DER ER TRYK PÅ

Du lytter til koen på Isen. En podcast for dig, der ønsker at blive endnu bedre til dansk, selvfølgelig uden at røre en finger. Du skal bare læne dig tilbage og lytte, så går vi i gang. Hej og velkommen til en spridt ny episode af konen på Isen. Jeg hedder Helle, og jeg er din værd i podcasten. I dag skal vi tale om noget, der virkelig kan gøre en forskel, når du taler dansk, nemlig tryg. Altså ikke blodtryk eller digttryk, men det tryk, du ligger på orerne, når du siger dem.

I denne sammenhæng er tryk, hvor i ordet trykket ligger, og nogle gange kan det ændre hele betydningen af ordet, hvis du ligger trykket det forkerte sted. Og så vil jeg lige skynde mig at slå fast. Jeg vil lige understrege. at tryk ikke er det samme som stød. De handler begge om udtale, men stød i det danske sprog. At den der lille knækkel eller pause i stemmen, som du ofte hører på dansk i store dele af landet, hvis jeg siger.

Hunden eller maler, så er der ingen stød, men siger hun og maler, så er der stød. Tryk derimod, det handler altså om, hvilken stavgelse i et ord du lægger vægt på. Eksempel kan for eksempel være kaffekop. Det har tryg på den første stævelse. Det hedder ikke kaffekop. Det hedder kaffekop. Så tryg er, hvor du ligger vægt, og stødte er altså en særlig lyd, kan man sige, en særlig måde at bruge stemme på. Men altså, nu skal du glemme alt om stød, for nu skal det handle om tryg.

Og ud over alt det, jeg vil fortælle dig om tryk, får du også til sidst et par faste udtryk med ordet tryk. Og husk lige, er du glad for koen på isen? Så har podcasten en Patreons side, hvor du kan støtte koen på isen. Du kan for eksempel downloade teksterne til episoderne og få adgang til en masse andet bonusmateriale, som gør det meget sjovere at lære dans. Se webadressen, der, hvor du downloader podcasten. Nå, spidsøerne, lad os bare smide, hvad vi har i hænderne og komme i gang.

På fransk ligger trykket altid, eller næsten altid, på den sidste stevelse. Så heldige er vi ikke på dansk. På dansk kan trykket nemlig ligge på første, på anden, på næste eller sidste stavelse. Nogle gange kan trykket endda ændre betydningen af et ord, især i talesproget. Et godt eksempel det er for eksempel ordene bilist og bilist. Bilist, det er for eksempel bananerne er bilist i netto. Her ligger trykket på første stavelse bilist.

Men bilist, hvor trykket ligger til sidst. En bilist er en person, der kører bil, og her ligger trykket altså på den sidste stavelse, list bilist. De to ord lyder jo næsten ens, men det er trykket, der gør forskellen. Og så er der jo også en forskel i moden vi stavger det på, men nu handler det altså om talesprog her. ved sammensatte ord, altså ord, der typisk er sat sammen af to ord, og dem har vi mange af på dansk, der ligger trykket som regel på første led.

Det hedder for eksempel fodbold, og som jeg sagde kaffekop eller stuegul. skoletaske eller lufthavn. Det hedder altså ikke fodbold, kaffe kop, stue guld, skoletaske eller lufthavn. Det hedder fodbold os vid. Hvis du lægger trykket på det andet led, så lyder ordet meget forkert i vores øre. Og nogle gange, som jeg siger, så får det også en helt anden betydning. Så det er vigtigt for det danske sprog, når du taler det.

Tag for eksempel ordet skrivebord. Skrivebord. Det er et bord, man sidder og skriver ved, og trykket ligger på det første led Skrivebord. Hvis du i stedet sig skrive bord, betyder det pludselig noget helt andet, nemlig at du faktisk skal skrive ordet bor, for eksempel når læreren siger til dig, du skal skrive bord, BORD. Der er altså stor forskel på skrivebord og skrivebord.

Og det samme gælder med ordet vandplante. Vandplante med tryk på den første del af ordet, det første led, at det er en plante, der lever og vokser i vand. Hvis du derimod siger vandplante, lyder det som en ordre vand planten, fordi den mangler vand og jorden er tør. Trykket er derfor meget vigtigt i sammensatte ord, hvis du vil undgå misforståelser, og så kommer du også til at lyde mere naturlig, når du taler dansk, hvis du husker den regel.

