Ikke mere kransekage, please!

Først tilbringer man syv timer stuet sammen i en stue med venner, man måske er vokset lidt fra. Så skal man ud i regnen og fryses i sit festtøj, mens fulde familiefædre skyder med rom og lys efter en. Så er det ind igennem enten alt for fuld eller lidt for ædru, og så kan man jo overveje, hvor tidligt man kan tillade sig at gå hjem. Men hey, man har jo en par pad på, og det løfter jo stemningen. I dag, der har nytårsfilmen det nye år premiere.

Det er sådan en lækker champagne. Næste år får du skaffet det fjernsyn. Du drikker ikke champagne? Nej, det er bare børnechampagne. Nej, der er ikke nogen, der drikker champagne. Champagne er først kl. 24. Jeg kan ikke smage forskel. Ja, det lyder jo dejligt med et glas champagne, eller jeg mener cremant, men det er ikke udelukkende hyggeligt til det her nytårsselskab. Det er tårkrummende, det er sørgeligt, og det er også ubehageligt.

Filmen her tager livtag med vaner og venskaber med nytåret som kondensator. Og i dagens program, der ser vi nærmere på nytåret og undersøger, hvorfor det næsten altid er så nederen. Vi skal også forbi New Yorks nye kulturtonge borgmesterpar. verdensbyggerne Vigge Rasmussen og begæret efter den homoseksuelle mand. Det her er K-Live med mig som vært. Jeg hedder Kasper Dyholm.

Paprika Sten, Jacob Weiss, velkommen. Tak. Tak for det. Henholdsvist instruktør og manuskriptforfatter til filmen Det nye år, som har premiere i dag. Hvorfor er nytår næsten altid så nederen? Det er det jo ikke for alle mennesker, Kasper. Er det det for dig? Jeg tror, jeg har et rimelig neutralt forhold til nytår. Det er ikke noget, der betyder så meget for mig.

Mere. Måske da jeg var yngre, der ledte man efter den gode fest, indtil man tog ud, og man aldrig fandt den. Og så vil jeg sige, min alder, også fordi jeg er alene, så kan det godt være lidt ensomt, fordi nogle gange glemmer folk, at jeg er jo alene. Og så glemmer de også at invitere mig.

Så jeg kan godt sidde lidt alene. Så skal jeg selv ringe til folk og sige, laver I noget nytårsaften? Det er lidt den hårde del af det, men altså, så har jeg lavet noget selv også. Men jeg synes, nytår er sådan en underlig... Altså, der er to ting på nytår. Der er talen, og der er skolningen kl. 12. Men hvad er det ellers? Så er der noget med en 90-års fødselsdag. Ja, men så vil jeg bare sige, men til gengæld.

Min elskede manuskriptforfatter, Jacob Weiss, han har et helt andet forhold til nytår. Jacob, hvad er dit helt andet forhold til nytår? Der er jo ikke nederen over nytår. Jeg synes, den præmis er hård. Ja, hvordan det? Jamen, det er jo et, altså nytåret er jo en, hvad hedder det, en stor aften, tænker jeg, eller oplever jeg, og nytåret er en betydningsfuld aften i hvert fald for mig, og har været det i mange år. Den har også været ligegyldig, og den har også været...

super nederen og desillusionerende specielt, da jeg fandt ud af, at det ikke var en kæmpe fest hver gang, der, da jeg var 20, 21, 22 år. Så fik jeg mine børn, som... krævede raketter og magi, og lige pludselig, så kunne jeg træde ind i netop raketterne og magien igen, og så gik det op for mig, at det var en kæmpe overgangsrede, som vi får lov. Hvad betyder det ord? Jamen, det betyder paprika. At det er et øjeblik i vores liv, hvor vi kan gå fra at være dem, vi var, til at være dem, vi vil være.

Og den aften har, hvad skal vi sige, eller kalenderen har et øjeblik, som tillader, at vi tager det greb på vores egen tænkning og på vores eget liv. Og det synes jeg egentlig er skidesundt. at vi en gang om året lige kan ryste posen og tage nytår for pålydende. En sjov ting, hvis jeg må sige noget i vores writing room, der var...

At jeg på et tidspunkt sådan, du ved, det er jo en lang proces at skrive og udvikle en film og sådan noget. Men der var sådan en tidspunkt, hvor jeg kan huske, at jeg sagde til ham i afmagten, altså prøv lige at høre den her film. Der er jo ikke nogen mennesker, der holder den samme nytårsaften hvert år med alle sine venner igennem de sidste 20 år, som filmen jo handler om. Og så bliver det helt stille, og så sagde Jacob.

Øh, det gør jeg. Målæs, men det er bare, der har været en meget sjov sådan... mellem os, altså sådan en, hvad kan man sige, hvad hedder det, en friktion, altså af hvad nytår er, hvilket jeg også tror gør, at filmen, den svarer lidt dualistisk på dit spørgsmål. Men jeg tænker i det her, når du taler om, at nytåret også er sådan et skift, hvor man kan tage livet op til revision. Der er også en scene i filmen, hvor de skal sidde og fortælle, hvad deres nytårsfortsætter er.

hvad det er en eller anden ting, de har en ny viden, de har tilegnet sig om sig selv i løbet af det her. Det er jo en stor spørgsmål. grundlæggende menneskelige spørgsmål. Det er jo også hårdt at lægge det over på én aften. Altså, så risikerer man jo også, at det bliver en skuffende oplevelse. Jamen, altså, de der nytårsforsæg, nej.

Nej, de der nydårsforsætter er en gave fra Gud. De der nydårsforsætter bliver jo aldrig holdt. Nej, men ellers så bliver de devalueret, fordi så fyrer vi dem jo af flere gange i løbet af året, og så kan vi jo svække de nydårsforsætter. hverdagsforsæt, som vi prøver at efterleve, hvor et nytårsforsæt, jeg synes, det har noget mere monumentalt og forpligtende i sig. Og det, hvad hedder det, det vælger jeg at tro på.

Paprik, er du ikke helt enig i? Nej, og det er lidt det, de hænger ligesom ved hvid i januar og sådan noget. Ja, altså det her med, at man ikke drikker i januar. Men det er det gode ved det her. Det er jo, at jeg er lidt ligesom... datteren i filmen, der siger, det kan også bare være på onsdag.

Men selvfølgelig ved jeg godt, at der også er en masse andet indbygget i det, og jeg bliver også rørt, når jeg ser dronningen tale, eller nu kongen, og jeg bliver også rørt, når klokken slår 12, og man synger, vær velkommen. Det gør jeg faktisk, men alt der ind imellem... Det kan jeg ikke rigtig finde ud af at forholde mig til.

