#59 Sjæl vs. Ego

Loven om tiltrækning. En podcast til dig, der ønsker at tage dit liv til nye højder, hvor drømmen kan blive til virkelighed.

Opskriften er simpel. Hvad du tænker, skal du få. Så hvis du ligesom mig ønsker et liv på toppen, er du kommet til det helt rigtige sted. Mit navn er Frederik-Greter Fuglsang, pilot og spirituel rådgiver. Det er mig, der er jeres vært, og jeg vil tage jer med til et sted. Music. Hvor alt kan lade sig gøre. Hop ombord og spænd sikkerhedsselen, for din rejse starter lige her. Hvad er det? Hvad er det, der er det,

der er det? eller om vi skal give plads til dem begge, eller ja, står der en af os, der har skrevet noget ned på papir i dag. Så vi tager det bare som det kommer, ser hvor samtalen fører os hen, og prøver så vidt muligt at drage parallelt til nogle af de ting, der sker i vores eget liv, eller også er sket i vores eget liv på et eller andet tidspunkt.

Sådan så vi forhåbentlig finder en masse jordnære forklaring og eksemplificering, som alle kan gå ind og lære noget af, eller se på, og få noget viden med, eller implementere i eget liv Ja, fordi jeg ser jo lidt podcasten som en moderne måde at tolke på noget, som egentlig er mange tusind år gammelt Fordi den spirituelle livsfilosofi, den er jo ikke ny, men på en måde, så kunne jeg godt tænke mig, at vi sådan nyfortolker den.

Sådan så vi får den gjort til et menneskesprog, sådan så jer, der lytter med, kan forstå det på sådan lidt mere jordenært plan, sådan så det også bliver, kan man sige, spiseligt og ikke for abstrakt. Sådan så vi får nogle fysiske, jordiske, moderne, danske metaforer på noget, der er sådan lidt fluffy æretil. Jeg får lige lyst til, Frederik, når du siger det her.

Det er jo ikke noget, vi har snakket om, men jeg ved jo, der kommer sindssygt mange nye lyttere til hele tiden, og det kunne jo meget vel være, der er kommet nogle nye lyttere med lige nu, til den her gang.

Så nu siger du jo selv det her med, at den spirituelle praksis eller livssyn er jo ikke noget, der er nyt, og det er noget, der går mange, mange tusinder år tilbage. Men vil du ikke prøve at sætte et par ord på, hvorfor er det egentlig, at hvor har du dine indsigter fra?

I forhold til at sidde i det her studie og tale med mig, jeg er jo sådan jordenær, mor og menneske, der er på sådan en form for spirituel rejse, og som arbejder aktivt med loven om tiltrækning, og har gjort det et par år nu, men hvor har du alt dit fra? Ja, altså, vi har jo været lidt inde på det før, og jeg vil sige, jeg har jo aldrig rigtig læst bøger.

Jeg er ikke sådan en kæmpe fan af at læse bøger, så er det jo sådan egentlig sjovt, at jeg har skrevet en bog, men jeg er ikke sådan en mega fan af at sætte mig ned med en bog og læse mig til viden. Så jeg vil jo våge at påstå, at 95 procent af den livsfilosofi, som jeg praktiserer, det er en, som er kommet til mig i mine drømme, som er kommet til mig på en måde, hvor den bare har været en del af mit DNA, fra jeg blev født af. Så det er egentlig svært at skulle sige, den kommer derfra-agtigt.

Den har bare været der altid, og været sådan en fast mekanisme inde i mig, som jeg bare har efterlevet. Og så er det jo først efter, at jeg blev voksen-agtigt, du ved, sådan 15, 16, 17 år. Der er det sådan blevet noget, hvor jeg lige pludselig er blevet tvunget til at sætte ord på, hvad er det egentlig, du laver, Frederik, og hvor har du den viden fra?

Og det var der, jeg begyndte at føle mig, ikke anderledes, men anderledes på sådan en måde, hvor jeg tænkte, ej Frederik, det du gør, det du ser, det du mærker, det er altså ikke noget, alle ser eller mærker. Ja, så det er sådan en... Ja, jeg har jo været så heldig at få lov til at være redaktør på din bog om lov og en tilstrækning, som er ude nu.

Og når du har skrevet udgangspunkter for bogen, så har jeg jo så også været inde og efterprøve nogle af tingene og undersøge anden litteratur, gammel litteratur osv. Og det interessante er jo, at jeg ved jo netop, at du er autodidakt. Altså de samtaler, vi har her i podcasten, du svarer bare for dit hjerte fra et sted inde i dig, altså din sjæl, for din viden, du har med dig.

Men det er det er viden det er teorier på en eller anden måde, der resonerer rigtig langt tilbage i tid og som resonerer med rigtig mange spirituelle mennesker og som er underbygget for forskellige, forskellige steder så det er bare, sjovt det her med, at du har det bare iboende og det er jo også interessant at snakke om, især i den her episode hvor vi skal tale om ego vs.

