Keer Joseph Emanuel Hubertus Piantek, Kere Sep tak. Først og fremmest tak for uforklemmel oplevelser om minder. Tak for Gadis 79. Tak for Italien 81, Wemblig 83, Grundlovsdag 85 og de seks kasser en sommernat i 86. Ingen bebrejelser fra Busagno, slutrunden i Vesttyskland eller Bukarest 89. højst lidt ærgelse, og det lægger vi til side i dag.
Tak for at give anførbendet til morten og deby til Michael Laudrup, Kim Vildford og Larsø. Og for den sags skyld til Agner Aarbæk, Kurt Jørgensen og hans herfurt. Tak for disciplinen, slid og alvoren, men også for humoren, empatien og sprogt. Tak for chefen for logeren, de små marginaler og den med de store lunger. Tack från ÅB, Silkeborg, Grönland och Ålborgs landshållet. Och tack från utlandet. De glemmer heller aldrig kampen i 1986 eller dragterna de bespillade i.
Tak for dæk og følge for foredrag og interview, og tak for at lægge navn til recepten. Og en lidt mindre tak for sep sepigantesk. Tak for fundamentet, som også alle de store stånd efter din tid heller på. Tak for kærligheden til dit adopteret hjemland. Jeg kan forsikre dig om, at den var gengældt.
Det her var ikke citat fra en bog. Det var Sebastians egne ord om Sepp Pyontek. Sebastian er født i 1987, i det år kvalificerede Sep Pyontek sig til EM i 88, og vandt den pulje med Wales, Finland og Tjekoslovakiet, som det hedder. Der var festen fra 84 og 86 ved at gå over i en slags efterfest. Sebastian, hvorfor er Sep Piontek så stor for dig, selvom du blev født nærmest efterfesten? Min sundelse, tror jeg.
Og det skal forstås på den måde, at jeg blev som du netop understreger her landsholdsfag efter alt det sjov, efter 40 aferen og efter EM 1992. Og det betød da, at jeg vokset op som fodboldfane og som historisk interesserede fodboldfane. Så fyldte det bare rigtig meget for mig at finde ud af, hvad var det, der kom før. Hvad var det, der var med det der 80-landshold, som jeg jo stadigvæk hører det om i 90'erne, og som vi får den sags skyld, stadigvæk hører om den dag i dag?
Og det har bare betydet, at jeg har undersøgt det meget, læst meget om det, set meget om det, snakket med mange mennesker om det, og der står bare plasteret til pigernt. ud over det hele, hvilket den her udsættelse forhåbentlig også kommer til at vise, hvor stort hans aftryk egentlig var på det danske landsold, men også på dansk fodbold som helhed.
Vi er samlet for at mindde, og det er svært at sætte et ord på en af de mest betydningsfulde personer i dansk fodboldshistorie, så vi har lært os med nogen, der kan. Sven, du var stemmen til det hele. Stemmen til EM84, stemmen til VM 86. Og det er svegjers, jeg taler til. Du svarede dags burgte i går, jeg har holdt utrolig meget af sep, og jeg vil gerne være med til at minde sammen. Og så skrev du, at din stemme var lidt slid efter en kraftig influenza. Er stemmen klar?
Den er klar. Det er rimeligt. Jeg vil også lov at sige til dig, at nu så jeg i aften den der landstrænerudelse, fin udsendelse, som TV2 har samlet de her landstræner. Hvor mange af klippen står og sådan noget. Og der står det bare ikke klart for mig hjemme målene. men også spiksene af dansk kulturarv, og det skal du have takt for.
Nu er det selv, vi skal mindes, men det synes også lige ved at pointere de her ting, at der er så meget forbundet med de her oplevelser, som bare står så stærkt så mange år efter. Hvad mener du med årene, du har holdt meget sep? Det er svært at definere. Jeg holdt meget af menneskets sep, jeg holdt meget af. Hans seriøste, fordi han kommer jo på et tidspunkt til dansk fodbold, hvor det virkelig er tiltrængt. Vi har talent med, men som jeg hørte Beming Tot sig i går, vi har ikke noget.
Men vi havde spill med en hammermasse gode spillere rundt om i hele Europa, som var topspillere i topklubber. Men vi havde ikke noget landshold. Og der kommer selv med sin seriøst og fra starten. Stiller nogle karv. Blandt andet, at det der med udtalelse komitet til at udtage mit landshold. Det kan ikke være gjort. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Den fik han ret hurtig. Så han tog formanden med ind, som holddede og Kar Johansen. Det foregik ret.
Men det du siger, det er, det er jo også respekten, når det han gjorde. Det andet, du siger, har holdt meget af. Jeg hæftede mig at venge ting i torsdagen. Alle de gamle spillere, der udtalte sig og sådan noget. Der var rigtig mange, der talte om mennesket. Sæt personligt. Ja, fordi, altså ud af overmanden, var enormt seriøs med hensyn til sit hold og sit fodbold. Så var han jo et fantastisk åbent menneske, som tog Danmark til sig.
Du skal tænke på, at her kommer der også en tysker med ordentrosgn og det hele. Men han finder altså ud af i løbet af, synes jeg, rimelig kort tid. Den der ordning muss signe. Den er okay, men ikke helt. til dansk mentalitet. Og der var han så mængderet. V hjælp af spillerne. Jeg vil kæt på, at han har haft nogle kraftig sammenstød med alkær en gang mellem og laver. Men altså for minkleret sig ind. Også at fagne en dansk kultur.
Og så er det, det går op i nøjenhed. For det er jo ikke en kæmpe succes fra starten, da han begynder jer. Men det kommer. Nej, det er ved den rødtråd, den kommer jo også tilbage til det her med symbiosen med, at han ændrede også. Og vi nu taler som Danmark ændrede ham. Ja, absolut. I vores evnerne i begge to fød i 1940, han i meget stod i maj, hvor meget fyldt sættet i år for dig.
Men eller mindre alt synes jeg. Jeg har jo i hele min barndom og ungdom og sådan noget. Jeg har jeg jo fulgt fodbold antholdet, først i radiocenere i TV og sådan noget. Og altid, oplevede den samme skuffelse, som alle andre danskere gjorde, at lige så snart det giver alt noget. Så kunne vi ikke vinde. Vi kunne godt lave de store resultater ind imellem, men ikke når vi skulle kvalificere os til et eller andet, så kunne vi ikke.
Det havde jeg gået hele mindomme og ungdom og ventede på, at det måske en dag skulle ske, og jeg kunne være med til at opleve, når der skete. Du var også journalist i, u det skal være helt på træt af din tv. Du var også et på dagbladene i de år før. På ekstrablad. Jeg var på ekstrablad. Blandt andet var jeg på ekstrablad, da Danmark Vinder 14-2 år Island i parken. Men altså 14-2, det kan da godt være, at det var en privat landskamp. Men 14-2 Peter Brygmand i en landskamp med en bråd nation.
Så har vi her i studiet også en sidskår, en af Sebastians gamle kolleger fra tipsplad hvor meget fyldte Sæt Pyontek i de år, du var på tipspladet. Han følte rigtig meget. Det var klart. Og på prøvet det svære lige siger, så var det, da det genbrude kom, så var det lige før, at man ikke troede på det.
Og da vi føry at få de der resultater, sådan så kort. Det var lige så u jævnt. Ja, så lige plæset så vender vi der nede i Spanien 3. Og det kan de sig om, det var fint nok, men kan vi følge op på det, og det var først efter. Vi skal faktisk helt frem til 83 år, der går jeg faktisk tre-fire år, in at det totalet genbrud er der med kvalifikationen via Vemblingen. Så det er klart, det fylder enormt mig på det tidspunkt. Det kommer jo sådan trinvæst.
seps periode begynder at slagte dansk fodbolds historie, at pludselig begynder vi at slå nogle nationer. Som vi aldrig har taget point fra. Og det var altså store europæiske nationer. Og der mener jeg, at der kommer en antidning af, at det her kan godt blive noget rigtig stort. Også fordi de spillere, vi havde, de var topspillere i topklubber.