Jeg må hellere lige give et resumé af filmen, fordi det er nok de færreste nytter, der har set den i og med den udkom i dag. Ja, nu skal jeg fortælle jer. I filmen Det nye år, der følger vi et nytårsselskab med vennerne Jens, Charlotte, Chris, Nomi og så Nomis nye kæreste. find. Der er også nogle børn og noget påhæng, som kommer lidt for sent. Men hvorom alting er, så er det same procedure as last year. Eller...

Ej, tak. Godt taget med trot. Eller ikke helt same procedure as last year. Der er nemlig en gæst, som mangler sådan for alvor. Martin, som var gift med Nomi, og som for et par år siden mistede livet på tragisk vis efter en våd nytårsart. At Nomi nu har fået en ny kæreste, det sætter gang i undertrygte følelser og dynamikker, som ellers har levet i det sjulte. Hvad er det, man får givet, når man vælger nytåret som...

Den scene, det tidspunkt, hvor ens film skal udspille sig. Det synes jeg er en stor gave i nytårsaften, fordi det er ligesom... Den store fødsel og død. Altså, noget skal dø, noget skal fødes. Det er en platform, hvor byen er smuk, og mørket er det nat. Hele natten. Hele nytårsaften er nat eller aften. Så alt er smukt. Der er noget fælles i, at alle kigger på det samme rådhusur. Der er fyrgeriet, der er smukt. Og så det der dramatoriske i, at det ligesom...

Det er en aften, hvor der er noget, der skal dø, og noget andet skal fødes. Det tror jeg, i min optik, er en super god platform. Men det er jo også en aften, som... Tillader magien, ikke? I højere grad end alt muligt andet, ikke? Altså, historisk set er det jo en aften, som skabte adgang til det hinsides, ikke? Altså...

Historisk set er det jo der, hvor spøgelserne bliver påkaldt igen. Rødt, er det det? Ja, det er det. Det har jeg også fortalt af Paprika i de tidligeste dage. Det kan godt, I kan efterevaluere lidt her for åbent mikrofon. Og det er jo så også noget, vi... en eller anden behersket grad tillader i den her film, altså der opstår en magi uden at afsløre for meget, som vi oplever faktisk kommer meget skønt bag på folk. Så...

Det bliver lidt magisk. Ja, det gør det sgu. Har du set den? Jeg synes, det magiske ligger i, at i ungdommen er... Er der magi? Findes der magi? Ja, der er nogle forskellige generationer, der er til stede i den her film. Men det her, det er den tredje film, vi laver sammen. Det er måske særligt oplagt at sammenligne den med det nye år med jeres fælles julefilm, den tid på året. Men hvad er forskellen i forhold til det her med at lave en...

en film, der har julen som omdrejningspunkt, og så lave en film, der har nytåret som omdrejningspunkt? Den store forskel for mig er, at juleaften, der samles familien fra nær og fjern. Nytårsaften, der er det vennerne. Det er to forskellige fællesskaber. Juleaften er...

befængt med forventninger fra høj til lav. Alle har samme forventninger. Alle har forskellige ønsker til, hvordan den skal se ud. Nogen vil have risengrøde, nogen vil have risalermang, nogen vil pakke gaver. Du ved, alt det der. Der er altså mange forskellige... begær i juleaften, hvor nyttesaften er mere clean cut. Det er en middag. Så kan det godt være, at vi diskuterer, om vi skal have pebersauce eller sende sovs til Torsken. Den er ikke så til gengæld af det der venskab.

der kan være en nytårsaften interessant, fordi det er et venskab, man selv har valgt, eller et fællesskab, man selv har valgt. Jeg synes også, der er en grundenergi til forskel på de to aftener, altså, hvor at juleaften har, hvad skal vi sige, det trygge, konservative samlende i sig. Nytårsaften er vildere og sjov. Anarki. Ja, anarki og mere eksplosiv faktisk. Hvis man skal tage raketterne fra påledende. Det kan eksplodere. Jeg ved sgu ikke, hvor mange nytårsaftene jeg ikke er.

havnet et helt andet sted, end der, hvor det hele startede, mens juleaften, den starter og slutter som regel samme sted. Det kan den også eksplodere, synes jeg. Det kan den godt, men det ligger i mindre grad i, hvad skal vi sige, aftens dramaturgi.

Så der er en energi til forskellen? Jakob, du kommer fra en teaterbagrum, hvor man har vundet flere røgmortpriser for din dramatik. Både julefilmen og nytårsfilmen, det er jo sådan en form for kammerspil. For eksempel nytårsfilmen foregår hovedsageligt i hvert fald i den her lejlighed, så den kommer lidt udenfor. Men hvilke muligheder giver det at arbejde med det her som kammerspil?

Jamen altså, det er jo et karakterstudie, og det er det, vi elsker, Paprika og jeg, at blive i. Og særligt denne her film, fordi ensemble er så lille. Der er fem bærende karakterer, og det er dem, vi bliver med og får lov at blive ved med at studere. Karaktererne er jo i centrum for den her fortælling også, lige så der er en julefortælling. Og det, at vi bevarer dem i et rum, det gør, at vi kan bevare studiet.

Altså at blive på det, i stedet for hele tiden at kigge efter ydre omstændigheder, og så falder der et fly ned, og så begynder der at sne, og sådan nogle ting. Altså her, vi bliver i rummet simpelthen. Jeg kan godt lide den luksus, der er at se på mange skuespillere på en gang. Jeg kan godt lide en examplefilm. Jeg kan godt lide at se på så mange gode skuespillerepræstationer som muligt.

På en gang, synes jeg er underligt. Men det lader også til, at de, altså uden de er nødvendigvis så karikerede, har arbejdet med nogle arketyper, som man måske kan kende fra sine egne vennegrupper. Der er den udglatne, og så er der... Traditionalisten, kan man måske kalde rollen i Jens. Jeg vil ikke prøve at fortælle, hvad det er for nogle dynamikker i en vennegruppe, som I har arbejdet med. Jo, altså jeg vil lige sige, da filmen startede, eller da filmprocessen startede, var der...

12 karakterer i den her film, som så stille og roligt bebarberer ned til det vigtigste, så jeg tror... Jeg tror, i forhold til, hvordan jeg ser på det, så er der nødt til at være modsætninger. De kan jo ikke være ens. Jeg glemte spørgsmålet. Undskyld, jeg har været i byen i går, og de ved ikke, hvad jeg har i går. Det er jo faktisk også et svært spørgsmål.

