#14 GAVMILDHED med Hanna

Loven om tiltrækning. En podcast til dig, der ønsker at tage dit liv til nye højder, hvor drømmen kan blive til virkelighed. Opskriften er simpel. Hvad du tænker, skal du få. Så hvis du ligesom mig ønsker et liv på toppen, er du kommet til det helt rigtige sted. Mit navn er Frederik Reter Fuglsang, pilot og spirituel rådgiver. Det er mig, der er jeres vært, og jeg vil tage jer med til et sted. Music. Hvor alt kan lade sig gøre. Hop ombord og spænd sikkerhedsselen, for din rejse starter lige her.

Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018 Hej, Hanna. Hej, Frederik. Jeg har jo simpelthen glædet mig sådan til i dag, for jeg har jo fået den her opgave med at vælge dagens emne. Og jeg har valgt, at vi to skal tale om gavmildhed i dag. Nice. Det er jo lidt i forlængelse af pengeafsnittet, synes jeg jo egentlig. Fordi folk ofte forbinder gavmildhed med penge. Lige præcis, fordi for mig har gavmildhed også haft rigtig meget med penge at

gøre altid. Men på en eller anden måde har jeg fået sådan en anden forståelse af gavmildhed. Både at gavmildhed det kan være penge selvfølgelig, men man kan også være gavmild med sin omsorg og sin tid. Så på en eller anden måde tænker jeg, at der er mange forskellige aspekter, vi kan tale om inden for det her emne, netop når det handler om spiritualitet. Og igen, lovnum tiltrækning, fordi der er sådan noget god karma-vibe over ordet gavmildhed på en eller anden måde.

Ja, og egentlig er det også lidt forkert af mig at så bringe penge på banen med det samme, når vi snakker om gavmildhed. Fordi det synes jeg egentlig er en brygdel af, hvad gavmildhed egentlig er. Fordi penge kan du forholde dig til, det kan du se. Så når du giver 100 kroner, så kan du ligesom se, at der er 100 kroner, der er forsvundet fra din konto. Men så er det jo også gavmildhed i din tid og din omsorg, som jeg jo egentlig synes er den vigtigste og største faktor af gavmildhed i vores liv.

Fordi den kan ikke ses, men alligevel så har den så stor indflydelse på, hvordan vores liv udformer sig, hvis man bruger den rigtigt og hvis man gør brug af det forkert. Det, jeg oplever med gavmildhed, altså når jeg ligesom giver noget ud, så er det bare sådan en dobbelt effekt, det er dobbelt lækkerhed, fordi jeg kan se, at jeg er gavmild over for et andet menneske, der ofte udviser taknemmelighed.

Jeg bliver også bare så glad af at være det. Det føles bare så godt at gøre noget godt for en anden, eller donere nogle penge til den helt rigtige organisation. Og på den måde, så synes jeg, at det er nemt at være gavmild. Men jeg kan også huske, Frederik, på et tidspunkt, at du har sagt, at jeg måske lige skulle lade være med at være helt så gavmild. Og det synes jeg faktisk var ret interessant, så det kunne jeg godt tænke mig, at vi snakkede lidt om i dag.

Jamen både på et privatlivsmæssigt plan, Men jeg kan også huske, at der var en episode i jeres virksomhed, hvor I jo... Lige præcis det, jeg tænker på. Ja, lige præcis, fordi der var jeg sådan lidt... Det her med gavmildhed, det kommer jo ofte fra et godt sted, fordi man gerne vil gøre en forskel og være med til at gøre en forskel for andre mennesker. Og det kan være, at jeg lige skal skyde ind, at det der skete, det var, at vi var lige startet som virksomhed.

Og det var bare så vigtigt for mig, at vi gjorde en forskel for nogle andre med det samme. Så hver gang, at folk købte et online-produkt hos os, så donerede vi 20% til den her fond, der hedder Cool Unite, fordi den er bare pissefed og udsatte familier, børn, der er syge osv. med et virkelig godt formål. Så det var bare sådan, det skal vi bare gøre med det samme, og jeg havde optur over det.

Jeg kunne jo så godt nok også godt mærke, at hver gang pengene skulle gå fra erhvervskonsolen hen til fonden, så kunne jeg godt mærke, at det var egentlig ikke nødvendigvis noget, vi lige havde råd til endnu. Og inden jeg havde fortalt dig det, så gav du også jo lige en lille lektie i det.

Ja, så er jeg lige ude med riven og så siger jeg, vi skal lige have bygget jeres likviditet op, jeres fundament op som virksomhed, der gør, at der er et sundt og stort cashflow, der gør, at I kan forsørge jer selv. Og når I kan forsørge jer selv, så er det okay, man begynder at kigge på og gøre ting til velgørenhed.

Fordi jeg plejer egentlig at sammenligne det med, at vi kender alle sammen det her med, at vi har været i Rema 1000, eller vi har været i Netto, og så kommer vi ud, og så står husforbimanden der, og vil sælge hans avis til 30 kroner. Hvis du kun har 30 kroner på lommen, og giver ham de 30 kroner, så har du af godt hjerte købt hans avis, men hvordan har det... Det koster faktisk en 50'er. En 50'er.

Så lad os sige, det er en 50'er. Så hvis du har den 50'er på lommen, og du giver den til husforbimanden, og du så får en vis retur, så har du 0 kroner på lommen. Og hvis du skulle have brugt den 50'er på at forsørge dine børn, eller gøre, at din datter kunne komme med til en børnefødselsdag, fordi at alle sammen skulle have en 50'er med til en gave, så lige pludselig har du ødelagt dit eget flow.

Og du har gjort noget af godt hjerte, men du har faktisk givet det sidste, du havde, af den eget 50'er. Så det er det her med at bygge noget op, så man har et fundament, og man har en... Privat livsmæssig likviditet også, og også om virksomheder, der gør, at du så har 1000 kroner på lommen, du kommer ud REMA eller Netto, og så kan du godt undvære en 50'er, fordi så har du stadig 950 kroner på lommen. Så det er det her med, at man skal passe på med at begynde at give for meget af sig selv.

Nu er det et pengekaliber, vi snakker om her, men det handler også om, at hvis du er et sårbart sted som menneske, hvor du kun lige og lige har energi nok til at komme ud af sengen, Du har måske depression, eller tingene kører ikke lige, som det skal, men så begynder folk at kræve noget af dig. Folk begynder at spørge, kan du ikke lige hjælpe med det her? Kan du ikke lige gøre dit og datten?

Så kommer du til at sige ja, men i virkeligheden, så har du 0 kroner på kontoen, altså sådan symbolset, der gør, at du begynder at give af dig selv, når du engang har ressourcerne, energien, omsorgen til at kunne. Du kan ikke engang være der for dig selv, men du begynder at være der for alle mulige andre. Det lyder jo meget nemt set udefra, at det skal man selvfølgelig ikke gøre.

