IKKE RØRE EN FINGER 👉🏻🚫👈🏻

Du lytter til koen på Isen. En podcast for dig, der ønsker at blive endnu bedre til dansk, selvfølgelig uden at røre en finger. Du skal bare læne dig tilbage og lytte, så går vi i gang. Hej og velkommen til en dukfrisk episode af konen på isen. Jeg hedder Helle, og jeg er din hvert i dag og alle de andre gange, at du lytter til konen på Isen. Podcasten for dig, som vil lære dans. Hãy subscribe cho kênh Gõ Để không bỏ lỡ những video hấp dẫn Og det er lige præcis de udtryk, vi skal tale om i dag.

En særlig type danske talemoder, nemlig dem, der næsten altid optræder med en negation, og det er så nogle ord som ikke eller aldrig. uden, ingen og sådan nogle ord. Noget af det, der er typisk ved talemoder og faste udtryk, er, at de i langt de fleste tilfælde kun kan siges på lige præcis én måde for at give mening. Du kender naturligvis talemoden Der er ingen ko på isen. Det er jo selvfølgelig den talemåde, som denne her podcast er opkaldt efter.

Talemoden betyder, at der ikke er nogen problemer. Bare roligt, jeg skal nok køre forsigtige, og vi skal nok være fremme til tiden, der ikke er. Ko på isen. Altså, der er ikke noget problem. Når vi bruger sådan en talemod på dansk, kan vi kun sige den på den måde, nemlig der er ingen ko på isen, eller måske der er ikke nogen. Ko på isen. Men der er altså altid en negation.

Hvis der er et problem, så kan vi altså for eksempel ikke sige, der er kø på motorvejen, vi bliver forsinket, så der er en ko på isen. Det findes ikke på dansk, og det giver ingen mening for en dansker.

Så altså de udtryk, som vi taler om i dag, er nogle af de udtryk, som faktisk slet ikke giver mening uden en negation. Nu har jeg jo allerede nævnt, at der er ingen ko på isen, som lå lige til højre benet. Og når noget ligger lige til højre benet, er det en reference til fodbold. Og det betyder, at det er en indlysende, nærliggende, logisk mulighed. Bolden lå lige for, og så sparker man til den med højere benet, og det var selvfølgelig lige for.

For mig er tale om tale mod en kon på isen, fordi er podcasten selvfølgelig hedder kon på isen. Nå, Nu kaster vi os over nogle af de andre udtryk, og det første, jeg har valgt ud, er ikke den skarpeste kniv i skuffen. Denne tale mod bruges om en person, der ikke er særlig klog eller som har svært ved at forstå selv de mest simple ting. Det er ofte en lidt humoristisk og så ironisk måde at sige det på, så det ikke lyder for hårdt eller nedladende.

Vi siger det typisk, når vi kommenterer på noget, som en person har sagt eller gjort. som virker en smule dumt eller ugennemtænkt, altså noget, som ikke er tænkt ordentligt igennem. Forestil dig Michal og Camilla, der sidder og spiser aftensmed. Så siger Michael, Ved du hvad, Camilla? I dag talte jeg med min fitter master, og han troede, at Tiramisu var en by på Sicilien. Altså, han er virkelig ikke den skarpeste kniv i skuffen.

Et andet morsomt udtryk, som dækker præcis det samme, det er, han har ikke opfundet den dybe talærken. At opfinde er jo at skabe noget, som ingen har skabt før. Thomas Edison var for eksempel en opfinder, som opfandt ting og sagde, han opfandt glødepæren, altså den, som ligesom kom før den elektriske pæren, så vi alle sammen kunne få elektrisk ly. Man kunne godt sige, at Edison ikke har opfundet den dybe talærken, for det har han jo ikke.

Han har opfundet meget, men altså ikke lige den dybe talærken. Men det er nok en dårlig idé at sige det lige i denne her sammenhæng, fordi det altså kan misforståes. For hvis man ikke har opfundet den dybe talærken, så betyder det, som jeg sagde, at man ikke er så klog, lidt ligesom når vi siger, at nogen ikke er den skarpeste kniv i skuffen. Så er der udtrykket ikke at få et ben til jorden.