Hvad er det for nogle venskabsdynamikker, at jeg undersøgte den anden film med arketyperne? Jeg tænker meget på det der med dem, vi var, og dem, vi er blevet. Jeg tænker meget på det der med den forskel, det ender med at have i sådan en vennegruppe. Nogen er rige, nogen er stadigvæk på en lavindkomst, eller nogen har fået børn, nogen har aldrig fået børn, og så videre og så videre. Der kan være en masse.

forskellige ting, der gør, men når vi ligesom mødes igen, så bliver vi dem, vi var dengang. Og der er altid en, der er til sjov og ballade, der er altid en, der er stille og rolig, der er en, der er den fornuftige, der er en, der ikke rigtig tænker over til os. De er der jo bare.

Og alle de karakterer har vi jo sådan set selv. Alle sammen. Alle karaktererne har vi. Og vi er nogle forskellige mennesker, nogle forskellige karakterer i forhold til, hvem der står foran os. Tror jeg. Tror jeg. Der er også en bikarakter, som jeg lagde mærke til. I virkeligheden er det både i julefilmen og i nytårsfilmen, nemlig mad. Der er rødkålen, som er meget dramatisk i julefilmen, og så er der både kransekagen i nytårsfilmen, og der er også...

også i nytårstorsken. Så hvad er det mad som virkemiddel, eller som pikarakter har kunnet her? Altså, i... I nytårsfilmen, der er torsken jo hele vejen ind til en samfundssituation og en verdenssituation. Ja, fordi den er troet, at torsken bliver gentaget mange gange. Og vi var enige om, at det skulle ikke være den store monumentale... globale kommentarer, vi lavede, men vi ville gerne gøre opmærksom på en tid, vi lever i. Og der er Torsken en god lille hjælper fra vandet af.

Altså en uddøende fiskerase, som bliver smækket på nytårsbordet hver det evige eneste år. Altså der er både en fornægtelse eller en benægtelse i det. men også en alvor og en tradition, der bliver holdt i hævd osv. Og så er der en snak om, at verden er ved at falde fra hinanden midt i det her. Og så er der krænsekren. Og så er der krænsekren. Og den er jo bare sjov til at...

Altså den der med, har du husket grænsekaber? Jeg synes faktisk, jeg har været i nogle nytårsselskaber, hvor der har været flere grænsekaber, folk har misforstået, men det er bare en sjov måde, den der måde, man... Man tænker sig ens. Hvad er der? Hvad kan man komme med? Hvad kan man lave? Det er det med den grænsekage. Så alle kan komme med en grænsekage. Og så ligger der...

Af en eller anden mærkelig grund, så ligger der altid en ambition i grænsekagen. Det er ligesom den store outro på aftenen, der hvor ingen folk kan spise noget alligevel. Står den bare der og er totalt overflodet?

Sure bobler, så begge ting ikke smager særlig godt. Ja, lige præcis. Og så ind ad døren, så kommer der... Ja, det er så ikke den store afsløring. Nej, det må du ikke sige. Ja, det er så den store afsløring, kan jeg forstå. Ja, det skal du ikke sige. Ind ad døren kommer der... Så kommer der en masse luft fra opgangen. Så må man sige filmen for at høre, hvad der kommer ude fra gangen. Et sidste spørgsmål. Efter I havde set jeres film,

så tænkte jeg, at jeg aldrig kommer til at kunne holde nytår på samme måde igen, fordi jeg kommer til at beskue mig selv udefra på en anden måde. Perfekt. Ja, men det var egentlig en lidt nedslående oplevelse for mig. Men nu når du taler nytår op... Jakob Weiss, som det her store rit, hvor man kan tage alt op til overvejelse, alt kan ændre sig. Så har jeg fået troen på nytår lidt tilbage selv. Men har arbejdet med filmen egentlig betydet noget for jeres forhold til nytår? Har det ændret noget?

Ja, ligesom julefilmen gjorde. Den skærper et engagement for mit vedkommende. Jeg får lyst til at kaste mig ind i det. Men jeg er også den der observance, der hedder, at vi skal have nogle flere ritualer. Fordi ritualer er... er med til at holde os trygge i en verden, der er lave. Så lad os gå alene på det nytår. Det kan noget. Lad os gå alene på den juleaften og hvad vi ellers har i løbet af året. Rind smuk.

Ja, det er en flot slutreplik. Tusind tak, Jacob Weiss, man er skriftforfatter på det nye år, og til dig, Paprika Sten, en struktør på selv samme film, som altså har premiere i dag. Tak.

Han startede sin kampagne som en relativt ukendt delstatspolitiker, men i nat vandt den 34-årige demokrat Soren Mamdani, borgmesterposten i New York. Jeg vil høre denne personen som du har været ved at høre. Han har været en fremd, og han er... The sun may have set over our city this evening, but as Eugene Debs once said, Soren Mamdani vandt med sin personlige udstråling, sine populære kampagnevideoer og et økonomisk populistisk budskab i en by præget af høje liveomkostninger.

Blandt Modernis valgløfter, der er gratis offentlig transport, gratis pasning af børn i alderen 6 uger til 5 år og offentligt drevne supermarkeder. Men hvem er han, ham her, Soren Mamdani, der ved årsskiftet kan sætte sig i borgmesterstolen New York? Og hvem er hans kone, Rama Duwaji, den 28-årige syrisk-amerikanske illustrator, kameramiker og kunstner? Ja.

Det er det, vi skal se nærmere på nu. Sandra Brovald, velkommen i studiet. Mange tak. Tidligere USA-konspondent, du har boet i New York, og så er du kulturkonspondent her i DR. Soren Mamdani, han bliver den yngste borgmester i New York i over 100 år. Hvem er han? Politisk set, der er han jo demokratisk socialist. Det er altså noget, der er ret så usædvanligt i USA. Han er rundet af Bernie Sanders, også en meget ældre udgave af ham selv, men en demokratisk socialist, som er kommet...

på bane med nogle ret for USA vilde idéer. Det er, som du siger, økonomisk populisme, gratis institutioner til børn, gratis busser. at huslejen for New Yorkerne skal fastholdes. Så han er kommet ind på banen, både med et meget anderledes økonomisk-politisk budskab, men han er jo også kommet ind med hele sin personlighed.

også mildst talt er meget anderledes, end det man har set i et borgmestervalg i New York før. Jamen, og lad os lige dvæle lidt ved det, fordi blandt andet er Mamdani her musikalsk. Han har udgivet rapsange under kunstnernavnet. Cardamon, som indtil videre har en ydmyg lytterskar på 10.000 afspillinger på Spotify. Det stiger her efter valget, men vi kan lige prøve at høre et nummer med Mamdani. Det kommer her.

When you get up there, just hold it tight Change don't happen overnight Meet a spike and rattles bite Tired of being treated like We out of mind and out of sight Zebras never change they stripes He the brand new candidate And we watch it like it's anime They smoking us in taxes Weezy F Hold it baby, here's the vote What good is having the right to sit at a lunch counter if you can't afford a hamburger?

