Danskjävlar!!!

Bye. Skitet av kalkvadden. Sverige. Hugget i granit. Gönsk! Jävla!

Danmark, Norge og Sverige betragter sig formentlig som søskende med alle de venlige karpestridigheder, det medfører. Men spørgsmålet er, om vi bliver dårligere til at forstå og tale en anden sprog. Din radios magiske grønne øje står på det sted på P1, hvor vi kigger på selve sproget for at se, hvilke hemmeligheder det gemmer på. Og i dag så kigger vi på hele tre sprog, kan vi sige, altså både dansk og danskernes forhold til deres svenske og norske mere eller mindre sprogfælder.

Og til at gøre det har jeg inviteret tre kilder, som interesserer sig for det her område på hver deres måde. Den første er hende, som har foreslået os at lave det her program. Hun er litteraturstuderende ved Københavns Universitet, og så er hun gået et år på det, som hedder den nordiske folkehøjskole. for Gødeborg, for blandt andet at blive bedre til det nordiske sprog. Velkommen til dig, Camille Møller har høj. Mange tak.

Camille Møllerhøj, lad os bare sige det som det er. Du kom jo over til mig hen over den solbeskidnede græsplæne på Louisiana Literature Festival, som man jo gør. Og så punkede du mig og sagde, sig mig ad gang. der jeg må hoise der, fra Klog på Sprog. Skal I egentlig ikke lave et program, som handler om lige præcis det her forhold mellem danskernes sprog og deres forhold til svenskernes og nordmændenes sprog?

Kan du ikke lige gentage her i radioen den pitch, du kørte af for mig dengang? Altså, hvad var det, som du sagde, som overviste mig om, at nu skulle du stå her? Det var, at jeg synes, at forholdet til de nordiske sprog, og det er jo så... især svensk og norsk, der er oplagt for os danskere, er virkelig givende i vores tid, hvor der også kommer rigtig meget engelsk ind i sproget, og at det er en masse gammel kultur og tradition.

Også nuværende store forskelle lande imellem, man får adgang til igennem den sprog tillæring. Og det synes jeg har været virkelig givende i mit liv. Og så har jeg let lidt efter nogle programmer, der handlede om det, som ikke...

var lidt mere sådan, kun om sådan, og unge snakker kun engelsk med hinanden. Men også... den lidt mere positiv, fordi min oplevelse har været, at der virkelig er mange unge, der også er interesserede i det her, og at der findes et kæmpe netværk imellem de forskellige nordiske lande med folk, der

lære hinandens sprog og hinandens kultur at kende. Okay, nu tror jeg simpelthen ikke, der burde være nogen her i studiet, som er tvivl om, hvorfor du står her lækker. Min anden gæst er sprogforsker. Han ved kolossalt meget om danske dialekter. Han kan tale dem alle sammen til et par.

det trik, han tit giver til bedste, men det skal du altså ikke her ved at sige. Han er PHD og sprogforsker til daglig sekretariatchef i Folketingets sprogtjeneste, så er han også en flittig debattør og sproglige spørgsmål. Velkommen til dig, Michael Eistrup. Tak skal du have. Jeg skal lige sige, at jeg er ikke chef.

Nej, okay. Men altså, det er du inde på sprogstjenesten. Ja, okay. Men Michael Ejstrup, når du sådan kigger ud over det danske landskab med dine sprogfaglige øjne, hvor gode er vi til at forstå? at tale svensk og norsk i Danmark? Altså, det er ret forskelligt alt efter, hvor man bor henne i Danmark. Fordi hvis man bor langs den østre kyst på Sjælland, så er der mange, der er rimelig gode til at forstå det i hvert fald, fordi det har de vendet sig til.

Og jo ældre de er, jo bedre er de, fordi det var før den digitaliserede tv-skærm. Så det vil sige, at man gratis med en antenne kunne få alle de gode svenske børneudsendelser osv. Så de små børn i den region, de fik rigtig meget af svensk. mens hvis man bor længere væk, hvis man bor i Korsør, på Fyn, i Vestjylland eller i Sønderjylland, så er det nogle helt andre vilkår, der gør sig gældende. Så det her er simpelthen et sprogbillede, som er afhængig af noget så teknisk som rækkevidden.

på tv-antenner i virkeligheden. Ja, og så kan man sige i dag, at det er jo lidt blevet aflyst til fordel for, at vi har fået nogle digitaliserede ting. Men så skal man jo ind og købe det. Og så køber man det i pakker. Og så er der jo nogle dele af sådan en pakke, der råber højere end noget. andet. Og derfor så tror jeg,

ikke helt, at de nordiske tv-kanaler fylder så meget, som de godt kunne gøre. Nej, så folk har rigtig gode til at tale sport, men de måske ikke kan tale svenskende også, hvis det er tv-pakkerne, som afgør. Ja, og de gør jo noget for det hele. Sidste gæst er med for at holde vores øjne helt tætte på de mu- og nalfaste sproglige forhold, som vi støder på undervejs. Hun er seniorforsker ved Dansk Sprog, men også velkommen til dig, Eva Skaft Jensen. Mange tak.

Eva Skaft Jensen, hvad skal man passe allermest på, når man begiver sig ud i at tale svensk eller forsøger at forstå svensk? Hvad vil du så sige er de største hørtler? Lad os begynde med forståelsen. Noget af det, der er meget vanskeligt for ikke-danskere, det er at forstå de danske tal.

Altså 70, at det nu er 70 og den slags. Det kan faktisk være indviklet. Og man kan simpelthen tabe sine samtalepartner undervejs, fordi de står og siger, og hvad er det nu, jeg skal? Altså, så hører de ikke det næste. Så en ting man kan gøre der, det er simpelthen at bruge nogle andre tal.

Okay. Mit navn er Adrian Hives, og som det vil fremgå senere, så er svensk et af de sprog, som jeg biler mig ind og være relativt fortrolig med. Jeg elsker simpelthen at tale det. Til stor irritation for dem, som rent faktisk gør det. Velkommen til Klob Sprog. Camille Møllerhøj, altså den her udsendelse ville jo ikke være blevet til noget, hvis ikke du havde henvendt dig til mig der på Louisiana Literature Festival. Og lad os lige høre fra dig, altså hvoraf?

Nu har jeg jo sagt i radioen, at du har tilbrejt et år af dit liv på det, som hedder nordiske folk. Folkhøgskolen Nord for Jetteborg. Hvorfor gjorde du det? Ja, altså det har jeg nogle gange haft lidt svært ved helt at få sporet tilbage til, hvor det kommer fra. Det er også meget interessant, det vi hører her med, at der har været især i jeres generation nogle lidt andre ting, tror jeg, der har gjort.

og man har fået interessen for de andre skandinaviske sprog, hvor i min generation, så synes jeg egentlig, det virker som om, der er ret mange tendenser. der gør, at det også er populært og attraktivt. For eksempel er der en del, der gør, ligesom jeg har gjort at tage på højskole enten i Sverige eller i Norge. Og så er der også sådan noget som dating-apps, hvor man...

lige pludselig kan... De apps forholder sig måske... Dating apps. Jamen, de forholder sig heller ikke til landegrænser nødvendigvis. Nej, det er klart. Fordi på dating apps, så er der en eller anden applikation, som fortæller, hvor tæt folk er på. Præcis.

Så hvis man bor i København, så er der mange i Malmø, der dukker op på sådan en dating-app. Så der er også rigtig mange, jeg kender, som også er blevet kærester hen over Øresund, og sikkert også ned til Tyskland generelt. Samme, sikkert regner jeg med. Så det er en besked, til dig, Michael Ejstrup. Altså den vurdering, som du kom med oprindeligt, som jo handler om tv-kanalers rækkevidde, den er muligvis nu som en sprogforandrende funktion ændret af dating-apps.

digitale virkelighed. Og det passer vældig godt til mit eget eksempel. Jeg bruger, når jeg forklarer folk, at de sagtens kan forstå norsk og svensk. Lige så snart vi møder nogen, der er blevet forelsket i en, som bor i et af de lande, så går der ikke mange minutter før, og så kan de faktisk sagtens forstå.

