Du lytter til Koen på isen. En podcast for dig, der ønsker at blive endnu bedre til dansk. Selvfølgelig uden at røre en finger. Du skal bare læne dig tilbage og lytte. Så går vi i gang. Ved du, hvad et fransk baguette, en argentinsk tango og en finsk sauna har tilfældet? Jo, de er alle sammen optaget på UNESCO's liste over immateriel kulturarv. Altså den type kulturarv, som du ikke kan tage fat i eller røre ved, som du kan f.eks. med Colosseum i Rom, Pyramiderne eller Rundetårn i København.
Immateriel kulturarv handler om vores traditioner og måder at være sammen på. Noget, som skaber en fælles kultur i et bestemt land. Og nu er det sørme blevet Danmarks tur til at komme med forslag til, hvad der skal være vores immaterielle kulturarv. For at der ikke kommer sådan cirka 6 millioner forskellige kreative forslag, fordi hver eneste dansker har en god idé til, hvad det skal være, har man nedsat en kulturkomitee, som har udvalgt 20 forslag, og dem kan man så stemme om.
Alle forslagene er noget, der giver os danskere en følelse af at være dansk. Det synes jeg er interessant at høre lidt om i koen på isen, så det vil jeg fortælle lidt om. Jeg vil uddybe 10 af forslagene. og hvis du vil se, hvad der ellers er af forslag, så kan du gå ind, hvor man stemmer om det, og det kommer jeg tilbage til, hvordan du gør det.
Velkommen til koen på isen. Jeg hedder Helle, og tak fordi du har trykket på knappen og lytter med i dag. En dag, hvor vi graver os helt ind i kernen af, hvad der er dansk. Som sagt, der er hele 20 forslag til, hvad der skal være Danmarks bidrag til UNESCO's liste. Det første jeg har valgt, det er cykelkulturen. Danmark er jo kendt for sin stærke cykelkultur.
Mange af os kører på cykel hver dag, uanset om vi er unge eller gamle. Vi har cykelstier, vi har særlige lysreguleringer i trafikken for cykler. og vi har masser af cykelparkeringer. Cyklen er nærmest en del af den danske identitet og udstråler noget med fornuft, for det er jo sundt og billigt og nemt, og så udstråler det noget omkring frihed. Og nu er vi jo i Danmark, hvor det højeste bjerg er en lille flad bakke, så det er jo ikke underligt, at lige præcis danskere elsker cyklen.
Jeg er ikke helt sikker på, at folk, der bor i Alberne eller i Himalaya, vil være lige så vilde med at cykle. Så er et andet forslag på listen det, der hedder andelsbevægelsen. At have andel i noget betyder at have del i noget. Og en bevægelse, det betyder i denne sammenhæng en organisation. Altså en gruppe mennesker, som deler noget sammen. Og det er lige præcis grundtanken i andelsbevægelsen. Den opstod i Danmark for lidt under 200 år siden.
og var et, hvad skal man sige, solidarisk økonomisk fællesskab, især for bønder, altså folk, der boede og arbejdede ude på landet. Tanken var, at man gik sammen om at eje eller have ansvar for noget, en virksomhed af en art måske, og så delte man overskuddet, altså det, man tjente. Andelsbevægelsen siger meget om den danske sjæl. Det jeg har nævnt mange gange, nemlig at vi ved, at det er vigtigt for sådan en lille gruppe, som vi danskere er.
at arbejde sammen i stedet for at modarbejde hinanden. På den måde kommer vi længere. Andelsbevægelsen afspejler nogle af de danske værdier som samarbejde og demokrati og tanken om, at vi er på linje, at vi er på højde med hinanden. så er et af forslagene Dannebro, vores røde og hvide flag og de flagtraditioner, vi har i den forbindelse. Dannebro siges at være verdens ældste nationalflag.
En myte, altså en historie, som ikke er bekræftet, fortæller af flagedalet ned fra himlen i 1219, altså for mange, mange år siden. Vi bruger flaget i alle mulige sammenhænge. Til fødselsdage, til fester, ja hvad ved jeg. Vi elsker af flaget. Og det har ikke noget med nationalisme at gøre. Jeg kan huske, at jeg for mange år siden havde besøg af nogle franske venner, som jeg fejrede dansk jul med. Vores juletræ var blandt andet pyntet med masser af små dannebrugsflag.
Franskmændene troede jo nærmest, at vi var en slags ekstreme nationalsocialister. Men jeg måtte så berolige dem med, at det slet ikke er sådan i Danmark. Vi forbinder flaget med noget helt andet. Vi forbinder det med hygge, fællesskab og tradition. Og det var lidt sjovt, synes jeg, for de sagde jo, at de ville aldrig bruge det franske flag på den måde, som vi bruger det danske. Nå, fællesang, fællesang er endnu et forslag, og fællesang er en stærk dansk tradition.