Ja, altså Mamdani, der her folder sig ud som rapper, hvordan kan han bruge den her kunstneriske år som politiker? Vi har først og fremmest set, kan man sige, hans kunstneriske år som en kom til udtryk. I hans sociale medieprofil. Altså han har virkelig været god til at forstå.

popkulturelle tendenser. Han har brugt det til at, kan man sige, gribe fat i øjeblikke eller tendenser, der har været. Altså har han også været, hvad kan man sige, gribet fat i kulturen i New York. Altså han er virkelig i New York. ... ... ... ... ...

skulle have en chopped cheese, altså sådan en helt legendarisk sandwich. Og så gør han det til en viral video, netop ved at sætte manden, der har restauranten i fokus, vise, hvordan han laver med sådan en super godt klippet video af, hvordan han laver sin chopped cheese, og ham, der så ender med.

spise det. Så han har ligesom hele tiden været god til at gribe sociale tendenser og kulturelle tendenser på sine sociale medier. Indledningsvis, der nævnte jeg også Mamdani's kone, Rama Duvachi, som altså er...

Kunstner? Hvem er hun? Hun er født i USA, men er barn af emigranter fra Syrien. Så har hun flyttet til New York, ligesom rigtig mange andre New Yorkere, for at forfølge sine kunstneriske dømme. Hun er illustrator og animator blandt andet. er blevet kendt for at lave sådan en ret politisk kunst. Altså hun blandt andet lavede rigtig mange illustrationer, der har været kritisk over for Israel og pro-Palæstin.

palæstinensisk, og det siger man faktisk i rapporteringen omkring, hvad hun har haft for indflydelse af ham. Hun har nemlig haft sådan en lidt usædvanlig rolle for en første dame. Hvordan det? Jamen fordi hun har stået sådan lidt mere i baggrunden, end man plejer at se med første damer i USA. Hun har ikke ligesom stået i baggrunden og klappet af sin mand og holdt nogle babyer. Altså, i virkeligheden har hun ladt ham køre sit, og så har hun...

gået videre med sit kunstneriske virke i mellemtiden. Men for eksempel har det blevet rapporteret, at hun har påvirket hans holdning og hans måde at gribe hele krigen i gaser an på. Samtidig har hun også faktisk været inde over at godkende, hvordan hans kampagne skal se ud. Det er vildt anderledes. Hvordan ser kampagnen ud? Jamen, det ser helt vildt ud. Altså, i forhold til, hvad man egentlig er vant til ofte i amerikanske kampagner. Det er gult. Det er mætsbløt.

at Mets er et baseballhold i New York. Det ligner nærmest noget, som er på forsiden af de her bodegaer, som er overalt i New York. Altså sådan nogle form for kiosker. Altså det har taget noget af æstetikken derfra, det har taget noget af æstetikken fra Bollywood i øvrigt.

er Mamdarnis mor. Hun er faktisk filmekstruktør, og hun har lavet den her Monsoon Wedding, der var en kæmpe film i 2001. Det er også noget af det, der har, kan man sige, bragt kritik af Mamdarni. Det er det her med, at han lidt er en nepo-baby. Altså en nøv. Baren er nogen møv. Han kommer ikke ligesom fra den her arbejderklasse, som han fortæller, at han vil repræsentere og vil gøre livet bedre for. Hans mor her er instruktør, og hans far er professor på Columbia. Så han kommer altså...

kan man sige, fra en lidt anden baggrund end måske the average middle class Joe i New York. Nu sagde jeg indledningsvis, at Mamdani bliver den yngste borgmester i New York i over 100 år. kone her, Ramaduwaji, hun er endnu yngre. Hun er fra 1997. Hvordan bliver det her unge borgmesterpar set?

De er på en måde blevet noget, som særligt unge New Yorker bliver set som sådan en ideel par. De har mødtes på Hinge, altså den her dating-app, hvilket fik Zuram Omdani til at sige, at der er stadigvæk håb i de her apps. Så har de ligesom deres burlopsbilleder blevet taget på Subway'en i New York, altså hendes... knæhøje modrigtige støvler er gået viralt, fordi hun ligesom både er sådan lidt cool girl, Chloe Sevigny, men også sådan elegant og Audrey Hepburn-agtig, er hun blevet kaldt til.

til denne her. Det er jo sådan noget, man taler rigtig meget om. Det er om man kan lide det eller ej. Første damer, de bliver altid dømt på deres tøj, og man taler meget om deres tøj. til sejrsfesten her for løden. Der kom hun ud og sammen med ham på scenen og fejrede, at han havde vundet. Og der havde hun, kan man tydeligt se, at hun forstod ligesom she got the assignment. Altså hun fremstod i sort.

på sort på sort, men super elegant. Hun vidste godt, at hun skulle indtræde en vis position som første dame i New York, og det var en designer, der var palæstinensisk, så hun havde faktisk en masse palæstinensiske en broderi på det osv. Så hun vidste godt, at hendes tøj ville blive læst politisk, og hun havde tænkt over det.

Donald Trump har kaldt Mamdani her for kommunist, og han har troet med at tage kontrollen over New York, og til med at arrestere og deportere Mamdani, hvis han vandt. Hvad er det, New Yorkerne signalerer ved at vælge Mamdani som borgmester? Først og fremmest er det jo et budskab om, at New Yorkerne er trætte af almindelige middle-of-the-road-demokrater, som ærligt talt har virket som en form for hovedlyse kyllinger, efter at...

Trump vandt anden gang. Han har præsenteret sig selv med det her økonomiske, populistiske budskab, så han har forstået at tale om det, som går rigtig mange New Yorker på, nemlig, hvordan skal de have råd til at leve der? I hans tale i en sejr, I går, der sagde han, at han havde mødt en dame, som sagde, I used to love New York City. Now it's just the place I live. Og det er sådan, mange New Yorker har det. Det har jeg også set fra min egen tid.

har boet der. Altså folk, hvis de får et barn, typisk af kvinder, så er det meget sådan, at de ikke kan arbejde længere, for det er for dyrt at have deres børn i institutionen, og så er det nemmere at... ikke på nemmere, men også bare mere muligt for dem at leve i New York, hvis de selv passer deres børn derhjemme. Så han har ramt en masse New Yorker og skabt en ny koalition og fået nogle demokrater til at sige, at han har givet demokraterne håb, som ikke er set siden Obama.

Sandra Brovald, tusind tak. Selv tak. Tidligere USA-korrespondent og nu kulturkorrespondent her i Danmarks Radio.

