Med Dansk Tale. En podcast om dopping. Dans er også dumme, mor. De er ikke så dumme som få. En grise er bestemt dumme. Undskyld lige. Det er vi ikke. Tumille, hvem er du? Jeg er en stor hvid. Ja, det er din race, skat. Hvad er dit navn? Det ved jeg ikke. Jamen, kaldte din mor ikke dig og dine søskende for et eller andet navn? Hun kaldte os alle sammen det samme. Og hvad var det?
Skat, hun kaldes Babe. Er den ikke pragtfuld? Babe, den kække gris fra 1995. Det er altid meget rart at se i sluttegterne. Ingen dyrled overlast. Den var Oscar nomineret for bedste film. Der er ikke mange familiefilm, der bliver. En af grundene til, at vi viste den her i dag, var jo, at det er en relativt sjældent dub i den forstand, at den blev lavet til biograferne.
I 1995. Og siden der har den faktisk kun, altså nu kan den streames med danske stemmer, men hvis man vil eje den på et fast medie, så er det VHS. Det er det eneste mulighed. Nu har vi lige en times. snak om, hvordan den her dopping blev til, og jeg vil bede alle sammen om at tage plads her rundt om bordet. Erik Bjergfeldt, som har instrueret dialogen. Tim Merens.
som var hanen og som har kastet mange af stemmerne inde på studiet, der hedder Camp David. Vibeke Hastrup, som var babe. Og Peter Seltar, som var anden færdig end anden. Giv dem en kæmpe stor hånd. Men jeg kan jo starte med at høre jer, hvordan var det at se den igen? Hvad er det? Hvor kan jeg regne? Er det 28-29 år siden efterhånden? Jeg synes jo først og fremmest, at jeg blev glad for at se den igen. Jeg synes, den holder. Både sprogligt, den tonen i det.
Superflot oversættelse og frem for alt vanvittigt godt stemmearbejde, der er lavet. Det synes jeg sgu det er. Altså jeg var helt glad, da jeg så den igen. Også fordi jeg ved, at vi kæmpede meget. Den er lavet i en periode, hvor der var penge til at lave film. Det vil sige, at vi havde tiden til det, vi havde nogle ekstra sessions, vi havde lov til at lave ting om.
Vi havde lov til at være kritiske. Vi havde ikke sådan en deadline, hvor ting bare skulle gå sindssygt hurtigt. Så det synes jeg også, man kan se den bære præg af. Godt håndværk. Jeg synes også, det var fantastisk at se den igen, og jeg så faktisk nogle helt nye ting også. Jeg havde ikke lagt mærke til, at musene faktisk var rigtig meget med, og så sad der en mus i panden på kolen, og så løb den pludselig ind under hunden og sådan noget.
Pludselig så jeg den også som sådan en foregangsfilm for dyrevelfærd. Altså at vi behandler dyr ordentligt og sådan noget. Det havde jeg heller ikke set før. Der havde jeg mere set den som en sjov film. Man kan ikke udelukke, at nogen er blevet vegetarer. Jeg synes også, det var sjov at se den. For mig var det nærmest en ny film. Jeg kunne ikke huske ret meget af den. Det var en stor fornøjelse at se den. Jeg synes også, den er ret moderne.
Alene det, at handgrisen spilles af en hundgris, er jo vældig moderne oppe i tiden. Jeg synes også, den holder, og den er meget sød og meget charmerende. Men det er jo lavet på et tidspunkt, hvor der ikke var ret mange realfilm, altså live action film, som blev dobbet til dansk. For mit vedkommende var det film nummer to. Jeg havde lige lavet den fantastiske hjemrejse. Og så kom denne her.
Med alle de udfordringer, der var i det. Oversættere, der skulle til at lære, og nogle andre mundbevægelser. Skuespillere, som skulle til at forholde sig til... til levende mennesker og doppe. Det var jo ikke nogle traditioner, vi havde herhjemme at have live action film. Så på den måde var det også en udfordring. Men jeg kan også forstå, at filmselskabet anså det også som et stort...
Altså nærmest et prestigeprojekt. Det her, det skulle virkelig være i orden. Ja, det var det. Og de kom mange gange, også efter de her sessions, vi havde, og lyttede ting igennem, forholdt sig kritisk til dem. De var... meget ops på, at folk skulle være sig selv. De måtte ikke spille for meget. Der måtte ikke være skuespil-skuespil på det. Folk skulle være sig selv.
Nej, så jeg har ændret min stemme siden dengang. Ja, ja, ja. Er det rigtigt? Nej, men det var de meget på, at det skulle være sådan. Men så kan Tim måske også fortælle lidt om... arbejdet med så at finde de skuespillere, som skulle løse den her opgave. Ja, altså man kan sige, når man sådan op... den skal løses. Så skal man selvfølgelig finde nogen, som man tænker, hvem kan lave en stemme, der er enormt sød og så videre, som en gris, hanen, hvem har den der kornige... Nå, okay!
Jamen altså, du har altid haft den der sjove korne i stemmen osv. Vi har været sammen for mange, mange serier, og også du og jeg. Men så er der jo sådan det der med, at så er der sådan et produktionshedskab. De skal have nogle plakatnavne. Så hvis man ser på plakatnavnen heroppe, så er der jo altså nogle virkelige... store, tunge plakatnavne, som var større end jer dengang. Henning, Moritsen, Susse Wold, Gitter Nørreby, Ben Meiding. Og så var der masse...
Væsentligt mindre kendte. Jeg hedder selv MFL derovre. Og jeg hedder det mange gange i min karriere. Så der er jo krav om de der ting. Dem får du reelt set ikke rigtig lov til at kaste. Jeg vil ikke sige, at det bliver. lagt ned over dig, men der skal være nogle store navne. Ja, men Erik, det var noget med, at du kendte Suse og Bent, for hvis vi lige skal tage dem, Suse Vold og Bent Mejling. Vi havde i hvert fald arbejdet meget sammen på nogle produktioner før.
Det havde været for mest en del voice overstemmer til dokumentarfilm. Vi havde brugt Bent Meiding meget som fortæller. til en kæmpestor serie, som handlede om Silkevejen for TV2. Og var slet ikke i tvivl, dengang den kom, at det måtte være Ben, der havde den rolle der. Men på det tidspunkt havde de i hvert fald ikke lavet så meget dopping. Og slet ikke live action dopping. Du og jeg nedstammer fra de fineste forhårene. Vores blod er det samme som det gamle bærhus. Vi står for noget.
Og i dag er S.E.T. skam, mens alt bløde lagt. Ej, skat. Han er kun en lille gris. Ja, så meget desto værre. Jeg ville godt tænke mig at dele en lille anekdote, for nu vil jeg ikke nævne, hvem det var, men det er en meget, meget, meget stor hæderkronet dansk skuesp. eller inden, skråstreget Diva. Jeg mener, jeg kan huske historien fra dig, Erik, hvor vedkommende kommer ind, og hun har sådan nogle diverse replikker inden til en eller anden optagelse. Det var ikke den her produktion.
Og jeg kan se eller høre, at Erik kæmper lidt med, at der var noget med længden, lidt for kort, lidt for langt osv., og så siger den her meget store divær, ja, det må de selv ikke rode med bagefter. Jamen, altså, vi kan jo ligesom ikke ændre længden på replikken. Altså, munden åbner, og så lukker den.
den her. Ja, ja, det fikser de bagefter, unge mand. Så den der attitude kan man jo nogle gange møde fra nogen, som siger, jeg er så stor, så jeg kan næsten ikke være i mig selv. Nu kommer jeg ind og giver min gyldne stemme til dem, og så må de jo klare resten selv. En anden lille anekdote med en meget, meget, meget kendt dansk udspiller. Hun kom ind, og så arbejdede vi lidt med det frem og tilbage. Så siger hun, at jeg har faktisk lyst til at sige noget andet.
