#67 3 øvelser til at reducere din stress

Loven om tiltrækning. En podcast til dig, der ønsker at tage dit liv til nye højder, hvor drømmen kan blive til virkelighed.

Opskriften er simpel. Hvad du tænker, skal du få. Så hvis du ligesom mig ønsker et liv på toppen, er du kommet til det helt rigtige sted. Mit navn er Frederik-Grethe Fuglsang, pilot og spirituel rådgiver. Music. Det er mig, der er jeres vært, og jeg vil tage jer med til et sted, hvor alt kan lade sig gøre. Hop ombord og spænd sikkerhedsselen, for din rejse starter lige her. Hej derude, og velkommen til endnu et afsnit af Loven om tiltrækning podcast.

I denne uge sidder jeg alene bag mikrofonen igen, og på en eller anden måde, så er det her koncept blevet noget, som jeg egentlig rigtig godt kan lide. Jeg elsker pingpongen mellem Hannah og jeg, og jeg elsker det, at jeg har gæster i studiet af og til. Det er jo ved at være nogle måneder siden. Men også det her med, at jeg har mulighed for at sætte mig ind bag mikrofonen helt alene og optage et afsnit, når jeg sådan lige føler for det.

Som I nok har hørt i nogle af de tidligere episoder, så skulle jeg en uge til Schweiz. Og lad mig sige det på den her måde, det var ikke lige min kop te. Øh, hvis man må sige det, men det er simpelthen det dyreste land, jeg nogensinde har været i. Og så kommer der altså en lille jyde frem i mig på en måde, hvor at jeg, ja, og jeg har jo sagt i en tidligere episode, at jeg ikke bryder mig om, at et kæmpe turn-off er nære i mennesker.

Men når 80 gram pålæg koster 65 kroner, så bliver jeg alligevel nære i. Det må jeg bare være ærlig og tilstå. Så jeg levede af det billigste mad, men hvorfor har jeg det gjort? Jeg købte jo selvfølgelig det, som jeg plejer, og så var jeg sådan, det må nogle gange være sådan, som det er. Det koster det, det koster, og så er Schweiz nok bare ikke det land, jeg skal flytte til på et tidspunkt. Og det var en tur, som var en blanding af business og pleasure, hvis man kan kalde det det.

Min kammerat han flyttede derned og skal bo i Zürich det næste års tid. Og i den forbindelse, så prøvede jeg sådan at arrangere noget med tidligere kunder, jeg vidste, der var i Schweiz. Og alle de her forskellige ting, og fik faktisk også en henvendelse fra en i Zürich, som ønskede sig en online session, hvor jeg var sådan lidt, hvad med vi bare tager den fysisk, fordi jeg skal faktisk til Syrig om en uge.

Så det var jo fantastisk, også fordi, lad mig sige det på den her måde, at udenlandske kunder, det er ikke dem, jeg har flest af, men det var alligevel lidt som om, at universet havde hørt mine bønder der, og at det var sådan lidt, ja, man er så to fluer med et smæk, du skal ned og besøge en kammerat i Syrig, og vi sender en kunde din vej, som bor dernede. Og det mega sjove var, at der hvor jeg skulle møde ham, det var 200 meter fra, hvor min kammerat boede.

Så det vil jeg faktisk våge at påstå er... Man kan sige, at det ikke har været en bevidst tanke, jeg havde om, at jeg ville manifestere en ny kunde i Zürich, men man kan sige, at universet både responderer på de tanker, du har bevidst, og så responderer universet også på de tanker, du har ubevidst.

Så det er derfor, det er så vigtigt, at vi arbejder på os selv og arbejder på vores mindset, hvor vi sørger for at også opbringe vores bagage og vores rygsæk til overfladen, der gør, at det, vi har samlet sammen igennem et helt liv, bliver noget, vi tager hånd om, så det ikke får lov til at ligge der og bulre dig ud af og blive noget, der får lov til at påvirke vores liv og det, som vi manifesterer ind i vores liv.

I denne uges episode, der har jeg valgt, at episoden, jeg ved faktisk ikke helt, hvad den skal hedde, episoden, men jeg vil gerne have fokus på det her med, at vi skal nyde livets små stunder, og hvordan vi kan eliminere spontan stress, vi har i kroppen.

Der har jeg nemlig nogle bestemte øvelser, som jeg selv gør brug af, når jeg oplever en form for stress omkring mig, hvor jeg gerne vil dele de øvelser sammen med jer, og at man faktisk på meget kort tid kan få elimineret stress, man har i kroppen, hvis man vel og mærket tager hånd om det.