David Turner, du kom med i studiet for at præsentere det, vi kalder K-nyt, altså et par kulturnyheder. Det kan du tro. Kasper, ved du, hvilke to dage på året? Jeg glæder mig endnu mere til nytårsaften.

Mortens aften. Åh ja, den er også god. Det er jo snart. Det er for mandag. Ej, det er simpelthen den halvårlige dag, hvor det danske sprog- og litteraturselskab opdaterer den danske ordbog med nye ord. Åh, det er også en skøn dag. Den holder jeg også meget af selv. Og det er simpelthen nu. Vil du have en lille buket?

Der er få ting, jeg hellere vil. Jeg tænkte det nok. Der er jo de engelske import-ord, som beskriver nye fænomener, som vi ikke ligesom nåede at finde dansk ord for. Der er for eksempel deepfake, airfryer og flat white. Men der er også dem, som jeg bedst kan lide. Det er jo de her originale, nye danske ord, lavet på den måde, vi plejer at lave danske ord på, nemlig ved at lave sammensatte navneord. Og her finder vi for eksempel orgasmekløft, skyggeflåde, 7-7-ordning og ægreserve.

Og hvert af de ord, det er jo nærmest en lille novelle i sig selv. Man kan høre, at det siger en del om, hvordan livet har udspillet sig i Danmark de senere år. Jeg synes, at vi har misset en chance ved at kalde en airfryer for en luftrester i stedet for. Ja.

Altså, det ville islændigene vel have gjort. Ja, eller nordmændene. Nordmændene måske også, ja. Ordet ostepop er jo et først blevet optaget nu. Forstår det, hvem der gerne? Er det ikke utroligt, de her, der fandt det, siden vi var børn, eller jeg var barn? Det overrasker mig meget, ja. Vi skal også forbi den danske forlagsverden. Nærmere bestemt et hjørne af forlagsverdenen, som har det svært, nemlig dem, der udgiver børnebøger. Ja.

Hvad er der nyt? Det har jo længe været svært for danske forlæger at lave en sund forretning ud af original litteratur til yngre læsere. Tidligere i år besluttede det store danske forlæger Gudkind at lukke deres B- og U-afdeling og fyre hele afdelingen.

Er det en dårlig nyhed, du kommer med? Nu kommer den gode, fordi hende, der blev flyret, som var lederen af deres BRU-afdeling, Tine Flyvholm, hun genopstår nu, eller hun går selv, kan man sige, og åbnede sit eget børnebogsforlag, som hedder Tallula.

Hvem er hun, hende her, Tine? Hun er en af de store inden for dansk børnelitteratur. Hun har været redaktør på Egmont og Høsters søn og Gyllendal. Og været redaktør for nogle af de store, som Cecilie Eken og Anne-Sophie Hammer og Anne Bjørn og flere andre.

Og nu kan man jo så sige, at det er jo fint nok, så er der personale nyt. Men David, jeg har et lille barn. Hvornår kan jeg købe en bog for det her nye børnebogsbord? Det kan du for februar, siger de. Der er endnu ikke offentliggjort, hvilke navne de har i staden. Min logik er, at jo flere der prøver at udgive original ny dansk børnelitteratur, desto bedre. Så som bogelsker håber jeg, at det kommer til at lykkes. Håbet er lysgrunt. Det er det, det er. Ved du, hvordan verdenskultur aflyder?

Jeg er simpelthen nærmest i tvivl om, hvad du spørger mig om. Det lyder sådan her, hvis du trykker play. Altså med far for at træde et helt folkefærd på overtagerne, så lyder det jo højt og skrækkeligt. Det vil du så mene, det er godt, du ikke arbejder i UNESCO. Altså det, vi hørte her, det var moderne jotling, nemlig fra Ilinka og Alex Florea.

Men selve jodlekunsten, den har jo dybe rødder i Centraleuropa, hvor hyrter blandt andet har brugt jodling til at kommunikere fra bjergetoppe til landsbyer. Og nu vil Schweiz have jodling optaget på listen over verdens immaterielle kulturarv. Okay, altså sammen med trummedans og klinkebådsbygninger. Ja, alt det vigtige.

Verdens fælles reservoirkultur, som ikke nødvendigvis er fysisk, men er vigtigt. Og det viser sig, at jordlekunsten simpelthen har det godt i Schweiz. Der er flere og flere unge, der dyrker det og blander den med jazz og folk blandt andet. Og der er mindst 12.000 Schweizer, som er med i landets 744... og på universitetet i Luzern, der kan man simpelthen blive undervist i det.

David, jeg havde virkelig ikke troet, at du havde taget en nyhed om Jotling med. Det er jeg meget glad for. Det er det, jeg er her for, Kasper. Overrask dig. Og hvis du nu gerne vil vide, hvor længe du skal holde vejr, så kan jeg fortælle, at det er til december, at UNESCO beslutter, om Jotling kommer på den eftertragtede. Nu er du jo journalist og upartisk, men håber du, at Jotling kommer på? I den grad. Tusind tak, David Sønder. Fornøjelse.

Kan gamle mænd overhovedet forstå børn, der vokser op i 2025? Og gider danske børn høre historier og sange, der ikke forholder sig til deres samtid, men i stedet tager dem med til en tidsløs eventyrverden? Det vil vise sig, når en dansk børneklassiker bliver vagt til liv på teaterscenen. Jeg taler om Hannibal og Jerry. Den film, der fik biografpremiere i 1997. Bag filmen der stod...

duoen Vigge Rasmussen, som i mere end 40 år har skabt syrede fantasiverdener på skærmen. I begyndelsen af 1980'erne, der mødte de her to herrer hinanden til en julefrokost i hele Danmarks Radio, og tiden skabte de blandt andet Tony. To Pishow. Ja, god aften og rigtig hjertelig velkommen til Sonny Souffle shockshow. Skal jeg så være i roden? FUG! Film som Russian Pizza Blues, Flyvende Farmore, altså Hannibal og Jerry, der blev kendt for sit musikside med hits som den her.

I næste uge er premiere på teaterversionen af historien om en lille dreng og hans talende hund, og de to herrer, altså Vikke Rasmussen, er selv instruktører på stykket. K-Live's Jesper Dein har været forbi prøverne på Folketeatret. Godt! Er I klar? Kære venner, vi har fået klar scene. Det ved I, hvad betyder. Om få sekunder, så siger Sten og jeg i kor. En, to, tre. Værsgo! Vi har lagt et mulæg, og det er bare fuld skæg. På med dit hovedæg, og du bliver tillid.