Men jeg tænker også, at du har mange klienter, hvor du oplever, at de faktisk giver løs af deres energi, når det du mener, de skal gøre, er at holde noget i sig selv. Ja, altså jeg har sagt før i episoderne, hokus pokus, dig selv i fokus. Og du er nødt til simpelthen at have dig selv i fokus. Fokusere på din energi, fordi din energi er den vigtigste energi i dit univers. Så det er det her med, at du skal være i spotlight på din scene i dit teaterstykke.

Det nytter ikke noget, at du lige pludselig begynder at sætte andre i fokus før dig selv. Og jeg plejer egentlig at sammenligne det med, at alle mennesker har hver deres have, sådan symbolsk set, hvor det handler om, at du skal sørge for at luge ud i bedene i din have. Du skal sørge for, at der ikke er mælkebøtter mellem fliserne, og at der ikke er groet til, at der ikke vokser græs og efeu ud på gangarealet, så du ikke kan gå der.

Det handler om at lue ud i din have og sørge for, at den er pæn og ryddelig, før du begynder at fokusere på andres have og sørge for, at de har luet ud i bedet og sørge for at klippe deres hæk og sørge for, at alle de her ting, der er i forbindelse med at have en have. Så det er vidderligt det her med, hvis din have er pæn og ryddelig, ingen ukrudt mellem fliserne, gangarealet er ryddet, så er det okay at gå hen til naboens have og hjælpe ham med at gøre det samme i hans have.

Men du skal ikke begynde at gøre det, før du har styr på din egen have. Og så er det jo, at man står i en konkret situation, hvor du jo godt kan se, at naboens have er virkelig i slem forfald. Du ved også, at naboen har mange andre ting, der ikke kan nå det, og selvom du ikke er helt færdig med din egen have. Så har du et godt hjerte, og så kan du nærmest ikke lade være med lige at gå derovre og luge i stedet for. Ja, og den er efter min mening sindssygt farlig at gøre.

Fordi så bruger du noget af din energi, du bruger noget af din omsorg for det menneske, som har en tilgrået have. Men det gør bare, at når du så kommer tilbage til din egen have, har du så energi til at ordne din egen have? Nej, det har du ikke. Så det bliver sådan en ond domino-effekt af, at man bliver afhængig af andre.

Altså fordi lige pludselig vil du også nå til et sted, hvor du er afhængig af, at der kommer nogen og rydder op i din have. Altså det er hele tiden det her med, at man er afhængig af andres hjælp, andres kærlighed, andres omsorg. Og det er ikke sådan, at livet skal være. Det er ikke sådan, at det skal fungere.

Og den her eksemplificering, vi lavede i starten med penge, altså gavmildhed og penge, det er jo egentlig bare for også at, eller det jeg tænker, det gør, det er, at det kan vi alle sammen forholde os til. Så det, man gør, når du tænker på at være gavmild med penge, det er, at du får en bevidsthed omkring, okay, jeg skal ikke være for gavmild med mine penge, før jeg har mit på det rene. Men det er jo egentlig bare et billede på, at du skal implementere det på alle niveauer af dig selv.

Du skal også implementere det på din gavmildhed med din tid. Du skal implementere det på din gavmildhed med din omsorg for andre mennesker. Fordi det som jeg på en eller anden måde har oplevet når jeg bliver mere bevidst omkring hvad jeg har at give af før jeg bare hovedløst kaster omkring mig med tid og penge og omsorg.

Så får jeg endnu mere at give af, fordi jeg lige har holdt det inde i mig selv og været bevidst omkring, at det er noget jeg skal sørge for at have mit eget fundament farvet for min egen dør, før jeg løber hen og fejrer for naboens dør Så det er noget med at være bevidst omkring det, først og fremmest, synes jeg. Og den er faktisk rigtig svær, fordi der ligger rigtig meget mekanik i at gøre noget godt for andre og gerne vil hjælpe osv.

Ja, og man kan sige lige præcis, når det kommer til tanker og følelser og det, som vi ikke kan se og føle på, så er det sådan, man kan jo sige, det her med følelser, har jeg energi nok til at hjælpe den her person? Det er jo et meget, meget abstrakt spørgsmål, der gør, at... Du kan ikke se ukrudtet mellem fliserne, der skal tages hånd om. Det kan du, hvis du ser haven, så ved du, nej, jeg har ikke tid til at ordne din have, fordi jeg kan se, der er ukrudt i min have.

Men når det så kommer til det her med, hvis der er en, der spørger, kan du ikke hjælpe mig i weekenden med at gøre det her, så kan det være sådan en følelse af ikke rigtig at vide, om man skal gøre det eller ikke skal gøre det, fordi man kan ikke se det på samme måde, om der er nogle ting i en selv, man skal tage hånd om, før man kan hjælpe naboen med sine ting. Og her gælder det jo så om at gå ind og slå autopiloten fra, tænker jeg, fordi hvis du står i en konkret situation.

Hvor du har lyst til at være gavmild, du har lyst til at yde omsorg for nogen, og du synes måske, at du har et mønster, hvor du er lidt hurtig til at dele ud din egen energi, så sørg for at trække dig lige tilbage et øjeblik. Det her med lige at vente lidt med at svare, vente med at tilbyde sin service, havde jeg nær sagt. Lige træk dig mærke, og så sig, hvis du stadig føler, at efter du lige har mærket efter i dig selv, har jeg overskud til det her økonomisk, tidsmæssigt.

Energimæssigt, så er det en super god idé at gøre det. Det skal bare ikke være for autopilot. Det er det. Og der er mange, som får modstand på den måde, jeg fører mit eget liv på, ved at jeg altså ofte siger nej, hvis der er noget, jeg ikke har lyst til. Så har jeg da tit fået at vide, amfred, ikke shit, du er da godt nok egoistisk, at du sådan kan sige nej til at hjælpe med det ene og det andet og det tredje. Hvor det er sådan lidt, jamen, jeg er også nødt til at passe på min egen energi.

