UFO-religioner (1:2): Heaven’s Gate

Du lütert zu Radio 4. This is your chance. I'm here. I can take you out of here. I can lead you into that kingdom level above human. That can't happen unless you leave the human world that you're in and come and follow me. Time is short last chance

Ja, en mand, vi hørte her, det var Marshall Abelwhite. En, øh, i dag, berømt og berygter, man kan nok sige, øh, sægtleder, og øh, på den sekt, der hed Heaven's Gate, som tog sig selv af det af i marts 1997 i det sydvestlige, tror jeg nok, en sydvestlig del af Kalifornien, tæt ved San Diego.

Han er en karakter, ham her, Marshall Applewhite. Og allerede nu kan vi høre noget med Level Above Human osv. Og hvad betyder det egentlig? Det håber jeg, vi kan prøve at få svar på sammen med dig, Michael Rothstein. Velkommen til. Tak skal du have. Du er lektor og forskningsprofessor på SDU. Du har også en PhD i religionshistorie. Og så har du jo alverdens forskningsområder.

hovedjæger, skriftløse folks religioner, forestillinger og ritualers oprindelse, og, og det er måske den lidt, jeg ved ikke om den ældre del af, eller tidligere del af der vel, der har beskæftet dig meget med, Uforforstillinger om sægter og sægtledere Som leder meget godt op til det vi skal tale om i dag i hvert fald.

Ja, det er rigtigt. Jeg startede som sektolog, som ung religionshistoriker. Nu arbejder jeg mere med stenalderens religionshistorie, og sådan kan det jo gå. Ja. Fra det ene til det andet. Men jeg er altså, og det er jeg glad for, at få at hæve dig med til en omgang her. Vi skal lave to udsendelser. Denne her om Heaven's Gate, og så i næste uge en udsendelse om... Reil.

Ja. Der går lige en uge til lytterne, de kan høre den udsendelse, men skal vi bare sådan lige kort for en grund, skal vi bare lige nævne, hvem reglen er, fordi der er sikkert mange ting, og hvem i alverden er det. Jeg ved, at du har et ømpunkt for. Ja, for pokker. Altså, jeg har i det hele taget et øm punkt for sægtledere, og jeg synes, det er en sjov kategori, det er mennesker, der...

Gør ting på mærkelige måder, og som virkelig altså forstår at få noget ud af livet, hvis man kan sige det på den måde. Og Rael, han er jo en af de sjoveste. Det er en fyr, som i midten af 70'erne etablerede en af de største. såkaldte UFO-religioner, som vi kender i dag. Apple White, som vi skal tale om i dag, han var en af dem, der lavede en af de mindste. Men Raël har haft noget mere succes gennem årene.

Og har altså formået at fastholde et system, som blander science fiction og... og kristendom og Bibelen og naturvidenskab og teknologi og alt muligt sammen på de mærkeligste måder, så man altså får en cocktail, som bestemt er en tur hver i næste uge. Der er både masser af sex og masser af clowning. Ja, og sex for fanden. Ja, det er rigtigt. Det er der også masser af.

Men det er rigtigt det her med Heaven's Gate og Marshall Applewhite vi skal ind på. Den er ikke kæmpestor, den er faktisk lille, men alligevel, og det sker i 97, så er det sådan en, som jeg har bemærket, mange kan huske. Altså, fordi alle kan huske, man kan sige, at tale om Jonestown eller et eller andet.

Men rigtig mange koster hos Heaven's Gate, på trods af den størrelse. Ja, men Heaven's Gate er helt speciel, og den er også anderledes end Jonestown, da Jim Jones går i spidsen for det her meget store. Det er jo netop ikke et kollektivt selvmord. Altså de fleste folk i Jonestown, de bliver jo slået ihjel. Ja, en tredjedel af børn. Ja, for eksempel en tredjedel af dem børn. Men når vi snakker Heaven's Gate, så har vi altså...

39 mennesker, som i fuld enighed og med åbne øjne søger døden sammen på en meget systematisk og meget kontrolleret måde. Og det kender vi simpelthen ikke andre eksempler på. Der hvor vi har brutalitet

og dødsfald og den slags, der plejer der at være en form for kriminalitet involveret i det. Altså en religionsrelateret kriminalitet, folk bliver mørdet, slået ihjel, der er nogle enkelte, der måske tager deres eget liv, så er det som regel, fordi de har gjort noget, de ikke vil være ved, osv. Det er mere komplikt.

kompliceret, men her, der er den ren. Altså, det er folk, som med rang ryg og med smil på læben af grunde, som vi så kan prøve at analysere os frem til, vælger at tage deres eget liv på én gang i 30 mennesker. Det er derfor folk husker det. Og der kan jeg allerede sige, at jeg kommer til at spille nogle enkelte klip, hvor man ser de her personer, der siger farvel. De lader sådan et...

Faktisk to, tror jeg, afskedelsebund. Det er en, hvor Marshall Applewhite, han ligesom taler til dem, hver sær siger tak for det her. Og så et, hvor de ligesom sidder i meget grønne, smukke omgivelser, og hver sær fortæller om, at de ligesom ser frem til, og så siger de bare pænt farvel. Og det er jo rigtigt umiddelbart når man ser de billeder. De siger jo simpelthen Så kan man tale om hjernevask osv. Men de ser jo glade og afklaret ud.

Jeg tror, at det er altafgørende. Hvis ikke vi skal blive til en form for slag og pres i den her sammenhæng, eller hvis det ikke skal bare blive til slapstick, så er vi nødt til at sige, at de var glade. Og de var stolte. og de var tilfredse, og de var faldet til rå. Stik imod, hvad vi andre.

skulle mene, ikke? Altså, hvis man tager sit eget liv, så er det, fordi man er på røven. Man har det dårligt. Man er ude i tårerne. Man ville ønske, man ikke var i den situation. Selvmord er ligesom den sidste løsning, fordi den smerte, man går rundt i, er ikke til at bage. Det er jo sådan, vi normalt ville tale om det, og for de fleste af os, der er det et punkt, vi aldrig når. Og går man ned på togstationen, så er der et lille skilt, hvor der står, er livet svært, så ring til livslinjen.

Så kan vi måske hjælpe dig, fordi vi vil som samfund ikke rigtig være ved det her, fordi vi har den der grundlæggende opfattelse, at det er kunderfolk har det skidt, at de gør det, og de burde ikke have det skidt. Kan vi hjælpe? I Heavens Gage tilfælde må vi erkende, at det er mennesker, der har arbejdet sig frem mod det her punkt. som har tænkt det igennem og som først og fremmest har følt det igennem. Altså det er en ting, de...

der kommer indefra. Der er en ærlighed i det, og en begejstring i det. Som vi kan have svært ved at forstå, men det er netop derfor, vi som begavede jagttager her er forpligtet til at analysere sagen. Prøv at prøve at forstå den.