Sten er livskraft. Han er humor. Han er energisk. Han har masser af gode ideer. Han er også en gang imellem nogle mindre gode ideer. Og så er han et rigtig rart menneske at være sammen med. Vi har det utrolig sjovt sammen, og det har vi haft de 43 år. Michael Vigge er en meget, meget, meget dygtig mand. Han er en meget, meget dygtig mand, forstå op den måde, at jeg har aldrig mødt et menneske, der kan have så meget inde i hovedet, som Michael han kan.

Hele film, hele teaterstykker, alt muligt. Og derudover, så er han en meget idérig mand også, og så er han en mand, der har meget let til grin. Nu sidder vi så her, 2025, og det virker som lang tid siden, at jeg var en ung mand og sad for en tv-skærm og råbte, skal der være soja-rullen og soja i Sonny Soufflé-show der tilbage i 1984-1986. Hvordan vil I beskrive den ændring, der har været siden dengang, i forhold til jeres humor, den må I show på? Altså, verden ændrer sig. Det gør tingene jo.

Jeg tror bare, vi har en grundholdning, som vi følger, og så har vi et indre kompas på, hvad vi synes er sjov. Det mærkelige ved det, vi laver, er jo, at vi ser jo ikke matematiske udregnere, hvad folk sandsynligvis vil grine af, eller synes er sjov. interessant. Vi har lavet alt, hvad vi har lavet faktisk for at underholde os selv og hinanden, desværre. Sten, er der noget, I ikke kan slippe afsted med i dag? Øh, nej. Og det viser den her forhold til os. Altså...

Vi er rigtig gode til at slippe afsted med alt muligt. Udover at det skal være af det gode, vi er ikke så gode til at slippe afsted med noget, der er ondskabsfuldt. Det har været noget, som har ligget meget, meget dybt i os altid. Det er, at alt, hvad vi har lavet, det skal være for det gode. Dags. Jeg hedder, at jeg...

Nu tror I måske, det her er historien om onkel morfar. Og det er det selvfølgelig også. Men det er først og fremmest historien om Hannibal og mig. Men jeg kommer nu først ind i billedet lidt senere. Så bare husk, at det er mig, der er Jerry. Og det hele begynder her på Æggebakken, hvor Hannibal bor med sin familie i nummer 13. Det hedder forresten Dydriksen. Og her er så Hannibal.

Skal vi fortsætte? Nej, det er fint, vi stopper her. Det er fint, fint, fint. Hvis du, Sten, skulle tage tilbage til den og møde den der 34-årige Sten Rasmussen, med alt det, du ved i dag, Hvad vil du så sige til ham? Jeg vil give mig selv det råd, at lad os se, hvor højt loftet er. Sådan som vi har gjort.

Vi har altid prøvet at se, hvor langt ud kan vi komme, før det vælter. Det er det råd, jeg vil give mig selv. Og holde mig til det. Med den viden, jeg har i dag, vil jeg sige, lad os endelig prøve at se, hvor højt der er til loftet. Endelig. Og det er også det, vi har prøvet her. Jeg vil lige sige, at der er rigelig højt til loftet herinde på Folketeateret. Jeg har aldrig set sådan noget skuespil som det, vi har drevet det frem til her nu, eller de har skabt sammen med os.

Det er virkelig noget, jeg aldrig har prøvet før. Det er virkelig mærkeligt at sidde her og snakke med dig, og vi har lige snart med hinanden om det. Her er noget, vi aldrig har prøvet før. Vi har aldrig prøvet. at komme op i de lag inden for teater. Michael Virke, hvad vil du give dig selv som råd, når du sidder der helt ung?

Jeg tror ikke, jeg vil give mig selv nogle råd. Jeg vil bare sige, full speed ahead. Tag ned for hylderne og se, hvad der sker. Og det har vi gjort. Det vil jeg sige. Den der opdagelsesrejse, vi har været på i fællesskab, det... Det har været helt utroligt. Og vi har jo prøvet nye ting hele tiden. Altså, hvordan ser det ud derovre? Hvad nu, hvis vi stiller os herhen? I de tv-ting, vi har lavet, har vi prøvet hele tiden at udfordre os selv og dem, der så på det?

Kan vi gøre det anderledes? Kan vi gøre det bedre? Kan vi optimere det? Kan vi prøve noget, vi ikke har prøvet før? Det, jeg synes er vigtigt, det er at skubbe til sig selv hele tiden. Så jeg har ikke nogen råd, jeg vil sige, fordi der er ikke nogen råd at give. Det er bare at gå ud og gøre det.

og se, hvad der sker, og prøve at lære det. Musikken har jo altid spillet en meget afgørende rolle i jeres produktioner. Det var sådan en soufflet show, der bl.a. var med til at give luft under mingerne til Rock Casino med den her. Og Didas Lider med. Prøv at sætte nogle ord på, hvad betyder musikken for jer? Altså musikken, den udvider helt klart historien.

Sådan har vi altid brugt den. Og hvis du tager i mange af de film, vi har lavet med Bolidia som telefon, eller Jeg vil have en baby, for der var engang en dreng, som fik en lillesøster med vinger, så er det jo... tit sat ind i en sammenhæng, hvor du godt kunne have lavet scenen med traditionel dialog. Men ved at lave det som en sang, så skubber du handlingen på en helt anden måde videre.

Det bliver komprimeret, det bliver en maggiterning af det, der bliver sagt, i stedet for at vi fylder en hel masse hverdagsagtige ord ind i, og det har vi jo aldrig brugt rigtigt i vores replikker. De er også sådan ligesom finpolerede enkle. Men sangen... får enklere udtrykket og udvider og skubber handlingen videre. Vi har kommet sammen med jer i den her forestilling, vi laver nu, og ligesom det var i filmen, så bliver de alle sammen nødt til at synge sammen.

Og det er blevet endnu værre her i forestillingen, hvor de alle sammen bliver nødt til at synge sange hele tiden. Og det har vi altså også været nødt til. Det er en del af vores fortællemetode. Og jeg vil sige, at de sange, der er, er lejlighedssange. Der er ikke mere at snakke om, men de er skrevet til handlingen. De er skrevet for at bringe handlingen videre.

Altså, der er et nummer her, et nyt nummer, vi har taget med i, hvad hedder det, i den her forestilling, Hanneberg og Jerry på Folketeateret, det er fx et nummer, der hedder Starfar. Det er et nummer, som vi har brugt til noget helt andet i en helt anden sammenhæng. Men her er det præsentationen af faren i stykket. Og det skal jeg altså lige love for, at han får præsentere sig selv som en starfar. Det er en fortællet metode for os. Musikken er en fortællet metode.

