#18 At Dvæle Ved Fortiden

Music.

Velkommen i studiet. Tusind tak, Frederik. I dag er det jo mig, som har valgt et emne. Nu er det næsten som om, at du vælger et emne hver gang. Det er det jo ikke, men i dag er det mig, der har stået for emnet, og det er at dvæle ved fortiden. Så det kom sådan lidt til mig, det her emne, fordi jeg kan jo se et mønster, som går igen hos mine klienter, hvor at fortiden på en eller anden måde stadig påvirker dem den her dag i dag.

Så vi skal snakke om det her med at dvæle ved fortiden, og hvordan at dvæle ved fortiden kan påvirke vores nutid. Og jeg synes, det var sådan et spændende emne, da du bragte det op, fordi det er jo noget, det er meget nemt lige at forstå, hvorfor det er, det går ind og påvirker ens nutid. Når du så skal ind og arbejde konkret med dig selv, så er det en noget sværere øvelse, fordi tit så er der jo en grund til, at vi dvæler ved fortiden, eller også så gør vi det ubevidst.

Ja, lige præcis. Og du beskrev det så fint ved, at du sagde, at det er at leve livet i datid. Ja, det var den første tanke, jeg fik, da du nævnte emnet. Ja, og det er det jo også, fordi når man dvæler ved fortiden, så lever man jo igennem. Altså når jeg tænker at dvæle ved fortiden, så er det jo ikke nødvendigvis negativt.

Så kan det jo også være positivt i den forstand, at man ser tilbage på nogle ting, som på en eller anden måde var så godt, at man den dag i dag ville ønske, at et bestemt arbejde eller en bestemt relation var ligesom dengang. Det der, du beskriver der, det er jo følelsen af nostalgi, vil jeg faktisk kalde det. Det her med at se tilbage på noget, der var så godt i en periode, at du... Altså, og problemet med det er så, at det du eventuelt formentlig prøver at gøre, det er at genskabe det.

Fordi den her nostalgiske følelse i dig er virkelig noget, du godt vil opleve igen. Og det er jo der, at det går ind og bliver et problem, hvis du prøver at genskabe det, du havde, men ikke bare nyder godt af det, du har oplevet. Ja, og man kan jo sige, at nostalgi og at dvæle ved fortiden, der er vel sådan en eller anden hårdfin grænse, der gør, at nostalgi er jo egentlig...

Det er jo okay, tænker jeg. Det er jo at mindes gode tider, hvor at nostalgi jo på et eller andet tidspunkt kan blive usundt, fordi at man bliver besat et eller andet fra fortiden af, hvor at man prøver at genskabe det i vores nutid. Og hvis vi skal prøve sådan, gør det her emne konkret, Frederik, fordi vi skal jo hele tiden prøve. Gør det sådan, at vores samtaler i det her studie, de opstår jo bare ud fra det, vi lige har lyst til at tale om.

Men vi vil jo rigtig gerne hele tiden prøve at skabe en samtale, der giver værdi for dem, der lytter med derude. Hvad er det for nogle udfordringer, du oplever, at nogle af dine klienter står med, fordi de tager udgangspunkt i det, der har været? Ja, altså jeg kan prøve at tage udgangspunkt i en situation med en klient, jeg havde for små 14 dage siden, hvor hun slog hovedet i muren hele tiden, når det kom til parforhold.

Der var hele tiden denne her følelse af, at der var ikke noget, der lykkedes for hende. Hun kunne ikke finde en kæreste og alle de her forskellige ting.

Men så kunne jeg fra et universelt, spirituelt perspektiv se, at det er fordi, at der var nogle ting, hun ligesom i forhold til det her med at dvæle ved fortiden, hvor at hver eneste gang hun mødte en sød fyr, så var der nogle, kan man sige, perspektiver fra fortiden til en fyr, hun havde der, hvor at når hun så mødte en ny fyr, så var det hele tiden den her følelse af, at han er ikke ligesom ham, og alle de her forskellige ting.

Så hun prøvede, kan man sige, at projektere den her fortid med den her bestemte fyr over i en nutidig relation. Så for hende så var det jo at slå hovedet mod muren igen og igen og igen, Igen, fordi at hun jo dvælte ved fortiden på en måde, hvor hun prøvede at skabe det billede med den her person fra fortiden i nutiden. Og det kan jo bare ikke lade sig gøre. Altså, når den person er ude af livet, så findes der jo ikke en ligesom ham, så derfor vil det aldrig blive det samme i en ny fyr.

Og det er jo nok noget af det her, der beskriver, hvad nostalgi kan gå ind og gøre, hvis du ikke får brugt det rigtigt, eller brugt styrken i det nostalgiske, kan man sige. Det her med at tage noget godt for noget, man har oplevet. Jeg synes, man kan lave sådan en form for formel på det, der hedder sådan, du har en oplevelse, du tager noget læring ud af det, og så skal du videre, og det er det, der skaber din udvikling.

Det er ikke ligefrem sådan en matematisk formel, kan man sige, men altså det her med at sørge for at være meget opmærksom på, at den oplevelse, du har haft, den viden erfaring, du har fået, den skal du bare være glad og taknemmelig for. Og i stedet for at prøve at genskabe den, eller sige, det var bare sikke nogle tider, det var, så skal du prøve at dykke ned i, hvilke dele af det, elementer af det, var det, der gav mig den her følelse indeni, og tage den læring med dig videre.

Men ligesom tage det ud af den konkrete kontekst, eller hvad man kan sige, fordi den kommer ikke til at komme tilbage. Og du er jo ikke, som du var dengang. Han er ikke, som han var dengang. Eller hvad det nu kan være. Så på en eller anden måde kommer det... Altså det er lidt... Ja, det kan sgu ikke lade sig gøre, at genskabe en til en det, du havde, fordi noget har ændret sig siden dengang.

Ja, lige præcis. Så det er jo netop også det her aspekt med, at når man dvæler ved fortiden, så er det jo fordi, at man på en eller anden måde stadig hænger fast i nogle ting fra dengang af. Så sket er sket, og derfor er det også en faktor, hvor man skal prøve at tage det gode ud af den her konkrete situation fra fortiden, og så eventuelt prøve at se, hvordan man kan genskabe de her energier, der var på det her tidspunkt ind i nutiden.