Vi er meget glade for at synge sammen, ofte fra den bog, der hedder Højskole-sangbogen. Det er en dansk sangbog med et bredt udvalg af alle mulige danske sange. så kan du lide at synge, og vil du forsøge dig med at synge på dansk, så skal du have fat i højskole-sangbogen. Vi synger sammen i mange sammenhænge, i skoler, ved møder.
I kirken. Til fester. Og til festerne, der skriver vi ofte personlige sange til dem, som er midtpunkt for festen. Altså for eksempel den, der har fødselsdag eller brudeparet. Og så synger vi altså også i mange andre situationer. Og det handler ikke om at synge flot. Det handler om at være med at synge sammen. Så er endnu et forslag H.C. Andersens eventyr. Altså, hvem kender ikke H.C. Andersen?
Præcis. Alle kender ham. Han er jo nok, om nogen, den allermest verdensberømte dansker, vi nogensinde har haft. Han skrev i 1800-tallet en masse ikoniske eventyr, som appellerer til både børn og voksne. Nogle eventyr er sjove, andre er sørgelige, men de indeholder alle, masser af fantasi og moral, og også en del samfundskritik. H.C. Andersens eventyr er oversat til mere end 150 sprog og er altså en del af verdenslitteraturen. Men for os er han bare den.
Så er der hygge. Selvfølgelig er hygge med. Og ligesom med H.C. Andersen, så kan jeg jo spørge, hvem har ikke hørt om hygge? Hygge er på få år blevet et begreb, et fænomen, som mange forbinder med noget, der er meget da. Så dansk er mange efterhånden vælger at bruge ordet hygge på deres eget sprog, i stedet for at finde på et ord selv. Hygge er hygge og kan åbenbart ikke oversættes. Hygge handler om at skabe en rar og afslappet stemning, ofte i et godt selskab med nogen, man kender.
Hygge er steril lys, tæpper, varm kakao eller måske bare en god og tryg og dejlig samtale med nogen. Vi bruger det ofte som en slags modvægt til hverdagens travlhed. For når vi skal hygge os, så slipper vi problemerne, vi slapper af og er i nuet og gør lige præcis det, som vi godt kan lide. Så er et forslag de danske kolonihaver. Det kan godt være, at Danmark engang ejede de vestindiske øer, og at mange mener, at vi stadig har en dansk koloni, nemlig Grønland, og at vi derfor er kolonihavere.
Men nej, det hedder en kolonihave, og det er en lille bitte have, som ligger tæt sammen med en masse andre bittesmå haver i et område uden for byen. Kolonihaverne opstod i slutningen af 1800-tallet for at give folk fra byen mulighed for at komme ud i naturen og dyrke lidt grøntsager til sig selv. Efterhånden så byggede folk et lille hus i haven. Og de fungerer mange steder nu som et kæmpe fristed og indeholder både vores kærlighed til naturen, vores ønske om frihed,
og ønsket om at have et godt fællesskab med andre. I dag er det meget eftertragtet at have en kolonihave, og de findes i tusindvis over hele landet. Så er der pølsevogne. Pølsevognene. Pølsevognen er en klassiker i Danmark. Hvis du har været i Danmark og gået en tur i København, eller ja, stort set hvilken som helst by i Danmark, så er du sikkert stødt på en pølsevogn. Det er sådan en lille madbåd på jul. Den står typisk på pladser. Der er f.eks. en på den store rådhuspladsen i København.
Hvis du kommer forbi en dag, så må du lige holde øje med, om du ikke kan få øje på en pølsevogn. Den første pølsevogn kom på gaden for over 100 år siden og var nok en slags, skal man sige, Danmarks første fastfoodkæde eller den første streetfood i Danmark. I sådan en pølsevogn, der kan du få danske hotdogs, røde pølser med brød og alt muligt andet pølserelateret mad og naturligvis noget at drikke.
Pølsevognen er indbegrebet af populær dansk madkultur. Mad, som snuppes på farten til en hurtig eller lille sult. Jeg indrømmer, det har ikke meget med fin fransk madlavning at gøre, men er du vokset op med pølsevogne, så er du ligeglad. så elsker du pølser. Men altså, hvis du ikke spiser svinekød, så vil jeg nok anbefale dig at gå en stor buge udenom, men hvis du gør, så læg vejen forbi næste gang, du støder på en pølsevogn.
Min personlige favorit i pølseformen, det er en klassisk hotdog med en rød pølse, ketchup, stærk sinup, sød fransk sinop, masser af hakket råløg og, hvis jeg visker ej lidt ud, en topping af agurkesalat. Nom, nom, nom. Og nu vi taler om dansk mad. så kan vi lige så godt tage et af de andre forslag med, og det er smørebrød. Det er et godt dansk ord, ikke? Smørebrød.
Dansk smørrebrød er en skive af vores mørke rugbrød med en masse forskelligt ovenpå i store mængder, ofte bygget højt og kreativt op. Det kalder vi højt belagt smørbrød. Vi har også flat smørbrød, men det er så kedeligt, hvis du spørger mig, at det nærmest fortjener af UNESCO, og alle andre censurerer det væk eller bare forbigår det i tavshed.