Jeg er været på den her udsendelse mit navn er Peter Brygmand. Jeg har besøgt søge Pyonsig både i Blomens Løst, hvor han boede med sin gidde. Jeg har mødt ham mange gange, men også besøgt ham i Tyrkiet, da han var landstræner der. Det var faktisk ikke kedeligt.
Men lad os prøve at gå lidt tilbage på at forstå. Togdagen var fyldt med de her lover for tidligere spillere og de, der kendte selv. Sebastian, har vi haft nogen, som vi var så meget på fornavn med, Jeg ved ikke, om vi skal begynde at rangeordnet, men vi har haft nogle stykker, vi var på fornavn med. Frank måske. Måske også Morten, preben i hvert fald. Mika og Brian i kombination, vil jeg også sige. Men jeg vil sige, at det sker vel også på grund af, og på trods af, han var tysk.
At det siger sig selv, at det er nemmere at kalde folk ved et fornavn, hvis der ikke andre, der har det samme fornavn. Og så mange andre sepper var der ikke i Danmark i 180'erne i det offentlige rum, ved at sige. Men vel også på trods af det, det var vel ikke givet.
At danskerne ville tage en tysker til sig, som danskerne gjorde, da han kom til i slutningen af 70'erne, begyndelsen af 80'erne. Det kan de måske sige mere om, men det har jeg altid syntes var, det var utroligt smukt. Det der med, at tyskeren, som også kom til Danmark og bener os. Sven vi kender alle de her anekdoter om Sengen ud i idrets hus, altså da han stoppede det der lidt festlige afbræk i fodboldspillernes normale udlandshverdag.
Til at de skulle ud og sove på de der gebrækkelige træsing uddanns husv. Men hvor meget var det, han kom med en revolution? Jamen altså, den idé i sig selv er for mig at set genial. Er fik demod idrands hus? Fordi de skulle lige mærke, att det inte kom av sig själv. Det skulle nydes, för det måtte nydes. Og det var jo en genial måde at gøre det på. Fordi alle andre bor jo i trandshus, føde landsholdet var privilegeret ved at bo på fine hoteller rundt omkring.
Så på den måde tror jeg, det var meget godt set af SEP, at de skulle altså lige ned på jorden, lige ned og mærke sagsmålet, inden de kunne komme op og nyde med næsen. Nu var der sådan en af de tror meget signe overskrifter, der var i går, var det her med, at. Hvem bliver landsttrænder? De alle var ret spændt på det, der var efter Kurt Nielsen den her runde, og han siger bare, det ikke bliver den tysker.
Men nu havde Preben jo også sina kontroverser med en vist tysker. Hendes Vejsvar eller. Og det der sammenstød. Vil du Svene prøve at beskrive, hvordan det så ud ud fra og en, der tror selv var tæt på, som du var. Altså. Var det sådan et kultursamstød? Jeg har aldrig mærket, det er kultursamstød. Det er citat af præben med, at bare det ikke bliver tysker. Og det kom jo aldrig nogen sinde til at være hverken et handicap for preben eller et handicap for sæp.
Det kan godt være, at de har haft nogle kontroverser, inden de fandt hinanden. Men jeg synes særligt, at de fandt hinanden i den græd. Altså, så jeg prøve ikke for beskedet under en champions leagud så nærmest eller lige omkring den i den her uge, og var en af dem, der stadig havde meget kontakt og havde set ham få dage for enden. Så deres vennskab kommer til at gøre rigtig rigtig langt. Νιος, πώς είσαι, πώς είσαι, πώς είσαι, πώς είσαι, πώς είσαι, πώς είσαι, πώς είσαι.
Jeg mindste det der store interview, som vi lavede på tidsplad, både før og efter min tid med spillerne. Vi havde næsten en ret på at besøge dem hjem i Belgien og Holland og Tyskland, hvor de var. Jeg mindes ikke, at nogen af dem i de første år der, hvor Sæper kom til på noget tidspunkt. I set spots one's time, V.
At det var en måde, der kom ikke nogen klager over, at han har gjort sådan, han har også gjort sådan. Det var bare sådan vedtaget, at de kunne mærke, at det var vejen. Så de kommenterede ikke på, at han havde gjort nogen ting. Alt det der, jo Allan Simonsen protesterede måske over, at han skulle ligge ud i.
Men ellers løbende kom der ikke noget med at rost til sæp. Der kom ikke noget med, at det var også forkert, det var også forkert, fordi de kunne mærke, at strømmen gik den rigtige vej, og det var godt for dem at få tingene, og rammerne sat op. Det viser sig jo også heldigvis. at de fleste af de her store danske spillere. fra den her generation, det passede os ind i det. Sæt gerne ville, og da det kom til stykket, så vil de de samme.
Der var jo meget beskrevet det her med, at landshold var et sted, man kom hjem og hygget sig. Man havde måske lidt tømmermænd, når man vendte tilbage til sine klubber, fordi man skulle på kaffe i Tordenskold, eller på torden skold, de skulle til Tordenskold ind på, hvor det kongens Nythorden lå på, efter kampen og så. Og man ligesom kom til sig selv hjemme i de store udlandske klubber i løbet af ugen. Men det viste jo, at da det kom til stykket, så var.
De spillere, der bliver nøgler i 80'erne, de var jo klar til at omfave det pyrantek og den disciplin og seriøst og den professionalisme, som han så kommer med. Og vi så jo eksempel med Bjørn Jensen. Som den her store danske målmand fra Klub Brygge, som
Så Pernar, fordi han ikke passede ind på landsold og den måde, som Sepjær gerne ville gøre tingene på. Så de var klar til, det han kom med på det tidspunkt. Der var også en relativt ung generation på det tidspunkt. Og så vi også allerede, vi allerede har været inde på. Sif var jo god til også. Og fire lidt på nogle ting, når det var nødvendigt. Han var en stor fodboldtræner, men han var også en menneske kender. Og lære danskerne at kende.
Hvad er det de her danskere har brug? Hvor langt kan jeg gå? Hvor jeg nødt til at give lidt igen? For at de kan fungere. Han talte jo meget om, altså det ved man, når man har læst har udtalt sig igennem Norden. Han talte jo meget om danskerne som folkefærder.
Og den måde, han ligesom så på det ud fra, men også inden fra, fordi han kom ind og blev en af os og boede her i så mange år, som han gjorde. Men han lærte danskerne at kende, lærte, hvordan han skal få sine spillere til at fungere, lyttede til dem, når de. Nu havde de måske været nok ud i idrantet hus, nu ville de gerne til lidt bedre sted med bo. Han lyttede til dem med de taktiske ting. De kom med spillestilsider, så han var jo en.
Han var jo meget andet end den her hårde hund. Han var også en lyttende menneskekender. Der gik jo flere år før Danmark kom til de her slutrunder. Nu er alt rosen rådt i dag, og vi kan alle højdepunkterne. Men når der kommer en Så brysk træner ind i en gruppe og skal lave så meget om, Og det er ikke. Det går fremad, men det går jo ikke sådan lige med det samme fremad. Nu bruger jeg ikke ind råd Symbiose, der, hvor de møder hinanden, der hvor den byske tyskere møder de gemytlige danskere.
Hvordan kom det til at passe sammen? Hvordan faldt det i hark? Jeg tror at Selb finder nogle spillere. som man kan sige, bliver hans fortrolig uden forbanden. Jeg vil gætte på, at han meget hurtigt tager Morten Olsen til sig. En Alder Simonsen til sig, en Søren Leby til sig, fordi det er nogen, der også har forstand på tysk fodbold. Og blandt andet måske spørge dem, hvordan takler jeg her?
Det kunne jeg godt forestille mig, meget stille og roligt, men jeg kunne da godt forestille mig, at han har ført sådan nogle fortroelige samtaler med bestemte spillere. Og inde da har han jo Per Rønder, som han jo kender, måske kender fra færd breven, som en årgangsfigur, som måske var en overgangsfigur. En overgangsfigur, også til måske at forsæt og komme ind på den danske fodboldssjæl, eller hvad skal man kalde den eller. for liges at ham til at oversætte nogle ting.
