#17 Livets Roller med Hanna

Loven om tiltrækning. En podcast til dig, der ønsker at tage dit liv til nye højder, hvor drømmen kan blive til virkelighed. Opskriften er simpel. Hvad du tænker, skal du få. Så hvis du ligesom mig ønsker et liv på toppen, er du kommet til det helt rigtige sted. Mit navn er Frederik Reter Fuglsang, pilot og spirituel rådgiver. Det er mig, der er jeres vært, og jeg vil tage jer med til et sted, hvor alt kan lade sig gøre. Music. Hop ombord og spænd sikkerhedsselen, for din rejse starter lige her.

Hej, Hanna. Hej, Frederik. Så sidder vi her i studiet igen. Det gør vi. Det er så hyggeligt. Og i dag har vi faktisk valgt et emne, som baserer sig på baggrund et langt lytterspørgsmål. Fordi du kan jo se i mailboksen, hvilke emner der interesserer folk. Og noget af det, der både er gået igen, men også hvor du særlig har fået en lang mail omkring det, det er noget omkring det her med roller.

Og jeg tror, vi begge to var sådan lidt, hmm, roller i forhold til vores eget liv, i forhold til andres liv, i forhold til spiritualitet, i forhold til loven om tiltrækning. Hvor lander den lige? Samtidig er det bare noget, vi støtter på mange gange. Så vi tror også, vi må sådan, lad os prøve at tage en snak omkring det. Også fordi, jeg kan i hvert fald personligt godt mærke, at det faktisk var noget, som fylder noget hos mig.

Ja, så tænker jeg jo også, at det er mega fedt, at vi kan blive inspireret af lytterne til at lave forskellige afsnit om forskellige emner. Fordi at vi jo selv løber tør for ting, vi skal snakke om på et tidspunkt. Så det er rart, at lytterne kan sende noget ind til os, som vi kan blive inspireret af og lave afsnit udefra.

Helt bestemt. Og hvis jeg skal prøve at rammesætte lidt omkring det her med roller. Så det, der resonerede i mig i hvert fald, det er det her med, at jeg godt kan påtage mig forskellige væremåder, måder at fremstå på, afhængig af, hvilken sammenhæng jeg er i. Og på et eller andet tidspunkt, der har du i hvert fald sagt noget til mig omkring, at det er... Der er noget med de her roller, der egentlig er en del af vores livsførelse.

Kan du ikke prøve at sætte et par ord på noget omkring det her med at være et liv, men at have forskellige roller i sit liv? Ja, altså roller er jo baseret på tanker og følelser, som er så abstrakt, at vi ikke rigtig kan sætte ord på det. Så jeg plejer sådan at sætte det op inde i mit hoved på en måde, hvor jeg ser rollerne som forskellige tanke, vi har.

Så vi har sådan en tank med vand, som hedder karriererolle. så har vi en anden tank, som hedder venskabsrolle, og så kan vi have en tredje tank, som hedder noget med familierolle. Så skal man egentlig forestille sig, hvordan man bruger de her forskellige roller i sit eget liv. De fleste starter jo deres arbejdsdag kl. 8, så det er den første rolle, vi påtager os og har på os i otte timer.

Så hvis vi som selvstændige, os to som selvstændige, hvis vi møder ind med venskabsrollen, så vil der ske et afbræk på sådan en måde, hvor vi begynder at give venderabatter, vi begynder at lave vendetjenester. Det kan være, at vi begynder at sælge produkter til en billigere pris, men hvor vi godt kan mærke inde i os selv, at vi sådan, kan vi godt tage den her... Jeg kender alt det, du siger. Det der kan jeg godt mærke. Så jeg, hvad? Ja?

Ja, lige præcis. Okay, god point. Ja? Jamen, så begynder man at give venskabstjenester og blive en ven i sin egen virksomhed overfor alle sine kunder. Og man kan se, når man begynder at sælge sine ting, så skulle man faktisk have haft det dobbelte for det. For ikke bare at gå i nul, men for også at tjene på det. Og så begynder man at løbe hurtigere, fordi der skal arbejdes mere for at tjene mere.

Og så kommer man hjem, og så skal man også lige være en ven overfor sine egne venner. men fordi at, kan man sige, venskabsrollen, den er ved at være tømt i den her tank, så begynder man at tage af forretningsrollen. Ej, okay, okay, pause, pause, pause. Okay, okay, jeg kan allerede nu godt høre her. Okay, så der er noget med, at man har nogle roller, som passer sig til særlige lejligheder.

Så det vil sige, det dur ikke at møde ind på sit arbejde med sin venskabsrolle på, men der skal du så sørge for at tage din arbejdsrolle på. Så det er egentlig ikke rollen, der er problemet. Det er, hvornår du bruger rollen, der er problemer. Ja, og hvilken konstellation du bruger rollen i. Og det er vi ikke altid bevidste omkring, fordi vi tror, vi kan bruge venskabsrollen i alle hensener. Men så går det bare galt. Okay, jeg ser. Det er jo en spændende vinkel på det allerede.

Jeg tror, at jeg helt instinktivt, da jeg hørte, eller da vi begyndte at tale om emnet roller nu her, ser det, så har set det som sådan lidt... Altså lidt uautentisk på en eller anden måde. Det at være et menneske, der har en bestemt rolle i en forskellig konstellation, gør jo på en eller anden måde, at en rolle får lidt en klang af, at man gør noget, der ikke passer til en. Man spiller skuespil, eller på en eller anden måde.

Og grunden til, at jeg synes, det er interessant, det er fordi, at jeg tror, jeg er sådan en form for rollemester. Tidligere har jeg været meget ubevidst omkring det, og nu er jeg meget bevidst omkring, hvordan jeg agerer meget forskelligt i forskellige situationer. Det kan vi tale mere om senere. Men det du siger er, at det ikke er negativt at have en rolle eller hvad, det gælder bare om at tilpasse den. Ja, lige præcis.

