#62 Guidekontakt.. og alt derimellem

Loven om tiltrækning. En podcast til dig, der ønsker at tage dit liv til nye højder, hvor drømmen kan blive til virkelighed.

Opskriften er simpel. Hvad du tænker, skal du få. Så hvis du ligesom mig ønsker et liv på toppen, er du kommet til det helt rigtige sted. Mit navn er Frederik-Greter Fuglsang, pilot og spirituel rådgiver. Music. Det er mig, der er jeres vært, og jeg vil tage jer med til et sted, hvor alt kan lade sig gøre. Hop ombord og spænd sikkerhedsselen, for din rejse starter lige her. Hej derude, og velkommen til endnu et afsnit af jeres allesammens yndlingspodcast.

Hvor går jeg ud fra, loven om tiltrækning. I dag har jeg flyttet mine rammer ind i min seng på en eller anden måde, så ville jeg ønske, at de kunne se, hvordan jeg optog podcast lige nu. Fordi jeg ligger under dynen med en kop te og tre puder i ryggen, et sterenlyst tændt, og ja, så sidder jeg bare her og optager inden for min seng af. Det er altså det, der skete med min podcasts udvikling for nogle måneder siden, hvor jeg fik Hannas mikrofon til at kunne arbejde hjemmefra.

Det har bare gjort underværkere på rigtig mange plan, der gør, at jeg simpelthen kan skabe mine helt egne rammer for, hvornår og hvordan jeg vil optage min podcast. Men inden vi går i gang med dagens afsnit, så vil jeg bare fortælle, at jeg kommer til Lysets Hus den 7.

Maj i Aarhus fra 19-21, hvor jeg kommer for at holde et foredrag omkring mig selv og mit liv og loven om tiltrækning, min rejse, min bog, min podcast, Altså min virksomhed generelt bare at holde et foredrag om alt det, som der gør mig til mig. Så hvis I kunne have lyst til det, så kan I gå ind på Lysethus hjemmeside, finde deres program derinde, og så købe en billet til 7. Maj, og det var fra kl. 19.00 til 21.00.

Og så er det også muligt for jer at kunne købe en bog på dagen, og så få en lille krusedulle på forsiden. Eller ikke sådan på forsiden, men sådan på første side, når man åbner bogen, hvis I kunne have lyst til det. Og på en eller anden måde kan man sige, at dagens afsnit også tager en lille smule udgangspunkt i bogen. Hvor hele min rejse på en eller anden måde startede, og det gjorde den nemlig i Lysethus i Aarhus.

Og til jer, som måske lige har fundet podcasten, og det her er jeres første afsnit, I lytter til, så vil jeg måske anbefale, at man lige enten starter helt forfra, eller i hvert fald lytter til afsnittet, hvor jeg har Bettina Thomsen med inde i studiet. Fordi det skal ikke være nogen hemmelighed, at Bettina har en kæmpe stor del af min rejse på det spirituelle plan og det åndelige plan. Og kan på en eller anden måde godt få noget af æren for, hvor jeg er i dag som spirituel vejleder.

Det sjovere er lidt, at min rejse jo startede i Lysethus, før jeg faktisk var flyttet til Aarhus. Så faldt jeg over hendes hjemmeside på Google, og fandt frem til hende og mødte hende i Lysethus til en lille kop kaffe hvor vi fik en snak omkring hvorvidt, om hun kunne hjælpe mig og hvis hun kunne hjælpe mig, hvad kunne hun så hjælpe mig med og så startede jeg jo på et forløb hos hende i Lysethus som straks er over to år.

Og jeg vil sige, at på mange måder har det jo formet mig til den, jeg er i dag. I hvert fald har det givet mig en masse oplevelser med i bagagen, som har gjort mig mere selvsikker, kan man sige, i min spiritualitet. Og så på den anden side, så føler jeg også, at der var mange elementer, at det, som jeg lærte på det her forløb, der gjorde, at jeg...

Ja, det lyder jo underligt at sige, at jeg følte mig malplaceret, men jeg var sådan den eneste unge dreng i teenageårene, og så gå på et åndeligt spirituelt forløb sammen med kvinder, som var i 40'erne, 50'erne og 60'erne, så kunne jeg godt til tider føle mig en lille smule malplaceret, og føle sådan lidt sådan, Frederik, hvad har du at byde ind med, når du kommer her sådan et lille kid, Der knap nok er voksen og skal til at begynde at vejlede folk, som jo ofte var meget ældre end jeg selv var.

Men man kan sige, at hele min rejse startede egentlig i Lysets Hus.