Sjæl og det er jo også her hvor jeg tænker at, Vi kan jo lige så godt slå fast det her med, at du tror jo også på, at vi er en sjæl i en krop. Ja, jeg ser jo også meget spiritualitet som noget, der er fleksibelt, og som ændrer sig over tid. Og ikke, at det sådan skal handle om religion, men religion er jo også mange tusinder år gammelt. Men det er jo nogle helligskrifter, som er blevet skrevet på papir, og som den dag i dag stadig bliver efterlevet, som var de skrevet for 2.000 år siden.

Hvor jeg ser mere spiritualitet som noget, hvor man anerkender og accepterer, at som tiden går, så ændrer tingene sig også. Samfundet ændrer sig. Det at være menneske ændrer sig. Så den måde, vi forholder os til verden på, ændrer sig også. Så det var også noget, jeg kunne mærke dengang, da jeg kom i spirituelle fællesskaber, da jeg var meget ung, 14, 15, 16 år.

Der var der jo mange gavede spirituelle ældre kvinder, som jo på en eller anden måde ville have mig til at være spirituel som de var på, hvor jeg bare sådan det er jo ikke sådan jeg er spirituel så det er lige så meget en accept af at ting ændrer sig og man kan faktisk godt gøre, religion moderne, man kan gøre, spiritualitet moderne så det passer til det at være menneske i dag, 50% rationelt 50% spirituel tror jeg du siger og det peger jo lidt i retning

af den her, hvor man kan godt justere til det sådan, så spiritualitet passer til en moderne livsførelse, en moderne livsstil. Og jeg tror også, det er vigtigt at snakke om det, netop i en episode som den her, som hedder Ego vs. Sjæl, fordi sjæl, hvad er det? Hvem er vi?

Og hvad tror vi egentlig på? Der er mange ting her, men de to begreber, Ego versus sjæl er noget, som du super hurtigt kan koge ned til noget håndgribeligt, til noget, du kan mærke i maven. Så det er noget, som selv hvis du ikke er spirituel, så giver det også mening at lytte med til en episode som den her, fordi det jo egentlig også kan sådan... Ja, altså der er mange elementer af det, som bare er bevidsthed og menneskelig

udvikling, har jeg lyst til at sige, selvudvikling. Jeg vil sige, at alle kan jo lidt med. Så lader vi bare være med at kalde det for spiritualitet, så kalder vi det for menneskelighed. Fordi spiritualitet, det er jo god karma, gode intentioner, behandle andre mennesker med respekt, det er jo bare menneskelighed. Så lad os kalde spiritualitet for menneskelighed også, fordi så dem, som stejler lidt på spiritualitet, de vil kunne være med, fordi vi så bare kalder det for menneskelighed.

Og sjælen kan vi jo bare kalde, altså ego versus, hvad fuck har du lyst til? Så der er jo mange måder, hvorpå man kan finjustere ord til noget, der gør, at det passer ind i et moderne liv. Ego versus dig. Ja, hvad har du lyst til? Fordi det er det sjæl går ud på. hvad fortæller din mavefornemmelse, der du har lyst til at gøre med dit liv? Okay. Fedt, fedt. Lad os gå i gang. Nu har vi også snakket syv minutter om... Ja, men andre vigtige ting. Ja, hyggesnak. Ja, lige præcis. Det skal også være

hyggeligt, jo. Det skal det jo. Vi skal hygge os. Det skal vi. Men Frederik, ego versus sjæl. Prøv lige at lave en kort opridsning af egoet og en kort opridsning af sjælen. Ja, og igen, jeg har nævnt det mange gange før, men her kan vi faktisk bruge yng og yang igen, at det er yng, det hvide, yang, det sorte, en perfekt balance imellem, kan man sige, sjæl og ego. Men jeg vil sige, udgangspunktet for os mennesker, når vi bliver født, det er, at vi er 100% egoistisk.

Altså en baby, der kommer til verden, og indtil de er, jeg ved faktisk ikke, hvor gammel, det kan godt være, du ved det, Hanne, men måske 3-4 år-agtigt, de tænker jo rigtig meget bare på mig, mig, mig. Altså jeg skal have mad, jeg skal sove. Hvis der er en anden baby, der sidder med noget legetøj, som en anden baby vil have, jamen så går de jo hen og river det ud af hånden, fordi det er sådan, jamen jeg vil jo have det her legetøj.

Altså de har svært ved at sætte sig ind i et andet menneskes behov, fordi det bare er dem selv. Og så i takt med, at man går fra at være baby til, at man lige så stille bliver ældre og ældre og ældre, så kommer sjælsaspektet ind i billedet. Så i grove træk kan man sige, at alle babyer minder om hinanden, Og det kan man jo ikke rigtig se. Men de har det samme basale behov, hvor de ikke rigtig strider ud på personlighed endnu. Altså lige til at starte med, så er de meget det samme-agtigt.