Og jeg har jo det mantra, der hedder, at jeg jo vidderligt har maks fem dage om året, som er dårlige dage. Og det er der jo en grund til. Det er jo simpelthen fordi, at jeg har lært mig selv at kende i en kaliber, der gør, at jeg ved, hvad det er, der forårsager de her dårlige dage i mit liv. Og det er ofte, at man kommer til at sige ja til nogle ting,

som man faktisk ikke har lyst til. til man kommer til at tilbyde sin hjælp til det ene, det andet og det tredje på en måde, der gør, at det konflikter med ens egen indre julefred, eller hvad vi skal kalde det. Så mange vil se mig som værende egoistisk på sådan en måde, hvor det kan komme som et chok, hvis de spørger, kunne du tænke dig at hjælpe med det her, det her og det her, og de så får et nej, fordi de er ikke vant til at få et

nej, så er det sådan, hold da op, jamen hvad skal du? Jamen jeg skal passe mig selv. Altså, jeg skal bare hygge mig med mig selv og se noget. Se et eller andet i den stil. Men nu skal det heller ikke lyde som om, at jeg siger nej hver eneste gang. Fordi nu hjælper jeg for eksempel en veninde med at rive tapet ned i hendes hus og sådan nogle ting. Hvor selvfølgelig tilbyder jeg også min hjælp, men det skal ikke gå på kompromis med min egen energi.

Så man kan sagtens finde en sund, sund balance, der gør, at du kan hjælpe dem, der er omkring dig. dem, som du holder af, uden at det kommer til at have konflikt med din energi. Du skal bare mærke efter, om du har overskud til det. Og mit bud er jo så, at hvis så for øvrigt din omgangskred stadig gider holde fast i dig, efter du har takket nej til at hjælpe dem med at flytte et par gange, så vil de jo nok også have en oplevelse af, at du er mere autentisk i der, hvor du er.

Fordi det er det, jeg giver, når du ved, at folk er gode til at sætte grænser. De ved, at Frederik kommer, ikke hvis han ikke gider. Jeg kan godt forstå, at det er også irriterende, fordi du må da også lige komme nu, for det har jeg brug for os og videre. Men det, der er godt i det i hvert fald, det er, at du er autentisk. Så det vil jeg også sige, de kan jo også være sikre på, at når du er der, så er det fordi, du gerne vil være der.

Ja, og vi kan faktisk drage parallelt til det afsnit, vi havde med partykillers. Altså ofte en partykælder er egentlig en, som deltager til et arrangement, en fest, en arbejdsplads, som de ikke har lyst til at være en del af.

De skulle have sagt fra til den event, den fest, det job, inden de havnede der. Så det er energien, hvis du bliver ved med at sige ja til ting, du skulle have sagt nej til, så bliver du en partykælder, og din energi bliver, jeg må da ikke sige lort, men den vil blive træls, fordi det her var faktisk noget, du bare skulle have sagt, Nej, det har jeg ikke lyst til. Jeg skal blive hjemme på fredag på sofaen og se serie.

Og så konflikter det ikke med din energi, og du får lov til at recharge, du får lov til at oplade, der gør, at du ikke havde sagt ja til en fest, som du aldrig skulle have været til alligevel. Lige præcis. Eller et forældremøde. Eller, hvad laver man ellers kedelige ting? Der er jo mange ting, som er mere pligtagtige, men hvor er du jo faktisk også ved at opleve, at tit vil der faktisk være en mulighed for, at du kan få et ganske udmærket referat, at af den her ting, du faktisk har sagt nej til.

Til det vigtigste for mig, det er selvfølgelig, du kan ikke være fuldstændig nejhat på alt. Der er jo ting, du har brug for, at få information om dit barns trivsel osv., hvis det lige får at blive i den historie. Men for mig giver det altså bare noget, det her med, at jeg aktivt har taget stilling til, at det her er noget for mig, eller er det ikke? Og så selvfølgelig bliver man også nødt til, at tage den der sådan,

altså er det nødvendigt og vigtigt, at jeg kommer? og så bliver man jo nødt til at gøre det, det er klart. Ja, der er ting, man er nødt til at gøre pligt. Der er ting, du er nødt til at gøre pligt, når du har familie og venner omkring dig. Men der er bare rigtig mange steder, hvor vi gør noget på autopilot, for eksempel. Veninder du ser, som ikke giver dig energi mere. Det har de gjort i mange år, og det gør de også ved andre mennesker, men måske det bare ikke er noget for dig lige nu.

Det kender du sikkert også til. Men det er noget med at være autentisk og noget med at være bevidst igen, synes jeg. Sådan så at du hele tiden har fokus på dit indre batteri, på en eller anden måde. Din indre vægt. Ja, og man kan jo sige alt det med loven om tiltrækning og spiritualitet. Det kan jo beskrives med med et ord, det er jo bevidsthed. Altså at være bevidst omkring det ubevidste.

Fordi der er så mange faktorer og mekanismer i vores liv, som simpelthen kører på autopilot og på mekanismer, der bare, det bliver bare gjort på automatik. Altså ligesom man trækker vejret, du tænker ikke over, du gør det. Men på samme måde kan der også være nogle energier i dig, som bare kører på autopilot, som du ikke engang tænker over, er med til at skabe nogle processer i dit liv, der egentlig fucker dit liv op.

Jeg kunne godt tænke mig at dykke lidt mere ned i det her omkring med, at ens omgangskreds rigtig nemt kan have en forventning til, at du er gavmild. Fordi at gavmildhed jo ikke altid bliver set som gavmildhed, men det er bare en forventning til, at du hjælper og at du gør ting og sager.

Hvordan står du i det, når du oplever, at de her i din omgangskreds giver udtryk for, at du er egoistisk fx, når du værner om din egen energi og tid? Jeg vil sige, det er egentlig ikke et så stort problem længere, fordi jeg har... Man kender det da. Ja, og jeg har også sørget for at lue ud i bedet på den måde, at det ukrudt, der har været i min have, det har jeg sørget for at smide over stakittet. Ind til naboen. Nej, ikke ind til naboen, over i kompostbunken.

Ah, okay. Og det er også sådan det her med igen, fordi man skal også passe på med, at der ikke er nogle mennesker i din have, som kan man sige ødelægger den have, der ligesom er for dig. Og det mener jeg simpelthen som menneskerrelationer, et eller andet i den stil, som kan være med til... Og påvirke din have i en forstand, at der kan være den her konstante forventning om at være gavmild. Ja, jeg skulle til at sige, at de suger ligesom sådan, eller forventer du gavmild med dig?

Ja, lige præcis, fordi jeg har haft rigtig mange venner, og jeg ved ikke engang, man kan jo ikke engang kalde dem venner, hvis de har det på den måde. Men det var den her følelse af, at manglede de energi, så var de de første til at hæfte sig fast på en som en sugemalde. Og så simpelthen bare trække alt energien ud af en, når de så havde fået energi. Jamen så fløj de afsted igen, og så kom de jo tilbage igen, når de så manglede energi en gang til.

Så det er det her med, at man også skal passe på med, at der ikke er. Jamen det er sådan en hård fin balance, fordi selvfølgelig vil der være perioder i et venskab, hvor at en part har brug for hjælp mere end den anden. Så det er ikke fordi, at det skal være sådan følelsen af, at hvis vi skal snakke penge på en måde, hvor at, jamen giver jeg dig 100 kroner, så er jeg sådan, Ja, jeg skal have 100 kroner af dig, før jeg giver dig 100 kroner igen.