Hvis du ikke får et ben til jorden, betyder det, at du ikke får mulighed for at sige noget eller få indflydelse. Altså være med til at kontrollere eller påvirke noget. Du bliver afbrudt, din tale bliver stoppet, du bliver overset eller simpelthen bare ignoreret. Det kan være i et møde eller i en diskussion, hvor nogle personer fylder meget eller er meget dominerende. Til møde, der talte sefen så meget af Michael, overhovedet ikke fik et ben til jorden.

Han havde ellers en god idé, som han gerne ville fremme, men chefen tænkte kun på at fortælle om sin egen idé. Eller politikeren prövede flera gånger att komma med sina riktigt goda argumenter. men hun fik ikke et ben til jorden, for modstanderen var bare meget stærkere og kunne hele tiden komme med gode modargumenter.

Så er der udtrykket. Ikke give ved dørene, ikke give ved dørene. Hvis en person ikke giver ved dørene, giver personen meget lidt. Han holder meget tilbage. Det kan være penge eller informationer, eller endda følelser. Og vi bruger udtrykket, både når det handler om personer og om situationer, hvor nogen ikke vil dele noget med andre eller give noget fra sig. Et eksempel kan være, når Louise forhandler løn med sin chef, ved hun, at det bliver svært. Han er nemlig typen, der ikke giver ved dørene.

Altså, det vil sige, at det er svært at få nogle penge ud af ham. Eller øvrig, giver du mig kun et styk kage. Du giver surma ikke ved dørne, va? Eller hvis Louise og Camilla taler sammen, og Louise sig, Ved du hvad altså? Peter taler aldrig om sine følelser. Jeg skal hive alting ud af ham. Han giver virkelig ikke ved dørne, når det handler om følelser. Så er der et udtryk, som hedder sådan her, ikke gøre en kat for træet.

At gøre nogen for træd er at gøre dem ondt. Ikke at gøre en kat for træd. Og når vi taler om en, der ikke gør en kat fortræd, altså ikke gør en kat ond. Taler vi om en person, der er meget fredelig, meget venlig og har et godt hjerte. Det betyder, at personen aldrig vil skade nogen, ikke engang et lille dyr. Det bruges ofte om personer, der måske ser lidt rå eller vilde eller lidt farlige ud, men som i virkeligheden inderstende er meget blede og ufarlige.

For eksempel kan det være, at en hund, der hedder Fido, ser stort og farlig ud. Det kan være, det er sådan en tung råtvejler eller en muskuløs pitbul. Men alle, der kender Fido, ved, at den jo på trods af sit udseen ikke kan gøre en kat for træet. Og her er der altså så ikke tale om en rigtig kat, som hun jo som bekendt er gale på. Nej, det betyder, at den bare ikke kan gøre nogen fortræd. Den er fredelig og rolig, fordi du er en god hund, der er blid som et lam, selvom den ikke ser sådan ud.

Eller ja, det er rigtigt, at frygtengivende Fritz er bukser og vejer over 100 kilo. Men du skal altså ikke være nervøs. Han gør ikke en kat for træd, med mindre altså, at han er i en bokserin. Så har vi udtrykket ikke hænge på træerne. Ikke hænge på træerne. Når noget ikke hænger på træerne, er det et udtryk for, at noget er sjældent og derfor er svært at finde eller få fat på. Det bruges ofte om ting eller personer, som er særligt gode eller værdifulde.

Jeg kunne fx sige, en god og billig håndværker, der kommer til tiden, hænger ikke på træerne. Eller en billig lejlighed i København hænger ikke på træerne, Eller Louise vil nok sige, men der hjælper med opvasken, de hænger virkelig ikke på træerne. Og du kan altså ikke sige, at dyre lejligheder hænger på træerne, hvis du har brug for at fortælle, at der findes mange dyre lejligheder. Vi bruger ikke udtrykket uden negation.