Og ja, nu er jeg jo så småt egentlig gået i gang med dagens afsnit, fordi det, som afsnittet i dag egentlig skal handle om, det er, kan man sige, guidekontakt på en eller anden måde. Der har jo været et afsnit før omkring guidekontakt, så der kan jeg jo give den samme lille servicemøddelelse om, at hvis du lige har fundet podcasten, og det er første afsnit, du lytter til, så vil jeg anbefale, at du lytter til afsnittet om guidekontakt.

Men man kan jo sagtens lytte til det, selvom man ikke har lyttet til de afsnit. Men på en eller anden måde kan jeg også... Altså, når jeg har talt om et emne, for eksempel som guidekontakt eller taknemmelighed eller gavmildhed, så er det som om, at der hele tiden kommer nye elementer til, der gør, at jeg føler, at jeg har lavet et afsnit om et specifikt emne. Og når jeg så har afsluttet et afsnit, kan jeg sidde tilbage med følelsen af, så er der ikke mere at snakke om omkring det.

Men det er bare som om, at jeg er i konstant udvikling, og det flow, som jeg er i på sådan et jordisk, fysisk plan, men også på sådan et spirituelt, universelt plan.

Så det er som om, der hele tiden dukker nye læringer op hos mig, og nye minder fra fortiden, men minder fra fortiden, som jeg egentlig på en eller anden måde havde fortrængt, men som så lige pludselig kommer til overfladen, der gør, at jeg... På en eller anden måde, bliver inspireret til at lave et afsnit mere i forlængelse af guidekontaktafsnittet.

Så afsnittet i dag skal være, kan man sige, helt fra jeg var barn af, og hvordan jeg oplevede mine guider fra, ja, fra jeg kan huske, og fra jeg havde en bevidsthed, eller hvad man skal kalde det, til der, hvor jeg er i dag, hvor jeg bruger dem professionelt. Fordi jeg får også på en eller anden måde lyst til at sige, at det at jeg gik i gang med min spirituelle og åndelige rejse, der har målet aldrig nogensinde været, at jeg skulle tjene penge på det.

Det har aldrig været et mål, at jeg skulle tjene penge på og udvikle mine evner. Til at starte med udviklede jeg faktisk bare mine evner for at få en forståelse af mig selv, og en forståelse af universet, den åndelige verden, de åndelige vejledere. Og så var det ligesom det, der var fundamentet, jeg byggede min åndelige forståelse ud fra.

Og så var min intention jo selvfølgelig også, at det som jeg har lært i processen og igennem livet på et spirituelt plan, at det skal komme andre mennesker til gavn, og den visdom, hvis man må kalde det det, den visdom, som jeg får ved at leve det liv, som jeg gør, den håber jeg på at kunne reflektere ud til andre, både i form af podcasts, men også i form af en bog og i form af sessioner og folk, jeg har på forløb, så er mit mål, at den visdom og det, som jeg lærer i løbet af livet,

der vil jeg på en eller anden måde være i stand til at kunne, kan man sige, formidle det, så andre også kan få gavn af det. Fordi mange af de ting, som jeg sådan har lært igennem livet, kan man på en eller anden måde godt sige, nogle gange har været lidt en omvej. Ved, at jeg så kan sige noget i en podcast, for eksempel, så håber jeg lidt på, at folk, der lytter med, ikke nødvendigvis behøver at tage samme omvej, som jeg har gjort.

Man måske kan end med at tage en smutvej, fordi de refleksioner og de perspektiver, som jeg så kommer med, det gør, at man på en eller anden måde kan se det fra et andet perspektiv. Og så lige få sådan en åbenbaring, eller hvad man skal kalde det.

Så jeg tænker egentlig bare, at vi lige så stille går i gang med det her med guidekontakt, og hvordan jeg har oplevet det helt fra barns ben af. Man kan sige, at fra en meget ung alder, der oplevede jeg, at jeg så skygger. Jeg så skygger gå på mit børneværelse, og jeg kunne vågne op inde i min seng, og så se en skygge for foden af sengen.

Jeg så, kan man sige, ansigter, jeg så silhuetter af mennesker og personer, som jeg, man kan sige, der var tidspunkter, hvor jeg var decideret, kan man sige, bange for det. Og det er lige så meget, fordi der er ikke noget, altså der er fedt, altså noget, der vælter ved højlysdag, mens der er solsortet, der kvider ude i busken, sammenlignet med, at noget vælter midt om natten, når det tordner og en gren pisker ind på ruden. Det er to vidt forskellige scenarier om en og samme ting.

