SKIBET GÅR UNDER

Du lytter til Koen på isen. En podcast for dig, der ønsker at blive endnu bedre til dansk. Selvfølgelig uden at røre en finger. Du skal bare læne dig tilbage og lytte. Så går vi i gang.

Hej og velkommen til. Jeg hedder Helle, og jeg har vært på denne podcast for dig, der vil lære mere om det danske sprog. Her i podcasten gør jeg mig umage for at tale langsomt og tydeligt, så det er nemmere for dig at følge med. Og følge med består. af to ord, som vi, når de står sammen på den måde, kalder et partikelverbum.

Eller det vil sige, der er nok ikke mange danskere, der kalder det noget som helst, for de har aldrig tænkt over det, som episoden handler om i dag. Vi danskere bruger både de her. partikelverber og noget, der hedder præfixerede verber, uden at vide, hvad det er og uden at tænke over det. Og hvad skal de også bruge det til? Det er jo bare ord.

Og vi danskere har jo ingen problemer med at forstå ordene, men jeg vil vede med, at det er anderledes for dig. Når man lærer dansk, er det område, vi skal ind på i dag. Både svært at forstå og at anvende i praksis. Men græd ikke. Jeg er her, og jeg har glædet mig til denne episode, for jeg synes selv, det er et... Super godt emne. Jeg frygter dog lidt, at det bliver en lang episode.

Men det her emne er ret relevant for alle, der lærer dansk, synes jeg altså. Men du må jo stoppe undervejs og måske dele det op i to omgange eller i to bider. eller du kan følge med hele vejen. Det handler i dag om en central måde, vi konstruerer og anvender verber på. Mange verber på dansk er nemlig ikke bare simple verber som f.eks. være, have, spise, sove, gå. løbe osv., for så ville det jo være let nok. Nej, alle de her simple verber indgår hele tiden, i tide og i utide.

Alle mulige små, irriterende præpositioner eller adverbier. Du ved alle de her små ord, som for eksempel op, på, til, med, om. Ved, af, ud, fra osv. De her ord, som jeg ved, at mange af jer har... onde drømme om, fordi de kører rundt i hovedet på jer og forpester jeres tilværelse. Vi elsker at sætte de her små præpositioner eller adverbier foran eller efter.

fordi vi så slipper for at finde på nye verber. Så kan vi bare genbruge et verbum, som vi allerede har lavet. Du vil forstå lige om lidt, hvad jeg mener med det.

Lad os tage sådan et helt almindeligt verbum som gå. At gå. Altså verbet, der beskriver det at bruge vores fødder som transportmiddel. Du kan gå ud. Eller du kan gå op, for eksempel i bussen. Men noget kan også bare gå op. En dør kan for eksempel gå op. Du kan gå ned. Du kan også gå med. For eksempel med mig. Men du kan også bare gå med. Går du med, så følges vi ad. Et skib kan gå under.

Altså, det kan både gå under en bro, men det kan også bare gå under, og så synker det. En statsminister kan gå af, og det betyder at stoppe sit arbejde. Men et skydevåben, for eksempel en pistol, kan også gå af. Det betyder, at det bliver affyret, at det bliver aktiveret, så det skyder. Og man kan gå til fodbold eller klaver, men vi kan også bare gå til. At gå til kan både betyde at gå stærkt, og så kan det også betyde at dø.

Så kan du forstå, hvad jeg mener? Det er da helt umuligt at holde styr på alle de her små ord og deres betydninger. Og vi har masser... af andre verber, som bruges på lige præcis denne her måde. Du kan både sige fra og sige op og sige til, eller du kan tage fra, tage på og tage med, eller du kan lægge op. Lægge hen og lægge i og lægge sammen. Du kan hoppe op, hoppe over, hoppe fra og hoppe på osv. Alle disse konstellationer, hvor verbet har en partikel efter sig.

kalder vi et partikelverbum. Gå under i betydningen at synke, skibet går under, er et partikelverbum. De to ord hænger sammen. for at give en helt bestemt mening. Verbet gå har, som vi ved, isoleret sin helt egen betydning, nemlig at bevæge sig fremad på fødderne, men sammen med under. får det nu en ny betydning. Et kendetegn ved disse partikelverber er altså, at partiklen ændrer verbets betydning, og at de hører sammen de to ord.