Ja, til at forstå kultur, der tror jeg rundt ved, har spiller en rolle, hvor han hender mig rundt ved faktisk færdig, han hender mig så tilbage, og han spiller hele 82 sæsonen færdig. Det er fæmpelt, fordi jeg har en kæmpe tidlig til en, der har spillet i Bundesliga så længe. Hvad var det her for en generation af spillere, han var du ind i?
Nu kan vi jo se det nu, eller man kunne se det hele eftertiden. Men talte man dengang om, at det her var den der fantastiske generation af spillere. Jamen det er da nok den bedste. Generation, landshårsmæssigt siden det 60hold, jeg talte om med 142 mod Island og sådan noget. Det der holdet midt i 60'erne, mener jeg kunne have nået rigtig, rigtig, rigtig langt. Men de blev spredt for alle venen, der kom den amerikanske.
Liga lige pludselig og splittet det der holdt totalt ad. Og gik nede om mig økonomisk og det blev spredt. Yderligere rundt om i Europa. Ogstændorsket i 19 af 60'erne kunne være blevet noget rigtig stort med de rigtige vildkår. Og det er så spørgsmål om ikke også TBU havde det inde i baghovedet. i dansk fodbold. En jævlensmasse. store talenter. Og de er. Nu er det spredt ryd over hele Europa, med i topklubber.
Så nu må vi også til at tage det seriøst. Og jeg tror det betyder meget for dansk fodbold og den periode, at Karlsberg kommer ind i det, og siger, at hvis vi skal være med i det her. Så skal det Lædanh også tage seriøst det hele. Og det tror jeg, jeg betyder fantastisk meget. Også fordi det var jo lige nøjagtigt i selv. Ja, altså der var et mandat til forandring, ja.
Og det var det, som også på den kommercielle side af matørbestemmelserne havde man styr på. Og Karlsberg kom ind med den her som: hvis vi skal ind her, så skal det være for at forandre noget. Så han var manden, der skulle eksekvere. De her ting. Exakt. Okay. Hvem var egentlig? Dem, der lavede den analyse, og ligesom skaber den bane, som Pyontek kan træde ind på?
Man kan jo kun sige, at det var godt, at han kom i 79 og ikke kom i 76, fordi der var banen jo ikke gået op til det for at betale klubfodbold i 1978, og vi ved godt, at det gik langsomt, og det var bare et lille skridt. Men da på Bålsbær og såv. Så var det et skridt. Det var en band, der var kridtet op, da han træder ind der i 79. Og jeg er svært at peg på, om der er nogen, der sådan lige frem. Legner det op til ham, men han.
Ja, det er svært at svare på. Nej, men jeg synes, det der var, det var, at man var nyhør over for ham. Han kommer jo ikke og stiller urimelige krav, han kommer og stiller rimelige krav, som der var en klar nydørhed overfor fra DBU'siden. Man kunne jo også konstatere, at i Altså, allerede i start, begyndelsen af 70'erne, var Danmark jo begyndt at bruge professionel på landsholdet, og var begyndt at.
Brug spiller fra udlandet, som ellers havde været bandløst i så mange år, fordi de ikke var matør, som man ville spille med i dansk fodbold. Og så kunne man jo konstatere, at det fungerede stadigvæk ikke. Altså resultaterne i 70'erne var stadigvæk ikke det, man ønskede sig. Og det er nok også noget af den...
Det er den lydhørhed, som du taler om, Svend om af, at det havde ikke virket på trods af, at man havde gjort en del ting i 70'erne. Der var sket små skridt igennem de der år der. Og så dummer han jo ned i en generation, som han ikke behøver at opfinde selv. Altså da Sep han kommer, så har Per Røntved.
Mort Olesen, Søndusk, Søren Leverby, Frank Arnesen, Premiel Kærden, Simonson Jens Jørgen Berkelsen. De havde allerede fået debut, eller var for længst etableret fået spillere på landsholet, da Birne Tæk han kom til. Så materialet var der, man mangler de bare ligesom Ham, der kunne sætte det sammen, og så gav han så efterfølgende i årene debut til bærgren, Jesper Olsen, Ivan Nielsen, Sibæk, Lagrup, Mølby, Per Frimand og alle dem der, som kom til at tegne, men det var heller ikke nogen,
Det var jo ikke et spillere, han lærte at spille fodbold. Det var ikke lærte spillere, han lærte at sparke med intersiden. Altså der var jo det der rommateriale, som svænderne også taler om. Sebastian, nu skal du passe lidt på med historieskrivningen her. Du er jo op imod i et allende panel. Jeg havde en singleplade, der hed Rød Hvidde farver. Som har blandt andet orderne vi banke Schweiz og Brasilien. Det var til OL i 72. Jeg tror, det er Kabas Fleming Anthony, der havde skrevet den.
Og Biden, det var gået nu, der fortælle det og skigget med. Jeg tror, det var Chælds. klub sang, som havde bluevidste kolder. Den blev så oversat. Jeg havde ikke flemt at købte det formentlig. Færdan blået i forhold rettighederne til at få dansket den ikke. Og så kommer den til at røde vidres. Det var da i hvert fald et højt punkt, som jeg voksede op med at lidt.
Men det var den femteplads, hvilket du understreger med poingt. Altså Danmark bliver nummer fem i ord i 92, som jeg lige husker det. Det var jo så de højde punkter, der var, så var der nogle. Nogle andre UL-resultater i år det sølig træst og alt. Der hører det jo også mere til historien, Sebastian. Der ryger ind til flere landsspiller inden Uller over overhovedet går gang. Kængen Jens bliver solt. Altså, Ernest Simonsen blev sig ikke solg.
Jo senere, men han var mere til ujense, om Morten Nosen var på det hold, der kvalificerede sig. Og de blev valgt sig at blive professionelt inde, hvor de skulle gå ind og blive skadet ned i Tyskland. Underleine. Ogno Hansen, jeg tror jeg. Og han var med dernede. Ja det. Det var det ikke bare på Stille Stuke Musik. Vi fortaler også lidt her. Hvis vi lige kigger på det her med at få de her tingsplejsk sammen, han er det perfekte match til at eksekvere den her.
Stor forandring, næsten en revolution. Så jorden er gød talt det her igennem hele systemet. Det virker som om, når man hører historier, at dem, der var mindst klar til den her forandring, det var spillerne. Fordi det her landsholdet var en hyggeting. Eller var det sådan? Men spillerne er jo kun mennesker, og når de kommer hjem til dansk hygge, så hygger de sig.
Men jeg tror da også, at spillerne indst inden var klar over, at det var jo ikke noget, der kunne holde i længden, hvis vi ville have succes med den ansold her. Men der skulle ligesom nogen til. For at fortælle ogsåpillerne, at I kan meget mere, end vi har set indtil nu.
Det er helt menneskeligt, at det hygger sig. Og det at de ikke, altså. Jeg leder af noget med selopfattelse, fordi hvis man alle fodboldspillere, alle atleter vil gerne vinde noget. Men man var slet ikke i det der, mindset, at vi var dygtige nok til at kunne vinde noget som landshold.
Var det sådan? Det sagde premiel ka jo i går. Han sagde, at det vigtigste Perntek han gjorde, det var at overvise os om, at vi var dygtige nok til at være med og kunne gøre noget. Og jeg synes jo, Det er jo lidt stolt, fordi det er jo the duality of man, fordi. Jeg tænker altid på Frank Andersen og Søren Leverby, når jeg har læst om den der tid. Så er det jo nogen, som bliver beskrevet som det her makkerpar, som det obbli
Biver beskrevet, og det kan være, Sven og Nels, at I kan udtale om det også. Men de bliver beskrevet som nogle af dem, der altid lavet gas i omkladningsrummet. Efter kampen og Og så godt kunne joke på trods af, at man havde tabt en kamp, og det havde set Per svært med i starten, at det var okay at tage en øl og en god snak i omklædsen rumt efter kampen, selvom man havde tabt.
Men netop Frank og Søren er jo også eksempler på den der ben-horde-professionalisme. At de tog til udlandet som teenager og etablerede sig i. I Ajax er alle steder den her mægtige storklub, der slog de til. Så de havde jo også det der vindergien i sig, og den der ambition, og agärighed efter at blive bedre, og blive en del af et godt hold.