Men så lige så stille kommer sjælsaspektet ind i billedet. Man begynder at finde ud af, hvad man er god til, hvad man er dårlig til, hvad man har lyst til. Man begynder at få drømme og visioner for fremtiden. Det har en baby jo ikke. Det er meget sådan lige nu og her. Så sjælen kommer til at fylde mere... Jo ældre du bliver, så lige pludselig bliver man den barnlige sjæl, der mener, at alt kan lade sig gøre.

Jeg vil gerne være det her. Jeg vil gerne gøre det her. Man tror på, at det kan lade sig gøre. Men så er min erfaring så, at når vi når, det er jo lidt generalisering, men når vi så når måske i 16, 17, 18 åragtigt, så begynder egoet lige så stille at tage over igen. Men vi begynder lige så stille at tvivle på nogen af de ting, vi mente kunne lade sig gøre som barn.

Vi er ikke så barnlige i vores tankegang længere. Vi tror ikke så meget på, at ting kan lade sig gøre på samme måde, som da vi var barn. Man begynder at få en anden form for rationel sans eller et ego, som igen tager over. Og pludselig bliver sådan, er du nu sikker på, at det kan lade sig gøre? Er du nu sikker på, at du er god til det? Så det er der, hvor når vi så har mærket yderpunkterne, altså total ego som baby.

Total sjæl, når vi er barn, fordi der tør vi at drømme stort, alt kan lade sig gøre, så er det, når vi bliver teenager, unge voksne, at det er sindssygt vigtigt, at vi finder tilbage til det standpunkt, der hedder, nu har man mærket begge modpoler, du har mærket ekstrem ego som baby, og du har mærket ekstrem sjæl som barn. Så finder man midterpunktet, hvor både sjæl og ego får lov til at fylde lige meget.

Giver det mening? Ja, det giver rigtig god mening, og jeg tror, at det, som jeg ser som udviklingspotentialet i at kende til begreberne ego og sjæl, og den, lad os bare kalde det sådan en kamp eller mangel på harmoni og balance, der nogle gange kan være mellem de to punkter, det er, at det kan hjælpe en til at være bevidst omkring, hvor er jeg hen lige nu? Der er ingen tvivl om i takt med, at jeg bliver ældrere nu.

Jeg har et meget stort ønske om at være mere i min sjæleside end i min egoside, fordi egoet på en eller anden måde går ind og bliver det, der meget hurtigt kan tage over. Det er egoet, der går ind og er de negative ting. Det er din præstationslyst, hvor du gerne vil vise andre, at jeg kan gøre det her, jeg er god. Hvor sjælen er, at jeg gør det her, fordi det er godt for andre. Eller jeg gør det her, fordi det gør en forskel.

Men hvor at, ja, på en eller anden måde, så er det en meget vigtig balance, fordi der, hvor der er rigtig sjovt at være, det er, når du lever efter din sjæl på en eller anden måde. Men det er selvfølgelig klart, at du bliver nødt til at have dit ego, som jo også kan ses lidt som en rationel sans med. Det skal bare ikke gå ind og være dominerende for de valg, du træffer i dit liv.

Ja, lige præcis, fordi man kan sige, hvis vi sådan skal kigge på sjælsaspektet, så er det den barnlige side af os, vi har, når vi sådan er børnagtigt. Der tør vi jo nærmest at drømme om, jeg vil være præsident, jeg vil være. Altså de der kæmpe, kæmpe store ting. Astronaut. Ja, altså de ting, hvor man sådan tænker, ja, det kan der så gøre, men det er lige at sigte lidt højt.

Så det er der, hvor, at hvis forestil dig, at man som voksen, 30-40-årig, lever 100% sjæleligt, så vil man faktisk måske komme til at sigte en lille smule for højt.

Så det er der, hvor det her med, at egoet kommer ind, den rationale side kommer ind, sørger for ligesom at sige, fordi jeg tænkte nemlig også astronaut, da jeg var barn, så jeg trak den lidt ned, og så var jeg sådan pilot, så vi tager den lige en lidt lavere højde, så der får man også sådan, det rationale aspekt indover, for ligesom at få det ned på et niveau, hvor det også er opnåeligt, på sådan et, ja, et knap så fluffligt plan, altså kan man sige det på den måde,

det kan man vel godt, fordi jeg kan jo ikke lide hverken at udelukke sjælen, eller egoet, fordi hvis vi lader egoet fylde 100% i vores liv. Så følger vi det liv, som der er samfundsmæssigt. Så følger man det, den retning, der er med, at du skal tage en uddannelse, du skal gøre det og det og det og det, du skal have et hus, du skal have to børn, du skal have en hun, du skal have en Volvo, du ved.

Så følger man alt det, som der ligesom skjult i samfunds-DNA ligesom ligger latent på sådan en måde, der gør, at man ikke følger det, som man har lyst til. Man følger det, som samfund mener, man har lyst til. Fordi egoet siger, jamen det er jo det sikre. Det er jo det, som samfundet er bygget op af. Så er du en del af flokken. Du er en del af flertallet.

