SÅ ER DEN GED BARBERET

Du lytter til Koen på isen. En podcast for dig, der ønsker at blive endnu bedre til dansk. Selvfølgelig uden at røre en finger. Du skal bare læne dig tilbage og lytte. Så går vi i gang.

Hej og velkommen til en ny episode af Koen på Isen. Jeg hedder Helle, og jeg er din vært i denne her podcast. I dag... Er det en ny version af konceptet blandet bundser? Det er en fortsættelse af den første episode med blandede bolcher, hvor jeg forklarede en række forskellige udtryk og talemoder helt uden kontekst.

Det vil sige, de hører ikke ind under et tema, men er... udelukkende udvalgt, fordi det er nogle af de udtryk, jeg sådan helt tilfældigvis er kommet i tanke om eller hører, når jeg går rundt til hverdag. Det sker, at nogen siger et udtryk, der med det samme udløser den reaktion hos mig, at jeg altså må fortælle om det, ikonen på isen. Og så skriver jeg det ned. Jeg noterer det.

Og hvis jeg ikke lige kan få det ind under et særligt tema, ja, så kommer det ind her som et blandet bolse. Inden vi går i gang med de udtryk, så vil jeg lige reklamere. Jeg vil jo gerne minde dig om, at du, hvis du altså bor i København eller i nærheden af København, stadig kan nå at være med til konen på glatisen. Det der lille arrangement i centrum af København den 19. november fra kl. 19 til 21, som jeg har arrangeret.

Jeg havde egentlig sat en deadline for tilmelding, men nu har jeg fået det ordnet med stedet, så vi kan trække den lidt. Altså, jeg tror, det bliver virkelig hyggeligt. Jeg har nemlig fået adgang til selveste... digterkrogen i Admiral Gjedesgaard. Det er sådan et meget gammelt sted. En 300 år gammel krogstue med bindingsværk og

Bløde lædermøbler og masser af stemning og historie. Det kommer til at passe perfekt til os. Og nu vi skal være på en kro, så skal der selvfølgelig også et lille glas til. hvis man har lyst. Så ud over kaffe, te og vand og kage, så vil der også være lidt vin og øl til dem, der dukker op. Så kom glad! Og glæd dig til et par timer i selskab med andre lyttere og naturligvis mig, Helle. Køb billet, inden digterkronen bliver fyldt op. Og det gør du på...

Billetto.dk, hvor du søger på konen på glatisen. Nå, nu skal vi i gang med det første blandede bolse.

Og det er, nu har piben fået en anden lyd. Ja, det er faktisk meget apropos det, jeg lige har fortalt om. For Dækterkroen, som altså er der, hvor vi mødes til konen på Glatisen, det var... Et samlingssted for mange prominente og kendte danskere i det gamle København for, som jeg sagde, 300 år siden. Kroen fik indimellem besøg af for eksempel Ludvig Holberg, som var en meget berømt dansk-norsk forfatter, filosof.

og samfundssatiriker, altså en, der lavede satire over samfundet. Han skrev skuespil. Og det skuespil, som vi kan opleve på teatret den dag i dag, og som stadig har relevans som samfundskritik. Og ja, jeg kan nok godt være bekendt at sige, at Holberg var vores svar på Molière.

Og det var måske, når Holberg var træt af at skrive og var tom for idéer, at han dukkede op i. digterkronen på Admiral Gedesgaard ved siden af Rundetårn og diskuterede sprog og kunst og kultur sammen med alle de andre personligheder i København. mens han drak en masse øl og brændevin for at få inspirationen tilbage. Og hvorfor er det så lige, at jeg fortæller om Holberg? Jo, for det udtryk...

Jeg vil fortælle om, nu har piben fået en anden lyd, dukket op for første gang netop i en tekst af Holberg. Så det er altså et ret gammelt udtryk. Nu har pipen fået en anden lyd, siger vi. Når en person pludselig skifter mening, især hvis personen har været meget sikker i sin sag og ikke har ville lade sig overbevise om, at det kunne være anderledes. Men så sker det jo indimellem, at man bliver klogere, eller måske er nødt til at ændre mening af den ene eller den anden grund.