Det er igen også det her med, at vi har et ansvar for vores eget liv, og hvis vi oplever ubehagelige følelser eller ubehagelige energier omkring os, så er det meget, meget vigtigt, at vi tager ansvar for vores liv og gør noget ved det. Det her med at nyde livets små stunder, det er meget vigtigt for mig at have

fokus på. Fordi de fleste mennesker, Og der skulle jeg til at sige det danske samfund, men jeg tror nærmest, det må være sådan worldwide, at folk lever for weekenderne, folk lever for ferierne, og folk lever for de store begivenheder, vi har som bryllupper og alle de her forskellige ting, festerne og sådan noget. Men for mig, der er de store begivenheder jo selvfølgelig en del af livet. Det er livets store begivenheder. Men så er der alt det midt imellem, som er det, der udgør hverdagen.

Udgør de små stunder, som skaber det store billede, som skaber det hele liv.

Og der vil jeg gerne dele med jer nogle af de ting, som jeg selv gør, for ligesom at nyde livets små stunder. Og det er simpelthen at sige, hokus pokus, mig selv i fokus, nu handler det 100% om dig, Frederik. Og det kan være mange måder, jeg vælger at gøre det på. I dag for eksempel, solen skinner, og temperaturen er lækker, og det er bare det lækreste vejr.

Så der var jeg sådan, at jeg ville sætte mig hen på en bænk i Frederiksberg have og bare sidde der uden musik i ørerne, jagttage mennesker omkring mig, stemningen, bare være til stede på sådan en måde, hvor jeg ikke nødvendigvis behøver at have teknomusik i ørerne, men hvor jeg bare skaber ro omkring mig og ro i mig og på en eller anden måde connecter med de energier, som der er omkring mig.

Og det her med at nyde livet små stunder, der kan man sige, der værdsætter jeg sindssygt meget, at jeg kan sidde på en bænk. Og så kan det godt være, at det bliver sådan lidt kliciel, eller hvad man sådan skal kalde det. Fordi sådan noget som mit syn, for eksempel det, at jeg kunne se livet, mærke livet, høre folk omkring mig, det gjorde mig bare taknemmelig for alle mine sensor.

Og der var også noget, der så underbyggede det her med sanserne, fordi så kom der en ældre dame hen til mig og spurgte sådan, og der blev jeg glad, fordi hun sagde, unge mand, kunne du tænke dig at åbne den her flaske vand for mig? Så da hun sagde unge mand, så tænkte jeg, okay Frederik, du er fyldt 30, men alligevel så ligner du en ung mand.

Så der blev jeg også meget taknemmelig for mine sanser og det her med, at jeg skal sgu nyde, at jeg har velfungerende hænder, som kan åbne noget, som er så simpelt som en vandflaske. Fordi det er jo sådan noget, vi mennesker jo godt kan tage for givet, at det der med at åbne en vandflask for eksempel, det er bare sådan, det gør man bare lige. Men når vi kommer op i alderen og bliver de der 70-80-90 år, så er det altså ikke en selvfølge mere, at vi bare kan åbne en flask vand.

Og så vil man måske tænke tilbage på, som en ældre mand eller en ældre kvinde, at sådan. Ej hvor skulle jeg have værdsat mere, at jeg kunne gå, at jeg kunne løbe en tur, at jeg kunne gå en lang tur, at jeg kunne være mere smidig. Altså alle de her forskellige ting, som man jo egentlig tager for givet i det daglige. Fordi det samme med at sætte sig op på min cykel, det er også en af de ting, jeg nyder helt kolorenormt.

Fordi jeg er bare så taknemmelig for, at min ben fungerer og kan bruges til at cykle. Fordi jeg ved jo også godt, det er jo ikke en selvfølge, at man har velfungerende ben. Og det er også derfor, jeg gør rigtig meget ud af... Træne og sørge for at holde min krop ved lige, fordi ved at jeg træner og holder min krop ved lige, så er det også en måde, hvorpå jeg udviser mig selv respekt, og at jeg tager hånd om mig selv og elsker mig selv. Det er sådan en form for selvkærlighedagtigt.

Noget andet jeg også blev meget bevidst omkring, det var, at jeg sad på denne her bænk og lyttede til de samtaler, der var omkring mig, sådan rigtig skumlet, så lytter jeg bare med, hvad der sker omkring mig. Og der sad sådan to piger på bænken ved siden af, som i tre kvarter simpelthen sad og, jeg ved ikke, om man kan kalde det sådan at bagtale, men de havde eller har en fælles veninde, som havde opført sig på en bestemt måde, der gjorde, at de var meget, meget utilfredse og sure og irriterede.

Og så gjorde hun også det der, og ej, hvor er hun dum, når hun gør det ene og det andet og det tredje. Hvor jeg sad sådan og tænkte, hold dig op på, tænk at have den energi og det mindset og de tanker og den samtale, når livet omkring dem er så smukt. Altså de sad og byggede hinandens energi op på et negativt plan.

Ligesom man kan bidrage positivt til hinandens liv, hvor man med positivitet kan bygge hinanden op, så kan man altså også i samtalen på et negativt plan gå ind og bekræfte hinanden i nogle ting, der gør, at man lige pludselig skaber en sandhed, som ikke er en sandhed, men pludselig bliver det en sandhed. Fordi det kan sagtens være, at denne her veninde har gjort noget træls. Men for mig, der er det mega vigtigt, at vi konfronterer.