Ja, det giver, altså fordi det er jo den, vi også kender, det er den, som andre også kender, det er den, som man kan se på en eller anden måde, hvor det sjælige aspekt, det er det, du kan mærke inde i, og på en eller anden måde kan jeg godt mærke, jeg har jo bare haft en instruktiv forventning om sådan, at okay, jeg har levet meget ego, men nu skal jeg bare være i sjæl, og så skal jeg være meget derovre, Men det er jo også, måske også lidt ala vores episode omkring din indre kritiker,

som vi har lavet, hvor der er også brug for, at den er der. Vi har brug for også, at vores ego er der. Vi skal bare være bevidste om, om det er egoet, der træffer beslutninger på dit livs vegne, eller om det egentlig er dig selv og din sjæl. Jeg har lyst til at kalde sjælen for dig selv. Jamen det er det jo faktisk. Det er dit DNA på et sjælemæssigt plan, der gør, at du er dig. af, fordi din sjæl har ligesom en programmering i, hvad din styrke, din svaghed og din lyster ligesom er.

Så, men altså jeg vil jo sige, spiritualitet er jo virkelig egoisme på højt plan. Det, hvis man sådan skal pensle det ud på den måde, fordi det er jo sådan hokus pokus dig selv i fokus, dig selv først før andre. Lidt ligesom det, man siger i en flyvemaskine. Husk at tage din egen ildmaske på først, før du hjælper sidemarkeren. Fordi hvis du hjælper sidemarkeren først, så er det faktisk ikke engang sikkert, at tidmarkeren når at få sin ildmaske på, før du selv er død, og så dør i begge to.

Så spiritualitet er. Totalt egoisme i forhold til, du skal have fokus 100% på dig, før du har fokus på andre. Så jeg vil jo sige, Altså jeg elsker jo egoet, fordi egoet er også det eksekverende element. Det er det element, der gør, at egoet forholder sig til tid. Egoet forholder sig til det samfundsmæssige med deadlines og alle mulige forskellige ting, hvor sjælen er mere sådan, åh, jeg har alt den tid i hele verden, jeg skal bruge. Det har man fra et universelt perspektiv, ja.

Men på et jordisk plan, så har du altså ikke alt den tid i verden, du har brug for. så er du simpelthen nødt til at få sat det i system, der hedder, du kan ikke bare møde ind, når du har lyst. Forestil dig at være styret af sjælen. Du møder ind på arbejdet, når du føler for det. Altså sådan, det vil jo være farligt, fordi så vil jeg møde ind klokken 12. Så det er jo sådan, hvor egoet siger, jamen der er nogle rammer her,

vi er nødt til at efterleve. Der hedder, du skal møde ind klokken 8. Så egoet gør det mindre fluffy, mere systemagtigt, Og sjælen gør det meget abstrakt, meget fluffy, meget sådan nogle gange på et plan, hvor man faktisk ikke kan forholde sig til det, fordi det bliver sådan... Ja, man gør, hvad man har lyst til, og det kan man ikke altid i dagens Danmark.

Der er man også nødt til sådan lige at placere sig i. Vi bliver nødt til at have det rationelt med, og jeg har lyst til lige at knytte en kommentar til det, du sagde med, at det er 100% rendyrket egoisme. Det forstår jeg godt, når du siger det. Jeg forstår det nu, og det forstår jeg jo blandt andet på grund af din bog. Fordi det er hokus pokus dig selv i fokus. Men det gør du jo hele tiden med de rette karmiske oversager.

Altså du gør det fordi, at når du har dig selv i synk, når du har dig selv med og den rette balance mellem ego og sjæl, så er det også der, at du er i stand til at være noget for andre. Så det handler om, at du skal løfte dig selv op, for at kunne løfte folk omkring dig, mennesker, ting omkring dig op også. Ja, det er det.

Så det er igen den her perfekte balance, sådan en linedans, der gør, at man skal forestille sig, at man har sådan en pind over skuldrene med en spand på hver side, hvor den ene spand er ego, den anden spand er sjæl. Og så forestille dig, at du har 4 kilo sand i ego-spanden, men du har 0 kilo sand i sjæl-spanden. Det ville være sindssygt svært for dig at skulle holde balance, når du vil med garanti falde ned af den her line.

Så det skal hedde to kilo i den ene spand, to kilo i den anden spand, fordi så har du sådan et balancepunkt, der gør, at du ikke vælter, at du ikke snubler over dig selv, eller det at være styret af egoet eller sjælen. Så vi kan også vente rundt og sige, fire kilo i sjælspanden, nul kilo i egospanden, så vælter du også, du vælter bare på en anden måde. Ja, så du bliver mere langtidsholdbar, når du formår, og kan komme længere frem, når du formår at balancere det.

