#86 Synkronicitetens sprog

Loven om tiltrækning. En podcast til dig, der ønsker at tage dit liv til nye højder, hvor drømmen kan blive til virkelighed.

Opskriften er simpel. Hvad du tænker, skal du få. Så hvis du ligesom mig ønsker et liv på toppen, er du kommet til det helt rigtige sted. Mit navn er Frederik-Greter Fuglsang, pilot og spirituel rådgiver. Music. Det er mig, der er jeres vært, og jeg vil tage jer med til et sted, hvor alt kan lade sig gøre. Hop ombord og spænd sikkerhedsselen, for din rejse starter lige her.

Hej Hanna. Hej Frederik. Vi skal optage en lille episode i dag omkring synkronicitet. Og det er jo sådan egentlig et meget universelt, spirituelt begreb, som jeg tænker egentlig er meget vigtigt at skulle lære at forstå, hvad det egentlig er. Og vi blev sådan enige om, at vi har berørt nogle af de her aspekter med synkronicitet i nogle af de andre episoder.

Men nu fortjener det simpelthen bare et helt afsnit, så vi også kan komme lidt mere i dybden med, hvordan man kan bruge det, hvordan det viser sig, hvorfor det kommer, og du ved, alle de ting, der er forbundet med det. Ja, fordi vi har på et tidspunkt lavet episode omkring tegn. Altså tegn på, at du på en eller anden måde skal gøre noget af på vejen i en rigtig retning, eller så videre. Og det hænger jo rimelig meget sammen med synkronicitet.

Men lad os tage den fra bunden af, havde jeg nær sagt, fordi der er så meget i det her begreb synkronicitet, der gør, at livet simpelthen bliver så meget mere hverdagsgrineren. Jeg elsker det. Hvis nu vi starter med at sige, hvad synkronicitet er. Hvordan oplever du synkronicitet, og hvad er det i din optik?

Ja, altså, det er jo universets måde at sende noget din vej for ligesom at fortælle, du er på en frekvens, hvor du kan arbejde sammen med din dejder og med universet, for ligesom at skabe dig, kan man sige, dit drømmeliv, eller hvor universet på en eller anden måde bekræftiger dig i nogle ting, som du går og har i hovedet af spørgsmål eller noget, hvor du sådan... Tænker, at en problemstilling, eller går og tænker på en bestemt person, eller et eller andet i den stil.

Det er ikke sådan mere end 14 dage siden, hvor jeg lå på sofaen, og så tænkte jeg på sådan en gammel veninde fra folkeskolen, og jeg tænkte sådan, ej, det er da lang tid siden, jeg har hørt fra hende af. Og så går der faktisk ikke mere end fire minutter, så skriver hun på Facebook. Er det ikke på tide, vi snart skal catche op? Bare på telefon, du ved. Fordi hun bor i Aalborg, og jeg bor i København, så det er også lidt svært at mødes.

Så der var jo også lidt, fuck hvor sjovt, du ved, at jeg lige har lagt og tænkt på det, og så skriver hun. Og sidst, vi skrev samverdelser i 2023. Så du kan jo se inde på Facebook på Messenger. Så man kan sige, at nogen vil sige, ej Frederik, det er et tilfælde, men fra et universelt perspektiv, så er det jo synkronicitet, der gør, at man sådan har hinanden i tankerne, og får lyst til at skrive til en person, eller lige pludselig ringer den person, man går og tænker på.

Og man kan sige, det her, det er jo sådan meget i det små, hvor man tænker sådan lidt, hvad skal man bruge det til? Og dertil er svaret, det ved jeg faktisk ikke. Men det har jo en større betydning i den forstand, at det, at det sker, det viser jo også, at du er på en frekvens og en bølgelængde med universet, der gør, at du har øjne og ører åbne for tegn, der bliver sendt din vej igennem synkronicitet.

Det er et sjovt eksempel, det der, fordi det tror jeg virkelig, det tror jeg, alle har prøvet på et tidspunkt, at man lige har tænkt på en, og så støder man ind i personen, når man er nede i netto, eller at de skriver en besked lige bagefter. Fordi det er rigtigt. Det er jo noget der, hvor dine tanker på en eller anden måde, det er jo egentlig også en form for manifestation nærmest, altså at du har en tanke, og så sker der noget der over i Aalborg også, som fører til en handling.

Jamen lige præcis. Så det er jo sådan, ja, det er universets måde at fortælle dig, at du er på rette vej, eller er åben for tegn, og alle de her ting. Ja, eller at der er noget, du skal gøre, fornemmer jeg også, fordi det er alle de her subtile, små beskeder, eller ting, der gør, at det for andre ikke vil give nogen mening, også nødvendigvis, men at du, på en eller anden måde, hvis du er opmærksom på det, får en eller anden retning at løbe i.

Og jeg tænker, at jeg har faktisk lige, hvis jeg skal prøve at tænke på, hvornår har jeg sidst oplevet synkronicitet sådan meget tydeligt, Og den ved jeg egentlig ikke, om jeg burde dele, for jeg har ikke helt nødvendigvis knækket koden til den endnu, men det kan være, at jeg på en eller anden måde forstår, hvor det skulle have mig hen. Det er jo ikke nødvendigvis sådan en særlig sjov form for synkronicitet, men jeg har faktisk haft her i den sidste uge.

Jeg øver mig jo i at ligesom bemærke først og fremmest, gå sådan lige og summe ind i, hvad kan det være for noget, og så handle på det. Altså hvis jeg oplever synkronicitet, særligt når det er meget, jeg har det jo ekstremt meget med nummerplader og tal og sådan nogle ting, men det ved jeg ikke altid lige, hvad jeg skal bruge til.