Det vigtigste for mig i livet, det er, mærker vi modstand i et venskab hos et familiemedlem eller på arbejdet, så skal vi konfrontere med det samme. Ikke nødvendigvis med det samme, men mærke lige ind i, om det der sker her er grænseoverskridende adfærd over for dig. Noget, du kan mærke, der bliver et irritationsmoment på sigt. Noget, som kommer til at plante sig i det venskab, som I to har med hinanden, der gør, at jeres venskab på sigt måske falder fra hinanden, fordi man ikke havde...

Jeg skulle tage sin osserne til... At man ikke sådan havde... Jamen, jeg kan ikke lige finde et andet ord for det, at man sådan på en eller anden måde ikke ville tage det i opløbet. Sådan lidt snibboldeffekten-agtigt. Man kan sådan se, også det her med venskaber, fordi der var jo også en episode, hvor jeg snakkede om det her med, at jeg altid var ham, der lagde ud, ham der altid skulle betale.

Fordi jeg åbenbart sendte nogle signaler ud om, at jeg havde mange penge, hvilket, altså jeg er ikke rig overhovedet, altså jeg ser mig slet ikke som værnerig, men jeg ser mig som en, der har mulighed for at kunne gøre det, som jeg har lyst til. Og så sender jeg de signaler, der hedder, at jeg jo gerne vil dele min succes og ære til betal regningen, når jeg er ude sammen med mine venner eller familie for at udtrykke min kærlighed til dem igennem, at jeg siger, ved du hvad regningen er på mig?

Det signal har jeg så sendt ud, der gør, at det åbenbart er blevet opfanget som om, at jeg må have rigeligt med penge. Det handler bare om, at jeg prioriterer min penge på en anden måde. Og det gjorde så, at jeg altid endte med at betale, så de gange, hvor vi skulle splice om regningen, så endte den på mig.

Og der kunne jeg mærke, at det var simpelthen et irritationsmoment ud over det sædvanlige, hvor jeg var nødt til at sige, at du er nødt til at stoppe op nu, du er nødt til at konfrontere nu, fordi hvis du ikke konfronterer nu, så ligger det her sig som en energi i din bevidsthed til at starte med. Og lige så stille, så synker det til bunds, og synker ned i din underbevidsthed, og så kan det rigtig få lov til at ligge og gære der.

Der gør, at et venskab så faktisk kan ende med at gå i vasken, fordi man ikke tog hånd om noget til at starte med, og måske var sådan konfliktsky. Så det er faktisk et bedre ord, ender han også og er til det. At man er konfliktsky. Sådan at man... Ikke turde tage konflikten op til at starte med, fordi at man netop er konfliktsky.

Og jeg har selv været der, og jeg har selv haft venskaber, som i den grad er gået i vasken, fordi at jeg ikke turde tage det op, og fordi jeg var konfliktsky helt ind til benet. Det har så ændret sig den dag i dag, fordi når jeg bliver udsat for noget i livet, og det håber jeg også jer, som der lytter med, når man bliver udsat for noget i livet.

Og man måske kan se i bagspejlet, at sådan, okay, jeg skulle have gjort noget anderledes her, så handler det i virkeligheden om, at man skal ikke slå sig selv oven i hovedet for at have gjort noget på en bestemt måde. Så handler det simpelthen om, at man siger, okay, skete er skete, hvad kan jeg lære af det her? Så når livet udsætter mig for en lignende situation, så ender det i hvert fald ikke på samme måde, som det gjorde i den situation, som jeg lige har kørt væk fra.

Vi mennesker, vi begår fejl. Og det er også derfor, jeg er sådan lidt i forhold til det med de to veninder, der sidder på bænken. Det er måske en veninde, der har begået nogle fejl. Hun har en rygsæk, en bagage med nogle handlinger, nogle mønstre, en måde at være på, en programmering, som hun har taget med sig igennem et helt liv, der gør, at hun måske ubevidst har sagt noget eller gjort noget, som hun ikke har set som værende et problem.

Fordi ofte er det svært at se, at vi selv gør noget forkert. Det kan være svært at kigge ind i egne mønstre og vaner og være sådan, lige på den front der, der er jeg dårlig til det ene eller det andet eller det tredje. Så det er der, vi mennesker, hvis vi er solospilleren, så kommer vi aldrig rigtigt til at lære vores vaner og mønstre at kende på et uhensigtsmæssigt plan. Så det er derfor, at venskaber og ærlighed og konfrontation,

det er gavøn. Så der sad jeg og tænkte, at jeg virkelig håbede på, at de gik direkte til. Og personen fortalte hende, hvordan de ligesom havde det i forhold til det, som hun havde gjort mod dem. Fordi så har veninden nemlig også mulighed for at reflektere over egne handlinger og være sådan, okay, set i bagspejlet, så skulle jeg måske have håndteret situationen anderledes.