Og to, partiklen kan faktisk flyttes væk fra verbet. Du kan f.eks. sige, skibet går aldrig under. Så har jeg skilt går og under og sat aldrig ind imellem. Eller hold op, altså stop, det kan blive til hold så op, hvis du er ekstra sur. Statsministeren går måske af. Partiklen bliver skilt fra verbet, men betydningen er den samme. Og til sidst, hvis du siger verbet i infinitiv, skal du altid have partiklen med for at forstå meningen.

At holde op, at stå på, at slå til, at gå under osv. Det sjove er... at vi kan trylle lidt med nogle af de her partikelverber, så de ændrer sig fra to ord til et ord, til et enkelt verbum, som har samme betydning. Vi sætter partiklen foran som en del af verbet. Vælge fra bliver så til fravælge, sige op bliver til opsige osv. Masser af partikelverber fungerer på den måde.

Og det sammensatte verbum hedder med et andet fint ord et prefikseret verbum. Altså det ord, som er sat sammen af en partikel, som er sat foran. Og som bliver til ét ord, kalder vi et præfixeret verbum. Oversat til dansk. Præ betyder jo foran. Fixeret betyder sat fast. Vi snakker altså om et verbum, hvor noget er sat fast foran. Du kan sige, jeg skriver under på dokumentet. Eller du kan sige, jeg underskriver.

Jeg kan også sige, jeg Helle stiller op som statsminister. Eller alternativt, jeg Helle opstiller som statsminister. Fra to ord til et ord. Stiller op. Opstiller. Et kendetegn med de her prefikserede verber er primært, at det... er et ord, som ikke kan skilles ad. Ellers fungerer det ligesom alle andre verber, vi har, hvad angår bøjning og placering i sætning og den slags. Så for lige kort at opsummere.

Mange danske verber har i denne sammenhæng tre former. Grundverbet, partikkelverbet og det præfixerede verbum. Skrive er et grundverbum. Skrive under er et partikkelverbum, og underskrive er det præfixerede verbum. Der er også for eksempel flytte, flytte ind og indflytte. Eller brænde, brænde inde, indebrænde. Eller hente, hente ind og indhente. Det lyder da meget nemt og tjekket og systematisk, synes du ikke? Men der må du tro om. Og at tro om er i sig selv et partikelverbum. At tro om.

betyder at ændre mening. For det er bestemt ikke alle verber, du kan lave det her nummer med. Og der er ingen regler for, hvilke verber du kan gøre det med. For eksempel har vi jo... at elske, elske. Og jeg tror ikke, at der findes et eneste partikelverbum med elske. Vi har ingen udtryk, hvor elske kan stå alene med en partikel. Vi har ingen udtryk, som f.eks. hedder at elske op, eller at elske af, eller elske på. Og vi har ingen udtryk heller med f.eks.

at drømme ned, eller drømme ved, eller drømme fra. Så der er altså en del verber, vi ikke kan gøre det med. Og så er der alle de grundverber, som kan laves til partikelverber og til præfixerede verber, hvor typisk det præfixerede verbum betyder noget helt andet end det, du tror. eller forventer. Og nu er det jo, at det bliver kaotisk og det rene anarki i det danske sprog, men det kan ikke komme bag på dig. Sådan er det jo rigtig ofte.

Det der med regler og systematik hos os på dansk, det er nogle gange en by i Rusland. Og når vi siger, at noget er en by i Rusland, så... betyder det, at det er helt ukendt eller noget, der er fremmet. Men så er det jo, at jeg her i koen på isen vågner op, for det er jo netop her, at jeg kan komme på banen. Det er her, at jeg kan hjælpe lidt. Og jeg har fundet nogle verber frem.

som kan drille. Verber, som fungerer som det hele, som grundverbum, som partikelverbum, som præfixeret verbum, men som kan... Overraske, som kan snyde eller skabe misforståelser. Fordi betydningen med tiden har ændret sig. Måske fordi grundverbet har en betydning, som vi sjældent hører eller kender til. Og det kan altså skabe nogle især. Præfixerede verber, som betyder noget helt andet end det, vi tror. Jeg vil ikke lægge skjul på.

at denne her episode har trukket tænder ud. Og når jeg siger, at jeg trækker tænder ud, så har det ikke noget med tandlægen at gøre. Jeg taler om, at det er noget, der er udmattende. Det er hårdt, og det kræver. Jeg har virkelig skulle dykke ned, langt ned i sproget og lære en masse. Men det er jo simpelthen så sjovt og en af grundene til, at jeg elsker at lave koen på isen.