Men i det her tilfælde, der fik jeg på fire dage, Der fik jeg tre forskellige steder på sociale medier kendte damer op i mit feed, som sagde, at jeg har fået konstateret brystkræft, eller at jeg er lige færdig med brystkræft, eller at jeg skal ind og tjekkes for brystkræft nu, fordi jeg har fundet en knude.

Og det tænkte jeg egentlig ikke mere over før at jeg så havde en veninde der sagde her er der nogle af jer der husker lige at tjekke jeres bryster og så var jeg sådan ej okay nu bliver jeg nødt til lige at gøre det og ganske rigtigt så gik der lige så mærket jeg så var der sådan en lille bitte det er ikke noget, men der var sådan en lille bitte, hård knude og så tænkte jeg sådan ej okay det er altså det er altså lille bitte det er nok ikke noget og det tror jeg heller ikke det er,

og jeg tænker sådan skidt pyt og så på min Mofibo lydbog, kender du det der når man har sådan en bog på sin hylde, så nogle gange så, ja det ved jeg ikke normalt er det jo kun hvis man ligesom er i gang med at lytte den at den ligesom kommer op men så på et tidspunkt så tænder jeg min telefon bare sådan altså låser den op og så er der sådan en bog jeg har været i gang med at høre for tre måneder siden der kommer op og den hedder så sådan at dø for at leve min.

Rejse med kraft til nærdedsoplevelse et eller andet. Og så lige når jeg åbner den, så kommer der bare køren hen og skærmer kraft. Og så er jeg sådan, okay, nu bliver jeg simpelthen nødt til at gå til lægen så. Og jeg går til lægen, og jeg tænker, at alt er fint, og derfor er jeg sådan lidt, jeg har ikke rigtig knækket den endnu, hvad det er. Men det, der skete, det var bare, at jeg sådan på en uge for fem, seks forskellige steder, tror jeg det endte med at være, fik det ind.

Og det gjorde så, at jeg handlede, og jeg er ikke sikker på, at jeg handlede på den rigtige måde. Jeg går stadig og tænker, hvad er det, jeg skal sådan have ud af det her?

Det er bare weird. Det er jo virkelig også en gråzone, når vi begynder at snakke om synkronicitet på den måde, fordi lidt ligesom da vi snakkede om karma, hvor der findes karma, hvor man er sådan, det er karma det her, men så findes der også den side af karma, du ved, hvor man bare tænker, det er bad luck, altså hvor det måske ikke har en universell betydning.

Så på samme måde med synkronicitet, der er jo også overbevist, om der er den del, hvor at synkronicitet kommer fra, kan man sige, universets perspektiv, og så kommer der også en form for synkronicitet, der gør, at det måske kommer fra egots perspektiv. Og det kan også komme fra frygt af, og det, som vi frygter allermest, det kan også gøre, at vi lige pludselig selv føler, at vi har det. Lidt ligesom, hvis man siger sådan, ej, Hanna, jeg har lus, du ved.

Ej, nu kløder du dit hård. Ja, og så kløder du dit hård. Så du ved, det er sådan, så kan du lige pludselig være sådan, Gud har jeg lust, og så begynder det at klø i alle mulige forskellige steder. Så hvis nu bare algoritmen ser, okay, hun reagerer på et brystkræftopslag, så begynder der at komme flere af dem, og så skal der egentlig bare sådan to andre steder, jeg skal høre det omtalt.

Måske min veninde også nævner det på grund af algoritmen, ligesom med hende, at der er nogen kendte kvinder, der har fået brystkræft.

Så kan vi heller ikke komme udenom fordi der har jo lige været fordi når du siger det der med brystkraft så har der lige været noget med hvor jeg så en lyserød sløje for en eller anden kendt designer ligesom havde lavet, fordi der skulle fokus på, brystkraft, så man kan jo sige en kampagne kan jo også have, kan man sige, betydning for, at du kommer til at stifte bekendtskab med det endnu mere, fordi der ligesom bliver lagt nogle reklamepenge i at få det ud af det.

Cis, og så åbner det en søren. Kender du det, når man... Ja, fordi det er der, hvor synkronicitet måske ikke lige er der, men at du føler, at det er der. Det er for eksempel, hvis du har overvejet at købe en ny bil, så er du sådan, jeg skal have en Citroën Balingo. Det skal man jo ikke have, det ved jeg ikke. Og så lige pludselig ser du Citroën Balingo overalt.

Det er en omvendt form for det der. Ja, så hvad er hvad i forhold til, hvad er kommet ind i ens hoved først, i forhold til, at du opdager det overalt? Og det er jo ikke synkronicitet, så. Nej, det kan i teorien være reklamepenge, der har gjort, at lige præcis opmærksomhed omkring brystkræfter, det skal der jo virkelig være opmærksomhed på.

Så det er jo også sådan, så er det bedre, at man lige putter et ekstra skud millioner i en markedsføringskampagne, for at få folk til at blive bevidste omkring det. Ej, vi sender lige lidt god karma ud. kvinde, hvis du ikke allerede har gjort det, så hjem og mærk, husk helt op til armhulen, for der sidder også nogle lymfer.