Jeg tror, Pirtænk var med til at skube den over i den ene retning. Der var stadigvæk køggen og der var stadig nyle i omkringstrumen, men der var også lysten til at blive bedre. Som var inde i spillerne, den skulle bare ligesom væk. Er det ikke også lidt dansk at se en modsætning mellem hygge og så hårdt arbejde, som man ikke kan bækkent del. Og det er rigtigt, som Sebastian sig, at de jo ben hård professionelle.
Jeg tror da ikke, at de dukker ret meget i omkendsrum, efter de har tabt kampe. Det tror jeg ikke rigtig på. Det er et klis. Jeg vil egentlig hen til Joakim Jacobsens tynd luft af den her bog, som er den bedste beskrivelse sådan lidt rægt, I har talt om den rigtig meget, Sebastian i Fjærsborg, der bøger med Marcin Daviden.
Jeg havde Jordim som medarbejder i den her periode, tror jeg, hvor han skrev bogen, og jeg kan huske at talte med ham om, at det her med den her periode ændrede os ikke som fodboldland, ikke som sport. Altså, jeg tænkte, okay, det er alligevel stort. Og det var det, som Jorkim ville beskrive den her bog, hvordan. Vi blev flyttet, vi blev skubbet i vores senopfattelse, ikkeke sport, ikke fodbold, men vores nationale senopfattelse, som jeg er voldsomt stor over.
Sebastian, kan du genkende det billede af din udningsspol, som det her tyndt luft? Ja, helt sikkert. Jeg sad bare lige og blade lidt ind i dag, og det bliver jo netop skrevet, og det får set Piranik meget æren for i bogen, både på grund af. Både af resultaterne med det danske landhold, men også det, som jeg talte om tidligere, det her med hans blik på danskerne, at han kommenterede meget danskerne.
Og jeg synes, det er slående, når man læser de interviews, han har givet, hvor meget han talte om danskerne som folkefærdig. Og også ikke nødvendigvis blandet sig en politisk debat, så er det i hvert fald blandet sig i samfundsdebatten og talte om, at danskerne skulle også. Så for at tage sig sammen, og der kommer overskud på betalingsbalancen og sådan. Det er jo ikke ting, vi forbinder med noget en landstræner udtaler sig, men det er bare ting, han udtaler sig om.
Hvis Jordims analyse er korrekt, så tror jeg selv, Pirant havde en del af ansvaret, både for det her spejl, som han satte op for danskerne og sagde, at sådan er I, sådan er vi, fordi han begyndte jo også at omtale sig selv som vi, altså Danmark som vi. Men også i kraft af der hvor han skuppet landsholdet hen. Kan I genkende det her med, at han skubbede til os mere end som fodboldnation?
Ja, det tror jeg faktisk godt, man kan give Sebastian ret i, fordi det tror jeg egentlig også er noget af det, der sker. Men han skuber ikke alene, han skuber sammen med et hold, som godt kan se, at han er ret. og som har nøjagtigt de samme ambitioner, som Sep havde, og som hele nationen havde, og de kan godt se, at for at komme det skridt videre, så skal de nok til at følge. Herr Hubertus i hans idé og oplægning.
Så det er sådan en slags fishernes udgave af yes, we can, for nu at tage sådan en Uram reference, som vi alle sammen tog til os. Jamen, jeg synes, det er meget godt beskligt. Det er jo stort. Υπότιτλοι AUTHORWAVE Jeg spurgte jeg lige inde udsendelsen, hvor meget, I havde mod på at gå ind på det faktiske. Og der var ikke sådan nogen, der lavede julspind i uver for at gå der ind. Men alligevel kan jeg godt tænke mig at høre, hvordan man omtalte.
P den her tid, og jeg spørger på den her måde også, fordi jeg blev journalist fra 85 til 89 uddannede jeg mig. Jeg var primært, at jeg stod på som aktiv udøvende journalist omkring. Kampen ned i buchest og sådan noget, som jo var helt i slutningen af det hele lægt. Så jeg er ikke klar over, hvordan man i journalistkred så på det dengang. I forhold til, at var han en, der bare skulle holde. Styr på de store individualister og være sådan en datidens udgave af Carlo Ancelotti, eller var han en
innovativ fodboldtræner, der fornyede mange ting, og var det de taktiske ting, der var med til at begejstre verden. Hvordan talte man om ham på det fodboldmæssigt? Jeg skal tænke på, at. Idealet for os, på tilhængere, det var jo I af se og hold af dig. Det var den krøvske totalfodbold. Og det kunne Hold, fordi de havde spilleren til det. Jeg sker ikke ved det var, at det havde faktisk Danmark også. Vi skulle bare blive klar over, at vi havde den.
Og så skulle vi blive klarover, at så skulle de få lov at blive brugt. Til at spille total fodbold. Og ikke blive lagt ind i for mange fuldstændig fastlåste rammer. Og det er jo det, som jeg mener, at der er dialogen mellem spillerne og se. en vigtig faktor. Og det er det, der udvikler holdet til det, det kan. Totalfodbold kunne de dæle narkospil.
Jeg er helt egentlig. Det er mig i spilleren, der skaber systemet der ikke. Og det er så det, jeg vil sige, at det er mere Charlotte, end det er fast rammer der, helt klar. Ughkampen, det er for anden til taktikmøderne og sådan noget. Hvor siger, at nu ikke er noget med at drible og sådan noget, fordi det er altså en flok forbryder i op imod. Säver benen över på dig. Vad sker där? Vi driblar och hygger och spiller vidunderfodboll i den komp.
Fi kunne forestille mig ud fra nutidens fodboldisk, når der skal spille et landshold. Hvordan får man plads til Harmedam? Og så har man ofte her diskussioner om, hvordan får du plads til de to, der faktisk spiller samme position. Når man kigger på det her persongaleri,
Og så siger, og jeg ved godt, at de ikke spillede alle kamper alle sammen, men så er der godt nok mange omkring de samme positioner. Der må have været lavet noget taktisk elastik i forhold til at få de her til at passe sammen, hvis du fortæller mig det her med. En diskussion var, Vi kan lov at præge Malkær, hvordan får man plads til begge to? Jamen, det var jo også.
Det var jo diskussionshemet på et tidspunkt. Men det fandt de altså selv ud af. Jeg ved ikke, hvor meget se mig ind over det, men de fandt i hvert fald selv ud af, hvordan de to kunne komme til at fungere sammen. Men altså, det som jeg synes var det allersjoveste, det var, että... Den vigtigste spiller, også set fra spillerne synspunkt, det var faktisk Jeson Pertelsen. Som var en stille og rolig vesty, næsten anonym. Men som bare gjorde det rigtige, hele tiden. Altså som man ser, af, af,
Jeg var en glemmer fodboldspiller. Men det han kunne være, at han kunne slide og slæbe på den midtbande, og så havde han en flok fantastiske boldspillere omkring sig. Ja, der var, der var undskyld, men der var et en der diskussion, der blandt andet K. Lundberg der jo. der er jo den tidligere landsarspiller og legenda og hvad hedder det sport ret betyder på aktuelt, han elsker jo. Den totale offensive, så han vil have Jern Mølby på i stedet for.
Og det kunne se jeg godt se, så meget Taktisk Nilde her, der kunne jeg godt se, at det var nok han givet for meget offensiv overvægt beholdet. Og det var derfor bærelsen, jo han havde virkelig sine fortaler på holdet, og morten osv. at de holdt mig fast i at næve det med.
Den der sætning med, at den førde på hold kort, det er altså en, de selv har skabt på holdet der. Det er ikke journalisterne, der har fundet på den. Det er en, der ligger i munden på anden af stængen og ulykkelige, hvis bærdelsen var skadt virkelig. Det var med hensyn til det taktiske, og så får lige vent tilbage til tyndt luft, så beskriver Joachim Jakobsen i den bog, et kaffemøde mellem Morten Olesen og Sæt Birtek.
