Spotify-streams til salg - med Parnasset

Tak for at du så med. Når man tjekker en kunstner ud på en musikstreaming-tjeneste, så kan man orientere sig i alt fra deres plader og singler, måske til en lille faktaboks om artisten eller bandet, og så kan man kigge på deres popularitet. For eksempel på Spotify, der har en kunstner som kanadiske Drake for eksempel knap 3 milliarder streams på det her nummer.

I've been moving calm, don't start no trouble with me Trying to keep it peaceful is a struggle for me Don't pull up at 6 a.m. to cuddle with me You know how I like it when you loving on me Men det er ikke sikkert, man altid kan regne med den slags tal. Altså antallet af afspilninger hos streamingtjenesterne. Man kan nemlig købe sig til streams. Det er ulovligt i Danmark.

Men ikke desto mindre fandtes der en virksomhed med dansk domæne, hvor man indtil i går kunne købe sig til afspilninger på Spotify. Det er helt lovligt, påstod virksomheden selv, men da vi her på Go Live kontaktede dem, så forsvandt både deres side. og muligheden for at købe de her streams. AR Media hedder de. En type virksomhed, vi har hørt om flere gange tidligere, og som globalt stadig findes derude i stor stil.

De reklamerer med ting som, at man kan få sit publikum til at vokse over natten. At man kan købe sig til fans og betale for at blive kendt i musikbranchen. Det vedvarende fænomen sammen med et dugfriskt spørgsmål om netop falske streams mellem rapperen RBX og Spotify og den kanadiske sanger Drake, det dykker vi alt sammen ned i i dagens K-Live. Vi er inde i radioen frem til kl. 16 med en hel masse på programmet. Så velkommen indenfor. Jeg hedder Linnea Albinus Lente.

Det er egentlig ret simpelt teknisk at lave den her form for manipulation med streaming-tal. Det siger Rasmus Rigs Pedersen, som er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i digitalisering af musikbranchen. Jeg talte med ham om det her fænomen lige inden udsendelsen, hvor han altså fortalte om, hvor nem en forretning det kan være at lave.

Det vil sige, at det at kunne kontrollere, hvem der opretter konti, og hvordan de bliver oprettet i konti, det kræver egentlig bare en e-mailadresse, og det kan vi jo alle sammen. Det ved vi, hvor nemt det kan være at oprette en ny e-mailadresse, og så oprette en ny konti. Så på den måde, så er det ret. nemt at gøre de her ting. Og på den måde kan man måske lukke ned fra én adgang og én konto, men det er jo ofte...

10.000 vis af content, som dem, der har manipuleret de her ting, opererer med. Og det gør det svært som platform faktisk at holde styr på, hvor er det, hvor manipulationen kommer fra, på den måde også at lukke for hænden. Og så er der pengene, altså for den danske virksomhed AR Media, der netop har lukket deres service, så at sige, kostede det mellem 200 kroner og 14.000 kroner at købe streams til sin Spotify-musik. Generelt er der meget varierende.

prisniveauer i det her felt. Hvor lukrativ en forretning tror du det er for den her type virksomheder at drive den her type forretning? Det er virkelig svært at sige noget entydigt om. Man kan sige, at teknisk er det ikke super svært at gøre det. Og på den måde tænker jeg ikke, at det kræver store investeringer fra dem at kaste ud det her. Så hvad enden de kan skaffe af kunder. kommer også til at være en relativt direkte indtjening for dem. Men det hele er jo afhængigt af, hvor gode de er til.

Og går alt i terræn faktisk og får folk til at betale for de her ting. Og det er et af de steder, hvor det ved vi faktisk ikke. Det er jo ikke fordi de her mennesker, de går ud og aflægger offentlige egenskaber, hvor de viser de her statistikker frem. Nej, det kan være meget svært at få indblik i, som jo også viste sig med den danske virksomhed, vi ikke har kunnet få kontakt til, altså dem, der nedlukkede deres underside med salg af Spotify streams.

Det er ulovligt på flere måder at manipulere med streamingtal. Senere i dag taler vi med en juraprofessor om både det potentielt økonomiske bedrageri i det, men også om en falsk markedsføring, der kan ligge i at booste de her streamingtaler. kunstigt. Hvad betyder det for os som forbrugere? Vil du det, og hvor mange streams en given artist har? Langt hen ad vejen, så er vi

har vi en tendens til, når vi skal navigere de der millioner af sange, der er på en tjeneste som Spotify, at lade popularitet spille en rolle. Altså det vil sige, at hvis noget er populært i forvejen, så er der også en større sandsynlighed for, at det måske er relevant for os. prøve at tjekke ud. Og det vil sige, at den her type af manipulation kan være med til at kickstarte en form for popularitet.

Og det er en praksis, der i virkeligheden i musikbranchen går langt tilbage. Angiveligt var det noget, som Beatles' manager benyttede sig af at tage ud og købe plader ude i pladebutikkerne, for at sørge for, at de fik en god placering på hitlisten. at de kunne kickstart den popularitet, der ligesom var til stede her. Og vi...

Det er godt, at vi ikke har lyst til at sige, at det spiller en rolle, men vi kan se, at de allermest populære playlister, det er dem med de mest afspillede tracks på, det er hitlisterne. Og på den måde så har det en effekt, som ligesom kan...

kan blive selvforstærkende, hvor det at købe sig til en større popularitet, selvom den måske er falsk til at starte med, kan gøre, at der er flere, der går ind og lytter på det, og måske synes de faktisk om musikken, og så hænger ved som lyttere, som rigtige afspilninger efter de er falske.

På globalt plan har et større gruppesøgsmål netop forsøgt at gøre op med den her potentielle manipulation af streamingtaller. Helt specifikt er det en sag, der drejer sig om Drake, den kanadiske sanger, som vi hørte tidligere, og hans streamingtal. Spotify, der samlet set lyder på svimlende 37 milliarder streams. Det skriver musikmediet Rolling Stone. Og det er ikke ham, der bliver anklaret. Det bliver til gengæld Spotify for ikke at gøre noget ved det.

som savsøgerne kalder for uautentiske streamingtal. De mener, at en stor del af Drakes samlede Spotify-streams skal være skabt af en bunke bot-konti, og at Spotify kan lukrere på det. Men er det rigtigt, hvis sagen har noget på sig, at Spotify også kan nyde godt af det? At deres artister bliver streamet i høj grad eller ser ud til at blive det? Ja, altså man kan sige, at det kommer... Som udgangspunkt er Spotify's økonomiske interesse i, at det her sker relativt beskeden.

Det ville være, at der bliver betalt for de bot-kontis. Der bliver betalt abonnement for dem. Men man kan prøve at vende den om den anden vej rundt. Spotify har faktisk ikke rigtig nogen økonomisk interesse i... at holde det her tilbage, fordi når de jo betaler royalties til rettighedshaverne, så har de allerede taget deres andel af den samlede pulje. Det vil sige, om der bliver manipuleret eller ikke, så ændrer det ingenting på den.

mulig indtjening, som Spotify kan have. Det er primært en økonomisk udgift, de har til at kunne udvikle systemer, der kan prøve at identificere det her og dæmme op for den her type af svindel. Dem, der lider det økonomiske tab. Det er de andre musikere der er på tjenesten.

For den måde, som afregningerne finder sted på, der er det sådan, at alle pengene, som vi som brugere betaler for abonnementer i en given måned, de ryger ned i en stor fælles pulje, og så bliver de fordelt efter, hvor stor andel af det samme land til streams, man har. Og hvis i det her tilfælde Drake har fået falske streams, altså at det er blevet manipuleret til, at det fremgår, at der er flere streams, end der rent faktisk har været.

