SÆT ❌ VED LISTE KO

Du lytter til komen på Isen. En podcast for dig, der ønsker at blive endnu bedre til dansk, selvfølgelig uden at røre en finger. Du skal bare læne dig tilbage og lytte, så går vi. Der er snart valg i Danmark. Den 24. marts skal vi til stemmeurnerne. Ja, det der med at skulle til stemmeurnerne, det er et udtryk, vi hører tit i Danmark, og det vil jeg forklare dig om lidt.

I denne episode vil du også lære en masse af de almindelige og nogle gange lidt mærkelige ord og udtryk, du kan risikere at støde på, især i denne tid. hvor mange taler om det kommende valg. Ikke mindst i medierne, der er fyldt med valgprogrammer. Velkommen til. Jeg er Helle og jeg er vært både i dag og alle de andre gange du hører kogen på isen. I Danmark går vi til folketingsvalg mindst hver fire år, men her i podcasten. Har du faktiskt ett valg hver eneste gång. Du kan nemlig alltid välja.

hvor meget du vil høre på mig, om du vil høre det hele, eller om du hellere vil høre nyhederne i radion, eller høre musik med Ping Fløde eller Taylor Swift. Jeg håber naturligvis, at du vælger at høre hele episoden i dag, så du er top-tunet til det danske valg, der er lige på trapperne. Og når noget er lige på trapperne, betyder det, at det i livet, det er tæt på, og der er kort tid til.

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi holder valg i Danmark, kan du gå ind på Koen på Isens Patreons side, og hvis du ikke har været dig før, går du ind på www.patreon.com På Koen på Esens Patreonside kan du så downloade en frisk artikel, jeg har skrevet i et let læsligt sprog om valg i Danmark. Du skal bare søge på valg, så dukker den nok op. Du kan naturligvis også inde på Patreon downloade teksten til denne episode. Det kan jo være, at der er nogle ord, du har brug for at se på skrift.

Så det hele bliver lettere at forstå. Nå, vi kaster os ud i det nu.

I Danmark har vi jo demokrati, og det betyder, at alle danskere over 18 år kan være med til at bestemme, hvem der skal lede landet. Det gør vi ved at stemme, når der er valg. Ordet stemme hænger naturligvis sammen med en anden betydning af ordet, Den stemme vi bruger, når vi taler, råber eller måske synger i brusebad om morgen, men vi kan altså også bruge vores stemme, når det handler om at deltage i et valg.

Når du helt bogstaveligt bruger din stemme til at tale, kan du både sige, hvad du mener og blive hørt. Og det er i virkeligheden præcis det samme, når du bruger din stemme ved et valg. Som borger eller som dansker i Danmark, fortæller du, hvad du mener, og du bliver hørt med din stemme. Den er sammen med mange andre danskere stemme med til at afgøre, hvem der skal lede landet.

Det finns i övrigt en hel lille familj av ord på dansk, hvor stemme ingår. Och när det är valg går man fx hem till ett... stemmelokale, og man står i en stemmeboks og afgiver sin stemme, hvis man altså er stemmeberettiget. Det er et langt ord, der betyder, at du har ret til at stemme. Du er berettiget til at stemme. Og når stemmelokalet lukker, er der stemmeoptæling.

Og man udregner stemmefordelingen, altså man tæller stemmerne, og man finder ud af, hvor mange stemmer de enkelte partier har fået i forhold til hinanden. I forlængelse kan jeg nu fortælle dig om det her ord stemmeurne, som jeg nævnte lige før. Oret urne bruges ofte i en helt anden sammenhæng. En urne er nemlig en slags lukket krukke, eller vase, eller beholder, om du vil, hvor man opbevarer asken fra et menneske, der efter sin død er blevet kremeret, det vil sige brændt.

En stemmeurne er også en lukket beholder, men altså til stemmerde ved et valg. Når du har sat dit kryds på stemmeseden, folder du sedlen sammen og lægger den ned i en stemmeurne. Når valget er slut, åbner man stemmeurnerne og tæller stemmerne. Et fast udtryk, vi hører tit, når der er skrevet valg, er at gå til stemmeurnerne. Så bliver der f.eks. sagt, den 24. marts skal danskerne til stemme urnerne.

så betyder det simpelthen, at der er val, og at man skal afgive sin stemme, sætte et kryds og på den måde deltage.