Forestil dig for eksempel en person, der i lang tid har sagt, at noget er på en bestemt måde, og så pludselig en dag siger noget helt andet. Så siger vi, nå. Nu har piben fået en anden lyd. Der ligger lidt drilleri i det. Vi siger indirekte, Nå, du var meget stedig omkring det, men selv du... kan åbenbart ændre mening. Husk lige det til en anden gang. Forestil dig Peter, der påstår, at det er vildt nemt at strikke.

Hvorfor er du ikke færdig med min svætter endnu, Louise? siger han måske. Det er jo så nemt at strikke. Da Louise så sagde, at jamen så kunne han da bare selv prøve. Så fik pipen en anden lyd. Da han først prøvede at strikke, så opdagede han jo, hvor svært det var. Eller Ebba? Hun ville ikke bade, fordi hun sagde, at det var alt for koldt, men da hun først kom i og svømmede rundt i vandet som en fisk.

fik Piben en helt anden lyd. Nu ville hun ikke op, for hun syntes, det var så skønt. Piben har fået en anden lyd. Så kommer vi til et udtryk, der hedder...

Jeg har en høne at plukke med dig. Øj, det er ved Gud noget, jeg har hørt min egen mor sige til mig mange gange, fordi det betyder nemlig, at den, der siger det, er utilfreds med noget, den anden har gjort. Ofte er det noget, man så skal tale om. Jeg har en høne at plukke med dig. Først og fremmest. At plukke en høne betyder at tage fjerne, altså... Hvad skal vi sige? Hønens hår er en død høne. Altså, vi er ude på landet, man slagter en høne, altså man slår en høne ihjel.

Og så skal man fjerne fjerne, før man kan koge eller stege hønen. Udtrykket stammer altså fra den gang, man selv plukkede sine høns. Når man køber dem i supermarkedet i dag, ja, så ved du. Så har hønen eller kylingen ikke fjer på. Dem er der nogle andre, der har fjernet. Heldigvis. At plukke en høne. Det var ofte noget, der tog lang tid. Og hvis to personer sad og plukkede høns sammen, så var der jo masser af tid til at snakke om tingene, hvis der var noget, som man var nødt til at tale om.

Det var måske her, at man fik talt om de konflikter, der var, hvor man rensede luften, som vi siger, når vi taler ud og får løst problemerne. Og når man siger, at man har... en høne at plukke med nogen, så er det altså lidt en advarsel. Nu skal vi to lige have os en snak. Da jeg var barn, så kunne min mor for eksempel tage fat i mig. og sige, Helle, jeg har en høne af pluk med dig. Da jeg kom hjem i dag, efter at du var taget i skole, var døren ikke låst.

Du skal altså huske at låse døren. Så altså, når min mor sagde, jeg har en høne at plukke med dig, så betød det, at der var noget i vejen. Jeg havde lavet et eller andet slemt, og det ville hun tale med mig om. Men det var nu ikke altid så slemt, altså det var ikke... Så alvorligt. Det var ikke rigtig alvorligt. Hvis hun var rigtig gal, altså rigtig sur, og det var hun heldigvis meget sjældent, så gik hun direkte til sagen og skældte ud med.

Det samme, uden at snakke om at plukke høns. Så kommer vi til et udtryk, der endelig handler om noget rart, og det er, det falder på et tørt sted.

Udtrykket, det falder på et tørt sted, bruger vi, når noget, vi har brug for, kommer på det helt rigtige tidspunkt, når man virkelig har brug for det. Det kan være en kold øl, eller penge, eller mad, eller noget hjælp. Ja, alt muligt. Så siger man, det falder på et tørt sted. Man fortæller, at det man får, gør en rigtig godt, og at det er noget, man virkelig har haft brug for. Det giver mening, hvis du tænker på for eksempel tør jord.