Fordi et venskab, et rigtigt venskab, skal heller ikke være bygget op på, at der er en forventning om at få noget igen hele tiden. Men alligevel må det ikke være et længerevarende venskab i den forstand, at det her kommer til at blive til måneder, det bliver til år, det bliver til et årti.

Fordi jeg har også set mange, som har venner, godsetegn venner i deres liv, som egentlig har sugt dem for energi igennem en årrække, og nogle gange årtier, hvor lige pludselig så bliver de gjort bevidste omkring, at de faktisk aldrig gør noget for mig, men de forventer, at jeg hjælper dem med en flytning, at jeg forventer dem med dit og dat, men de vil aldrig gøre noget for mig.

Og hvis det er svært at stå der i den situation og faktisk mangle, altså en eller anden grip fat i for at kunne tage handling på den her situation, så tænker jeg jo faktisk, det kan være interessant for en selv at tænke over, Hvis du er gavmild over for det her menneske Der suger din energi Der dræner dig, der forventer at du gør det her Så vil det jo faktisk også betyde At du kan være mindre gavmild De steder hvor du har lyst til at være det rent.

Fordi du bruger Altså du har en vis portion af indre energi Og den trækker den her person ud af dig Hvis du mangler en eller anden grund Til at sige sådan Ej nu må nok fandme være nok Så er det jo det her med at Den gode energi vil jo også gå ud. Altså forsvinde fra dig, så det vil sige, at du på en eller anden måde har mindre energi at give ud til andre ting, som du måske faktisk godt kunne tænke dig at give til.

Ja, altså du kan jo i teorien ende med at give en masse energi til en person, som engang er taknemmelig for den her energi, eller værdsætter den her energi, hvor at der vil være nogle mennesker i dit liv, hvor at hvis vi bare får bevidstheden ind omkring, at den her person stjæler din energi og ikke er taknemmelig omkring det, så bevidstheden kan gå ind og gøre, at man får øjnene åbne for det her med, at ej, jeg skal da bruge min energi på de her mennesker i stedet for, fordi de vil mig.

Og jeg ved, at hvis lokummet lige pludselig brænder hos mig, og jeg har brug for energi og omsorg, jamen så ved jeg, at de er der.

Så det handler egentlig om lige at køre et security check, og det skal jo ikke menes som noget ondt, men simpelthen sådan et rygmesyn af alle ens venner og relationer i ens hoved, og så bare lige køre tilbage de sidste år, to år, tre år, fire år, fem år, og så være sådan, okay, hvordan har jeg hjulpet denne her person, og hvordan har denne her person så hjulpet mig, ikke nødvendigvis inden for samme tidsperiode, men hvornår skete der noget i mit liv, hvor jeg havde brug

for noget omsorg, noget hjælp? Eller om ikke andet har intentionen været der for at hjælpe den anden vej for personen, ikke også? Ja, fordi igen, et venskab skal ikke bygges op på noget for noget, men alligevel så er der jo en ubevidst. Forventning om, at hvis jeg har brug for hjælp en dag, så forventer jeg, at der kan, altså at at der er noget gavmildhed i forhold til energi, altså sådan omsorg, hjælp, et eller andet i den stil.

Ja, for jeg skulle lige til at spørge dig, hvordan kan man så lave en eller anden form for basic formel, der gør, at du bliver i stand til at mærke det her med, om du bruger din gavmildhed forkert eller korrekt. Jeg tænker, det ligger i det her med, at du kigger på, hvornår har den her person, hvad har jeg givet til personen, hvad har personen givet tilbage til mig, af positive ting.

Og så på en eller anden måde mærke ind i det, Er der en form for balance der, eller er der en meget stor ulige vægt? Og har man en forventning om, at hvis du beder om at få den her vægt balanceret lidt bedre, at der så bare bliver sagt ja uden tøven, eller hvordan ligger den der? Ja, nye relationer, der skal man altid lige tage pulsen på, hvordan det her menneske er i den konstellation, som er sammen med dig. Så der kan jeg ikke sige andet end at prøve lige at mærke din mavefornemmelse

om, at der er et lille red flag i forhold til. Jeg tror også, vi alle sammen kender dem, nu vi sidder og snakker om det.

Jeg har faktisk ikke lige tænkt over det i relation til gavmildhed eller energiforbrug, men jeg tror, vi alle sammen kender at have været sammen med personer af den ene eller anden gode grund, kan det have været, hvor vi alligevel har kunnet mærke, at jeg er faktisk lidt drænet, hver gang jeg går herfra, eller der er et eller andet i balancepunktet, der bare ikke spiller.

Ja, altså det kan jo være, at nogle af de første tegn, det kan være, at hvis vi tager en date-konstellation, det er, at du tager på en date, og så sidder personen og taler om sig selv i to timer. Altså der vil der være de første indikatorer for, at den her person er højst sandsynlig en, som tager en del energi på en måde, der gør, at der er et plads til, at du kan være i fokus på samme måde som den person, du er på date med.

Og det tænker jeg faktisk rigtig mange mennesker kan ikke genkende til, at man har været på en date, og den person, man er på date med, taler kun om sig selv. Så det ville være et lille red flag i forhold til, så er den her person højst sandsynlig også. Man kan jo mærke den der person i forskellige relationer. Vi kender dem alle sammen, det er helt sikkert. Hvor når du så skal til at... Nu kan jeg endelig svare på det her. Så har vedkommende allerede formet det opfølgende kommentar.

Og det er helt sikkert ikke et spørgsmål til dig, de har. Men det er en opfølgende kommentar. Mens du prøver endelig at svare på det spørgsmål, du lige har fået. Det kender vi alle sammen. Ja, så jeg vil sige, at det er nok den første indikation for, at en person kunne være en, der er. Der tager energi, og ikke rigtig giver noget energi. Fordi man kan jo sige, at give energi er jo egentlig også at lytte til den anden person.

Så der er mange måder ligesom at give og få energi. Altså det er den der gavmildhed på omsorg, synes jeg, eller af dig selv. Det er også en måde at være gavmild. Ja, og bare være lyttende og forstående. Så det her med gavmildhed, det er simpelthen, jamen det kan vejes i penge, det kan vejes i tid, og det kan vejes i omsorg og energi. Så gavmildhed findes jo i mange aspekter, der gør, at vi skal være meget varesomme om, hvordan vi bruger den penge.

Jamen det giver sig selv. Giver jeg dig 100 kroner, kan du se, der er forsvundet 100 kroner. Du kan se på din konto, hvor mange penge der er tilbage. Men kommer vi til tiden, og det er omsorgsmæssigt, jamen så begynder det at blive noget, hvor vi simpelthen er nødt til at komme i kontakt med os selv. Og mærke os selv.