Fordi man kan jo sige, at det er jo lidt det her universets spilleregler, og i det her spil, så er der forskellige roller.

Det er et teaterstykke, hvor man er nødt til at påtage sig forskellige roller, alt efter hvilken situation og konstellation man befinder sig i. Der findes jo også den konstellation, hvor vi har en forretningsmand, som jo bare 24-7 arbejder 12 timer om dagen og bare knokler dig ud af at få en forretning, som tjener styrtende med penge, men så mister han sine venner, han mister sin familie, og så står han alene tilbage.

Og det er jo fordi, han har forretningshatten på 24-7, og måske påtager sig den her forretningsrolle, når han så også er sammen med sine venner og sit familie. Så det er også det her med, at man skal virkelig tænke over, hvordan man er som person i de forskellige roller, også når man er på arbejde. Altså, hvordan er du som kollega? Hvordan er du som familiemor, familiefar eller et eller andet af den stil?

Så er det okay at sætte det op inde i hovedet og være bevidst omkring de forskellige roller, der er og man har.

Og hvis vi skal prøve at bryde det lidt ned, fordi det lyder jo umiddelbart ret abstrakt, så kan vi jo prøve, altså jeg kan prøve at komme med et eksempel fra mit eget liv, fordi... Det at være i en rolle, det lyder sådan lidt, synes jeg, flyvsk på en eller anden måde. Men indtil jeg er blevet opmærksom på, hvilke roller jeg spiller, så tror jeg i hvert fald, at det jeg oplever, er der nok flere, der oplever det her med, hvis jeg er hjemme med min familie, så er jeg den her.

Så kan jeg pludselig blive den her dogne teenager, der fandme ikke engang kan finde ud af at hente mit eget glas saftevand, når jeg har lyst til. Altså nu er det så rødvin. Men altså, der ikke kan finde ud af at hente sin egen mad. Hvor til at, når jeg så er i en studiegruppe for eksempel, så er jeg alfaen i gruppen, eller hvis jeg er på arbejde, så er jeg sådan her.

Eller som da jeg var meget ung og fik en, synes jeg selv, 20 år eller sådan noget, og var i gang med en karriere på et advokatkontor i København. Der opdagede jeg jo lige pludselig, gud, når jeg sidder herinde på advokatkontoret, så kommer der jo aldrig et eneste banneord ud over mine læber. Så går jeg ned, tager toget, kører til Slagelse, hvor jeg boede på det tidspunkt, og så fik den ellers bare derudad med banneord.

Hvor jeg var sådan, det er lige godt satans, tænkte jeg, at jeg ikke kan finde ud af at modificere mit sprog i så høj grad i forhold til, sidder jeg her og er administrationschef, eller sidder jeg her hjemme i min omgangskreds med mine vestjyllandske venner.

Og det er i hvert fald et sted, hvor jeg er blevet meget bevidst omkring det her med, hvordan jeg har glædet ind og ud af forskellige roller, afhængig af hvilken kontekst, jeg har været i. Ja, og bare hvis vi skal se det på mit liv også, så er jeg et meget ustruktureret menneske, som roder sindssygt meget og tager tingene, som de kommer. Du tager tingene meget, som de kommer i hvert fald. Ja, det gør jeg, men det kan man jo ikke som pilot.

Så er det jo også sådan, at jeg er nødt til at påtage mig rollen, der hedder, at der skal være en procedur, jeg følger. Der skal være en struktur, hvor at, jamen, flyver man på det her bestemte tidspunkt, så skal vi være i luften på det her tidspunkt.

Så det er igen også det her med, selvom jeg er så ustruktureret som menneske i privaten, og også lidt i min virksomhed, fordi det er også lidt, når vi tager det, som det kommer agtigt som pilot, jamen, så er det en helt anden rolle, jeg påtager mig der. Som er helt modsat, end det er i hverdagen. Og hvordan føles det så? Føles du mere tilpas i den ene frem for den anden, eller hvordan er det? Nå, men de fungerer jo begge to, fordi der jo ikke er en rolle, der er mere rigtig end den anden.

Det er også bare vigtigt, at vi ikke bytter rundt på rollerne, så jeg tager den her strukturerede, altså meget, meget strukturerede pilotrolle på mig i privatlivet, fordi så tror jeg faktisk også, det ville være hårdt at være sammen med mig. Så det er sådan at være bevidst omkring, hvornår er du hvad i hvilken situation, og når man så har regnet den ud, så er det livet bare bliver fucking nice.

Der må jeg bare sige, det har du fuldstændig ret i, fordi det kan jo være enormt værdiskabende for dig at være meget bevidst omkring, hvilke roller du har, sådan så du sørger for at have de rigtige roller på det rigtige tidspunkt. Det vil sige, det er noget rigtig lort at gå ind til en lønforhandling og lige have venindehatten på, og så bagefter gå hjem til manden derhjemme og så være forretningsagtig. Hvor er du sådan, jeg tog opvasken i går, så er det din tur nu.

Og så sidder du ellers og ikke siger noget, fordi du godt ved, at det næste udspil i den her dialog er hans. Altså, det var den, du skulle have haft med til lønforhandlingen, ikke? Ja, lige præcis. Altså, det du beskriver der, det er jo at opsummere hele det her rollekoncept. Fantastisk. Jamen, så er det løst. Så lukker vi. Ja, så er det slut.

Men det er nemlig det her med, at være bevidst omkring rollerne. Og så lige så stille, så finder man ud af, hvordan man agerer som menneske i de forskellige situationer. Det er i virkeligheden det, det handler om, det er at blive bevidst omkring det. Blandt andet sådan noget, som det kan jeg jo se på min lillesøster som pædagog. Altså når man er en mor, er i en børnehave, arbejder med børn, så har man jo på en eller anden måde mor-rollen på sig i børnehaven, der gør det, når man så kommer hjem.