Fordi vi skal jo tage det famøse lange hop tilbage i tiden, så vi prøver at forstå, hvor ham og Mark Stablewright han starter henne, og hvordan det lykkes ham at få folk med sig, fordi udgangspunkt er jo på en eller anden måde, de her billeder, jeg kan jo selv huske, jeg var i nogen knæk der, men jeg kan selv huske, at de der spisesedler var oppe, de her billeder, at de lå. Med de her tæpere og deres nye nye nye skår der stak ud

Senere kunne man se, at der var sådan lidt nogle Star Trek-referencer i deres tøj osv. Altså det var ikoniske billeder, der giv verden rundt. Men hvordan man ender der, det er jo det store interessante spørgsmål, synes jeg. Så ham her, Marcel Applewhite, vi hører en bid af.

Jeg ved ikke, hvor vi skal starte hans fortælling. Vi skal ikke starte helt tilbage fra, at han var spæd. Det skal vi jo nemlig. Det er jo præcis det, vi skal, fordi vi bliver alle sammen født som små, uskyldige kære babyer, der ligger og spraller med tænderne og tisser i blæen. De fleste af os bliver ret gennemsnitlige og står ikke for alvor ud. Nogle er super gode til at lave radio, og nogle er virkelig gode religionshistorikere. Vi er lidt forskellige.

Men, og det var, Erberweits udgangspunkt er jo også fuldstændig neutralt og almindeligt. Han bliver født i 1931. Han bliver født i en kristen amerikansk familie. Det er der sgu mange, der er blevet. Og han vokser op på en måde, hvor man skulle tro, at han bare ville blive en ganske almindelig middelklasse fyr.

Men der er ting og sager i hans liv, som former ham i en bestemt retning. Altså, hans far er en meget streng præst, faktisk, som opdrager drengen med et meget... barsk moralsystem og noget seksualt forskrækkelse og forestillinger om dommedag, og at de frelste skal i himlen, og de forbandede skal i helvede, og den slags der. Så han vokser op med sådan et religiøst tryk, uden tvivl.

Og så indser han på et eller andet tidspunkt i sit liv, måske først, at han er blevet en ung mand, at han faktisk er homoseksuel. Og det giver helt indlysende nogle brydninger, fordi hvordan fanden skal han nu balancere tingene? Han går rundt og er en født sønder, samtidig med at han tror på de ting, som han har lært af sin far. De ting kan man stykke sammen, når man dykker ned i hans biografi.

Han får forskellige halvakademiske uddannelser, han fungerer som lærer og vejleder på forskellige gymnasieskoler og den slags, og ender altså med at blive en slags... Musiklærere og korledere og den slags der i nogle kristne miljøer. Han får også brudt lidt med det. Han begynder at lave musicals. Han er en dygtig sanger. og får lidt engagement og den slags, men slår aldrig rigtigt igennem og prøver altså at falde til ro som lærer. Så sker der det lidt kækset i en amerikansk.

1960'ers sammenhæng, at han har et seksuelt forhold til en af sine mandlige studerende. Det skal man da være med på det tidspunkt i hvert fald. Og op igennem 70'erne, der bliver det jo også et tema i hans liv, fordi han ender med at blive skilt fra den kone, han har fået, og de børn, han har fået.

Han prøver at blive gift en gang til, og det hænger ikke rigtig sammen for ham. Og på et tidspunkt får han altså et nervesombrud. Så han har et ulykkeligt liv på mange måder, og har svært ved at finde sig selv.

Og så kan man sige, at det er hans redning, forstået på den måde, at han i forbindelse med en indlæggelse møder, hvad han opfatter som sin soulmate. Og ind på scenen træder altså Bonnie Lou Nattles, som er lidt ældre end han er. Hun er sygeplejerske der, hvor han er indlagt, og de bliver fortroelige. Og det er sådan set der, historien starter for alvor. Ja, men er vi ude i et... Kan man kalde det for et platonisk forhold de to har, fordi det er jo ingen hemmelighed at de får et meget meget

tæt forhold og føler sig meget forbundet. Kan man tale om, hvad det egentlig er? For det første måske, hvad det er, der forbinder de to? Ja, altså, der er ingen tvivl om, at deres forhold er platonisk. Det er en pointe for dem, både sådan... personligt, psykologisk, kropsligt, men altså også ud fra de religiøse forestillinger, de får brygget sammen, fordi de finder på et tidspunkt ud af, at de faktisk har en mission.

at de hører sammen, at der er en grund til, at de har mødt hinanden, at det ligesom... meningen med det hele, og at de nu vil bruge den enhed, de danner til noget stort. Så de er ikke bare venner, de er forbundne, og de redder i en eller anden forstand hinanden, for hun har også et turbulent. Og ikke helt sammenhængende liv. Og det bryder de med. Så de starter ligesom på en frisk. Og det synes jeg er en interessant ting. Altså man er i hinanden.

kan finde sådan en ny friskhed. Altså, jeg ved ikke, kender du det? Man møder folk, der siger, at vi er skabt for hinanden. Vi passer bare sammen. Og man kigger på dem og tænker, at det var satan. Men det passer jo. Det er jo rigtigt. Sådan er det. Det er ikke bare noget, de siger. De ved det. Det er ægte. Og sådan har det altid været, og det kan godt være, at livet har snydt dem, så de har krydset hinanden på mærkelige måder, men nu er den der.

Og det er sjældent, men man får lidt fornemmelsen, at det er sådan, Marshall Huff, Applewhite og Bonnie Lou Nettles har det. I hvert fald så bliver det deres fællesskæbne.

at de nu er den her enhed. Og jeg tror, vi skal opfatte dem som en enhed. I 1985, lang tid før de ting vi taler om med det kollektive selvmord osv. er på tapetet, der dør hun. Hun dør af kræft. Og de har altså ikke haft en evighed sammen. Ikke en evighed, men de har dog været sammen siden begyndelsen af 70'erne. Så det er en små 15 år eller sådan noget, de når at få. Og på det tidspunkt, der når de altså at arbejde sig så meget ind i hinanden, at hun bliver ved med at være der, efter hun er død.