Sådan. Ja, jamen lige præcis. Så jeg vil sige, det handler nok ikke så meget om, også netop fordi jeg faktisk selv har set det der den sidste stykke tid, hvor at kraftens bekæmpelse og havde han Søren Lesmit, tror jeg han hed det, han har lavet den der sløjfe der. Så du ved, jeg har selv set meget af det der på det sidste, hvor jeg kan se, at de ligesom skyder penge i det som kampagne.

Ej, ved du hvad, det var derfor, at jeg skulle igennem det, det var fordi, jeg kunne sige det her, og så er der sikkert en eller anden, der lige får gavn af det her.

Det var derfor. Ja, og ved du hvad, det er jo netop også, altså man kan sige, det der med det rationelle og det spirituelle. Altså jeg tror, der er to sider af samme mønt, ment på den måde. Det er netop ligesom yin og yang. Du ved, der er det, der er spirituelt, der er det, der er rationelt, det samme med synkronicitet. Der er det, som er tegn fra universet, og det er det, der er de tegn, som egentlig kommer fra samfundsmæssigt skabte.

Kan man sige, scenarier. Så også det her med, når folk så lytter til den her episode og tænker brystkræft eller et eller andet end knude, så skal folk jo heller ikke gå i panik over, at vi ligesom vender det her, som om, at det er et tegn til, at så skal de også lide. Men bevidsthed, det er jo altid den bedste start på det hele. Kan man selv styre, hvad man gerne vil have synkroniciteter på? Kan man på en eller anden måde sige, at jeg har brug for at blive understødt.

Hvis jeg skal gøre det her, så skal jeg have noget synkronisitet på det, eller kan man på en eller anden måde sådan lave noget, kan vi gøre noget, hvor folk kan teste af, om det virker for dem?

Ja, faktisk, fordi man kan jo sige, vi har jo talt meget om tegn fra guider, tegn fra universet, og de tegn kommer jo ofte baseret på, at universet synkroniserer noget på et jordisk plan med tanker eller ønsker, du har om bestemte tegn, der gør, at hvis du ønsker at se en rød bil, for eksempel, jamen så vil du muligvis, det er jo også en meget, du ved, vi kunne nærmest gå ud på Vesterbrogade, så så vi den om to minutter. Ja, min datter og jeg, vi lavede sådan en, vi ville se en glemmer Tesla.

Det var så sindssygt. Der gik to timer, så kørte vi forbi en glemmer Tesla. Alt var glemmer. Ja, så det må godt være sådan, du ved, hvor det er realistisk, uden at være urealistisk. Fordi så går man ligesom ind og tuner sig ind på den frekvens, hvor universet arbejder, der gør, at universet kan sende noget på samme frekvens, som du er på, så du møder det på et jordisk plan, og ikke på sådan et mere abstrakt, universel plan, hvor det bliver sådan en åbenbaring eller sådan et eller andet.

Nu skulle jeg til at sige rigtige spirituelle mennesker, men der er jo ikke en rigtig måde eller forkert måde at være spirituel på. Men jeg kan jo godt lide, hvis vi blander universets energier og tegn med ting, der er helt almindelige nede på et jordisk plan. Og faktisk også med synkronicitet, der oplevede jeg det i går, hvor jeg var blevet inviteret til sådan en gallapremiere på en film. Hvor var min invitation henne?

Ja, jeg måtte ikke tage en plus one med, så jeg elsker, at jeg skal tage forsvarsen. Men jeg var inviteret til en gallepremiere på en film, som var en, der havde studeret til filminstruktør, som så havde lavet et eksamensprojekt, som var blevet så godt, at det faktisk er blevet til en biograffilm. Og det er bare mega hyggeligt. Jeg tænkte sådan, fedt, fedt, fedt, du ved. Og denne her film handler om to homoseksuelle mænd. Og det sygeste er, det er her, hvor synkronicitet bliver next level.

Fordi jeg har haft noget uforløst med en fyr tilbage i tiden, som aldrig sådan rigtig er blevet løst, og det kan ikke blive løst, fordi han sådan ikke, kan man sige, er her mere. Så i denne her film, der hedder personen det, som denne her fyr hed. De bor i samme by, som mig og ham boede, og den person, der hedder det, som denne her fyr hed, han boede på samme gade, som den fyr, jeg havde noget med. Og de gennemgik præcis det samme, som vi to, vi gennemgik.

Og de kom så heldigvis til en afslutning, og fik forløst nogle ting i filmen, hvor jeg tænkte sådan, fuck, hvor er det sygt, fordi jeg har aldrig fortalt nogen om det på nogen måde. Så jeg var sådan lidt, er det seriøst universets måde, at give mig den afslutning, som de fik i filmen, som jeg så skal reflektere, kan man sige, tilbage på mit liv. Åh, det lavede en fin afslutning for dig. Jamen, det gjorde det faktisk.

Også fordi samme dag havde jeg faktisk gået sådan, og havde tankerne sådan, hvor jeg tænkte sådan, du ved, nogle gange, så fortiden kan jo godt indhente en, hvor energierne kommer til at fylde, og hvor man tænker, skulle jeg have ageret anderledes? Skulle jeg have gjort noget på en anden måde, der måske kunne have gjort udfaldet blev på en tredje måde, eller et eller andet i den stil?

Og det vil man jo altid tænke på jo. Så for mig, der var det sådan, altså jeg sad og var vidt og lidt sådan, hvor jeg tænkte sådan. Det kan simpelthen ikke passe det her. Altså jeg var sådan, det kan simpelthen ikke passe. også fordi gadenavnet kom i filmen. De filmede det. Altså han stod på gaden, hvor skiltet var der. Hvor jeg bare var sådan, han hed det samme, gadenavnet var det samme, han boede på samme gade. Hvor jeg bare var sådan, hvad er sådan, altså det er ikke tilfældigt.

