag skal slukke tørsten i. Og langs kysten er der grønne områder, der indbyder til at løbe, cykle eller sætte sig i skyggen med en madkurv.

I Danmarks Naturfredningsforening drømmer vi om et landbrug, der ser markant anderledes ud end det, vi har i dag. Men det kræver nytænkning, og det kræver en ændret fødevareproduktion. Vi vil forsøge at forklare drømmen via tre centrale spørgsmål, nemlig hvorfor er der brug for et nyt landbrug, hvordan får vi det, og hvad vil det komme til at betyde? Og lad os starte med det første spørgsmål, som altså lyder, hvorfor er der brug for et nyt landbrug?

Jo, det landbrug vi har i dag producerer fødevarer til millioner af mennesker. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Svinekød til Kina, smør til Mellemøsten, oksetunger til Japan for eksempel. Desværre foregår produktionen på en måde, der har store negative konsekvenser. Revisionsfirmaet Deloitte og tænketanken Krakka har regnet ud, at landbrugets såkaldte skjulte omkostninger løber op i 25,7 milliarder kroner om året.

Omkostningerne dækker over udledning af drivhusgasser, skader på fjorder, søer og vandløb, sundhedsmæssige omkostninger og fortrækning af natur. Og zoomer man yderligere ind på de skjulte omkostninger, så ser man for alvor landbrugets rolle i den grønne krise, som vi står midt i. For landbruget er Danmarks største udleder af drivhusgasser. Og medmindre der sker noget, så vil landbruget ifølge Energistyrelsen stå over for halvdelen af vores samlede udledninger i 2030.

Sidste år var vi vidner til et historisk voldsomt ildsvind i vores fjorder. Miljøstyrelsen opgør, at 70 procent af Danmarks kvælstofforurening til de indre farvande stammer fra landbrugets brug af gylde og gødning. Mere end 1.900 dyre, svampe og plantearter er i fare for at forsvinde fra den danske natur, fordi de mangler plads. Landbruget optager nemlig 60 procent af Danmarks areal, mens Biodiversitetsrådets opgørelse viser, at reelt beskyttet natur får lov til at fylde mindre end 2 procent.

Med andre ord, naturen, klimaet og miljøet kan ikke holde til det landbrug, vi har i dag. Så derfor skal vi have et nyt landbrug.

Og så til det andet spørgsmål, altså hvordan får vi et grønnere landbrug? Marker er det, vi har mest af i Danmark. Gigantiske arealer, hvor alt andet liv må vige pladsen for én enkelt fremavlet afgrøde. Danmark er faktisk det næst mest opdyrkede land i verden. Størstedelingen af markerne bliver brugt til at dyrke foder til dyr. For der er også virkelig mange dyr i det danske landbrug. Ved nytår var der 35,8 millioner svin, kvæg og fjerkræ herhjemme.

Det er altså seks gange så mange slagtedyr som indbyggere. Og det har sine konsekvenser. 85 procent af landbrugets udledning af drivhusgasser stammer fra den animalske produktion. Enten fra dyrene selv eller fra produktionen af foder. Og i 2018 lavede de mange dyr cirka 40 millioner ton gylde. Det viser udregninger fra Henradsvis Krakke og Aarhus Universitet.

Et nyt landbrug med markant færre dyr vil både reducere udledningen af drivhusgasser og spare omgivelserne for enorme mængder gylde, der udleder kvælstof til naturområder og fjorder. Færre dyr kræver også mindre foder, så marker, hvor der i dag bliver dyrket foder, kan bruges til bedre formål. Især bør områder, hvor fremtidens drikkevand dannes, samt der, hvor risikoen er særlig stor for, at kvælstof ender i vandløbene, tages ud af produktion. Og så kommer vi til det sidste spørgsmål.

Hvad kommer et nyt landbrug til at betyde? Jo, de frigivende områder giver plads til f.eks. Vedvarende energi og til natur, der binder CO2, bliver levested for dyr og planter, samt fungerer som værn mod oversvømmelser, iltsvind og pesticidrester i fremtidens drikkevand. De resterende marker skal i højere grad bruges til at producere endnu flere fødevarer til mennesker. Som tommelfingerregel kan man producere fire gange så meget mad ved at dyrke mad direkte til mennesker frem for foder til dyr.

Så ved at omlægge til et landbrug, der dyrker grønne fødevarer til mennesker, kan vi få et landbrug, der producerer lige så meget mad som i dag, men på et markant mindre areal. Danmarks Naturfredningsforening har sammen med ni andre grønne organisationer, regnet ud, hvordan et nyt landbrug skal skrue sammen, hvis det skal holde sig inden for naturens, miljøets og klimaets grænser og stadig producere mad til 12 millioner mennesker.

Cirka en fjerdedel af landbrugsarealet skal tages ud af produktion. Der skal produceres korn, grøntsager, kartofler, bælfrugter og andre fødevarer direkte til mennesker på 60 procent af markerne. Og antallet af dyr skal afstemmes efter, hvor meget foder der produceres. Et nyt landbrug skal altså stadig producere kød. Blot meget mindre og af højere kvalitet. Det betyder, at vi alle sammen skal spise lidt anderledes end vi gør i dag.

Brug svampe, squash og linser, når du laver spaghetti bolognese, og server panerede blomkålsskiver til din ris- og kajesauce. Du kan sagtens starte nu. Og hver gang du lægger en fødevarer i indkøbskuren, så viser du supermarkedet, landbruget og politikerne, hvilken type landbrug du drømmer om. Med samfundets støtte kan landbruget igen blive en stærk allier med resten af Danmark i kampen for et smukkere og grønnere land.

Et nyt landbrug producerer fødevarer, plejer naturen med sine dyr og beskytter klimaet med sine afgrøder, våde, enge og nye skove. Artiklen her er starten på et tema i natur og miljø, og det er et tema, der handler om et nyt landbrug. Du kan finde de andre artikler i magasinet og som oplæste artikler, og dem finder du der, hvor du lytter til podcast eller på hjemmesiden dn.dk-lyt. Tusind tak, fordi du lyttede med.