Jeg vil gerne sige noget andet end det, der står der, fordi min karakter udvikler sig nok i en anden retning. Hvad for noget? Det er ligesom en bunden opgave. Sådan arbejder jeg ikke. Jeg improviserer i min film. Jeg improviserer i mine roller. Så jeg tror faktisk, at jeg vil sige noget andet her. Jeg tror, at det er det. Det kan du ikke, for det giver ikke mening. Sådan er det, jeg arbejder.
kan jo ikke altid lige let, når man har med meget, meget store stjerner at gøre. Jeg har ikke nævnt nogen, vel? Det er ikke nogen, der kan savsøge mig for noget. Nej. Det var ikke dig, Vibike. Nej, det er jo... som I selv var inde på, en handkris, som for at stemme er også en kvindelig skuespiller i originalen. Originalen bliver spillet af, jeg tror, den er australsk.
Ja, Christine Cavanaugh hedder hun. Som jo også lige havde lagt stemme til Rock Rats. Og faktisk levede af at lave de her stemmer der som dreng. Og jeg ved også, at vi havde lavet nogle små tiny filmser, hvor vi havde brugt piger til drengeroller. Men i det her tilfælde, der...
var det ikke så vigtigt, om det var kønnet, det gik efter. Det var klangen af stemmen. Og det var virkelig klangen af stemmen, som skulle godkendes masser af gange. Jo, det havde din søster også inden at prøve til. Marie Sjeldal. Vi arbejder også længe på den casting. Ja, det kan jeg huske. Det tog lang tid at finde den rigtige klang. For det skulle vi selvfølgelig være tro mod originalen. Det skal man jo, når man laver sådan noget.
Vi havde også lange diskussioner med UAP om, at det skal jo være en dansk version, vi laver. Det er jo lidt at klippe en hel og så videre. Det er man jo nødt til. Men undskyld, jeg vil bare lige sige, i øvrigt dengang var det jo også sådan, at man brugte kvinder til børnestemmer, rigtig meget til drengestemmer. Det er så blevet mere moderne, at man bruger børn i stedet for, ikke? Men dengang.
brugte man mere kvindestemmer. Det var da kun dig og en hjort. I lavede alle drenge i hele branchen. Det gjorde vi. Ej, Vibeke Duholm lavede også nogle af dem. Ja, det er rigtigt. Altså, jeg tror, vi alle sammen tænker, at babe er jo en... En lille fyr, ikke? Lad nogen af jer mærke til den store, store skriptfejl, der er i filmen. Lad I mærke til, at da babe ligger på ryggen og bliver målt og kildet, så har den 16 patvår. Det er der få handgrise, der har.
Men der var jo også, hvor mange grise brugte de faktisk. De brugte nemlig, det er ikke kun én gris. Og det er derfor, der er faktisk en lille, jeg tror, det var noget, du havde undersøgt, fordi... Man var nødt til at kunne genkende grisen. Den ændrede størrelsen undervejs flere gange, og så skifter man ud. Det tager mange, mange måneder at lave de optagelser. Så derfor sprede man den sort op i hovedet. Og min søn troede, det var en æderkop.
Han sagde, at den var færdig. Men hvorfor har den sådan en æderkop siddende deroppe? Og det var den eneste måde, man kunne gengende den på. Det var, at man spredede den op i hovedet. Men når du... I så er blevet enige om, at Vibeke skal spille hovedrollen, og så skal I ligesom i gang, og det kan jeg også forstå, det var også noget, der tog lang tid at få det til, og I var virkelig grundige med den her film.
irriterende grundige nogle gange. Ja, jeg tror, du havde mig. Jeg tror virkelig, du havde mig. Nej, der var en gang. Der var en gang, hvor vi... Jeg tror faktisk, det var da vi skulle lave den der gris falde ned af stigelyd, ikke? Som var svær, fordi... Jeg vil bare lige sige, at Erik er min store læremester inden for dopping og lyd i det hele taget, fordi han har så godt et øre. Det er jo ikke den samme lyd, du gentager.
Den skal jo have forskellige, så der skal være lidt tempo på, og der skal være forskellige lyde i en lyd. Så den arbejdede vi rigtig længe på, og det jeg husker er i hvert fald, at vi var helt oppe i det røde felt, og så kommer Erik hen, og så åbner han døren ind til studiet, og så sagde han, så kom ud! Så var vi lige ude at trække vejret. Så gik vi i gang igen. Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt blev enige om at tage dialogen og så vende tilbage til de der kropsløde.
Nå ja, det kan godt være, det var det. Men de blev til gengæld så gode, så de blev samlet over i studiet i England og blev brugt på andre versioner. Nå, royalties. Der er nogle penge, Vibek ikke har fået. Undskyld. Goddag, ære. Undskyld, men det er snart lyster. Undskyld, jeg forstyr, men det er næsten lyster. Jeg tænkte, I måske kunne gale en lille smule tidligere her til morgen. Forsvind herbar! Øh, men jeg vil bare spørge om... Forsvind!
Jeg kan også lige supplere nu, kan Erik ikke høre mig, men jeg arbejder med Erik i 30 plus år, og der er... Meget, meget få, der er så stedige, skråstrejgrundige. Derfor har Erik også hængt fast i alle de år i branchen, fordi man slipper ikke af med, skal vi sige... og hoppe over, hvor gader er lavest. Det var en filosof, der engang sagde,
Det vil sgu da være dumt at hoppe over, hvor gaden er højst. Det er sgu da bare meget bedre at hoppe over, hvor det er lavest. Men omvendt kan man sige, at barnen bliver sat pænt højt, når man er i studiet med jer. Og der får man virkelig ikke lov til at smutte ud med en lille...
nem løsning. Jeg har også været grænseløst irriteret i alle de år, jeg har arbejdet med, ikke nogen gange. Det kan jeg lukke dig, man kan. Det kan alle skuespillere. Men når man har lagt det bag sig og kommet ud og få lidt frisk luft, så tænker man... Godt, at jeg blev holdt til ilden. Godt, at jeg blev presset. Komme uden for min comfortzone. Og levere noget, som jeg måske... Det havde været 90% fint nok. Men nu bliver det bare 100%.
eller 101% godt, ikke? Så det er faktisk en stor kado til dig, Erik, fordi når man sidder dernede og nyder at se film, jeg har jo ikke set den i tusind år. Jeg sidder faktisk og nyder den hele vejen. Der er nogle... Der er blandt andet på et tidspunkt, hvor Flyer bare har en bemærkning til sin valpe, eller ja, det er godt nok, og jeg kan ikke forklare, hvad det er, men det er tonaliteten i den måde, den replik leveres på, som du har bestemt, nu skal den altså være sådan, som gør, at man klugler.
Det var ikke en stående vits, men det er bare den der forståelse af det menneskelige dialog, den menneskelige psykologi. Mor hun siger sådan her til sin valpe osv., og det er ikke påtaget sjovt. Det er bare... Hvis du nu skulle blive i træningen, så går du udenfor. Ikke også? Jo. Det var godt. Jeg kan huske, hvor mange gange du har sagt, hvis jeg har siddet derinde bag glasruden, og du har instrueret mig, tag lige en skive af. Nej, tag lige en skive af. Fordi en ting, det er, giv dem et bud.