I april 1983, to dage før Danmarks skal spille en landskamp mod Grenland i A-Kalvisionen, hvor Pirk Kant ser nogen stævne for lige at snakke lidt om, hvad potentialet beholdet, hvilke taktiske græ. skal vi benyt os af. Og der er det Morten Neolsen, der begynder at tale om det her med mere offensiv, flere folk længere fremme på banen. Lid færre forsår spillere, høje op sig filler. at have fokus på boldbesiddende fodbold.
Jeg har ikke været inde at tjekke, om det faktisk passer med, at det er Danmark går til at spille den her 3-5-2, som er så berømt og så betydningsfuld. Men jeg synes også, de siger noget om en træner, som netop af den her lyttende træner, ikke kun kommer og siger, at vi skal spille tysk. Jeg ved, hvordan man gør det i Bundusliga. Vi er rigtig gode til at spille fodbold dernede. Men også lytter til de spillere, han har. Kigger på det materiale, han har.
Lægger mærke til, hvad foregår der ellers ude i verden, ud over det land, jeg selv er kommet fra. Firdi den høje, særkfælde og ting i den dur på ingen måde tysk. Det var på ingen måde det, Satan kom fra. Så jeg synes, det synes. Det er den måde, som landsholds begyndte at spille på i 80'erne, vidner også om en mand, som var rummel, som var åben over for input ud fra, som var nysgerrig på sporten i det hele taget, og som.
Jeg evnet at få det bedste ud af det materiale, han havde, og det er jo alt afgørende for en fodboldtræner, det er, at man ikke kommer og kommer med sin egne fastlåste idéer, men er i stand til at udvikle de idéer i trit med den virkelighed, man er en del af. Det er meget godt sagt. Det kan ikke sige spade. Tak nils. Det er også lidt.
Jeg skrev ikke over med Kristoffer Stigkristens, der skrev bogen Sep i en biografi om manden, der ændrede i dansk fodbold. Den udkom i 2016. Men Bjæk og Kristoffer bevarede kontakten, efter at bogen kom ud, Kørte tit ud til foredrag, og så han undret sig, at Kristof har aldrig fået det der kørt, og han havde geograf. Det var nog bare en ting, sep havde, med det der med at høre folk i geografier og lave geografikser og sådan noget.
Der siger Kristoffer, han var stærk i troen, også i den overjordiske. Han troede på mirakler, det lå i hans katolske krog, eller tro. Men også i en opvækst, hvor hans første år, hans lever var som krigsbarn. De var meget dramatiske. Faren overlevede slaget ved stalengrænde nærmest ved et lykketr. Så han kom jo. af den her ret hårde, den hårste opvækst, du kan som krigsbarn osv. Og så over til den der, når man ser udsendelsen, som jeg sagde, så den der landstrænerudsendelse i aftes.
Han fylder jo rummet fuldstændig med store personligheder i forvejen. Går han ind og fylder det der rum med humor. Man har bare lyst til at være det der rum og være en del af hans publikum. Altså, hvad han for en. Hvis man skulle sådan person beskrive den her kontrast fra den bryske alvorsfuld til den der enormt karismatiske humorist, som han jo nær med. Han blev jo mere og mere rundt med årene. Altså hele den humor, der.
springer ud af ham i forbindelse med den udsattelse med de andre landstræner og sådan noget. Den oplevede vi jo ikke så voldsomt meget dengang. Der var snært af den, ja. Men for selv dengang var en helt anderledes seriøs. fejter med og for det danske lands. Men humoren kommer en længsvull. Undskyld Sebastian, han havde den der færsong, at han var meget busk på overfladen, og så man så kommet ind bag ved ham.
Så var han en helt anden person. Jeg har lige et par anekdoter. Jeg ved mål Søren, der var på TV2, han løb rundt før kampen og skulle inter. Og så kommer jeg hen til sep, og så siger Hvad vil du? Siger sep så femte gang den her udgoldetsk indsover mig, og så gik han 7 i gang den mikrofonen, så kom i gang, så var der ikke nogen problemer. Og jeg ved også fra min bror, som var på BT, han var sgu op og som en fotograf på
Og ud af selv lige, der var blevet fyret i år. Og de kom ud til mig og siget, at jeg tror da ikke, jeg stiller op til det. Men det gik kun femter, så blev de taget en på kaffe. Han havde den der facon, han skulle sådan lige markeret. Og så kom humoren, den kom, hvad skal sige, tilgængeligheden hos ham. Venligheden kom lige straks. Han havde bare et eller andet. måske som krigsbarende, at han lige skulle sætte rammerne for. For samtalen ikke.
Jag har läst precis det samme om Fyring i Europa i en artikel i Ekstrabladet, hvor Ekstrabladet banker på. Se Piran tekst siger, at jeg vil da ikke tale med jer. Men så kommer frugidek gået bed, og hun har lige taget anden ud af oven, og den skal lige købe af, den er klar til at spise. Og så har han sådan, at så kom lige indenfor, så har vi lige femter til at snakke, og så sad de og så sportsnyhederne og så nyhedne om en tegne fyriing, mens tand med interviewet.
Det er jo uhørt at tænke på i dags for en superliga træner, at det kunne da gøre. Det var en anden tid både med træner og medsen. Jeg bare lige side en ting omkring hans personlighed, fordi en ting, der har. Der har slået mig siden i går, og som faktisk har været en lille smule rørt af det: det er alle de mennesker, der har udtalt sig.
hventen det har været spiller eller koller, eller hvem det nu har været andre træner, det at udtale sig om en ven. Det er Frit Alstrøm, det er Preb Nærdær, det er Allan Simon. De mødte selv Pirantek i en arbejdsmæssig sammenhæng. De må kunne lære på en eller anden måde, men de bevender med ham. Og jeg tænker specielt på forholdet til Preben. Vi havde det her seriøse tysker rundet af 2. verdenskrig, hvor de måtte rundt i kælder på bumpet huse, for at fe, om der var nogle kartofler.
fordi de skulle have noget at spise ikke, og manden, som resten af sit liv nægtede at smide mad ud, og blevet hvis brød var blevet for gammelt og for tørt, så blødt han det op i vand og spiste med sukker, fordi man skulle ikke lov madgå til spilde. Det var det, han var rundet af i sin barndom, ikke. Sat over for den her lamme babyboomer Prebenelkær.
som var en helt anden type, og som var et modsætningsforhold til at undskyld til se Piran Tæ på Landsholdet. Og de havde deres ture og deres skenerier og deres slagsmål, og Preben taler stadig om den gang, han besat af holdet og skiftet ud.
Og de bevender, og de bevender for livet. Jeg synes, det er så smukt, og jeg synes virkelig, det siger meget om til Birne Tægt, at der kom den her byske tysker, som vi beskriver ham ind, men de begå at hjælpe med venner med ham allesammen, på trods af, at det i anfølles tegn bare var en kollega. Jeg tror på det her med venskab, at jeg har taget et klip med til den her udsendelse. I årtier har man jo diskuteret 92 versus 80 landsholder, hvad var størst og sådan noget.
Jeg besøgte i sommeren 2017 Tomme Nielsen, der var søn af Rikart. Bæge af her desværre heller ikke mere. Men det interview et særligt indtryk på mig, at det skyld blandt andet forhold mellem Sepjontek og Regart Møller Nielsen. Men så alle andre havde de her diskussioner, så havde de her to en helt særlig relation mellem sig. Klippet her er godt to minutter langt. Det handler om den tid, da Rikard Møller Nielsen lå på hospig i standrumers, han kom nærmest hverdag at kørende fra Blom Løst.
og så til sin ven, blandt andet fordi han kæmpede for, at GBU skulle sørge for at få Richard Mønder Nielsen i Hall of Fame. Og her kommer klippet af stemme, at du hører det tomme mønder Nielsen. Ud de 208 måneder, han var syge. Der mistte sep måske endnu i alt af dag, hvor han ikke besøgte. Og det var sådan set Sæp og Frit Salstrøm, der stod bag og virkelig lagde pres på det budg.
At han skulle holde fame. Det blev så selvfølgelig accepteret, og heldigvis den dag, at jeg kunne fortælle min far, der var han. Han var meget svær, og han havde svært ved at tale. Og jeg kunne godt mærke, at mange gange var jeg var ved om, at der var noget, han gerne ville have sagt, men han kunne simpelthen ikke få det ud, og så opgav han til sidst. Men den formiddag vi sagde med ham, og der var det så heldigt at Zep var det også.