Jeg har bevæget mig ind på et område, som jeg aldrig selv har lært noget om i skolen, og jeg har på fornemmelsen, at heller ikke mange andre danskere ved så meget om denne her problematik. Det er i hvert fald ikke noget, de nogensinde tænker over. Det tror jeg ikke. Altså, hvordan mange af de her partikelverber ændrer betydning, når man sætter partiklen foran. Jeg har fundet en masse eksempler, som jeg glæder mig til at tage hul på. Så mange, at jeg ikke...

Igen må sige, at jeg er nødt til at dele det op og lave flere episoder med tiden. Præcis som jeg sagde med den forrige episode, som handlede om blandede bolcher. Men det er jo fint nok, så har vi da noget til det.

kolde vinteraftener. Nå, nu kan jeg ikke trække den længere. Nu skal vi i gang med eksemplerne. Kigge op. Stå op. Kaste op. Op indgår i mange partikelverber, og nogle af dem driller. Her kommer et par stykker af dem. Det første tager udgangspunkt i grundverbet tage. At tage. Det er jo et meget almindeligt ord, og det betyder at samle op eller få fat i noget. Partikelverbet at tage op.

kan helt konkret betyde at tage noget og måske løfte det op, men det kan også betyde at bringe noget på banen, at starte forfra, at starte igen. For eksempel... Peter tager diskussionen op, selvom Louise siger, at der ikke er mere at diskutere. Og som du kan høre i det eksempel, har jeg skilt partikelverbet ad. Tage. Og op er adskilt af diskussion, fordi det er et objekt, og så må vi godt gøre det.

Et andet eksempel. Michael tager sin gamle hobby op, fordi han har fået mere tid. Her sætter jeg sin gamle hobby ind mellem verbet og partiklen. Godt, så bytter vi om på verbum og partikel og laver et præfixeret verbum. Tage op bliver til optage. Og nu kommer vi så et helt andet sted hen. Noget af det første, jeg tænker på, når jeg hører optage, det er faktisk mig selv og konen på isen, for at optage er jo det, jeg gør lige nu.

Jeg optager lyd med en mikrofon og overfører lyden til en harddisk. Jeg optager kåren på isen. Og der er andre betydninger. Hvis noget optager dig, betyder det, at du har travlt med noget. Du er i gang med noget, og du tænker ikke på så meget andet. Jeg er lige nu meget optaget. Så der er stor forskel på at tage op og at optage. Og der er faktisk endnu en betydning. At optage nogen kan betyde at få nogen ind på en uddannelse. For eksempel kan man sige, at skolen optager 1000 elever i år.

Så ja, her var der et glimrende eksempel på, hvordan grundverbum, partikelverbum og et præfixeret verbum ikke nødvendigvis hænger sammen. Altså, hvad angår meningen? Lad os fortsætte med op, og lad os tage fat i grundverbet hæve. At hæve. Det betyder ofte at gøre noget højere eller større eller... Man kan for eksempel... Hæve stemmen, så taler man højere, eller man kan hæve priserne på mad, så bliver det dyrere at handle. En dej til et brød kan hæve, når du tilsætter gær.

Og gær er en levende organisme, der begynder at formere sig, når den aktiveres af vand, og som vi bruger til at lave brød og øl og vin og sådan noget med gær. Hvis vi sætter præpositionen op efter verbet hæve, hæve op, betyder det specifikt, at noget bliver større at... Brøddejen hæver op. Den bliver fyldt med luft, så den bliver større. Den vokser. Men når vi så sætter præpositionen op før grundverbet og sætter ordene sammen, så står vi nu.

med ordet ophæve. Og det betyder noget helt andet. At ophæve noget betyder at afslutte noget, at gøre noget ugyldigt. Hvis jeg siger... Mødet er ophævet. Betyder det ikke, at det er blevet større eller er svulmet op? Nej, det betyder, at mødet er slut. Eller vores aftale. Ophæves næste år. Det betyder altså så, at vi ikke længere har en aftale næste år. Så har vi ruste.