Så er mor-rollen måske ved at være tom. Altså så har man måske ikke overskud til at være mor, når man skal være mor, fordi den rolle er blevet brugt i dag. Jeg har altid tænkt så meget på de pædagoger, at det har små børn derhjemme, hvor jeg sådan. Ja, hvordan kan de? Jamen, fordi det er i forvejen en fuldtidsbeskæftigelse at være mor, og så skal du lige være mor, pædagormor i hvert fald, for 20 børn. Lige præcis. Når du så er på arbejde. Ja, så det er det her med virkelig at være.

Og det er jo lidt et minefelt at bevæge sig ud i, synes jeg, at hvis man er pædagog og pædagog i en børnehave, og selv har børn derhjemme, så er det sådan, hvor jeg tænker, det er lidt et minefelt at bevæge sig ud i, fordi det er ikke bare, altså bare fordi man er pædagog og arbejder med børn, så bliver den her tank ikke automatisk større. Altså den har 100 liter i, ligesom alle andre.

Så det er sådan virkelig det her med, så skal man virkelig være bevidst, altså omkring, at det her godt kan skade ens energi. Så hvor er de største minefelter, vil du mene, i forhold til hele den her rolle. Problematik eller potentiale, kan man også kalde den? Ja, men det er faktisk svært at sige, fordi når det kommer til det her med loven om tiltrækning og spiritualitet, så er opskriften på det perfekte liv og faldgrupper fra menneske til menneske, det er jo forskelligt.

Så derfor er det meget forskelligt fra person til person, hvad det farligste er, man kan gøre i sit eget liv. Så det er egentlig meget svært at svare på. Men det, som jeg i hvert fald allerede tror, jeg har fanget ud fra det, vi har snakket om nu, det er, at det i hvert fald er uhensigtsmæssigt for dig at have de forskellige roller med dig rundt de forskellige forkerte steder.

Og det går vel i bund og grund op i noget, der hedder energi. Ja. Fordi du har den her tank med 100%, du er kommet til at brænde hele lortet af på arbejdet, og så er du ikke mere mordtank tilbage, når du kommer hjem. Så har du måske heller ikke så meget hustru-tank, hvad du ellers mental load-tank derhjemme tilbage.

Og hvor om alting er, så har du brugt din energi. Så det vil sige, hvis du sørger for at have din energi opdelt i min forretningsenergi, min veninde-energi, min mor-energi, min hustru-energi, og på en eller anden måde i hvert fald, det kan godt være, du ikke formår at mestre det fuldstændigt, men så længe bevidstheden er der omkring det, så er du også mere opmærksom på, ikke at give mere ud af den, end du skal, og så også give den de rigtige steder.

Lige præcis, og hvis man virkelig skal skære det ud i pap på en måde, hvor man måske generaliserer en lille smule, så kan man jo inddele befolkningen i mænd og i kvinder, og vi har forskellige kvaliteter, hvor især inden for iværksætteri og drivvirksomhed, så når jeg arbejder med kvinder, så ser jeg rigtig mange kvinder have venskabshatten på, når de driver forretning. Er det nu, jeg skal sige, at jeg har min virksomhed med mine barndomsvillende?

Men mere også i den forstand, at man driver virksomheden baseret på gode intentioner, godt hjerte, alle skal have det godt, og virkelig har venskabshatten på i sin virksomhed. Og hvis vi så kigger på mændene, som jeg har arbejdet med, så mangler de følelserne, de mangler at være i kontakt med sig selv, de mangler menneskeligheden, men de er sindssygt gode til forretning.

Altså når du siger forretning, så mener du tal og sådan nogle ting, fordi vi andre er også gode til forretning, selvom vi er gode indenfor. Det var også lidt at generalisere det her. Men mænd er meget mere ikke i kontakt med følelserne generelt set, som kvinderne er. Så der tænker jeg, at man som mænd og kvinder kan lære af hinandens måde at være på. Fordi jeg ser mange forretningsmænd være sådan lidt en bulldozer eller en sneplov, som jeg kalder det.

Som egentlig er ligeglade med, at der går nogen på fortorvet ved siden af. Så de kommer bare med sneploven og sådan, jamen jeg skal bare have ryddet vejen, så jeg kan tjene mine penge og komme hjem med lastbilen. Og så parkere den agtigt. Hvor kvinder, hvis de havde kørt sneploven, så havde man lige været sådan, åh der går lige nogen ude i vejkanten. Så vi skal nok lige sætte farten lidt ned, og så sørge for, at der ikke sprøjter sne op på dem agtigt. Det er jo

derfor, vi skal have flere kvindelige værksættere. Lige præcis, Frederik. Ja, jamen det er en lille idé. Ja, det er så godt, fordi det tager længere tid at komme hjem i en sniblov, der holder stille for andre mennesker. Til gengæld fucker du ikke andre op på vejen over dig selv. Lige præcis. Så det er sådan en god kombination. Altså jeg tror jo på, at vi kan lære hinanden, at vi har forskellige kvaliteter.

Og hvis vi sådan kan plukke lidt fra hinanden, blive inspireret fra hinanden, så kan mænd og kvinder blive sindssygt gode forretningsmennesker med hjertet på rette sted. Det tror jeg, du er ret i. Og det kan være, at man godt lige kan køre sneplovlen lidt tættere på den gamle dame, inden man bremser den. Ja. Og det kan vi lære noget af. Ja, og det var jo lidt generaliserende, det her. Men det er sådan for at få et billede på, at... Vi ved godt, du er woke, Frederik. Ja, det er jeg.

Godt alligevel. Det er okay. Det må man sige. Det er du. Men nogle gange, så er det godt lige at få sat tingene op i et billede på en måde, hvor man godt kan se sådan... Nå ja, min mand er forretningsmand, og ja, han snakker ikke rigtig om følelser, men han er god til forretning. Og han kom til at læse al sneen af hjemme i min dagligstue.