For meget energi, det er meget bedre selvfølgelig, når man som skuespiller skal arbejde med en instruktør som Erik. Giv dem alt, hvad du har, og så siger han lidt mindre, lidt mindre, lidt mindre.
Der er den, ikke? Det værre er, når man sidder som instruktør derude, der har jeg jo selv sidde mange, mange gange som instruktør og tænkt, er der ikke mere at komme efter? Altså, har vi en pumpe? Kan vi pumpe lidt luft i de her hjul her? For de er godt nok flade. Det bliver sgu en lang dag på kontoret. De har ikke mere at give af. Det er meget bedre selvfølgelig at komme ind og arbejde med skuespillere. Nu kigger jeg på dig, Peter, som har en...
Ja, man kunne bruge din stemme til at skære fast stof nogle gange. Altså, der er så meget power i den, så det er så dejligt nemt med Peter. Man kan bare sige, ja, tak. Bare skrue lidt ned for volumen. Man skal ikke hive den op forbi noget andet. Giver det mening? Ja, bestemt. Men jeg kan jo fortælle, at hver gang, at vi skulle lave noget med Susse Vold, så ville hun have manuskriftet tilsendt. Og når det så kom tilbage, så lignede det simpelthen nærmest et partitur.
hvor hun syntes, at det skulle turneres op og ned og holde pauser. Det var sådan en af de få, som ønskede manuskriptet i forvejen. Ellers stukkede folk jo normalt op og spillede dørhåndtag på stedet, ikke? Første dørhåndtag. Men det siger jo også noget om tiden, at der var tid til sådan noget.
At man kunne rette, man kunne gøre ved og frem og tilbage, hvor det ikke skete. Jeg tror, Svend derude sagde i gamle dage, da jeg startede, der tog det otte sekunder for lyd og billede at lokke op, når vi skulle så ind. Og så havde man så otte sekunder til at... koncentrere sig og være på, nu tager det jo sådan, og han sagde, hvis man er god, så kan man godt lave 60 replikker i timen, men så er man god.
Nu skal det i hvert fald være 120 i timen, før det overhovedet er acceptabelt. Det er selvfølgelig teknologien, der er betydeligt bedre i dag og meget hurtigere, men der var bedre tid. Man havde bedre tid til at tale om det og få tingene til at fungere, hvor det er lidt mere...
hvis man skal sige det lidt firkantet, bundlinjeorienteret i dag, det hele, synes jeg. Jo, men det kommer også an på, hvad det er for en produktion. Jo, der er forskel. Hvis det er en af de store produktioner, så er der bedre tid. Man skal stadigvæk producere hurtigere. Det skal man. Budgetterne er også halveret for studierne. Men dengang kom der en mand fra England, som kom til at holde opsyn med Babe. Ja, først så kom de og godkendte studiet.
Og når studiet var godkendt rent teknisk, så skulle de have en produktionsplan, hvornår vi havde indspilninger. Og der dukkede de op uanmeldt. og ville godt se dagens prøver, og ville godt se, hvad vi havde lavet, og meldte tilbage til hovedkvarteret, at tingene var, som det skulle være, og ja, det gjorde de.
Var der også noget med, at de bad om at oversætte det danske tilbage til engelsk, for at dobbelttjekke det? Ja, de bad om selvfølgelig faktisk at få en oversættelse, men så ville de have en backtranslation. Det var måske knap så almindeligt lige præcis på det tidspunkt, men det blev efterhånden fuldstændig dogmet for Disney, at når vi havde oversat til dansk, skulle de have en backtranslation.
Og den skulle så godkendes inden, og det galt både for deres reklamer for nogle af de produkter, som er de merchandise, der... knytter sig til nogle af de her serier. Jeg kan fortælle jer en meget, meget sjovt og interessant ting, det er, at vi arbejder på et tidspunkt med en produktion, og jeg finder Nemo, den her fantastiske film, er kommet ud. Og på engelsk hed den jo Finding Nemo.
Der er et grundelement i dansk EU-lovgivning, at når man henvender sig til børn, må man aldrig nogensinde tale i imperativ, altså den grammatiske form, der hedder bydemåde. Det er simpelthen forbudt. Det står der i markedsføringsloven, fordi man må ikke sige, opfordrer i tv, for eksempel, det hedder, køb det her. Det er jo bydemåde. Gå ud, gå ind, køb det her. Det må man ikke til børn. Så der skal man gøre noget andet.
Og Disney vender så tilbage lige præcis med apropos Finding Nemo, at vi har lavet en oversættelse, og så har vi så backtranslated det. Og der står der jo så i backtranslation, og der kommer en meget, meget skrab mail tilbage fra London-kontoret, det hedder DEDA. Ja, det bliver I simpelthen nødt til at lave om på. Der står jo Dalen Dulma her, at I siger Find Nemo. Ja, men det hedder den på dansk.
Den hedder Find Nemo. Det er imperativt. Det kan vi ikke lave om på. Det står på alle plakaterne. Det står helt alle annoncerne. Den hedder Find Nemo. Det kan vi ikke lave om på.
Jeg kan ikke huske at være kompromiset blevet med TV2, men Disney måtte jo til sidst erkende, at gud, det har vi jo selv fundet på. Det kan I jo så ikke lave. Jeg kan jo ikke begynde at lave titlen om på alle plakaterne, men tush, grun det hele Danmark og skrive det hele om. Altså, så en gang imellem, så et backtranslation.
afslører baglæns ind til England. Gud, det er jo ikke samme sprog. Altså engelsktalende har jo en imperialistisk tanke om, at vi taler fuldstændig i hele verden, sådan som man gør i England. Vi har faktisk vores eget sprog, vores egen grammatik og semmatik osv. Det var bare en lille meget nørdet viden om backtranslation og hvad den kan spænde ben frem. Tak for det.
Vibeke, du var jo allerede ret erfaren dopper på det her tidspunkt. Du havde lavet nogle ting før. Hvad var det første doppingjob, du havde? Kan du huske det? Ja, det kan jeg faktisk godt. Det første jeg lavede, det var en koreansk krigsfilm. Ude på det gamle Søn-studie. Og jeg skulle spille alle kvinderollerne. Det kunne de så på et tidspunkt se, at det gik ikke, fordi det blev faktisk kvinderne, der overtog magten.
i den her, så til sidst måtte de sætte et par kvinder til på, men det der også var problemet, det var, at koreansk, det er et meget, altså de er meget længere tid om at sige en sætning. Og vi skal jo bruge den samme tid. på dansk, fordi det er den tid, der er i filmen. Men der var simpelthen ikke ord til det, så man skulle sådan virkelig prøve at få det til at passe. Ja, så det var min svendeprøve. Koreansk krigsfilm.
Så lavede jeg Sonic bagefter, hvor jeg spillede Tails. Det er mine børnebørn nu meget optaget af. Ja, fordi den er blevet et hit igen, åbenbart, men i en anden form selvfølgelig. Kom så, Tails! Hvor skal vi hen? Ud på nye eventyr!
Er det okay, at jeg lige deler en lille, hvis du har spurgt mig samme spørgsmål, hvad den første film, jamen det var så også det med de mange stemmer, derfor jeg kom til at tænke på den. Her for noget tid siden, tror jeg det er et år eller to siden, så dukker der en svensk podcast person op og siger, det...