Jamen så er de ekstra penge, der kan blive udbetalt for det her, det er en penge, der bliver taget fra den der store fællespulje. Det vil sige i virkeligheden en penge, der bliver taget fra, der skulle have været udbetalt til andre musikere i stedet for.

Vi har også været i dialog med Spotify, og de kalder udfordringen med manipuleret streamingtal i det hele taget for et spil Wagger Mode, altså det her muldvarpespil, hvor der dukker en ny muldvarp op, hver gang man har slået den ene ned. Så på den måde synes de, at de bare kan blive ved med at prøve det. at prøve at bekæmpe fænomenet med falske streams.

Manipulerede streams er et problem i hele industrien, siger de. Vi arbejder hårdt for at gøre noget ved det. Når vi identificerer streamingmanipulation, skrider vi til handling, og det kan inkludere både korrigering af optællinger og tilbageholdelse af royalties. at de decideret fjerner indhold, fortæller de. Og så samarbejder de også med industrien i øvrigt for at prøve at komme det til liv. Synes du, Rasmus Riks, at Spotify gør, hvad de kan?

Man kan sige, at det vigtige er, at de gør noget, og det har de en interesse i, fordi de har vigtige partnere i musikbranchen. Men der er også en udfordring i, at det tilsynende ikke er nok. Altså, vi bliver ved med at se sager, der dukker op, hvor det er, at de ikke har fået dæmmet op for det her. Noget af det handler om, hvad det er for tekniske muligheder. Der er et våbenkabeløb. Det bliver hele tiden muligt at prøve.

Som den, der gerne vil manipulere og gøre det på nye måder, som bliver sværere at gennemskue. Det vil sige, at Spotify og andre streamingtjenester har åbenlyst en udfordring. Det er ikke en udfordring, der bliver mindre. med udviklingen i kunstig intelligens, så bliver det også mere og mere tilgængeligt for helt almindelige mennesker, at kunne både generere musik og få det ind på platformene, og at...

at manipulere streams i mønstre, der er sværere at finde ved hjælp af automatiserede systemer. Derfor kan man sige, at de gør ganske givet en hel del. Men spørgsmålet er, om det i virkeligheden er nok, der bliver gjort for det her. Ja, det spørgsmål vil vi lade hænge i luften for nu. Men i din optik, Rasmus Riks, hvor stort et problem er det? generelt i musikindustrien lige nu, at man kan pille ved algoritmerne ved at puste kunstigt til streamingtal? Det skaber et troværdighedsproblem.

Og på den måde er det relativt stort. Og vi mangler sikre estimater på, hvor stort et problem det her egentlig er. Men der var en fransk undersøgelse for... et par år siden, hvor det var, at man estimerede, at mellem 1 og 3 procent af alle afspilninger på den platform, der hedder Deezer.

at det var manipulerede streams, og det var det, man havde identificeret som manipulerede streams. Så ud over det, så vil der være nogen, som ikke er blevet identificeret. Og på den måde, så er det altså... så er det altså mange millioner kroner i økonomi, vi snakker om, der faktisk potentielt kan være involveret der og bliver skubbet forkerte retninger.

Og vi har også set det på profilerede retssager. Vi havde en retssag i Danmark, hvor det var, at vi også så meget stor beløb, som det var muligt faktisk at tjene på at lave manipulering af de her streams. Så på den måde så er det en udfordring for branchen.

En sag, der blev kaldt for historisk, da dommen faldt i landsretten tilbage i februar, den du refererer til. Men en dansk mand, der over en årrække havde streamet sin egne sange og på den måde tjent millioner af kroner. Så er der de her sider, man kan gå ind og købe streams via, hvis man er artist og gerne vil booste sin profil og sit udtryk på Spotify, sin popularitet.

Og dem ser vi altså gentage ind i gangen. Man kan købe sig til fans og få en musikkarriere overnight nærmest. Det er nogle af de løfter, der findes, hvis man også kigger på de internationale udbydere af den her slags service. Tror du, der vil blive ved med at dukke sider op til salg af Spotify-streams på trods af retssager, som den vi har haft herhjemme, og en lang løbende række kritik også fra medierne af de her manipulerede streaming-tal?

Der er ikke noget, der tyder på, at det er noget, der er aftagende i hvert fald. En hver kan lave en ret hurtig Google-søgning og finde ud af, at der er mange udbydere, der tilbyder de her services. Fordi sådan noget kan foregå fra hvor som helst i verden, så er det virkelig svært at dæmme op for.

Det er, at man udbyder det her service. Den bedste måde at bekæmpe det på ville være, at streamingplatformene med Spotify i spidsen bliver endnu bedre til at få dæmmet op for den her type af handlinger på deres platform. sagde Rasmus Riks Pedersen, lektor ved Roskilde Universitet og forsker i digitalisering af musikbranchen. Vi har naturligvis forsøgt at få en kommentar fra AR Media. Vi vil jo gerne høre, hvorfor de har fjernet deres selv, og de har streaming-tal på Spotify.

Og så vil vi spørge dem til det, der jo nok er et ulovligt foretagende. Vi har både skrevet og ringet flere gange, men de er ikke vendt tilbage på nogen af vores henvendelser.

I næste time af K-Live kigger vi nærmere på juraen i den her type manipulation med streamingtaler. Det gør vi sammen med juraprof. Jan Trashkowski. Og så får vi besøg af rettighedsalliancen og musikselskabernes organisation Koda, for at få indblik i problemets omfang, i musikernes perspektiv, og for at spørge, hvad der er for nogle bud på, hvad man egentlig kan gøre ved de her falske streamingtal.

Sidst men ikke mindst, så har vi også et dyk i musikhistorien til sager om manipulation med Hitler, der længe før der var noget, der hed streaming.

Hvad stiller man op med en ven, der stjæler, når man helst ikke vil være en moraliserende ven? Det tager Parnasset stilling til i dag. til sidst i udsendelsen. Først skal ugens tre gæster på turnie. Michael Schødt, som Komikere turnerer du jo år ud og år ind i hele landet, fra Skagen til Nørrebro og rundt omkring i Nørrebro i København og landets flækker og alt muligt. Jeg tænkte på, er folk sødere ude i små lokalsamfund end...

For eksempel i en stor by som København. Sådan tror jeg ikke helt, man kan stille det op. Der er nogle steder, hvor byen er så lille, at der er så lille et kulturliv, at de 100% bakker op, når man kommer. Altså hvor man er så lille, bitte sted, hvor det er kun foreningshuset i centrum af byen, og så kommer alle til, men så er det ligesom optaget til en gigantisk familiefest eller sådan noget.