Pisse. Og det får mig lige til at tænke på noget andet, fordi nu er vi sådan bevidste om, nu har vi lært nu her, der er noget, der hedder roller. Vi skal være opmærksomme på, hvornår vi er i hvilke roller osv. Og nu går det op for mig. Åh Gud, jeg har altid hele mit liv taget min forretningsrolle med mig hjemme i mit ægteskab.

Hvordan skifter jeg, altså er der et eller andet konkret, jeg kan gøre for at skifte det her benhårde business ud med sød hustru, mor, kærlig, omsorgsfuld, rummelig person, når jeg så kommer hjem, Hvordan sørger jeg for at lave det skifte, hvis jeg ikke synes, det falder mig naturligt? Jamen første skridt er faktisk bevidsthed. Så bare det, at man er bevidst omkring, at man har påtaget sig sin arbejdsrolle og taget den med sig hjem. Altså det er jo første kæmpe, kæmpe store skridt.

Så bare det, at man er bevidst omkring, at man måske har ageret forkert hjemme i privaten med forretningsrollen. Og man ser det jo ofte også, der kommer ofte folk til mig, som tror, at de har problemer i ægteskabet for eksempel.

Men så bunder det i virkeligheden i, at begge parter tager deres arbejde med sig hjem, frustrationerne fra jobbet med sig hjem, fordi på jobbet så har de ageret som, hvad kan man sige, med venskabshatten på, og så er der jo selvfølgelig ikke nogen af de forretninger, der er gået i hus, fordi det er svært at få en forretning til at gå i hus, hvis man har venskabshatten på. Det bliver til en frustration over, at det ikke er gået, som det skal på arbejde.

Så tager de den frustration med sig hjem, og det mødes så som sådan en koldfront og en varmfront, der skaber torden derhjemme. Og så tror man, ej, det er ikke det skabet, der er noget i vejen med. Men i virkeligheden, så er det fordi, at man har ageret forkert med de forskellige roller i de forkerte situationer og konstellationer.

Og jeg sidder helt stille og tænker, er der også nogen, der har, men har vel også på en eller anden måde forskellige forventninger til, hvordan en parforholdsrolle så ser ud? Altså fordi der er jo nok nogen, der også ser den anderledes, men det er måske bare noget med grænsesætning egentlig, men ja, en ting er at komme hjem med en forkert rolle, og at man clasher på den måde, men der er jo også forskellige måder at være en rolle på, eller hvad en rolle indeholder for, at den er optimal.

Og så kan vi jo pakke den videre ud på den måde, at når vi er hjemme i parforholdsrollen, så kan vi pakke den ud på en måde, at der så også er en forventning fra begge parter om, en forventning om, hvilken rolle har du over for mig. Og hvis det ikke stemmer overens med den rolle, du føler, at du kan give vedkommende, så crasher man jo også på den front.

Så det er sådan et godt mix af, at man har sin egen private rolle, både privatlivsmæssigt, familiemæssigt, forretningsmæssigt, men så kommer man også hjem i privaten og også med venskaber, hvor at ens relationer så forventer, at du har en bestemt rolle over for dem. Og så er det vigtigt, at man bare holder fast i sig selv, sin egen energi omkring, hvilken rolle kan jeg være over for dig? Og så på den måde, igen også på en eller anden måde, hvad kan man kalde det?

Forventningsafstemmagtigt. Fordi jeg tror også, der er mange ting, som crasher, fordi man indgår i et venskab eller et parforhold, hvor der er en forventning fra den ene part om, at man skal være en bestemt rolle i den og den relation. Giver det mening, at jeg siger det på den måde? Ja, det gør det faktisk. Det gør det.

Fordi jeg tror mange af de, hvis vi sådan skal referere til nogle af mine venskaber for eksempel, som er gået galt, det har været intentionen, eller der har faktisk ikke været en intention, man har bare mødtes, man er blevet venner, og så efter to-tre år, så har man så fundet ud af, at forventningen til den rolle, jeg skulle være over for den person, eller hvordan hun skulle være over for mig, eller hvordan han skulle være over

for mig, det går galt, fordi vi har aldrig nogensinde lavet en forventningsafstemning om, hvad forventer du af mig? Nej, hvilken rolle forventer du, at jeg skal have i dit liv? Fordi så kan man også være sådan, jamen, kan jeg leve op til det? Og så kan man på den måde sige, jamen, det kan jeg ikke leve op til, når så trækker jeg mig, eller et eller andet af den stil.

Ja, det er jo også meget omkring tydelighed, og det kan man jo heller ikke være, før du er bevidst omkring, hvad er mine grænser, hvad er mine ønsker? Fordi ellers så er du ikke i stand til at sætte ord på det, og du er ikke bevidst omkring, at det er en vigtig samtale at tage. Ja, altså jeg havde en veninde på et tidspunkt, som troede, at vi var ved at køre sporet, fordi vi ikke snakkede i telefonen en halv time hver eneste dag.

Hvor jeg var sådan lidt, jamen, det har jeg, altså en halv time om dagen, det er måske lige at strække den. Så der var jeg sådan, altså den rolle, hvis vi skal bruge det ord, det kan ikke være. Altså, jeg kan ikke være den rolle, der skal snakke i telefon en halv time hver dag.

På en eller anden måde, så bevæger vi os lynhurtigt ude i noget med grænser, kan jeg mærke. Og det er jo, altså, det er jo, altså grænser, Det skal vi også have et afsnit om, tænker jeg, fordi det er jo bare noget, der går igen.

Alt, fordi du skal ligesom have dine egne grænser, du skal kende andres grænser, du skal være bevidst om grænser hele tiden, fordi det, at du kan noget omkring grænser og roller dermed også, hvornår skal jeg bruge hvilke roller osv., det leder jo alt sammen hen til, som jeg ser det, autenticitet. Altså det her med, at du formår at stå stærkt i dig selv, fordi du kender dig selv.