I perioder taler Applewhite om sig selv med et vi, fordi hun hele tiden er der. Hun er i ham åndeligt, hun er i ham sjæleligt i perioder. Når han optræder og taler til sine tilhængere, så er der en tom stol ved siden af ham, hvor hende sjæl har taget sæde. Man kan ikke se hende, men hun er der. og han bliver ved med at kommunikere med hende, og hun bliver ved med at spille en rolle. Så når jeg ser sådan et billede af Marshall Abelwein, der sidder med de her

De er glade for de her hvide plastikstål. Ja, det er lige præcis det. Ja, der bliver projekteret op på en skærm. Så skal jeg forestille mig, at tanken er, at Hun er der, og han er i kontakt med hende hele tiden. Og selvom de i en vis forstand er ligestillet, så kan man også godt få den idé, at han har set så meget op til hende, at han faktisk har... har tænkt hende som

som en slags vejleder, i hvert fald efter hun er død, når hun skal blive ved med at være der, og støtte ham og hjælpe ham videre i hans projekt. Så når vi snakker om Apple Watch, som sigtleder i den her samling. Så hør det med til historien, at han har absorberet Bonnie og Lou Nettles i et omfang, der gør, at han ikke opfatter sig som

alene. Han opfatter sig ikke som sig i simpel forstand. Han er et væsen, der har komponeret mere end bare det, vi kan se. Og det er selvfølgelig sådan noget religiøst hokus pokus, som man kan er det svært ved at tage alvorligt, men jeg tror faktisk, hvis vi kigger på det sådan helt nøgtern, så tror jeg faktisk ikke, at han i den samling, han er indgået i, altså i kontekst, har været

alene. Jeg mener, at hun har været med til sidste øjeblik i den religiøse forståelse af tingene. Hvis man taler om...

Det, man kan kalde for det religiøse tankeguds, der synes jeg, jeg er bemærket, når jeg har set på forskellige sekter, om det så er... Vi har talt om Manson der på Ramfaren, men det kan også være Omosheniko fra Japan. Et eller andet.

Der er virkelig til, at der er sådan en gennemgående ting med, at man lidt cherrypicker i forhold til, så er der lidt her fra de gamle testamente, så tager man også lidt fra, og så målser man det sammen i en blanding, og så finder man lidt på sin egen ting og sager, og så har man skabt en form for egen religion, eller hvad man skal sige. Er det lidt det samme her? Det er det samme i

Alle religioner. Alle religioner fungerer ud fra det princip. Og sekter gør egentlig bare det samme som større etablerede religioner også? Ja, ja, fordi det er jo ikke alle religioner, der er sekter. Men alle sekter er religioner. Så de opfører sig, og det der angår fuldstændig ligesom de mere klassiske religioner. Der sker bare det, at det bliver fordøjet, som tiden går, og derfor bliver den slags aflejet, så det bliver usynligt.

Altså der er ikke mange, der tænker over, at kristendom starter som en virkelig, virkelig mærkelig sigt, som alle ser ned på, fordi de er så underlige, og det de siger er så barokke. Og netop er et mix af alt muligt haløje. Altså Jesusbevægelsen mixer jo hellenistisk romerske mysterier religioner med noget græsk filosofi og med noget...

noget, hvad kalder vi sådan nogle ting, noget israelitisk-ødsk religion, og der er alle mulige andre komponenter i det. Der er også alle de aspekter, vi i dag ville kalde gnostiske osv., så man kan let opregne sådan 4-5 ting. Og i dag opfattes det som en stabil enhed, der aldrig nogensinde har været. Det samme gælder for islam, det samme gælder for buddhisme osv. Så selvfølgelig gør de her sekter præcis det samme. Og før det bliver teologisk fordøjet og tykket og aflejret.

Så er det en rådbutik i lang tid, så når vi møder de her sekter i deres formative perioder, og når de dør som i tilfældet af Heaven's Gate og aldrig nogensinde bliver netop aflejret og stabiliseret i en eller anden forstand.

Så forekommer det at være en råd butik, men der skal vi altså lige klap hesten at huske på, at for de mennesker, det handler om, er det ikke en råd butik. Der er det brækker, der falder på plads i en puslespil, som bliver smukkere og smukkere. Og den her idé om at se, mønsteret tager form Det er jo en slags... En slags billede på den gradvise forståelse, der etableres i hovedet.

på tilhængerne her. Det er også en proces, der sker i hovedet på Applewhite. Altså gradvist, så forstår han, hvordan verden hænger sammen. Og han ændrer selvfølgelig sin opfattelse hele tiden. Det gør alle teologer, de i teologi, går ud på at revidere opfattelser hele tiden. Og det er præcis det, Applewhite gør. Han er en strålende teolog, fordi han så bestikker den verden, han er en del af, og den situation, han er i, og de mennesker, han er overfor.

tænker det igennem, føler, føler, tænker en gang til og lægger brikkerne på nye måder stille og roligt igennem sin i virkeligheden ret lange karriere som religiøs leder.

Og så en anden del, der altid interesserer mig i forhold til sekter og sægtledere, det er det en ting, jeg er ligesom at begynde at brygge på det her tankegods, hvad vi nu skal kalde det. Men andet er jo også at skulle have folk med sig. Hvordan er det, at Marshall Applewhite og Lou Nettles, de ligesom... Så småt begynder at sige, at nu har vi et eller andet her, hvor vi også gerne vil skabe noget større, hvor vi kan få folk med os. Er det noget med at skudde og stille sig på en papkasse?

Ja, i meget høj grad. Men spørgsmålet er, om de på noget tidspunkt har en forestilling om, at de skal skabe noget større. Jeg tror, det giver mere mening at forestille sig, at de har ønsket at skabe en lille elite. Altså simpelthen, cremen er cremen af menneskeheden. En elite. De kommer med tilbud til os alle. Det er meget udvalgte folk. Ja, det er meget udvalgte folk. De kommer med tilbud til os alle sammen.

Langt de fleste når aldrig at høre deres tilbud, men altså dem, der gør, siger Rand og Hop. Og der er meget, meget få, der synes, det lyder interessant, og dem endnu færre, der ligesom bider til bolle. Og blandt dem... er der igen endnu færre, der bliver hængende. Altså det vil sige, de tilhængere, de har over en overrække på 25 år eller sådan noget, det er en 30 år.

bliver udskiftet hele tiden. Der er simpelthen en løbende udskiftning, og det er få individer, der er med hele vejen igennem. Så i den forstand er deres projekt ikke just en succes. Og du kan se, da de lukker butikken, så er der omkring 40 individer, der er knyttet til dem. Men det de gør fra første færd, det er lige præcis det her med at stille sig op på en ølkasse nede på torvet og sige, prøv at høre.