Grundværbet ruste. Ja, det kan jo betyde to ting typisk. Den første betydning er, at metal bliver dækket af. Rust, det vil sige, det bliver nedbrudt eller korrodere, som det jo hedder med et fint ord. Og når noget ruster op, betyder det, at noget ruster så meget, at det ikke kan bruges mere. For eksempel cyklen ruster op, hvis den står ude hele vinteren. Det betyder altså, at den bliver helt ødelagt. Eller Titanic er ved at ruste op på havets bund.

Men så putter vi op foran ruste, og så bliver det til opruste. Og det har ingenting med rust og metal at gøre. Du kan f.eks. ikke sige... Min cykel er ved at opruste. At opruste relaterer til noget helt andet, nemlig at styrke noget, at bygge noget op. Danmark opruster. Det betyder altså ikke, at Danmark er ved at blive så gammelt og rustent. at vi lige så godt kan smide det væk. Nej, det betyder, at Danmark vil styrke sit forsvar ved blandt andet at anskaffe flere våben eller mere militær.

Grunden til det her, det er, at grundverbet ruste faktisk har flere betydninger på dansk. Der er både det her med metal, der korrodere, Og så betyder det faktisk også, at forberede sig til noget. Så derfor giver det lidt mening. Men for dig, der lærer dansk, kan det jo nok skabe lidt forvirring. Så har vi fører. At føre.

Og at føre noget, det betyder at lede eller guide eller vise vej. Og hvis du er et godt menneske, så kan du måske føre en gammel dame over gaden en gang imellem. Eller du kan lege guide. og vise turister rundt i København. Føre op kan betyde at føre nogen i en bestemt retning. For eksempel... Det sker, at en far fører sin datter op af kirkegulvet, hvis hun skal giftes. Men opføre, derimod, det har flere betydninger, som ligger langt fra det at føre nogen op.

Det betyder at bygge noget. Man kan for eksempel opføre et hus. Og så kan opføre betydet at vise noget for et publikum, f.eks. et teaterstykke, en opera eller en ballet eller sådan noget. I nærheden af, hvor jeg bor. ligger der et gammelt slot, der hedder Kronborg. Og der opfører de faktisk ind imellem skuespillet Hamlet, som jo er skrevet af Shakespeare, fordi Kronborg er det sted. at hamlet ifølge Shakespeare bor. Så det er naturligvis noget helt særligt, når man på Kronborg...

opføre hamlet, fordi det er så autentisk, som det kan blive, og så er det jo også lidt meta-agtigt. Man kan også bruge det refleksivt, at opføre sig. Og så har det noget at gøre med, hvordan man handler eller optræder i forhold til sine omgivelser. En lærer vil for eksempel gerne have, at eleverne opfører sig pænt, når de er i klassen. Og hvis der er en, der ikke opfører sig pænt, så kan læreren kigge på ham eller hende.

Og sige for eksempel, kan du så opføre dig ordentligt? Du skal sidde stille og lytte og lære. Eller hvis Peter er så sur over, at han skal ordne have i stedet for at se fodbold, at han på vej ud i haven smækker hårdt og demonstrativt med døren, så hele huset ryster, bliver Louis. Så har vi det lille ord an.

Og det er næsten umuligt at definere i sig selv, hvad det ord betyder. Vi ser det næsten altid som en del af et partikelverbum, hvor det indgår i et eller andet fast udtryk. Man kan føre an, komme an, råbe an, rette an osv. Og man kan gribe noget an, gribe an. At gribe betyder... at tage fat i noget. Fysisk eller i overført betydning. Konkret er det for eksempel, jeg griber bolden med hænderne. Og i overført betydning er det noget med,

Jeg griber chancen. At gribe chancen betyder, at jeg tager den mulighed, der er, og håber på det bedste. Når vi griber noget an, Betyder det, at vi går i gang med noget, f.eks. en opgave, eller kaster os over at løse et problem? Hvordan vil du gribe problemet an? Eller hvis du vil flytte og tømme dit hjem, ved du måske ikke, hvordan du skal gribe det an.

Skal du starte i køkkenet, eller skal du starte i stuen, eller skal du bare smide det hele ned på gaden ud gennem vinduet på en gang? Hvordan skal du gribe det an? Når vi så sætter an foran gribe, så bliver det til noget andet. Så bliver det nemlig til angribe. At angribe betyder at overfalde nogen. angreb Rusland, men blev slået tilbage af kulden. Eller Rusland?