Så vi mennesker har også ofte en tendens til, når vi er konfliktsky, så går vi ikke direkte til kilden, Vi går ikke direkte til vedkommende, men vi går til andre med vores frustrationer og læser vores trælse energi af et sted, hvor det ikke skal læses af. Og så på den måde, der kan vi simpelthen være med til at forurene hinandens energier, hvilket jo er meget, altså det er jo også en dårlig vane og et dårlig mønster.

Så da jeg sad og så på dem og hørte, hvad de snakkede om, så tænkte jeg sådan lidt, ja, I er faktisk ikke en skide bedre selv, fordi det er slet ikke færre at sidde og tale om et andet menneske på den måde bag deres ryk, og de har ikke mulighed for at forsvare sig selv eller fortælle, hvordan de har det i den her konstellation. Så det er jo at bagtale, og så er man ikke en skid bedre selv. Men det kan de ikke se, for det er sværere at se ens egne vaner og mønstre i en bestemt situation.

Så jeg tog mig faktisk selv i at sidde og smågrine, fordi jeg tænkte, to voksne mennesker i 30'erne, der sidder og siger sådan nogle ting, det fortæller faktisk mere om dem, end det fortæller om den veninde, som har gjort et eller andet. Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvad den veninde har gjort.

Det sjove var lidt, at de sad og bitchede på den måde, der gjorde, at jeg aldrig fandt ud af, hvad det egentlig gik ud på. Det var bare, ja, i tre kvarter var det bare brok, brok, brok, der kom ud på mange fronter.

Noget af det, som jeg også gør, altså man kan sige, at jeg kunne godt abstrahere fra den energi, der sad lige ved siden af mig, den her samtale, fordi jeg hviler så meget i mig selv og er så stærk i min egen energi og nyder mit eget selskab så meget, fordi jeg elsker mig selv på et meget, meget højt plan, der gør, at andres energi og andres, kan man sige, samtaler og sådan nogle ting, får ikke lov til at smitte af på mig på samme måde længere.

Jeg prøver også at se læring i alt, hvad jeg hører og ser, både når jeg sidder på en bænk, men også hvad i livet ellers sender min vej. Så prøver jeg virkelig at se en læring i alt det, som jeg oplever på min vej. Så en af de ting, I også selv kan spørge jer selv om, det er sådan noget med, elsker I at være i jeres eget selskab, eller kan I ikke holde ud at være i jeres eget selskab? Altså jeg har sindssygt meget alenetid.

Nogle gange kan jeg faktisk gå i 3-5 dage, hvor jeg ikke ser eller snakker med nogen fysisk, fordi jeg bare har det så godt i mit eget selskab, at hvis jeg bare føler for at være alene nogle dage, eller 3-4-5 dage, så gør det mig ikke noget, fordi jeg simpelthen nyder mit selskab på et så højt plan. Så prøv sådan at mærke ind i selv, om I kan holde ud og være sammen med jer selv, uden at der er andre omkring jer.

Fordi ofte oplever jeg, at mennesker, som jeg arbejder for, og kunder og klienter, der kommer til mig. Hvis de er alene, så griber de ofte ud efter telefon, eller så skal de lige have et eller andet i kalenderen, eller så skal de lige ud og gå en tur med en veninde, eller så skal de lige, fordi de har svært ved at være selv. De har svært ved at være selv i deres eget rum og deres egen energi.

Og så prøver man at flygte lidt fra sig selv, og så får man aldrig rigtig taget hånd om det forhold, man har til sig selv. Så ja, prøv at spørge jer selv, om I kan holde jeres eget selskab ud, om I nyder at være i jeres eget selskab, eller om I prøver at få jeres kalender fyldt ud med aftaler for at undgå at være alene. Noget af det, nu kommer vi faktisk ind på noget, der er, hvor det bliver sådan konkrete øvelser.

I kan tage tæer for at eliminere dårlig energi og stress. Når jeg siger stress, så skal det ikke forstås som stress-stress, der har fået lov til at håbe sig op i kroppen, og som er noget, man er blevet sygemeldt af. Så skal vi mere se det som noget, hvor det kan være en spontan stress, en situation eller et eller andet i den stil, hvor man oplever stress. Jeg vil sige, at de her øvelser, som jeg kommer til at fortælle her, de fungerer også, hvis man har stress-stress og er sygemeldt med stress.

Men man kommer nok ikke til på samme måde at opleve den der opkvikkende, energimæssige boost, som de her øvelser gør. Det er øvelser, jeg selv gør brug af, når jeg mærker noget omkring mig. En af de øvelser, jeg gør rigtig meget ud af, det er, at jeg simpelthen ryster stressen af mig, hvis man kan kalde det det.