De arrangerer offentlige møder. De sætter løbsedler op nede i den lokale købmand og den slags. Og folk kommer og lytter. Og der er nogle sociologer, der opdager dem på det tidspunkt og følger dem ret intent. Der er segar nogen, der bliver undercover medlemmer af gruppen der, så de kan studere dem indefra. Og blandt andet sociolog, der hedder Balk, Robert Balk.

Som har skrevet om dem i 25 år, altså med mellemrum, hvor han har fulgt dem. Det er jo også noget, du kunne have fundet på i din tidligere karriere. Jamen det har jeg også gjort. Og det har du nemlig også. Ja, det har jeg bare med andre grupper. Men altså, det vi kan se i de gamle beskrivelser der fra begyndelsen af 70'erne, det er, at de sidder stille og roligt på sådan et lille podium der, og så siger de, prøv at høre. Vi er bemøntede på den og den måde, for vi er...

Vi er de væsener, og vi har det tilbud til jer, fordi situationen er den og den. Og så er de færdige med deres foredrag, og så er der måske en eller to, der kommer op og siger, kan man møde jer igen, eller har I noget, jeg kan læse, eller et eller andet. Og på den måde får de ganske, ganske få tilhængere. Så sker der det, som har overrasket sociologerne, at jeg er i områder, hvor søgningen er større, og hvor folk er så optaget af det her halvøje.

at der måske er 30, der stiller sig op og siger, hey, hvornår holder I foredrag næste gang?

Det bliver aldrig en masse bevægelse. Men på det her tidspunkt, det skal vi huske på, det er i begyndelsen af 70'erne. Vi er i USA. Vi er ofte, når de rejser rundt på vestkysten. Det vil sige, vi er der, hvor hele... Jesus bevægelsen er hele New Age bevægelsen blomstræk, hvor der er sådan et religiøst boom. Det er i kølvandet på ungdomsoprøret. Vi har hele den her ungdomsbevægelse. Fri sex, drugs og rock'n'roll osv. Og det er den der kulturelle...

at de også popper op. Ja, og vi har jo det, som jeg i mangel af bedre har kaldt for religiøse nomader. Altså folk, som simpelthen hopper fra gruppe til gruppe, fra sekt til sekt. fra bevægelse til bevægelse, og tjekker det ud, og er der en periode, og nyder godt af det i det omfang, de nu kan og væl, og så er det videre til det næste. Altså sådan en slags religiøs utroskab, forstået på den måde.

At man simpelthen ikke føler sig bundet eller forpligtet af noget bestemt, men tværtimod skal teste markedet. Og det svarer jo godt til hele frabrokerismens idé og hele den kapitalistiske idé om, at du skal... Du skal vokse, du skal søge dine lykker, du skal have så meget som muligt inden for Vesten osv.

Det er jo den, man er en del af. Mens de andre går på college for at følge den slagende vej, så prøver de noget andet, der skal give dem det resultat og bringe dem i mål på den religiøse arena, sådan som de nu ønsker det.

Og så er spørgsmålet naturligvis, hvad er det, Applewhite og Bonny Little Nettles har at tilbyde? Og der har de altså en cocktail der, som er lidt anderledes end de fleste andres. Og en ting er, at vi skal vende på, hvad det så er for en cocktail. Nu ved jeg ikke, hvordan Marshall Abelovat var i sin yngre år. Jeg ser nogle billeder af ham, der... Han er jo en ganske almindelig mand, der går rundt i et pænt jakkesæt. Ja, han er da en flot fyr.

i nogle dragter, men det jeg mest bemærker, det folk også har bemærket, det er jo det her med, at han har det her meget intense blik. Han blinker slet ikke med øjnene. Jeg bliver lidt skræmt af ham, når jeg ser ham. Men jeg kan også godt se, at for nogen kan der også være en tiltrækning i det. Eller også sådan en, hvor du bliver overvist af ham her, fordi han har der karisma.

Har du også det, for du har tidligere været ved det? Altså, karisma er ikke noget, man har. Carisma er en relation. Det er noget, man opbygger sammen med et publikum. Og Applewhite ville ikke være noget som helst, lige så lidt som andre sektledere ikke ville være noget som helst, hvis ikke de havde et publikum.

Læg mærke til, at for eksempel Jesus eller Mohammed eller Buddha, som har været døde i et par tusinde år eller 1500 år eller mere, De har store, store, store tilhængerskar i dag, der synes, at de er helt formidabler og fantastiske. De kan jo ikke rigtig selv bidrage til festen, fordi de er døde og borte. Men folk konstruerer dem ikke desto mindre som storslåede ledere. Og det vil altså sige, at når vi snakker om karismatiske personer, så har de deres

deres publikum, som forudsætning, simpelthen. Og det er meget vigtigt at forstå i den her sammenhæng. Når du ser Applewhite her, Så ser du ham som performer. Du ser ham som en, der optræder for det publikum, der skaber ham som den, han er. Så det du ser er altså en mand, der giver publikum, hvad de vil have.

Han er skuespiller. Det er ikke Applewhite i elementær forstand, du ser her. Det er sigtlederen Applewhite, der træder ind i sin rolle i relation til sit publikum. Og så i forhold til cocktailen. Er det noget med at vi bevæger lidt ind på sådan et Science fiction-territoriet. Er det rigtigt? Ja, det kan vi råligt sige. Altså, science fiction er et af de styrende

motiver for Applewhite og Nettles. Altså, der er sådan en hel buket ting, som kommer i spil her. Og det har selvfølgelig noget at gøre med deres personlighed, som vi har talt om. Altså, der er masser at sige om. om hvad han er for en karakter, og hvorfor han... fremtræder på den måde, han gør. Det kan vi ikke se bort fra. Men der er selvfølgelig også alt det her om, hvad han helt konkret siger. Og der taler han altså ind i en virkelighed, der appellerer til folk.

Hans religiøse system ligner et science fiction system på rigtig mange måder, men det er der mange moderne religiøse lederes systemer, der gør. Der er også tale om nogle strukturer, der genkendes fra kristendom. Der er masser, der kommer fra de traditioner, vi kalder teosofi, som også er det, der ligger bag den mere generelle New Age-interesse. Og så er der en masse ufo-mytologi i det. En masse flyvende tallerkener og rumvæsen ting og sager.