Og da fortalte vi ham, at han er blevet optaget i Hall of Fame. Når han nu var syg, så havde jeg lågt det u og modtaget den for ham. Men du er kommen i Hall og Fame nu. Og der siger han næse, at det lyder jo fint. Det fik han sådan en stammel frem. Så heldigvis var han på det tidspunkt Så klar er han. Han nu der for den med ikke. Og også det der, der var så godt, det var, at selv var det.
Og kunne være med til at fortælle ham det også. Og selv var jo meget entusiastisk omkring, at han skulle i. Zeppi lavede genoptræning med ham, og kæmpede med ham. Og ja, det går. Det var helt fantastisk. Han lå jo ind i på hospits til sidst. Hvor var det hospiceænding? Det var i Ondse. Det er Onset. Der ligger et hospise i Sandrum. Hvis du siger til ældre mennesker, de skal på hospice, så ved de som regel godt, at det er sidste steg.
Men Sepp hade ju så uppfattat det så att han skulle uppsägen med honom. Så han kom och mött upp hver dag och försökte få honom upp av rullstolen och körde honom runt och försökte få honom att få honom att få honom att få honom. at du kommer i Hall of Fam. Jeg var glad for, at jeg kunne fortælle ham det, men jeg var lige så glad for, at han fik beskedet fra sep også. Fordi ham og sep var så tæt venner. Can you see the fire? Seb der kommer ved og tror, han skal genoptræne.
Men mænd, som er i gang med det sidste, det er et venskab, det er ikke. De fortæller jo alt om til, synes jeg. Og så er det så trist, at ingen af de tre er her længere, Tommy Møller og Ricardo og se Pernt. Men det er så fin en beskrivelse af et forløb, som ingen af set eller oplevet, eller hørt om vel, men bare sådan at det er fint da. Jeg kan godt tage mig lige at vente det her med sproget. Altså fordi noget af det, som. Gør ham så folkekær sig.
Nog afkere de der karikaturer som jo var enormt kærlig, fordi han var en, der var sjov at lave tver og den her slags med. Jeg kan huske, at jeg interviewede ham, inden han var tiltårt. Han var op og se en af Nikolajs sidste landskampe. Der interviewede jeg med, og der sagde han næste gang. Vi to taler sammen i Danmark-Radio, så bliver det på dansk. Og det holdt han altid ved, hvordan de tog det her. Det her har været i.
Jeg formintlig omkring slut 78 eller sådan noget ikke, og jeg mener, han tiltræder i 79. Og fra første sekund lavede vi interviews på Dansk. Al vi så i gang mellem tekstet, det er sådan noget andet. Det ikke altid så nemt at forstå. Han insisterede på, at det skulle være på dansk, og han lærte dansk på kort tid. Jeg var dybt imponeret. Han talte næsten perfekt dansk til sidst, altså ens dialekt eller accent kan man jo ikke løbe fra, men han talte perfekt dansk. Es como si...
Jeg skal lige citere Kristoffer, der skrev den her bog, sep der fra seden for en historie. omkring en særlig del i hans sprog og også en særlig karaktertræk. Jeg vil huske at selv, for han altid mødte højt som lav på samme måde, skriver Kristoffer. Han er det mest oprigtige menneske, jeg har mødt. Det oplevet jeg flere gange i forskellige sammenhæng.
Direkte deruden omsøger mig ikke glemt i øjeblikket, jeg kan huske et foredrag, jeg mener det på falster, hvor en mand blandt publikum efter en times tid rejste sig og gik mod udgangen. Jeg selv stoppede sin fortælling og afklævede ham et svar på, hvorfor han gik, før vi var færdige. Han skulle nå en bus den sidste bus hjem, svarede manden, det var så okay, trods alt na. Mente sep og fortsatte, hvor han slap med store fakter og sit helt særligt afsnit.
Særlig år er det nej eller nej. Som er så karakteristisk, som altid ligger i sproget, selvom han taler her på et fordag på falste. Jeg har også set det der for mig, ikke. Han er midt i et foretrag, så stopper han den starks mand der. Det her med hjertes hold, eller. Diskussionen om det her hold sat over for EM 92. V den rimelig den diskussion forstår i det her, at
Det var ligesom den første kærlighed. Den fylder meget ikke. Det var mask også nogle andre typer. Der var nok mere chærme over 60 holdet. Sådan personning, der var gadreng og forskellige typer og læders typer om morgen. Der var sådan lidt, hvor to og 22 år de er lidt mere ens i type. Man kan sige, at det var jo det eneste fiersholdet manglet.
Det var det trofæk, som de skulle have haft i 84 efter min opfattelse. Der var udviklet det sig til at være klart det bedste hold i den RM-turneringen kom så ikke i finalen, for havde vi været i finalen mod Frankrig dengang. Så tror jeg, vi har slået dem, fordi jeg synes, vi bliver bedre og bedre som turneringen skrev frem i vestvig, hvor vi havde. Jeg tror faktisk, at de kunne have været Europemester dengang, men der blev de så ikke. Og det er det eneste, man...
Og måske smæjer os over i dag, det er, at verdens bedst fodboldhold ikke vandt noget. Så Morten Nolsen sagde, at hvis vi allen simlusdag have holdt, og vi har haft ham med i finalen, så har vi vundet. Det kan altid diskutere. Sebastian, hvordan ser du den her diskussion om jo er sådan en evigtig diskussion mellem forskellige fodboldopfattelser. Kan man hovedde, veje de her ting op mod hinanden.
I sin natur, fordi det ikke er. Jeg synes ikke, det er færd for nogle af holdene at sige, nej var ikke lige så gode som de andre. Jeg synes ikke, det er færd at sige om 80 landshold, nog, vi vandt jo ikke. Jeg tror heller ikke, det er færd om 92 holdet at sige, Nå, men I spillede ikke lige så fedt som dem i 80'erne, i var øvrigt ikke lige så sjovt at snakke med.
Det synes jeg er unfærd. Men samtidig så er det jo også sports natur. Så jeg synes, det er unfærd. Men jeg synes også, det er dejligt at finde sted, fordi det viser den her. glæde ved sporten, og den her lyst til at tage diskussionen videre ud over de 90 minutter, vi ser på banen. Så på den måde kan jeg godt lide, at de siger også noget om, hvor meget de to hold fylder i vores bevidsthed den dag i dag. Det er 2026. Vi taler stadig om noget, der er til sommer er 40 år siden.
Og jeg ved, der kommer en bog om det. Hvis ikke jeg tager meget fejl, så kommer der en bog om 86 i løbet af året, der kommer, fordi det er 40 år siden, og fordi der er VM igen i år. Og så synes jeg jo, at det her med, at det er en lille smule unfærd, heldigvis så havde hovedpersonerne respekt for hinanden forstået på den måde, vi ved, Da Rikard Møller Nielsen og se Perntek havde respekt for hinanden. Træerne for dene, træneren for den anden. De havde den her respekt og det her venskab, som
påvirke af, at nogen sagde, om et 20. var bedre end 92. Det tror jeg, Rikard Møller Nielsen havde nogle holdninger til, at hans hold af rent faktisk vand hele tiden skulle sætte op mod 40. Men det gik ikke ud over hans forhold til SP. Det er kun godt, at vi har de to hold at sætte op mod hinanden, så vi har de diskussioner, som du siger Sebastian ikke, og så har vi da to epoker, der vi kan være stolte af.
Men det tror jeg så, så kan man sige, at Ricardo var altså involveret i beggeholdene, så han har da en vis ekspertise. Det må man sige ja. Jeg tror, jeg nogen, at det forsvinder nu. Jeg hæftede mig ved i 2021 og slutrånet den på delvis dansk grund. Oblivet jeg mange i min børns generation, som i tyverne er sådan noget, som siger, at vi vil også have det, I har talt om den der sommer i 92. De vil gerne have den der oplevelse.