Altså sådan en rigtig tør jord, der er så hård, at der ikke kan vokse noget. Hvis der så endelig kommer lidt regn, jamen så bliver det straks suget op af jorden som en svamp. Jorden havde jo virkelig brug for vand. Og sådan er det altså. også med os mennesker. Når vi er tørstige efter noget, ikke nødvendigvis bogstaveligt, så føles det jo ekstra godt at få det. Det er altså en måde, at vi siger,

Det havde jeg virkelig brug for. Hvis det for eksempel er varmt om sommeren, er det meget dejligt at få en kold is. Og så kan du sige, når du sidder med isen. Øj, den is falder virkelig på et tørt sted. Altså, du havde virkelig brug for at blive kølet ned lige der, og isen gjorde, at du fik det bedre. Eller forestil dig, at Peter har ligget på sofaen med tømmermænd, altså ondt i hovedet efter måske lidt for mange øl, han har drukket.

Og han har set fodbold i fjernsynet hele søndagen. Louise er frustreret og rasende, for han havde lovet at klippe hækken. Så tager Louise over til Camilla, som naturligvis giver hende ret i, at Peter er irriterende, og Camilla snakker Louise til ro. Så giver Louise Camilla et kram og siger, tak for alle dine søde, støttende ord, Camilla. De falder virkelig på et tørt sted. Altså Louise havde virkelig behov for at føle nogens omsorg, at blive trøstet lidt, at nogen forstod hendes frustration.

Det bruges altså til at vise taknemmelighed og er tit suppleret med et lille smil og lidt lettelse i stemmen. Så kommer vi til et godt udtryk. Det er...

Så er den ged barberet. Det er sådan et skørt og sjovt, men meget almindeligt udtryk. Så er den ged barberet. En ged er et dyr, der findes i både vild... Og tamversionen og den vilde kan for eksempel leve i bjergene, mens den tamme bor ude på landet. Den er cirka lige så stor som et forår, og den har horn. og man laver ost af den smilk. At barbere er at skære eller skrabe skæg eller hår eller pels af.

Mænd barberer sig f.eks. i ansigtet, hvis de ikke vil have skæg, dvs. hvis de ikke vil have hår i ansigtet. Og skæg, ja, det er i øvrigt. Et ord på dansk, der har to helt forskellige betydninger. Skæg kan betyde sjov. Hvis noget er skægt, er det sjovt. Man griner af det. Man kan lave skæg, og så laver man altså noget, der er sjovt. Men skæg er så også det hår, man har i ansigtet.

overskæg eller for eksempel fuldskæg. Nå, men det var lige for at forklare, hvad barber er. Verbet barber. Det betyder altså som sagt, at fjerne hår. eller pels, og man gør det typisk med en elektrisk barbermaskine, eller sådan en skraber, måske af det mærke, der hedder Gillette, som er meget kendt. Men det lyder jo så lidt absurd, når man siger, så er den givet barberet, for jeg har da...

aldrig set nogen stå med hverken en ged eller en barbermaskine, når de siger det. Men det betyder faktisk helt konkret nemlig, at noget er overstået. En opgave er løst. En sag er afsluttet, og nu kan man trække vejret lettet og sige, færdig, videre, nu skal jeg ikke tænke mere på det. Vi bruger ofte udtrykket, når noget har været bøvet, altså meget besværligt eller måske lidt kompliceret eller noget, der tager tid.

Når du endelig er færdig med noget, kan du med et tilfreds smil sige, så er den ged barberet. Og hvorfor siger man det? Ja, det ved jeg ikke. Måske er det fordi, at det må være så kedeligt og måske formålsløst også, altså uden formål. At barbere en ged. Det er jo normalt for, man klipper eller barberer, så det er da måske dumt og besønderligt at barbere en ged. Men nu er det endelig gjort, og nu... er det overstået. Nu kan vi beskæftige os med noget, der giver mere mening, end at barbere en gid.

Forestil dig, at Peter skal købe ind. Han skal handle. Han hader det, og han har svært ved at tage sig sammen til det. Han har svært ved at komme ud af døren og få det overstået. Endelig sker det. Han sætter sig ind i bilen og kører til supermarkedet, hvor han køber ind. Og da han kommer ind ad døren derhjemme, råber han til Louise. Så er den givet barberet. Ikke flere indkøb i dag. Nu skal jeg se fodbold. Altså, han gjorde det, han ordnede det, og nu skal han ikke tænke mere på det.