Så der er en eller anden viljeting inde i det der, som kærlighed gør noget ved. Så det hele handler om motivation faktisk? Det gør det i hvert fald på nogen grad. Hvad ser du til det, Camille Møller?

Jeg tror helt klart, at der er noget med det, og også generelt, at hvis man, så snart man bliver kastet ud i det, og for eksempel bor i et andet land, eller er omgivet på daglig basis med nogen, der taler et andet sprog, så går det lige pludselig hurtigt. Vi havde en oplevelse på højskolen, vi grinede os meget af, at i starten, der kunne man se, Der var sådan en mur.

så snart, at man mødte et andet sprog, og folks øjne gik i panik. Og det er som om, at den der panik gjorde, at det var umuligt at forstå hinanden. Men så snart, at man har en hverdag sammen og sidder hver morgen og spiser morgenmad og snakker lidt og er lidt trætte, pludselig er det som om, når den mur sænker sig.

så kan man faktisk forstå, hvor mange ord, der er de samme. Du mener simpelthen, at man har nogle parader oppe, hvor man har en forudindstillet holdning til, at man nok ikke forstår det. Ja, helt sikkert.

Jeg har oplevet det samme, fordi jeg har haft en del semester på Lunds Universitet, som jo ligger lige så tæt på som Roskilde, så man kan jo lige så godt tage til Lund som til Roskilde. Når man bor på Østerbro, så kan man jo lynhurtigt... Ja, hvis man tilfældigvis befinder sig i København, ja. Ja, så ligger det jo lige så tæt på.

Og der viser det sig også, at der var ingen problemer med at tale dansk. Alle forstod det faktisk, hvis de kom fra Skåne. Vi havde jo også en del professorer og undervisere, der kom fra Småland, fra Vekrør og andre steder. de havde præcis det, du siger der. Så havde det lidt, vi forstår ikke rigtig, hvad du siger. Og hvis man så gik over til at tale langsommere og sige, det tror jeg faktisk godt, du kan, så kunne de også godt. Der er nemmere, hvis man gør det langsommere, kan man sige.

Nu nævner du, Michael Ejstrup, det her med børnefjernsyn, og min fornemmelse er, at du måske er en 2-3-5 år yngre end mig. Jeg er fra 1962. Tak for det. Jeg er fra 61. Du holder dig bare bedre, vil jeg sige. Nu har jeg jo heller ikke sævet nogen ben af og talt overringen. Nej, men kan jeg sige, at jeg har fået røde ører nu i hvert fald. Men du taler jo om børnefjernsyn, og jeg kan jo huske op gennem 60'erne og en del af 70'erne fra min barndom, sort-hvide rank arena,

fjernsyn i TV-stuen, som den hed. Der hørte vi jo Astrid Lindgrens børnefortællinger, selvfølgelig. Det var især Pippi Langstrømpe. Nu skal jeg lige høre Emil fra Lønne. Især lægger jeg jo mærke til Thomas Windings fortællestemme ind over det. Det lyder sådan her. Så skal jeg lige se, om jeg kan finde en knapp. Kom ned, råber Alfred.

Nej, siger Emil. Nu vil jeg rive det her værkstedet ned. Nej, kom nu, så går vi ned og bader. Hop! Line troede, du var en mylling. Og Line troede, du var en mylling. Ja, det var så den lørdag, siger Ligne. Du svømmer godt, siger Alfred. Du har jo selv lært mig det, siger Emil. Du og jeg, Alfred. Du og jeg Emil, siger Alfred.

Ja, og lytte til Thomas Vindingens stemme er jo lidt som at tage karpadet i smeltede nougat, vil jeg sige. Men det gav os jo, altså de er, som lyttede til fjernsyn, så fjernsyn dengang. Det gav os en fornemmelse af, at vi fik, altså nu siger du Østdanmark i den østlige.

Og det er du helt sikker på, Michael Ejstrup, at det har simpelthen betydet meget for dem, der bor i den østlige del af Danmark, at de har ligesom fået det ind med en eller anden form for modermælk. Ja, for dengang havde man jo faktisk ikke ret mange. TV-valgmuligheder, så hvis man gerne lige ville krydre det lidt med lidt andet end DR, så var det den mulighed, man havde og fik. Og det er fuldstændig det samme, der skete i Sønderjylland. De har også...

i min generation, være voldsomt gode til tysk, fordi de så sesamstrasse og alt muligt. Det siger de selv også faded lidt ud, fordi nu skal de jo købe de kanaler.

Eva Skafte Jensen, hvordan er det med dig? Havde du den her barndomsoplevelse? Jeg har samme erfaringer, og det var nemlig sådan en stueantenne. Og vores stueantenne var ikke særlig stærk, og derfor var det overhovedet Annette i opgangen ved siden af, at vi så svensk.

gode antenne. Hun havde den gode antenne. Den var nemlig stærkere. Og det, som du lige afspillede nu, det var jo den danske version af Emil fra Lønneberg. Men det, som vi så og hørte, da vi var børn, det var jo rigtig svensk fjernsyn. Uden sammensvendingen. Uden sammensvendingen. I fik det simpelthen onaturelt. Simpelthen, ja. Og I forstod, hvad der skete? Ja, det gjorde vi også, fordi apropos motivationen, vi var jo smadremotiveret for at se, hvad der foregik.

Hvis folk får en spejlæg i hovedet, eller bliver døbet i pandekagedejer, så vil man jo gerne høre, hvad ordene er for det. Men har du så udvidet dit kendskab til svensk efter det, Eva? Ja, det har og i flere omgange, altså dels så har jeg også været på det samme institut som Camille Ham. Altså Nordiske Folkehøjskole? Nej, nej, nej. Nordisk Literaturinstitut? Ja, det er så faktisk, men det er på samme universitet. Ja, nemlig. Og dengang, der hed det Institut for Nordisk Filologi.

Okay. Og der havde man dansk, og svensk og norsk, og en helt masse andet. Og jeg synes, det var sjovt, alt det med sproget. Der var også masser af litteratur, men jeg synes, det med det sproglige var sjovt. Så jeg tog til Stockholm for at lære svensk, og gjorde det, var udvekslingsstuderende der. Og sidenhen så blev jeg dansk lektor Jødeborg, så jeg har været i Sverige, boet jo i Sverige flere omgange. Vil det så sige, at du kan tale svensk i mig?

Ja, det kan jeg, men det gør jeg ikke her. Det gør jeg kun, når jeg er i Sverige. Du har jo været med i klog på sprog lige så længe, som programmet har eksisteret, altså næsten knap ni år i virkeligheden. Og jeg har aldrig hørt dig tale svensk. Nej, men det gør jeg kun, når jeg er privat, Eva. Nå, okay. Hvorfor taler faglige arbejdseva ikke svensk i Dagmars Radio? Det har noget at gøre med, at...

I anden omgang, da jeg var afsted som dansk lektor i Jøteborg, der var jeg jo i Danmarks udsending, der skulle jeg jo lære de svensk studerende, hvordan dansk lød. Og så har jeg vendet mig til, at når jeg er afsted i professionel øje med, så er jeg dansk på alle måder. Okay. Camille Møllerhøj, lad os lige prøve at høre, har dine forældre været med til at inspirere din interesse for nordiske sprog?