Så har vi udtrykket ikke at kunne få armene ned. Ikke at kunne få armene ned betyder ikke, at din arme sidder fast, som hvis du for eksempel var til forhør hos en mafiabod. Og dine hænder var bundet op over hovedet, så du ikke kan få dem ned. Nej, det er også en talemåde selvfølgelig, og den betyder, at du er meget glad, stolt eller begejstret over et eller andet. Du er så glad og begejret, at du næsten ikke kan falde ned igen. Du kan næsten ikke få din rolige normale tilstand tilbage.

Da Anna endelig blev dansk statsborger, kunne hun ikke få armen ned. Hun var så glad og lykkelig. Eller da Messi overraskede den lokale fodboldklub ved at komme på besøg, kunne spillerne ikke få armene ned. Det havde de ikke forventet. Eller da Peter hørte, at Louise skulle besøge familien i Jylland i flere dage. kunne han ikke få ammene ned, for nu skulle han i byen og spille biljard med Michael hver aften. Så er der udtrykket ikke at kunne se skoven for bare træer. For bare træer.

Når du ikke kan se skoven for bar træer, og bare betyder her kun, Så betyder det, at du fokuserer så meget på små detaljer, at du ikke er i stand til at se helheden. Du kan ikke se den store sammenhæng og forstå, hvordan det hele hænger sammen. Vi bruger det i situationer, hvor vi vil fortælle andre, at de glemmer det vigtigste. Hvis jeg personligt arbejder med en tekst i forbindelse med mit arbejde, Så kan nogle gange være så fokuseret på at finde de små fejl,

Det kan være stavefejl eller kommaer, der er sat forkert, år, der skal ændres til noget andet, som lyder bedre. Sætninger, der skal byttes om. Og måske fordi jeg er så fokuseret på de ting. Ser jeg slet ikke, at hele teksten ikke er god. Den dur ikke. Måske er den uinteressant fra start til slut, eller emnet er kedeligt, eller at den er fyldt med faktuelle fejl. Jeg ser ikke skoven for bar træer, fordi jeg har fokuseret på detaljerne. Jeg ser ikke det reelle problem.

Eller et andet eksempel kan være en fodboldtræner, der træner et hold i Superligaen, et hold, som det går dårligt for. Hele tiden kæmper træneren og skælder spilleren ud og beskyldder dem for at spille dårligt, at være useriøs eller måske i dårlig form. Og måske skifter han spillerne ud i en tider og udside i håb om, at det går bedre bagefter. Men måske kan han simpelthen ikke se skoven for bare træer.

Måske burde han i stedet se på sig selv og vurdere, om det er ham, der er noget galt med, ham, der er problemet, om det er ham, Der er en dårlig træner og i virkeligheden grunden til, at holdet spiller som et tredje divisionshold, og ikke som det rigtig dygtige hold i Superligaen, som de burde være. Træneren kan ikke se skoven for bar træ.

Så er der udtrykket, ikke lægge fingrene imellem. Det betyder, at man taler meget direkte og ærligt uden at pakke tingene ind. Det kan nogle gange virke hårdt, men det er tydeligt, og det kan nogle gange være nødvendigt. Ikke at lægge fingrene imellem, altså ikke at holde sig tilbage. Bogstavligt betyder det, at man, når man lægger fingrene imellem, beskytter sig selv eller måske beskytter andre mod for eksempel et slag.

Hvis nu din sindssygef kaster en tyk bog efter dig, så er det nok en god ide at afværge med dine hænder. Altså prøv at undgå det slag, du ellers vil få i hovedet, når bogen ramte dig. Og i øvrigt så ville det nok. Och så vill det i övrigt nog vara en god idé att finna sig ett nytt job. Men som talemod, altså med negationen ikke, han lægger ikke fingrene imellem, der betyder det, at han siger tingene lige ud, eller at man siger tingene lige ud.