Flat smørbrød, det var så noget, jeg fik med i skolen i min skoletaske, fordi der ikke var noget, der hed skoleristoranter eller skolekantiner. Nej, vi fik maden med hjemmefra. Og det var flat smørbrød. Men det høje smørbrød, det højt belagte smørbrød, det er noget, vi kan lide, både til hverdag og fest, og ofte noget, man spiser ude på en smørbrødsrestaurant.
som der er en del af i hvert tilfælde i København, eller bare på en kro, eller en café, eller et kafeterie. Du kan få smørbrød rigtig mange steder. Og smørbrød, det er et godt symbol på dansk madkultur og æstetik, men på det jævne plan. Så er jeg kommet til det sidste forslag, som jeg har valgt ud, og det er vin og brød. Vinerbrød er en luftig slags kage fyldt med masser af smør i dejen. Og ofte er vinerbrødet fyldt med remons eller creme eller marmelade.
Vi kalder det vinerbrød, og det er jo altså ikke fordi, at vi har stjålet en opskrift nede i Østrig. Nej, vinerbrød blev faktisk udviklet af danske bægere for et par hundrede år siden. Men de blev inspireret af nogle bæger i Wien, som havde udviklet en helt særlig teknik. Men vinerbrødet i sig selv stammer altså fra Danmark.
Amerikanerne har været så flinke at anerkende dette og kalder det simpelthen bare Danish pastry, og det skal de have tak for, for så tænker de på os hver gang de spiser vin og brød. Vinerbrødet er en stolt og sød del af især dansk morgenmad og kaffehygge. Min egen, absolute favorit på morgenbordet er det stykke vinerbrød, der hedder tebirkes. Og jeg kunne spise mig midt i det hver morgen, hvis det ikke altså var fordi, at vægten ville brædse sammen under mig efter et par måneder.
Det er ikke kaloriefattig mad. Så desværre så får jeg ikke vin og brød særligt tit. Nå, men du kan se hele listen over dansk immateriel kulturarv på det link, der hedder folkehøringen.dk Og linket, det kan jeg godt forstå, du ikke lige kan få fat i, når jeg siger det her. Det kan du finde der, hvor du downloader podcasten. Der har jeg skrevet det ind i teksten, der fortæller om dagens episode. Og inde på det her link, folkehøringen.dk, der kan du altså stemme på din favorit.
Jeg har selv været inde og stemme allerede, og jeg vil godt afsløre her mellem dig og mig, hvad jeg har stemt på. Det er smørebrødet. Jeg elsker højt belagt smørebrød, og jeg forbinder det med noget, der er meget dansk.
Da jeg var barn, var jeg jævnligt i København med min mor. Måske skulle jeg have noget nyt tøj, eller vi skulle besøge mine bedsteforældre, som boede i København. Og når vi så kørte hjem... Så skete det en gang imellem, at min mor kørte forbi en smørbrødsforretning, altså sådan en slags butik, hvor de laver smørbrødet, mens man står og venter. Nå, så sagde hun, nu køber vi noget godt smørbrød, og så tager vi hjem og hygger os.
Så ja, hygge ville nok have været på min anden plads, hvis jeg kunne have stemt på flere ting, men det kan man ikke. Du kan kun stemme på én ting. Så tænker du måske, hvorfor skal jeg stemme? Jeg er jo ikke dansker. Men netop det giver god mening, for der er sikkert noget på listen, du forbinder med Danmark, noget, der føles meget dansk for dig. Og det er vigtigt at få med, for nogle gange så ser man faktisk tydeligere udefra, hvad der virkelig kendetegner et lands kultur.
Skal vi lige slutte af med en tale måde? Ja, det skal vi da. Nu har jeg jo talt meget om pølser, og så skal jeg da lige lære dig udtrykket dødens pølse. Dødens pølse. Det lyder lidt mærkeligt, at han render rundt med en pølse i stedet for en læ. Men nu er vi jo i Danmark. og måske har døden været forbi pølsevognen. Jeg ved det ikke, men når noget er dødens pølse, så mener vi, at noget er virkelig kedeligt, eller trist, eller ja, dødssygt.
Altså ualmindelig kedeligt eller meget, meget uinteressant. Hvis du ikke kan lide opera, så vil du synes, at det er dødens pølse at blive inviteret i operaren. Eller hvis du er til tante Emmas 80-års fødselsdag, og solen skinner udenfor. Synes du nok også, at det er dødens pølse at sidde inden for at snakke hele eftermiddagen? eller hvis du er ligeglad med det danske sprog. Og du er lige glad med, hvad dødens pølse betyder. Ja, så er det da virkelig dødens pølse at lytte til koen på isen i dag.
Kig ind på folkehøringen.dk og stem på det, som du mener fortæller noget særligt om Danmark. Tak fordi du lyttede med. Jeg håber ikke, du syntes, at det var dødens pølse. I så fald beklager jeg dybt. Pas godt på dig selv og på genhør.