Jeg tror i hvert fald, at min barndom generelt, altså jeg har også den her oplevelse for eksempel med Astrid Lindgren, og den hænger nok ved lang tid endnu. Og generelt, at Sverige er bare et meget stort land, og der er rigtig meget vidunderlig børnelitteratur, som vi stadig får del i. Og selv når det ikke er direkte sprog ud, så er det jo stadig hele den kultur og tradition. man lærer at kende sig. Jeg tror, at det på en eller anden måde har påvirket, og jeg synes, det har været rigtigt.

Spændende. Så har din familie rejst i Sverige? Altså har jeg for eksempel ferie? Ja, vi har været meget på ferie der. Naturen. Jeg har også altid virkelig elsket den svenske natur, så det var da helt klart også en del af det. Det føltes som et eventyr at kunne tage på højskole deroppe nord for Jølleborg, hvor der var...

En elv, der løb ned igennem hele byen, og høje bjerge. Man kan roligt sige, at der ser lidt anderledes ud i Sverige, end der kører mig i hvert fald. Men når du så vælger at bruge et år... Af din samlede uddannelsestid på den nordiske Folkehøjskole, er det noget, du kan skrive på dit CV? Altså kommer det til at se godt ud på dit CV, tror du? Det ved jeg faktisk ikke helt, om jeg...

Det kunne da godt være. Jeg tror i hvert fald, at man lærer rigtig mange ting, som man kan tage med videre, uanset om man så kan skrive det på et CV eller ej. Okay. Nu har du nævnt kulturen i Sverige. Er du nu fuldbefaren? Vil du kunne føre den her samtale på svensk, hvis jeg bad dig om det? Jeg ville nok ikke kunne tale svensk.

Det bliver meget det, vi kalder blandinavisk. Det kan føles lidt fjollet, så jeg kan vigtigt godt forstå Eva med, at man holder det lidt for sig selv. Så du vil heller ikke gøre det her i rart? Nej, okay, fair nok. Men f.eks. læser du litteratur på svensk? Ja.

Det gør jeg, og det er også noget af det, jeg synes har været en kæmpe gevinst ved det, at lige pludselig så er sprogområdet bare så udvidet. Altså når man bor i et lidt lille, eller et land med et lidt lille sprogområde, eller i hvert fald det der med, at pludselig bliver det, altså...

meget, meget større, når man så let, som det næsten var ens modersmål, kan læse på norsk og svensk. Jeg læser, det er jo nødt til at sige til dig, selvom jeg har været på et sprogprogram for tiden, så læser jeg jo ikke.

litteratur på svensk, eller norsk for den sags skyld, ikke engang, Knud Hamsson, eller sådan noget mere. Jeg ved godt, jeg burde, i anførselsdagen, burde, så jeg synes, det er virkelig sejt, at du læser det på svensk. Hvad læser du, må jeg ikke lige spørge det, hvad læser du på svensk, Camilla? Altså lige for nylig har jeg læst for eksempel Tove Janssons sommerbogen.

Det er hende, der har skrevet mumitrollene. Og det er jo også interessant, for hun er finlandssvendt. Er det den med øen? Ja, det er det nemlig. Ja, den er virkelig fin. Har Eva Skaft Jensen også læst den på tvivl? Det tror jeg. Jeg er i hvert fald... Altså ved til den samme bog. Ja, nemlig. Jeg har så til gengæld læst alle mumibøgerne på svensk. Altså for dine børn? Nej, jeg har ikke nogen børn, men dem læser jeg for mig selv, for jeg synes, den verden, der bliver...

trullet frem i de bøger, den er også for voksne. Okay, og hvad giver det dig, Michael Ejstrøm, at læse det værk på dets originalsprog? Det giver meget, og det fandt jeg ud af, dengang, hvor jeg var... fandt ud af, at ting blev oversat for næsten 100 år siden, når man hørte nogen fortælle om, hvad der stod eller læste noget i H.C. Andersen for eksempel på engelsk eller på tysk.

Så sad jeg hele tiden og tænkte, jamen det står der da ikke. Det er ikke det, der skal stå. Så derfor, hvis jeg overhovedet kan læse det på originalsproget, så gør jeg det, fordi man får en helt anden oplevelse ud af det. En helt anden oplevelse. Når Tnokfryken siger, at jeg skal i alle fall gå og hælse på momen. Det skal udtales på nordlands svensk, for at det rigtig giver mening. Nu siger du nordlands svensk. Det lyder næsten så dybt, så det grænser op imod noget svensk. Ja, men det jeg har...

i mit hoved, det er ikke finlandssvensk, for det er jeg ikke ret god til, men det man kan, det man taler i Alivare og deroppe omkring, som ikke er finland, det er meget forskelligt. Altså helt op i den nordlige ende af Sverige? Helt op i den nordlige ende af Sverige. Det er noget forskelligt for finlandssvensk.

Okay. Camille Møllerhøj, lad os lige nå forbi Norsk. Altså, hvor meget norsk blev der talt der på Folkehøjskolen? Der var mange nordmænd på højskolen. Jeg tror også, det både handlede om nogle af de uddannelser, der var meget attraktive, fordi Sverige har et lidt andet højskolesystem, hvor man blandt andet får SU for at gå på højskole.

Okay. Så der var helt klart noget der, men jeg kunne også tydeligt mærke, at svenskere for eksempel, nej, så lyder nordmænd, stadig ser for eksempel Astrid Lindgren på svensk. Okay. Så der er helt klart, at de har lidt lettere ved det. spring, der er over i det. Og bare sådan i de to sprog der, har nordmænd generelt nemmere ved at forstå svensk, end danskere har? Ja. Det vil jeg sige. Norsk er nok det gode mellemsprog, fordi de deler alle ordene med os, men udtaler lidt mere med svensk.

Okay, og sådan er det hele vejen igennem. Nordmændene har jo også en stor fordel, at de er meget vant til forskellig norsk. De hører jo forskellig slags norsk hele tiden, alle vejene, så de bliver ikke så chokeret over, at noget sprog lyder ikke præcis som deres eget, men lidt forskelligt. Det er de helt vant til. Så de bliver ikke sådan lige automatisk lidt bange. Hvad betyder det, Michael Eistrup? Det betyder, at deres medier i Norge, de bruger jo...

Alle dialekter fra Norge, både de vestnorske og de oslo-norske og de nordnorske osv., de kommer til repræsentation hver eneste dag alle vejene, og de er faktisk meget forskellige. Er det simpelthen en sprogpolitik, de har i Norge, at de gerne vil have accentueret de forskellige?

Vi vil gerne have, at vi skal kunne se, at der er nogle forskelle på det. Og det er jo der, hvor du siger, at vi har et lille sprogsamfund. Der kan jeg jo godt lide at fortælle, at jeg har været i Nordkarp mange gange. Når man kører til Nordkarp, til Kirkenæs osv., så kan jeg jo bare...

Okay. Altså, Michael Ejstrup og Eva Skafte Jensen, det er nok mest, jeg skal henvende mig til i det følgende, fordi jeg kunne godt tænke mig at prøve at få sådan en eller anden form for overblik over, hvorfor vi i Danmark alt andet lige... betragter svensk og norsk som lidt mere beslægtede sprog, end vi ville gøre med, så siger jeg så, arabisk eller urdu eller...

Tyrkisk måske. Det er jo fordi, at semantikken, altså ordernes betydning, ligger jo forholdsvis tæt på vores eget, så det er ikke så svært at forstå det, fordi vi skal ikke bøvle ret meget med at regne ud, hvad noget betyder. Men lad os lige forstå det sprogtekniske i det. Hvor meget har vi til fælles? Kommer vi fra det samme udgangspunkt? Hvordan er det, Michael? Det er gammelt. Det er helt tilbage fra før Kristi, hvor vi har ure germansk, som så bliver til ure nordisk omkring.