Og det har jo en helt anden energi, end hvis jeg har solgt 400 billetter på skroen i Aalborg. Altså, det er to forskellige slags ting, kan man sige. Så det er meget båret. Så det er mere et spørgsmål om størrelsen? Ja, og hvad scenariet lige er for det givende sted, ikke? Men jeg vil sige, at det ikke er sådan, at der er forskel på Aalborg og København. Signe Svendsen, som turnerende sanger, så kender du vel også Danmark som din egen bukselomme. Er der noget, du har lært om landet?

som vi andre måske ikke har opdaget. Øhm... Jeg har lært rigtig meget om vores tankstationer rundt omkring. Men hvis vi skal snakke kultur, så har jeg lært, at der findes ildsjæle derude i meget... meget små byer, som kan løfte kulturen op til de uanede højder. Og så findes der steder, hvor man har bygget en kæmpe stor koloss af et kultursted, hvor tingene størkner en lille smule. Så det har ikke noget med det at gøre, hvor du er, hvor stor en by det er. Det handler virkelig om...

hvem der driver det, og hvem der brænder for det. Lige inden jeg giver ordet til Christian Mørk, hvad er det for nogle tricks, du kan med tankstationer? Jamen, jeg kan fortælle dig, hvor den bedste kaffe er, hvis det er kaffe, du søger, og hvis du er sulten undervejs, så kan jeg også fortælle dig, hvor du skal holde ind, og hvor du absolut ikke skal holde ind. Ej, man får det sorte billede i at spise ud af en 7-Eleven, ikke? Ja, det gør man. Man ved lige præcis, hvad udbruddet er.

Det kan vi tage et andet program måske. Det kan vi måske. Christian Mørk forfatter om et udsyn fra både USA og Frankrig. Hvad fortæller du dine venner og bekendte om, hvad danskerne er for en størrelse?

Altså i udlandet fortæller jeg, når jeg for eksempel fortæller dem, at det er gratis at gå på universitetet, så tror de, det er løgn. Når jeg samtidig fortæller dem, at man også får penge for at gå på universitetet, så tror de virkelig, det er løgn. Og jeg er nødt til at vise dem det på nettet, så tror de stadigvæk, det er løgn. Så der er altså nogle ting,

at man har et sammenhængende samfund, hvor man har nogle kollektive aftaler med hinanden. Fordi man stoler på hinanden, man stoler på den investering, man giver hinanden, den kommer igen. det er ikke en til en, man kan ikke måle det på den måde, men at det er den form for tillidsbaseret samfund, og så bliver folk enten misundelige, eller beundrende, eller også tror de stadigvæk, det er løgn. Der er nogen, du ikke kommer med. Jamen det er der.

Jeg spørger jer, fordi vi i dag prøver at finde nogle andre veje til at se på Danmark. I øvrigt er Danmark, vi skal til at præge de fleste af os om nogle uger ved de lokale stemmebokse. Fordi kommunalvalget er i fuld gang. Journalister over hele landet pakker computeren og drager ud for at lure på, hvad der optager danskerne. Her på Parnasset har vi så, som man måske kan høre, hentet vores helt egne nationale antropologer ind, nemlig de udøvende og turnerende kunstnere. Og vi...

I skal hjælpe mig og lytterne med at se på, hvem danskerne og Danmark er, som derude på publikumsrækkerne, de frivillige i forsamlingshusene, på spillestederne. Så vi spørger, hvad ved kunstnere om Danmark, som vi andre ikke ved? at kulturen var med til at portrættere Danmark. Og lad mig så lige præsentere lidt nærmere. Michael Sødt, født, nu nævner jeg jeres tilhørsforhold. Født i Slagelse, opvokset også i Sorø, stand-up-komiker med speciale i politisk satire.

bestyrelsesformand for Kommer Disue og laver podcasten 17. Ministeriet. Og lige nu er der en Danmarksturné i gang med titlen Jubelpessimist. Ja. Det er ikke selvmodet, Signe. Jo, det er det jo, men det er det meste jo, kan man sige. Så det er titlen, vi prøver at hente lidt i retning af. Signe Svendsen, født og opvokset i Nyborg, bosat i Espargera. Sanger, sangskriver. Nogen kan også huske, at du har vundet Melodi Grand Prix i 2001.

turnere land og rige rundt selv med andre, blandt andre Niels Havsgaard i flere år. Lige nu i venteposition til et nyt album, som kommer her i begyndelsen af den nye år. Alt det vi gør for ikke at dø. Det er titlen. Spændende titel. Ja, tak. Som dækker over... En tanke om, at det vi gør for at dø, ikke kun det, som vi gør for at holde os i live, men også det, vi gør for at holde os levende, er måske nøglen til at komme igennem den...

den her verden, som den er nu, som den tager sig ud. Hvad er det så, vi rækker ud efter? Det er måske det, som i virkeligheden betyder noget. for os. Og jeg stillede det her spørgsmål i mit nyhedsbrev ud til alle dem, jeg har, som modtager det. Og det sjove var, at det kom tilbage som sådan en

flod af næste kærlighed, og hvad vi gør for andre, og hvad vi er for andre, og det at være noget for nogen, det er det, der betyder allermest, det er det, der holder os i live, det er det, der holder os levende. Så det er det, jeg tror, jeg prøver at indkapsle. Jeg troede, det var sådan noget longevity noget. Nej, præcis. Det er det nemlig ikke. Christian Mørk, født på Frederiksberg, bosat i Brooklyn, i New York og i Paris. Ja.

Mest i Paris for tiden? Det afhænger lidt af, hvad for en måned du spørger. Tidligere journalist Over There, nu forfatter med en lang række internationalt publicerede romaner. Aktuelt med bogen? Mine tre forældre, der handler om at være søn af skuespilstjernerne Suse Vold, Erik Mørk og Bent Meiding. Så du skal også ud på landevejen med den nu? Det skal jeg. Jeg har allerede været lidt for nogle uger siden ude hos boghandlerne.

Og jeg vil ikke foregribe begivenhedenes gang her i programmet, men der mærkede jeg jo meget lokalt, hvordan folk er, og hvordan de møder en. Jeg foregriber det lidt ved at sige, at jeg mærker ikke den store forskel overhovedet. Det er, som Signe også sagde, det er de mennesker.

man har med at gøre, som tegner stedet, om det er fem mennesker eller 500 mennesker. Og det bliver meget tydeligt. Og måske vil du også drysse sådan lidt internationalt udsyn undervejs med dine mange år, både her og her. Ja, ja. Det er godt. Gerne. Velkommen. Til jer alle tre. Nå, der er som sagt gang i de politiske budskaber for tiden. Lyt med.

Jeg kæmper for et Aarhus, hvor tryghed og dansk kultur kommer fast. At vi er igennem mange, mange år, og det er ikke bare en Middelfart Kommune, man har fået lavet en folkeskole, der ekskluderer for mange børn. Vi skal udvikle Aalborg med omtanke. Nordfyns Kommune skal være den kommune i landet.

hvor det er bedst at være overblind eller talblind i. Jeg drømmer om, at Ballerup bliver den foretrukne handelsby vest for København. Allerede skal ikke finansiere andre kommuner. Det går godt i Esbjerg Kommune. Og den kurs er Venstre garant for at fortsætte. Jeg synes overhovedet ikke, at det er Randers Kommunes opgave at lege udgangspolitik. Ja, sådan lyder det i de her uger over alt i landet. Føler I, at I har et godt kendskab til Danmark? Ja.

Ja, det føler jeg også her. Ja, i alle hjørner. Nej, ikke alle hjørner. Det ville være umuligt. Nu er der jo ingen af jer, der er 17-årlinger. Kan I... se noget i den forandring, der har været i Danmark, fra I måske var børn til nu noget ældre med et helt andet kendskab. Er der sket en stor forandring? Altså, jeg synes, der er en stor forandring. Jeg synes, det virker, som om vi er tættere fra hinanden. Det er min oplevelse, simpelthen. Jeg ved ikke, om det er sociale medier, eller om det er...

at vi er villige til at rejse mere blandt landsdelen, så det har jeg ikke lige helt styr på, hvor det kommer fra. Men mit indtryk er helt klart, at inden for de sidste 15 år er der stort set ikke nogen forskel på at optræde i København og optræde i Aalborg eller i Esbjerg, hvor for 15 år siden, der var det et issue, man skulle forholde sig til.