Det er dig. Vil du erkende, at det er dig, der har lavet Cyborg 007, eller hvad den hedder, ikke? 1900 frøs i el. Det er simpelthen en gang i 80'erne. Fordi vi har let efter de der VHS-borgen på loppetmarkederne, eller vi havde det på... hvad hedder sådan nogle butikker, hvor man sælger, brugte, bånd og så videre. De går for skyhøje priser, fordi det har altid været mystisk. Hvem er den mandsperson, der spiller samtlige roller? Altså...
Alt, alt, alt. Tænk at det skulle lyckas for oss, endå. Det må absolut være en robot. Det er garanterat hjertens arm, som det har beskrivits i fondtidens historie. Omøjligt. Vad skal vi gjøre? Vi måste meddela FN. Hela världen borde ha besked. Jeg kan huske, at jeg kommer ind i studiet, og det er min helt første job, og jeg har bare faked to make it, så jeg har snydt mig ind i studiet, så jeg har godt lavet tegnefilm. Men det, der er problemet, det er, at det har studiet heller aldrig prøvet.
Og teknikeren har aldrig prøvet at indtale en tegnfilm, så vi har tre helt sprit nybegyndende, nyt studie, en ny tekniker og en fuldstændig spejlblank ny skuespiller, og tænkte, den fik så jeg. Så jeg så lægger det manuskriptet, og så siger, var det ikke meningen, at jeg skulle indtale det på svensk?
Jeg over siger teknikeren, men det gør vel ikke noget, at det er dansk. Det skal jo være på svensk. Kan du ikke bare oversætte, når du taler jo også svensk? Jo, det kan selvfølgelig godt, men det bliver sådan lidt. Så når man har... Gennemgået er det 26 episoder, fuld længde, samtlige røg.
sker der altså meget fordanskning ind i det. Det bliver helt kornigt. Jeg kan ikke huske, hvad det her produktionshedskab i Sverige, de synes, det var sindssygt dramatisk flot lavet alt sammen. Men hvor var skuespilleren fra? Fra Gotland?
nok en mærkelig form for grammatik, han indimellem faldt ned i, og havde sådan danske diftonger på stavelsen. Jeg kan huske, at jeg var i gang med en tal, det der, så har jeg jo sagt alle ulvene og alle monstrene, så kommer der en børneroller. Skal I også tage... Børnerollerne? Ja, det kan du ikke sige som en lille pige. Det kan jeg måske godt.
Det vil jeg ikke. Det kan jeg gerne prøve. Så kom alle kvinderollerne. Kan du ikke lige sige som en kvinde? Mig som en kvinde. Så jeg taler med mig selv, taler med mig selv, taler med mig selv i 26 episoder. Nonstop alt. Det er den mest gag-gag-produktion, jeg har nogensinde. Jeg fik min ild. dop 26 episode helt alene. Jeg vil ha' tilbaka' min arm. Jeg vil ha' tilbaka' min arm. Jeg vil ha' tilbaka' min arm.
Peter, du har en ganske særlig historie omkring din start i doppingbranchen. Ja, det er faktisk vi, vi kan skynde. Selv tak. Jeg kan ikke huske, hvad det var for en forestilling, men jeg sad op på frisøren, hos frisøren inde på Folketeateret, og sad i kø bag Vibeke og Anne Hjort, som sad og blablabla, og der er på Tegnefilm, så de har snakket om, jeg tænkte, ah!
Det kunne jeg da egentlig godt sige. Hvad er nu det der? Kunne jeg ikke komme til at prøve det? spurgte jeg om. Jo, men det var, så skulle jeg nok skrive til Lars Thiesgaard. Okay. Jeg skrev til Lars Thiesgaard. Og det har han stadig ikke svaret på, faktisk. Hvis jeg skal være helt ærlig. Men så møder jeg ham så et stykke tid senere, helt tilfældigt, på Radioteatret, som det hed der i gangen. Radiodrama.
Hvor han skulle spille sønderjysk betjent. Og der var han på hjemmebarn, der var han fra Sønderland. Og så fik han en lille skideball der klokken halv lige om morgenen og sagde, hvad fanden biller du dig ind? Hvorfor ringer du ikke til mig, eller skriver til mig? Nå, jamen, og frem og tilbage. Så gik der en uge, 14 dage. Så blev jeg bedt om at komme til en stemmeprøve, ude på daværende Søndstudiet, som det hed dengang.
Og der tog jeg så ud og lavede en stemmeprøve sammen med Lars og en tekniker, og så valgte de så mig, Disney, til, og det var Darkwing Duck, jeg skulle lave. Endnu en flok forfærdelige forbrydere leverer lige til døren takket være Darkwing Duck. Og øh, så blev jeg smidt på alt mellem himmel og jord. For jeg lavede alle uhyrene i, hvad den hedder, Scooby-Doo, ja. Alle uhyrene, sad jeg og råbte og skreg hver dag, for at have fundet timing. Fordi dengang, der...
Munden klapper der, og så klapper den slut der, så det skal passe. I dag kan man godt strække det lidt og skubbe det lidt, og man kan alt muligt teknisk. Det kunne man ikke dengang. Det skulle passe, eller også kunne man lave det op. Og det var hårdt at lave de der spøgelser. derud og dagen. Men jeg fik en masse kramtræning, og det er alt sammen takket være Vibike og den fraværende Ann Hjort. Som var katten i Bæben Kekkes Ries.
Erik, Peter og Tim, I har også lavet Teletubbies sammen, er det ikke rigtigt? Jo. Jeg er nødt til at gå. Jeg var kun røret. Så er der teletoppis. Her for nylig så kom der et badge, som det jo hedder. Ja, det er sproget. Jeg troede, det var sidste år. Så ringer studiet. Hej, vi skal lave teletoppies. Er du der, Tim? Ja, jeg hører, hvad du siger. Ja, hvor mange er der kommet? Jamen, det er bare et lille batch, vi skal lave 144 episoder. Til jer, der lytter. Det er bræklyd.
Det er rigtig svært. Så jeg siger til kasteren, til at være så gammel og krukke, så jeg siger, at jeg kan maks. bookes to timer ad gangen. Hvorfor det? Kan du ikke? Hvorfor er det hårdt til den her helt nye unge pige? Prøv du at sidde i tre timer og sige, at, at, at, at, at, at, at, at, store kram. Du bliver fucking splinterende sindssyg af at sige det der.
Men andre søde kolleger, de fik bare at vide, at vi har en 3-time-massage, eller vi har en 4-time-massage, fordi vi har travlt den her uge, og så var der nogen af dem, der kom til ud. Jeg tror, at min søster kom ud til mig og sagde, hold kæft, hvor jeg forstår dig. Jeg har helt glemt mig slemt, det jeg lavede. Altså... Gud, hvorfor kan jeg ikke også bare få to timer? Jeg har bare det krav. Jeg har maks to timer, når det er tele... Tele... Tele...
Tille Tobis. Jeg ved godt, det er dyrt, du har færdigt, og tak for jobbet. Jeg er et skarn, og vil udtage frisk med det, men det er bare slemt. Hej hej! Hej hej! Hej! Hej! Men du kan jo også huske, at du var til stemmeprøve på det. Hos Erik Bjørfeldt. Ja, det kan jeg. Jamen, ja. Men der er faktisk meget, meget sød ting, fordi der var jo i...