Det er jo selvfølgelig bare hele tiden med at finde ud af, at der må godt, ikke fordi der ikke må være lidt ubalance, Og det må der jo gerne, men jeg tænker, at det gælder bare om at finde harmonien i det, så det gælder om at blive ved med at justere balancen på en eller anden måde. Det må godt tippe lidt, men der skal være harmoni i det, og du skal vide, hvad er det, jeg arbejder med lige nu. Jeg har prøvet, og hvis vi skal se på, hvornår kan man konkret mærke, at der er en ubalance.

Jeg tror, mange mærker det nok i et parforhold, for eksempel, at man er i et parforhold, hvor man troede, det var her, jeg var tryg, Det var det her, jeg havde brug for. Når du står i det, så er du sådan, Gud, jeg valgte ham jo kun, fordi han var lækker, og det er, at han har intet andet at komme med. Jeg ved ikke, om der er mange, der står i den privilegerede situation. Men nej, eller i erhvervsmæssige konstellationer, hvor man kommer til at sige ja til et job.

En mand, det er igen det mig selv, kommer til at sige ja til et job, fordi du bliver smigret, og fordi du gerne vil have lønforhøjelsen og alle mulige andre ting, selvom du godt ved, at det arbejdsområde, du skal arbejde med, måske ikke lige er det, der giver dig allermest god energi.

Og der har det jo ingen tvivl om, når jeg takker ja til den stilling, så er det jo mit ego, der går ind og siger sådan, åh, det kunne også være lækkert med den her økonomiske tryghed, det kunne også være lækkert med det og det og det. Og det har også været lækkert, det har også været rigtig godt, og det er jo nu, hvor jeg er hoppet ud af det, men hvor alle mit egos behov, alt det med en fast løn, økonomisk stabilitet, sikkerhed, tryghed. Det er jo væk nu. Alt det rare.

Til gengæld kan jeg mærke, at jeg udlever noget, der hjælper andre. Jeg udlever min sjælsmission. Jeg har tid til at være redaktør på din bog. Jeg har tid til at lære forældre en masse om, hvordan de kan hjælpe deres baby og selv og alt muligt. Jeg har aldrig oplevet, på en eller anden måde, større ro, altså større glæde, større nærhed, end jeg gør lige nu. For trods af, at de ting, der gør mit ego tilfreds, de er der ikke lige nu. Og det burde være en kæmpe stressfaktor.

Men det er det faktisk ikke. Men jeg har mit ego med mig, og jeg tjekker ind i det også for at sikre selvfølgelig, at tingene kan fungere på et lavpraktisk jordisk niveau. Der skal betales terminer, der skal betales vuggestue, der skal alle de her ting, som skal være på plads. Ja, så man kan godt kortvarigt være i 100 procent tjæl, men man kan også kortvarigt være i 100 procent ego.

Og især hvis man så er en husstand, så kan man sige, at den ene kan godt være 100 procent tjæl, og den anden kan være 100 procent ego. Det er faktisk også okay, fordi så er man sådan modpolerne, altså lidt mand-kvinde også, yin-yang, på den måde, at man er kontrasterne. Ja, det er ikke sikkert, at man holder det ud så længe, men jeg ved, hvad du mener. Ja, men man siger jo også modsætninger mødes,

så man kan få det til at fungere. Men ofte når der er modsætninger, så er det også der, hvor der er det største potentiale, men det er også der, der er det største risiko for, at tingene går rygende galt. Så det er igen også sådan, at begge potentialer er i kontrasterne. Så det er igen også det her med, fordi især når man springer ud, som du har gjort som selvstændig, så er det jo sådan, at man er i sjælsaspektet, fordi nu udlever du det, din sjæl har lyst til.

Altså, du har brugt de rammer, som dit ego elskede, for at føle det, som din sjæl brænder for og har lyst til. Og så er det der, hvor man selvfølgelig ikke skal være i sjælsaspektet, altså år efter år efter år efter år, og hvor egoet godt må komme ind en gang imellem og så sige, hallo, er du nu, altså burde der ikke snart ske noget?

Fordi det kan også blive en motivationsfaktor, at egoet kommer ind og skaber en motivationsfaktor og siger, der er en deadline, der er en bagkant, nu skal du også til, og nu skal du. Så kan man bruge det som en god faktor til også at få benzin på tanken. Og blive handlekræftig. Og der er jo ingen tvivl om, altså ja, præcis, det er jo egoet, der er langt hen ad vejen, synes jeg, også styrer din handling.

Og som vi har talt om mange gange, Frederik, og som du også, det er dit hovedfokus i bogen, i den her magiske formel i bogen, tænk det mærke, det modtagte. Du kan ikke lave nogen af de tre elementer i formlen for lov og tiltrækning uden handling. Du bliver nødt til hele tiden at være klar. Og det er jo ikke fordi, at der ikke er noget handlekraft, tænker jeg, over i sjælsperspektivet.

Men det er jo på en eller anden måde ego-delen, der går ind og er handlekraftigere, som går ind og gør dig i stand til at tage nogle skridt og beslutte dig for noget og komme dig ud af. Og det er super vigtigt, hvis du vil have hele sjælsdelen til at virke positivt for dig. Ja, for det har vi også snakket om i nogle af de andre episoder. Mennesker har så meget fokus på at slukke egoet og det er bare pissefarligt altså det er faktisk farligt at slukke for egoet fordi det bliver simpelthen for.