Du ved, hvad du har brug for, du ved, hvad du kan lide, du ved, hvad du ikke kan lide, du ved, hvordan du vil have det. Og hvad du gerne vil være for andre på en eller anden måde. Og jeg tror, ej jeg ved, at det var mit store barndomsidol, Sasseline, der i den her podcast sagde noget med, at autenticitet er den allerhøjeste vibration, du overhovedet kan opnå.

Og det er jo faktisk der, jeg tænker, at de her roller, som du påtager dig, det skal jo ikke være fordi, det er en rolle, du ikke kan genkende dig selv i. Du skal bare være bevidst omkring, hvordan du udtrykker dit autentiske selv i de forskellige situationer. Lige præcis. Fordi så bygger man jo faktisk også sine grænser op, hvis vi skal drage paralleller til det med grænser. Så jo mere tydelig i, hvilken person du er, hvilke roller du har.

Og hvilke roller du kan være i parforhold eller i et venskab, jo mere autentisk bliver du jo, fordi grænserne bliver sat op på en måde, hvor personen kan jo se, hvor de har dig. Og så crasher man jo aldrig nogensinde, fordi man har været tydelig i, det er mine grænser, det er min rolle, jeg kan være det her for dig. Nej, hvis du ikke er tilfreds med det, jamen så er det nok bare ikke os, og det betyder ikke, at du er et dårligt menneske, det betyder bare, at vi to ikke er et match.

Så det er ikke ens betydende med, at hvis man crasher med et andet menneske, fordi man ikke kan være der for det menneske, som de gerne vil have det, så er det ikke ens betydende med, at man er et dårligt menneske, eller at de er et dårligt menneske, det betyder bare, at man ikke er et match, men at der er et bedre match til dem ude i verden, både venskabeligt, arbejdsmæssigt og også parforholdsmæssigt.

Hvem er vi, Frederik, hvis vi ikke er i en rolle? Hvis vi ikke har vores roller, hvem er vi så? Det er faktisk et sindssygt svært spørgsmål, Hanna. Ja, jeg sidder også selv i at tænke over det. Altså, man kan jo sige, at roller er jo... Hvis man ser et skuespil eller ser en film, så spiller de jo en rolle. Og den rolle har de jo fået på manuskript. Altså, man kan jo sige,

at det er jo faktisk en director, ham som står for filmen. Han har lavet nogle forskellige roller, han giver videre til skuespillerne, og de skal så spille de roller. Så hvis de ikke havde fået det manuskript, man blev bedt om at spille et skuespil, så ville det blive en lortefilm. Det ville virkelig blive en lortefilm, fordi der var jo ingen af de her skuespillere i den her film, der ville vide, hvad de skulle gøre. De ville ikke vide, hvilken rolle de skulle spille, de ville ikke vide,

hvem de var. Så jeg vil sige, at rollerne er til for at fortælle os noget. Hvem er vi som menneske? Så hvis vi fjerner rollerne og fjerner manuskriptet og bare en del af det her spil eller det her teaterstykke eller film, så er det lige før, at vi våger påstår, at så er vi ikke rigtig noget. Så mister vi jo lidt vores personlighed, vores karakter og vores autenticitet. Wow!

Skide godt, Frederik. Jamen, jeg er enig faktisk, og det er fordi, når jeg hører ordet roller, så får jeg sådan lidt en, øh, hvis sådan noget vil jeg ikke have. Og så er jeg samtidig helt vildt bevidst omkring, at jeg nærmest ikke laver andet, end at påtage mig roller. Så jeg tænker lidt det samme. Jeg er sådan, hvem er jeg, hvis ikke, at jeg har mine forskellige egenskaber på en eller anden måde. Og det, der er vigtigt, det er at lære at bruge dem i den rette kontekst.

Det her med at opdage, at jeg er sådan en, der påtager mig roller, det er faktisk en ret sjov proces at være i, fordi jeg gør det i ekstremt høj grad, eller har meget hurtigt været nødt til det. At jeg både uddannede journalist først og fremmest, men jeg også arbejdede på advokatkontoret så meget ung, hvor jeg skulle stå og styre bestyrelsesmøder osv.

Med alle mulige mænd, der var dobbelt så gamle som mig, og det var mig, der skulle få dem til at klappe i og få dem til at godkende budgettet bagefter og bl.a. sætte mig i respekt osv. Samtidig med, at jeg som journalist har skulle interviewe mennesker, der har jeg følt, der var meget højere begavet end mig osv. Men jeg tænker også bare sådan noget som roller, hvis vi kigger på det i en hverdagskonstellation. Hvis man ser en chef ringe til en, så vil jeg jo sige sådan, hej, det er Frederik.

Men hvis det er min veninde, der ringer, så siger jeg jo sådan, hvad vil du? Altså sådan, så det er jo også igen det her med. Ja, der siger jeg sådan, hej, bitch. Så det er sådan, så det er igen også det her med. Ja, det var, jeg havde godt hørt, du snakkede lidt særligt sammen med din mor. I har en sjov sæk gang. Ja, hun snakker ligesom, altså ligesom mig, bare til mig. Ja, så vi, og vi snakker sådan til vores bedste, og sådan noget.

Så vi har et meget løst, sjovt sprogtilgang til at kommunikere. I er blevet enige om, at det er en god jargon, I har imellem jer. Og det er dejligt, og det er sjovt for os andre at lytte til. Ja, så det er det her med at tage telefonen alt efter, hvem der ringer til dig. Altså så påtager du en rolle allerede i det øjeblik, du ser, hvem der ringer til dig.