Fordi alting bliver bare mere uhyggeligt, når det er mørkt. Og det gør det altså også for mig. Så som barn kunne jeg godt blive en del skræmt af at vågne op om natten, og så lige miste lidt med øjnene. Og så når man lige kiggede ud af øjnene, så kunne man se, at der stod en for enden af fodsengen eller fodenden. Det kunne godt skræmme mig for videre sans. Og det er også derfor, at jeg nogle gange tænker i gamle dage...

Der hvor vi mennesker, nu tænker jeg sådan, hvis vi går mange, mange hundrede år tilbage, måske tusinde år tilbage, så frygtede vi mennesker jo mørket. Når solen gik ned, så lukkede man sig jo inden i sine små stråthagshytter og lukkede og låste døren, fordi man var sikker på, at der var onde væsner ude i skoven, som på en eller anden måde ville en det ondt. Men der kan vi faktisk godt bruge lidt det her scenario med, at noget vælter i højlys dag. Det bliver man ikke på samme måde bange for.

Men hvis man hører noget vælte i mørke, jamen som ved det samme, så tænker man, okay, det må være fordi, at der er noget uhyggeligt i min lejlighed lige nu. Så der tænker jeg også især det her med mørket i gamle dage. Altså græne, kviste, der knækkede, blade, der vivler ude i gårdspladsen. Det har bare en anden betydning, når solen skinner, og ja, det netop er højlys dag.

Og så kan jeg godt forstå, at man i gamle dage måske har tænkt, når solen gik ned, og det så blev bælragende mørkt, at man så hørte en lille kvist ude i gården knæk, at man så tænkte, okay, nu er det ikke nu, vi skal gå ud, fordi der er nogen ude i gården-agtigt.

Og jeg tror også, det er en helt naturlig ting for os mennesker, egentlig at være en lille smule bange for det ukendte og det mørke, det som vi ikke kan se i. Fordi man kan jo sige, der er helt sikkert nogle naturlige aspekter i os mennesker, der gør, at mørke er vores øjne ikke på samme måde skabt til at kunne se i som i lys. Så derfor er der jo helt sikkert også et instinktpræget mekanisme i os mennesker, som jo helt naturligt bør være bange for mørket.

Fordi der måske på et eller andet tidspunkt for mange år siden, da der var sagligt, der var en grund til at være bange, når der var mørkt. Men i dag er der bare ikke helt på samme måde. Det holder ikke vand på samme måde, så der hvor jeg egentlig kommer fra, det er det her med siluetten for enden af min fodseng i mørket. Det gjorde mig altid bange, men at se skygger og siluetter ved højlyst dag,

det gjorde mig mere tryg på en eller anden måde. Fordi så følte jeg mig heller ikke helt alene, så følte jeg sådan, at der var nogen for ligesom at passe på mig og være der for mig og alle de her forskellige ting. Og så kan jeg også huske igennem min tid, som jeg altid har tænkt meget over det her med, for eksempel når man snakker kristendom, så snakker man meget om engele.

Af den ene eller den anden form eller afstøbning, så er det engle, der kommer på tale, når det er noget guddommeligt, der skal hjælpe os. Men for mig har, der lærte jeg sådan på sigt, lidt ligesom det her med Gud og Allah, Buddha, og hvad der ender at finde sig af guder. Så er jeg jo som sagt meget, altså jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad du vælger at kalde din Gud. Fordi den skal egentlig bare være præget af kærlighed, næste kærlighed.

Der må ikke være had involveret i den Gud, du mener, man skal tro på. Alle de her forskellige ting, og så må man ikke prædike over for andre, at man sådan, du skal tro på det samme, som jeg tror på. Så har man egentlig, efter min mening, frie tøjler til at tro på lige præcis det, man vil tro på.

Det samme med guider. Nu har jeg jo valgt at kalde det for guider, men jeg ved, at der også er nogen, der kalder det for åndelige vejledere, der er nogen, der kalder det engle, der er nogen, der kalder det for afdøde. Det er sådan en kært barn, har mange navne på en eller anden måde. Så for mig igen er det fuldstændig ligegyldigt, hvad du egentlig vælger at kalde guider.

Du må også kalde det engle, hvis du har det godt med det. Det vigtigste er bare, at når du, kan man sige, vælger at kalde det engele, eller guide, eller åndelige vejleder, at det så er baseret på en kærlighed, altså at den energi, du tilbeder, og den energi, du tror på, den udspringer fra kærlighed, så må man kalde det lige præcis, hvad man har lyst til.