Det giver rigtig god mening, når du sådan omdanner det til energi og faktisk, fordi når du står i en bestemt situation, så har du jo en eller anden følelse indeni, og det er jo den, man skal gå efter at genskabe, men ikke ud fra det konkrete. Nu taler vi jo selvfølgelig også om det, som om det er positive ting. Altså vi har haft et godt forhold, vi prøver at genskabe i nutiden.

Men jeg går ud fra, at det dine klienter, det som rigtig mange oplever, hvor rigtig ofte vil være faktisk dårlige oplevelser, altså fra fortiden, som de så trækker med sig i nutiden, og hvor det ikke er alt det her med, at de prøver at genskabe det, men de prøver tværtimod at undgå det, og derfor er der alle mulige ting, de forestiller sig ja til, siger nej til, som er med den forkerte intention.

Intentionen her er at undgå at havne i samme situation, hvor det, de egentlig har brug for, er at arbejde sig mod en situation, de gerne vil have. Jamen 100%, fordi jeg tænker også det her med, altså vi skal også ind på de her aspekter af, at dvæle ved fortiden i 80% af tilfældene er negativt lavet. Altså hvor der er nogle energier i at dvæle ved fortiden på en måde, hvor det ofte er, altså det har sådan en lidt negativ genklang.

Og det er også det, jeg vil sige i de fleste tilfælde, når jeg møder klienter, så er det også på en negativ måde, man ligesom forholder sig til sin fortid, sin bagage på og i tale sætter sin nutid i datid. Så det er også der, det er en lille smule farligt, fordi jeg ofte hører folk også. Sige ting som, ej, hvor er det synd for mig, ej, det var træls, at det her skete, og fordi det her skete for mig i fortiden, så kan jeg ikke det her.

Så skal jeg aldrig gøre det her igen, for det gik galt sidste gang. Ja, og så bliver det sådan noget, hvor man også får en stillestand i livet, og så går folk i panik, fordi vi mennesker hæder, at der er stillestand. Så det er sådan en kombination af, at vores fortid kan tynge os så meget, men alligevel så dvæler vi så meget ved fortiden, at vi ikke kan udleve vores nutid, fordi vi ikke tør at springe ud i ting, fordi vi har haft det ene nederlag

efter det andet. Vi har ikke lært af det et eller andet i den stil. Alt det, vi taler om her, kan jeg jo godt på en eller anden måde mærke, egentlig bare leder frem til det her med at leve i nuet. Det er jo noget, som vi to også har talt en del om faktisk, Frederik, hvor hvis vi skal prøve at sætte en begreb på det, så har jeg sådan skrevet ned her på min blog sådan, prøv at zoome ind på din tidszone. Altså, stil dig selv det spørgsmål, hvilken tidszone er jeg i lige nu?

Fordi hvis jeg bare skal bruge min egen situation, mit eget liv, det kan jo være en kæmpe udfordring at formå at være i nuet. Og jeg implementerer sindssygt mange ting fra tiden, der gør, at det skal være lettere for mig at være i nuet. Jeg går en tur i min skov, som min skov, det lyder så fint, Vestskoven.

Ja, som jeg kører forbi alligevel, når jeg skal på arbejde. Jeg går en tur hver morgen stort set, hvor jeg oplever jo også, at det nogle gange, selvom jeg rammesætter så meget, nu er det tid til at være i nuet, nu skal du ud og dufte i skoven osv., så er det svært for mig nogle gange at være i nuet, selvom jeg har sat tid af til at være i nuet. Og det er jo bare for at fortælle, at det er faktisk ikke så nemt, som det lyder.

Og hvis du så samtidig også skal prøve at slippe alt muligt bagage, der tynger dig. Men jeg må bare sige, målet må være at være i nuet med alt, hvad det har, og ikke alt, hvad det har. På en eller anden måde, så gør det det mere konkret at bare sige, at jeg står her lige nu. Hvis jeg prøver at skære alt væk, i forhold til fx at tage en beslutning, hvad vil jeg så gøre her? Ja, og jeg ved ikke, hvordan oplever du, hvad er folks største faldgruppe, når de prøver at arbejde med det her?

Det er, at de tror, at de kan tigte ihjel. Altså, så de ved, at der er noget fra fortiden af, som de skal forarbejde, noget de skal tage stilling til, konfrontere i sig selv. Men fordi de ved, at det kommer til at gøre ondt i en kort periode, så vælger de at... De ved jo ikke, at den er kort, nødvendigvis.

Nej, men enten så er det, at man tager stilling til noget nu, konfronterer det nu i sig selv, og så har man måske lige 14 dage 3 uger en måneds tid hvor de her følelser bluser op i en men det er en meget bedre metode at gøre det på den måde at have 14 dage en måneds tid hvor tingene måske er knap så fede ind i en fremfor at det er noget der skal påvirke en de næste mange mange år fordi problemet er at hvis du ikke konfronterer din fortid og ligesom accepterer og indser okay der er

noget her jeg stadig hænger mig fast i fortidsmæssigt Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018, jamen så er det, det kommer til at påvirke dig, altså indtil den dag, du ender i graven. Så det er meget bedre at tage tyrene ved hornene, og det har vi jo også snakket om, at spiritualitet, det er jo at konfrontere, og det er at tage tyrene ved hornene, på en måde, hvor det kan være angstprovokerende.

Og hvis man gør det, jamen så har man bare lige den her periode på 14 dages tid, en måneds tid, hvor at følelserne bluser op på en eller anden måde. Jeg plejer egentlig at sammenligne det med, at hvis en metaformæssigt har en slede, og vi skal op ad et højt, højt bjerg. Hvis vi ikke har noget, der tynger os fra vores fortid af, så er sleden tom, så derfor er det også let at trække den her slede op ad bjerget.