Og så et andet eksempel var, at jeg havde høretelefoner i ørerne, og min veninde, hun sagde, at hun ville ringe klokken ni, og så gik jeg jo bare og hørte musik, og så ringede vedkommende klokken ni, og jeg trykkede på høretelefonen for at tage den og troede, det var hende, og så var jeg sådan, ja, hallo? Så det er bare det her med, og det viste sig slet ikke at være hende, det var en kunde. Så jeg var sådan lidt, okay, det var lige den forkerte rolle at tage på sig der.

Så jeg var sådan, nej, sorry, det var fordi, at jeg lige forventede, at det var min veninde, der ringede. Det sker jo faktisk på et helt ubevidst plan. Det kører på automatik, men den måde, vi opdager det på, det er simpelthen ved at bruge hverdags konstellationer, hvor vi kan se med vores øjne, som et telefonopkald, hvordan vi med det samme, når vi ser, hvem der ringer, påtager os en rolle. Allerede første sætning, vi siger, så er rollen der.

Det er godt nok voldsomt faktisk. Altså det er jo et stort, får jeg lyst til at sige, charade, altså skuespil eller sådan noget. Og det er det jo ikke, det er jo bare kommunikationsformer, der er forskellige. Men det er jo virkelig bare på et meget mere gennemgribende niveau, end bare det at tale sammen. På en eller anden måde, så kan du jo også nærmest, altså det kan jeg da gøre selv, som sagt, end der adfærd nærmest afhængig af, hvilke konstellationer jeg er i. er der noget med, at.

Der er noget med dynamikker i det her, så det vil sige, kan du også godt lidt blive smittet af andres roller på en eller anden måde i en relation? Ja, og det foregår også på et ubevidst plan, nærmest som en af mine veninder, hun gik i en klasse, hvor alle piger havde menstruation på samme tid, for eksempel. Så det er det her med, at der er en stemning, noget i luften, et eller andet, der gør, at man kan påvirke dem omkring sig, uden man tænker over det.

Sådan så alle lige pludselig har menstruationscyklus på samme tid. Jeg blev simpelthen lige helt forvirret over det eksempel. Det var lige et vildt eksempel. Okay, det hedder et eller andet særligt, deres cyklus var blevet synkroniseret. Det hedder det nok ikke. Og det er jo faktisk videnskabeligt bevist, at det kan lade sig gøre. Så det sker også på et plan, hvor vi også påtager os roller på en måde, hvor alt efter hvem vi er sammen med, og vores venner, vores familie, de former jo os.

De er jo med til at forme os som mennesker. Altså allerede fra den dag, vi bliver født, så er vores forældre jo med til at påvirke os på en måde, der gør, at de med tager form nogle forskellige roller, som vi så senere hen kommer til at udtrykke. Og så er det jo så, om man hviler i den rolle eller er usikker på den rolle, alt efter hvilke forældre man har haft. Og hvordan i alverden bryder man så ud af udhensigtsmæssige roller, tænker jeg?

Jamen igen, altså alt starter jo med bevidsthed. Så det er igen bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed. Så det starter med, at man er bevidst omkring, at man har fået påduttet nogle mønstre, vaner, et eller andet, der påvirker ens roller, lige nu og her fra ens forældre. Og det kan jo selvfølgelig være svært at bryde ud af, fordi så har man fået nogle mønstre eller et eller andet med sig, som jo er blevet en del af en. Fordi man kan ikke komme udenom, at æblet ikke falder langt fra stammen af.

Så det påvirker jo selvfølgelig en. Og igen, så kan der jo også være noget i relationen, der gør, at du på en eller anden måde hele tiden bliver påduttet til at falde tilbage i rollen. Altså i en jargon for eksempel, at vi har den her jargon sammen i familien, og så næste gang du kommer, bliver du også mødt af den. Og det er så sådan lidt en, hvad kan man sige, en humoristisk jargon, som man måske ikke selv synes, man passer i mere.

Man er bare sådan lidt familiens klovn, når man kommer hjem, eller man har altid været den meget introverte familiens skød, og nu er man egentlig sådan en, der har lyst til at snakke lidt mere. Så på en eller anden måde. Er der jo noget opdragelse igen i ens omgangskreds, hvis du på en eller anden måde lige pludselig begynder at ændre dine roller.

Fordi du kan ikke bare forvente, at fordi du begynder at ændre dit mindset omkring, hvad for en rolle du ønsker at være, så kan du i hvert fald godt forvente, at der kommer en reaktion fra dine omgivelser, når du lige pludselig viser dig selv fra en anden side. Ja, og jeg har jo også lidt af den overbevisning, at der findes en million forskellige versioner af dig ude i verden på sådan en måde, hvor at, jamen, i mine øjne, så er du en version. I Mias øjne er du en anden version.

Hvis vi går ude på gaden og går forbi en person, der aldrig nogensinde har mødt dig før, så vil den person få en version af dig i sit sind, i det øjeblik, de ser dig. Så der vil være tusindvis, millionvis af forskellige roller og versioner af dig ude i verden i folks sind. Så vi er ikke ude i sådan noget med multiverset og sådan nogle ting og forskellige dimensioner at øve?

Altså, det kunne ellers være interessant. Jamen altså, jeg fik at vide her for en måneds tid siden, at jeg virkede introvert. At du virkede introvert? Ja, lige præcis. Hvor jeg tænkte, jamen jeg er bare i aktageren. Altså så, det er åbenbart en rolle, jeg har, hvis jeg lige skal se et nyt selskab an, hvor jeg ikke sådan lige fægter med store armebevægelser eller et eller andet.

Hvor jeg egentlig bare havde brug for at være fluen på væggen, og så bare lige i aktage, lyt, se, mærke, men overhovedet ikke introvert, set fra mit perspektiv. Men der var en, der mente, og synes, jeg var introvert, hvor jeg tænkte, Okay, så det, ja.