Der, hvor kæden hopper af for mig, det er, når man mener, at nogen skal kalde noget det samme, som man selv kalder det, fordi man mener, det er det eneste rigtige, eller at man begynder at kontrollere, hvordan andre mennesker skal være, så er der bare lige de få gange, hvor jeg føler, man godt må på en eller anden måde være... Ja, altså tage kontrollen over andre og sige, sådan der må du ikke være.

Det er jo for eksempel, hvis man er et ondt menneske, eller gør noget ondt mod et andet menneske, eller gør noget, der i hvert fald bare er sådan fra et menneskelighedsperspektiv. Altså burde være sådan en fornuft for alle mennesker, at man ligesom ikke gjorde. Og der får jeg faktisk lige lyst til, det har jo ikke så meget med guidekontakt at gøre egentlig, men jeg får alligevel lige lyst til at dele det, fordi jeg tog faktisk mig selv i sidste uge at dømme en bog på dens omslag.

Altså at jeg simpelthen dømte en person på baggrund af én enkelt handling. Og det kan godt være, at vi ikke behøver at komme frem til et resultat i den her podcast, men det kan måske også få jeres til at reflektere over, om man egentlig godt må dømme en bog på dens omslag uden at kende indholdet. Eller om man ikke må dømme en bog, hvor det er så omslagagtigt. Så I kan lige få historien her.

Fordi jeg gik ind ved Nyhavn, og så står der en ung dreng sammen med hans venner, og så står der en hund ved siden af en hundekrog, jeg ved ikke, hvad man kalder det. Når folk er inde på en restaurant, så kan de binde deres hund på en krog, mens de er inde.

Og så vælger ham den ene dreng sådan at slå altså slå hunden fordi den kommer for tæt på og den lover med halen og sådan noget der tog jeg mig virkelig selv i at dømme den person hvor jeg tænkte fuck mand hvis han kan finde på at slå en hund så hårdt at man nærmest bare kan høre dens kæb sådan gidseragtigt så er han bare et mega, modbydeligt menneske og der var jeg sådan lidt Må man egentlig godt dømme en person på en enkelt handling?

Det blev bare noget, hvor jeg lige havde svært ved mig selv at mærke ind i, om det egentlig var okay at dømme hele ham som person ud fra, at han gjorde en bestemt ting mod en hun.

Fordi jeg tænkte bare sådan lidt, hvis man kan finde på at slå noget, eller generelt bare slå, det skal man ikke, men hvis man kan finde på at slå en lille hund, og så grine af det bagefter, heldigvis var der nogen, der grib ind, fordi det er sådan en nyhavn, der er mange mennesker, så er der overhovedet nogen, der grib ind, og virkelig også blev sur på dem. Så tænkte jeg sådan, må jeg godt dømme en person på en enkelt handling?

For det var virkelig følelsen af, hvor jeg tænkte, okay, hvis man kan finde på at gøre det der, så må man virkelig være et modbydeligt menneske på alle andre fronter.

Men ja, man kan sige, det er jo ikke rigtigt det, som dagens afsnit skal handle om her, men jeg fik bare lige lyst til at sige det i forhold til, ja, jeg ved faktisk ikke engang, hvor jeg lige kom fra i forhold til det, men det er i hvert fald, Jeg tror egentlig, det er meget sundt lige at både også for mig, lige at reflektere over, om det egentlig er okay at dømme en bog på dens omslag, men også måske at sætte nogle tanker i gang hos jer, som der lytter med for

ligesom at få, om det er noget I selv gør. Fordi nogle gange er det jo også følelsen af, at man faktisk ikke skal dømme en bog på den som omslag, at alle menneskers handlinger stammer jo fra en fortid, hvor de er måske blevet behandlet på samme måde. Og så er det jo svært at tage adfærd, altså en god, sund adfærd til sig, hvis man kommer fra en familie eller fra nogle forældre, som måske har behandlet en på samme måde, som han har behandlet en hund.

Altså så kan man jo virkelig køre den langt ud, men nogle gange så er jeg også bare sådan, jeg tager mig bare selv i at være dømmende nogle gange, og det ved jeg ikke altid om at være okay, men i den her konstellation så synes jeg faktisk at det var okay. Ja, må man sige det? Det ved jeg ikke. Ja, jeg gør det, ja. Men jeg tænker faktisk bare, vi går videre i dagens kapitel i forhold til guidekontakt.

Fordi det hele startede egentlig med, at jeg havde en klient i dag, som kom hjem til mig. Og egentlig gerne ville... Hun var meget nysgerrig på ens guider. Hun var nysgerrig på, om man havde de samme guider igennem hele ens liv. Hvor mange guider man havde, om guider det kunne være ens afdøde, kan man sige, forfædre, forældre, bedsteforældre, søstre, brødre, onkler, altså alle de her forskellige ting, hvor jeg tænker, at det bare skal være sådan en lille...