Men hvis der er noget, som tynger os, hvis der er noget fortidsmæssigt, energimæssigt, som tynger os, så forestil dig, at når du har lige noget uforløst med en fyr på et tidspunkt, som du stadig dvæler med, eller hvad man siger, hedder det det? Og dvæl med fortiden i forhold til en fyr, jamen så sidder han på kælken. Så er der måske noget karrieremæssigt også, hvor du ser tilbage på noget, hvor det skulle have været på den her måde, eller givet det var sådan i dag.

Og så har du også lige en karriere, der sidder på kælken. Og så forestil dig, hvordan du kigger op mod bjergetoppen, trækker kælken, men hvordan kælken lige pludselig har fået to faktorer på kælken, som jo vejer noget, der gør det endnu hårdere at trække den her kælk op ad bjerget.

Så der skal man sådan stoppe op, vende sig rundt, kig hvem fuck sidder på min kælk, og så konfrontere de personer og situationer, og så sige, okay, der er noget her, jeg skal tage mig af, så jeg kan smide de her fortidssituationer. Eller personer af kælken, så kælken bliver lettere, og så kan man trække den op ad bjerget. Nu skal kælken fandme rømmes. Nu skal de losses af.

Ja, og det er jo faktisk et meget godt billede, fordi det, der sker, når du er på vej op ad bjerget først, jeg går ud fra, at der er sne på bjerget, du er på vej op i et godt travl, det vil sige... Det kræver faktisk også, det føles som om, det kræver noget af dig at stoppe op, vente om, kigge på den her kælk, kaste dem af, og så komme i gang igen.

Fordi du er jo faktisk stadig på vej mod dit mål, så det kan bare blive en rute, der er meget, meget nemmere at tage, og som kan gå meget hurtigere, men på en eller anden måde kræver det lige et offer, altså at du stopper op i starten og går ud af det, der er vant for dig. Ja, altså vi mennesker, vi hader stillestand. Så hvis der bare er en eller anden form for fremskridt, som der jo er, hvis du trækker en kælk med to personer på kælken, så er der jo en form for fremskridt.

Men de her fremskridt, de er bare hårde at tage. Så derfor er det jo netop at stoppe op, og sindet hader stillestand. Men den her stillestand, det er det, der skal til de her 14 dage i en måneds tid, hvor følelserne så lige kan komme frem, fordi at du konfronterer de personer og situationer, som er på kælken. Og så er den her stillestand her, men så når man skal begynde at gå igen, og så sætte sin kurs med kælken, så er kælken jo lige pludselig lettere, og så kan man få mere fremdrift end før.

Det er jo ret abstrakt tale, men i mit hoved giver det ret god mening. Det er meget abstrakt, det kan jeg godt det. Ja, det er det, men det er egentlig også relativt konkret, fordi på en eller anden måde kan jeg næsten forestille mig, når jeg kigger sådan omkring mig, hvordan nogen har så meget lort på deres kælk, at de faktisk bliver trukket tilbage af det også.

Så de er sådan, nu tager jeg et skridt mere, og så går de et skridt, og så bliver de trukket tilbage, og så skal de stå og trække vejret lidt, og nu er jeg klar, og så prøver de igen, så når de to skridt fra, og så bliver de trukket tilbage. Så der kan være forskellige mængder mursten, dårlige personer på den her kælk. Ja, og så kan man jo også sige, at vi mennesker så, vi vil give skylden til noget andet.

Altså når vi har svært ved at trække den her kælk op ad bjerget, så vil vi mennesker finde en grund til at give alt andet skylden end det, der er på kælken. Ej, det giver så god mening. Så er den ikke lige blevet smurt ordentligt. Så er der også tøst snæ, så er der iset overflade, så er ikke de rigtige sko på. Så kom der også en, der gik meget hurtigt forbi mig, som var en kæmpe idiot. Ja, så det... Alt muligt. Det kunne jeg faktisk godt forestille mig,

at du har regnet. Så man tror ofte årsagen til, at livet kører lidt af sporet, at det er, altså man kigger alle de forkerte steder. Jamen det giver så god mening. Alle de forkerte steder. Det giver, ej, jeg hader cellet virkelig. Ja, det er altid dig og din bagage, du skal kigge i først, og ikke noget af det, som der kan man sige udspiller sig omkring dig. Fordi det, som udspiller sig omkring dig, det udspiller sig på baggrund af det, du har på din kælk og det, du har i din bagage.

Men det er den her konstellation, hvor vi sådan skal have vendt rundt på, hvad skal vi kigge på først for at få løst? Det her-agtigt. Stop med at kigge på andre. Stop med at kigge på omstændighederne. Vent dig. Kig på din kælk. Ryd op på den og begynd at gå igen. Ja, fordi forestil dig den her kælk, der bare har de her mennesker på sig, eller på den her kælk, og så at du bare har det fucking hårdt. Og så begynder du at kigge på de andre omkring dig.

Så vil der være et irritationsmoment rettet mod de her mennesker. Men irritationsmomentet er jo ikke på grund af de mennesker. Det er fordi, du har det hårdt lige nu. Fordi at du kæmper, trækker den her kælk op. Har det hårdt. Lad være med at snakke til mig aptigt. Jeg får lidt en idé, Frederik. Kunne det ikke være lækkert at have en anden trækhest med sig, så man står tom? Altså få dig en body i det her.

Jeg tænker, hvis du står der med din kælk, det kan selv være ret svært lige at se, hvad der ligger af lort på sin kælk. Men hvis nu du får dig en anden kælkemakker, og så hjælper I hinanden med at kigge på hinandens kælke, Og netop også prikke lidt til hinanden og sige, fik du nu ryddet ordentligt op på den kæld? Og på en eller anden måde få en indlede, hvor I kan hjælpe hinanden i det her.

Jo, det ville man sagtens kunne gøre. Så er det bare vigtigt, at den person, som hjælper med at trække ens kæld op, er på en frekvens, hvor den person også har nogle indsigter, der gør, at man kan se de her ting fra fugleperspektivet. Eller så får man et syn på, hvem der er på kælken fra samme synsvinkel, som du egentlig også går og kigger med.