Angreb Ukraine i 2022. Men det behøver ikke være fysisk. Vi kan også sige, at mange politikere angriber deres modstandere, deres politiske modstandere. Og vi kan tage en til med Anne. Og så tager jeg verbet lægge. At lægge betyder at placere noget. Bogen på bordet eller Hønen ligger et æg. At lægge an har flere betydninger og bruges ofte med en ekstra præposition enten til eller på. Lægge an til eller lægge an på? Lægge an til betyder at planlægge at gøre noget.

Peter kan lægge an til et kys, for eksempel. Så spidser han måske munden, lukker øjnene og læner sig forventningsfuldt hen mod Louise. Men hun... er imidlertid ved at lægge an til at skille ham ud, i stedet for at kysse, fordi han ikke har vasket op som lovet. Eller et fly kan lægge an til landing. Så kommer hjulene op, og passagerne slår bordet op. De slukker deres telefoner og spænder sikkerhedsbælterne. Og at lægge an...

Det betyder så at flørte. Eller sende mere eller mindre subtile signaler om, at man gerne vil indlede en eller anden form for romantisk forbindelse. Hvis Peter lægger an på Camilla, bliver Louise helt sikkert sur på ham. Camilla gør det nok også for ikke at tale om Luises mand Michael. Eller hvis en mandlig chef i arbejdstiden lægger an på den unge Pikoline, kan det nok være, at han snart ikke er chef længere i den virksomhed.

Anlægge, altså når vi putter an foran, betyder noget helt andet. Det har noget med byggeri at gøre, at starte eller bygge noget. anlægger en ny vej. Og hvis du planlægger at anlægge en have, kan det være en god idé at tale med en gardener, altså en, der har forstand på at anlægge haver. Og det kan også bruges i... Juridiske sammenhænge. Man kan f.eks. anlægge sag mod nogen, og det betyder at gå i retten, at få en domstol til at afgøre en konflikt.

For eksempel kan den unge pigoline fra virksomheden med den nærgående chef måske anlægge sag mod ham, hvis han lægger an på hende og efterfølgende fyre hende, hvis hun afviser ham.

Så har jeg her et enkelt eksempel med verbet vise og med det lille ord a. At vise betyder at præsentere noget eller at gøre noget synligt. Jeg viser dig rundt i København, eller jeg viser dig, hvad klokken er, eller hvis du kører for hurtigt, skal du vise dit kørekort til politiet, når de stopper dig. Sætter vi partiklen af efter verbet vise, får vi vise af. Og det betyder typisk at give tegn til at skifte retning i trafikken.

For eksempel hvis du er i en bil, at vise af med blinklyset, så viser du, om du skal dreje til højre eller venstre. Du kan også vise af med hånden, hvis du kører på cykel. Så holder du armen ud til højre eller venstre. Så viser du af på den måde. Du skal vise af her, kan min mand sige til mig, hvis det er mig, der kører bilen og sidder der i mine egne tanker og glemmer, at jeg skal dreje. Han ville ikke kunne sige, hey, du skal.

Afvise her, for når A sættes foran vise, ændres betydningen fuldstændig. Og bemærk også, at udtalen ændrer sig. Når A står alene, så siger vi det jo altså med et stød A. Men når vi sætter det foran et ord som vise, forsvinder stødet, og vokalen ændres fra. til noget, der næsten lyder som af. Men F'et hører vi altså stadigvæk ikke. Afvise betyder at sige nej til nogen eller noget.

Politikerne afviser måske kritikken. Eller mange, der rejser til USA, vil blive afvist i lufthavnen, hvis de ikke har et visum. Eller Louise afviser Peter, da han prøver at kysse hende i stedet for at vaske op. Så her var endnu et godt eksempel på, hvor meget betydningen kan ændre sig alt.

efter om det er grundverbet, partikelverbet eller det præfixerede verbo. Og så kan jeg lige slutte af med to eksempler. Med verbet gå, som vi jo allerede har talt om lidt. Gå, det kender du som sagt. Du går tur, du går på vejen, du går hurtigt, du går i biografen osv. Hvis vi sætter ud. Eftergå, så kan det helt enkelt betyde at gå ud. Altså for eksempel gå ud af et hus. Du går ud for at få frisk luft eller peter.