Ja, fordi der er nogle ting i forhold til guider, jeg kender til, og så er der selvfølgelig også de aspekter af guider, som jeg ikke kender til. Så min erfaring er med guider, hvis vi skal kigge på hvor mange man har, så er min erfaring, at man ofte har mellem en og tre. Umiddelbart har jeg ikke oplevet andre have mere end tre.

Det har altid været, eller altid, altid, det kan man ikke rigtig sige, men jeg har i hvert fald ikke oplevet, at folk har haft mere end tre af dem, som der kommer til mig. Det underlige er, fordi så har I sikkert et spørgsmål, der hedder nu, jamen kan du kommunikere med vores guider, Frederik?

Og når jeg holder sessioner og har folk hjemme ved mig, så ser jeg mine sessioner som et sammenspil mellem mig, der kommunikerer med mine guider, mine guider, der kommunikerer med min klients guider, og mine guider, der kommunikerer med dem, de er guider for. Og så kører kommunikationen så fra min klient til mig og fra mig til min klient,

så det bliver sådan en synergi imellem alle fire parter, hvor der bliver udvekslet informationer. for d. Ofte så er folk sådan lidt, Frederik, du må have en evne til at kunne læse mennesker og deres energi, hvor jeg jo egentlig ofte ser det lidt som, at jeg har, ja, det kan godt være sådan lidt beskeden på den front, fordi jeg føler faktisk ikke, at det er mig, der har evnerne, fordi jeg føler ikke, at jeg kunne gøre det, jeg gør i dag uden mine guider.

Fordi mine guider er mine øjne og ører, der, kan man sige, får informationer til mig fra andres guider. Så cirka en times tid, inden folk kommer til mig til en session, så begynder jeg lige så stille at skrive ting ned på papir, hvor jeg får symboler ind, jeg får forskellige ting ind i mit sind, der skriver det ned på papiret. Og det er simpelthen en kommunikationsform, der allerede sker der mellem min klient og hendes guider.

Der går hendes guider ind og plukker informationer ud fra hendes bevidsthed og fra hendes underbevidsthed, som guiderne der mener, de skal give videre til mine guider, hvor mine guider så giver det videre til mig. Så jeg plejer sådan at se det som sådan et smukt sammenspil mellem mig og min klient i den fysiske, jordiske verden. Men så er der også det element, at der er den åndelige, spirituelle, universelle verden, hvor der altså også sker nogle ting på en mere guidemæssigt plan.

Så hvis vi sådan kommer fra aspektet med, hvor mange guider man har, så er min oplevelse ofte, at man kan have 1-3 cirka. Min oplevelse er så også, at guider kan blive udskiftet undervejs i livet. Og det sker ofte, hvis man lige pludselig skifter et trin meget bræt eller sådan. Det svarer lidt til, at man godt kan have den samme matematiklærer fra 0. Til 9. for eksempel i folkeskolen.

Der vil den matematiklærer højst sandsynligt have, han har nok lært eller hun har nok lært matematik på forskellige niveauer. Og det gør, at man sådan kan have den samme guide i løbet af hele folkeskolen-agtigt. Men når du så kommer til 9.

Klasse, og der lige pludselig er sket så meget udvikling hos dig, der gør, at din guide ikke længere er på det niveau, hvor at din guide kan lære dig noget nyt, jamen så kommer vi videre til gymnasiet, og så lige pludselig er der en matematiklærer, som har nogle andre færdigheder, som kan lære fra sig på andre plan, som kan komme med matematik på A-niveau i stedet for matematik på folkeskole-niveau. Så min erfaring er også, at guider kan blive udskiftet undervejs i livet.

Jeg har endnu ikke mærket en udskiftning i mine guider. Og spørgsmålet er også, om det overhovedet kommer til at ske. Det er jeg faktisk ikke så sikker på, om det kommer til at ske, fordi jeg føler lidt det team. Jeg ville være sådan lidt bange for, at hvis der kom udskiftning i mit team, det ville jo svare lidt til på en arbejdsplads, at man har arbejdet sammen med de samme tre kollegaer i mange, mange år.

Man sidder et team på fire, og man har bare den bedste synergi, man har det bedste team, og man er virkelig god til at få eksekveret, handlede og alle de her forskellige ting. Så ville der jo også ske en ubalance, hvis man lige pludselig på et professionelt plan begyndte at skifte ud i teamet. Så derfor kunne jeg godt frygte en lille smule, at hvis man begyndte at skifte ud i mit team, så skulle jeg lære mine guider at kende på en ny måde.