Øhm jamen jeg ved ikke engang hvad jeg skal kalde det jeg får fornemmelsen af at det er ikke langtidsholdbart du kan være i det kort vej men pludselig begynder der at komme en usikkerhed op i dig fordi sjælen er ikke særlig god til sådan, tidsplaner når vi snakker virksomhed den er ikke særlig god til forretning hvor egoet er meget noget for noget-agtigt. Og hvor sjælen er meget mere sådan, nå, energiudveksling, jeg får noget tilbage karma-mæssigt, når jeg gør det her for dig.

Men det kan man jo bare heller ikke føre forretning på. Så der har man brug for, at egoet ligesom kommer ind og siger til sjælen, hallo, du kan altså ikke overleve. Altså din fysiske krop kan altså ikke overleve, hvis du bare siger, at det kommer tilbage til mig som god karma en dag. Der er det nødt til at hedde noget for noget-agtigt.

Hvis nu vi skal være over i egosiden, hvis vi lige hopper derovre et øjeblik, så er der jo på en eller anden måde også, der er en form for vippe over i ego-området. Altså gode elementer i ego og dårlige elementer i ego. Kan man sige det sådan? Ja. Kan du prøve at pinpointe det, hvis vi står en masse mennesker og tænker sådan, hvor er jeg i? Er jeg konstruktiv lige nu? Altså, hvornår er der faresignaler over på ego-siden? Hvornår blinker det rødt?

Det er, hvis egoet går ind og bliver ved med at sige, at du ikke kan finde ud af det. Du er ikke god nok. Du er klam, du er ulæg. Altså alle de her forskellige tanker, som ikke er konstruktive, men hvor der ligesom i sætningen ligger en konstatering. Du er ikke god nok. Så vil jeg hellere være sådan, hvorfor er du ikke god nok? Kan vi få nogle sætninger fra egoet på, hvorfor jeg ikke er god nok?

Så kan man jo kigge ind i sådan, om det er netop ting, som egoet har ret i, fordi jamen vil du springe ud som psykolog for eksempel, og så egoet siger, du er ikke god nok? Jamen det er da klart, hvis du ikke har en psykologuddannelse. Så det handler hele tiden om at se, i stedet for bare at tage sætningen til sig, jamen også for eksempel, hvis egoet siger, at du er klam, jamen hvorfor er du klam? Nå, du har ikke været i baden i dag, jamen så er du faktisk klam.

Så det handler hele tiden om, når man får de her konstateringer, som ikke er konstruktive, så skal vi have gjort den sætning til en konstruktiv sætning, sådan at vi kan mærke ind i, jamen hvorfor er du klam? Og så, ja. Ja, så det, ja. Ja, jeg tror, jeg forstår. Du er bare, ja, ja, ja. Det er underlig sammenligning, men altså nogle gange de der ekstreme sammenligninger eller metaforer, det er nogle gange dem, der sådan ligesom sådan lige, nå ja, det giver faktisk mening så, fordi...

Nogle gange kan det være meget godt lige at sætte et ekstra streg under. Jeg talte med et tidspunkt, og det er lige en lille side note, men det må vi jo godt lave, fordi det er jo vores podcast. Ja, vi bestemmer sig. Nej, det var i forhold til målsætning, hvor der var en, der sagde, at det var i Ami-Jane podcast, men hun sagde, at hvis du har et mål om, du gerne vil løbe, jeg vil gerne være sådan en mor, der begynder at løbe. Okay, fint nok.

Ja, det kommer du sikkert ikke særlig langt med. Du bliver nødt til på en eller anden måde at sætte dig et tydeligt mål. Og så sagde hun sådan, okay, så sætter du dig et mål, jeg vil gerne begynde at løbe to gange om ugen. Eller to kilometer vil jeg gerne kunne løbe. Så sagde hun, der er meget stor risiko for, at hvis du sætter dig sådan en helt ordinært mål, som er opnåeligt, så kommer du til at ikke nå det. Men prøv at tage dit mål og gang det med 10.

Og så det der er dit mål. Så jeg er sådan en mor, der gerne vil kunne løbe 20 km om ugen. Okay, så må jeg hellere komme i gang. Altså hun sagde, hvis du har et mål, så prøv at mange dobbelte. Fordi så vil du lige pludselig opleve, at dit rigtige mål føles meget mere opnåeligt, og du begynder at opføre dig, som om du skal nå det store mål.

Så derfor kommer du også til at nå dit oprindelige mål. Det her var bare lige en eller anden form for sådan teknik, som jeg lige tænkte, at der nok er mange, der også kan bruge her. Jeg ved ikke lige, helt, hvad den passer ind i Sjælø, Ego vs. Sjælø, men nu er det i hvert fald delt. Jo, det tror jeg faktisk, ja. Ja. Fordi, altså, ofte når vi snakker om det her med at opnå noget og følge noget, jamen, så er vi nødt til at bruge nogle metaforer, som kan måles og vejes.