Og det handler simpelthen om, at når du kan mærke, der er noget energi i dig og noget energi omkring dig, som på en eller anden måde skaber denne her ængstlighedsfølelse, eller sådan stressethedsfølelse, eller sådan at man er på vagtagtig følelse, så handler det om virkelig at mærke ind i kroppen. Altså et, så skal man ikke drikke kaffe og alkohol for eksempel.

Det skal jeg i hvert fald ikke. Hvis jeg vågner op og har sådan en ængstlighedsfølelse, hvor jeg føler, at naverne er ude på tøjet, så skal jeg virkelig mærke ind i, om jeg kan tåle at drikke kaffe i dag, eller om jeg skal holde mig fra kaffen. Fordi så kan koffein faktisk gå ind og udløse nogle processer i min krop på et plan, hvor jeg trigger stressen, så stressen bliver endnu værre. Så det jeg gør ved, at jeg kalder det for ryste stressen, er der øvelsen.

Og det vil sige, har du den her følelse i kroppen af, at der er en form for stress, du ikke helt kan sætte ord på. Du kan ikke helt lokalisere, hvor den egentlig kommer fra, men du vågner bare op og har den her følelse. Så sørg for at bevæge dig. Jeg gør f.eks. Brug af at løbe en tur, eller tage i fitness, hvor jeg træner hårdt og laver noget intervall, løfter tungt, alle de her forskellige ting, hvor jeg bruger min krop på et sted.

Ja, man kan jo godt kalde det sådan en intensivplan. En god tur for mig fungerer ikke. Det er ikke nok bevægelse for mig til, at jeg kan ryste stressen af mig. Man kan sige, jeg kan faktisk godt bruge en lille metafor. Forestil jer en hund, som har været ude og lege i en mudret skov hele dagen. Den er våd, og den er beskidt, når den kommer hjem. Hvad gør hunden for at ryste skidtet af sig? Hvad gør hunden for at ryste energien af sig?

Den ryster sin pels for at komme af med energien, for at komme af med stressen, for at komme af med snavset. Så man kan sige, det her er meget en fysisk metafor på, hvordan kroppen, hvis vi ikke får rystet stressen af os og rystet energien af os, jamen så hoper den sig op i os på en måde, der gør, at vi bliver den snavsede hun, der ikke kommer af med det skidt, som ikke gør noget godt for os. Så den her øvelse, brug den som I har lyst til.

Mærk ind i, om en gåtur er nok for jer, om det skal være en løbetur, eller om det skal være en tur i fitness. Og det er også vigtigt, det faktisk ikke, også det med gåtur. Jeg føler ikke, man lige kan nå at få pulsen op, fordi den her øvelse skal helst kunne gøres.

Jeg gør det jo så med en time fordi jeg løber 10 kilometer og tager i fitness en time, men jeg har altså også rigtig rigtig gode erfaringer med at den bare kan gøres på et kvitterstid og hvis man siger Frederik jeg har ikke et kvarter i min kalender så vil jeg sige så skal vi til at prioritere anderledes fordi så kan man stå, en lille smule før op og så lige få et kvarters motion eller man kan ja altså jeg er overbevist om at alle mennesker kan finde et kvarter i deres kalender

til at få udført den her øvelse.

En anden... Ja, og der kan vi sige, at en anden øvelse er, hvor jeg plejer at sige, hvis jeg oplever en stress, og jeg kan lokalisere, at stressen kommer fra et bestemt sted, så kan jeg være sådan, okay Frederik, hvad kan du gøre lige nu og her? Den ene ting, du kan gøre lige nu og her, for at eliminere den stress, der er på en bestemt front i mit liv, for eksempel.

Og hvis vi bruger det med, hvad kan man sige, pigerne, der skal konfrontere, den ene ting, de kan gøre for at eliminere den dårlige energi, de bærer rundt på, det er at ringe op til veninden, tage hen til veninden og konfrontere og få snakket ud om tingene. Den ene ting kan eliminere den energi og den stress og de følelser,

uhandsigtsmæssige følelser, de går rundt med. Så... Mærke ind i, for eksempel så havde jeg også lige sådan en dag i sidste uge, hvor jeg havde sådan ret mange ting i min kalender, hvor jeg sådan godt kunne mærke, at jeg var en lille smule stresset, og det var lige før undskyldning med, at jeg ikke havde tid til at motionere, den kom ind i billedet, men så var jeg sådan, hvad kan jeg gøre lige nu, for at jeg kan få det hele til ligesom at fungere?

Så tog jeg min iPad med i fitness, stille mig op på Stærmasteren, stod der i en halv time og besvarede mails, mens jeg var på Stærmasteren. På den måde kan man sige, at jeg gjorde en rigtig ting, der gjorde, at jeg faktisk gik ind og fjernede den stressfølelse, jeg havde, og de der uhensigtsmæssige følelser, jeg havde i mig og omkring mig, der gjorde, at jeg slog to ting sammen, der gjorde, at jeg pludselig fik mere tid i kalenderen, og at den blev mindre presset.