Der gjorde, at jeg tror ikke, jeg ville kunne tilgå energien med dem så let, som jeg gør nu. Fordi jeg skal nærmest bare knipse med fingeren, og så kan jeg mærke deres tilstedeværelse. Og det synes jeg også er meget smukt på en eller anden måde. Fordi de viser også ofte, at de er for... Man kan sige, at jeg mærker dem jo meget energimæssigt. Men alligevel så er der aspekter, lidt ligesom jeg fortalte det med siden barns ben, så jeg kunne se skikkelser for enden af fodenden.

Så hedder det fodenden eller fodsengen. Ja, potato på tartov. Fodenden. Så på samme måde, så er det også om aftenen, mine guider også kommer til mig. Altså jeg oplevede så sent som i sidste uge, at jeg lige havde lagt mig på sengen, og at jeg blev nusset på kænden. Det følte som om, at det var to pegefingre, der nussede min kænd. Og nu bliver det måske en lille smule hyggeligt, når jeg siger det på den her måde, men så åbner jeg jo helt naturligt min øjne for ligesom at se, hvad det er.

Og så ser jeg jo en skikkelse, der meget hurtigt, altså umenneskeligt hurtigt, løber ud af mit værelse og ud på gangen. Og det lyder jo meget uhyggeligt, når jeg siger det på den her måde. Og det kan jeg, altså jeg får jo nærmest gåse ud af at fortælle det selv, når jeg sådan sidder og siger det andet i mikrofonen.

Men mine guider er definitionen af kærlighed, god energi, og lad mig sige det på den her måde, jeg elsker dem over alt på jorden, jeg elsker det samarbejde, jeg har med dem, så selvom der nogle gange kan opstå situationer, hvor jeg på en eller anden måde godt lige kan tænke, uh, det var lige til en gyserfilm det der, så ved jeg jo også godt, det er jo ikke ondt ment, det er bare den måde, de er på, og derfor så kan de ikke være anderledes, de er jo som de er, jeg er som jeg er,

Og derfor er der bare nogle adfærdsmæssige ting, som nogle gange gør, at man lige kan blive bange med hinanden. For derfor har jeg faktisk også lige lyst til at fortælle en anden lille historie, apropos det her med at blive bange for hinanden. Da jeg boede i Aarhus... Og kom hjem fra byen. Jeg var en lille smule fuld, og det er også derfor, jeg tænker, at jeg kan vide, om alkoholen egentlig havde en indvirkning på det, som I kommer til at høre her.

Men alligevel var det så virkeligt, at jeg tænkte, at det kunne simpelthen ikke være alkoholen, der gjorde det her. Så skulle der have været svampe eller et eller andet i alkoholen, og det var der bestemt ikke. Der kommer jeg hjem fra byen og åbner min dør og skal ind igennem soveværelset for at komme til toilettet.

Og i det, jeg kommer ind i mit soveværelse, så ser jeg en mand i sådan et gammelt, trisser-agtigt outfit, sådan med en jakkesæt og en vest indenunder i sådan en koksgro-agtigt noget, og så sådan en brille, der sådan er et enkelt glas, man kan bruge på det ene øje-agtigt. Og det var meget tydeligt, at han ikke var fra min tid, og han ikke fra var. Altså, ja, det var sådan en ond... Hvordan skal jeg forklare det?

Jeg var ikke fra hans tid, han var ikke fra min tid, og i det vi mødes i den der lille lomme, hvor min verden møder hans verden, der blev vi begge to sindssygt bange. Jeg kan huske ansigtsudtrykket på ham, der gjorde, at jeg bare tænkte, han blev lige så bange for mig, som jeg blev for ham.

Så det er det her med, at der er ingen af os, der er forkerte, men nogle gange kan der bare ske nogle ting, hvor når den åndelige verden og den jordiske verden mødes, så sker der bare nogle processer, hvor man godt kan blive bange for hinanden, eller hvor det kan føles uhyggeligt, eller at der er på en eller anden måde noget, der ikke føles helt naturligt, eller som det skal være, agtigt.

Så det var sådan en lille sidespring i forhold til det her med at kunne blive bange for noget man ikke kan se eller ikke kan forstå. Fordi jeg kunne ikke forstå hvad der skete der, han kunne ikke forstå hvad der skete samme sted, og vi blev begge to bange, men i det jeg ligesom lukker øjnene og åbner dem igen, så er det som om at den frekvens han var på ligesom var, kan man sige, forsvundet. Det er måske den bedste måde egentlig at beskrive det på.