200 år efter Kristi. Opererer vi med noget urnordisk sprog, hvor man ikke rigtig kan se, at der er forskel på, hvor... Vi har jo ikke ret meget. Man havde ingen bondoptagere, man havde ingen digitale ting. Så det vi har, det er jo nogle skriftlige ting. Og der synes ikke at være de helt store udsving alt efter.

hvor det kommer fra. Men det kommer senere. Jeg tror, det er omkring fra 500 til 900, der kommer, hvor vi ligesom kan se noget østre og noget vestre, og man kan også godt se, at der er lidt forskel på det i det østre, hvor det er fra, om det er dansk eller det er svensk. fordi Norsk er jo...

i hvert fald i Osloområdet, og de indre dele, der er præget meget af dansk, fordi vi bestemte en hel masse i meget lang tid. Så det er simpelthen den sproglige magt, der ligger i at være en kolumnimagt, kan man sige. Præcis, ja. Mens alle de der vest... Norsk sprog, som er noget forskelligt fra... Og det, vi kan sige, var det magten bestemte, man skulle have.

Okay, så det vil sige, at hvis man skal beskrive det stamtræ, hvor dansk nu er en af, hvad skal vi sige, kvistene, om vi er et gren eller en kvist. Ja, det vil jeg heller ikke. Men selve stammen, siger du, at bare 2.000 år tilbage, så er det... Det starter med ur-germansk, så bliver det ur-nordisk, og fra ur-nordisk udvikler så de nordiske sprog sig. Er det inklusivt finsk og islandsk? Nej.

Jo, inklusiv islandsk, men ikke finsk. Ja, for finsk lyder godt nok mærkeligt. Jamen, det er et anglutinerende sprog, som hører til en helt anden sprogstamme. Og anglutinerende betyder, at den første... del af et ord, den allerførste stavelse, det er roden. Og så klistrer de endelse på endelse på endelse på endelse på endelse på endelse. Og hele deres

boks skatkiste med alle ordene og deres betydning. Det er en helt anden skatkiste, de har taget den fra, end vores. Og hvad er det for en skatkiste? Hvor kommer findernes... Jeg kalder den finsk-ugriske sprogstamme. Det er finsk, det er ungarsk, det er tyrkisk, det er japansk. Okay, så det er...

Det er simpelthen en helt anden... Det er et andet træ. Det er simpelthen en helt anden... Man må sige, at nu er vi gået ind i en herreforretning, i stedet for i en dametørsforretning. Okay. I en helt anden skov, måske. Ja, eller en anden skov. Nå, altså så er der jo det her med norsk...

Altså, nordmænd forstår jeg jo personligt langt bedre, når de taler det relativt gammeldags brugmål, og ikke den moderne udgave af norsk, som de kalder nynorsk. Nu synes jeg lige, at I skal høre et kort klip fra den norske ungdomsserie Skam. Den er jo fra NRK tilbage til...

2015. Det er allerede 10 år siden, der søger mig så lidt op. Figurerne William og Vilde og Nora møder hinanden, og Camille, nu beder jeg dig om at spise øren, fordi jeg kommer til at spørge dig, Camille, bagefter, hvad der måske tro går for sig i det følgende klip. Hej!

Nei. Jeg vil bare si at hvis du tror at jeg kommer til å gå om som et slags levnetrofé, så tar du skikkelig feil. Ikke spill dumt. Du skjønner hva jeg mener. Halvparten jentene går rundt med den eneste der. Unnskyld, hver navnet ditt. Vil det? Du skjønner, jeg tror jeg er en liten misforståelse her. Det er sikkert min feil. For en fet fyr du er, da. Hvem er du? Jeg blir bare...

utrolig nysgjerrig på hva som kan ha skjedd med deg, som gjør at du har så store mindre veritetskomplekser, at det å pisse på følelsen at en liten, uskyldig førstidsenter får lære til å føle deg stor og kul. Aldri bekreftet som barn, er det det? Mamma som aldri skrøt av terningen dine. Da var det pappa som aldri kom på de skoleavslutningene. Du hadde ikke håret på pikken i 7. klassen, så ble du mobba på det.

Ja, uansett hva det er, så må du seriøst komme deg over det og begynne å oppføre deg som et menneske. Du slutter å gå rundt som en jævla krisjé. Ja, Camille, men jeg er jo ikke forberedtet på det på noen smitts måte, ikke? Skyd mig. Hvad sker der i det her klip? Det er jo den her virkelig elskede scene, hvor Nora står op for sin veninde Vilde, når der er en 3.G-dreng, der har været en rigtig idiot over for hende. Okay. Så Nora owner den scene der ved at skælle ham her i William ud? Ja.

som hun senere bliver kærest med, så det er selvfølgelig sådan en kærlighed med modstand, som det skal være osv. Men forstår du de enkelte ord? Jeg kan jo godt høre, at hun rander for at bruge et moderne dansk-engelsk udtryk på ham. Altså hun fræser ham helt ned i hegnet, vil jeg sige. Men forstår du de enkelte ord i det rant, hun afleverer Nora til ham, William? Altså, det er jo meget sjovt, fordi jeg så den seri, ligesom alle andre, den periode, den kom ud.

eller måske lidt efter, men i hvert fald inden jeg kom på Nordiska Højskolen, der kunne jeg overhovedet ikke forstå noget. Og nu forstår jeg det jo i hvert fald over... fladisk, også fordi jeg har set serien, men det er da helt sikkert, selv efter at have været et år sammen med svenskere og nordmænd, så har jeg stadig nogle gange brug for at have den her skærpe opmærksomhed, og at folk måske lige sætter tempoet ned.

Og hvis du ser det i fjernsynet, eller på YouTube, eller hvor du ser det, så dykker du ned i underteksteren, eller hvad? Ja, men det er også det, der har været interessant ved at lære svensk og norsk at kende, at det har virkelig gjort mig bevidst om, hvor...

utrolig utydeligt dansk er i forhold til de her sprog, og at jeg har nedsat hørelse og mærket allerede efter et par måneder i Sverige, at det nogle gange var lettere for mig at forstå, hvad de sagde. Eller for eksempel, hvis der var meget larm rundt omkring os, hvis vi sad på en bar eller noget. så kunne det faktisk være mere tydeligt at få skåret igennem for svenskerne i den larmende...

Ja, i de omgivelser i forhold til dansk, som ligesom mere bare flyder ud i en, fordi vi har alle de her vokallydende konsonanter. Okay, lad os lige gemme detaljerne i dansk, og om vi overhovedet kan finde ud af at tage vores sprog. der er i tvivl om, vi kan. Men jeg vil lige blive lidt ved det norske her. Eva Skaft Jensen, kunne du høre på det her klip, om de talte nynorsk eller bokmål, eller hvad der egentlig var på færd her?

I virkeligheden er det et mærkeligt spørgsmål, fordi bokmål og nynorsk er ikke talte sprog, det er skriftsprog. Det er to skriftsprog. Og idealet i Norge er, som Michael allerede har peget på, at man taler sin egen dialekt. Man taler det sprog, som man nu taler der, hvor man kommer fra. Og så kan man, når man så mødes...

på tværs af dialekten. Dels er man meget, meget vant til at høre en andens dialekter, men man kan også sætte tempoet lidt ned, og man kan måske udskifte nogle ord, hvis der er et eller andet, der man ved er lidt svært at forstå. Men det der med bokmål og nynårs, det er... Det er skriftsprog. Og bokmål er det, som er baseret på dansk skriftsprog, og som derfor har været meget, meget udskilt. Selv Holberg skrev på det.

Jamen, det betyder ikke noget, fordi de kunne ikke lide os. Og Nynorsk er en konstruktion, som man så har lavet med demokratisk blik på de forskellige dialekter, og så har man taget, for det skulle ikke være sådan, at der var én dialekter, lægter, der kom til at dominere. Og måske fordi man havde været under overherredømming i så lang tid, så var man meget optaget af, at nu var det folket selv, og alle folk i alle bygder, der...