Det behøver man overhovedet ikke med. Det kan også være, at jeg er så privilegeret, at jeg så tiltrækker de samme mennesker alle steder. Det kan også være svært at vurdere, hvad det er, der gør det. Men jeg synes slet ikke, det er et issue på samme måde. Christian, hvad oplever du? Altså, jeg synes, det jeg kan se, altså, jeg har ikke boet i Danmark siden 88, og der var det jo ikke...

på samme måde et internationalt land. København var heller ikke en international by. Men det, jeg mærker, når jeg er i Danmark, hvad jeg er meget tit, det er, at alt det regionale, som vi også hørte i klippene her, som jo bliver brugt som et billigt klistermærke af politikerne, der er jo ikke noget nyt, men at... at det regionale er blevet meget vigtigt. Altså at alt det regionale, som man...

Det er både efter at sport blev professionelt, det var der heller ikke, da jeg boede i Danmark, og al kulturen, så al den regionale kultur har samlet sig, og der er blevet mere lokal patriotisme, det er mere lokalt, samtidig med at du siger, Michael, at man kan tale med hinanden, men jeg synes samtidig også, der er... blevet fjendskab.

konstrueret fjendskab, som jeg ikke tror fem sekunder på er ægte, men når politikere taler om den københavnske elite eller et ord som parnasset, hvilket jeg jo tillader mig at synes er latterligt, de ved godt, det er lavet med lidt humor herinde, men det findes jo ikke. Det findes ikke. Parnasset er en... er en opfindelse. Det er en fantasi, man bruger til at slå hinanden oven i hovedet med. Og som sagt, går man ud og taler med folk. Jeg var til et foredrag på Biblioteket,

biblioteket på Christiansø, langt, langt ude i havet, øst fra Bornholm. Der var 10 mennesker, for der kan ikke være flere i biblioteket. Og det var en helt fantastisk oplevelse. Og bagefter giv vi over og smagte whiskey hos naboen. Der var også 10 mennesker. De var ikke kommet, fordi de ville hellere høre whiskey end mig. Så fik de begge det. Men jeg mener bare, at der er en lokal kultur, som er meget, meget stærk. Og når man så møder den og møder de folk, så kan man pakke alle de...

historier sammen. Jeg parnassede titlen på det her program. er selvfølgelig med et glimt i øjet. Det forstår jeg. Men jeg tænker på, der er der også receptioner, premierer og alt muligt andet, hvor det er sådan pranasset. Der tropper op. Jeg tror jeg ikke på. Jeg husker det som om, at da jeg vokset op selv, der var der jo også jokes om sjælderne og jokes om jyder. Og hele den der jargon findes jo stadigvæk.

Altså, der er med glimt i øjet, så driller vi hinanden, og det er alt sammen en good faith. Men jeg tror, Christian har en lille smule ret i, at det er som om, politikerne har bevæget sig lidt ind i det felt ved at prøve at gøre det til noget rigtigt. Altså, på en eller anden måde. Ligesom at sige, så er København og sådan... Jeg tror, hvis man bor i København, ser, hvordan nogle politikere snakker om København versus...

land og by og alt det der. Så kan man få en opfattelse af, at der bor nogle mennesker i Esbjerg, der tager det alvorligt. Det gør de altså ikke. Nej, overhovedet ikke. Hvad oplever du, Signe? Jeg synes også, det virker som en form for konstruktion.

Ja, du kan godt finde en ærke københavner, som ikke tror på, at der findes kultur uden for voldene, og du kan også godt finde en vestjude, der synes, at alle københavner er snuder og har adgang til alt muligt, alle mulige privilegier, men sandheden er ikke sådan. Vi kender hinanden, og vi er også samtidig forskellige rundt omkring i egnene, men det betyder ikke, at vi ikke er forbundet.

eller er nærmere hinanden, end vi har været for os. Jeg tror også på, at det er en politisk konstruktion, som ikke er rigtig. Ja, fordi der er jo stadigvæk nogle... Vi hygger os jo med vores forskel. Nu optræder jeg jævnligt på Hanstholm Madbar, hvor jeg ikke kan komme... længere væk fra Nørrebro, hvor jeg bor. Det publikum, der er, det er, at de griner jo af præcis de samme ting, som man griner af på Nørrebro.

Men til gengæld kan der sagtens være en drillende jargon med, at jeg kan drille dem lidt, og de griner af mig på en bestemt måde nogle steder. Men det er jo en fuldstændig indforstået... Vi hygger os med, at jeg ved godt, at I bor heroppe, og det har vi et billede af. Ja, ja. Og der kan jo også godt være... Jeg synes også, der kan godt være forskel på publikum rundt omkring.

på egnene. Der er sådan en fast indgruet forståelse, i hvert fald i musikbranchen, om at Fynboer, det er bare pissegodt publikum. De har nemt til at lære dig, de er knap så stolte, og de sidder ikke, du ved, de har ikke taget luffer på for at klare dem. Hvor nordjyder, de skal gerne overbevises lidt. De tager ikke sådan lige alt ind. De vil gerne have noget, der er rigtig godt, og så skal du...

Du skal fortjene dem som publikum. Ja, det skal du nemlig. Og sønderjyder, de vil gerne høre lidt om deres egen i det, du siger. Tak for det stikord. Nu skal jeg lige høre et lille...

klip. Lidt lyd fra dokumentarist Max Kestners ikoniske film om Danmark. Den hed Verden i Danmark. Sådan en slags helt åben masser af klip fra helt dagligdags situationer rundt omkring i 2000 år. Og en af de ting, Danmark har som kvalitet, det er jo i virkeligheden kystlinjen, altså kontakten.

mellem land og vand. Og hvis man så spørger turisterne om, hvad turismen kunne udvikles til, så er der jo mange, der øjeblikkelig går i sådan en mode med, at det skal være mere fantastisk. Og hvis man skal det, så skal man jo ned og hugge pyramiderne, eller en bjergkædet sted, eller nogle andre ting, for Danmark har ikke de her.

Sådan store ikonografiske, hvad hedder det, attraktioner. Og det er sådan set positivt nok, fordi hvis man går ind og undersøger det, så er Danmark trygt og kedeligt. Og hvad er trygt og kedeligt, det er sådan set noget for familier. Trygt og kedeligt. siger en underviser, og det fremgår ikke. Det er jo noget sludder. Det synes du ikke? Nej, det synes jeg er noget sludder. Det er sådan en selvnedvurdering, for så har man ikke skuffet. Så kan man starte med at presse sig selv ned.

Det er en meget dansk ting. Ved jorden at blive. Ja, det er sådan lidt, og det er ikke særligt, for det er helt utroligt. Men Christian, du er færdig i New York og i Paris. Der er der vel mere gang i den?

Nå, men det er sådan en cliché. Du må undskylde, at jeg siger det. Det er en cliché at tro, at det er fantastisk. Jamen, det er det også. Men ideen om, hvad der er fantastisk, bare ordet fantastisk, bliver overforbrugt i Danmark så enormt meget. Det skal være en oplevelse. Det skal være en oplevelse. Det skal det måske ikke altid være.