Det er universets måde at synkronisere det jordiske plan med det universelle plan, for at give mig en afslutning på et jordisk plan igennem en film. Hvor er det en fin fortælling, jeg kender jo godt. Jeg vidste jo ikke, det her med filmen, men jeg kender jo godt din historie med det. Så det er, at... Ja, men tak for det, har jeg bare lyst til at sige. Ja, så det...

Jeg tænker måske en dag, kunne man godt lave en episode om det, men igen, det er også en af de ting, vi har jo været lidt inde på, når livet ligesom vælter en, så skal det sådan have lov til at bundefølge. Nogle gange tager det en uge, nogle gange tager det år, men det vigtigste er jo ligesom, at ting får lov til ligesom at hele, før man ligesom tvinger sig selv til ligesom at begynde at sætte ord på det.

Men det var i hvert fald universets måde at sætte på altså det er så vildt at sætte punktum på den måde hvor stadig så tænker jeg sådan lidt det er altså, Det er virkelig fint. Ja. Så det er også en måde, hvor, du ved, når vi snakker om synkronicitet på et lidt mere sådan, åh, min veninde ringer, jeg har lige tænkt på hende. Det er sådan på det lille plan, hvor man synes, det er sådan lidt pudsigt.

Men så findes det jo også på et større plan, hvor man virkelig bare tænker, wow, det gjorde faktisk en forskel, altså for mit mindset og min måde at være mig på at lave en afslutning, kan man sige, i mit hoved. Som jo ikke har været her på et jordisk plan, men det gav mig en, en spirituel værdi på en eller anden måde. Jeg tror, det er lidt det, jeg også tænkte med mit ord i introen. Altså, det giver hverdagsmagi.

Altså, det giver også livsmagi, hvis du begynder at observere synkronicitet. Det giver også retning. Det på en eller anden måde, det giver så meget... Det er jo sådan lidt blandet sammen med tegnen. Det giver så meget følelse af at være en del af noget større, uden at det skal lyde religiøst. Det giver en følelse af at være tryg, fordi at du på en eller anden måde får de hints på vejen, at du er på rette vej, eller også for at vide, at det er du ikke. Altså, det er lidt specielt.

Fik vi nogensinde, Frederik, svaret på det der med, hvordan folk ville kunne bruge, altså hvad de ville kunne gøre for at prøve at optimere synkronicitet i deres liv, eller opdage i det hele taget, om det er noget, der er til stede hos alle, men altså at begynde at opdage det hos dem. Jeg vil sige, at det handler meget om at være præcis. Fordi en ting er, at man får tegn sendt ens vej, hvor man måske ikke rigtig ved, hvad man skal bruge det til.

Så må man faktisk godt være præcis over for universet og guideren, og så sige, at man har en fornemmelse af, at der er noget synkronicitet her, der er nogle tegn her, men tegnene er lidt for abstrakte til, at du forstår, hvad du rent faktisk skal bruge det til. Fordi det vigtige er, at når noget universelt abstrakt præsenterer sig for dig på et jordiske plan, så skal vi også kunne formatere det, så du rent faktisk kan tage det til dig, og ligesom ved, hvad skal du bruge det her til.

Så når der sker noget omkring, der du tænker er et tilfælde, eller måske virker en lille smule sådan pussigt eller et eller andet i den stil, så må man faktisk gerne inden i sig selv gøre det konkret overfor universet. Du aner ikke, hvordan du skal bruge det. Om de kan prøve at være lidt mere Altså konkrete I deres måde Og kommunikere på Fordi synkronicitet Er kommunikation. Så universet taler jo i symboler, i ting omkring dig.

Og hvis man ikke er helt skarp på det universelle sprog, så må man godt lige spørge, hvordan skal vi bruge det-agtigt til noget? Jeg har også haft det lidt sjovt med det, har jeg også lyst til at sige, fordi det er ikke noget alvorligt, men det der med at prøve at være lidt let til bens i det, og bare være sådan, ej okay, kunne det være det, eller var det et tilfælde?

Altså det der med sådan at prøve at bare, hvis du er skeptisk, eller hvis du ikke er, for hold dig nysgerrigt, for hold dig sådan et leje. Altså det er jo bare, altså dit liv er jo kedeligt nok i forvejen. Altså så prøv at se, om du bare sådan kan se det som en lej, hvis du synes det er for weird. Altså lad være med at sige til nogen, at du prøver at lede efter det her, og bare prøv sådan at gå med det.

Det er altså virkelig fint. Ja, fordi jeg vil sige, at synkronicitet er i 9 ud af 10 tilfælde universets måde at svare på nogle af de tanker, du har haft på et eller andet tidspunkt. Så lidt ligesom med det her scenarie, som jeg oplevede, det var jo en problemstilling, jeg gik og havde i går formiddags, hvor jeg gik og tænkte, du ved, hvordan kan man lige lave en afslutning på noget, hvor det ikke kan lade sig gøre, agtigt. Og så får jeg jo et svar samme dag.

Ej, jeg har da lige oplevet en kæmpe synkronicitet forleden for øvrigt. Og nu glæder jeg mig til at sige det, fordi jeg ved, det er nemlig en, der lytter med her på podcasten, så nu skal jeg huske at fortælle det. Nå, ej, ej, ej.