Ja, men du skal simpelthen bare, man skal bare holde op med at prøve at regne ud, hvordan andre modtager det, man sender ud, fordi du kan simpelthen ikke sætte dig ind i, hvordan den person modtager det, og du kan i hvert fald slet ikke sætte dig ind i, hvordan et helt selskab modtager din agerende. Nej, det er det, og der kan man jo så sige, at han har fået et billede af en version af mig i deres, altså i hans sind.

Så det er sådan, ja, han har fået et, hvad hedder det, impression af mig, Nej, at jeg er introvert. Og det må han jo lov til at have, fordi ja, det er jo bare sådan, det er. Det skal han da have lov til.

Ja, selvom det jo slet ikke er sådan, jeg ser mig selv. Men til gengæld kan det være meget nice, at næste gang, hvis du så skal være sammen med ham, så behøver du ligesom ikke pointere, hvis du har brug for lidt ro den dag. Så forventer han, du er stille. Ja, så det er det. Det, som jeg tænker, der kunne være rart for folk at få, det er noget...

Altså, vi kan jo ikke bare hver gang, at vi skal løse en eller anden problemstilling, eller skal hjælpe folk til at blive dygtigere til noget udvikling af en eller anden slags, kan vi ikke bare sige, første skridt er at være bevidst, og så er du godt på vej. Nej, det er meget abstrakt. Det er sindssygt irriterende at få at vide. Selvom det selvfølgelig er en kæmpe fordel at vide, at der er et issue her.

Du sagde noget på et tidspunkt, som jeg godt kunne tænke mig at få dig til at uddybe omkring det her med, tag en hat på hovedet, tag en venindehat på, tag en forretningshat på. Sig noget mere om det.

Ja, altså hvis vi skal tage udgangspunkt i, hvordan jeg selv gør forskellige ting, så især når det kommer til det forretningsmæssige, og jeg arbejder med folk, om det så er private eller erhvervskunder, så forestiller jeg mig faktisk, hvordan jeg har tre hatte, der ligger på en hattehylde, hvor der foran på hatten, ligesom en studenterhude, der har sådan et emblem, så har jeg sådan, hvor der står forretning.

Fordi så ved jeg, at når jeg tager den her hat på inde i mit hoved, så ved jeg, okay, nu går jeg i forretningsmode, og alt skal komme min virksomhed til gavn. Så hvis der på noget tidspunkt kommer nogle venskabsting ind i billedet, hvor jeg tænker, det kan sgu ikke hænge sammen på den her måde, så kommer den her benhårde forretningsmand frem i mig, der er sådan, det kan ikke gå op, så vi er nødt til at gøre det på den og den måde.

Så når jeg så går ud af den her konstellation, så tager jeg den her hat af, og så kan jeg tage en venskabshat på i stedet for, Fordi man kan jo sige, at et venskab skal jo ikke opvejes i kroner og ører. Så hvis det skulle det, så ville det jo være rigtig dyrt at være min ven. Fordi så har jeg jo forretningshatten på, der gør, at så lige pludselig kører taxametret, der gør, at det ville også være totalt ondfærd i et venskab, at det hele skal måles og vejes.

Nå, nu er klokken 16, nu skal jeg hjemagtigt. Eller et ægteskab. Lige præcis. Så det er inde i mit hoved, laver sådan visualiseringsøvelser af forskellige hatte, Jeg ligesom tager på alt efter, hvilken konstellation jeg befinder mig i. Ikke så meget i venskabskonstellation længere, fordi det sker egentlig på automatik, at energierne bare...

Falder til med det samme, hvor det bare føles venskabeligt og naturligt fra starten af, fordi jeg bevidst tager forretningshatten af, når jeg går fra mit arbejde af. Så det er sådan en første skridt, kan man sige. Og så også det her med, at hvis man føler, der er nogle ting, der kører af sporet derhjemme eller på arbejdet, så er det fordi, der er et eller andet sted, man gør noget forkert. Så skal man være bevidst omkring, om man er hård som mand eller kone, om man er hård i tonen derhjemme.

Fordi hvis man er det, så er det højst sandsynligt, fordi man har taget arbejdet med sig hjem, fordi der er nogle frustrationer, som vi snakkede om tidligere på arbejdet, som så crasher, når man kommer hjem.

Så der bruger jeg en visualiseringsøvelse, eller hvad vi skal kalde det, hvor, nu lyder det forkert at sige, at jeg stiller træskoene, men jeg stiller skoene ude foran døren, når jeg kommer hjem, Og så forestiller jeg mig sådan, hvordan de her sko er blevet mudret til i løbet af en hel arbejdsdag.

Og der er jo ingen, der vil tage mudret sko på ind i et hjem. Og nu har jeg set mit hjem, det er hele det hvidt. Så det er sådan det her med at tage mudret sko på ind i et hjem, hvor alt er hvidt, så ved man jo med det samme, at det er svinet fuldstændig til. Så hvis man tager den energi med sig, metaforen for de beskidte træsko med sig ind i hjemmet, så vil man lige så stille energimæssigt begynde at svine det hele til, og så går det dårligt, det ene og det andet, og det tredje aspekt i livet.

Så sådan at være bevidst omkring, at nu har du fri. Stil din sko ud foran din dør, og lad være med at tage din arbejdssko med indenfor, og svin det hele til, så du bare kan være dig selv. Eller omvendt, lad være med at tage din nederen parforholdsenergi med ind på dit arbejde, og være et nederen kollega. Ja, det ser man jo også. Jeg håber jo, at der er mange mennesker, der lytter til den her podcast, der har et mega fedt arbejdsliv, eller som er ved at skabe det, de drømmer om.

Fordi det er jo det, det hele handler om på en eller anden måde så man kan sige, du må også godt hvis du kommer hjem fra arbejde med en mega blomstrende energi må du selvfølgelig godt prøve at tage den med ind, men bare være opmærksom på at lægge det fra dig der ikke er hensigtsmæssigt i den situation, du skal ind i og ja, tag hatten på tag den anden af eventuelt altså visualisere, hvordan du fjerner en hat tag en ny på.