Man er bundærlig. Man pakker det ikke ind for at beskytte nogen. Vi ved jo fra tidligere eksempler her i podcasten, at Louise ikke lægger fingrene imellem, når hun bliver sur på Peter. Hun siger for eksempel ikke, Sødel Peter, det gør ikke noget, at du ligger på sofaen og drikker øl. Jeg tager bare opvasken. Tænk du ikke på det.

Ej, hun siger snarere, Hvad al verden, Peter, ligger du der og laver ingenting på sofaen med en øl i hånden, mens jeg løber rundt som en idiot og samler dit beskitte tøj op? Hvad bilder du dig ind? Du er da den mest dårne, jeg nogensinde har mødt, kan du så komme ud i køkknet en fart og tager opvasken, som står og venter på dig. Louise lægger aldrig fingrene imellem, når hun er vred på Peter.

Eller det kan være en skolelærer, der ikke lægger fingrene imellem, når hun hører, hvordan klassen har opført sig og behandlet en vikar, der tog sig af matematikundervisningen mænd. Læren selv var syg. Hun skiller ud i et helt kvarter og fortæller dem, hvor dårligt de har opført sig, og hun giver dem ekstra matemikopgaver, som de skal lave derhjemme. Hun lag overhovedet ikke fingrene imellem. Og så kommer vi til en anden talemod, som jeg elsker, og det er talemoden ikke noget at skrive hjem om.

Det er et udtryk, som vi bruger om noget, der er skuffende, eller kedeligt, eller middelmodigt, altså af en kvalitet, der ligger under middel. Det betyder simpelthen, at det ikke er værd at fortælle andre om. Eksempler kan være, restauranten ser rigtig flot og imponerende ud, men maden, den er ikke noget at skrive hjem op. Men anbefaler altså ikke restauranten for madens skyld. Eller filmen hade masser av spänning och var fyldt med imponerande biljagter.

Men samlet set var den altså ikke noget at skrive hjem om, for instruktionen og skuespillerne, det var helt elendigt. Eller et meget realistisk eksempel. En italianer har været på ferie i Danmark, og hjemme i Italien spørger familien, hvordan det var at være på ferie i Danmark. Og så siger han, Ej, Danmark er et skønt land, og danskerne er så søde og kloge og smukke og venlige og sjove. Men hverret, nej, det er ved Gud ikke noget at skrive hjem om.

Og så kan jeg her til sidst, naturligvis ikke komme uden om den legendariske talemod Ikke røre en finger. Jeg er næsten sikker på, at du allerede ved, hvad talemoden betyder. I hvert fald, så har du hørt den mange gange. Især hvis du ofte har lyttet til denne her podcast, hvor du kan lære dansk uden at røre en finger. Det betyder selvfølgelig, at du slet ikke skal gøre noget. Du behøver ikke hjælpe med noget, og du behøver ikke at deltage aktivt. Du skal bare lave ingenting.

Ofte bliver det dog brugt med en underton af, at nogen ikke laver noget, selvom de burde. Altså at man er en lille smule dogn. Eksempler på det kan fx være Peter, der ligger på sofaen uden at røre en fingre mænd. Louise ordner det hela. Eller att alla skoleelever i ett gruppearbejde arbetar hård för att göra projektet färdigt. Undtag en lille Lars. Han rør ikke en finger, men lad de andre lave det hele. Og som bekendt sig er der som mig hele.

Der laver alt arbejdet her i podcasten med at finde talemoder frem og forklare dem og indtale dem. Uden at du eller nogen andre rør en finger. Og det er heldigvis lige præcis sådan, det skal være her i kogen på isen. Du skal blive bedre til dans. uden at røre en finger. Det eneste dine finger skal røre i forbindelse med koen på isen, det er skærmen, eller måske musen, så du kan streame, downloade og trykke play og høre en masse om det danske sprog. Udtalt, langsomt og tydeligt.

Ja, den slags podcasts hænger ikke på træerne. Og husk, at du naturligvis kan finde teksterne til podcasten på patreon.com, og altså også teksten til denne her episode. Det gør det lidt nemmere at følge med i, hvad jeg siger. Er det godt ny. Og vi hører.