Men Eva Skaft Jensen, er det derfor, at når jeg læser nynorsk, så føler jeg mig fuldstændig hægtet af? Altså jeg synes simpelthen, det ligner noget, der har sammensat af en festkomitee eller sådan noget i den stil, og jeg kan ikke forbinde det til noget norsk, jeg kender.

Det er meget muligt, at det er sådan, det forholder sig. Ja, præcis, det ved jeg jo ikke. Men Jon Ole Askedal, som er et af mine gamle... er nu gået på pension, men han var lektor i Tysk, og vi har haft mange ting at gøre med hinanden, fordi vi begge to er sproghistorie interesserede.

Han foretrækker at skrive på bogmål, fordi han syntes, at nynorsk var mærkeligt. Det var hverken det ene eller det andet. Det var sådan noget... Kunstigt. Ja, nemlig. Så er nynorsk dybest set et skrivebordsprojekt for at distancere sig fra den danske...

kolonimagter. Ja, og det er ikke så underligt, fordi først så var vi der meget længere, bestemt alt muligt, det ikke var vilde med. Så sagde vi bare, at svenskerne, de kunne bare overtage det, og så var der 100 år, hvor de bestemte alt muligt. Og så da de så endelig skulle være sig selv, så sagde de, nu skal vi knagen sparke med...

even de andre så lidt som overhovedet muligt. Vi skal simpelthen have et nyt sprog, som kan fungere som vores kendetegn. Og så fikset man det her lidt sammensatte sprog, fordi dem, der har et sprog, en nation, der har et sprog, det er en nation. Og det lykkes da også meget godt, men som Eva siger, det er lidt kunstigt. Men det er jo også først for nylig, at Norge er blevet en nation, som rent faktisk nu er ældre end lys. Lise Nørgaard blev. Og nu spørgsmål fra lytterne.

Du lyssnar på Klåg på språk, eller Klåg på språk, som du brukar säga på danska. Och vi sveper in våra år i nordiska toner eftersom det handlar om de språken vi har gemensamt här i Norden. Jag har besök av litteraturstudent Camille Möllerhöy som ni säger på danska journalisten och lingvisten Michael Eilstrup och lingvisten Eva Skafter Jensen och mitt namn är Adrian. Hugh is. And now...

Jeg kan godt lide den udtale af dit efternavn. Det er den primære grund til, at jeg elsker at tale svensk. Det er jo, når svenskerne taler engelsk. Det her er vore eltonjone. Han hætter i jorden, når han hætter i jorden. Præcis, hætter han det. Nu napper vi et par spørgsmål fra lytterne, og det første kommer fra Inger Hager fra Sydfyn, som skriver på en måde, som man mistænker hende for at have en rev.

bag øret, for hun skriver det følgende. Undskyld mig. Kære gode mennesker på klog på sprog, hvad er monstruingredienserne og bagetiden for en rævekage? Hvor stammer ordet fra, og er der lignende ord med samme betydning i andre? Lande, skriver altså Inger Hager fra Sydfyn, nok mest til dig, Eva Skaft Jensen. Revo kan egentlig se ud til at være et primært dansk fænomen, og især i den der betydning, som er sådan nogle politiske rænkespil og den slags, som der er en del snak om i disse dage.

Men man har andre udtryk på norsk og svensk. For eksempel kan man på svensk tale om rævespil. Og det har samme konnotationer. Altså at man kan have sådan nogle, at man smider rænker og den slags. Og så hænger det sammen med, hvordan vi overhovedet ser på reven. Altså man kan sove revesøvn, og man kan have en rev bag øren. som du selv nævnte før, og det er sådan en form for...

Der er sådan noget med, at der er noget for dækt og skjult og lumske. Det er med lige præcis rævekægen. Den er dansk. Så ræve betragter vi som mere intelligente end så mange andre. Snu og liste. Bagudlistene og sådan noget, som laver. tingene lidt gedulte.

I Harge Barkeskoen kommer jo også visen, der hedder Rea, hvad lyst skal vise sig? Ja, det er nok. Intet mindre. Jørgen Dalgaard Nielsen fra Humlebæk har fattet sig i klædelig korthed i sin mail, hvor han spørger, hvad siger danske og svenske talord? om hvorfra vores sprog stammer.

Jørgen Dalgaard Nielsen refererer jo her til, at vi på dansk siger for eksempel 30 og 40 og 50 og 60 og 70 og sådan noget, mens de på svensk siger og også på den norske siger 30, 40, 50 og så videre. Og det her synes... svenskerne rent faktisk er så sjovt, at de har lavet tv-satire om det. I skal lige høre sketchen Hvad er den værd fra 2013? Det lyder sådan her.

Till er tittare stora glädje har vi plockat några nya fina russin ur den danska tv-harskakan. Danska antikrundan. Vad är den där? Är hetleverad underhållning på rotvälska fullspäckad med räkneord som bara en riktigt redlös förstår. Ja, så hvad er I da ved? Ja, det ved jeg ikke. Havpris? Havpris? Hvilke havfæ? Ja, måske 95. Det var godt. Ja, det er meget godt. Det er kinesisk. Okay, altså, det skal vi jo høre, Eva Skaft Jensen. Altså, hvorfor har vi så forskellige talord?

Fundamentalt er et sprog, vil jeg sige, i vores taler. Ja, det er ret forskelligt. Og der er faktisk forskellige måder at organisere talsystemerne i verden. Men på vores kanter, der holder vi os med til 10-tals og 20-tals systemer. Nå. Og i Sverige og Norge, især til titalssystemet, det der med, at man simpelthen tager det i bunter af 10, og så kommer den fra 10 til 20 til 30 osv. 10, 10, ved jeg det, altså 10, 2, 10, 3, 10.

at man gør det på den måde. Det er meget enkelt. Det er sådan set meget enkelt. Og i dansk, der har vi en gammel tradition for at køre på 20-talssystem. Så det der 50, vi talte om før. Det er halvtredsens 20. Det er halvtredje gang 20. Halvtredje? Hvad er halvtredje gang? Sindssygt. Det er to og en halv gang. Halvtredje gang. Det er to og en halv gang. Ja, nemlig. Og derfor bliver det til halvtredje. Man kan da godt forstå, at svenskerne bliver forvirret over det.

Det er tre gange tyve, og det har vi, altså vi har gammel, gammel, gammel vane for det. Man kan faktisk finde i gamle håndskrifter noget af de der, altså titalssystem, men det er, vi er... Vi er bedst til tutelsystemet. Det er jo interessant, fordi op til 40 har vi jo titalsystem, og så skifter vi simpelthen en hest i vadestede, der siger, at nu går vi så over til at regne i 20'ere. Det gør vi omkring 1940, eller hvad? Nej, op til 40.

30-40, altså der er 2, 3 og 4 lejret ind i, men så går det galt, fordi så bliver det halvtræde sinde, og sinde betyder, vi siger jo nogensinde ingen gange, halvtræde sindetype, det halve er den tredje gang, 20. Jeg har først to gange 20, det er 40, så tager vi det halve af den tredje, det er 50. Det var Camille Mølleholt. Det var sådan her, at du forklarede dine andre ord. Jeg ville jo ønske, at jeg havde kunne forklare det. Var de meget forvirret? Ja, jeg er blevet spurgt så mange gange.

Og jeg har bare sagt, at jeg overgiver mig. Og jeg tænker selv nogle gange at tale på svensk nu.