Måske skal man bare stå og se på havet og være der. For ikke så længe siden var jeg på besøgning af mine barndomsvenner. De bor oppe i Norgeland. Kendte dem siden jeg var fire år gammel. To af dem taler rigtig vel på mål. De andre taler bare dialekt. Og når jeg hører det...

så kan jeg mærke deres lokale liv, og så forstår jeg ven på mål, så var jeg på barn. Men bare, at det er fantastisk. Ja, det ved jeg sgu ikke, om det er, men det er lokalt, og det er noget, jeg kan mærke. Jeg kan mærke, når jeg går på klitterne op i løkken, og ser på det. Nej, der skal jo ikke være Taj Mahal, for det hører til i Taj Mahal. Altså, det er det, så jeg tror, som danskere, at vi virkelig, virkelig dårlige til at tage proportionelt den kvalitet, vi har.

Altså gamle Olof Høst, maleren fra Bornholm, han sagde ægte sprogtone fra en afkrog kan i rå på verden. Og med det mente han, at dit lokale islet i sig selv er nok. Og det er bedre end, at man skal. Skal vi sammenligne? Vi skal være udtrykket, jeg hader. Vi skal være verdensklasse. Nu skal jeg være verdensklasse. Vi skal være Danmarks klasse. Ja. Og være det, vi er.

Jamen, vi er et lille land. Altså, Taj Mahal vil se mærkeligt ud. Jeg tror, de har prøvet bygden faktisk i nogle af de midtjyske byer der. Det har ikke fungeret rigtigt. Men det er jeg enig i, at vi har sådan en sælden...

undervurderinger. Der er jo en grund til, at alle fotograferne kommer her og tager billeder, for eksempel. Det er jo, fordi det var et fuldstændig sindssygt lys. Og vi er sådan lidt, åh, det er kedeligt. Altså, sådan er vi, ikke? Men altså, der kommer fotografer fra hele verden for at tage billeder her. Fordi det er ikke specielt, ikke?

Signe, jeg tænker på, nu var du lige inde på det der med, at der trods alt er regionale forskelle. Hvordan mærker du det, når du er ude at synge? Jamen, det mærker jeg... Det mærker jeg... På den måde, at man skal jo på en eller anden måde, når man starter sit show, så skal man have sådan en eller anden indgangsvinkel til sit publikum. Det er jo også noget, I bruger i stand-up, og det bruger jeg jo også. Jeg bruger meget tid på introduktioner også til mine sange, så jeg skal helt klart lige...

have fat i dem derude, og det justerer jeg, altså min åbner, som jeg kalder det, eller som man kalder det, justerer jeg efter, hvor jeg er. Prøv at give et eksempel. Jamen det kunne for eksempel være, hvis jeg stod i Sønderjylland, så ville jeg helt klart hive et eller andet ind, som havde noget med deres egen at gøre. eller noget, der var sket i den tid, man er i dernede. Så ville jeg tage det frem, og så ville de med det samme jo ligesom, okay, vi har en forbindelse.

Ja, altså, jeg mærker helt klart en forskel, men jeg vil også sige, at det er også publikum derude. Vi har også den samme virkelighed, på en eller anden måde, som vi har i København, som vi har i Harbroøre. Vi griner stort set også af de samme ting, og relaterer jo også til den samme virkelighed.

Det er bittesmå justeringer, synes jeg. Jeg synes, jeg kan mærke det meget på referencerne. Altså, før i tiden var det et issue, og man ligesom skulle sige, okay, så kom man fra et eller andet, du ved, lidt halvakademiseret københavnermiljø, og så var der visse emner, man talte meget om, og det talte man slet ikke om i Esbjørn.

specielt faktisk sådan kønnede ting. Altså, det findes ikke længere. Altså, de snakker ligesom om at lette load i Randers. Må jeg godt være lidt uenig med dig? Fordi, jeg synes, der er kæmpestor forskel på, at nu... Tagligt er jeg jo herinde i København, i DR-byen, og taler med mine kolleger. Når jeg tager hjem, så tager jeg ud på det mørke, øde Sjælland, nede på Stevns. Og jeg må sige, i forsamlingshuset er det altså nogle andre ting, der bliver talt om, end der gør på Islands Brygge.

Øy. Der er da mange af de ting, vi går op i. Jeg oplever meget med, at jeg justerer meget mindre i forhold til, hvor jeg er hengeografisk, og meget mere i forhold til gennemsnitsalderen på publikum. Det tror jeg er helt rigtigt. Der justerer jeg sindssygt meget. Okay, hvordan det, Christian? Når jeg taler med, som jeg sagde lige før, mine barndelskammerater er jo min alder, jeg føler 60 næste gang. Så det vi taler om...

er ting, vi næsten altid har talt om. Så ideen om enten kønepolitik eller identitetspolitik eller i det hele taget, de der ting kommer ikke op på samme måde, fordi vi har den alder, vi har. Men når jeg så møder helt... for eksempel unge læsere, helt unge mennesker, som er halvt så gamle, som jeg er, så er det en helt naturlig del af deres dagligdag, som de har på tværs af sociale medier og person til person derude. Det tror jeg er helt rigtigt.

Bare sådan en lille detalje, som vidt gennemsnedsalderen stiger. Lad os bare sige, at den er over 55 ude i Kip. Så justerer jeg simpelthen, hvor meget... Altså, jeg bander naturligt ret meget. Det holder jeg simpelthen... op med, fordi det reagerer de sindssygt dårligt på. Altså det kan de virkelig ikke lide. Det holder jeg op med. Min læsekreds, undskyld, den er over 55, 50-55 og deroppe efter. Og det kan jeg også bare mærke, når jeg taler.

med folk, at jeg kan sagtens bande som en sømand, der gjorde sådan, jeg var barn. Det gør jeg ikke der. Nej, man piller det virkelig ud. Hvad så, Signe? Hvad er en åbner til en 18-årig? Jamen, det er ikke så tit, jeg optræder for 18-årige, blandt andet til at sige. 20-årige. Men altså, det kunne være et eller andet med menstruationskop eller sådan noget. Jeg ved det ikke, men altså... En åbner til de unge, det er måske ligesom at anerkende, at der er en forskel på...

på mig og dem. Jeg har en datter, der er 20, så jeg er på en eller anden måde lidt i berøring med, hvad de synes er fedt, og hvad de synes er ufedt. Men jeg ved ikke, hvor meget jeg justerer det i forhold til alder. Altså mit publikum svinger måske meget fra midt 30'er til... 75. Der er sådan et stort spænd. Jeg tror ikke, jeg gør ikke så meget forskel. Jeg er vant til at mærke, at jeg sætter nogen i det ældre publikum af nogle gange. Det gør jeg lidt med vilje for så at samle dem op senere.

Så det er på en eller anden måde et spil, man kan have undervejs i koncerten. Jeg kan ikke komme her med en åbner til en 18-årig. Jeg har sgu ikke så meget erfaring i det. Men generelt det der med, i talesæt, hvad det er, der er forskellen på os. Det er rigtig klogt. Ja, så senere finde ud af, hvad det er, vi har til fælles. Hvordan det er, Christian? Jeg mener bare, at når vi taler om kulturforskelle herhjemme, så er det efterhånden, mærker jeg,

som en dygtig besøgende gæst, handler det mere om aldersforskelle, end om regionale forskelle. Altså, jeg kan jo tale lige så nemt med en på min egen alder, med min samme erfarings... gruppe end for eksempel med en 18-årig, 19-årig et eller andet sted. Altså det har bevæget sig, det har det nok altid været sådan, men især når man laver det, jeg laver, hvor vi jo alle sammen laver det på chancen, vi går ud og taler med nogle folk og ser, om vi kan ramme noget, så kan jeg...

så kan jeg mærke, at selvfølgelig har vi nogle referencer. Altså, vi har alle sammen set en matador, for eksempel, da vi har børn og sådan noget. Så der er nogle referencer, som man kan bruge. Men jeg tror, fælles for os alle sammen, tror jeg, det er rigtigt, at alle kan mærke, hvis det er noget, vi laver. og ikke mener.