Så igen, den her øvelse, hvor hvis man kan mærke, at den her energi, den her stress, den her angst, er den rettet mod en bestemt situation, en bestemt person. Og hvad kan du gøre af en enkelt ting på den her front, for at få tingene til at balancere igen? Mega, mega god øvelse.

Og man kan sige det handler også altså de her to øvelser er øvelser som jeg gør, rigtig meget ud af og implementerer i mit eget liv og jeg vil sige jeg vil våge på at stå at jeg nærmest gør det i det daglige fordi det er nærmest som om jeg ikke engang behøver at være bevidst omkring at jeg skal tænke Frederik hvor er det der er et problem i dit liv og hvad kan du gøre af en enkelt ting for ligesom at, rette op på det og gøre noget ved energien på en konstruktiv måde.

Det sker bare helt på automatik. Så til at starte med, når vi skal have fokus på de her øvelser, der er, så handler det rigtig meget om... Det til at starte med vil føles som noget, du skal gøre aktivt, du skal gøre det bevidst, men på sigt bliver det noget, du simpelthen gør ubevidst, hvor du kører på autopilot. Fordi mange mennesker i dagens Danmark, vi kører på autopilot på et negativt plan.

Det vil sige, at vi tager soverne på forskud, men det er meget langt fra vores virkelighed at tage glæderne på forskud, fordi det er ikke så danskagtigt at sige, at vi tager glæderne på forskud. Vi er en type mennesker, som tager soverne på forskud. Det er en autopilot, vi kører på.

Så der handler det om, at vi skal ændre programmeringen i den autopilot, vi bruger, lige nu til, at det hedder, okay, så tager vi glæderne på forskud, og tager tro på os selv, og tager tro på, at vi fortjener det, og sørger for at tage hånd om de steder, hvor vi oplever uhandsigtsmæssige energier, så de ikke får lov til at æde os op, og at det bare er sindssygt vigtigt, at vi tager hånd om det nu, men snibolden er lille, og at vi ikke er konfliktsky,

at vi siger, jeg tager hånd om det her, den ene ting, jeg kan gøre lige nu, det er det her, så det gør jeg, inden det bliver til noget stort. Fordi det, der er med ting omkring os i livet, det er, på et eller andet tidspunkt bliver du nødt til at tage hånd om det. Så jo længere tid du ignorerer det, jo større bliver snibolden, og jo mere får sniboldeffekten lov til at tage styringen.

Og så på et eller andet tidspunkt, så er denne her snibbold så stor, at når den sådan kommer ned fra fodenden af bjerget, og der ligger en lille landsby dernede, så er snibolden så stor, at det ikke tager reddet. Det er ikke tager reddet den landsby længere, fordi man har ignoreret den her snibboldeffekt i så lang tid, at den er blevet så stor, at nu er det bare for sentagtigt. Og normalt, så plejer jeg sådan at sige bedre sent end aldrig.

Men nogle gange så har jeg også bare sådan en følelse af, at det måske er min optimistiske side, der er sådan, at Frederik, jamen bedre sent end aldrig, det er aldrig for sent, der er bare alle de der ting. Men nogle gange så har jeg alligevel sådan en følelse af, at man kan ignorere situationer, konstellationer i så lang tid, at man faktisk når til et punkt, at det er rigtig, rigtig svært at redde noget. Så tag det i opløbet. Hvis I ikke tager det i opløbet, så vokser det sig større.

Når det vokser sig større, så kommer det til at blive til et endnu større irritationsmoment inde i dig. Og når det bliver til et endnu større irritationsmoment for dig, så bliver det en større ting, du skal tage hånd om den dag, hvor tingene bliver bragt til overfladen. Fordi, trust me, det bliver bragt til overfladen en dag. Og det kan vi ikke...

Ja, altså af en eller anden underlig grund, så det, der betyder allermest for os, og det, der påvirker os allermest, det bliver bare noget universet før eller siden. Bare sådan, jamen vi er nødt til at bringe det til overfladen, for at vi kan forrede energierne ud, og for at forrede energierne ud, så kræver det, at vi tager fat i det, der ligger under overfladen og får gjort noget konstruktivt ved det.

Så man kan sige, at en anden øvelse kunne også være, at det ikke er en rigtig, at jeg praktiserer i det daglige. Men nogle gange, så er jeg sådan, at det handler også om faktisk at prøve at kigge ind i ens egne mønstre og vaner. Så selvom jeg sagde det her med, at det kan være svært at se ind i egne mønstre og vaner, så skal vi som spirituelle mennesker alligevel være åbne for, at vi egentlig godt på egen hånd kan komme til at se, hvad vores mønstre og vaner egentlig er.