I de gamle batch, der var der jo live-action-serie, hvor man bare lod børn være, ikke? Og hvordan var det, du lavede det dengang der? Ej, men der var børn i den gamle batch, var der cirka midt i, var der fem minutter live-action. Og der fik de den idé, at de skulle lade et lille barn komme ind og se og kommentere, hvad der skete. Og de måtte ikke få noget instruktion. De blev sat foran, og der var en mikrofon.
og så spillede vi film, og så skulle de kommentere, hvad de nu så. Og der havde vi auditionen inde af, jeg ved ikke hvor mange børn, og der kom nogen ind. Sag, ikke en bjæle. De så fjernsyn, ikke? Ja, så kom der en anden en. Rød tractor. Og det var alt.
Altså, jeg kan tydeligt huske det, at nogle børn, de sagde bare sådan, nej, så går hun ind der, og så går hun ud der. Fordi i virkeligheden, det man havde på den engelske, det var jo, at man filmede en børnehave, der var ude at hoppe i mudderpøl, eller ude at se på...
En gris eller en ko eller et eller andet. De går ud og se et eller andet og gør et eller andet. Og de der engelske børn, de taler bare. Der må bare lade kameraet og mikrofonen følge dem. Men sætte et barn ind og kigge på det der, og så også kommentere det. Altså enten havde du held i sprøjten den dag for en mikrofon, eller så skete der ikke noget.
Og det var bare den løsning, der var. Det var det, der var, og det var de også glade for. Nogen af dem. Du siger, at nogen, der blev snakket meget og noget. Sådan var det. Men det var jo banebrydende, både... og det var også banebrydende fjernsyn dengang. Jeg var så heldig, at jeg blev inviteret over til Teletob i land. Det var bygget i en til en ude.
på en mark over i England, Stratford-upon-Avon. Og det blev vogtet af militærfolk, det var hjemmeværendsfolk, som lå og kørte rundt, og hun ingen måtte vide, hvem der var de her figurer. Og de arbejdede, vi var derovre med TV2, de arbejdede, de filmede 10 minutter, så blev hele holdet smidt ud, og så tog de masken af, og så sagde de...
fik de masken på igen, så blev holdet kaldt ind. Ingen måtte vide, hvem der var inde i TeleTorvis. Jeg tror, at de har haft det værre end dig, Tim. Jeg tror, at jeg har været inde i den. Ja, de har haft det værre end mig. Men det var også sådan, kan jeg huske, at det var meget hemmeligt, da det kom her. Vi skulle se det, og da vi skulle til at lave det, og ingen måtte tale om noget, og man sad der og så det der afsnit, og... Og man tænkte...
siger mig, tror de mine børn er åndssvage. Det var min første tanke. Og de har alle sammen været fuldstændig vilde med det. Små bitte børn. Ja, knap vil jeg sige. Men de var helt vilde med det der, og på det der lille baby der, den lille sol der, igen igen og alle de der ting. De var helt vilde med det. Hvis jeg lige må tage den tilbage her til Babe, så sidder jeg her nu med sådan en god fornemmelse af hele voice-overen, som Henning Morrison lavede.
som var et fantastisk menneske i øvrigt. Og hans forberedelser, ligesom før med Susse, den der gamle skole, de kunne altså et eller andet. Og det var fantastisk at genhøre hans klang. Nu skal I høre historien om et væsen uden fordomme, som får evigt forandret vores dal. En gang for ikke ret længe siden var der ingen, som lavede respekt for grise. Bortset fra andre grise. De levede hele deres liv i en grusom verden uden sollys. Nu hører jeg også på et tidspunkt John H.N. Petersen deri.
Og Bernsen? Ja, Bernsen. God gammel Bernsen, ja. Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at du lige delte den der fortælling, fordi apropos om skuespilleren skulle være sig selv så tæt på som overhovedet muligt, med at tage... Den første live action film, jeg skulle lave, det var før Babe. Den hed Den Fantastiske Hjemmerejse. Og filmselskabet ville gerne have, at det var Holger Juel Hansen, der havde den her rolle her.
Den gamle hund. Hvad siger du? Ja, den gamle hund. Ja, lige præcis. Og jeg ringede til ham, og han sagde, ja, det er fint. Og han dukkede op, og han fik manuskriptet. Vi snakkede om, hvad vi skulle, og vi går i gang. Lige så hårdt, jeg kan på bremsen. Holger, holger, holger. Du laver jo Varnes, mand. Vi skal ikke lave Varnes her. Det er et tegnefilm. Nå, ja, okay, så han så. Vi tog en skive til.
Jeg bremsede igen. Og så begyndte jeg at pille varnes, sådan en skive, en skive, en skive, en skive ud af Holger Juhl. Og til sidst sad der sådan en tynd mand derinde, som talte sådan. Jeg tænker, din store klovn, Erik Bjergefeldt. Du kan jo ikke tage Holger Hjul ud af Holger Hjul. Altså, for så har man jo ikke Holger Hjul, vel? Så det var nogle helt andre parametre, jeg skulle arbejde med. Det var...
Nogle sproglige små finesser, han skulle slutte en sætning af. Han skulle ikke den måde, han er at agere og spille på som varende. Det var den måde, jeg skulle arbejde på. Det var ikke ved at tage skiver af, for så sad der en meget tynd mænd. Jeg havde ansvaret for søsser. Pligt til at elske hende og beskytte hende. Ligesom jeg har det for dig.
Og for Peter. Og ligesom du har det, for Jimmy. Men vi bad ikke selv om det ansvar. Det var ikke nødvendigt. Det er medfødt, og har været det siden tidernes morgen. Da nogle få vilde hunde påtog sig den opgave våde over mennesket. At gø, når han er i fare. At løbe og lege med ham, når han er glad. At trøste ham, når han er ensom.
Men den rejse har garanteret, altså at tage ham derned og så tilbage, det har sikkert også givet noget til karakteren. Højt sandsynligt, ja. Vibeke, du er jo blevet genkendt på at være Babes danske stemme. Jeg troede først, du vil sige, at jeg er blevet genkendt på at være babe. Nej, men der var en gang til en fest. Det er den historie, du tænker på, ikke? Ja, det er rigtigt. Hvor, når man sidder til sådan en middag, der...
Man sidder ved siden af en, man ikke rigtig kender, og man taler altid om, hvad laver du så? Så siger man en skuespiller, og så ser man skrækken i... ens bror herres øjne, fordi han kender mig ikke, og det er frygteligt pinligt for ham. Eller også er det pinligt for mig, fordi han måske tror, at jeg er en dårlig skuespiller og alt det der. Så samtalen gik sådan lidt i stå, og så siger jeg så til ham, men har du børn?
Ja, men det havde han. Har du set Babe, den kække gris? Ja, den var simpelthen så god, sagde han så. Så sagde han, det er mig, der er grisen. Og så havde vi en fantastisk aften. Han syntes simpelthen, at han havde vundet. Han havde vundet i lotteriet der. Han sad ved siden af selveste babe.
Så på den måde, ja. Og så er jeg engang blevet ringet op, eller det var faktisk min bror, der ringede til mig og sagde, at jeg har en ven. Han vil rigtig gerne have den der babesang på sin telefonsvar. Altså som sin lyd. Det fik han ikke, men... Så nej, jeg er ikke blevet genkendt. Men du har fået nogle...
Noget respekt for det i hvert fald. Ja, det har jeg. Jeg er faktisk blevet genkendt på mine indtalinger af børnehistorie. Med diggen for eksempel. Jeg bliver ofte faktisk her for nylig, så sent som... For en måned siden var der en, der sagde, jeg kender din stemme, for dengang jeg var lille. Og så sagde jeg, med din alder og sådan noget, så tænker jeg, at du har hørt Madik. Ja, sagde hun så. Den er jeg faldet i søvn til mange gange.