Jeg har også fundet et par sove og lidt mærkelige ord med stemme frem, og dem vil jeg lige forklare dig. Der er for eksempel ordet stememagnet. Stemmemagnet. En magnet er i sig selv en genstand, der fysisk kan tiltrække eller frestøde jern og visse andre metaller. En køleskabsmagnet er for eksempel sådan et lille billede. Måske er det skævet tårnige pisa, eller det kan være en figur, som er en lille miniversion af den lille havfrue. Sådan en slags magnet kan sidde fast på en køleskabs dør.

fordi den er magnetisk. Og en stemme magnet. Derimod er så en person, der får virkelig mange stemmer ved et valg. En person, som måske på grund af sin personlighed eller sin troværdighed tiltrækker vælgernes stemmer. Alle partier ønsker sig naturligvis en god stemmemagnet, der kan trække mange stemmer til partiet. Og når stemmemagneten har fået rigtig mange stemmer, vil vi nok kalde ham eller hende for en stemmeslure.

At slue betyder bogstavligt talt at spise eller drikke noget hurtigt, og måske i store mængder også. Hvis Louise siger, at Peter slur maden, er det fordi Peter nærmest kaster maden ned i maven uden at tykke eller smage ordentligt på den. Men ordet bruges altså også i overført betydning, når vi taler om en stemmeslure. En stemmesluer er en politiker, der får virkelig mange stemmer ved et valg, så mange, at man næsten kan sige, at personen slur en stor del af stemmerne.

En stemmesur er ofte en meget populær politiker, der får mange flere stemmer end de andre.

Godt. Nok om stemmerne. Nu vil jeg tale lidt om vælgerne. Dem, der vælger noget, dem, der har et vand. I denne sammenhæn er vælgeren altså ham eller hende, der har ret til at stemme. Ved et demokratisk valg er det jo vælgerne, der bestemmer, og der er mange type vælger. Der er for eksempel førstegangsvelgerne, Det er måske logisk, hvem de er, men vi taler også om fx kernevælger, svingvælger eller sofavæljer.

En førstegangs vælger. Ja, surprise. En førstegangs vælger er en person, der skal stemme for første gang. De danskere, der har fødselsdag og fylder 18 år på valgdagen den 24. marts i år, kan, hvis de vil, stemme for første gang. Det vil de fleste sikkert, for det er en stor dag første gang, man er gammel nok til at stemme. Jeg husker det selv tydeligt. Jeg følte mig meget voksne, da jeg modtog mit første velgort med posten. Og valgkortet det er det personlige bevis på, at du kan stemme.

Du tager kortet med hen til valgstedet og afleverer det, og herefter får du en stemmeseddel, der indeholder alle partier og navne, som du kan stemme på. Og så går du alene ind i en stemmeboks, sætter et kryds, hvor du vil, og putter sæden i en stemmeurne. Hola, så har du stemt. Med tiden bliver førstegangsvælgeren måske til en kernevælger. En kerne er noget, der er inde i midten af noget et.

Kernehus er fx det sted inde i midten af et æble, hvor kærerne frødende er. Og en kernevælger er nærmest kernen i et parti. Et parti, DNA. Det er en person, der plejer at stemme på et bestemt parti eller en bestemt person ved hvert valg. De er trofaste mod et parti. De føler sig knytteet til et bestemt parti. Omvender partierne meget opmærksom på deres kernevælge, som de jo helst ikke vil miste. Når først et parti kernevælge begynder at stemme på andre partier af, så ser det så.

Mange er så det modsatte af kernevælger, og så kalder vi dem svingvælgere. At svinge betyder typisk at bevæge sig frem og tilbage, f.eks. som i en gynge, Og en svingvælger er på en måde også en person, der svinger frem og tilbage, men altså mellem forskellige partier. De skifter nemlig nemt mening og stemmer ofte på et nyt parti ved hvert valg. De er ikke trofaste som kernevælgerne,

Og mange partier vil gerne overbevise netop svingvælgerne om, at det er deres parti, de skal stemme på denne gang. For så kan de jo høste en masse nye stemmer på den måde. Svingvælgerne kan være meget afgørende for resultatet og nogle gange også gøre, at resultatet ikke bliver som forvented. Hvis du nogle gange har fulgt med i nyhederne, der taler om amerikanske valg, hører du tit om svingstater. Og det er i princippet det samme fænomen. Der er stater, der er uforudsigelige.