Det kan penge, det kan løb, det kan de her faktorer, hvor vi sådan kan sætte det i system. Når løb ud og siger, at du har løbet 10 kilometer, så ved du, du har løbet 10 km. Så det er en god måde også at få sat, kan man sige, et fysisk element på, hvordan vi kan måle og veje nogle ting. Fordi der er nemlig spirituelt set, så er der jo nogle ting, vi bare ikke kan måle og veje. Det er en indre følelse, som er sådan lidt, hvor meget vejer den, hvor lang er den, det... We don't know.

Men det føles sådan her. Ja, så der kan det være sådan lidt mere svært, og uhåndgribeligt, ja. Ja, det er rigtigt. Men der er ingen tvivl om, at egoet kan virkelig gå ind, hvis det bruges rigtigt, og hvis vi ikke lader os opslue af negativt ladet ego, så kan egoet jo virkelig være en drivkraft til at gå ind og hjælpe os med at forløse vores sjællige side.

At problemet er, hvis egoet er ubevidst, problemet er, hvis det kører på autopilot, og at det på en eller anden måde er det, der styrer vores retning, så kommer vi meget hurtigt til kun at være i ego og glemme hele sjælsdelen. Så har vi vores villa, vores Volvo, og det er en XC90'er eller whatever, men det havde vi egentlig ikke rigtig brug for. Det var bare det, vores ego lige synes, vi havde brug for. Det, vi egentlig havde brug for, var at have et meningsfuldt arbejdsliv.

Nå, øvr, men det kan jeg ikke nu, fordi afdragende på min leasede Volvo er kæmpe. Så nu har jeg kommet til at spænde ben for min sjælige rejse. Det er som, altså fordi der, hvis du bad mig lige nu om at vælge, jamen Hanna, hvad vil du helst, sjæl eller ego? Altså jeg vil vælge sjæl der, hvor jeg er lige nu, fordi det er der, det er der, hvor at glæden, altså den der virkelig sådan, nu står jeg her på jorden med mine to ben livsglædeagtigt ligger, derovre i sjælsperspektivet.

Du skal bare ikke frasige dig egodelen, Du skal bare bruge din ego-del fornuftigt for at kunne leve i dit sjælsperspektiv og ikke lade ego-delen løbe af med dig i en forkert retning. For jeg tror jo på, at du kan godt følge dit sjælskald og få den kæmpe Volvo, hvis det er det, du drømmer om. Så på en eller anden måde, så gælder det jo om bare at tøjle det og være bevidst omkring, hvor meget magt har det. Ja, fordi især hvis man kigger på forretningsmennesker, de er jo virkelig styret af egoet.

De er mega gode til at tjene penge. De er mega gode til at skabe den der ydre succes. Men pludselig så er de midtet af alle de penge, de har. Midtet af al den succes, de har. Og så står de lidt på toppen og er sådan lidt... Jamen, så mangler de faktisk det sjelsmæssige aspekt. De mangler relationerne, som blev fejet til side, fordi de bare var ego, ego, ego.

Mine behov, ikke andres behov. Man er måske blevet en person, der er svær at holde ud, fordi man bare har, altså man har altid formået at få det til at handle om ens selv eller ens forretninger, et eller andet af den stil. Så der er jo virkelig at være...

Bevidst omkring, fordi ja, du kan sagtens opnå den der Volvo og den store vilde og alle de her forskellige ting, men så skal du bare mærke ind i, kommer du til den succes, de penge, på grund af egoet, eller kommer du til den succes og de penge, fordi du arbejder med det, du drømmer om som sjælen, ligesom er sådan, wow, det her, det skal vi, det føles godt i mig.

Altså det rigtig dejlige liv i min optik, det kommer jo efter, du har stået, altså ikke fordi du behøver at komme det op, men den en forretningsmand, der er kommet til at stå helt ensom og på toppen, og som derefter også formår at selvudvikle sig og komme ned i sin sjæl.

Fordi hvis du er rigtig, rigtig smart, så hvis du har opnået alle de her ting, så har du faktisk også opnået tit en likviditet, en frihed, som gør, at du kan begynde ret hurtigt, altså hurtigere at bevæge dig over i din sjælsperspektiv. Og det er jo her, de rigtig interessante historier ligger, synes jeg.

Det er, hvor vi formår, og det kan godt være, at man er kommet der til via Eko i starten, men det er derovre, hvor de virkelig interessante at historier om mennesker også ligger tit, fordi de har været helt ude på den ene yderpol, og så hvis man kender til penduleffekten, som vi også har en episode omkring.

Så har du sikkert efter den der tur, hvor du har stået op på det der bjerg, med alle dine penge og helt alene, så har du sikkert bevæget dig helt over i sjælsperspektivet, og nu skal den bare have kun på missionen, og så lander du et lækkert sted midt imellem. Og det er her, hvor der virkelig er noget at komme efter, synes jeg.