Så der ville man så kunne sige, at det kunne være professionel hjælp, det kunne være psykolog, psykoterapeut, en spirituel vejleder, det kunne være forskellige fagfolk, hvis man kan kalde det det, som kunne være med til at få metoderne til at stoppe op og kigge på kælken. Ja, eller en i sit netværk, hvor du kan mærke, at det er bare så vigtigt det her med, at du kan mærke, at det er en, der ikke kommer til at se forkert på din kæld.

Altså det skal være en, der formår, altså helst en, der står lige lidt højere op på bjerget faktisk, end du selv gør med en kæld, der er noget lettere. Det vil være optimalt. Lige præcis.

Men prøv om ikke andet at åbne op for det, altså se. Altså, be om hjælp til den her konkrete opgave, ukonkrete konkrete opgave, og se, hvad I sammen kan se. Og så, fordi det er bare lige for at sige det her med, at instinktivt, så vil vi rigtig gerne blive ved med at kæmpe op ad det her bjerg med den tunge kælk. Så det er bare lige med, og muligvis kan det være nødvendigt lige at få en med, der ser på din kælk sammen med dig.

Ja, lige præcis. Og det er jo også det her med, at kelten er jo et mere fysisk, tungt, jordisk, håndgribeligt bevis, eller et eksempel på, at det kan man forholde sig til. Man kan forestille sig tyngden ved at trække en op ad et bjerg og alt det her. Men så er der bare den her mentale tyngde, der også findes, som vi ikke kan se, som vi måske heller ikke kan føle, som vi måske heller ikke lige kan komme i tanke om, hvor jeg egentlig kommer fra.

Så der findes, kan man sige, tyngder på forskellige aspekter i livet, hvor det her med at dvæle ved fortiden, jamen der er bare et aspekt her, hvor det foregår på et så ubevidst plan, at det kan være rigtig svært at se selv, fordi det er på sådan et abstrakt energimæssigt plan. Og hvordan, Frederik, finder jeg så ud af, om det er noget, jeg gør? Altså, er der en eller anden teknik eller en måde, som du vejleder folk i at mærke efter, hvor det er, deres faldgrupper er?

For jeg tror bare, det er sindssygt svært at mærke det selv. 100%. Og der vil jeg også sige, at en af de første ting, man skal gøre, det er, at man skal tracke sit tankemønster for de sidste måneder, og for nogle mennesker vil jeg sige, det er nærmest år. Ej, det lyder altså lidt uoverskueligt. Kan man ikke gøre noget andet? Nej. Eller det kan man sikkert godt, men det har jeg bare ikke erfaring med. Nej, så bare kom med det.

Ja, så jeg vil vejlede folk til, at hvis man tænker rigtig meget i datid, og man tænker rigtig meget i ens fortid, så er det fordi, at der er noget, ens sind vil tænke tilbage på, fordi det har været mega godt, eller mega skidt, eller fordi man dvæler ved fortiden på en måde, hvor ens sind og bevidsthed er mere i fortiden, end den er i nutiden.

Så hvis man tænker rigtig meget i et aspekt af livet i fortiden, om det så er kærlighedsmæssigt, er det en ven, man har mistet, er det karriere, en virksomhed, der er gået konkurs, jamen så er der helt sikkert noget at hælde der.

Få det forløst, konfronteret og spurgt sig selv, hvorfor tænker jeg så meget over den her situation, som udspillede sig for to år, tre år, fire år siden. Hvorfor gør jeg det? Så er det helt sikkert, fordi der er et eller andet der, som man skal have pakket ud, så man ligesom kan komme videre i kapitlet. Giver det mening? Jeg sidder lige og tænker, at det jo heller ikke er nyt det her. Der er ingen tvivl om, at det her er noget, som vi mennesker gør.

Og det er jo også værdifuldt tit, altså det her med at rendre det, der var, fordi at det har vi fået noget læring af, og vi har oplevet det, og det har været en del af vores liv. Det vigtigste er det her med ikke at lade sig definere, er det efterfølgende i forhold til ens handling, og tænker jeg, i forhold til ens energiniveau. Og nu vil jeg lige komme med et lille citat, faktisk, som jeg fandt, fordi jeg synes, det siger det så godt, det her med, at det er noget, vi har gjort i mange år.

Og det er vores gode gamle danske digter, Piet Hein, der faktisk har lavet et rigtig, rigtig fint digt omkring netop det her med at leve i nuet. Og det er jo også bare for mig, når Piet Hein siger det, så er det altså noget, der er værd at tænke over. Og han siger det her. At leve i nuet er livets teknik, og alle folk gør deres bedste. Men halvdelen vælger det nu, der gik, og halvdelen vælger det næste.

Og jeg synes, det var så fint, fordi det viser bare det her med, at hvis ikke vi er rigtig gode til at leve i fortiden, så er vi mennesker sindssygt gode til at leve i fremtiden. 100 procent. Og det er jo også uoverskueligt. Altså, fordi det, jeg kan mærke, er det rigtige at gøre, det er at leve i nuet. Det er også det, Pete Hines siger, vil jeg sige. Og han siger det, at du siger det. Så det må være godt.

Et godt tegn, tænker jeg. Og det er bare ikke særlig nemt, fordi at en ting er, at vi formår at frigøre os fra fortiden.

Det, der ligger der. Ej, så er det også fedt at begynde at arbejde med fremtiden. Ja. Og hvad tænker du så, når vi begynder på det, Frederik? Ja, altså, der tænker jeg jo meget. Altså, tænker du sådan i forhold til det her med fremtiden? Ja, fordi det er jo heller ikke nutiden. Måde at blive god til at være i nuet, fordi jeg gerne vil være god til at skabe. Altså, at være her i livet lige nu, det er det, der er det rigtige, føler jeg.

Altså, når det kommer til det med det fremtidsmæssige, der laver jeg jo meget af det her, der hedder kontrolleret dagdrømmeri. Hvor jeg giver mig selv lov til at bruge fem minutter om dagen. Det er ikke altid, at jeg bruger fem minutter om dagen. Men fem minutter på, at nu skal jeg bygge min fremtid op energimæssigt. Hvor jeg kigger på uret, så er klokken halv elve for eksempel. Og så er det fem minutter over halv elve, så er det der, at så skal jeg stoppe med det her kontrollerede dagdrømmeri.