Nu skal du sende et link til Klob på Sprog, så kan de forstå det. Sidste spørgsmål i dag er, at vores lytterspørgsmål rummer lidt af en familiefight. Det er henholdsvis Vera og Veras morfar, som diskuterer. alfabetet. Leverer skriver, jeg er 11 år gammel og kunne allerede alfabetet, da jeg startede i skole, mens min morfar praler med, at han først lærte det i 8. klasse. Kan man virkelig

prale med det, skriver Vera. Og Vera's morfar hedder i virkeligheden Erik Hansen. Og vi har simpelthen hævet fat i Erik Hansen. Velkommen til Klog på Sprog, Erik Hansen. Ja, tak. Tak for det. Erik Hans, må jeg spørge, hvorfor praler du over for dit barnebarn med, at du først lærte alfabetet i 8. klasse? Jamen, fordi jeg syntes, det var lidt sjovt at føre tiden tilbage på, da jeg gik i skole, og da jeg skulle...

skulle lære at læse og regne. For alle mine børnebørn, inklusive VIA, har jo rent faktisk Q-alfabetet, stort set inden de startede i skole, som det mest naturlige i verden. Jeg har aldrig kunne se formålet med at lære alfabetet, fordi... Jeg synes ikke, det er Jan med at stave. Jeg skulle jo nok finde bogstaverne, når jeg skulle bruge dem. Men har du slet ikke skulle bruge bogstaver før din 8. klasse i skolen? Altså, læste du intet, før du kom til 8. klasse?

Jo, absolut. Jeg læste meget og læste jo også regnestykker og gik på biblioteket og fandt mine bøger, som jeg skulle. Men jeg har aldrig tænkt over... at det var nødvendigt at kunne alfabetet uden ad. Jeg tror, jeg måske kunne op til MN, bare fordi det havde jeg hørt tilstrækkeligt mange gange. Men vil det så sige, altså opfattede du de ord, som du læste som ordbilleder? Altså hvis der stod hund, så vidste du bare, at det var...

et tegn, som betød et dyr med fire bogstaver, hvis der var en høj opstart i begyndelsen af det og en høj slutstart i slutningen af det ordbillede, eller hvad? Eller vidste du godt, at det bestod af et H og et U og et N og et D? Ja. Det vidste jeg godt. Jeg kunne sagtens kende bogstavet, og vi havde jo også retsskrivning, da jeg gik i skole, hvor man sad og skrev.

Altså havde jeg klædet efter min linje og sad og skrev A'er og B'er og C'er osv. Så Erik, bare så jeg forstår det, når du siger, at du ikke kunne alfabetet før din 8. klasse, så kunne du bare ikke den ramse, den sang, som vi andre kan alfabetet på? Men du vidste godt, hvad løren er de enkelte bogstaver?

Ja, og jeg havde ikke noget problem med hverken at stave eller læse. Så må vi lige have den anden hovedperson i den her familiefejde på banen her. Og med på den anden telefon har vi dit barnebarn, Vera. Velkommen til Klog på Sprog, Vera. Ja, mange tak. Og tillykke med fødselsdagen. Jeg forstår, du fylder hvad? 11 år i dag? Ja. Tillykke med det. Det er da dejligt at kunne fejre, at det ikke lå på sprog.

Hvad siger du til din morfar, når han siger, jeg kunne altså ikke den der ramse med alfabetet, før jeg kom i 8. klasse? Hvad synes du om det, Vera? Altså, jeg synes jo, at det er vildt, fordi at... Man skal jo kunne alfabetet. Hvorfor skal man kunne alfabetet? Hvis din morfar åbenbart godt kunne finde ud af at læse ordet hund, så behøver man jo ikke at vide, hvilken rækkefølge i den der remse, at bogstaverne kommer.

Altså, skal man kunne sangen for at kunne alfabetet? Nej, fordi jeg lærte først sangen i første eller anden klasse. Okay. Ja, altså... Og da jeg var lille, der sagde jeg A, R, C, K, D, X. Altså, fordi jeg troede bare dem, jeg synes, der skulle være efter det andet.

Det er fair nok. Det er dig, der styrer bussen. Men sig mig engang, hvorfor var du så god til alfabetet allerede før du kom i skole? Jeg tror, det er fordi, at jeg kunne A, A og B. Så betød det, at du var vanvittigt god til at læse allerede i første klasse? Ja, det synes jeg. Altså, jeg ved jo ikke, hvad min lærer synes, men... Det er fair nok. Ja, okay. Eva Skafte Jensen, vi har jo en sprogekspert her i studiet.

Eva Skafte Jensen. Har du en lille fødselsdagsgave til Eva, siden hun har fødselsdag i dag? Altså vil du give Eva ret i, at det er smart at kunne alfabetet, før man kommer til 8. klasse, eller hvad? Jeg er i hvert fald overrasket over, at mor fra ikke kunne det før. Og jeg tror, det er fordi, det har været en del af pensum i alle skoleklasser i mange, mange, mange år.

Men det er rigtigt, at hvis man ikke har brug for at slå op i noget, så er det fuldstændig ligegyldigt, at man ved, at M kommer før O. Men hvis man faktisk har brug for at slå op i de opsatsfærker, som... vi jo engang var i bogform, så var det vældig nyttigt at kunne det der alfabet. Det var meget hurtigt, og vi havde i min klasse, havde vi simpelthen sådan nogle ordbogsopslag og lexikonopslagsøvelser, hvor det galt om at være den hurtige, der fandt frem til et eller andet.

Det husker jeg faktisk meget, og det var meget sjovt. Vi havde også en god lærer. Så det vil sige, i forhold til det der med at slå op i den såkaldte alfabetiske rækkefølge, der er den alfabetiske rækkefølge ret smart at kunne. Det er ret smart at kunne, ja.

Må jeg spørge, hvorfra Erik Hansen, hvad siger du til det? Altså, hvordan kan det være, at du ikke lærte den alfabetiske rækkefølge før 8. klasse? Undskyld, jeg lige bryder ind. Det kunne jo være, fordi at Erik faktisk ikke havde problemer med at stave, og derfor ikke behøvede at slå ting op. Hvad siger du til det, Erik? Det er jo faktisk en del af pointen, fordi vi havde jo hjemme lademandsleksikon, og vi havde...

dyre leksikoner og atlasser, hvor der var meget opslag på bogstav. Men jeg synes ikke, det var noget problem at manøvrere frem til det bogstav, man søgte. Men jeg tænkte aldrig over at kunne ramsen uden ad. Det var som om, at det gav ikke nogen mening for mig at forsøge at lære det. Og det samme, når man var på biblioteket og skulle søge bøger i reoler, jamen man vidste jo nogenlunde på skolebiblioteket, hvor M stod og P stod. Erik, må jeg spørge dig, har du lært den?

Har du lært den alfabetiske rækkefølge nu? Ja. Støtter du dig samtidig til? Jeg tænker ikke over det. Fordi man kan sige, at nu da vi og jeg er stadig og snakker, så kommer jeg til at tænke på også tastaturet på et, altså et tastatur ved en computer eller noget, men det står jo heller ikke i alfabetisk rækkefølge. Det står jo også som en eller anden. man har aftalt, hvordan skal bogstaverne placeres på tastaturet. Det er jo en anden rækkefølge end sådan stringent.

Jeg tror, at den rækvølge er affødt af, hvor ofte man bruger de enkelte bogstaver, og de bogstaver, som man bruger oftest, og så er det formidlig på engelsk. af dem, som ligger først for i de stærkeste fire fingre på hver hånd. Jamen det er fuldstændig rigtigt, og det er også derfor, at der er forskellige tassaturer for forskellige sprog.

Okay, ja, men altså Vera og Erik, jeg vil sige tusind tak til jer, fordi I var med i Klog på Sprog her i dag. Ja, selv tak. Det var godt at komme igen. Og tillykke med fødselsdagen. Hej igen, Vera. Selv tak. Hej. Hej. Og det var altså, hvad Vera og Erik Hansen havde gjort.