Stater, man ikke rigtig kan planlægge efter. Og det er det samme med svingvælgerne her i landet. Man ved ikke helt, hvor man har dem. Og så er sofavælgerne. Sofavælgere. Her tror du måske, at jeg taler om osdanskere, der lørdag formiddag kører en tur i IKEA for at vælge en ny sofa til stuen. Men nej, sofavælgere, det er de vælgere, som bliver siddende hjemme i sofaen, når der er valg, i stedet for at tage hen i valglokalet for at stemme.

Det er kort sagt de danskere, der ikke stemmer ved et folketingsvalg, f.eks. på grund af dogenskab eller manglende lyst, eller fordi de bare ikke interesserer sig for politik.

Og nu vil jeg ved vælgerne katter også lige nævne et ord som vælger flug. Flugt kommer af verbet at flygte, som betyder at komme hurtigt væk fra noget, fordi det er ubehageligt eller farligt. At være på flugt er altså at flygte, og vælgerflugt betyder, at et politisk parti mester et stort antal vælgere. Et parti vil helt sikkert opleve vælgerflugt, hvis det fx vil arbejde for, at alle danskere skal stå op. Præcis klok hver morgen, eller at alle danskere skal spise Frikideller tre gange om ugen.

Vælgerne vil sikkert flygte til et andet parti, der lover tre dages arbejdsuge og gratis kaffe. Har et parti haft vælgerflugt, kan man sige, at det har fået en vælgerlusing. En lucring betyder egentlig, at man får et slag med håndfladen, altså indersiden af hånden på siden af hovedet. Men ordet kan også bruges i overført betydning og betyde, at man får et nederlag eller et tag.

Hvis du får en økonomisk losing for eksempel, betyder det, at du af den ene eller anden grund mister en masse penge helt uventet. Og en vælgerlusing er, når mange vælgere pludselig ikke stemmer på et parti, som tidligere fik mange stemmer. Partiet mister en masse stemmer. Partiet får en kæmpe vælgerlusing.

I valgkampen inden selve valget prøver partierne selvfølgelig at få så mange stemmer som muligt. Og i den forbindelse kan du støde på ord som stemmefiskeri og valgflisk. Stemmefiskeri er, når politikere prøver at skaffe stemmer ved at gøre eller sige noget kun med det formål at få flere stemmer. Det kan for eksempel være en politiker, der lover meget lavere skat, hvis man stemmer på ham eller hende, eller at alle førstegangsvælgere får en gratis bil, hvis de stemmer på vedkommende.

Stemme fiskeri er altså at love noget, som måske virker en lille smule utroværdigt, noget, der kan være svært at tro på, fordi de måske ikke har talt om det før. Og netop fordi at det kommer lige før et valg. Det, som politikerne lover, når de fisker efter stemmer, burde det måske hed valsil eller bare valgfisk, men det hedder faktisk valgflæsk. Valgflæsk er nemlig de løfter, som politikerne kommer med i forbindelse med stemmefiskeri.

Altså løfter om skattelædelser, løfter om gratis biler, løfter om større boliger, løfter om bedre veje osv. Alt det, som politikerne lover, men som sjældent bliver til noget. Alt det kalder vi valflist. Flask af kød fra svin, altså grise? lidt som bækkeren, og mange danskere elsker den ret, der hedder stegt flisk med parcille sovs. Det er faktisk en ret, som vi har valgt som vores nationalret. Der er ikke meget udkvisine over sigt fisk med parsilles. Det er faktisk en ret simpel bunder.

Altså sådan en madret. Man spiste ud på landet i gamle dage. Dengang man ikke havde råd til fin og dyr mad. Eller tid til at stå til tre timer i køkkenet og lave fin raffineret mad. Men altså, vi danskere er stadigvæk vilde med denne her ret stægt flæk. Og derfor er det efterhånden blevet en tradition af mange danskere, når det er valg på valgaftenen, altså den aften, hvor der er valg, spiser stegt flest.

Og lige præcis den aften kalder vi stegt flisk for valgflisk. Naturligvis med reference til ordet valgflisk. som også er en betegnelse for de tomme løfter, som mange politikere giver ved et valg. Så hvis du dane op til et valg synes, at der ligger meget flæsk i køledisken i netto eller kvikli, så er det ikke forkert. Der bliver nemlig sådan meget flisk op af sille for øvet i de dage.

Jeg skal helt sikkert stemme den 24. og have valgflisk og måske en enkelt øl. Og jeg plejer sammen med min mand at se tv om aftenen, hvor der er det, vi kalder valgaften. Til en valaften er der reportager fra valgstederne og ikke mindst fra Christiansborg. som er det sted i København, hvor Folketinget holder til, hvor Folketinget sidder, og hvor mange politikere opholder sig lige netop den aften, mens alle venter på resultaterne.