Fordi så skal mit sind ikke være mere i fremtiden. Men den tid, jeg har været i fremtiden, har været konstruktiv og opbyggende. I en forstand, hvor jeg kun har haft gode, opbyggende tanker for det liv, som jeg ønsker i fremtiden. Så at sætte tid på, man må også gerne være i fortiden, altså det har jeg heller ikke noget problem med. Problemet bliver, at hvis du er i fortiden i for lang tid.

Altså hvis du er i fortiden fire timer om dagen, så vil jeg være sådan lidt okay, så skal vi lige have sat nogle rammer inden for, at du kun er i fortiden ti minutter om dagen for eksempel. Fordi der kan være så meget guld at hente fra fortiden, hvor vi kan lære så meget på så mange fronter, hvor det vil også være forkert at sige, jamen du skal ikke være i fortiden.

Fordi det vil også være lidt ligesom det her at lægge låg på fortiden, der så gør, at når jeg skal bare videreagtigt, ja, men Men nogle gange, så kan fortiden være med til, at du kommer ekstra godt videre, når du på en eller anden måde lærer noget fra fortiden af. Så at lave sådan en kontrolleret dagdrømmeri i forhold til din fremtid, og så et kontrolleret tilbageblik, det er faktisk helt okay. Der hvor det ikke er okay, det er jo, at det er så meget, hvis man er det hele tiden.

Okay, men det er jo faktisk meget fint, fordi det gør det også lidt mere overskueligt, hvis nu vi er nogen, der er rigtig gode til at være meget i fortiden. Fordi det er faktisk ikke så nemt at lige ændre. Altså det kræver, at du ændrer hele dit udgangspunkt for dit mindset på en eller anden måde. Og det her med så at starte med at sige, bliv bevidst omkring, hvilken tidszone jeg er i. Nu er jeg vist i fortiden, nu er jeg vist i fremtiden. Og så være bevidst omkring, at nu tiden er det primære.

Og nu går jeg så lige tilbage i fortiden. Og bare lige lave et lille hvidt flag, der rejser sig i din hjerne, når du hopper tilbage til fortiden. Ja, så det handler egentlig om at gøre noget så uhåndgribeligt og så abstrakt til noget, hvor man får lavet et fysisk billede inde i sit hoved af, hvad er fortid, hvad er nutid, hvad er fremtid, og hvornår er jeg i fortiden, hvornår er jeg i nutiden, og hvornår er jeg i fremtiden.

Så der ligesom bliver sat en skillegrænse op for, hvornår man er hvor. Det gør noget. 100% det er et virkelig godt sted at starte. Fordi når først du har de her kasser på plads, så kan du jo begynde at minkelere med dem, og så lige pludselig bliver du nok også opmærksom på, wow, min vanetænkning er at være sindssygt meget i fortiden. Og så er man heldig at opdage, at man er virkelig god til at være lige her, hvor du er lige nu.

Ja, og så vil jeg jo også sige, at ens vaner og mønstre, og den måde, man møder mennesker på og situationer på i nutiden, det er jo også en effekt af noget fra ens fortid, for eksempel.

Fordi hvis vi skal tage et eksempel fra mit liv af, så havde jeg jo, og det fortalte jeg jo om i et af de andre afsnit, med at jeg havde en fyr i mit liv på et tidspunkt, hvor at efter han havde overfaldt mig fysisk på gaden og spyttet på mig og sådan nogle ting, der fik jeg sådan et moderat travme for ham, der gjorde, at hvis jeg mødte, jeg var for eksempel på en date med en fyr, som lige pludselig smilte som han gjorde, Så fik jeg sådan et sus igennem kroppen,

hvor jeg nærmest følte, at jeg var væltet ud af sengen, eller følelsen af, at jeg fik sådan et trauma, der ligesom blev vækket til live, hvor jeg tænkte, hvorfor fuck sker det her i min krop, fordi det var så vild en reaktion, hvor så begynder jeg jo at tracke sådan ned, fordi jeg tænker, okay, hvis min krop den reagerer sådan her i denne her situation, fordi denne her person smilte, som han gjorde.

Så må det være, fordi der er noget fra fortiden af, som jeg stadig dvæler ved, som jeg ikke har fået forløst eller konfronteret helt efter bogen. Det har jeg så nu, men på det tidspunkt, der var jeg bare sådan, der er noget her, jeg skal tage hånd om, fordi hvis min krop, den reagerer, som den gør på den her måde, fordi en person smiler, altså så var jeg sådan lidt, så er der et stort problem.

Så er der noget at arbejde med der. Og der fandt jeg jo også ud af, fordi der brugte jeg lige de her 10 minutter tid, på at gå tilbage i fortiden, og så fandt jeg ud af, okay, det kom fra ham af, når han smilte ligesådan. Okay, så traumet opstod, fordi jeg blev spyttet på, overfaldt på åben gade, så har jeg fået et trauma for ham, der så gør, at mit sind prøver at drage paralleller hele tiden, til noget i nutiden også, hvis jeg så møder mennesker, der opfører.

Ja, et uskyldigt smil, som jo egentlig var venligt lavet, men det blev jo til et vækket trauma. Og heldigvis for dig gjorde det jo så ikke formentlig, at du forlod daten skrigende, fordi du tænkte, at han virker ubehag i mig, ham her, uden at dykke ned i, hvad det var. Men der er faktisk mange forskellige områder i livet, hvor det her gør sig gældende.

Jeg har en bekendt, der har været, hvis man kigger på de helt nære konkrete tilfælde, en bekendt, der har været med i et harmonikasammenstød engang, og har fået et alvorligt piskesmæld af det, og har været meget hårdt ramt af det sidenhen. Hvor jeg tror, at der gik jo fem eller seks år, før hun fjernede blikket fra bakspejlet, når hun kørte bil. Hun kiggede konstant i bakspejlet, når hun kørte bil.

Og det, der var paradoxalt, det var jo, at hun var meget tæt på at være involveret i flere ulykker, som hun selv var skyldig i, fordi hun havde så meget blik på bakspejlet, at hun helt seriøst glemte at kigge fremad.