Jeg sad seriøst, hver dag udkommer den her, det er onsdag. Jeg sad seriøst tirsdag aften i sidste uge. Så sagde jeg til min mand, vi har lige aftalt, at vi skal fikse vores stue, fordi den er helt elendig, der har bare flyttet børnelort ind i den, og vi har bare ikke gjort noget ved den i et par år af den årsag. Så siger jeg til min mand, vi har besluttet, at der skal gøres noget herinde.

Altså jeg tror simpelthen ikke, vi kan knække koden til den her stue, uden at få noget professionelt hjælp til det. Jeg har brug for nogen, der hjælper med, hvordan den her stue, den er faktisk stor, men den er bare elendig. Hvordan kan vi indrette den her? Og så siger han sådan, ja, det kan godt være, men hvor starter man i sådan noget? Jeg er sådan, det ved jeg heller ikke. Altså, hvor skal man starte med det?

Vi ved det ikke. Vi har bare besluttet, at vi gerne vil male stuen og sætte den fint i stand. Og så seriøst, jeg mener det, så går der næste morgen, tror jeg det er, Når podcasten her udkommer, så ligger der en besked på min Instagram for nogen, der hedder homemygodness, som tager god energi ind i deres indretning. Så de har sådan en feng shui i baghovedet, men de er bare meget lavpraktisk jordnære i forhold til, at vi skal bare have det her rum til at leve sit bedste.

De går ind for genbrug osv., så det er ikke sådan nogen, der laver de der. Jeg tænkte også, man kan ikke få fat i sådan nogle mennesker, fordi det er sådan noget, så forventer de også, at vi er klar til at bruge 60.000 på indretning, og det er vi bare overhovedet ikke, fordi vi vil gerne renovere hele stuetagelsen om 5-6 år, når børnene er lidt større. Så manifesterer så der bare i min inbox nogen, der laver indretning på præcis de præmisser, jeg drømmer om.

Og det er ikke fordi, de skriver, hej, må jeg indrette din stue? De skriver bare sådan, hej, jeg vil bare lige sige, at jeg elsker podcasten, og vi lytter altid med, og tak for at dele det, hvor jeg var sådan, jeg måtte bare straks sende dem en talebesked og sige sådan, hej, jeg ved godt, det ikke var derfor, men skal vi ikke finde ud af noget, hvor I kommer forbi og ser min stue og ser, hvad I kan finde på, og de bare sådan, jo, helt klart.

Og det var helt sikkert, det følte jeg var tydelig synkronicitet, altså jeg har sagt det 12 timer tidligere til min mand, og så får de lyst til at skrive til mig for første gang, selvom de har lyttet med fra starten af. Det var faktisk en fin lille en, og nu kan de da også lige få et skud ud her, fordi de er bare så skønne, de damer. Og ja, og de var faktisk min seneste. Altså en af mine, det var også i sidste uge, at der er mange ting faktisk i mit liv, der ligesom popper op.

Det er det, der er så smukt ved synkronicitet. Og så synes jeg også bare, det er vigtigt at understrege, det er ikke de der kæmpe armbevægelser. Det kommer igennem nogle gange. Nogle gange selvfølgelig, så er synkronicitet på et plan, hvor man er sådan, det er livsændrende. Men i de fleste tilfælde ved at sige, så kommer det mere som sådan nogle små. Altså halvubevidste ting ind i livet, hvor man netop tænker ved første øjekast, det var tilfældigt.

Men i det store billede, så er det ikke tilfældigt, så er det universet svar på de tanker, du ligesom har. Så det kan noget, og det er en vigtig spirituel praksis også at forstå, hvordan synkronicitet ligesom virker, fordi det er der magien i ens liv kan få lov til ligesom at udspille sig, fordi det sådan er, de der Der er små brødkrummer, universet ligesom placerer foran dig.

Og hvis du så handler på det, universet sender din vej, jamen så kan vi ligesom skridt for skridt komme tættere på noget af det store, vi gerne vil manifestere. Jamen, præcis. Og du fik jo lige det der ordet med igen, altså handling. Fordi.

Jeg havde jo heller ikke, altså jeg kunne jo også bare skrive til dem, ej tak, fordi jeg synes det er grænseoverskridende at sende en talebesked, hvor jeg deler min begejstring over, at de overhovedet skrev til mig og fortæller, I skal bare lige vide, at I går aftes kl. Halv 10, der sad jeg i min sofa og sagde det her til min mand, jeg tænker det må være et tegn. Og fordi de hører og lytter til den her podcast, kan man godt bruge det som et argument.

Men du kan jo virkelig det der med lige at ture sig og tage næste skridt og lige handle på det. Det er altså der, hvor det begynder at blive rigtig sjovt, fordi så begynder du at skabe dit liv i den retning, som jeg tror på var meningen. Jeg er helt sikker på, at det er meningen. De skal hjælpe mig med at indrette min stue, så jeg kan få dem ud i mit netværk, så jeg kan hjælpe dem,

så de kan hjælpe mig. Altså jeg er sikker på, at det hele giver mening, og at det var mening også, at jeg skulle være kunden ved dem. Jamen lige præcis. Og der kan man jo faktisk godt referere lidt tilbage til det afsnit, vi lavede i forhold til spirituel disciplin og flow. Den spirituelle disciplin kommer jo i, at du følger det universet, sender din vej for at komme ind i det flow-universet, ligesom mener, du skal være i, for at komme frem til din destination i livet.