Og det vil altså sige, at vi har en kombination af noget populær videnskab i sådan en meget discount-agtig udgave. Så har vi science fiction. Så har vi kristendom. Meteosofi og New Age og den slags. Vi har ufologi. Og så har vi selvfølgelig Apple Watch. Eget bidrag, hans egen måde at gøre det på, hans egne detaljer, om jeg så må sige. Men det er, som du også sagde før, et sammenkog af allerede eksisterende ting.

som hans publikum har kendt i forvejen, og som de nu ser ligesom, hvad skal vi sige, forstærket, amplificeret med et fint ord.

Ligesom en maggiterning, altså sov sådan kogt ind til sådan et substrat, så der virkelig er knald på. Og det er der uden tvivl nogen, der har syntes var virkelig herrligt. Man kan jo, og det ved du selvfølgelig også godt, Michael Rortstein, gå ind på heavensgate.com, hvilket jeg vil anbefale alle lyttere. Der er hjemmesiden og ser ud som den gjorde dengang i 90'erne. Det er jo fantastisk. Det minder meget om den der Space Jam hjemmeside, men der er stadigvæk helt i live fra dengang.

Men der ser jo bare sådan noget som de ting der går igen. Altså det de foreslår. Altså det er jo meget af det her. Level above human. Det er noget med noget recycling, og det er noget med at smide kroppen som et hylster. Nu ved jeg godt, at jeg springer lidt i det, men kan vi alligevel prøve at tale lidt om, hvad...

Hvad fanden det går ud? Ja, nu nærmer du dig jo bare detaljerne. Jeg vil lige sige, når du nævner den der hjemmeside. Nu er jeg ikke just en internet-hej, der kan følge med i den slags, men jeg ved, at Heaven's Gate tjente penge. Helt tilbage fra 1995-94 på at designe hjemmesider. De designed simpelthen hjemmesider. De havde firmaer, hvor de designed hjemmesider for andre firmaer.

om alle mulige emner, hvad som helst, for at tjene til dagen og vejen. De havde ikke mange penge, og i meget lang tid har de altså levet fra hånden til munden. Det har virkelig været hårdt for dem som gruppe overhovedet. at kunne købe mad. at de har levet sådan et slags klosteragtigt liv. Meget, meget, meget spartansk. Men de tjente altså lidt på at lave de der hjemmesider. Det er fordi, at flere af deres medlemmer var sådan nogle datidens geeks der nørder, som kunne de der ting.

Og derfor er det også sjovt, at vi har den som sådan et relikt, der viser, hvordan det var dengang. Men anyway, det du nævner som emner.

Altså, det er jo en apokalyptisk idé, altså en slags dommedagsidé. Jordens befolkning har ikke realiseret det, der var deres guddommelige indsigt, nemlig at... forstå, hvad meningen med livet var, og gennemleve den religiøse udvikling, som Applewhite's tilhængere nu har gennemlevet. Meningen var nemlig, at vi alle sammen skulle forstå, at den krop, vi har,

af et midlertidigt hylster, som i virkeligheden ikke er noget værd, men som vi kun har skulle bruge, til vi nåede et vis punkt i vores udvikling. Sådan, så vi altså kan kaste kroppen af os og være rene sjæle. ¡Ah no! det han kalder the evolutionary level above human, altså udviklingstrinet over det menneske.

I begyndelsen har han tydeligvis en idé om, at det er et fysisk sted, og at vi som fysiske mennesker skal løftes op til det der sted af en flyvensallerken, der beamer os op. Men hen mod slutningen får han... altså en revideret idé, nemlig at det er rent sjældent anlæggende, at vi ikke skal have kroppen med, men at den netop er fuldstændig, altså til at smide ud, ligesom alt muligt andet skrald, den har udtjent sin opgave.

Så den situation vi står i er altså her, at nu kommer der et romskib fra en anden verden, fra det her. udviklingsniveau over det menneskelige. Det vil sige en eller anden guddomlig verden, en højere verden, en paradisesverden, hvad fanden man nu vil kalde det. Og vi skal gøre os klar til at komme ombord i det der rumskib for at blive transporteret derhen, hvor vi skal. Alle mennesker har fået tilbud.

Der er ganske få, der tager imod, men deres opgave er altså så at kaste de jordiske høster af sig. Det er det, vi kalder et selvmord. Men for Applewhite og hans venner er der ikke tale om et selvmord. Der er tale om fuldbyrdelsen af det, der er meningen med livet. Så vi skal altså huske på, at når vi taler om selvmord, så taler vi fra en ekstern position.

Det er ikke det, der er tale om. Der er tale om en frelsende handling, der sikrer dem livet. I modsætning til os kvejpander, der er blevet i vores kroppe. Vi går nemlig til grunde. Skal vi klippe med ham? You have to believe me. That's a difficult task to trust me. You do not know me well enough to trust me. I understand that. To you we are a dangerous cult. We understand that I'm so happy because that my time is short here

If you come with us, your time is short here. This day thou shalt be with me in paradise.

Noget vi mærker i flere af de her klip er at han jo er åben omkring at de er En kult, og han godt ved, at der er mange, der ikke vil tro på ham, og det er svært at... Jeg vil netop have den her tiltro til ham og til det, han siger, men man bliver nødt til ligesom at være... have den her tro, hvis man skal gå med videre, men der er jo meget sådan lidt

Han virker bare ikke, som om der er så meget tvang eller prøver at slå folk over i hovedet med, at I skal være med mig. Nej, nej. Det er et tilbud. Det er et tilbud hele vejen igennem. Han siger jo meget sympatisk. Jeg kan sgu godt forstå, hvis I ikke kan forstå os. Men hvad kan jeg gøre andet end at give jer tilbud? Og han bliver rørt, fordi han er så bevæget over sin egen dag.

Altså, det er jo fuldstændig integreret i ham, den her tanke. Altså, den her idé om, at han er en svindler, at det er noget, han prøver at lokke folk til, eller sådan et eller andet, hvad fanden skulle han få ud af det? Altså, han dør selv i den her anledning, ikke? Han mener det, og han er bevæget over, at nu nærmer det sig. Og der er jo en detalje ved det her, som jeg ikke ved, om du eller lytteren har bemærket, men det er jo et Jesus-citat, han slutter af med.

Du skal være med mig i paradis i dag. Det er jo vigtigt, fordi Apple Watch gør i den anledning. Han indskriver sig selv i Jesus' position, i Jesus' rolle. Og det er ikke så mærkeligt, fordi han opfatter sig jo som en form for, altså der er lidt forskellige teologier i det her. Nogle gange er han en genkommen Jesus, nogle gange indtager han en rolle som en genkommen Jesus, nogle gange har han en funktion, der svarer til.