Ja, og det er jo også en af de ting, jeg mærker hos mange af dem, jeg arbejder med også, at de har været så fokuseret på egoet forretning hele deres liv, og pludselig bliver de sådan, det lyder for, kan jeg da sige, ekstremt af sjæle-aspektet.

Så lige pludselig skal de gennemfinde sig selv, og de skal gøre nogle helt andre ting, end de nogensinde har gjort før. Apropos det her med, at man er mega egoistisk som barn, får sjælet det barnlige aspekt, når man er det lille barn-agtigt, så på samme måde som voksen kan man også komme ind i aspektet, hvor det hedder ekstrem ego, til at man pludselig bliver ekstremt sjælelig. Og så skal man helst gerne finde tilbage til balancepunktet igen, når man har været ude i begge yderpoler.

Og det er fint nok at være i begge yderpoler. Du må godt være styret af egoet ind. Ja, i perioder i dit liv, du må være styrer af sjæl i perioder i dit liv, men det handler meget om at mærke ind i, at når det kommer til stykket, så skal det være en ligelig portion ego og sjæl. Ja, men Frederik, jeg tror, at medmindre du har mere, du vil tilføje omkring, hvordan det skal udføres i praksis eller sådan, jeg tror, det er meget mere at have bevidsthed om, at der findes de her to yderpoler.

Ja, det er jo sådan lidt et afsnit, som måske også afspejler penduleffekten en lille smule. Men hvor vi så bruger penduleffektet som sjælego. Så det er noget, der egentlig skal mærkes, fordi lige præcis når det kommer til ego og sjæle, så er det ikke noget, hvor vi over mikrofonerne her kan give en opskrift på, altså sådan, det er sådan her, det er, det er sådan her, det eragtigt.

Der er det noget, det skal mærkes ind i. Men jeg vil sige, man kan egentlig godt inddele ego og sjæl i følelser-agtigt, hvor egoen er de her trælsefølelser, som frygt, vrede, med sundelse, jalousi, kederlighed, de her følelser, som bare kan betegnes som negative følelser. Og så kan man sige, at sjælsfølelserne er positivitet, optimisme, lykke, glæde, alle de her positive følelser.

Så jeg tænker til jer, der lytter med, så kan man godt fra et rationelt perspektiv finde ud af at dele op, altså hvilke følelser er gode følelser, hvilke følelser er dårlige følelser, og så kan man sætte et label på, der hedder ego-boksen og sjælsboksen. Og så kan I mærke ind i, har du flest positive følelser, har du flest negative følelser, så kan man i grove træk på en måde sige, hvad man er styret mest af. Om det er sjæl eller ego, der fylder mest i en.

Det giver god mening. Jeg håber i hvert fald, at det, at vi lige havde den her samtale, Frederik, kan inspirere nogen til lige at dykke den lidt mere ned i, hvad de drives af.

Fordi jeg tænker, at når vi lykkes et sted og lande et sted, hvor vi er flertal af mennesker, der er drevet af sjæl eller et sted midt imellem, og på en eller anden måde et harmonisk sted, så tror jeg også på, at vi bliver i stand til at løfte hinanden og på en eller anden måde bevæge os mod et mere rummeligt og lækkert sted at være, har jeg lyst til at sige. Ja, helt sikkert. Men Frederik, mange tak for igen at inspirere og dele ud.

Jeg elsker faktisk altid selv at lytte til episoderne efterfølgende for at mærke ind i, hvad det egentlig er, vi har talt om. Og så må vi jo se, om der er brug for en opfølgning. Men ja, tak fordi du lige delte det, du havde om det her emne. Jamen, selvfølgelig. Og apropos det her med at lytte til afsnit, jeg lytter jo også altid til min egen afsnit. Gør du det? Ja, jeg lytter også. Taler jeg træls? Taler jeg hurtigt? Taler jeg sådan, så bare lige for sådan noget.

Fik jeg sagt øh tusind gange igen? Det synes jeg, det lærte vi... Øh, det lærte vi... Der havde vi sådan den indre kritiker på bagen. Men der måtte den også være der. Fordi det er da ikke fedt at lytte til en episode, hvor der bliver sagt øh 67 gange. Det er da mega irriterende. Ja, det er rigtigt. Så der havde vi lige vores indre kritiker på efter de første tre episoder. Ja, hvor vi var sådan. Sådan udvikler vi os jo hele tiden, og det er jo egoet, der går ind og gør,

at man nogen godt kan skamme sig lidt også, over hvad man har præsteret. Er det det? Ja. Men ved I hvad? I gør det allesammen pissegodt. Så nu synes jeg, at vi skal lukke ned for i dag, Frederik, og bare sige, at jeg glæder mig allerede, til vi skal samtale igen i studiet næste gang. Det glæder jeg mig også til. Ha' det godt allesammen. Hej hej. Music.