Så det var det der referencepunkt, tror, at den forsvinder med tiden, at det bliver sådan, Jamen vi vandt det der E 92, og så var der noget, som mange af de gamle snakker om med det der i 80'erne. Altså om 100 år er der ikke nogen, der kunne huske. Der var der ikke nogen, der var der. Der er det noget, man læser om i bøger, eller på Wikipedia, eller hvad der nu findes til den tid. Så på den måde er der ikke nogen, der har følelser inde under huden, som.
som I har med begge hold, og som jeg vil ønske at have med de der to hold fra 80'erne og 92. Så på den måde bliver det jo forandret, men det vil jo altid stå. Og netop, hvis jeg tager sig selv som eksempel, jeg vil jo godt kunne finde ud af, altså kunne finde på og kaste mig ud i den der diskussion om, hvem var egentlig bedst, og hvem spillede bedst, og hvem havde de bedste spillere, og hvad betød det at vinde noget kontra og glippe.
Den diskussion vil jeg jo godt kunne finde på at kaste mig ud i på trods af, at jeg ikke helt måske har lov til det, for jeg var der ikke. Det ser jo noget om, at forhåbentlig kommer det til at leve videre, og forhåbentlig kommer vi til at minde det her til evidet på en eller anden måde. Men hvis vi lige tager den ikke helt så. Jeg skal ikke sige den her dum den diskussion om, hvad der størst, men den er lidt nødtsløs på nogle områder. Men så går over i at sige.
Vvor definerende den her periode, altså set Pyjons år, med fodboldandsholdet, var for en national fodboldopfattelse. Altså Uge Harvej det beskriver, det jo også fint i den her landstræne udsendelse med mig. I Norge og Sverige, der er vi sådan og sådan, men i Danmark. Der er der noget helt særligt gældende. Fodbold skal spilles på en fin måde. Kasper Julemand var jo også op til sine tiltrædelser i den første tid med landsholdet. Met det her med, at vi skal vendte hjert.
Hvis vi skal være en kampe, men vi skal også være en jara. at det er der i befolkningens kærlighed, man gør sig fortjent til den. Det er ikke måden, man spiller fodbold på. Det er derfor, at jeg også tror, at den øfer kan komme igen. Fordi det afhænger fuldstændig af, hvordan spiller vi de kvalifikationskampe. Er vi et hold, man.
Når lærer at regne med i løbet af en kvalifikationsformer, så tror jeg, så kommer den her ufor igen, så tror jeg danskerne fuldt og fast på, at vi kan også gøre skældre i slogrundet. Men hvor forskellig ser I? Det er altid svært at svare på som værende i et land, og vi alle sammen er opvokset i den her danske fodboldopfattelse. Hvor forskellig ser I Danmark være i den måde, vi ser fodbold på, og
Der er jo andre lande, der også mener, at de skal spille fodbold på en bestemt måde, hvor man er underlagt nogle ting. Du har mange relationer omkring det holdsk. Men hvor forskellige er Danmark her? Vi er nok lidt specielt. Jeg tror, Harald har fat i et eller andet, når han siger det der. Det er en ret udbredt opfattighed i Danmark, at det er ikke nok at vinde. Det skal også være smukt og sådan noget. Men jeg tror, det er et synspunkt, der er aftagende.
Det er noget, vi bruger i den der diskussion mellem 86 og 92 hold. Og vi havde også har det, han havde rigtig gode resultater. Men der var en reminiscens af det der, at det var ikke godt nok. Så kom julemanden som ville spil. Romantisk fodbold, og det havde Mort Nåsen i osten snægt. Det er ligesom af hver anden landstrægt, det er en romaniker i god søjligt ikke. Men jeg tror, det er aftalende. Vi er blevet mere.
I samfund generelt resultatorienteret, ikke? Jeg tror, det er den strømning, der vinder. Og jeg tror stadigvæk, at til evig tid vil ligge en undertåen af, at. Vi skal altså også gøre os fortjent til det. Vi skal ikke bare vende de svær kampe. Vi skal også gøre os fortjent til at være ind slutet. Og det tror jeg, jeg ligger meget, meget dybde danskere på en eller anden måde.
at vi er ikke bare til fredse med at vinde. Det må gerne tage smukt ud også. Nu venner jeg lige må dig svend som den elste i panelet. Var det også sådan før, se Pyontek? Nej, fordi altså øh Jeg vil sige, at Sir Pjons kan kom og skabe de mirakler. Så der var ingen der troede og regnede med noget sådan her.
Der selv kommer til. Fordi det var vi ikke vant til. Vi var vant til at kunne præstere en superkamp en gang om året mod Sverige eller mod en eller anden stor nation. Men lige så snart der var poinge på spil. Derfor tror jeg heller ikke, at der var nogen, der rigtig regnet med, at SEP ville blive den store forandring, eller hans regime ville give den store forandring.
Men separ har den store fordel i forhold til mange andre landet senere. Han får nogle vilkår, han får et hold og arbejde med, som består af topspillere fra hele Europa, og han forstår og forvalgt det. Men så som jeg husker 1967, som du selv omtalte, der var jo det der var netop ikke det der med, at de både spillede godt. Og spillet elegant og smuk fodbold. Fed lagd var med i Tom Søndergård de der typer. Så der kan man godt mærke, at jeg kun stå dreng på det tidspunkt. Jeg kan typ huske.
Og der var der stolt over det der, og så blev holdet så bare forsvendt, for de kom til ud andet år efter, og så var det landshold jo væk. Men det var fantastisk fuld. Det var Johnny Hansen, hvor du fæver med. Christi Bære, det var et ret godt hold. Det var gode navn der. Lad os prøve at slutte af over i anekdoteland. Og det er der jo mange af omkring sådan når man skal mindes og placeret sådan en personlighed som Sepjontek. Hvad er sådan den mest.
sigende anekdote, som I har med Sepp Biontech. Hvem vil lægge ud her? Altså, jeg havde jo... Mange problemer med Sepp. Jeg vil jo meget gerne have holdopstillingerne så hurtigt, som det overhovedet gør. Men han ville helst ikke aflevere dem før tid. Jeg havde sådan en lugumsaftale, kan man sige med Kar Johansen, at vi kunne snakke sammen om formiddagen. Ikke så han ville give mig holdet, men han sagde, at du kan give mig dit hold.
Hvis han var enig, så var der ikke meget mere at snakke om den. Hvis han var uenig, han ville ikke fortælle, hvor han var uenig. Men der var måske en enkelt plads eller sådan noget. Men så havde jeg dog et arbejdsgrundlag. Jeg har aldrig ville fortælle Sæbte, fordi det var sgu synd, at... Han gave ikke holde. Det der var så vid underligt.
Men det krævede meget, fordi dengang var der ikke noget, der hedder computer. Det var et kæmpe forarbejde op til en landskamp. Man skulle sidde og noter i hånden og så videre. Det tog altså mange timer. Og det var også det, der skulle være gælden om aftenen. Reagerede nogensinde på nogle af dine kommenteringer. Jeg kunne forestille mig, at man ser sådan en kamp om, hvad har det været på den tid på VHSborg eller noget andet. Nej, det gjorde han. Jeg tror jeg har.
Olevet en enkelt gang, hvor han citeret mig for et eller andet. Det var sådan en lystlåben sammenhæng. Men der kon den så lige fra højdel så sagde, når den altså også cibet af sammen til. Jeg intervede seb et par gange. Jeg har ikke nogen direkte anekdoter ud over den. Da han var med AB i chjemslik. Han overtog jo åbens midstehold i sommeren 95, så der var han så den, der.
Fik lov til at tage den med til Dynamok Kivie, fordi der var nogen og piller så åbn. Det fik lov at spille dernæde. Og han var kun en sæson i Åb, og det slutter sådan lidt. et uskyldt, men det var noget med at hans træningsmetoder var lidt gammel der.
Så det jo også lidt i silkerborg, men det kan også være, at der var skånet år, at han var blevet en anden, men han havde en kæmpe marketingværdi for åb, og han havde en kæmpe værdi for AB i Lufthavnen i Kia, fordi der gik det lidt langsomt med at få kufferne igennem systemet. Det var så noget at kunne hisse ham op. Han var også en gang i Romänien, han havde troet med at.