Det er jo fordi, den der teologi udvikler sig hele tiden. Så jeg ved sgu ikke rigtig, hvad han tænker på lige her. Men altså, på enten er under alle omstændigheder, at han påtager sig guddomlig myndighed.

Og så det liv, de kommer til at leve med Marshall Applewhite. Jeg ved på en eller anden måde, at det er vel også et liv, vi ikke ved så meget om, fordi der går vel... Nu har du nævnt, at der selvfølgelig var nogen, der fulgte dem osv. Men det er jo ikke nogen, der har taget alle overskrifter.

Altså, og der er vel sket rigtig meget inden for murerne, kunne jeg forestille mig, så man sådan ikke ved så meget om. Jamen, det er en råde butik, fordi i perioder, så forsvinder de fuldstændig fra offentligheden. Altså, så holder de ingen foredrag, og de gør ikke noget, de er bare væk.

Og ingen gang deres tilhængere ved, hvor de er. Der sker på et tidspunkt det. Slutningen af 80'erne, tror jeg det er. At de... og strukturerer deres få tilhængere i små familiegrupper, hvor en 10-15 mennesker skal leve sammen, og så sender de dem i hver sin retning, i hver sin bil, og så forsvinder de selv. Og de har meget, meget lidt kontakt med hinanden. Grupperne indbørdes heller ikke kontakt med hinanden. Og sådan går der flere år. før de så samler sig igen.

Og så lever de i et kollektiv i en periode, og så forsvinder de igen. Altså, det er en meget underlig organisationsstruktur, hvis vi overhovedet kan kalde det det. Folk må ikke rigtig være venner med hinanden, de må ikke være fortroelige, de skal ikke tale om deres historie, de skal kun arbejde på det her projekt. der handler om at disciplinere sig selv.

med sådan en askese, så de bliver mindre og mindre bundet til verden, så deres sjæl kan blive frigivet med henblik på the evolutionary level above human. Og det sker altså på forskellige måder der. Da de så dukker op igen, så sker det med en stor annonce i amerikanske aviser, hvor de skriver så, nu nærmer det sig, det er en tre år før. Selvmord Hvem vil være med? Nu er vi her igen

Og der sker det sjove, at der er ikke så mange nye, der bliver interesseret i det. Vi kan tælle dem på en hånd eller sådan noget lignende. Men der er altså også en lille håndfuld tidligere medlemmer, som har sagt farvel og tak. der kommer tilbage. Altså det vil sige, som bliver genmotiveret, remotiveret af denne her final call-agtige stemning.

Så hvad der er sket hele vejen igennem, det kan vi simpelthen ikke vide, fordi det er meget svært at dokumentere, fordi de har været organiseret på den der mærkelige måde. Og fordi der har været så relativt få individer. Altså jeg vil tro, at de har været aller, aller, aller, aller, aller flere. så har der måske været en halvanden hundrede individer med en eller anden form for tilknytning til gruppen. Og gennemgående har der aldrig været mere end de der 30-40 personer.

Når man læser eller hører interviews med nogle af de få afhoppere, der så er, Det er ikke sådan nogle helt vanvittige skrækhistorier, der kom ud. Altså, der er nogen, der har fået for meget og synes, det var for voldsomt, og Applewhite har kontrolleret dem for meget. Men... fysisk vold, den slags. Nej, nej. Altså det er rigtigt i nogen sektor, og det er jo langt fra alle, men i nogen sektor har der været en brutal undertrykkelse af medlemmer. Det er der ingen tvivl.

Det ser vi altså ikke her. Vi ser selvfølgelig, hvad vi vil kalde påvirkning, manipulation og den slags der. Det er der overhovedet ingen tvivl om. Men hvor bliver vi ikke udsat for det? selvfølgelig manipulerer en sigtleder, der gerne vil have, at folk skal tænke på en særlig måde og opføre sig på en særlig måde. Det er jo klart. Og selvfølgelig må vi sige, at de mennesker, der ender deres dage i den her sammenhæng, er gået ind på præmissen og har sammen med ham opbygget et miljø

Der er hold på dem. Fuldstændig som hvis man træder ind i et kloster i Italien eller sådan noget af lignende. Altså selvfølgelig er de ting på spil. Og så er der så dem, du nævner, der har på et tidspunkt sagt, så er det nok, gå vej, ikke mere, jeg tog fejl, det var ikke noget alligevel, og var forladt. og så er der faktisk, og det er sjovt.

Der er nogen, der er lidt pendulagtige, der kommer, og så siger de nej, og så går de igen, og så vender de tilbage. Ja, og på det, Michael Rothstein, så har jeg faktisk lige et klip, jeg vil spille her.

Og det her, det er altså optaget, jeg tror det er omkring en uges tid, før det her endelige farvel. Og der er det Marshall Applewhite selv, der filmer medlemmerne, der sidder i de her hvide plastikstål. Og så filmer han på dem en af gangen og siger deres navn kort, hvad de har gjort for gruppen. Og så er det egentlig bare et kort farvel. That's great. And let's go to Tharsody.

There's Thursody. Thursody, like a number of students, had to leave the classroom for a while so that they would know that this was all that was anything to them and they suffered and learned a lot for the time that they were out and were very Det var lige præcis det du nævnte her. Han siger jo ligesom, at han har været lidt ude og inde og har skulle finde sig selv og har søgt, og så har han ligesom fundet ud af, at svaret det var det her. Ja, lige præcis.

Man kan også høre, hvordan han taler der om de der folk med, at han kalder dem mærkelige navne. De hedder altid som Odie til efternavn, om jeg så må sige. Det er sådan nogle slags kælenavn, han giver dem, men i virkeligheden så er det jo et forsøg på at dekonstruere identitet. Man skal ikke bære sit navn med sig ind i det her. For man skal ikke være nogen eller noget. Man skal opløses, sådan som man netop kan forlade verden. På samme måde som kroppen skal opløses, så skal...

Den enkelte identitet også opløses, fordi nu skal vi være frie sjæle, der skal eksistere på et højere plan. Og det er også derfor, at når man ser filmene her, så vil du se, at de ser sådan androgyne ud. Altså deres seksualitet er nedtonet på alle måder. De er alt sammen som... meget korthåret, eller

eller karseklippet, eller klippet helt skallet. De har alt sammen sådan en skjorte på den, med knap i halsen. Det gik Applewhite også altid med, så de har ligesom en slags uniform på. Og det har alt sammen til hensigt, og det konstruerer dem som... som individer gør dem til en gruppe og altså nedtone det fysiske eller det ydre. De levede også i celibat. De havde ikke sex.