Så kender i den her situation, at man kører mod det røde lys, og man skal til at bremse for bilen foran, der holder stille, men man har stadig også blikket på bakspejlet, fordi at den der store varevogn bagfra kører lidt for hurtigt mod en, har den nu styr på det, hvor hun var lige ved at køre ind i mange biler, der holdt foran hende på grund af den episode, og det er meget sådan et lille eksempel på, hvordan det, at hun selvfølgelig

har haft den her kæmpetraumatiske oplevelse, som også har sat sig men i hende, og som har defineret hendes liv. Går jo ind og påvirker hendes handlinger fremadrettet. Og det er helt færre, det er ikke det, jeg siger. Det er så færre, men det er bare ikke hensigtsmæssigt. Jamen, det giver så fin mening, for vi skal jo også huske på, at vi er jo et produkt af vores fortid.

Altså, som vi er i dag, altså den person, som vi er i dag, de tanker, vi har i dag, den måde, vi er overfor andre mennesker på og agerer i forskellige situationer, det er jo et produkt af vores fortid så der kan man enten gøre ens fortid til ens styrke ved at man tænker, yes her har jeg lært et eller andet sindssygt vildt der gør at jeg aldrig nogensinde skal havne i denne her specifikke situation igen eller også kan det gå hen og blive til noget du ved som altså hjemmesøger en

resten af ens liv fordi man ikke har fået den læring ud af det som man skulle have det og så går det hen og bliver sådan en, ja en træls oplevelse i stedet for noget, hvor man tænker, det her har lært mig så meget omkring livet. Hvis vi igen skal drage parallelt til ham fyren, der spyttede mig i ansigtet. Jeg ville ikke have været det foruden. Det lyder vildt at sige. Ja, det lyder mærkeligt. Men jeg ville ikke have været det foruden, fordi den energi,

jeg kom i kontakt med i mig selv, da det her skete. Det var jo den der vrede, som jeg beskrev. Hvor at jeg aldrig nogensinde har været så vred før. Men jeg lod ikke vreden æde mig op. Jeg lod vreden blive til en drivkraft, der gjorde, at jeg fik udrettet så mange ting. Jeg fik udrettet mere på en uge, end jeg havde gjort på et år. Så det er igen også det her med, at den her situation lærte noget om min krop, altså hvad mit sind er i stand til energimæssigt.

Den her vrede blussede op i mig på en måde, hvor det var så vildt, at jeg heldigvis formåede at vende den her vrede til en drivkraft i stedet for. Så selvom jeg blev spyttet på åben gade, lige i ansigtet og skulle pusse mine egne briller, så ville jeg ikke have været det foruden. Det var simpelthen en oplevelse, som har gjort noget ved mig, som den dag i dag stadig gør et eller andet positivt i kroppen på mig.

Ja, det er jo lidt interessant i forhold til det her med, hvordan en oplevelse kan gå ind og give en eller anden læring, der giver noget værdi faktisk. Og det, der er vigtigt for mig at sige, det er jo, at grunden til, at jeg synes, det giver værdi for folk at arbejde med det her, det er jo det her med, at det er jo i hvert fald en ting, der kan være med til at begrænse dig.

Hvis du lever i fortiden eller fremtiden, som ikke den her episode handler om, så er det jo, fordi det går ind og skaber begrænsninger for dig. Og det er jo det, vi skal prøve at få ryddet af vejen. Fordi, hvorfor i alverden skulle vi ikke prøve at gøre det? Fordi der er ingen tvivl om, at det kan virkelig gå ind og styrke dig, så du står styrket tilbage, et stærkere person, uden alle mulige hemsko, på en eller anden måde, synes jeg.

Så det er derfor, jeg synes, det er fedt at snakke om lige præcis det her emne. Ja, fordi jeg tænker lige det her med at dvæle ved fortiden. Der kan vi ikke komme udenom, at det er noget, som jeg tænker, at alle mennesker har gjort i større eller mindre omfang. Så det er også derfor, at det her er et emne, som jeg tænker, at alle lytterne kan tage til sig og lære noget af. Og så mærke efter, at er der noget i min fortid, som stadig påvirker mig den dag i dag?

Og så få det vendt rundt til en positiv ting i stedet for. Og så gør det til et opbyggende element af ens personlighed. Sin tilgang til livet generelt jo. Hvorfor skulle man næsten lade være med det? Det er jo det. Så ja, Hanna, hvad har vi været inde på i grove træk i dag? Skal vi lave sådan en lille opsummering med, hvad vi har været inde på?

Det synes jeg, der var en god idé. Altså, vi har jo været inde på noget af det her med, at mange lever i fortiden, og hvad det betyder for deres nutid, kort fortalt. Og det er noget med at få ryddet op i det. Først og fremmest blive bevidste om, hvad det er, der tynger en, og rydde op i det. Og så skal vi lære at leve i nud. Ja, så det er især det her med at rydde op i ens bagage, lave en eller anden form for forårsregengøring i ens rygsæk, finde den gamle madpakke frem og få den smidt ud.

Sådan så rygsækken bliver lettere, og man ikke har noget, der ligger deromme og mugner og påvirker en på et negativt plan. Lige præcis. Og vi har også været inde på det her med, at det kan være en rigtig god idé det er at få en ping-pong-body i det, hvis du vel og mærke kan finde den rette til at hjælpe dig i det. Fordi at det her, der er ingen tvivl om, at det her er et af de områder, hvor der er rigtig mange ubevidste faktorer, der spiller ind.

Så det vil sige, at der vil være mange af de her ting, tænker jeg i hvert fald, som kan være svære at identificere for den person, der står med lige præcis de her udfordringer. Så det er i hvert fald noget, som jeg selv godt kan lide at gøre brug af, og få noget hjælp udefra, kan man sige.

Ja, fordi nogle gange så er det altså bare godt at få de rigtige øjne på sagen, eller sådan på ens eget liv, der gør at det er bare fedt at få et frisk pust af en anden holdning eller et andet syn, et fugleperspektiv fra en fugl, der flyver i et lidt større fugleperspektiv eller højere fugleperspektiv end vi selv gør. Altså mange gange, så bruger jeg jo også mine venner og familie til ligesom at få dem til at se på mit liv med andre briller.