Journalister interviewer politikere og de analyserer resultaterne, og til sidst sent på aften, alle stemmer normalt talt op. Og det sker, at der tidligt er en tydelig tendens til, hvem der vinder, og så er det måske en lidt forudsigelig aften, hvor nogle politikere tidlig kan tillade sig være glade. Mens andre ikke kan undgå at være triste, men man kan også risikere, at valget bliver en valggyser.

En gyser er normalt en uhhygelig historie eller film med spøgelser, mor eller andre ting, der gør dig bange. En valgyser er et val, hvor der helt til det sidste øjeblik er stor spænding om, hvem der vinder. Måske er det hele så tæt, at man må tælle nogle stemmer om igen, så man først får det endelige resultat næste dag, og så kan det jo være, at valget bliver et skæbende valg. Et skæbne valg er et valg, som kan få meget stor betydning for fremtiden.

Oret består af skæbende, som kan beskrives som en samlet række begivenheder eller forandringer, som man ikke selv har indflydelse på, altså noget, man ikke har magt over. Et skæbnevalg er altså et valg, hvor resultatet kan få store konsekvenser. Måske kommer der en helt ny politisk retning, som vil ændre tingene for en masse danskere.

Og et beslægtede udtryk, altså et udtryk, der minder om det, er jordskredsvalg. Et jordskred er jord, der skrider et jord, der pludselig flytter sig ned af for eksempel et bjerg. Og i politik er året jordskrevet blevet et billede på, at vælgerne i store tal flytter sig fra nogle partier til andre. Et skænd valg er altså et valg, der kan få stor betydning for fremtiden, mens et jordskredsvalg mere handler om selve resultatet.

Et jordskredsvalg er nemlig et valg, hvor der sker meget store ændringer i, hvordan stemmerne fordeler sig mellem partierne sammenlignet med det forige valg.

Og lad mig så lige runde af med et ord, som jeg ikke har lyst til at høre i forbindelse med valget i år, og det er ordet valgfusk. Valfusk. Fusk eller fuskeri betyder at snyde, bedrage eller svindle. Valfusk er svindel med stemmesidler eller stemmeoptilling med henblik på at få et andet resultat. Måske stemmer nogen flere gange, selvom de kun har en stemme.

Nogen ændrer eller ødelægger måske stemmesedler, så resultatet bliver anderledes, eller der kan være nogen, der lægger falske stemmesedler i stemmeurden. Der er sikkert mange måder at lave valgfusk på. I demokratiske lande som Danmark går vi meget op i at forhindre valgfusk med strenge regler og meget kontrol og naturligvis hemmelig afstemning. Så i Danmark er vi ret trygge ved, at det foregår korrekt.

Og det betyder også noget for, hvor mange, der har lyst til at stemme. Vi har nemlig en høj valgprocent i Danmark. Der er mange, der stemmer, og det ligger normalt på en 85 til 85 procent. Nå nu er vi ved vej ende, og hvis du har lyttet med hele vejen, har du forhåbentlig fået lidt mere styr på nogle af de her ord, du kan høre, når der er valg i Danmark.

Og hvis du selv er en af dem, der er så heldig snart at skulle til stemme urnerne, Kan du jo overveje, om du er en af kernevælgerne, der altid stemmer på det samme parti, eller om du er mere af sådan en svingvælger, der finder på noget nyt hver gang. Eller det kan jo også være du er en maelig sofa vælger. som meget hellere vil sidde hjemme i sofaen og lytte til koen på isen, og på den måde blive bedre til dansk helt uden at røre en finger.

Men måske skulle koren på isen i virkeligheden stille op til Folketinget? Ja, hvorfor ikke? Set Cruz Velestico. Og hvis du stemmer på mig, og jeg er en dag bliver statsminister, så kan jeg allerede nu love, at jeg vil indføre færre uregelmæssige verbær i det danske sprog. gratis valgflisk hele året, også når der ikke er valgt, og selvfølgelig mindst én ko på isen i hver kommune i Danmark.

Og til sidst selvfølgelig gratis is til alle, når det er varmt i Danmark. Det sidste kan vist ikke blive særligt dyrt. Synes du, at det her lyder som stemme fiskeri? Ja, det er det nok. Men jeg håber alligevel på din stemme. Nu har du i hvert fald hørt på min stemme i lang tid, så nu vil jeg bare sige, Tak fordi du lyttede.