Altså hvis vi designer, eller nu skal I bare høre, nu skal I rigtig nok, hello fellow kids. Altså man sådan skal relateres til folk. Jeg tror virkelig, og det kunne jeg mærke rigtig tydeligt, jeg var ude med at skulle møde alle boghandlerne her i efteråret. Jeg kunne mærke, når de ligger kniven og gaflen,

fordi de kan mærke, at jeg mener, hvad jeg siger, at jeg ikke har forberedt en eller anden sukkerdans for dem først. Og der tror jeg, at folk tænder helt af, og det er ligegyldigt, om det er i Sønderjylland eller andre steder. Det er rigtigt. Jeg tror til gengæld, hvis du kommer med en reference... om man så dår til de 18-årige, så ved jeg ikke, om de er helt med. Nå, men det er jo det, jeg mener. Ja, præcis. Og jeg tænker på nu...

I er jo også selv kulturforbrugere og kulturbidrager. Hvad er det for nogle historier, vi støder på om landet og byen? råder rundt i jeres egne erindringer om musik, litteratur? Altså her i Danmark, men jeg synes jo næsten, at alt musik for mig har jo en anden...

altså kommer ud af en eller anden lokal identitet på en eller anden måde. Altså, jeg er kæmpe med alt det coin-fan, ikke? Altså, som man bare bygger det hele op om lange skov, ikke? Altså, du ved ikke, det er bare hele universet nærmest. Det er ikke en enkelt svømmald, man kan tage hen og besøge nærmest, ikke? Eller endnu ældre at vokse op med TV2, hvor det er nogle indtryk, jeg har fået ind fra steder, hvor jeg ikke var.

Og som jeg ikke havde mulighed for at tage hen til, da jeg var yngre. Og så hørte jeg det der. Så det er meget det måde, jeg har lært om vores land på. Det er gennem musik. Kan man mærke på din musiksine, hvor du kommer fra? Nej, og jeg tror faktisk, at det har vi nok til gode, at høre fynboer sådan rigtig udtrykke sig. Jeg ved ikke rigtigt. Altså, vi er jo nogle stykker, Søren Hus og mig, og der er også en del af Folkeklubben.

der er derfra, men jeg tror sgu ikke, man kan høre det på os. Der er fyn på en eller anden måde. Har du nogle store kærlighedserklanger til Odense? Kom så, Odense. Kom så, Odense. Altså, nigeren har jo bygget det helt op af Moldborg nærmest. Jamen præcis, og der har gjort det så flot. Altså, og Rikke Thomsen, og hvad har vi? Altså, jeg tror, siden Lasse og Mathilde, tror jeg ikke, at der er nogen, der sådan har kunnet...

Godt, du ikke nævner Carl Nielsen. Der har jo været nogen tid. Hvad med dig, Christian? Hvordan præger det din måde at udtrykke dig kunstnerisk på, at du har så mange hjem i virkeligheden? Det præger mig jo sådan, at jeg lynhurtigt kan mærke, når noget ikke er ægte, som jeg sagde før.

Både i mig selv, når jeg skriver noget, så kan jeg lynhurtigt mærke, om jeg forsøger at tækkes et dansk publikum. Forfattere er altid udsat for det, der hedder den danske vinkel. Det vil sige, hvis du skriver en roman eller noget som helst...

så må det ikke foregå for meget i udlandet, siger altså ofte forlagene, for der skal have den danske vinkel. Og det har jeg altid kæmpet lidt imod, så kunne det ikke handle om en kvinde, der rejser ud i udlandet, og så har jeg lavet nogle af den slags bøger, og har mærket det ikke som en begrænsning, men som et...

benspænd, at man mange gange kræver, at der skal være, for man kan relatere til det, så skal det have en eller anden dansk vinkel. Og det er blevet mindre. Jeg kan virkelig mærke, at der er meget mere folk læser meget mere på engelsk herhjemme nu. Så den måde forlag har acceptet...

en blanding af kultur på, det er meget, meget nyt, altså de sidste par år. Men jeg tænker også på, nu har du siddet og arbejdet længe med den bog, du senest har udgivet mine tre forældre, og der har du jo også været igennem En masse årtier set i skuespilleres perspektiv. Men det er også nemmere, fordi så husker jeg min barndom i 70'erne, og min ungdom i 80'erne, og så min amerikanske liv derefter, og franske liv.

liv osv., så der husker jeg ting fra fortiden. Jeg taler også, som om jeg er en mand fra 1952, så jeg har et gammeldags sprog, jamen der har jeg! Jeg har et gammeldags krigsdansk, og det er jeg fuldstændig bevidst om, og det gør jeg blandt andet, når jeg selv indtaler bogen, så jeg gør det. endnu mere gammeldags, så ældre mennesker kan forstå, hvad jeg siger. For jeg har jo selv enten undersekster på, når jeg ser danske film, fordi jeg simpelthen ikke kan høre, hvad folk siger.

Altså, jeg kan høre lyden, men jeg kan ikke forstå, hvad de siger. Sådan noget mumledansk. Og det ved jeg godt, at jeg er totalt antikveret. Men så tænker jeg, når jeg sidder og skriver en bog om mig selv, så skal jeg holde det, jeg kalder et nul sprog. Så skal jeg skrive på en måde, så...

De fleste kan være med i at forstå, hvad det er, jeg mener, så jeg ikke pynder det til i jargon eller bruger engelske lånord, hvilket jeg ikke kan fordrage. Nu nævnte du før, Signe, at når man kommer til Sønderjylland, så vil sønderjyderne gerne... høre noget, der relaterer til deres egen egen. I kan lige høre en lille smule fra Sønderjyske Frejle Petersens film Onkel, som er filmet og foregår i instruktørens egen hjemstavn.

Der har også været Erling Jebsen, forfatteren, som har skrevet fra den del og mange andre. Og han og Frejle Pedersen bor udelukkende lokale som skuespillere. Har du aldrig lyst til at høre et andet af ham? Altså, som i København eller sådan noget? Ja, eller et andet sted. Det er på resten din færds første over dog. Jeg har bare stillet plås. kigger lidt ud over filmlandskabet i de senere år, så ser det faktisk ud til, at der er

er kommet flere og flere af den slags. Christian Bengtsons film, Chrysanthemum, der foregår i Tissted, Hella Djufs, Meter i sekundet, som udspiller sig i Vestjylland, Lisa Jespersens, Hvor kraverne vender. Men... Der er vel forskel på, om man fortæller om et sted, eller om man fortæller fra et sted. Hvis I forstår, hvad jeg mener. Helt sikkert. Kæmpe forskel. Det ene er mest loyalt. At fortælle fra et sted virker mere ægte.

Og der er jo ordet igen, at man fortæller om et sted. Det betyder for mig, at man kommer udefra. Fortæller man fra et sted, så har man en eller anden form for naturlig autoritet. Måske kender man nogen i byen, måske man er vokset op der eller noget. Men man kender det. Jeg synes også tit, når det er om et sted, så synes jeg også tit, at det bliver meget karikeret, altså i forhold til, hvad var det, den hed?