En anden ting, jeg også kommer til at tænke på i forhold til guider. Der er ofte også nogen, som spørger mig sådan, Frederik, i forhold til guider, kan ens afdøde familiemedlemmer være vores guider på den anden side? Det er ikke min erfaring, at afdøde fra vores familie kan være vores hjælpere. Det er, eller guider, det var faktisk mere guider, jeg ville sige. Fordi min erfaring er, at de kan være vores hjælpere.

At de æretil kan komme ind i vores liv som en hjælp til et bestemt punkt, eller en bestemt problemstilling, eller et eller andet i den stil, hvor de kommer ind som en freelance. Det kan man vel godt kalde det. En freelance-konsulent, der er blevet ansat til en enkelt opgave. Når den opgave er løst, så forsvinder de ud i, hvad kan man sige, væk fra livet eller virksomheden igen.

Men igen, det er også vigtigt at understrege overfor jer, der lytter med, at det er jo selvfølgelig min egen erfaring i forhold til, hvad jeg oplever, hvad jeg ser og hvad jeg føler, der er min virkelighed. Ofte, hvis jeg mærker noget, der er forkert, fordi nogle gange kan jeg også opleve, at jeg bygger en virkelighed op inden i mig selv, inde i mit sind, hvor jeg tænker, det er sådan her verden hænger sammen.

Så oplever jeg faktisk ofte, at mine guider simpelthen slukker den del af mig, der gør, at jeg ikke får lov til at tænke i den retning mere.

Så derfor er min erfaring også sådan, at når jeg er, Det, som jeg deler over podcasten, det er, ja, jeg kan ikke lide at sige, at det er den eneste virkelighed, der er, for det skal slet ikke forstås på den måde, for så bliver jeg jo lidt den, som sidder og prædiker her bag mikrofonen, at den eneste virkelighed, der findes, det er den, som jeg sidder og fortæller til dig.

For jeg kan godt lide, at vi også har vores egen frie vilje til at tage det til os, som giver mening og prøver at forstå det, der sker omkring os. Så vi bygger vores egen virkelighed op, som passer til vores liv, som passer til vores virkelighedsopfattelse og alle de forskellige ting, der er. Så det, som I også kan gøre, når I sådan mærker ind eller lytter til podcasten, så er der helt sikkert aspekter, hvor nogen af jer måske stejler en lille smule på noget.

Af det, jeg siger, og så har jeg faktisk ingen forventning til, at man tager det til sig, så skal man bare fejde en under gulvtæppet, og så være sådan, det tror jeg ikke lige fungerer for mig, det her. Og så kan man tage det til sig, som man måske føler, appellerer mere og rationerer bedre i en, når det kommer til de forskellige spirituelle forestillinger.

Fordi især det her med spiritualitet, det er, og det er jo sagt mange gange igennem podcasten også, det er det her med, at spiritualitet er en personlig oplevelse. Det er en personlig opskrift på det perfekte liv. Og hvad der fungerer for mig, fungerer ikke nødvendigvis for dig, men nogle gange er man så heldig, at alt hvad jeg siger på en eller anden måde, faktisk bare passer ind i mange menneskers liv.

Men på samme tid kan jeg også godt lide, at man læser så mange bøger som muligt, man lytter til så mange podcasts som muligt omkring spiritualitet, Fordi så lige så stille kan man bygge sin egen spiritualitet og sin egen måde at være spirituel på. Den kan man lige så stille bygge op. Så hvis vi sådan skal tilbage til det med lysetog, så er der helt sikkert det der spæk med, at det er der, hvor min rejse startede.

Den startede sammen med Bettina Thomsen, som I kan lytte til også i den her podcast. Som lærte mig, hvordan jeg kunne komme i kontakt med mine guider, hvordan jeg kunne bruge mine guider på et professionelt plan, på et personligt plan, og lige så stille tilkomme mine spirituelle evner på en måde, hvor jeg også kunne kontrollere det i sessioner, seancer, og alt hvad der ligesom fuldt med der. Så...

Ja, jeg tænker, vi er ved at være ved vejs ende i dagens afsnit, og det siger jeg simpelthen fordi, at jeg har en bagkant, jeg skal ud af døren. Det lyder virkelig som om, at jeg er mega trælst og sådan, jamen altså, men ja, jeg tænker faktisk, at det her, det er dagens afsnit omkring.