Så for mig, der er synkronicitet sådan, jeg forventer det nærmest i mit liv. Og et eller andet sted, så man også lidt, jamen Frederik, man må ikke rigtig forvente noget i livet. Man skal sådan, ja, man alligevel, så lige med synkronicitet, det er sådan noget, jeg går og venter på i det daglige. Fordi jeg ved, når jeg har haft en tanke, så kommer universet med et svar til den tanke på et eller andet tidspunkt.

Og så er det vigtigt for mig at være i balance med mig selv, så jeg også ser, det universet sender min vej, så jeg kan gøre det til en del af mig. Og gøre det til en del af min programmering, så jeg følger de brødkrummer, som kommer via, kan man sige, tegn og synkronicitet og sådan nogle ting. Jeg kan mærke sådan i takt med, at vi taler mere og mere om synkronicitet i den her episode.

Altså jeg bliver mere og mere i tvivl om, hvad forskellen er, eller hvordan nuancerne er i forhold til, hvad der er tegn og hvad der er synkronicitet. Altså hvordan i alverden hænger alt det egentlig sammen? Jamen altså, man kan jo sige, universelt set, så har vi også snakket om det her med, at du ved, at alting hænger uløsligt sammen. Så du kan ikke bare tage et tegn og så sige, det er et tegn. Du ved, tegnet kommer jo på baggrund af en mekanisme.

Og det er synkronicitet. Og hvor kommer synkronicitet fra? Jamen, det kommer fra universet. Så man kan sige, man kan ikke rigtig se det hver for sig agtet, fordi man kan sige, synkronicitet er jo budbringeren. Og kan man sige, kassen med ens varer, man har bestilt, som jo skal sendes af noget. Så ja, det er jo egentlig sådan...

Ja, gav det svar. Jamen det gjorde det, og jeg var forundret over, at du havde et svar, men det gav så god mening, fordi det er fra samme kasse, men der er alligevel nuancer. Ja, og man kan jo sige, hvis man så netop, det der er med en spirituel podcast, det er meget svært at skulle inddele i episoder, for eksempel også med taknemlighed.

Det kan heller ikke stå alene, fordi det er jo også sådan lidt, jamen du er nødt til at være mere taknemmelig for de tegn, du får, og det universet sender din vej, for at universet synkroniserer flere tegn og flere muligheder for at kunne sende din vej. Så det er også vigtigt, når man lytter til den her podcast, så kan man ikke bare implementere, kan man sige, sådan en ting af gangen i livet. Fordi det hænger sådan uløsligt sammen på alle plan.

Der gør man jo nødt til at vide lidt af det hele, for at få de her ting til at arbejde som en synergi, fordi de er afhængige af hinanden på et energimæssigt plan. Ja, det er sådan en form for proces. Jeg tager den jo lidt i takt med, at vi har de her samtaler samtidig med, fordi det er jo min udviklingsproces i det.

Men ja, så du kan være opmærksom på, hvis du så også har været opspåret og lyttet til, at der er noget, der hedder taknemmelighed, så husk også, altså så vær taknemmelig, når du oplever synkronicitet, fordi det er med til at højne din energi, det er med til at højne din vibration, det gør, at du møder andre mennesker, der også har optur over livet, og det, det byder en, og de vil opleve også synkronicitet, og så, du ved,

det er som om det hele sådan, det vivler rundt, og du kan vælge at vivle med, men samtidig skal det bare heller ikke være sådan. Jeg tror godt, jeg ville kunne føle, hvis jeg kom ind nu for eksempel og hørte den her som min første episode, så ville jeg være sådan, okay, fedt nok, det er rimelig praksisnært konkret, men man ville jo vide, at der var også mere til emnet, eller det skal man vide, der er i hvert fald, men man skal bare ikke stresse over det.

Altså, udvikling kommer jo i det tempo, man er klar til, og så videre, så der er jo bare altid mere, du kan lære om det her emne, og jeg tror også, det er derfor, at vi løber ikke tør for samtaleemner. Nej, men det er det. Også vi tager udgangspunkt i vores eget liv. Så derfor vil synkronicitet nok være det emne, vi igen tager op. Du ved, i afsnit 100, 72, eller sådan et eller andet i den stil, hvor i takt med, at vi ligesom lever et liv, så får vi også mere, vi ligesom kan dele.

Fordi at vi lærer nogle ting, får nogle erfaringer, og de erfaringer, det er jo dem, vi ligesom taler om, kan man sige, i podcasten. Oplever nogle bump på vejen. Ja, fordi dem kommer man ikke foruden.

De kommer sgu de kommer sgu bare og nogle gange så er det lige et bum hvor man tænker wow det følge lidt som ski hop det her, ja det er rigtigt eller et andre også jeg tror også vi skal på et tidspunkt lave en episode omkring enten noget med grænsesætning eller det her med at have hjælpergen også kunne jeg også godt tænke mig at lave et om fordi vi er mange der også kan have lyst til bare sådan at hjælpe alle andre til vi selv er helt segnefærdige og

folk har aldrig bedt om vores hjælp vi har altid travlt Altså de fleste mennesker har travlt med at hjælpe alle andre end dem selv, og det er fordi nogle gange så er det nemmere at sige, altså se livet udefra, så sige, du skal bare gøre det her, hvor at vi egentlig har svært ved selv at gøre de ting. Præcis, det er så meget nemmere at sige det, så andre, jeg arbejder sammen med sådan en fantastisk klog kvinde for tiden, og hun siger sådan, ja, men Hanna, man må jo ikke stjæle andres problemer.