Mærk en situation, konstellation med en bestemt person for at finde ud af, at en person, der tager min energi uden at bidrage til at give noget energi retur, og igen, der skal ikke være en forventning, men alligevel, herre, vi kan blive meget hurtigt enige om, at i et venskab og et parforhold, så er der alligevel en ubevidst forventning til, at sådan nogle ting går begge veje, selvom man ikke spirituelt set må forvente noget. Så den er der alligevel.

Helt klart. Hvis nu du så har en person, Jeg tror, jeg har haft en veninde, der kaldte hendes mor for en energivampyr. Og det synes jeg var et meget sjovt udtryk. Der findes jo også mindre niveauer. Altså bare sådan en lille energi-ile måske. Eller sådan en, der ikke tager så meget energi. Men hvor man faktisk virkelig godt kan lide relationen. Og på en eller anden måde godt kunne tænke sig at hjælpe den her person til.

Og lige sætte en prop i energisluerhullet. Og lige begynde at give lidt tilbage. Er der sådan en eller anden måde, vi kan gribe det an på, hvis vi har nogle relationer, vi faktisk gerne vil prøve at få et mere balanceret forhold? Den er sindssygt svær. Fordi egentlig så skal man jo gøre denne her person bevidst omkring, at de egentlig dræner en for energi.

Ej, ja, det lyder ikke godt. Nej, det gør det altså ikke. Og det vil skabe en konflikt i den person, der får det at vide, fordi de er jo ikke rigtig bevidste omkring, hvordan de er den her demenser fra Harry Potter, der bare kommer, og suger energien ud af dem. Så det sker på sådan et plan, hvor når man konfronterer sådan en person, At de nok er sådan, at det er drænende at være sammen med dig. Hvem har lyst til at lytte? Altså høre sådan en kommentar. Nej,

man må kunne sige det på en bedre måde. Man kan sige det bedre. Prøv at stille mig et spørgsmål for, hvad tredje gang du selv snakker, eller et eller andet. Den er ikke bedre, det. Nej, men nok, den er sgu ikke helt god. Men nogen ting kan bare ikke siges pænt. Altså, jeg er nået til den konklusion, at nogen ting, det kan man bare ikke pakke ind i cellofan. Jo, cellofan kan man godt, fordi så kan man alligevel pakke den pænt ind, men du kan alligevel se budskabet igennem cellofanen.

Og det gør man igen ved at holde det på egen bane halvdeles. Jeg føler det her, og når du siger det, så føler jeg det her. Og det gør det her ved mig, når du siger det her. Ja, så det er, altså spiritualitet er seriøst det her med at tage tyrene ved hornene. Altså hvis man kan se et problem. Ja, det er jo den skræmmende side af det. Ja, så er man nødt til simpelthen at konfrontere. Når man kan se det er et problem det her, så konfronterer man problemet, situationen, personen.

Og det er jo selvfølgelig, man kan sige, det er jo en træls periode, det kan være nogle trælse dage, hvor man lige har konfronteret en person, hvor der er en stemning i luften, der er træls. Men ellers så hedder alternativet jo bare, at det bliver nogle trælse år i stedet for.

Så det er jo det her med at tage tyrene ved hornene, få en træls periode på nogle dage eller en lille måned, ved at den her person lige får et eller andet i sig selv, der tænker, fuck mand, det sagde hun bare ikke til mig i det der. Hun snakker altid selv om sig selv. Og det kan så også godt være problemet, hvis man også selv har lidt issues med det, så kan det godt være, at man får den lige tilbage i hovedet, men så kan man jo håbe, at man lærer noget af det.

Jamen det er det. Så det er virkelig sådan, det er jo svært. Det er en hård og fin grænse om ikke at sige for meget, og sige for lidt, men alligevel skal man have sit budskab ud, der gør, at den her person jo også bliver bevidst omkring, sin måde at være på i et fællesskab, eller som partner, eller som ven. Og det, jamen nogle gange så er det bare at sige tingene på en måde, hvor at, Ja, hårdt og kontant. Ud med det. Ud med det.

Hårdt og kontant med lidt candyfloss på hjørnerne. Det synes jeg altså plejer at fungere bedst. Men ikke nødvendigvis et blink i øjet, fordi så er det folk tror, at det var en joke. Okay, balance, balance. Balancen, ja. Det giver mening. Det giver mening. Og hvis nu jeg bare gerne, altså jeg føler lidt overskuddet i, nu vil jeg gerne ud og være lidt gavmild. For det er jo det her, altså gavmildhed, det her afsnit skal handle om, eller handler om i det hele taget.

Hvordan gør du det så bedst, hvis du faktisk ikke har specielt meget at give af. Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg vil hen med det andet end sådan. Jeg synes, det er træls at skulle være så bevidst omkring at have lyst til at være gavmild, og så på en eller anden måde, hvis der bliver sådan restriktioner inde i sig selv hele tiden. Ja, altså vi har jo de her forskellige aspekter, hvor vi kan være gavmilde. Så egentlig kan man stille sig selv det spørgsmål, hvilke af de her aspekter

har jeg overskud i? Har jeg et overskud af penge? Så kan du være gavmild på et økonomisk aspekt. Har du et overskud på tid, jamen så kan du måske arbejde to timer frivilligt på et herberg. Og har du energi omsorgsmæssigt, så kan det være, jamen altså også bare smile på gaden og åbne døren for en ældre dame, der skal ind et eller andet sted.

Det er faktisk en super lavpraktisk nem måde at være gavmild på, det er at beslutte dig for, i dag vil jeg kigge fem fremmede mennesker i øjnene og smile til dem. Sådan på sådan en måde, hvor de tænker sådan, ej jeg tror hun synes jeg er så sød ud. Jamen altså det vil jeg sige, den kan også være sådan lidt creepy. Fordi jeg har haft nogen, som har smilet og kigget mig i øjnene, hvor jeg tænkte, ej, har jeg toiletpapir på skoen?

Ja, ja, okay, alt med måde. Det skal selvfølgelig gøres på den rigtige måde, det er klart. Ja, det er jo det. Ja, ja, det kan jeg sige. Men man kan sige, at der er de her tre aspekter af gavmildhed, hvor at vores rationelle menneskelige hjerne har nogle gange brug for at sætte det op i sådan et diagram, Hvor man siger, der findes gavmildhed med penge, tid og energi og omsorg. Og så ligesom finde ud af, hvad har jeg overskud af?

Har jeg overskud af penge? Nej, okay, så kryds den af. Så skal du begynde at donere penge til alle mulige forskellige steder eller give penge til hus forbi, hvis du ikke selv har penge. Men har du overskud af tid, jamen så brug din tid på at arbejde frivilligt et eller andet sted eller noget i den stil.