Det er altså ret interessant at se Se, hvad det gør ved din måde at agere på i den nye situation. Det er jo nærmest sådan, at du kan håndtere udfordringer på en helt anden måde lige pludselig eventuelt. Ja, lige præcis. Og det er jo bevist, at det her med at visualisere og mindfulness, tror jeg, man kalder det. Det her med at være bevidst om nogle ting og forestille sig nogle ting i hovedet. Kan hvem være med til at gøre noget i forhold til kolesterol?

Altså blodtryk, mange ting på et fysiologisk aspekt også. Så det er at gøre noget meget abstrakt til noget, du ser inde i dit hoved, som får en positiv gevinst, der gør, at du kan gøre noget meget abstrakt til noget, du ser inde i dit hoved. Du får det bedre i kroppen, og din energi, du møder andre mennesker med, alt efter hvilket skue eller teaterstykke, du er med i, bliver hensigtsmæssigt. Jeg sidder lige og kommer i tanke om sådan en ret sjov visualiseringsting,

som jeg faktisk bruger derhjemme. Nu du lige fortæller det med hatten og træskåene. Og den her, den går ud til alle forældre, som holder sommerferie lige nu. Institutionen har lukket, du går i steiner, så det er fire uger. Nå, nej, men det er det her med, altså, nu orker du bare ikke mere børnehygge. Dine børn er stadig små, osv. Så du bliver nødt til at børnehygge ind til kl. 19.30.

Og så gør jeg simpelthen det nogle gange, og det er en veninde, der har hjulpet mig med, altså hun siger, hun gør det selv. Så går jeg lige fra at være Hannah, så går jeg lige over og bliver pædagog-Hanne, så pakker jeg lige rygsækken, og så ser jeg, hvordan jeg laver den. Jeg tager pædagog-rygsækken på, regnjakken på, pædagog-rygsækken, og så strammer jeg lige stropperne, og så retter jeg ryggen, og så er der sådan, kom unger, så skal vi på tur.

Og så, ja, det lyder helt åndssvagt, når jeg siger det højt, men jeg tror, at trætte forældre derude lige nu vil forstå.

Så det vil sige, så er det simpelthen pædagoghane, der skal på tur, hun skal op og lave bål igen, som hun også var i forgårs, så hun ved godt, at alle skal i bad bagefter og lugter af bål, men det er skide lige meget, fordi pædagoghane skal bare ud og have det pissekonge med sine børn og lave snobrød. Og det er altså ret interessant at observere, at du bare går for den her helt trætte mor, der bare tænker på, ej, så lugter tøjet af røg igen.

Og så skal vi også have lavet pandekage-deg, og så skal de der bålpanner findes frem, og cyklen skal også smøres til bare at hoppe ud på cyklen, og det hele det bare spiller. Det bliver bare meget sjovere at lave det bål. Jamen det giver mening. Det er jo også en rolle at påtage sig. Ja, og der kan den altså godt give noget god energi, hvis du lige er ved at være lidt træt der.

Og så er det jo bare sådan igen lige bevidst at lige hoppe ind i den her rolle, og så lige visualisering ovenpå, så kan du altså lige få god energi et par timer ekstra, og det ender med at være meget sjovt. Ja, så kan man lige klare den, indtil putningen nærmer sig. Hvis nu man er ved at være lidt træt her, sidst på sommeren, havde jeg nær sagt. Midt på sommeren. Er vi kun midt på sommeren?

Og det er jo det, roller, hvis man er bevidst omkring det, og ved, hvornår man skal spille dem, og være dem. Altså, det kan virkelig være værdifuldt at være bevidst omkring det. På alle parametre, og selvfølgelig særligt virksomhedsmæssigt. Det er jo der, hvor det giver rigtig god mening at komme med sin virksomhedsenergi ind i de rigtige rum. Ja, så kommer der jo et overskud på den måde.

Og det er også derfor, jeg tror, vi snakker jo meget om virksomheder og det her med penge og sådan nogle ting, hvor jeg tænker, det er fordi, det er så let at forholde sig til. Man kan forstå plus på kontoen, man kan forstå et overskud. Så det er derfor, den konstellation er så god at sammenligne med.

Fordi selvfølgelig, hvis man har venskabshatten på i en virksomhed, så skal man ikke være iværksætter for at kunne regne ud, at så går det jo ikke. Så går det jo ikke. Men det er fandme hyggeligt, indtil det går galt. Ja, det er hyggeligt, indtil det går galt. Det er det. Ja, jeg hører, hvad du siger. Jeg hører, hvad du siger. Godt. Så det er virkelig noget med, at vi skal have folk, inklusiv mig selv, til virkelig at være skarpe på.

Altså først, jeg har sådan helt lyst til at lave et papir, Altså et papir, og så skrive sine roller ned. Prøve virkelig at synliggøre, hvornår har jeg, altså hvad for nogle roller har jeg, og hvornår bruger jeg hvilke roller.

Og så virkelig være bevidst omkring de her snitflader, for det er lige der, at det går galt, tænker jeg. Lige præcis, ja. Jamen det er det. 100 procent. Fedt. Ja. Det må næsten være det, Hanna. Jamen det tænker jeg egentlig også. Altså, ja. Jamen altså, det er jo dejligt at blive helt overrasket over, at vi også havde noget at snakke om på det område. Så det er slutbrudt final. Det må være sådan, vi slutter dagens afsnit. Ja, men det må være. Lidt alternativt.

Så vil jeg gå i rollen som kaffedrikker lige om lidt, tror jeg. Champagnerdrikker. Ah, selvfølgelig. Det skal vi også have en del tårer i. Det er jo det. Jamen, var det ikke det for i dag, Frederik? Det var det. Tusind tak for snakken. Det var en fornøjelse. Selv tak. Vi ses. Vi ses. Music.