Jeg primært lavede tv og film, og nu så også instruktør på teatret. Hvordan er det? Det er jo sådan på film, der kan du for det første lave det om. Du kan lave et nyt take af en indstilling, hvis det ikke fungerer, og så kan du klippe dig frem til timing. Det kan du ikke her. Der skal du simpelthen sørge for, at det fungerer fra start til slut.

Og så er det levende mennesker, du har med at gøre, når du sidder i salen. Det gør det enormt interessant. Fordi selvom alt er indarbejdet og øvet, og alle kan deres timingsting internt med hinanden. Så er hver aften alligevel en lille smule forskellig. Og det er den grundlæggende forskel, at du skal have timingen, du skal have det helheden til at spille i én kører. Det skal du ikke på film på samme måde.

Hvordan ved I, hvordan I skal gøre det? Jeg mener, det er jo ikke sådan jeres spidskompetence på den måde. Altså, af en eller anden mærkelig grund, så er... Kan vi bruge ordet Vigge Rasmussen-metode, som er den her samtale, som består af idéer, som består af småsnak, idéer. redigeringsting. Det er en samtale, der hele tiden kører, og nogle gange er vi nødt til at rykke tilbage i salen, for at skuespilleren skal høre den Vigge Rasmussen samtale. Men den viser sig.

Vi brugte det også på film, der sidder med i sin skærm, og så kører vi i Rasmussen samtalen, som består af idéer, redigering, nedkåning, finpolering osv. hele tiden. Den ville så være fuldstændig brugbar her. Faktisk endnu mere brugbar, fordi... Vi skal ikke bare tage stilling til et take. Så nu har den skuespiller lavet det. Tak, der er for i dag, nu tager vi den næste scene. Vi skal tage stilling til, at det her...

hvordan holder det her i helheden? Og der er den metode endnu bedre, fordi der kan vi sige, nej, lige over at rygge der, altså... Det, der er det fantastiske ved teater, og lige måske specielt den her forestilling, Hannibal og Jerry, er, at den er blevet alle slags teater på én gang. Der er sang, der er dans, der er skuespil på en plan, som vi måske ikke lige har set før, vil jeg sige. Og der er det hele. Der er faktisk ikke den teaterform, som ikke er repræsenteret i den her teaterforestilling.

Vores metode, nu kalder vi den Vigge Rasmus-metode. Det er der nærmest som noget, der skal tage patent på os. Jamen det kan vi så ikke. Men den metode, som er en samtale under produktionen mellem vores to. Den er enormt god til det her. Viser det sig.

Hvad giver det til historien, når vi nu lige fokuserer på Hannibal og Jai, som mange derude måske også har set, at den nu kommer på scenen? Altså vi har jo taget historien, vi tager udgangspunkt i den historie, man kender fra filmen. Men så har vi jo bearbejdet den. Vi har jo taget nogle figurer ud, der er kommet nye ind, der er kommet nye sange ind også, ud over de gamle kendte. Og scenografien er anderledes. Det er jo en helt anden verden end at lave film.

Det man også skal tænke på, når man laver teater, det er jo, at på film, der er det os, der bestemmer, hvad du skal se. Det er jo os, der vælger framingen. Skal vi have et nærbillede af en person der? Det vil sige, at det er kun den person, vi nu koncentrerer os om. På scenen, der er de der som regel.

rigtig mange, og der kan du selv sidde og klippe din egen film i teaterstykket. Hvem har du lyst til at fokusere på nu? Så der skal vi i vores instruktion sørge for, at vi hjælper dine øjne over der, hvor vi synes det. de burde være. Så på den måde adskiller det sig. Men så det er noget helt andet at lave filmen om til teater, og det er ikke filmen. Det er sit eget. Dengang, da I indtog tv-skærmene der i midt-80'erne.

Der sad vi jo, som jeg sagde tidligere, meget klar foran tv'et. Fordi det var det, der var. Der var ikke andet. Det var det, vi talte om i skolen næste dag. I dag har børneunge 3.000 andre muligheder. De er second screener. De har begrænset koncentrationsevne. Hvordan takler to herrer som jer den virkelighed, den konkurrence om omværksomheden?

Jeg tror faktisk ikke, at vi går ind i nogen konkurrence. Vi gør det, vi altid har gjort. Vi laver det, vi godt kunne tænke os at se. Og så håber vi, at det der andre også gerne vil. Det har altid været udgangspunktet for det, vi lavede. Det var noget, vi godt selv kunne tænke os at se.

Vi underholder os selv, kan man sige, og heldigvis er der så andre, der er sprunget ned på vognen og synes om mange af de ting, vi har lavet. Men det udgangspunktet, det er, at vi selv skal synes, det er sjov. Og jeg havde forsvoret... at jeg skulle opleve at sidde halvanden, to måneder inde i prøveforløbet, og stadig knække sammen med krigen, når vi sidder og instruerer det her. Men det gør jeg. Det overrasker mig meget.

Det er sjovt at gå på arbejde, og det har faktisk været et af grundpillerne i vores samarbejde, da vi startede. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Men et af det, det forstår jeg godt. Men der sidder også to herrer her, ligesom mig selv. Vi er en anden generation, 66 og 76.

hvordan sørge for at ramme de der børn, som har det her. Vi ved det jo. De skal vel nyde det, de skal vel komme ind. Men jeg tror ikke, du kan sidde, og det har vi i hvert fald aldrig gjort, jeg tror ikke, du kan sidde og... og forudsige, hvordan de vil reagere. Jeg tror, du er nødt til at tage udgangspunkt i dig selv. i det, du selv tror på og selv har lyst til. For eksempel er der en energi i den her forestilling, som er helt utrolig, og som jeg tror river folk med.

Så det er ikke noget, vi sidder og planlægger, og jeg tror ikke, vi kan planlægge det. Det vigtige er, at vi laver ikke det her som en børneforstilling. Og Hannibal og Djerrig-filmen var heller ikke lavet som en børnefilm. Fordi... Vi laver ikke den slags. Vores målgruppe er alt fra 6 til 96, fordi vi laver... Det er for mennesker. Og jeg har en fornemmelse af, at der er lige så meget for voksne, som der er for børn.

Men der er for begge dele, altså det er en, ja, hvis jeg havde en familie i den, med børn i, så ville jeg tage dem ind og se den her, fordi der er for alle aldersgrupper, også for bedstforældre. Og det er jo folk, der har fuldt os hele livet. De vil have glæde af at se vores teaterudgave af det her, fordi det er... Der er noget for alle parter, som der også var i filmen.

Hannibal og Jerry har premiere på Folketeatret i København torsdag den 13. november, og derefter tager forestillingen på turné rundt i hele landet. Det var Jesper Dein her fra K-Live, der havde besøgt prøverne på teatret.