Jeg føler sådan lidt, at det skulle egentlig handle om guidekontakt, og det er også derfor, at når jeg sidder bag mikrofonen alene, så er der virkelig en kæmpestor risiko for, at jeg kommer til at skøje det rundt på mange forskellige emner, men på samme tid har jeg også så stor tillid til, at det som jeg mener og mærker skal igennem, når jeg sidder bag mikrofonen, det er bare det, der skal igennem.

Så jeg er blevet bedre til ikke at være så kritisk, når jeg sidder bag mikrofonen selv, fordi når Hannah er i studiet, så er hun jo en rigtig, rigtig god person at have med i studiet som gæstevært, fordi hun ligesom er der for mig til at kunne, kan man sige, holde snuden i sporet, holde den røde tråde.

Men nogle gange så tror jeg faktisk også, det er meget sundt at have de her afsnit, hvor jeg egentlig bare får lov til at tale direkte fra hjertet af, uden egentlig at tænke så meget over, hvor jeg skal hen med samtalen, og så bare lade samtalen forme sig efter, hvad der føles naturligt at komme ind på. Men jeg tænker egentlig med guidekontakt, der er det et emne, jeg aldrig rigtig tror, jeg bliver færdig med at snakke om.

Og jeg føler faktisk ikke så meget, jeg taler så meget om guidekontakt i dag. Men det kunne godt være, at noget af det, jeg skal arbejde på, det er, at jeg skal enten lave et afsnit med Hanna om guidekontakt, eller måske faktisk have Bettina Thomsen i studiet igen til en snak om guider. Vi var ikke så meget inde på guider. i afsnittet. Men det kunne egentlig være meget interessant, at få hende ind, og hendes take på guidekontakt, åndelige vejleder, engele, eller hvad man egentlig

vælger at kalde det. Kært barn har mange navne.

Og grunden til, at jeg siger, jeg skal ud af døren, det er faktisk fordi, at jeg skal ned og besøge, en kammerat i Schweiz. Og jeg har lavet, ja, så valgte jeg sådan lige inden, at jeg skulle ud af døren, så skulle jeg lige optage en lille podcastepisode, fordi nogle gange så handler det egentlig også om at gribe muligheden, mens den er der, mens energien er der, og heldigvis så har jeg mikrofonen herhjemme-agtigt.

Så det føltes bare så godt og naturligt at bare gribe fat om mikrofonen, og så gå i gang med at optage et afsnit. Og apropos, at jeg skal til Schweiz ned til min kammerat, så skal han arbejde alle dage, mens jeg er dernede. Og jeg havde egentlig bare valgt at tage fri, mens jeg var dernede. Men jeg har simpelthen valgt, at i stedet for bare at ligge hjemme på sofaen og vente på, at han får fri, så har jeg åbnet op for flere sessionstider torsdag og fredag. Det vil sige, det er den 24.

April og den 25. april, der har jeg to hele dage, hvor der er plads til sessioner. Så jeg har simpelthen bare valgt at, igen det her med at tidsoptimere. Jeg elsker at tidsoptimere. Så hvis der sidder nogen med lyttebøffer på, og tænker, jeg kunne godt tænke mig en session torsdag eller fredag, så rækker I bare ud. Der er i hvert fald rig mulighed for at kunne få en session enten torsdag eller fredag, den 24. Eller 25. april. Så jeg tænker, nu tænker jeg, at det her var dagens afsnit.

På trods af, at jeg fløj lidt rundt i emnerne og måske ikke talte så meget om guidekontakt, som jeg egentlig håbede på, at jeg måske ville gøre. Så håber jeg alligevel, at der har været noget læring og noget, som I har kunnet bruge til noget i det, som jeg har sagt. Og ellers så er jeg også, ikke fordi jeg er ved at løbe tør for emner faktisk, fordi jeg har egentlig en hel liste med 10-15 emner på noter i min telefon.

Men hvis der sidder nogen og lytter med derude, som tænker, at I har nogle gode emner, som jeg kunne bringe op, så send dem på mailen, fordi jeg tager hellere end gerne imod en masse gode emner fra folk, som lytter med, som kan give mig gode idéer til, hvad jeg kan snakke om. Så det er I mere end velkommen til. Og så bare en lille servicemøde, delt sig i forhold til Aarhus og Lysethus. Så kommer jeg derop den 7. maj fra 19 til 21 og holder et foredrag, hvor det er muligt at købe min bog.

Så jeg elsker, at jeg altid siger det var dagens afsnit og så ender jeg alligevel med at tale 7 minutter mere så nu tænker jeg, at det var det og så vil jeg bare ønske jer alle sammen en fantastisk dag og så lyttes vi ved. Music.