Og det gør bare noget ekstra at få en anden holdning eller et eller andet på ens fortid, der gør, at man bare bliver mere bevidst. Altså man bliver bevidsthedsgjort på en anden måde. Ja, og det at du er klar til selv at lave det her sanity check på dig selv, og så sørger for også at fortælle det lidt ud til dem, der jo omgiver dig med det, synes jeg i hvert fald. Så kan I lave det her med sådan en tidszone-tjek en gang imellem.

Måske også, når du kommer ind i venneflokke eller sådan noget, hvor det lige pludselig går op for dig, hvor meget I taler om det, der har været, i stedet for det, I går med lige nu. Det synes jeg i hvert fald også er noget, man godt kan opleve i forskellige relationer, at.

Der bliver rigtig meget nostalgi i det, som også kan være værdifuldt selvfølgelig at tage med sig, men hvor det også bare tit er fedt og mere udviklende på en eller anden måde at få taget fat i det, der fylder lige nu og her, fordi det er det, du kan ændre noget ved. Ja, så er det også vigtigt, jeg tror, at lytterne skal prøve at spørge sig selv, om de er typen, der gør sig til offer for det liv, du udsætter en for, eller om de er typen, som finder en læring i alt det, som livet udsætter en for.

Fordi jeg oplever ofte, at folk godt kan have sådan lidt en, og det lyder jo forkert at sige en offermentalitet, fordi det er jo ikke sagt på en måde, hvor jeg peger fingre af nogen, eller siger, om du skal bare komme op på hesten, du skal bare videre. Men der er ofte den her følelse hos folk, hvor man tænker sådan, hvorfor skete det her for mig?

Hvorfor det ene, det andet og det tredje? hvor at det er helt okay at have den her offerfølelse til at starte med fordi selvfølgelig når der sker nogle ting i ens liv, hvor det bare går ned ad bakke, så er det også okay lige at sætte sig ned og så tænke sådan, fuck, altså hvad fuck er der lige sket heragtigt men det er også bare vigtigt, at man ikke bliver i den her offerrolle, fordi hvis man bliver i offerrollen, så gør man jo sig til offer for livet igennem flere år,

som bliver til årtier, som bliver til en bitterhed, når man bliver ældre, fordi at man føler, at livet bare har behandlet en fucking lort. Pisse dårligt. Ja, jeg føler, at vi bander meget i den her. Ja, det kan godt være, men det er også fordi, det er noget møg at lide i fortsætning. Jamen, det er det.

Men jeg vil sige, det der gør, at det måske kan være lidt svært for mig, at tale dybt omkring, Det besvær, der kan ligge i det her med at leve meget i fortiden, det er, at jeg i hvert fald, når jeg selv skal sige det, er det omvendte af det. Jeg siger ikke, at jeg er god til at leve i nuet, det er noget, jeg øver mig på, men jeg er sindssygt god til at leve i fremtiden.

Planlægge og ønske mig alt muligt, der ligger ud. Hvor at jeg er, vil jeg selv sige, som en af de personer, der virkelig formår ikke at dvæle i, altså leve i fortiden. Næsten på sådan et niveau, som min omgangskreds tænker. Jeg nogle gange tænker, at jeg er sådan lidt overfladisk næsten. Det er noget af det, som jeg tænker, at det er en af de ting, jeg går op i og viser folk næsten sådan, at jeg altså ikke er overfladisk, eller jeg lader mig påvirke af ting.

Men der er mange eksempler i mit liv egentlig, hvor jeg godt ved, at det burde være noget, som har fået mig ned med nakken på en eller anden måde.

Bare sådan, det lyder altså dødsfald i den nærmeste familie ikke sådan forældre, men vi er sådan en meget lille familie med tanter, onkler og bedsteforældre når alle er samlet, har vi været 13 og nu inden for det sidste halvanden år, nu er vi nede på at være 10 mennesker i den der kerne og der har været sygdomme i den nærmeste familie, alle mulige ting, som er sådan store ting, der gør, at det kan være.

Som gør en ked af det Altså som er noget, der er ude af ens kontrol, og som er noget, du bare bliver nødt til at leve i og leve med og leve af, kan man sige. Det, der altid er et opspunkt for mig, det er ikke at lade det... Altså jeg skal være i det, og jeg skal tage det med mig, men jeg skal ikke lade det præge mig på en eller anden måde. Og det tror jeg bare er lettere sagt end gjort. Jeg gør det bare ikke instinktivt.

Altså jeg ved ikke, hvordan jeg lader mig helt, hvad kan man sige, omslutte af sorg eller sådan noget. Jeg mærker følelsen, når den er der, og jeg prøver at tage det bedste med derfra. Men jeg prøver virkelig helt intuitivt at tage det gode med fra det. Hvad har det betydet i forhold til et dødsfald i familien? Hvad har det betydet i forhold til den relation, jeg så har opbygget med mine

kusiner derigennem for eksempel? Eller med min familie, når vi har siddet der ved sygesengen et andet sted osv.? Og alt det der med, om ikke andet, så tage det gode fokus med fra det.

Ja, lige præcis. Altså bare det der med begravelser for eksempel, der er der jo også nogle steder i verden, hvor der er det jo en fest, når der skal holdes begravelse. De holder fest, de griner, spiller højt musik, danser, fordi de skal fejre, at den her person ligesom har haft et liv.

Altså man fejrer liv der i døden, hvor det jo også er en anderledes måde, vi gør det herhjemme for eksempel, hvor der jo er nogen, der, ja, det er jo egentlig svært at sætte ord på, men sådan synet eller perspektivet eller måden at forholde sig til ting på er bare forskelligt fra menneske til menneske og fra nation til nation på sådan en abstrakt måde, der egentlig er svært at sætte ord på.