Hvis man nu skulle sidde derhjemme og have lyst til at nægge den en ordentlig skalle med at forfriske ens kendskab til svensk og norsk, eller i det hele taget tager hul på det, kan man så sige relativt enkelt, hvad er de største forskelle mellem svensk og dansk i græn?

et grammatisk opbygning, hvis man skulle tage en tur omkring det, Michael Ejstrup. Altså, der er jo en inden. Detalje ved svensk, at de har sådan nogle participiale former, som hedder supinumformer, der kan leve alene i en ledsætning. Okay, den skal du lige kunne i vand og bløde op for mig. Han sagde, at han ikke havde gjort det. Han så, at han ikke gjorde det.

Altså det der hjælpebærbom at have, det skal ikke med ind i ledsætningen, det behøver man ikke, det kan man bare stryge. Og det kan man godt sådan, når man lige starter på, måske at læse noget svenskt, sidde og tænke, det er da en underlig måde at konstruere det her på, men sådan er det.

Og så er der jo det med bogstaveringen, der er svensk jo noget nemmere at have med at gøre end dansk, fordi det er mere stringent, at efter en kort vokal, så kommer der altid to konsonanter. Så at hedder A, ikke A-T, men A. TT. Fordi A'et er kort. Fordi det er kort, ja. Og et hedder ikke ET, men ETT, fordi E'et er kort. Okay.

Altså, stand-up-komikeren Jacob Tornhøj vandt i 2017 talentprisen ved Danmarksmesterskabet stand-up med et sæt, hvor han forklarede, hvor ufatteligt svært det der dansk er. Fordi der stort set ikke er nogen vokaler, som bruges der, hvor man skulle tro, at vokalerne kunne finde anvendelse. Ikke engang dem, vi bilder os ind, at vi har et overtræk opfundet til formålet. Det kunne være E, Ø og Å. Prøv at høre, hvordan han formulerer det.

Jeg har fået rigtig meget ved at undervise i dansk. Jeg har fået enormt meget spek for folk, der forsøger at lære dansk. Fordi dansk, det er et meget svært sprog, har jeg fundet ud af. Vi har rigtig mange vokallyd på dansk. Og vi har endda tilføjet tre ekstra vokaler til vores alfabet. Æ og æ. Genialt! Genialt, hvis vi havde brugt dem. Det gør vi meget sjældent. For eksempel en hest. Hest! Hest! Hest, ikke?

Altså, vi har bukstavet Æ. Det passer forholdsvis godt ind i hest. Altså, man skulle næsten tro, at Æ var opfundet til hest. Men, nej! Det er en hest. Det er en hest. Og så fortsatte Jacob Tornhøj i øvrigt med at lave flere øvelser med ord, som det var for eksempel ung. som ikke holder bogstavet O, eller vokalen O, eller PIS, som ikke indeholder vokalen E, som Erik, eller ON, som heller ikke indeholder O, og så fremdeles. Camille Møllehøj, altså...

Forsøgte du nogensinde at lære dine højskolekammerater på Nordiske Folkhøgskolen i Jøteborg, hvordan vi staver på dansk? Nej, det gav jeg op med på forhånd. Og var der sådan en generel konsensus blandt dine svenske og norske medstuderende, at det der danske, det skulle man bare gætte sig til, eller hvad? Ja, det tror jeg passer meget godt på de små jokes, de går og er vokset op med. Ja, okay. Så det er jo meget rigtigt.

Men er du selv blevet opmærksom på, at dansk er et grødet sprog? Eller hvordan opfatter du dansk, når du nu ser det med dine svenske og norske venneres øjne? Jamen, jeg er blevet meget opmærksom på det. Netop også måske på grund af min nedsatte hørelse, men der er jo mange undersøgelser, der for eksempel viser, at...

danske børn er nogle af dem i verden, der lærer deres modersmål senest. Og det giver bare så god mening, når man så lærer et sprog at kende, der har så ens ord, men udtaler dem så anderledes og tydeligt. Og der er for eksempel et klassisk eksempel, når man skal snakke om dansk utydelighed, som er, hvis man skulle sige, at nogen fra Irland, der er arige, så arige er, så vil man sige arige er, arige er.

Så det bliver bare sådan en lang, grødet masse af vokaler. Så der er nærmest næsten ikke nogen konsonanter i de to ord? Nej, hvor på svensk vil det være orde, i eller det, eller noget i den stil. Okay. Og der kan man høre, hvor ordet starter og slutter, og hvornår der kommer en konsonant.

Okay. Altså, nordmænd har jo gennem tiderne også modret så meget over den danske udtale, som de opfatter som godt og vel uklar og grødet. Og jeg synes lige, jeg vil spille et lille klip for jer fra det norske tv-satirformat. ud i vort hokker, mener de, at danskerne ikke selv forstår deres eget sprog. Det lyder sådan her.

Our Danish language has always been impossible to understand for most Scandinavians. But the reason, yes, it has been impossible to understand for us in Denmark too. So for me, the Danish language has collapsed into meaningless guttural sounds. For example, the other day, I had a problem with my bicycle. I had a flat tire. I had to go into a traditional Danish ice cream store. And when I came in, I didn't even remember the Danish word for hello.

Ja, for skuld. I didn't understand anything over him, så... I'll just repeat what he's at. Gud, det sker det. Jeg skal se... Lidt sol ske nu lige i skulden nu. Skal du høre om jeg skal slage et skælp og få mig et skælp? Skælp! Slage et skælp og få mig et skælp. Skælp! Skælp! Skælp! Skælp! Skælp! Altså, må jeg høre engang, Eva Skaft Jensen, er der... Er svensk simpelthen et tydeligere sprog? Altså hænger den svenske måde at stave på bedre sammen med det, de siger, end det gør på dansk?

Ja, det gør den absolut. Det er meget nemmere at kunne følge med i skrevet svensk og talsvenske, hvis man har dem sammen. Men jeg har meget lyst til at sige, at det der med, at dansk skulle være særlig grødet og særlig utydeligt, det er jo en sandhed med modifikationer. Jeg vil gerne sige tak.

Ja, og det kan nemt blive til sådan en selvopfyldende profeti, at dansk er et meget svært sprog. Hvis tilstrækkende mange går rundt og siger hele tiden, at dansk er så svært og så svært og så svært, så bliver også selvforståelsen, også blandt danskere. at dansk er et meget svært sprog. Men alle små danske børn lærer jo faktisk at tale dansk. De lærer at rette deres opmærksomhed på det, der er vigtigt i et sprog. Om det f.eks. er konsonanter eller vokaler eller intonationsmønstre.

Så når man er et lille barn og ikke ved, hvor facit er, man begynder et eller andet sted, man har et eller andet udgangspunkt, som er, der foregår noget, nu vil jeg lære det her, så lærer man meget, meget hurtigt, hvad det er, man skal holde øje med, og hvad man skal lære. Betyder det så? at det sådan set er ligegyldigt, om vi udtaler arige i og rø.

Eller om vi udtaler, altså hvis vi mener, at det er betydningsbærende den måde, vi laver vores vokaler og udlader konsonanterne, så er det det, den lille baby lærer. når babyen skal tillære sig sprog. Og sådan noget med, at man forlænger nogen lyde, og til gengæld ikke udtaler andre, det er ikke noget, som man lærer fra skrift til tale. At lære forskellen på, altså det som... Meget, meget overtydeligt ville være kastet over for kastede.