Gå lige ud med affaldet. Gå ud kan som partikelverbum også betyde noget andet. Det kan nemlig betyde, at... Besøge en restaurant eller en biograf eller en bar eller noget andet, i stedet for at sidde hjemme og kugge lure foran fjernsynet. Og kugelure, ja, det er et supersjovt ord, som jeg lige vil nævne. Det betyder altså at sidde hjemme, ofte måske lidt ensomt og uden selskab og uden at lave noget særligt.

Så altså, hvis man ikke vil sidde hjemme og kukke lure, kan man gå ud. Og med det menes der ikke bare, at man så går ud i den frie luft og trækker vejret udenfor. Der menes, at man kommer. ud blandt mennesker, man tager et sted hen, hvor der sker noget, så man kan opleve et eller andet. Men et sterillys? kan også gå ud. Og det betyder sjovt nok ikke, at det går på restaurant eller i biografen og så bagefter på natklub. Når lyset går ud, betyder det, at det slukker.

Hey, lyset er gået ud. Jeg kan ikke se noget overhovedet. Det er bælmørkt. Gider du tænde lyset igen? Og så kommer vi til det præfixerede verbum. Det er noget andet. Hvis jeg hører for eksempel, at du siger, at starinlyset er udgået. Så tror jeg, at du taler om et særligt sterillys, som du vil købe, men som du ikke kan købe længere, fordi man ikke producerer det mere. Lyset findes ikke længere i butikkerne.

Det er udgået af produktion. Eller hvis du går i en sportsbutik og spørger ekspedienten om... De har en skinnende nærenfarvet skijakke med brede skuldre, så vil de sikkert sige. Desværre, frue, den model udgik i 1990. Og vi tror ikke, den kommer igen. Eller lad os sige, vi håber ikke, den kommer igen. Den sidste, det er også med verbet gå. Med verbet gå og det lille ord.

Gå ind. Helt bogstaveligt, så kan du gå ind i noget. Du kan gå ind i en butik, eller du kan gå ind i en mur, hvis du ikke ser dig for. Men det har også en abstrakt betydning. Hvis du går ind for noget, så er det noget, du kan lide eller prioritere. De fleste danskere går for eksempel ind for ligestilling mellem kønnene. Eller en regering kan gå ind for et bestemt forslag. Og Louise går måske ind for, at Peter bliver lidt...

Putter vi ind forangå og laver ordet indgå, så betyder det igen noget nyt. Det kan betyde... at være en del af noget. Sange og taler indgår for det meste i en god stor dansk familiefest. Eller det kan betyde at acceptere en fælles aftale. Parterne indgår en aftale. Eller lande i krig kan indgå en våbenhvile, altså en aftale om. Ikke at bekrige hinanden. Et meget almindeligt udtryk er, at indgå ægteskab, det betyder at blive gift.

En ret formel og dog lidt gammeldags måde at sige det på. Jeg håber, at du har fået noget ud af hele denne her lange og grammatisk tunge episode. Som sagt, så tror jeg nu, at du har fået et indblik i noget, som mange danskere aldrig tænker over. Vi har jo fået alt det her ind med modermælken. Altså, vi har lært det fra start. Gud skal lov for det.

Personligt synes jeg, at det her, som jeg har talt om i dag, har været noget af det sværeste at gå i kast med, netop fordi de færreste danskere, inklusiv mig selv, er opmærksomme på, hvor meget disse ord får. fylder i det danske sprog, og hvor svært det er at forstå, og altså derfor også virkelig svært at forklare. Jeg er personligt glad for, at det ikke er mig, der skal lære det her. Men, som sagt...

Jeg håber, at det har givet en lille bitte smule mening for dig. Og på et tidspunkt, så vender jeg jo altså tilbage med endnu flere af disse her skøre verber og deres små. Men inden da... bevæger vi os over i en anden boldgade. Og en boldgade er et sjovt synonym til et område eller et domæne. Vi skal over i en anden boldgade næste gang, at der kommer en episode af Kon på. Vi skal fælde brænde, indtil vi brænder sammen. Vi skal kort sagt tale om ordet brænde, for jeg har ikke lyst til...

At brænde ende med alle de gode udtryk, jeg brænder for at lære dig. Tak fordi du tålmodigt lyttede med i dag. Lige til den bedre ende. Ha' det godt. Vi høres ved. Pas på dig selv. Tak for at du så med.