Eller måske er det Camilla og Michael, der skal samle en IKEA-reol. Det er naturligvis en kæmpe opgave, præcis som de havde frygtet. og de må skille den ad og samle den igen tre gange, før den står korrekt op ad væggen uden at vælte. Da de er færdige, siger Peter lettet, puha! Så er den gid barberet. Nu trænger jeg til en gin og tonic. Så altså, så er den gid barberet et udtryk, man bruger, når man har kæmpet sig igennem noget og...

Endelig kan lukke sagen. Endelig kan afslutte noget. Så har vi endnu et udtryk fra dosen med blandede bolcher, og det er at vælge mellem pest.

Og nej, det lyder ikke som et rart valg. Både pest og kolera er nemlig to sygdomme, som ingen har lyst til at få. Pest var en sygdom, som slog til i middelalderen, hvor den slog halvdelen af den europæiske befolkning ihjel. Pest blev også kaldt for den sorte død. Og cholera. Det er også en meget farlig sygdom, som man kan dø af, hvis man ikke får hurtig behandling. Så nej, ingen ønsker sig hverken pest eller kolera. Så hvis man er nødt til...

At skulle vælge imellem de to, så er det jo ikke godt. Det betyder, at man jo enten bliver nødt til at få pest eller kolere. Personligt ville jeg jo ikke være i tvivl, hvis jeg skulle vælge mellem f.eks. pest og chokoladekage, eller pest og et glas kold hvidvin. Jeg ville nok. Ikke vælge pest. Men hvis jeg altså kun kan vælge mellem to frygtelige sygdomme, så er det jo svært at vælge. Ingen af de to sygdomme har jeg lyst til at få.

Heldigvis har vi hverken pest eller kolera i Danmark, men vi skal alligevel tit vælge imellem dem. Og hvorfor skal vi det jo? Fordi... Når vi snakker om denne her talemåde, at vælge mellem pest og kolera, så betyder det bare at have to dårlige muligheder at vælge imellem. Du befinder dig i et rigtigt... Dilemma. Lige meget hvad du vælger, er det noget skidt? Det er noget møg? Det er noget, du ikke har lyst til. Så vi bruger altså udtrykket, når vi beskriver et valg, som vi er nødt til.

Forestil dig, at du er på vej hjem fra dit arbejde i København. Der er masser af biler på vej ud af byen, og du har hørt i radioen, at der er så meget kø på motorvejen, at det vil tage dig to timer at komme hjem. Du kan dog godt vælge en anden vej, der går langt udenom byen, så du undgår motorvejen. Der er bare en masse vejarbejde. Du skal igennem. alle mulige små landsbyer, du skal køre med 20 km i timen efter langsomme traktorer. Så det vil også tage to timer.

Du bliver bare nødt til at vælge en af tingene, for du skal jo hjem. Det er som at vælge mellem pest og kola. Du har ikke lyst til hverken det ene eller det andet, men du skal jo beslutte dig. Eller forestil dig, at Peter beklager sig til Michael. Ved du hvad, Michael? Louise har sagt til mig, at jeg i dag enten skal vaske op eller støvsuge.

Det er jo som at vælge mellem pest og kolera. Peter har jo virkelig ikke lyst til at lave nogen af delene. Men der er ikke nogen vej udenom. Han skal gøre en.

Nå, nu er vi kommet til vejs ende, så nu kan jeg faktisk godt sige, så er den givet barberet. Og når jeg har slukket for mikrofonen, så tror jeg, at jeg skal have mig en god kop kaffe. Jeg har nemlig ikke fået kaffe hele dagen, så den vil falde på et tørt sted. Tak fordi du brugte din tid på at lytte til Kogen på isen, podcasten, hvor du kan høre det danske sprog udtalt langsomt og tydeligt og lærerligt.

om f.eks. talemøder samtidig. Og til jer, der har meldt jer til koen på Glatisen i København den 19. november. Jeg glæder mig meget til at møde jer. Ha' det godt! Pas på dig selv, inden vi høres ved. Eller ses måske. Hej hej.