Ja, fordi det skal jo ikke ende sådan, at vi tænker sådan, ej, jeg skal slet ikke ud og være gavmild, jeg skal holde det for mig selv med alt det her, vi taler om, fordi det vigtigste er jo bare, at du skal lige have styr på din egen base, før du begynder at dele ud til højre og venstre, og det er jo virkelig det, jeg har skulle lære i hvert fald, og det har gjort enormt meget for mig.

Nej, det første skridt var jo det her med, at jeg gav for meget af min økonomi ud i virksomheden, fordi det gav ikke nogen mening at gøre på det tidspunkt. Når det så giver mening, så er jeg sikker på, at jeg kommer til at mangedoble det, jeg ville have kunne give i den her mellemliggende periode, kan man sige. Men det er jo det her med virkelig også, at når du bliver opbevidst omkring det her, og lærer at samle din egen energi først.

Så får du meget mere lyst til at være gavmild, fordi du bliver ikke sådan lidt drøbdrenet, eller hvad man kan sige, lidt derovre, lidt derovre, lidt derovre, lidt derovre, fordi du fik ikke lige sagt fra for alle de der fem små steder, du kunne være gavmild, men til gengæld så oplever jeg bare lige pludselig, at jeg har meget mere grundenergi, der gør, at jeg kan være ordentligt gavmild et sted.

Lige præcis. Så det er igen, man kan sige, det som spiritualitet, loven om tiltrækning og de her ting har til fælles, det er vildt, at du skal være i fokus.

Altså i dit liv er du i fokus. Og når vi så får dig i balance, og vi begynder at bygge din energi op, jamen så pludselig har vi et overskud, der gør, at den her energi er noget, du kan begynde at dele ud af, uden at det kommer til at gå på kompromis med din egen energi. For inden vi når til sådan et sted, hvor du har den her energitank, så vil du højst sandsynligt kun lige selv have energi til at leve fra dag til dag. Og så er det ofte, at folk begynder at give af sig selv, inden de ligesom selv

har noget at give af. Så de giver af reserverne. Jeg synes også bare, det er rigtig fint det her med at tænke gavmildhed, som om det er delt op i mere end økonomi. Fordi det gør jo faktisk, at med en bevidsthed omkring det, så gør det, at du åbner mulighederne for at være gavmild på andre parametre end lige tid eller lige økonomi eller sin energi.

Så på den måde, så synes jeg også, at samtidig med, at vi bliver bevidste omkring, at vi skal være gode til at sætte grænsen, gør det faktisk også, at der er mulighed for at stadig være gavmild, selvom du er lidt lav på den ene, for eksempel. Ja, fordi der netop er de her forskellige aspekter af at være gavmild. Fordi igen, vi startede afsnit ud med det her med gavmildhed. Når man siger gavmildhed, så med det samme, så tænker folk penge,

og det gjorde jeg jo egentlig også. Ja, det gjorde du også. Du røg lige. Så det gjorde jeg, og det er bare, at penge er en så lille del af det spirituelle billede af gavmildhed. Fordi der netop er de andre facetter af at bruge tid og energi på andre mennesker. Vil du ikke lige sætte lidt flere ord på, for jeg mener, vi har været inde på det, men jeg har brug for lige at mærke det lidt igen, det her med, hvorfor er det, at det er værdifuldt at være gavmild egentlig?

Når du har et overskud, hvorfor skal du så være gavmild med det? Jamen, fordi så vil du helt sikkert møde nogen på din vej, som faktisk har brug for noget hjælp på den ene eller på den anden front. Og der er jo lidt det her, jeg ved ikke om det er et ordsprog med, at du kan ikke redde hele verden, men du kan gøre en forskel for dem, du møder på din vej. Så det er egentlig det her aspekt, vi skal have med i billedet,

fordi du kan ikke redde hele verden. Men lad os nu sige, at de fleste mennesker var i balance med sig selv og havde et overskud energimæssigt og tidsmæssigt og omsorgsmæssigt. Så ville der være overskud til lige at kunne gøre noget for folk, man mødte på sin vej. Så jeg vil sige, har man et overskud, både i forhold til penge, tid og omsorg, så er der i mine øjne et spirituelt, kan man kalde det en spirituel pligt, til os at give ud af sin energi, for at holde det her energimæssige flow kørende.

Så det er også derfor, når jeg arbejder med store virksomheder, som har et overskud, så er det også der, hvor jeg siger til dem, at ikke på tide, at I gør et eller andet med nogle af de penge, som I har på kontoren. Fordi det gør også noget ved dem. Altså hvis man har en masse penge, og de bare står frosset inde på en konto, så stopper man det her energimæssige flow. Og det skal man egentlig forestille sig som en vandfontæne, hvor der bliver samlet regnvand.

Altså når vandet begynder at stå stille, og der ikke er et flow i det, så begynder det at lugte, og det begynder at gå i foråndelse. Det er det samme med penge. Hvis der ikke er et flow i det, så sker der et eller andet energimæssigt i de her penge, der gør, at det skaber en mug-effekt. Jeg ved ikke, hvad man skal kalde det, men det er sådan den her regnvandsmetafor, regnvandstønne.

Altså, der er nødt til at være noget flow, der er nødt til at være noget bevægelse i den overskud, man har, fordi ellers så bygger det sig op som nogle følelser, et eller andet, der gør, at det ikke er hensigtsmæssigt. Det er ikke hensigtsmæssigt, at man stopper et flow, som egentlig skal være der. Jeg ved ikke, om det er sådan lidt det udspring, den der mere vil have mere kommer fra.

Altså, det er ligesom om, at hvis pengene står der statisk på en eller anden måde, så får du lyst til at bygge mere på, på en eller anden måde. Eller sådan, så skal du se det vokse. Det føles forkert, at det bare sådan er en statisk størrelse på en eller anden måde. Ja, det kan også være, at det er bare mig, der har det sådan. Så vil jeg gerne have, at der er noget bevægelse i det tal, der står. Ja, og det skal jo ikke være de der store bevægelser.

Altså, hvis vi skal kigge tilbage på pengeafsnittet, for eksempel. Det der med, at så har man en stor vandtank fyldt med penge, og så fordi den der store vandtank er der med pengene, så bruger man det hele, så man går i nul. Man bruger sidste dråbe. Så det er heller ikke, fordi man skal tømme tanken med det samme, fordi det er også et unaturligt flow.

Så det er sådan lige at tømme tanken en gang imellem, og så sørge for, at man ikke dræner den, men at der også er sådan et flow, uden at det er for meget. Hvad tænker du egentlig sådan spirituelt set om det her? Når der er de her store kampagner rundt omkring for cancer og hvad vi nu ellers laver, så er det jo tit det her med at donere 150 kroner og få muligheden for at vinde den her kæmpe bil. Hvad har du spirituelt at sige omkring den drivkraft bag en donation?