Og det, hun mener, er jo virkelig, det gør man jo, jeg gør det for mine børn, man kalder det også curling, jeg køler jo. Jeg er jo ikke slem til det, for jeg er opmærksom på det, men det er jo rigtigt, jeg skal jo ikke stjæle andre menneskers problemer, jeg må godt hjælpe dem, hvis de beder mig om det og vejlede, men jeg skal sgu ikke stjæle deres problemer, men det er i hvert fald noget, hvis man stjæler for mangens problemer, så kan det være svære at se synkronicitet, skal jeg lige love for.

Men jeg vil sige, det er også et godt tegn, fordi nogle gange så kan jeg faktisk også møde folk, som bare er kolde og nærmest ikke har empati for andre, du ved. Sådan at de kan slet ikke sætte sig ind i andres problemer, sådan ja, ja, du skal bare videre, du ved.

Så det er den der hårde fine balance mellem at have tilstrækkelig med empati for, at man tager andres problemer ind, men faktisk også formår at give slip på dem, når man går hver til sit, men stadig kan sætte sig ind i et andet menneskes ståsted. Så for mig er det faktisk et godt tegn. Jeg vil hellere arbejde med en, der hjælper folk for meget, fordi det er lidt nemmere at trække dem tilbage ind til sig selv, end at skulle gøre det modsat.

Altså en, som slet ikke gider at hjælpe andre mennesker, og slet ikke kan sætte sig ind i andre menneskers ståsted. Desværre arbejde med sådan en person, for eksempel. Ej, det kan være, man skulle lave sådan en episode, der hedder, kan man være psykopat og spirituel? Ja, og det er jo lidt hårdt at sige, men nogle gange så har jeg oplevet, at...

Hvordan skal jeg forklare det? Nogle gange så bliver jeg bukket ud af folk, som er meget ikke empatiske, eller hvad man skal kalde det, men så møder de mig også med, at jeg er nok lidt psykopat. Ja, de ved det godt. Ja, og på den måde, det synes jeg faktisk er fedt, at de har den selvindsigt, der hedder, at de faktisk godt selv kan se det. Hvad ledelseslag er vi der? Ja, det er jo... Nu skal jeg jo nærmest alle over en kamp, og det skal man jo virkelig, virkelig, virkelig passe på med.

Fordi jeg arbejder jo også med rigtig gode ledere. Virkelig gode ledere. Men det er ofte sådan lidt top med fødekæden i en virksomhed. Men der er jo også nogle gange behov for den der hårdhed for at kunne få en virksomhed frem. Hvor man ikke tænker for meget på de bløde værdier, fordi så får man altså ikke en virksomhed frem. Det er ikke kæder at sige. Der er man nødt til at have den der hårdhed, der hedder.

Man kan ikke tage alle tusind med ansattes holdning ind og fokusere på alle tusind mennesker på en gang, fordi så får man ikke en virksomhed frem. Nej, jeg tænker jo også, de er jo også noget der til på en eller anden måde, og de har nok også haft rigtig mange steder, hvor de er blevet nødt til at pakke deres følelser og deres empati ind i et meget hårdt skjold for at kunne være i det. Så det er jo igen det. Det er jo igen, hvis man er god til at se det hele menneske.

Ja, så er de sikkert ikke født uden empati, men de har haft rigtig mange gode grunde til at lægge niveauet et andet sted, end vi andre tænker, det skulle være. Så bare det, de siger, det kan jo godt være lidt psykopat, så ved man næsten allerede, det er du ikke, min ven.

Du er bare blevet formet her til, og måske er lidt for hård i skjoldet, og det kan vi jo så prøve at krasle lidt i. Ja, så det er slet ikke sådan, du ved, netop for at pege fingre, fordi jeg tror, at alle mennesker har hver sin rolle her på jorden, der gør vi en del af et større puzzelspil. Der skal være nogle af de hårde typer, der skal være nogle af de bløde typer, de sensitive typer, dem som tænker dybt, dem der tænker... Stærkt sensende,

kalder man det nu til dags, Frederik. Vi er ikke sensitive, vi er stærkt sensende. Og det kan godt være anstrengende af våde fingre, bare lige hvis den er. Ja, men det er også vigtigt, vi skal netop ikke alle være ens. Det er mere det, jeg prøver at fortælle. Det er vigtigt, at man mærker ind i, hvordan er man selv som person? Hvilken rolle har man i sit eget liv? Hvilken rolle har man i sin venners liv på arbejdspladsen?

Fordi så snart man lærer sig selv bedre at kende, så finder man sig faktisk også bedre tilpas i de forskellige konstellationer rundt omkring. Fordi man ikke prøver at indordne sig, eller tilpasse sig, eller være på en bestemt måde for at passe ind. Fordi det kan da godt være lidt i samfundet nogle gange med, at man skal helst alle være ens og have lyst til det samme og sådan.

Men det er jo bare ikke sådan, det er. Altså vi mennesker, vi er jo meget komplekse væsener, hvor der er ikke to, altså er de samme. Og nu, Frederik, hvor vi får det første nærmere slutningen af den her episode, men også hvor vi alligevel er kørt fuldstændig af sporet i forhold til den røde tråd, vi ellers bibeholdt sig for. Jamen hvad var emnet det her faktisk?

Ja, det er synkronicitet. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, det var værdifuldt, det du fortalte om. Jeg tænker bare, at jeg har lyst til at køre videre ud af et anderledes spor, fordi jeg har faktisk fået et spørgsmål i mit eget liv. Jeg tænkte, at jeg godt kunne tænke mig at høre, hvad du tænkte om. Så forleden sad jeg bare igen med min datter. Det er jo altid hende og jeg, der har de der lidt sjove samtaler. Men vi sidder bare nuller, og så siger hun...