Grunden til, at jeg taler om tryggedag. er, at esen fra Iran har spurgt ind til tryk på dansk, især i forbindelse med dele af ord, der står forest i et ord og er med til at danne nye ord. Nogle af dem kalder vi præfikser, andre bonde ordlede, men fælles for dem er, at de står forrest i ordet. Eseren er usikker på, hvordan man lægger tryk på de her forled.

Og for at være helt ærlig, jeg er også lidt usikker. Det er nemlig et stort område, og det er ikke helt let, og det er svært at opstille helt lokkeklare regler. Jeg ved selvfølgelig godt, hvornår man udtaler ord med tryk, men det er svært at stille nogle klokke klare regler. Og når noget er klokkeklart, betyder det, at det er helt indlysende og ikke kan misforstå.

Kort sagt, jeg kan godt forstå, at det er svært, når man står og skal udtale et af vores mange ord med sådan et forled foran. Skal der trykke på den foreste del af ordet, eller skal der ikke? Vi bruger som sagt rigtig mange forleder på dansk. Nogle meget almindelige er for eksempel gen, som i gense og genbrug og Om som i omtale og ombygge. eller år, som vi finder i ord som oversætte, overtale og overleve, og B i ord, som betale, besøge og beholde.

I ordet oversætte er der tryk på den forreste del af ordet over oversætte. Men i ordet betale er der ikke tryk på forledet, men på den sidste del af ordet tale, betale. Er det forvirrende? Ja, det tror jeg da nok det er, men nu skal du holde ørerne stige, det vil sige at høre godt efter. Nu skal vi nemlig kigge på nogle generelle regler, for der er heldigvis nogle tendenser, som vi kan klamre os til, som vi kan holde fast i. De forklar ikke alt, men jeg er sikker på, at det vil hjælpe lidt.

Nu skal du høre. Generelt skal du tænke, at der er tryk på første del af ordet, det er det nemlig i langt de fleste tilfælde. Tænk på ord som indtale, indgå, indse, udtale, uddannelse, udrejse. Omtale, omtanke, omlægge. Oppbevare, oppdage, oppføre, avgør, gjennomføre, overgå, sammensætte. Ja, jeg kunne bli ved. Så jeg gentager, for det meste kan du regne med, at trykket ligger på den første del af ordet.

Men så er der nogle undtagelser, altså nogle regler, som ikke følger den mest almindelige regel, og det er de ord, der starter med b. Altså B, E, som i for eksempel bestemme, beslutte, besøge, begynde. Kan du høre, at trykket ligger på den sidste del af ordet her. Besøge. Begyne. Det hedder ikke, besøge eller begynde. Og det samme gælder for ord, der starter med er, altså ikke bogstavet er, men to bogstaver e er. Og det er ord, som for eksempel er kende erstatte.

Eller erfar, også her ligger trykket sidst. Ogs ord med g, altså ge, som for eksempel geværd, som er våben, Gebyr, som er noget, man betaler ekstra, eller gevinst, som er noget, man vinder, Her skal du heller ikke lægge tryk på første del af ordet, men på den anden gevinst. Og så har jeg gemt ord, der starter med for til sidst her. Ord som fortælling, forsøg. Forblive. For gifte. For gifte betyder, at give nogen noget, de bliver meget syge eller dør af.

For kølet, for ny og så videre. Mange af de ord, der starter med for, har altså, som du kan høre, tryk på sidste del af ordet. Men så er der en række ord, der starter med for, hvor trykket ligger på den første del, altså på for. Og det er de ord hvorfor understreger at det er noget der kommer før Det er for eksempel ord som forhave, en have, der ligger foran huset, eller en formand, som er en leder der.

Storforst i en gruppe, som har ansvar for en gruppe, f.eks. i en bestyrelse, ja bestyrelse, som har trygt på sidste del af ordet, fordi det jo starter med B, Eller forfilm. En forfilm er en film, der kommer før den rigtige film. Eller hvad med forår den del af året, der kommer først, eller et forjul. Det hjul, som sidder forrest på bilen. Så ja, her skal du altså lige prøve at gennemskue, at regne ud, hvad for egentlig betyder i ordet.