Ja, og der er jo noget taktisk bag de her kampagner. Det er jo fordi, at vi mennesker... Ja, 100 procent. Ej, jeg ville alligevel også give 150 kroner. Ja, men i virkeligheden, drivkraften for, det er ikke en intention. Hvad er intentionen for? Altså, man kan jo sige, kraftens bekæmpelse havde jo ikke sagt, man kunne vinde en bil, hvis ikke de vidste, at den her kampagnering faktisk virkede. De må have testet det her af, der viser, at de får flere donationer,

hvis de simpelthen laver en... Trigger lidt ludomani. Ja, lige præcis, og sådan, du kan vinde et eller andet her. Ja. så jeg vil sige, det er jo den forkerte, ja, den er svær, fordi... Ja, fordi der kommer jo flere penge til den gode sags tjeneste, og der er flere, der donerer, og...

Men man appellerer lidt til, kan man sige, den der doneres materialistiske side, hvor det er sådan, så kan det være, at jeg får noget, fordi at jeg, der er en forventning om, at hvis jeg donerer 150 hjemme, så kan jeg vinde noget, så derfor donerer jeg det. Så det er også en lidt, ja, den konflikter lidt lidt i mig, fordi så donerer man jo faktisk af de forkerte årsager. Så gør man det lidt for at vinde den store Nissan. Ja, lige præcis.

Sådan en vil jeg sgu gerne have. Men hvis det virker... Ja, hvis man får bilen, så går det nok. Nej, men jeg tænker også bare mere, hvis de kan se, at det virker i tallene, jamen så brug penge 400.000 på en bil. Ej, den får de jo, fordi at, altså, Nissan kommer jo i medierne. Ja, de får den der spons. Det er win-win, det er det. Ja, det må det være.

Jeg tænker god energi, men jeg kan bare selv, altså, ja, jeg har bare selv siddet med den en gang, hvor jeg tænkte sådan, jeg vil jo donere alligevel, men det er sjovt, fordi nu tager jeg lige telefonen frem nu, hvor de lige har jo den der præmie på bordet. Hvorfor var det, at jeg ikke gjorde det for 10 minutter siden, da jeg besluttede mig for, at jeg ville gøre det? Ja. Ja, så helt sikkert, der er noget der, der fungerer.

Hvornår har du sidst været gavmild, Frederik? Ja, det er faktisk et godt spørgsmål.

Jamen, jeg tænker egentlig, som ven er jeg meget gavmild. Fordi der tager jeg da telefonen, når den ringer og smider, hvad jeg har i hænderne, hvis der er noget, som brænder på. Og det er da ikke mere end 14 dage siden, det er sket. Så på den front vil jeg jo sige, at som ven og som familie, der er jeg meget gavn i det. Du har jo faktisk skrevet til, at jeg arbejder i min virksomhed med at behandle babyer.

Og der har du jo bag om ryggen på din søster, nu får hun det så at vide, men skrevet sådan, okay, kan I ikke lige vejlede lidt omkring det her? Eller har I nogle gode teknikker til maveproblemer? Hvor jeg tænker, det er i hvert fald ikke dig, der har brug for de teknikker. Så det, jeg oplever, er i hvert fald, at du har ret stor omsorg for, at din familie har det så godt, som de kan have det i den situation, de står i. Ja, det er også en måde at være gavmild på, kan jeg godt se.

Ja, det er det, fordi det er jo faktisk med din tid og energi og omsorg, at du er det der. Ja, men det er netop det her med, at penge kan man tracke gavmildhed i. Men når det er tid og energi og omsorg, så er det meget svært egentlig at skulle sætte ord på, hvornår har jeg sidst været gavmild. Fordi hvis man egentlig er gavmild på automatik, når det kommer til tid og omsorg, så er det jo netop svært at sætte ord på, altså ligesom numre nogen.

Ja, det er det nemlig, og det er den, jeg tror, der er virkelig mange af os, der falder i, det er at være gavmild på automatik. Og det er så fint i forhold til, hvis vi så får sendt det hen de rigtige steder, og folk er taknemmelige for det, eller at det gør en forskel. Problemet er jo selvfølgelig, hvis vi er gavmild på automatik ved nogen, hvor det bliver vi også nødt til at være lige om lidt, og lige om lidt, og lige om lidt.

Fordi det er faktisk lidt en svær størrelse. Ja, fordi man kan jo sige, at man kan være gavmiddel på automatik på en god måde, og så kan du være gavmiddel på automatik på en dårlig måde. Så det svarer lidt til, hvis vi skal bruge pengekonstellationen igen, det er, at du bliver ved med at give dine penge, men du kigger ikke på din netbank, hver gang du har givet pengene til nogen.

Så lige pludselig, så løber du tør, du er gået i minus, og så er det sådan lidt, fuck, nu har man brugt alle pengene, men du har ikke ligesom tracket det undervejs i processen. Så det er sådan en, ja, man skal være bevidst omkring, hvordan man giver, inden man har givet alt, hvad man ligesom har, både tidsmæssigt, energimæssigt og pengemæssigt.

Og alt sammen jo for, at man kan være endnu mere gavmild, når ressourcerne er til det, fordi at det får du jo lyst til, hvis du har den her bevidsthed omkring det. Lige præcis. Så der er mange måder at være gavmild på, og man kan jo også sige, at igennem podcasten laver jeg jo også de her velgørenhedsprojekter, hvor jeg jo opfordrer folk til at give en lille bitte smule, som jo i det store billede kan være med til at gøre en stor forskel.

Og jeg sad lige og tænkte på sådan, kan vi sige det nuværende projekt, men den er bare ikke faldet helt på plads endnu. Så skal vi ikke bare lige sige her, hvor vi optager, at den ikke er helt på plads. Men det står altid, det projekt, der støttes, står nede i show notes. Ja, og vi kan sige det på den her måde, at jeg tror, det kom bag på os begge to. Den effekt, det har at sidde her ved de her hyggemikrofoner. Ja, jeg vil sige det.

Jeg fik en mail på, hvad der var blevet indsamlet indtil videre. Og så var jeg sådan lidt, what?

Altså sådan, wow. Ja. Jeg var fuldstændig forvirret faktisk over, at det virkede med den intensitet, og vi skal selvfølgelig nok sørge for altid at lave en eller anden form for opsamling på ikke nødvendigvis det præcise beløb, men i hvert fald den donation, der kommer på baggrund af vores podcast her, eller de her episoder, vi laver sammen, hvad det har resulteret i, af konkret betydning for dem, der har modtaget det. Hvad har de kunnet gøre for de penge?