Så jeg er blevet stoppet flere gange. Og det er blandt andet også Eriks skyld, vil jeg sige. Fortjeneste. Ikke skyld. Fortjeneste. Fordi Erik har lært mig noget, når man læser en replik eller en sætning, at der er... Et vigtigt ord i hver sætning. Der er ikke mange vigtige ord i hver sætning, som vi hører mange sige. Og jeg skal faktisk gå over på Odense i næste uge og undervise eleverne derovre. Jeg har tænkt mig at tage dem med.
Fordelen ved at have lagt stemme til visse ting, man kan opnå bedre kassekrediter. Talte med en yngre bankmand og... Lidt frem og tilbage. Jeg kan høre på, om hans partid, den kommer lige om lidt. Den kommer lige om lidt, og det gør den. Har vi talt sammen før? Spørger den her 30-årige unge bankmand. Jeg ved ikke, om vi har talt sammen, men jeg har måske lagt stemmer til hele din barndomme.
Nej, men jeg har fucking fedt muligt røret, man, råber han ud i hele banken. Hvor meget skulle du have i kaskredit? Og det hjælper altså at have lagt stemme til folks barndom. Så det vil jeg bare sige til Vibeke og Peter. Udnyt det, hvis I skal have bedre kask. Fordi man bliver modtaget på en helt anden måde. Men det minder mig så om en lille anekdote.
Jeg indtalte Nordeas telefonbank. Det var før, man ligesom kunne gå ind og se. Så kunne man ringe, og så kunne man trykke, og så kunne man få at vide, hver ens salg du var, om den var plus eller minus. Og så ringede min søster til mig, og så sagde hun, okay.
En ting er, at jeg skal høre din stemme hver gang, jeg åbner fjernsynet. Men er det også af dig, der skal fortælle mig, hvad mit overtræk er? Det gider jeg simpelthen ikke. Så nu skifter jeg bank. Jamen er det en Jorts søster, som havde købt en bil og tænkt... Det er bare rart, den der GPS, der siger, drej til højre, drej til venstre. Er I et eller andet familiært over det? Ja, det er din søster, der taler til dig og guider dig igennem trafikken.
Karina Abrahamsen, som også syntes, den var sgu da sindssygt god, den GPS, indtil jeg gik op for, at det var hende selv. Må jeg lige dele den af mig på tallene, og du ved at trykke, hvor meget du er i overtræk. kom ud til TDC, de havde i gamle dage et stort studieanlæg ude i deres hovedbyning ude i Torstrup, og så siger han, jamen, jeg vil gerne lige bede om talrækken. Ja. En. Jeg er også 1, så okay, 2, 3, 1.111.121, 1.100. Hvad fanden nåede jeg til? Man bliver bims.
når man skal læse teglerækken op. Du har ikke et manuskript, du skal bare blive ved. Hvad fanden nåede jeg til? Dine tanker begyndte jo at tænke på aftensmad og campingferie eller et eller andet. 999, hvad fanden har jeg lige sagt? Jeg kan ikke huske det, da vi så var færdige med at indlæse hele teglerækken. Jeg vil sige stemmer og stemmegenkendelse. På et tidspunkt blev jeg ringet op af...
Chefen over på TV2. Så han til mig. Hvor mange serier har du i gang for øjeblikket? Jeg har måske seks, måske syv serier kørende for øjeblikket. Hvor mange af dem er timerens med i og spiller en rolle? Peter Selder. Det samme. Nu kommer der to nye serier. Jeg ser gerne, at du prøver nogle andre. I blev så voldbrugt i den periode. Helt vildt. Det er greit. Jeg kan huske, at...
Det har måske været sammen med dig, men jeg kan huske TV2, de ringede og sagde, prøv at vi flippede lige over, det var klokken 17 til 17.30. Det er kanalerne, TV2, og vi har sat kanalerne, og de hedder alle sammen, og jeg var... Simultant på otte serier samtidig den eftermiddag, og nu må I fandt lide mig at finde nogle andre at bruge, altså. Så jeg vil arbejdsløs lige siden. Peter, du er jo ifølge statistikken, hvis man skal tro.
den hjemmeside, der hedder Danske Filmstemmer, så er du den tredje mest benyttede dopper i Danmark. Og jeg tror også, du er den eneste, hvis man nu løber rollenavnene igennem. Jeg ved ikke, om nogen af jer har prøvet det. Du har spillet Hitler, Mussolini, Bush Senior og Barack Obama. Ja, de to første, det er ligesom derhjemme, det er meget nemt. De andre kræver lidt mere arbejde. Og så har du noget med ender, både Ferdinand her, og så de to andre, som måske er lidt mere købt.
Det er rigtigt, og der var den periode der, som Erik sagde, hvor vi var meget brugte alle vejene, og der var ikke så mange, der lavede det. Hvilket jo var rigtig godt. Jeg kunne ringe til Nordea hver dag og få at vide, at Vibe Kør, jeg havde masser af overskud. Men det var det. Jeg har også været ude for at komme i studien en dag, hvor de sagde, ej, jeg har kørt kraftedeme på vej herind i bil. Der var en reklameblok i radioen, og det var dig samtlige fem reklamer.
Så jeg siger, det er jo ikke min skyld. Det kan jeg jo ikke gøre for, hvordan de sætter det sammen. Der var sådan en periode, hvor det var lidt voldsomt. Ja, det var det. Men det var jo rart, når man ringede til Vibeke på nogle læger. Det kunne man godt lide. Vi skal lige have simpatikken på plads. Det der lød som en sarkastisk, skøn bemærkning fik en dag fra den gamle produktionsleder ude på STI, Jan Tellefsen, som sagde, at der kommer en af Danmarks mest brugte, benyttede.
Det er det, jeg mener. Du var mest benyttet. Ja, okay. Der bliver kaldt på det. Øh, han er ikke her. Babe? Babe er ikke her. Øh, Brian, så talte vi om, at der kom jo også en tur. Ja, jeg sad lige og tænkte på, om det var noget, vi skulle gå lidt let hen over, eller er der nogen, som rigtig faktisk synes, at toren også er god? Der er helt stille i salen. Der kom en tor i 1998. Jeg tror bare, at vi skal tolke det som om, at toren var en rigtig tor. Toren var ikke god.
Den havde masser af mangler, og historien var for tynd. De prøvede med nogle nye karakterer. Men det var også for langt væk fra det her univers. Det var synd, at de lavede en toår, synes jeg. Nogle gange skal man holde sig til, at man har lavet en succes. Hvorfor skal man lave en tor? For at tjene penge. Ja, men det gjorde man jo så ikke, tror jeg. Nej, men alt bliver jo lavet to og tre og fire, og der kom en forestilling musical om Margrethe, som de rejste rundt med.
Vi så begge to Matador som musical. Det er jo for at tjene penge. Du har et produkt, som har været en succes. Hvor kan vi vride noget mere ud af det? Det er simpelthen sådan, at de tænker, og det er jo... I og for sig er det meget menneskeligt, synes jeg. Altså jeg tror, at den der solgte i den periode rigtig, rigtig mange gode billetter. Det gjorde Toren ikke. Jeg mener, at den gik et år herhjemme i biografen.