Nu ved jeg godt, at der frygtelig lykkelig var også meget sådan. Den skulle også være sjov, men det var super købt. Som er Arling Jebsen. Ja, hvor når man så har rejst dernede og mærket... hvordan der er der, så bliver det sådan lidt, altså hvis der sidder nogen i København og skal se på den egen med de briller, så bliver det jo ikke det rigtige billede, men altså det er jo så heller ikke det, man har søgt der. Jeg vil sige, det kan nogle gange blive overspillet.

at få karikeret. Helt sikkert. Ja. Ja, der er bare en stor værdi i at lave det fra et sted. Altså, det må man bare sige. Der er bare en større vægt i det. Også komik. Ja, ja, 100 procent. Altså, vi har jo nogle af landets mest populære komikere har jo også en by som identitet, ikke? Nu nævner jeg Flæng, Falster, Næstved, Albertslund, du ved, ikke? Og det er jo også fordi, at det giver dem en autoritet i forhold til det univers, de kommer ud af også.

selvom de ikke bor der længere, men det er så stor en del af deres identitet. Du ved, når du ser Jonas Mogensen optræder, så bliver der også lige skruet 78% op for den norske dialekt, du ved ikke. Og det virker. Ja, og det virker sygt godt, ikke? Så det er ligesom, at man vælger det der greb, det giver en meget stærk identitet. Nu nævnte jeg i begyndelsen, Signe Svendsen, at du har rejst med Niels Havsgaard gennem flere år og mange turnerer.

Han er jo på en eller anden måde, synes jeg, sådan en, der kan optræde med sit nordjyske, uanset hvor i Danmark han er henne. uden problemer. Eller hvordan har du oplevet det? Niels er jo virtuos, når det handler om at forstå publikum og læse dem. Nu taler han så heller ikke vel en bogmål længere fra scenen, hvilket nok har hjulpet. Der sidder kun Christian Mørk, der kan forstå det. I hvert fald, hvis det er i København. Og så vendebroerne.

Ja, så det her lagde han jo fra sig for mange år siden, og længe før jeg begyndte at arbejde sammen med ham. Men Niels er nemlig rigtig, rigtig god til at læse, hvor han er. Og ikke nødvendigvis kun egen, men også hvad er det for et sted, hvad er det for et kulturhus, hvad er det folk har mødt på vejen ind i salen. Altså han sætter sig meget ind i de ting, og derfor tror jeg, at han har adgang til sådan et stort publikum.

Det er lidt sjovt faktisk, for det, du lige nævner, det er faktisk en detalje, det vi snakker om. Hvordan er folk forskellige steder? De er forskellige forskellige. Så kom jeg hen, I er alder også en faktor. Stedet, altså nu bliver det meget lokalt, altså hvilken by, Bygning vi er i. Fuldstændig. Er en kæmpe faktor. Ja, det er det. Om du optræder i Musikhuset Esbjerg eller på Tobakken.

To forskellige slags publikum, der kommer. Så lokalt kan det blive. Ja, og så handler det også meget om, du kan jo også godt komme ind i byer, som for eksempel formår at have en kæmpestor synergi imellem vækstlag, større kulturhuse, musikskoler, biblioteker, hvis alt det der fungerer i en stor bevægelse, og kommunen støtter op omkring stederne på de rigtige måder, altså løfter drift ud af musikforeninger.

for eksempel, eller et eller andet, så får du altså noget, som virkelig vibrerer, og noget, der virkelig virker, og det kan du mærke på billetsal og på publikum på alt.

Jeg har givet jer lektier for på forhånd. Jeg har bedt jer om at pege på et værk, der har gjort jer klogere på noget Danmark, som I måske ikke havde fået øje på før. En bog, en sang, en sketch, eller hvad det nu kan være. Christian? Vi tager simpelthen til Sønderjylland med dig. Det gør vi. Køsinde med vinde, tager jeg se jo en gang. Er du tombe, det er køen, de syne i land, vi alle først får.

Når I tøs, I vil angst, men det helt kører forbi, når I skal ned af økgræns Vi seger mig, når vi kommer, mig når vi gi' Og hvis du ikke har hørt før, har du et hit Fra tyne til blansk, nober til gråsten, vi sejer mig, når vi kommer, mig når vi gik. Ja, der vil jo ikke tyde over, hvor vi er henne. Der bliver nævnt alle navnene her. Rikke Thomsen, som har gjort det til sin helt egen stil, Christian, at synge på...

på det mål, den kommer fra. Det, der rammer mig, for eksempel, som altså udeboende danskere, jeg bodde væk i, puha, det er snart 40 år, ikke? Altså, det er jo, når jeg igen mærker, og jeg siger det for, 20. gang herinde, at det er noget, der er ægte, at man så siger, så tager hun den store amerikanske sangskriver-tradition, for eksempel Sean Colvin og også Bruce Springsteen.

Du hører det i fraseringen, men hun gør det på sønderjysk, hun taler sprog, hun taler på sin egen dialekt, som netop ligesom med mig, at jeg kan skrive mere internationalt, så tror jeg, at det også bliver vendt om i Danmark, at man kan sige, det kan du godt nu, altså meget mere end før.

Jeg tror, du kan sige, at Signe kan svare bedre på, om man kunne gøre det for 20 år siden, at lave noget, som var så dialektificeret. Det ved jeg ikke, om man kunne. Men at det rammer mere, og det rammer mig, fordi... Jeg er ikke en af de udenlandsdanskere, der sidder med tårer i øjnene mod tager en 14-dær gammel BT ved Sundhjempolen, men altså, jeg kan mærke noget dansk. Dejligt billede. Men jeg kan mærke noget i det, som er ægte.

Og det rammer mig meget dybt, at hun gør det, og det er jo ikke den eneste, der synes. Overhovedet ikke. Hun er blevet meget populær, og hendes musik, titlen på den her for eksempel, er også blevet til et teaterstykke. Moin, når vi kommer. Moin, når vi giver jer. Jeg kan ikke gå til Sønderjøs. Det er jeg sandelig heller ikke. Signe Svendsen, vi skal have fat i forfatteren Dorte Nors med dig. Ja. Fortæl. Jamen, Dorte Nors har skrevet en bog, der hedder En linje i verden.

som i første omgang udkom med billeder af Henrik Sachsgren, men nu for nylig er udkommet kun i skrift. Og det er en bog, der simpelthen beskriver vores vestkyst. Kære I hvert fald lov for mig at gøre det levende, det der med det høje lys og kystfolk og bagland og pragmatisk byggeri og vind og salt på vinduer. Og hvad har vi? Og så gør det så lidt.

Så jeg på en eller anden måde både kan smage og forstå, hvad det vil sige at være vestjyd. Og der ligger så mange fortællinger i det, og det er så smukt beskrevet. Så den bog har jeg faktisk læst to gange og lært rigtig meget af. Så hvis man... gerne vil vide mere om vestkysten. Så er det den. Ja. Ja, det kan man sige, men også om eksistens ude på kanten, og noget, som måske føles meget fjernt, men som faktisk ikke er det. Det er bare en lille smule anderledes.

Michael Sødt, du skal også have lidt musik med på vejen. Michael Sødt, hvorfor skal vi have fat i TV2, når du bliver bedt om at pege på noget, der siger noget om Danmark? Det er bare sådan mit første umiddelbare minde, som du ved, sådan noget 12.