Og det var altså en herlig lille detalje ved det kollektive selvmord, at de fleste af mændene, de var kastreret på det tidspunkt her. Nu skal jeg passe på. Jeg ser de fleste af dem. Vi kan godt konstatere, at kastration var også en del af Kastrationen var simpelthen en del af ideologien, og der kan man sige, der har vi igen hele kristendommens seksual forskrækkelse, den klassiske kristendoms seksual forskrækkelse.

Jesus, der siger, at man ikke kommer ind i paradiset, hvis man ikke er som en øvnuk, altså det vil sige, hvis ikke man er kastreret. Og det kan jo forstås symbolisk på mange måder, men der er altså også nogen, der har taget det meget lugstaveligt i tidens løb. Og nu talte vi jo om denne her strenge præst af en far, der talte vi også om Frible White, tidlig seksual... forskrækkelse også det med, at han var homoseksuel og skjulte det osv. Men der talte du også lige fra starten om

den her dommedagstanke, som man ret tidligt hører og lærer om. Og nu nævnte du det her med, at der ligesom bliver indrykket en annonce i en avis, og der er tre år til osv. Man. Ja, dømme, der er blevet en del af fortællingen, men de her tre år, de tilfælde.

Eller hvor er vi henne der? Fordi jeg ved jo da også, at denne her komet Hale-Bob, der begynder at spille en rolle. Kommer den ind fra højre, eller hvor er vi? Der er mange ting, vi skal have flittet sammen her. Sådan som jeg ser det, er der ingen tvivl om, at hele ideen om at kroppen... Den skal opløses. Den har med Apple Whites personlige oplevelser at gøre med kroppen som et frygtigt, frygtigt problem. Altså i hans tilfælde, det er en homoseksuel krop.

I en social verden, der ikke vil acceptere den. Altså det er jo en helt forfærdelig situation. En frygtelig situation. Det er stakkes menneske. Han er som ung homoseksuel og har de her følelser og den her krop. Og så er han i en verden, der fortæller ham, at han ikke må eksistere som den han er. Ja, du er forkert. Det gør han jo en religiøs pointe ud af. Han erobrer ligesom sin egen ulykke og gør det til en pointe at destruere kroppen og destruere seksualiteten.

I den forstand er det dybt særligt. Altså, det synes jeg virkelig. Men det spiller ind i hele den der idé om, at det er sjælen, der skal i himlen, og kroppen er ligegyldigt, som kommer ind i kristendommen på et tidspunkt. Hvor man jo ellers, og det har man jo stadig i visse kredser, har den der snak om kødets opstandelse. Har ligesom forskellige dødsopfattelser.

og tidens ende ser lidt forskelligt ud i forskellige kristne retninger. Men altså, han lader sig så inspirere den her med, at det er sjælen, der skal til Gud, og at kroppen er færdig. Og det er jo rigtigt, der er en udløsende faktor, der gør, at det bliver netop på det her tidspunkt, at han tænker, så er det nu. Og det er, at rent astronomisk ankommer en komet, som bliver synlig fra Jorden. Den er opkaldt efter de astronomer, der har beskrevet den. Hale og Bob. Den hedder Hale-Bob-komet.

Og den kommer med meget, meget, meget langtids mellemrum, og nu er den der. Det, som er den religiøse forestilling her, det er altså, at kometer har altid været tegn. Altid været tegn på et eller andet, og også tegn på dommedag meget ofte. Men Airwhite han giver den en tak mere, fordi i kølvandet på Hale Bob-kometen.

Skulle der altså flyve et rumskib, der så at sige gemmer sig bag kometen, så den ikke er sådan umiddelbart synlig. Der er dog nogen, der mener, at de kan se den. Der er også nogen, der mener, at de har fotograferet den. Men det er det rumskib, der nu kommer. for at løfte de udvalgte op til the evolutional level above human.

Så fortæller han, at nu skal I høre, romskabet er simpelthen på vej ned for at hente os. Og de starter så en sidste missionsindsats, hvor de henvender sig til offentligheden med avisannoncer og skriver, prøv at høre, så er det nu. Sidste chance. Og der er det altså, at de her folk, de forbereder deres farvel. De kalder sig The Away Team. Star Trek bliver en slags matrice for deres æstetik.

De klæder sig i Star Trek-agtige dragter, og de har sådan nogle små symboler, og de har sådan en lille dut på skulderen, hvor der står The Away Team og den slags der. Og man kan grine af det, men vi skal forstå det som religiøse dragter, der udtrykker en religiøs hensigt. Altså, man griner jo ikke så meget, når man ser præsten stå i kirken i en mandsdragt fra 1600-tallet, selvom hun hedder Birgitte. Altså, det har vi ligesom vendet os til.

Her har vi en helt anden form for religiøst outfit. Det er dragter, der skal udtrykke en forventning og udtrykke en selvforståelse. Og jeg tror også, der er lidt humor i det. Der er lidt humor i det. Det er deres sjæle, der skal op. De ved godt, at det ikke er dragter, men de kigger på hinanden og siger, du ser godt ud. Du er lige så klar, som jeg er.

For på samme måde som, at vi ikke har noget hård, og vi ikke har nogen seksualitet, og at vi ikke har svælget i mad og drikke gennem hele vores karriere her osv., Så ser vi også ens ud nu i tøjet, fordi vi skal samme vej. Og de får også nye nikeskoer alle sammen. De får nye flotte nikeskoer det hele. Jeg er helt sikker på, at det er en ritualisering.

af selvmordet, som har den æstetiske del af ritualiseringen, har spillet en kvalit rolle for dem, fordi det skulle se godt ud, det her. Og de ville godt se værdige ud, når de blev fundet. Og så kan vi jo sige, hold nu kæft. Ja, det er for noget mærkeligt noget. Men vi snakker altså religion, og det er noget mærkeligt noget. Vi skal bare huske, at det er ikke mærkeligere end alle mulige andre religiøse mennesker, der gør alle mulige andre ting. Hvad er det for et underligt jakkesæt?

Folk tager på, når de skal se pæne ud til en konfirmation. De har alle sammen jakke sæt på. Selv det stakkes unge menneske, der skal igennem ritualer, har jakkesæt på. Hvad fanden er det for noget? Det kan vi lige så godt grine af. Det er bare en æstetik, vi er fortrolige med, og derfor tænker vi ikke så meget over det.