Og folk var virkelig sådan, at de skulle ind og se den. Ja, man talte om den, men der var så mange ting i det der, der var nyt. Altså dyr, der talte, levende dyr. Altså hele den der animatronic-delen af filmen er på det tidspunkt. helt outstanding, altså. Der er ikke mange film på det tidspunkt, der kan fremvise animatronic på det plan. Det er der ikke. Nej, du tror også, det er den vand, der også kan for. Ja, lige præcis.
Altså alene den også er med i bedste film, synes jeg, du siger noget om, hvad det er. Vi har omkring 10 minutter, så hvis der er nogen, der har lyst til at spørge de her dygtige mennesker om noget, så kan I... Begynde at formulere spørgsmålet måske. Der kommer et her. Skal du ikke have en mikrofon, tænker jeg? Så hvis det skal med på bånd. Jeg er gået for, at der var lavet andre europæiske oversættelser.
Har I kendskab til det, og var det lige så god som den danske? Der kan jeg jo starte med at sige, at det er Anne Vibeke Mortensen, som ikke kunne være her i dag, der har oversat. Den første film, ifølge hende selv og pressematerialet, og så var det Asbjørn Skøtte, der lavede to årene. Ja, det er rigtigt. Som Erik også instruerede. Nej, jeg har ikke kendskab til, hvordan det gik de andre lande.
Kan vi knyde en lille kommentar til Anne Wiebeke? Jeg ved ikke, hvordan man måler sprog mod sprog, men hun har været betegnet som verdens beste oversætter. Jeg ved, at Disney har i hvert fald anerkendt hende, og så har en ting, det er den engelske. Det er klart, det er originalmandskab, men alle oversættelser, der er en Vibike. Outstanding. Og det er hun virkelig. Ja, hun fik en pris.
Ja, det gjorde hun. Jeg kan ikke huske, hvordan man afgør med det. Ja, men det var hun. Og så skulle jeg også hilse for Peter Avde, som er herrhokket. Han kunne heller ikke være her i dag, men han ville gerne have været her. Er der andre, der er herovre først? Der er et spørgsmål herovre. Jeg render lige afsted med mikrofonen. Så får du også motion i dag, kan jeg? Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om det her er jo sådan lidt en hybrid mellem live action og...
animation på en eller anden måde, er tilgang til dopping anderledes til sådan en her, frem for klassisk animation og klassisk live action? Hvem spørger du? Alle. Du spørger alle. Jeg tror, at som... Min opgave bliver lidt sværere. når du har levende mennesker og levende dyr forhold til. Du er lidt friere, når du har et tegnet univers, fordi der er alting også ligesom tilladt.
Jeg kan huske, at der var et begreb, som når folk faldt, så stod der et kælkehyl i manuskriptet, og så sad folk i to minutter. Det gjorde meget oprør mod. Fordi jeg tænkte, sådan falder folk ikke. Det siger folk ikke. Folk siger vel, arv for et eller andet, eller helvede, eller sådan et eller andet. Det er de færreste, der lyder som sådan et kælkehyl. Det stod der i Manus Kælkehyld. Så ja, man er lidt mere bundet, end når man laver...
når man laver cartoonish, synes jeg. Men hvor meget skulle I gå op i det med mundbevægelser? Når det er mennesker, så er det jo mere tydeligt, hvordan læberne... Meget, meget. Og vi havde en diskussion med UIP om... hvad der skulle vinde. Om det var spillet, eller om det var mundbevægelserne. Og der fik vi lov, og det var spillet, der vandt. Der er også nogle steder, jeg kan se den alle gummi.
Og det er den i øvrigt, når man laver live action. Men jeg kan også godt se, hvorfor I er der, for der er superflot skuespil. Vil du se også nogle gange, når du laver live action, så er det nogle gange, at man kan se, at filmen er lavet til at blive dobbet.
Så den, der taler, så har du tit et lyttebillede, hvor du har fotograferet den, vedkommende taler med. Så du ligesom er forberedt på, at det her skal sælges og doppes mange gange. Sådan ser man tit i dag, de gør det, synes jeg. Men det er svært.
Du er nødt til, at du kan slet ikke tåle. Du kan jo ikke tale sådan der, som en mand, der kommer ind ad døren, for fan vel. Det er der ingen, der vil tro på. Så ja, det er svære. Det er anderledes. Det er ligesom at lave taler med en bunden opgave, kan man sige.
Eller film, for den sags skyld. Jeg tror, det er helt banalt. Vi som mennesker er jo vant til at aflæse hinanden hver dag, når vi kigger på hinanden og sådan nogle ting. Så hvis man pludselig, som Peter Ratlige gør, laver en helt gag-gag stemme, så tænker jeg, den er... Virkelige mennesker vil jo aldrig tale sådan, så det er som opgave, som stemmeartist, hvis jeg må bruge det begreb, vandvittigt meget sværere at lave live action, end det er at lave en anden fuldstændig kortret figur.
Vi kan genkende energien, forstår hvor meget de kropstil bruger osv. Det er en tegnefilm, hvor det er jo trukket ud. Cartoonish, kan vi også være cartoonish. Men det er jo også fordi, at i de tegnede film, så går mundbevægelserne sådan her. Op og ned, op og ned, op og ned. Når du ser live action, så er der jo...
altså nogle andre mundbevægelser, fordi det er engelsk eller koreansk, eller hvad det nu er, man er sat til at doppe. Så skal du få de danske ord til at passe til de mundbevægelser, og det er det, der er desværre.
Og så er der altså også noget helt fjerde, når du laver live action. For eksempel, når du skal sige, jamen det er godt min skatte, nu går jeg i, så der er alle mulige andre lyde, du skal tage højde for, når du rejser, der sætter dig eller ikke kan nå, osv. osv. Det er man jo nødt til at få til at fungere.
Og så er der nogle sprog, der egner sig bedre til live action. Jeg havde fornøjelsen at lave de to første Asterix-film, hvor det selvfølgelig var Gerard Depardieu på fransk. Det var næsten umuligt. Det var næsten umuligt. Så jeg tror også, der ligger noget i, hvad originalsproget er. Altså, hvor mange gange har man ikke haft en eller anden figur i tegnefilm, der siger, thank you. Prøv at oversætte det til dansk, en stavelse, tahahak.
Altså, der mangler noget. Skal du også have uge? Ja, tager uge. Jeg skal bare lige kort sige, vores finske kammerater, jeg har godt nok instrueret meget finsk, det har Erik også. Vi forstår ikke, hvad de siger, men vi siger, det er lige langt nok. Jamen altså, prøv at høre en gang. Vi har altså 40% flere vokaler end jer i alle sætninger. Der var en meget sjov finne her, eller en svensker, som siger på scenen, sådan stand-up, som siger...
Og det er let på svensk etter det. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig. På dansk. Jeg elsker dig. På finsk. I øverste guvelig kalper dig, Line. Kan du gøre det en lille smule kortere? Det er sgu da ikke uden, at det bliver fuldstændig gagag, så de stakkels mennesker i Finland... Ja. Det er deres problem. Men hold kæft, hvor har de svedt mange gange. De havde været gode i den koreanske film der, tror jeg.
Der var det passet, så. Var der et spørgsmål mere heroppe? Jeg kommer lige op med mikrofonen til dig. Som stemmeskuespiller, hvilken karakter har I været mest stolt af at præsentere eller performe? Der bliver vi, vi kan pege op på lærret, på grisen. Jamen helt sikkert, babe. Når jeg sidder og ser den i dag, bliver jeg også stolt af det. Jeg synes, det er rigtig godt arbejde fra vores allesammen side.