13, 14 år. Altså, det skal lige sige, at TV2 var ikke min musik, det var min forældres musik. Og jeg brød mig egentlig ikke specielt meget om det, da jeg var teenager, men det var stadig første gang, jeg sådan hørte nogen i en eller anden popkulturel reference snakke om andre steder. Du ved, jeg vokser op på Vesela.

Det var det eneste, der var min verden, så det var første gang, jeg fik en anden verden ind. Og som jeg også sagde tidligere, det er sådan, jeg har lært om alle steder i vores land, det er gennem musik. Altså som første entry point til at høre om renterstationen. Første gang jeg hører om Rennestation, det er den sang der.

Ellers vidste du ikke, at der var noget, der havde regnet os? Jeg havde ikke skænket den tanke. Jeg gik til håndbold, jeg lavede... Altså du ved, sådan noget der, ikke? Det er jo ens verden. Den er jo bare så lille, når man er teenager. Den er så lille, og så skal den åbnes op på en eller anden måde. Og det er musik bare vanvittig.

godt til, ikke? Og jeg er jo også sådan lidt underligt, så jeg vokser op på Sjælland, så jeg flyttede som 19-årig til København. Jeg begyndte at optræde. Første gang, jeg begyndte at bevæge mig sådan organiseret rundt i landet, det er i forbindelse med at optræde. Så det er sådan, jeg har lært alle landsbyer at kende, det er først ind på Crazy Daisy, og så senere ud og kigge på naturen. Musik er bare vanvittigt godt til at beskrive de her billeder, hvis man hører...

Parka for eksempel nu har også nogle vidunderlige sange om natur og sådan noget. Så det findes i alle generationer der, tror jeg. Vi er så gode til at beskrive vores land. Tak for rigtig gode anbefalinger.

Sidste opgave hedder Spørg Parnasset. Nu skal I høre. Kære Parnasset, jeg har en ven, der stjæler. En flaske vin, en pølse, parmesan, den dyreste pesto. Hun hævder selv, at det er politiske årsager, altså fordi hun er venstreorienteret. Hun stjæler fra de rige og giver til de fattige, siger hun. Men når jeg spiser hos hende eller får stukket en flaske fin vin i hænderne som en venstre...

værtsgave, så tænker jeg altid på, om det måtte 20 koster. Og nogle gange, når hun måske har købt ind til en fælles middag, så sender hun en pengeanmodning på MobilePay. Og så kan jeg ikke lade være at tænke på, om hun forsøger at tjene penge på sine tyverier. Jeg er ikke meget for at moralisere. Det synes jeg ikke er en vens opgave. Men hvad skal jeg så gøre? K.H. Anna. Altså et stort element der er jo, altså er hun fattig?

synes jeg. Det har jeg brug for. Ja, det melder historien jo ikke rigtig noget om. Fordi når du giver til de fattige, giver du den til nogle andre, eller giver du den til sig selv, fordi hun ikke har nogen penge? Det ligger jo i det der grænseland mellem ens egen moral og ens egen indtjening. Ingen af os ved jo dybest set, at vedkommende er rigtig let formående. Men hvad nu, hvis det var din ven? Hvis det var min ven, så ville jeg spørge vedkommende, hey, kan jeg hjælpe dig?

Står det rigtigt skidt til? Hvordan står det skidt til? Går jeg over dine grænser, må jeg spørge dig? Men du vil sige noget om det. For det første ville jeg sige noget om det, men jeg ville ikke sidde og putte med det og sige, at det har også noget forfærdeligt, og det er deres egen sag. Nej, hvis det var en god ven, så ville jeg spørge. Det handler ikke om etik og moral, det handler bare om, er det et politisk greb, du laver?

Altså, er det revolution i brugsen, eller hvad? Så må jeg høre, hvad det er. Altså, jeg køber bare ikke rigtig den der med politiske årsager til at stjæle. Altså, det ved jeg ikke. Altså, jeg synes, det... Prøv mig på, hvad der er for noget stigt. Ja, det kan jeg sige. Man kan godt være politisk som forbruger jo, man gælder at være med. Der var et par tidspunkt, hvor vi ikke købte Arla alle sammen og sådan noget. Men ja, altså...

Det kan jo også godt være, at det bare er fordi, at det er svært at behovsudsætte. Altså, at man har virkelig lyst til den parmesan, men man synes, den er for dyr. Men hvad gør man som ventin? Jamen, det er også det. Jeg tænker også bare, at hun skriver jo ind, fordi hun faktisk synes, det er problematisk. Og jeg synes også som ven, at man skal være ærlig og nænsom i sin ærlighed. Og sige, hey, jeg elsker dig som ven, jeg holder virkelig meget af dig, men jeg kan ikke respektere den del.

Det har jeg faktisk rigtig svært ved. Jeg synes ikke, det er i orden. Netop som Christian siger, kan jeg hjælpe dig på nogen måde. Men jeg synes, man bliver nødt til at...

bekende kulør som ven, og sige, det der ej, vil du hvad? Det er storhåndssvagt. Man må jo antage, at hun ved det, fordi de har haft snakket om det. Der synes jeg godt, at man kan filtrere ind, hvad man selv synes, og så er jeg med på, at så ligger vores individuelle grænser, kan måske lægge nogle lidt forskellige steder omkring.

i forhold til omstændighederne. Ja, men jeg kan godt sige noget. Men ville vi ikke alle sammen, alle os tre eller alle fire, der sidder her i studiet, ville vi ikke alle sammen bare ved en lille tryktest, en lille venlig tryktest, ret hurtigt kunne udlede, hvad der var hvad her? Altså hvor meget der var egentlig behov, og hvor meget der egentlig var, at man læner sig op af en dårlig undskyldning. Det ville vi finde ud af. Hvor meget er egentlig nød, og hvor meget er bare...

Brøvl. Det kan også være spændingen jo. Ja, præcis. Det kan også være en sport. Ja, ja, ja. Helt sikkert. Nå, Anna må i gang med at tale lidt med sine venner. Ja, det kan de godt spørge nok. Ja, det er klart.

Tak for det gode råd, og andre spørgsmål til spørgparnasset kan sendes til mailadressen parnasset-dr.dk. Det kan ikke være nemmere. Tak for det hele. Forfatter Christian Mørk, komiker Michael Schødt og sanger Signe Svendsen. Og som altid lærer jeg jo meget af samværet med jer og andre. For eksempel at være turnerende kunstner giver dig det sorte bælte i at spise.

Ud af en 7-Eleven, var det sådan, det var? Der er mere lokal patriotisme nu end for 15 år siden, men vi er som danskere også mere forbundne, og vi griner af det samme. Siden Lasse og Mathilde. har ingen indkapslet den udenseanske folkesjev, eller den fynske som sådan. Du må i gang, Signe. Ja, og det er Karen Sikker, der bestyrer Parnasset, og andre udgaver kan findes inde i DR Lød.

Som lærling, der skal du bare holde din kæft. P3 har talt med en række lærlinge, der gerne vil sætte kritisk fokus på kulturen i byggebranchen. Vi har i vores research snakket med lærlinge, som er glade for deres lærtid, men også mange, som har haft oplevelser med grænseoverskridende adfærd. Jeg er blevet kaldt idiot. Svens. Fuck, du er grim. Lortelærling. Dum. Kabeludder.

Voksne mennesker, der råber en, det er jo en decideret krænkelse. Jeg kan godt forstå, hvis du som unge ikke rigtig gider ud. Her i K-Live giver vi lige tre minutters plads til en radioavis, og så er vi tilbage.