Ja, det er rigtigt, og det er jo i hvert fald interessant, hvordan man går til den på forskellige måder kulturelt, men i hvert fald om ikke andet, så kan man jo i hvert fald altid selv sørge for at være ops på, hvordan man selv er i noget, og sørge for ikke at lade sig, hvis man på nogen måde kan, ikke fuldstændig opslue det, der er hårdt at være i. Og så om ikke andet sørge for at være ops på, åh nu er jeg i det her igen,

det er selvfølgelig også tit så fortid og nutid smelter sammen i forhold til du er stadig ked af et tab du har haft det du også er ked af lige nu og her det vigtige er at du på en eller anden måde. Bemærker, er det det der var engang, eller er det det der er nu som fylder i mig ja, lige præcis så det er jo en del af livet Altså meget af det, som vi bliver ked af, frygter, har modstand på, det er jo bare en del af livet.

Det er noget, alle mennesker gennemgår i et eller andet omfang, der bare gør, at vi ikke kan udelukke det fra livet af. Så derfor handler det også om, at vi på en eller anden måde skal få det bedste ud af det. Fordi der er ikke nogen, der er pakket ind i hvad her i livet. Måske børn. Man prøver at skåne dem fra virkeligheden.

Men vi kan ikke komme uden om at på et tidspunkt så når de en alder hvor at de bliver udsat for voksne ting der gør at lige så stille at vil det også blive nogle ting der bliver til deres fortid på et tidspunkt, som kan blive til noget hvor de dvæler ved fortiden så det er bare, Det er en del af livet, desværre. Jamen, det er det, men jo også positivt, og det skal vi også huske på.

Så hvis nu man antager, at man har nogle venner eller nogle børn, der er sindssygt gode eller dårlige til at leve vildt meget i fortiden, så kan du jo heldigvis også sørge for, at de kan tage den der nostalgiske side, hvor du sørger for, at der er en masse gode ting, hvor de så om ikke andet, så kan de prøve at genskabe det i nutiden. Sådan, så det er positivt. Og så prøve at fjerne alle de der tasser lidt dårligt som muligt, som de skal ligge.

Fordi fortiden kan jo være positiv i en forstand, at vi kan forholde os positivt til den, så det bliver til nostalgi.

Så det skal bare ikke blive usundt. Det skal ikke blive en besættelse efter at få det helt konkrete, specifikke fra fortiden. Fordi så bliver det bare umuligt.

Det bliver umuligt. Det bliver umuligt. Og jeg tænker, hvis du kan mærke sådan en, jeg får sådan en følelse af at sige det der ord bitterhed, det tror jeg også kunne være sådan en ret godt lille flag at have på, hvornår du oplever et eller andet følelse i dig, der har noget med fortiden at gøre, bitterhed, det er sådan, så er det jo noget med, at du på en eller anden måde ikke har fået tilgivet, eller på en eller anden måde ikke har fået bearbejdet det, der er foregået,

fordi du skal jo helst, om ikke andet, så nå frem, synes jeg, til en eller anden følelse af ligegyldighed. Ja, jamen 100%. Også man kan jo sige det her emne om at dvæle ved fortiden, det går jo også fint i hånden med tilgivelse for eksempel, fordi så er der helt sikkert nogle ting, hvis vi ser på at dvæle ved fortiden på en negativ måde, så er der noget eller en person, du skal tilgive for ligesom at kunne afslutte det kapitel, så du ikke længere er i fortiden i forhold til det her. Ja, præcis.

Og Frederik, jeg synes egentlig, at vi er kommet godt omkring umiddelbart det her emne, og jeg ved ikke, om du har noget, du lige vil sige, ellers så tænker jeg faktisk, at jeg vil tage dagens lytterspørgsmål. Ja, jeg har faktisk ikke mere på hjerte i dag. Nej, jamen ved du hvad, så synes jeg, at vi skal tage afsnittets lytterspørgsmål, som jeg har fået fra Nina.

Og det var faktisk en ret lang besked, og jeg har ikke fået skrevet den helt ud en til en, så nu prøver jeg lige at sammenstykke lidt her for mine noter. Men i hvert fald så handler det om forældreskabet. Og det er noget med det her med, altså at man står her, og man har alverdens gode intentioner, og ligesom har god energi, og overskud, og styr på det hele, og du er i den rigtige rolle på et rigtigt tidspunkt.

Men så er der bare de her små mennesker, der står med deres behov, og deres små personligheder, som kan være sindssygt spidset nogle gange. De står og skriger dig op i hovedet, de er sultne og sure måske, og så videre. Og selvom du har den her sindssygt gode intention, om at holde fast i alle dine basale grundværdier. Hvordan gør man det så, når man konstant bliver udfordret?

Aflastning? Ej, det lød voldsomt at sige, men det handler jo om, at hun skal have bygget et frirum op, hvor hun kan få lov til at være sig selv, uden at der er nogen, der hiver hende i bukserne og vil have mad eller opmærksomhed.

Så håber jeg virkelig at der er nogle mennesker omkring hende Både hendes mand eller hendes forældre Hans forældre Et eller andet i den stil Som kan sige Ved du hvad vi tager sgu lige børnene et par timer Eller vi tager lige børnene den her weekend Sådan så I kan få noget alenetid Fordi vi kan ikke komme udenom at alenetid er altså der hvor Altså alle mennesker har brug for alenetid Og selvom man har børn der fylder så meget og børn, der skal have opmærksomhed 24-7,

så kan vi ikke komme udenom, at der bare er et helt basalt behov for alle mennesker, der hedder, at man skal have noget tid for sig selv. Så jeg vil sige, mit råd er, at hun skal prøve at se, om hun ikke kan få passet hendes børn, og så lige så stille finde ud af, hvad hun egentlig har lyst til at lave, når hun så har alene tid. Fordi helt sikkert, der vil opstå et tomrum, hvor hun er sådan lidt, lige pludselig tænker hun måske på børnene, selvom hun er alene.

Så det er sådan den her følelse, at hun også skal lære at være i sit eget selskab, hvis hun aldrig rigtig har været i sit eget selskab, efter hun har fået børn. Så det er sådan det første råd, vil jeg sige, til ligesom at... Og det kan hun jo om ikke andet bruge til at få sat ord på det her med, at hun har altså brug for alenetiden. Fordi jeg kan godt genkende det fra mit eget moderskab, altså hvis så du endelig får et fri... Music.