Og vi kan ikke lige sige, hvad det er, at der doneres til denne gang endnu, mens vi optager, men tjek show notes. Og Frederik, nu stopper jeg os, fordi tiden løber, og jeg har altså lige et enkelt spørgsmål. Ja, kom med det. Vi bliver nødt til at stoppe her ved mikrofonerne. Og det er en mail, vi har fået fra en, der hedder Julius, og han har skrevet rigtig meget, men det, som jeg lige har kogt det ned til, det er sådan ganske kort.

Hvordan lærer jeg at sige fra? Du skal lære at sige nej. Nej. Ja. Præcis. Jamen det er, ja, og det er jo, det er svært. Altså, det er det virkelig. Det er faktisk en øvelse. Det er en øvelse. Og det, man skal egentlig have... Altså jeg hader lidt, når folk siger sådan, du har rigtig nej-hatten på, hvor jeg sådan lidt, ja, det har jeg. Altså fordi, der kan være perioder i ens liv, hvor man simpelthen er nødt til at sige fra og sige nej, det kan jeg simpelthen ikke.

Og vi kan sammenligne det med for eksempel på arbejdspladsen, der oplever jeg mange, som er ansat til en bestemt funktion på arbejdspladsen, men lige pludselig så kommer chefen, kan du ikke lige tage dig af det her, kan du ikke lige tage det her også, kan du ikke lige tage det her, kan du ikke lige tage det her, hvor man egentlig bare tager det til sig, uden egentlig lige at stoppe op og så sige, hey, ved du hvad makker, jeg er ikke ansat til det her.

Altså sådan det her med, at så lige så stille bliver ens grænser også visket ud. Altså fordi chefen er jo lidt sådan, jamen sidst sagde han ja, nåmen så kommer jeg lige med mere, så siger du ja, nåmen så kommer han med mere næste gang. Så det er det her med, og det er jo træls at sige, men man har selv et ansvar for at sige fra og sige nej. Så hvis vi skal tage den her arbejdssituation, hvis der bliver lagt nogle papirer på dit bord, som du ikke har tid til, som du ikke har energi til,

så sig nej. Sig, det har jeg simpelthen ikke tid til. Og det der, det minder mig faktisk om, jeg har selv været på den der rejse faktisk, hvor at det, der er rigtig interessant at observere ved sig selv, det er, det er sindssygt grænseoverskridende i starten at begynde at sige nej, særligt hvis du har haft rigtig meget ja-hat på.

Jeg gjorde simpelthen det, altså jeg havde brug for at lave en ændring i mit arbejdsliv, da jeg kom tilbage fra min første barsel, fordi at jeg var altså alt for god til at tage alt for mange opgaver, og hvis man har arbejdet professionelt med kommunikation, så ved man godt, at det stopper jo aldrig. Altså, det er jo en urskov af opgavepotentiale, hvis du vil.

Så jeg gav simpelthen mig selv sådan, altså, inden jeg gik tilbage på barselværelsen, jeg er sådan en, der siger nej, nej, nej, nej, nej, nej. Og jeg øvede mig, og jeg øvede mig, og jeg gav mig selv en flad, inden jeg gik ind i kontoret første dag og var bare sådan... Ingen selvhad? Ingen selvhad, nej, nej. Det er bare sådan en lille quick opvågning.

Så er jeg sådan, fra nu af er min persona sådan en, der tager stilling til hver opgave og siger nej til rigtig mange af dem, fordi jeg kan ikke nå det, og før sagde jeg bare ja til alt for meget. Og det, der er rigtig interessant, det er at observere reaktionen på det de første par gange, at du ytrer nej, og det er jo bare sådan en seriøst sigesætning. Det lyder spændende, det er jeg desværre ikke tid til, så jeg bliver desværre nødt til at lægge den tilbage.

Og så hold din kæft, så skal man ikke sige mere, fordi så er det, så begynder du at blive usikker og være sådan, ah shit, chefen siger heller ikke noget, og så begynder du at sidde og hjerte lidt, og til sidst så er du bare sådan, ej jeg tager den alligevel, uden chefen har sagt et eneste ord. Så virkelig bare beslut dig, nu er jeg sådan en, der siger nej som udgangspunkt, i stedet for at bare være sådan en, der siger ja til alt.

Og så observer hvordan det bliver nemmere og nemmere og nemmere, Og hvordan chefen? Altså gør mere og mere for at overbevise dig om, at det er en fed opgave, der kommer, og at du faktisk begynder at få opgaver, der giver mening, så du kan begynde at løsne op. Jeg synes bare selv, at det har gjort det hele. Altså det er en læringsproces, og det har gjort det meget nemmere for mig at være sådan.

Nu er jeg sådan en persona, der siger nej, og særligt hvis du skifter nyt arbejde, så ved de jo ikke, hvem du er. Så bare sørg for at komme ind med en ordentlig fed nej-hjælp på, så du laver den persona. Fordi man kan desværre komme ud for det der med, at hvis du har været på en arbejdsplads i fem år, og du bare har sagt ja, ja, ja, ja, ja, og så lige pludselig, så bliver du bare en, der siger nej. Så kan folk begynde at mistolke det. Du har ændret dig. Hvad er der galt?

Alle de her ting. Men i virkeligheden, så er det jo bare fordi, man lige pludselig tager sig selv seriøst, og tager sin tid og energi seriøst. Men det vil andre folk begynde at tolke som, der er noget i vejen. Er du okay? Helt klart. Og der er det jo vigtigt at bruge dine ord, som man siger til børnene. Brug dine ord. Gode ord. Gode ord, lige præcis. Okay, men det var nemt. Hvordan lærer jeg at sige fra? Lad os sige nej. Det er basic, men det er pissesvært i praksis.

Men det er noget med at øve sig.

Ja, og man kan jo sige lige præcis, altså med spiritualitet, opskriften er monstersimple. Det er den jo i teorien. Det er jo ikke sådan en kæmpestor, vild opskrift til et godt liv. Det er sådan, lær at sige fra. Altså, lær at sige nej, når så har vi allerede fået, altså, ja, så har vi opskriften. Det er også en super dejlig, simpel, håndgribelig måde, egentlig. Altså, det er da sådan rimelig easy peasy. Mærk lige efter, og så sig nej, hvis ikke du mærker den.

Fedt, mand. Jamen, så er den løst. Godt. Jamen, skal vi så ikke sige, at det var det for i dag, Frederik? Det var dagens runde, skulle jeg til at sige. Tusind tak, fordi I lytter med, og vi håber, at du også lytter med næste gang. Ja, og giver podcasten nogle stjerner selvfølgelig. Det skal vi altså huske at sige. Giv dem noget kærlighed. Ja, det betyder sindssygt meget. Ja, det gør det altså. Fedt. Jamen, god dag derude.