Det er godt håndværk. Er det noget af det sværeste, du har lavet, synes du, Erik? Ja, jeg synes, det er noget af det sværeste, men det er også den, jeg er mest stolt og glad for. Og som jeg fortalte dig, så jeg ser jo ikke min egen film. Når jeg har været til premieren, så er det væk, så er det ude i systemet. Så det var sådan lidt det her med at komme ind og se noget igen. Det var sådan lidt med sådan lidt bange, fordi... Det havde forladt systemet, hvis mine børn derhjemme skulle se det.
på VHS eller noget, så gik jeg ud af stuen. Jeg havde for meget i klemme i den film. Der var for mange følelser. Det er enormt hårdt, og vi bliver uvenner, og vi bliver glade, og vi bliver kammerater igen og sådan noget. Det er også sindssygt dræbende. Men når jeg ser den i dag, så forstår jeg godt, hvorfor jeg er så glad for den. Ja, den er fantastisk.
Jeg synes ikke, vi skal svare på vegne af de gode spørgsmål, Peter. Hvilken stemme, eller hvilken karakter er du mest stolt af? Ja, det... Er det røret i Teletubbies? Palle Parkbetjent, det var det, han hed. Ja, jeg kan ikke huske. Det ved jeg ikke. Det ved jeg simpelthen ikke. Jeg har lavet så mange.
Sasu er god. Ja, denne her, synes jeg, jeg holder meget af, når han står og kigger ind og ser roserne, der ligger inde på bordet. Og er ved at blive forteret, og hun var så yndig. Det synes jeg er morsomt at lave. Hvis du er her, hvem er det så derinde? Hun hed Roserna. Hvorfor lige Roserna? Hun havde bare det smukkeste væsen. Og Ferdinand.
Jeg kan snart ikke klare det længere. Ikke. Frygten tager hårdt på en anden. Den lader i en sjæl. Men der er mange Dark Wind Dog, var jeg glad for at lave. Ikke fordi det var det første jeg lavede, men det var saftus mig sjovt at lave. Vi var et sindssygt godt hold. Og så kom der for sidste år eller forrige år, var der pludselig en sæson, der tog, vi ikke havde lavet. Det var så sjovt at lave det igen.
Ja, det var du nemlig. Ja, jeg fik lov til at skulle spille over for min datter, faktisk. Er det rigtigt? Ja, hun var inde og lave, hvad hedder den lille pige? Ros, hvad fanden hed hun? Nå, datteren... Datteren, ja. Åh, det kan jeg ikke engang sige. Jeg tror faktisk... Hvad? Gåselin. Gåselin. Det er rigtigt. Den overtog min datter. Ja da. Vi kan ikke huske noget semester. Var du ikke også Neptunia? Det kan jeg ikke huske, men jeg tror faktisk også, at jeg spillede.
Jeg tror faktisk også, at jeg spillede rigtig mange af kvinderollerne i den. Så det var jeg sikkert. Men man kan jo ikke altid huske det. Mit barnbarn kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke kender handlingen i de første Pokémon, fordi jeg var jo med. Men når man laver et tegnefilm, så ser du jo ikke hele filmen. Så kører du jo ligesom hen til de replikker, du har. Og så er det måske 30 år siden. Ja, den er lavet i over 25, 27, 26 år. Jeg laver det stadig.
25. Nej, nej. Det er ikke den. Den Pokémon er faktisk ret sjov. Det har jeg prøvet, hvor vi var i DGI-byen inviteret til et event, der handlede om Pokémon. Jeg var der med Anne Hjort og Thomas Kirk. Og der sad, jeg troede, der sad 20 mennesker, 30 mennesker, der sad flere hundrede mennesker, og nogen var klædt ud som figurerne. Vi var fuldstændig sådan her. Og de var der fra alle mulige lande, og de kom til en og sagde,
Nej, kan du huske der i sæson sådan og sådan? Der var du lidt uvenner med din familie. Nej. Det kan jeg ikke Det er 719 afsnit i tiden Det kan jeg ikke Jeg er ked af det Og sådan var det virkelig De gik virkelig op i det Og de kom fra alle mulige lande Og vi sad en hel dag og aften Og skulle fotografere sammen med dem Ja
Det var Pokémon, og jeg laver det stadig. Hvad er din bedste rolle, Tim? Ja, Erik spørger, hvad min bedste rolle er. Ja, det er stupet. Se venner, en mørkt, uhyggelig tunnel. Mørkt, uhyggeligt. Der kommer alt af noget godt fra noget mørkt og ulykkeligt. Altså jeg har det stadigvæk sjovt. Hvis jeg nu siger til jer, at jeg er lige gået ind i mit femte decennie.
sammen med Stubbe, så er der mange, der vil spørge, startede du så, da du var to år? Ja. Det var godt, ikke? Nej, men han har fulgt mig nu i, jeg er i gang med mit femte decennie med at spille Teenager. Og det er stadigvæk lige sjovt. Altså jeg kommer til at have en voksen blæ på, inden jeg stopper, fordi det bliver, altså, jeg tisser i bukserne og griner, og det er simpelthen så sjovt. Og jeg kan ham!
Altså, jeg kan ham fuldstændig. Al hans faldelyd. Han har 8000 faldelyd igennem en eller anden sekvens. Og det, jeg siger bare til teknikerne, bare tryk record. Jeg ved, hvad der sker. Altså, hele vejen. Altså, han er så nem at doppe. Amerikanske counterpart, der ligger den der, han er vidunderligt musikalsk og fuldstændig snorlig at lægge sig op ad. Det er fuldstændig det modsatte med den meget urytmiske, totalt timingslamme.
mandsperson, der spiller Dipsy, som altid er ude at synke i forhold til de tre andre figurer i Tele. Jeg kan ikke, altså jeg må tage det om og om og om igen, fordi det har noget fælles, noget sang af et eller andet. De tre andre, de er totalt synkron. Har du spørgsmål nu? Har I set produktionen?
bag filmen her, babe. Du tænker på selve filmproduktionen deromme? Ej, det får jeg. Altså, jeg har aldrig været i New South Wales, i the Highlands. Nej, heller ikke jeg. Men Erik, du havde noget trivia omkring. De der grise, der er også noget med, at filmen er blevet forbudt nogle steder i verden. Filmen er blevet forbudt i alle de store arabiske lande. Muslimisk-arabiske lande. Der var den forbudt.
Det er vel, fordi man ikke må promovere, at man kan spise den form for klogrebærende dyr? Ja, og du tog dem indendørs og sådan noget. Der er mange ting. Det er jo urent dyr, ikke? Ja, hej. Jeg hedder Anders. Først vil jeg sige, at jeg kom fra Aarhus i morges for at være med til det her. Og I har virkelig leveret varen, synes jeg virkelig. Men jeg bliver simpelthen nødt til at spørge, kan I stadig ramme de stemmer, I lavede i filmen dengang? Særligt jer, du er bare...
Ej, det er mest babe, da mor. Mor, jeg kalder dig mor. Åh, ja. Hun er dejlig, bruger han. Åh, hun var lækker. Nu ligger hun der knap så lækker. Det kunne de godt. Og selvom hverken nogen fra publikum eller mændene i kommentatorboksen kunne finde ord for det, der var sket, vidste den mand, som i hele sit liv havde sagt færre ord end nogen af dem, Præcis, hvad han skulle sige. Slut nu, Chris. Slut nu.