Et sidste klip jeg gerne vil spille. Det er fordi jeg synes også lige vi skal have nogle stemmer på de her medlemmer. Og der det bliver så lidt med ham der hedder Vær Nody. Og det er jo simpelthen optaget her. En dag eller to før, at de vælger den her løsning. I know that I was sent here for a task and I'm not talking about this vehicle. I know that this vehicle was picked and prepped my assistance and with T&O's and I was given a deposit and that deposit in that vehicle

sought and searched for the truth. And then my mind came in and started an incarnation back in 1975 in October when I first heard this information about T&O. And once I heard that information it answered all my questions. And I could say all the things that my classmates on this tape have said before me because I couldn't agree more. But I just want to say that don't identify with this flesh vehicle, this flesh body. And those of you who see this tape

I'm not sure who you will be, but some of you may have worked with me. I may have met you when we have been out in the world. service to the next level doing various tasks And like Ginotti said, I wanted to tell you who we were and what we were about, and now I can tell you. And I know that we're at the end And I look very very forward to this next major step of ours where we're going to be shedding. these creatures, these primitive creatures that we have used for our lesson ground.

and then we're going to be moving on to the next evolutionary level above human, taking on our brand new vehicles that we're going to be using in the next level. Yes, I just want to say how thankful I am to Vi får nok allerede en meget god idé om hvad det er for nogle farvelbånd. Sin første mand, der taler længst tid, det er Det er sådan middelalderne, uden så meget hård på hovedet, og der er Scott knappet til, og så er vi siden af med at have mere, hvad Noddy tror jeg han hedder.

Der er mig en meget ung fyr, der storsmiler, er sådan lidt fyrhovedet egentlig at se på under hele den her optagelse, også ved den første, der taler. Men igen virker jo... Jeg ved ikke om afklaret er det rigtige ord, men det er svært at se noget frygt i dem.

Men vi skal lytte til, hvad de siger, for ellers forstår vi dem ikke, og det er meget komplekst, det som den første mand siger. Du taler meget om den her vehicle, det er kroppen, ikke? The vehicle, altså køretøjet, det er kroppen, som han ikke identificerer sig med. Han glæder sig derimod til, at hans frigjorte sjæl skal have en ny krop, når han kommer til the evolutionary level above human.

Og hvad det er for en krop? Ja, det ved de ikke rigtigt, men det er i hvert fald ikke en krop, der er fysisk på samme måde som vores. Den er langt mere delikat end en eterisk krop, der kan. nogle andre ting, og slet ikke er bundet af de samme begær og behov, som den her dødelige krop er. Det er en form for udødelighedskrop. Se, det er jo et remix af den kristne idé om opstandelseslæget, altså idéen om, at de døde skal rejses fra graven og have en ny krop.

som på en eller anden måde er anderledes. Paulus snakker om et opstandelseslæge, men der er ingen ved, hvad fanden han mener med det, men der er tale om en eller anden idé om en revideret materialitet, eller hvad vi nu skal kalde det. Det er en del af det. Men han taler om mange forskellige ting her i virkeligheden. Han taler også om, hvordan han er inkarneret i den her krop, men hvordan der også er tale om en form for ny fødsel, da han...

bliver opmærksom og forstår de ting, som dog og ti. Det vil altså sige, Applewhite og Bonnie Lou Nettles forklarer ham. Så han refererer faktisk hele sin historie. Dels den historie, han i religiøs forstand Jeg tror hans Jeg har været igennem, at han er inkarneret i dette hyldster osv. Men altså også hans konkrete erfaring i den religiøse gruppe, der har givet ham den forståelse af verden, som han har i dag. Så han rekapitulerer i en forstand.

en eller anden forstand sig selv i den her lille farvel historie og siger jeg er landet lige hvor jeg skal være for jeg har indset, jeg har forstået, jeg har erkendt og det refererer sig i virkeligheden til nogle, det man ville kalde gnostiske idéer om erkendelse som det, der forælser. Altså, du skal videre forstå, før du kan træde ind i det.

Og det er det, han takker for, at han er blevet bibragt, den her forståelse. Og så er det rigtigt, så er der den unge fyr, som er lidt mere fjoget og sidder og griner der. Men jeg tror, at vi her skal huske, at mennesker ikke kun... religiøse mennesker, når vi kigger på dem i religiøse sammenhæng, de er også bare sig selv. Og han er den unge. Han er den, der er kommet senest med.

Han er den, der har måske lavest status, selvom den slags ikke bliver sagt højt. Han er den, der lægger sig i kølvandet på de andre. Han er lidt generet, han synes, det er lidt akavet, men han er samtidig virkelig glad for situationen.

Så det er sådan lærlingen, der er på her, som skal repræsentere hele firmaet. Det bliver alle sammen interviewet før deres exit. Jeg har med vilje valgt, at vi ikke fokuserer så meget på selve Masse selvmord er blevet afdækket så meget. Vejen derhen var mere interessant at fokusere på. Men meget kort fortalt. De tager deres eget liv. Kan vi tale lidt om hvordan de gør det?

Ja, det er meget elementært. De gør det i, hvad man kan kalde, tre bølger. De er 39 mennesker, og de indtager altså en blanding af noget saftevand eller æblemos, eller hvad pokker det nu er, og nogle... nogle gifte, som man dør af. Og de hjælper hinanden. Og dem, der hjælper, giver de sovende en plastikpose overhovedet. og lægger et nydeligt tæppe hen over dem, og det hele er meget ordentligt og fint, og den sidste lukker og slukker.

Og det er sket hen over to-tre dage, hvor man altså ligesom har sagt, først ja, nu er I klar, så tager vi også i morgen, nu er I klar. Så tager vi jer, og så er der lige mig tilbage. Jeg ved ikke, hvem den sidste er, der lukker og slukker, men altså vedkommende har lagt sig ved siden af og tænkt. Det er sgu meget godt klaret det her. Det må jeg sige, vi gjorde det faktisk. Og om der er det ikke, så virker giften også på mig. Ja, og det siger jo også lidt om dedikationen og denne her...

Jeg tager et par dage, og det bliver gjort meget stille og roligt. Folk har haft alle muligheder for at flygte. Der har ikke stået fem med kvær ude foran. De fejrer deres forestående selvmord ved at gøre noget, de ellers aldrig har gjort før. De går på Burger Bar. og spise. Ja, det er da en smuk afsked. Og med det så forlader vi Heaven's Gate for denne omgang. Man kan altid prøve at finde hjemmesiden eller gå ind. Det skal lige siges.

Rigtig mange af de her klip, jeg har brugt her, det er en vare fra YouTube, der er noget, der hedder Heaven's Gate Database, der kan det hele, hvis man lyster af på det.