Og gå ind på bande, de og ikke måtte træne landsholder, og så troede han på meget håndfast måde han sat en pistol, det tror jeg ikke, han havde. Men det, der skete i Lufthavn i Kiv, det var, at vi skal have gang i den i kurfortmaskinen her, så hvad gør man så? De skal bestikkes de folk her. sagde han. OBS formand Anders Christus faldt sådan nogle OB nåle frem.
Og så kik de over til, det lå de så bestikket af de her lufthavns personal, så kuffret, de kom lidt hurtigt igen. Det er i hvert fald anekdoten. Det lå så smør. Nu er der ikke bestikkelse. Sebastian. Jamen. Hans tid både i superliga og på landsholet selvfølgelig er jo efter min tid som journalist. Jeg har ikke interviewet ham, men jeg har dog. Jeg mødte ham nogle gange, tror jeg, jeg kan huske en gang, jeg var til et arrangement i forbindelse med 21. Jylland i 2011 var det.
hvor han talte et arrangement nede på torget i Aarhus, sammen med Frit Salstrom i øvrigt. Og han bare fuldstændig overtog showet af Fris Alstrøm, som vi alle sammen kender, og som vi også kender som en mand, der er dygtig til at snakke og glad for at snakke. Han kunne slå ikke få et over indført, for at han fuldstændig overtog det show der. Løke fri som på derværde tidspunkt var minister i regeringen, Hun var mødt op for at møde Sepp.
Han havde bare den der charme også på det der tidspunkt. At husk, at han bliver spurgt med. hvordan landsholdet kom op på niveau igen. Det var tro selv ikke i landholdt som på steps niveau. Men der bliver han også spurgt om, hvordan det går, og så taler han om det, og så siger han, at der mangler også nogen for Aarhus.
Og det var vakt begejstring i Aarhus, hvor vi var. Og jeg synes, det siger noget om den der måde, som han også bliver en del af det danske samfund. Det er også en grunden til, at han er så elsket, som han er. Og en af grunden til, at vi laver en udsendelse om ham. En ting er, at han var en del af det danske landstolds succes. F79 til 50
Og blev bare ligesom som landstræner og havde stor betydning der. Men han blev gået hjælp med hængende, eller han vendte tilbage igen, efter han havde været tykiet, og blev en del af det danske samfund, og tog rundt og holdt de der foredrag, som Kristoffer også talte om i det citat, du havde med, Peter. Og det er jo derfor, han også,
Han er så afholdt og elsket den der i dag. Det er jo fordi, han blev jo en af os, og omfavnede den der rolle, han havde fået i Danmark og omfavnet sit adopteret hjemland. Og det synes jeg. Det synes jeg er så fint, og det synes jeg. Altså anderledes i forhold til den sport, vi kender en dag, hvor så mange personer er på gennemrejse, og nogle gange endder de lidt tilfældigt i Danmark, og så rejser de, og måske hører vi aldrig noget til dem igen. Og det var en del af en karriereplan.
Og Danmark var et springbredt fra at komme til et andet og bedre sted og bedre betalt sted. Og så var det ikke for sep. Han blev sgu danskere. Hvordan kan vi... Nu står vi her. Vi optager her fredag middag. Og der er en Superliga rundt, der starter i aften, jeg er sikker på, der. Der skal nok være et par steder, hvor han bliver æret og mindet hos nogle af de her klubber. Hvordan ser I ellers? At vi kan ære og placere Sepyontek et sted, hvor han hører hjemme. Hvilken slags gestus?
kan vi som fodboldand gøre for sådan en som ham og hans betydning. Jeg kan fortælle, at det er ret nyoprættet, fodboldhistorisk selskab, der hedder et Gandalf Selskabet, som er en del af. Jeg hjælper med noget i nemt ja. Som har holdt nogle symposer kaldes det, men det er jo reelt nogle debatmøder eller præsentationer af historiske landskamt og klubing i Danmark. Ja deres første arrangement i oktober 24 uddikte deres første ærespris, og den gik til Bjørk. Jeg tror, det er hans sidste offentlige.
Kendte optræd, og det var jo kun på sin plads, han fik den pris. Det var så fuldt op sidste år, at Mikal Lagrup fik den ser sådan om, hvilken kategori vi taler om. Han var meget glad for den pris. Det er helt sikkert. Men i forhold til, nu har DBU har ikke sit eget stadion, hvor man kan navgive en tribune efter Sep Pyontek så nået sø Alex Fergusons dan agtigt.
Men hvad kunne I ellere, der er nogen, der har gjort sig nogle tanker i forhold til at sige. Ell jeg da gerne opfordre til mig. Jeg skal ikke forestille mandet end på et eller andet tidspunkt i DBU vil man. have en bøs. Det kan jeg ikke forestille mig andet. Hvor den sags skyld burde man også have ret i det hele taget. af store danske land.
Nu har man i øden til, Rekart Mønder Nielsen tribune. Det er jo sådan, jeg leder efter, som også er mere bygget ind i den daglige fodbold. Jeg tror, den er svær at lave i parken. Det er jo også et klubstadion i højere grad. Så bliver det en eller anden sidevej ude på jørken i Brøndby eller sådan noget. Nej, men en byste eller en statue af ham, hvor parken vil være.
Jeg tror ikke, er egentlig generelt flere fodboldstater i Danmark. Men jeg synes med Sepian Tæk, heldigvis har vi været gode til at hylde ham og ære ham og give ham. For det, han har gjort. Nu hørte vi lige det her klip tidligere med Rikhart, som jo først på sit døds leg for at vide, at han er valgt ind i Hall of Fame. Og det var jo en tragedie og en kæmpe avgelse, også. Scam scamli.
synes jeg, at det skulle have været gjort som noget af det aller første, da fodboldet Hold of Fame blev lavet. Så Pernæk har været i Hold of Fame i mange år, jeg mener, at han kom ind i 2011, så han havde oplevet 15 år som en del af det, Jeg var til Danmark Østrig i oktober 2021 i parken. Det er den kamp, hvor Danmark kvalificerer sig til VM i Katar, og på et tidspunkt, hvor.
Landshold jo virkelig rider på en bølge efter IM om i gang med en fremragende VM-kalifation. Og der beste Piron tæk jo hyldede ned på plæden indenkampen, fordi. På det tidspunkt, der havde han en måned forinden stoppet som landstræner for Aalborgslandsholdet, og dermed stoppet enig som træner, og det blev han hyldet for inde i parken. Så jeg synes,
Heldigvis, at vi har været gode til at ære sæt Piran Tæk, mens vi havde ham, og gode til at fortælle ham, hvad han har betydet for os og for dansk fodbold. Og hvis jeg lige må tage et citat. Også for tyndt luft, som vi har været inde på nogle gange, hvor
Der var jo også en ting at kritisere hans landshårsperiode og træne de for hårdt i 86, og lavede han de rigtige end udskiftninger på holdet. Og i 88 skulle han ikke have lavet Generation Skiftet noget før. Og der bliver Claus Bærgren spurgt ind til det her. Og der siger han jo, at jeg vil ikke give sep skylden for noget, men æren for det hele. Og det synes jeg heldigvis, vi har været gode til at give seppjantæk æren for det, han har skabt. Det er smukt aktisk, færg ind.
Så vil jeg sige tak til Svend, tak til Sebastian, tak til Nils. Tak for at lytte, men først og fremmest tak til Josef Emanuel Hubertus Bjöntek for alt hvad du gav os, alt hvad du tog til dig, eller alt hvad vi fik lov at opleve, alt hvad vi gav hinanden. Glæd jeg til en ordentlig omgang. Nej, og i himmelen det blev et sjovere sted i går. Det små marginale. Det kommer for mig. Selvvis min danskke er frygtelig og mig dårligt, men jeg klamrer, og for starten kun spillerne forstå, hvad jeg vil.
selv hvis jeg bestilte sterke killingene i stedet for køllingene til frokost. Men de tog de meget avsklappet. Så kunne de grine litt imellem. Men de aksepterte at jeg forsøgte å ta det.