Hvis vi er åbne for, at de bliver bagt til overfladen. Så man kan også nogle gange spørge sine venner. Nogle gange har jeg også vendt dem rundt til, at jeg har været usikker på at gøre noget forkert, eller er der nogen, der går og har nogle følelser rettet mod mig, som de måske ikke tør at konfrontere mig med.

Så har jeg simpelthen sagt til dem, at fuck, jeg håber, vi er så gode venner, at hvis der er noget, der går jeg på, som jeg har sagt, eller gjort, eller noget som helst, så siger I det med det samme til mig. Fordi så vender jeg nemlig rundt til, at man lige bløder det lidt op.

Og på en eller anden måde bløder stemningen op, at hvis der skulle være noget, det er altså ikke oplevet, der har været, men at hvis der så er noget, så vil man ligesom byde op til dans og være sådan, okay, så kan vi lige så godt tage snakken nu-agtigt. Og jeg tror også, det er fordi, jeg netop har lært tingene på den hårde måde.

Altså jeg har haft rigtig, rigtig gode veninder i fortiden, som i den grad trådte mig over tæerne på en måde, hvor jeg tror, at jeg godt kunne have reddet det, hvis jeg havde taget hånd om det noget før. Men fordi jeg netop havde den her konfliktskyshedsfølelse inde i mig, så fik jeg ikke gjort noget ved det. Og så blev den her snibbold så stor, at det var bare sindssygt svært at komme tilbage fra det her. Og set i bagspejlet skulle jeg have gjort nogle ting anderledes. Jeg er ikke perfekt.

Og ja, hvis I nogensinde hører mennesker, der siger, åh, jeg behøver ikke selvudvikling, eller jeg er som jeg er, så skal man egentlig sådan, det skal man lige tage med et grænssalt, fordi. Der er ikke nogen, der er perfekte, og livet er en lang udviklingsrejse, hvor jeg er 100% sikker på, at selvudvikling er ikke stillestand. Og i det øjeblik, selvudvikling bliver stillestand, så gør man i den grad noget forkert. Fordi selvudvikling er på en måde noget, der er fleksibelt, noget, der er i flow.

Det skal være i flow, fordi der er hele tiden plads til, at man kan blive et bedre menneske. Og en af de ting, jeg jo også selv nævnte i en af episoderne, det er, at jeg nærmest kigger mig selv i spejl der til, og siger sådan, Frederik, er du det menneske, som du selv ønsker at møde på din vej? Og så skal svaret jo helst være ja.

Hvis det ikke er ja, så kigger man ind i, okay, hvad er der af forskellige sider af dig, der gør, at der kunne være plads til optimering, eller plads til at gøre ting anderledes, eller på en anden måde ligesom tage ansvar for ens uhensigtsmæssige vaner, fordi noget jeg også, ja det var faktisk, apropos det her med Schweiz, så var jeg jo i Schweiz i en uges tid, og jeg hørte igen og igen fra, hvad kalder man sådan noget, expats, folk som arbejder dernede.

At de synes godt nok danskere var meget reserverede og meget lukkede ind i sig selv og delte ikke rigtig deres vennegrupper. Vi var et meget svært folkefærd at komme ind på. Og der var jeg nødt til at kigge ind i og være sådan, ja, ved du hvad, det har de sgu ret i. Men det var ikke noget, jeg var stolt af.

Og også fordi, ja, det er sådan lidt en underlig følelse, fordi det første gang jeg, mens jeg var dernede, hvor jeg på en eller anden måde følte mig introvert. Altså, jeg har aldrig nogensinde følt mig introvert, men min kammerat sagde sådan til mig, at...

At jeg var godt nok introvert, når vi var ude og mødte nye mennesker og ekspats, folk der arbejdede dernede, så var han sådan, at du fører jo slet ikke samtale med dem, og jeg var sådan lidt, jamen det har han faktisk ret i. Så der var sådan et element lige i det øjeblik, hvor jeg for første gang i hele mit liv, jeg ved ikke om man kan sige, at jeg var introvert, fordi det føler jeg jo ikke, at jeg er som menneske,

men ligesom man kan være højfrekvent og lavfrekvent på forskellige fronter i ens liv. Du kan være højfrekvent karrieremæssig, højfrekvent på et vindeplan, men du kan være lavfrekvent på et kærlighedsmæssigt plan. Så der er ikke noget, der bare hedder højfrekvent og lavfrekvent. Den kan ligesom pegles ind på forskellige aspekter af livet, hvor du er højfrekvent og hvor du er lavfrekvent.

Så på samme måde her, så tænker jeg sådan, Sådan gavider man egentlig kan bruge introvert og ekstrovert på samme måde her, hvor at jeg er ekstrovert over for danskere, ekstrovert over for, jeg skulle til at sige, mit eget folkefærd. Det skal ikke forstås på den måde, men man kan jo sige danskere, når vi taler dansk, så har vi jo både sprog til fælles, vi har kulturen til fælles, og mange af de her forskellige ting til fælles.