Jeg vidste godt, du ville nulle mig øret lige der, fordi det har jeg prøvet før. Og så sagde jeg sådan, hvad mener du? Så siger hun med sin lille, søde, syvårige stemme, jeg har bare lige déjà vu. Og det er jo typisk hende at sige, det er selvfølgelig. Men det, jeg tænkte, det var sjovt. Jeg kunne for det første ikke huske, vi havde snakket om, hvad det var. Men hvad er det, der foregår? Har du nogen bud på?

Altså, det var meget specielt, fordi det kom sådan helt umiddelbart for hende og sagde, jeg vidste godt, du ville nulle mig øret lige der, fordi det har du gjort før. Jeg har bare déjà vu. Og jeg kan jo godt huske følelsen af, så er det som barn at have rigtig meget déjà vu. Jeg synes, det er mindre og mindre, og tænker også, der er et eller andet der, der måske er lukket ned. Er det noget spirituelt, der er på spil der, eller er det noget hjernemæssigt,

der er på spil der, eller hvad tænker du fra det? Jeg tror faktisk, det kan være begge faktorer egentlig. Nogle gange så tror jeg det, at hjernen, hvis man virkelig har oplevet noget, der minder rigtig meget om noget, man har stået i før. DSB, der bliver forsinket for eksempel. Så nogle gange kan jeg godt føle sådan, Ej, det er et déjà vu, men det er det jo i teorien, ikke? Men så nogle gange, så kan det ligne så meget, den situation, hvor det faktisk lige kort vejt trigger noget.

Og grund til, at jeg sagde det der med DSB, fordi på et tidspunkt så så jeg en due, der fløj ud foran et tog på en perrøn på hovedbanegården. Den bliver jo selvfølgelig smattet ud, og så ryger der blod ud. Men det ser jeg så en anden gang igen, hvor jeg sådan, den her, det her har jeg oplevet før. Og jeg kunne bare mærke sådan, det har jeg virkelig oplevet før.

Men så går der faktisk en uge, og så pludselig kan jeg huske det, der skete for fem år siden, hvor jeg var sådan, gud, jamen jeg har jo faktisk oplevet noget, der er mindet om. Men déjà vu findes også i en spirituel forstand, hvor jeg tror, Nu siger jeg tror, fordi det er sådan lidt, du ved, jeg ved ikke, om det er sådan. Jeg vil ikke forberede dig på det, kan man sige. Det er jo bare, fordi de lige kom til mig. Ja, hvad tror du?

Ja, så er det mere sådan det der med, hvor jeg tænker, jeg tror på, at når universet er uendeligt, uendelige muligheder, uendelige konstellationer er os, hvilket betyder, at der også er den samme konstellation ude i universet, hvor den situation, vi sidder i nu, stemmer overens med et andet sted i universet. Så derfor tror jeg også lidt, at der kan være noget med en sjæl.

Altså sådan, at lige pludselig så kan sjæle på en eller anden måde lægge sig oven i lag, der gør, at man føler noget, der har udspillet sig, har udspillet sig, men det har udspillet sig et andet sted. Og så får man lov til lige at komme ind på den frekvens kort vejt og mærke følelsen af, at det har udspillet sig. Og det har det også, måske bare ikke her.

Der giver det mening. Ja, men jeg elskede det svar. Det var lige sådan noget, jeg håbede, du ville svare sådan noget, hvor man tænker sådan, ja, bare hvor det giver lidt stof til sådan en refleksion, hvis man har lyst til at sidde sådan og kaste sig ned i sådan nogle kaninhuller der.

Ja, altså det, altså det, jeg tror jo vidderligt på, at der nærmest går andre af os rundt, langt, langt, langt ud af universet, fordi uendelige muligheder, et uendeligt univers, det gør altså også, at der må være noget, der minder om det, der sker lige her. Bare en anden tids ramme, Ja, våg, min hjerne blev lige våg. Ja, vi skal ud og have en kop kaffe bagefter, for lige at absorbere den.

Jamen altså, Frederik, jeg håber, at andre nød det her svar lige så meget som mig, og at der er flere, der har fået mod på at prøve at gå rundt og lede lidt efter jeres egen hverdagsmagi, fordi det er sådan, at jeg ser synkronicitet. Jeg elsker det, og jeg bliver barnligt begejstret hver gang, jeg opdager det.

Og så vil jeg også anbefale alle at få dig en synkronicitetsbody som du kan få lov til at dele din kæmpe begejstring med fordi der er ikke, noget mere nedrende end at synes at man har oplevet et eller andet som jo lige så godt helt rigtigt kunne være en tilfældighed og så komme hjem og sige det til din normativ det rationelt tænkende.

Kompagnon og så bare være sådan altså overhovedet ikke blive mødt af begejstring på samme måde så find dig en, der begejstres lige så meget som dig, når du fortæller om dine oplevelser, og så dele det med den person. En, der er på frekvens bølgelængelig i dig. En, der er åben for nye stimuli. Det kunne være mega fedt at finde sig sådan. Jeg har jo selvfølgelig både dig, Frederik, hvor vi har nogle grinerens samtaler nogle gange, og så har jeg også en rigtig god veninde, som jeg også deler alle

de her ting med, og det er bare fedt. Det er bare fedt. Det er det bare. Jamen, så ledes opmundret. Ja, lad det være det sidste ord for i dag, og så lyttes vi ved. Vi lyttes ved. Music.