Men det kræver altså nok en del erfaring. Erfaring med tryk på sidste del, fordi ordet starter med er.

Nu har jeg jo fortalt, at de fleste ord normalt og generelt har trygt på første del af ordet, men hvilke danske ord har så tryk på sidste del af ordet? Ja, det er i virkeligheden ikke de helt danske ord, hvis jeg skal sige det på den måde, men de ord, vi har tvivt stjålet, eller hvis jeg skal sige det lidt mere diplomatisk. Ord, som vi har lånt, som det hedder, fra andre sprog, for eksempel græsk eller latin eller fransk.

Det er typisk ord, der ender på for eksempel ion, som station, portion, situation. eller mange element, som arrangement, eksperiment, instrument. eller ord, der ender på øer, som for eksempel frisør, direktør eller chauffør. Posme som egoisme, aktivisme eller extremisme. Øs som i for eksempel nervøs. Généreuse, elle est doubléeuse. De ord har tryk på den sidste del af ordet.

Ulemten eller det uheldige, det er her, at du måske i mange tilfælde, ikke lige hurtigt, kan regne ud eller gennemskue om et ord nu stammer for græsk eller frank. eller om for, når det står forerst, har noget at gøre med om for betyder først eller foran, som for eksempel i forhavet. Så det er meget noget med at lytte, lytte og lytte til det danske sprog. Så tit du vil, og så tit du kan.

På den måde får du melodien i sproget ind naturligt, og så bliver du bedre og bedre til at vurdere, om der skal tryk det ene eller det andet sted. Og ja, nu sagde jeg melodien i sproget, og du synes jo sikkert, at melodien i det danske sprog, det er sådan en disharmonisk blanding af heavy metal og. eksperimentel elektroakustisk musik.

Men där är alltså en melodi i det danske språk och det är den du ska finna fram. Det handlar som sagt om att slå örarna ut, att hålla örarna stiva. Så ska det nog komma.

Og nu vi taler om tryg, så kan jeg da lige slutte af med et par faste udtryk med ordet tryg. Og det ene er, for fuldt tryg. For fuldt tryg. Når du gør noget for fuldt tryk, gør du det med alle dine kræfter og al din energi. For eksempel Peter arbejdede for fuld tryk hele ugen og er nu meget træt. Eller. Camilla var i super godt humør og fløjtede for fuldt tryk, mens hun cyklede ned ad vejen. Og så har vi udtrykket tryg på. Der er tryg på.

Når der er tryg på noget, foregår der en meget hektisk, intens aktivitet med særlig meget energi eller kræft. Man kan f.eks. sige, da Danmark holdt møde med USA om Grønland. Og det var jo noget, der foregik i går. Da Danmark holdt møde med USA om Grønland. var der tryg på alle tv-stationer og aviser, som ville først med nyheden. Eller der er altid tryk på op til hjul. Man skal købe gaver, man skal købe inden, man skal købe juletræ og så videre osv.

Eller da jeg var ung og havde mit første arbejde, var der virkelig tryg på fra morgen til aften. Det var tidligt op og på arbejde hele dagen i en boghandel i det indre København hjem igen. Købe inn eller direkte ut i byen for å hygge med vennerne og drikke et par øl. Og så alt for sent i seng. Og så opp igjen næste dag og starte forfra. og så måske lige læse nogle bøger ind imellem, for jeg studerede jo også, ja der var tryg på.

Men hvis jeg troede, at der ville være mindre tryg på, når jeg fik børn, så kunne jeg da virkelig tro om igen. Der måtte jeg lige rette min fejlagtig opfattelse. Så kom der wirklich tryk på, for alvor. Nå, nu har jeg ikke mere til dig i dag. Jeg håber, at du nu giver den fuld tryg, når du skal ud og tale dan. Med tryk på første del af ordet, når det starter med for eksempel ind eller ud. Og med tryk på sidste del af ordet, når det starter med ge eller ender med for eksempel øs eller isme.

Ha det godt, til at hører ved igen. Hej hej!