Det lyder næsten ens i det sprog, vi taler. Det hedder kastet eller kastet. Der er en lille forlængelse på den der v-lyd til sidst, og den kan vi høre. Vi kan høre den lille forlængelse. Ja, det kan vi. Men Camille...

peger alle pile mod dig, og du skal bare sige til, når det bliver for meget, men du nævnte jo lige før, at undersøgelser viser, at danske børn er længere om at lære deres sprog, end til mange andre. Altså, nu spørger jeg helt dumt, og jeg har jo ikke forberedt dig på det, men hvad er det for nogle undersøgelser, du... henviser til det? Jeg har fundet nogen på videnskab.dk for eksempel, hvor det netop også var, som Eva siger, at det kom med tiden, men at der også...

Men man havde fundet frem til, at danskere gætter mere, når vi lytter til hinanden. Så der er noget der, tror jeg. Skørt, okay. Eller ikke nødvendigvis skørt, men hvad siger du til dem? Jeg kender godt de undersøgelser, og jeg har været dybt nede i hele den materie, de er lavet.

lavet ud fra. Og den metode, man har brugt til at komme til de her konklusioner, den er jeg ikke så imponeret over. Så derfor er jeg ikke lige så imponeret over undersøgelserne, som nogen måske kunne være. Okay, så du afgiver simpelthen dissens? Ja, jeg vil sige, at der er grund til at sige, at det ikke er helt sikkert, at det er helt rigtigt.

Eva Skaft Jensen, hvad siger du? Er danske børn længere om at lære dansk end kinesiske børn eller arabiske børn? Jeg har ikke læst de undersøgelser meget grundigt og har ikke været inde og kigge på de metodiske valg. Jeg vil sige, at det er, når man ved, hvad man lytter efter, så lærer man det også. Så hvis noget er betydningsbærende, så lærer man det. Ja, det gør man. Hvad siger du til det, Camille?

Jeg kommer bare til at tænke på, at der er jo også et element af det her, der også bare er noget drilleri, de nordiske lande imellem. Men som jeg også synes... Altså jeg synes, at noget, der har været virkelig interessant ved at gå på den her højskole, er, at det jo heller ikke kun er Danmark og Sverige og Norge. Det er den nordiske højskole, og der er ligesom en lang, lang historie af sådan, ja for eksempel, hvordan der har været kolonier, som også gør, at for eksempel...

Jeg havde for eksempel en islandsk veninde på min højskole, som var nødt til at tale svensk, for at hun kunne kommunikere med os andre, fordi der stadig hænger det her magtforhold ved med, at det er ikke islandsk, der kan tales.

dansk eller svensk, må hun ligesom vælge. Og det var så vildt at opleve, altså på nært hold, hvordan, og det har bare fået mig til at tænke så meget over, også vores relation til Grønland, for eksempel. Og min veninde der, hun blev så forarvet, eller ikke forarvet, men hun blev bare meget forskrækket over.

at jeg ikke anede, hvornår at Island løsrev sig fra Danmark, for eksempel. Og det er ligesom hele hendes opvækst har handlet om deres nationaldag og deres bevidsthed om det. Så det synes jeg også, at nogle gange er man også nødt til at se ud over de her... og også se på, hvordan der er også nogle ret alvorlige ting bag det.

Du er blevet mere opmærksom på dine privilegier som tidligere kolonimagt. Måske kan der også være et behov for at drille dansk lidt, hvis man for eksempel er fra Island, fordi man også har en rad over, at nogen har måske det. at de er tvunget til at lære det her sprog, også folk fra Grønland, hvor der måske er andre sprog, det vil...

Det, man kunne snakke om, kunne give bedre mening at lære. Hvad siger du til det, Mikael? Jeg siger, at når de her drillerier kommer op, så vil nordmændene og svenskerne altid frygteligt gerne fokusere på ords og endelsers slutninger. De fokuserer aldrig på begyndelserne. Det hedder for eksempel... på dansk sær og kær, som hedder særd og sjærd. Ligesom det på dansk hedder en stierne, altså S-D-J, stierne, men det hedder en hjælna på svensk, hvor jeg vil så sige...

ja, ja, hov, hov, man kan ikke få det hele, vel? Fordi jeg vil sige, når de taler om en sarjuaner, så er det nemmere ved at forstå, når vi siger en særstjerne.

Det sidste, jeg lige vil nå at runde med, er det jo det, som hedder falske venner. Min mand gik på et tidspunkt på et svensk kursus, hvor kursuslederen sagde, at hun var svensktalende. Hun kom på markedet, og så så hun, at der var friske makrader. Og i Sverige er ordet frisk, det betyder, at man er raskmeldt efter længere sygdom, som hun havde lyst til at sige. Ja, klart. Hvor mange af de der falske venner er der mellem...

Dansk og svensk, for eksempel. Har du et bud på det, Eva? Jeg har ikke nogen bud, men man skal lige tænke sig lidt om Norge, altså på kvantum, men der er der absolut ting, man lige skal overveje. Når jeg er sammen med folk i Norge, så siger jeg ikke, at det var vel nok ret, det her. Nej.

Det er underligt. Vældig underligt. Og det kan være, at værterne ville synes, det var lidt uhøfligt. Der er sådan nogle semifalske venner, men det er også godt, fordi de har nogle ord, som vi har brugt på deres måde for mange år siden, som for eksempel...

som betyder meget i dag. Og skikkelig, som betyder, at jeg vurderer, eller jeg synes. Skikkelig, det er sådan temmelig meget. Ja, ligesom han var mye flink. Altså han var meget dygtig. Det betød jo også på dagens gang. Flink, dygtig? Ja, sådan er det.

Det aller sidste, vi kan nå at tale om, det er jo, at vi skal kåre årets ord. Det er den tid på året, hvor vi kårer årets ord, og vi tager til Allerød Gymnasium den 12. december i Klubbersbro, og så står vi foran en masse hudende og deltagende gymnasieelever. de kommer til at rappe og skrive digte og alt muligt andet, om de ord, som bliver indstillet til årets ord. Det glæder jeg mig meget til. Men her i studiet slår vi også gækkenløs, og lad mig spørge dig, Camille Møllehøj.

Har du et bud på et ord, vi kommer til at huske fra det her år, når vi skal lukke denne kalenderbog? Hvad med et ord som folkedrab? Okay, vi tager simpelthen de festligste først. Jamen altså, det er jo i hvert fald vildt, hvor meget ord betyder, hvor meget betydnings...

hvor betydningsbærende de er. Når vi snakker om, hvad der foregår af uhyggelige ting ude i verden, så betyder det rigtig meget, om vi siger krig eller folkedrab. Man kan meget let forsvare noget, hvis man kalder det en krig, i stedet for at se på, hvor mange... der er døde, for eksempel, og hvordan det er foregået. Okay, så folkedrab er Camilles forslag. Mikael Ejstrup, har du et forslag til årets ord? Jeg har to. Det ene kunne være rigsfællesskab, og det andet kunne være simultantolkning.

Hold da op. Og hvad siger du, Eva Skaft Jensen? Jeg siger rævekage. rævekage. Det blev, hvad vi nåede omkring danskernes forhold til deres søstersprog i Norge og Sverige. Jeg siger tak til hende, som foreslog os at lave programmet. Det var altså Camille Møllehøj, Stud Elite ved Københavns Universitet Amager. Og tak til Eva Skaft Jensen, seniorforskning. Forsker ved Dansk Sprognævner. Tak til Michael Ejstrup, sprogforsker og journalist.

i Folketingets sprogtjeneste seniorkonsulent, tror jeg, vi blev enige om. Programmet her er timet og tilrettelagt af Thomas Holmby Hansen, som også stod for teknikken, og han havde hjælp fra Magnus Møller. Mit navn er Adrian Hughes. Jeg skulle blive så glad om det. mejl till oss med ett förslag på årets ord eller frågor till programmet på klubbesprog snabla i DRDK som ni säger på danska. Repris nästa fredag i Radio Nyheter mitt på dagen.