Og så kan det godt være, at når jeg så møder andre kulturer eller mennesker fra andre lande i Zyrik, så kan det sagtens være, så er jeg faktisk åben for, at jeg måske faktisk er introvert, når det er mennesker, jeg møder på min vej, der ikke er danskere, hvor jeg ikke har sprog og kulturen til fælles. Så der var ikke rigtig de dybe samtaler med de mennesker, jeg mødte dernede.

Det var også en lidt underlig følelse, fordi jeg følte, at jeg brugte umodeligt meget energi ved at være sammen med de her expats. Hvad kalder man folk, der arbejder i udlandet eller væk hjemmefra? Det var bare sådan en jeg brugte virkelig, virkelig meget energi på at være til stede og alligevel, fik min kammerat følelsen af, at jeg ikke havde en samtale kørende, og ikke virkede interesseret i mig. Det var slet, slet, slet ikke, altså det var ikke min intention overhovedet.

Og jeg ved ikke, om det er noget, jeg skal arbejde på for at komme af med, eller om det bare er sådan, at jeg er som menneske, fordi det var en underlig følelse, der stadig lige skal have lov til at bundfælde i mig. Nogle gange så føler jeg også lidt, at jeg er ekstrovert på sprint. Det vil sige, at jeg over nogle timer, lad os sige for eksempel på fire timer, kan jeg være ekstrovert.

Men så er det som om, at mit ekstroverte batteri bliver flat, Og så efter de fire timer, så bliver jeg bare en stille mus, der er sådan, nu skal jeg hjem, hvor der jo er dem, som er ekstrovert på maraton, det vil sige, at de er ekstroverte kontinuerligt og bare har en lige linje, en kontinuerlig ekstroverthed, der gør, at de gør det over flere dage, altså hele livet, uden at have deres introverteperiode.

Så der er også lige den der følelse, hvor jeg måske skal til at lære at forstå introvert og ekstrovert på nye måder, nye fortolkninger, nye, at det måske ikke er så kassetænkende, som jeg egentlig gør det til.

At det ikke bare hedder introvert og ekstrovert men at der hedder noget i stil med at du kan være introvert på en sprint at man er ekstrovert på sprint at man er ekstrovert over nogle timer hvor det ekstroverte batteri så bliver drænet, og at man så efter det har brug for alenetid og trækker sig og bliver en stille mus så kan det være der er nogen der er ekstroverte på marathon der er bare ekstroverte 24-7 så det er sådan meget, jeg tror jeg skal til at nytænke det,

at være introvert og ekstrovert. Fordi aldrig har jeg set mig selv som værende et introvert menneske før nu. Men det er, jeg tror simpelthen, det er dagens afsnit eller ugens afsnit. Når jeg siger dagens afsnit, så lyder det næsten som om jeg er en podcast, der udkommer hver eneste dag. Så det tror jeg simpelthen er ugens afsnit.

Jeg håber det her lille koncept, hvis man kan kalde det det, med øvelser måske bliver noget, jeg fremadrettet kan gøre i større eller mindre omfang, så vi også kan få noget mere håndgribeligt og noget mere konkret, vi kan gøre for at højne vores energier. Og ellers så vil jeg bare sige, at hvis man har lyst, det koster jeg ikke noget, men så like min podcast, følg min podcast, skriv en kommentar. Det betyder mere end i aner, at der bliver sendt lidt kærlighed min vej i forhold

til podcasten. Men der bliver brugt en masse tid og ressourcer på at holde den kørende. Og derfor vil jeg jo også så vidt muligt gøre loven om tiltrækning universet endnu større. Jeg har jo selvfølgelig skrevet min bog, Loven om tiltrækning, din guide til et succesfuldt liv. Så har jeg min podcast, Loven om tiltrækning. Men jeg har mange flere ting i ærmet, hvor jeg virkelig er sådan...

Jeg vil bare have gjort det her univers så stort som overhovedet muligt, så det kan komme ud til så mange mennesker som muligt, så vi lige så stille kan forbrede budskabet ud om, at vi alle sammen fortjener et fucking nice liv. Og det er jo det, min podcast skal være med til. Den skal være med til at give troen på jer selv, troen på, at I kan godt, så længe I selv tror på det. Man kan sige, at troen, jeres egen tro på jer selv, den er vigtigere end troen for andre på jer selv.

Ofte så oplever jeg sådan, at hvis man har brug for troen på sig selv fra andre, så bliver livet rigtig, rigtig svært. Fordi man hele tiden hungrer efter andres anerkendelse, og andres, du er god nok, du kan godt, og så får man altså et lidt sværere liv. Men ellers vil jeg bare sige tusind tak for alle jer, der lytter med, og alle jer, som støtter op om podcasten ved at sende en lille mail til mig, og en lille kommentar på Instagram og alle de her ting.

Det betyder Kolo enormt meget, at I er der på den måde. Så lad os sige, at det er ugens afsnit, og så lyttes vi ved. Music.