Mette Bjørjel Thysen, etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, hvor du beskæftiger dig med seksualitet, krop og køn. Synes du, at skuespilleren Jonathan Bailey er en sexet mand? Altså, jeg må jo sige, at som sådan ret inkarneret Bridgerton-fan, så synes jeg faktisk, det er svært at svare andet end, at ja, han er en sekset mand.

Grunden til, at jeg starter med at stille det her spørgsmål, det er, fordi den 37-årige britiske skuespiller Jonathan Bailey, han er koget af det amerikanske magasin People til at være årets mest sexede mand. Han har de seneste år oplevet stor succes, blandt andet for sine roller i filmen Wicked og i Netflix-serien, som du nævner, Bridgerton, hvor han brillerede i en hed scene, som kunne være den her.

My father raised me to act with honor, but that honor is hanging by a thread that grows more precarious with every moment I spend in your presence. You are the bane of my existence, and the object of all my desires. Jonathan Bailey er åben om, at han er homoseksuel, og ifølge CNN er det så vidt vides den første homoseksuelle mand, som har modtaget koringen, altså den årets mest sexede mand, som ellers har fundet afsted i 30 år hvert år.

Vil du ikke lige prøve at beskrive for os, hvordan ser Jonathan Bailey ud? Jo, det vil jeg i hvert fald. Altså han er jo en... En mand, der er mørkhåret, han har skæg, han er muskuløs, men ikke til den overdrevne side. Og så er han jo... er virkelig en nydelig og pæn mand, men han er måske også, hvis man kigger på de andre, der har været på den her berømte liste, lidt mere underspillet sexet, hvis man kan sige det på den måde.

Jamen, fordi nogle af de andre på listen, det kunne være sådan en som Brad Pitt eller George Clooney, John F. Kennedy Jr., Sean Connery, Jude Law. Hvordan er han anderledes end den her liste hermænd? Man kan i hvert fald sige, at der er nok nogen, der også vil sige, at gennem også de sidste... I 30 år, der har vores syn også på mænd og maskulinitet og sexet fremtoning også måske ændret sig lidt. Og måske er den blevet bare en tand mere udvidet end det.

Vi for eksempel så i 1985, da det var Mel Gibson, der blev den mest sexede mand. Så man kan sige, at der måske også i højere grad plads til mænd, der viser lidt andre sider. Altså, hvor Jonathan Bailey måske også sådan er en... lidt blødere engelsk skuespiller, som måske også viser, at det ikke kun handler om at have en... en trænet overkrop, men at det måske også kan handle om charme og humor, som jeg jo også synes, han har i den her koring. Lad os lige prøve at høre et lille klip med...

People's begrundelse for, at Jonathan Bailey, han er den mest sexede mand endnu 2025. To be honest, it really wasn't very hard to settle on Jonathan, because he has everything that you're looking for. Prince Charms, good looks, and his abs. And he is such a nice guy. He's a sweetheart, and like, everybody loves him. Han er sød, har en sådan...

French Charming, udstråling, og så hans apps, som også er flotte. Men hvad er der ellers ved ham? Hvorfor tror du, han er blevet et sexsymbol? Altså, du er allerede inde på noget af det. Ja, altså man kan sige, at han har jo en ret fremtrædende rolle i netop det her...

den her kæmpe hitserie Bridgerton, hvor han jo virkelig også, for dem, der har set den, vil man også se, at han jo først giver den sådan lidt som en ungkale. Han er storebror i den her serie. Han kan ikke rigtig slå sig ned. Han kan ikke rigtig vælge. er sammen med rigtig, rigtig mange kvinder, indtil han ligesom bliver gift, og så folder erotikken sig ligesom også ud. Så man kan sige, vi har også været vant til at se ham.

Nu har jeg ikke noget præcist ansat på det, men i Bridgerton vil jeg våge at påstå, at måske 80 procent af tiden, han er med, der er han jo også i nogle lidt hede scener, som den serie jo i virkeligheden også repræsenterer ret meget. Så måske har vi allerede også sådan et... billedet af ham som sådan en klassisk elsker, og også den her mand, der måske bliver sådan lidt omvendt og virkeligheden virkelig overgiver sig til romantik.

Men så er der alligevel det her, det stussede jeg over, da jeg læste, at han var blevet, det her med, at han angiveligt er den første homoseksuelle mand til at blive kåret som den mest sexede af people, som jo er kendt for at lave den her... Kåring, hvorfor tror du, det netop sker nu?

Man kan også sige, at nu kigger vi også på den her liste, som har figureret siden 1985, og hvis man kigger også bare lidt på 80'erne, altså 80'erne er jo også det årti, hvor homoseksualitet bliver fjernet over listen med psykiske sygdomme. simpel, ikke? Så bare for at sige, der er jo sket vanvittigt meget, også med vores syn på homoseksualitet på de 30 år. Man ser jo en langt større repræsentation også af forskellige seksuelle orienteringer, også inden for Hollywood-stjerner, skuespillere.

Og netop det her også med, at der jo er langt flere i dag, også de her superstjerner, der står frem, også med en anden seksuel orientering, en heteroseksualitet. Det er jo ikke noget af det, vi ser specielt meget op gennem 80'erne og 90'erne.

også dykke lidt ned i eksemplet omkring Ricky Martin, for eksempel, som mange også, tror jeg, var faktisk chokeret, da den her... latinske førsteelsker, kan man næsten kalde ham, da han ligesom også gik ud og erklærede, at han var homoseksuel, kan jeg huske, at mange faktisk var sådan dybt

i chok, fordi han jo måske netop havde mange af de her mere klassiske ting, som kvinder virkelig synes var sexet. Så det også, at Jonathan Bailey bliver valgt, viser jo også, at vi måske har en større spændvide og en større forståelse i dag. Hvad er det for nogle parametre, vi egentlig synes er sexet? Men handler det her egentlig også om, at den homoseksuelle mand i højere grad er blevet et begærsobjekt, også for det heteroseksuelle blik?

Jeg tror i hvert fald, det er vigtigt at sige, at vi også står i lidt en brydningstid, hvor vi også ser på, at man har en tendens til måske i mindre grad at opdele folk i kasser. at du kan godt synes, at en person er attraktiv, selvom den person orienterer sig seksuelt mod noget andet. Jeg synes jo også i dag, at man kan være håbefuld for den yngre generation i forhold til, at de måske heller ikke er helt så kassetænkende.

i forhold til seksualitet, som nogle af de ældre generationer måske har været. Og når det så er sagt, så tror jeg igen, at langt de fleste, også med Jonathan Bailey, vil have sådan et blik på, at han jo faktisk agerer som heteroseksuel elsker, blandt andet. i Bridgerton. Alligevel så er det en nyhed. CNN skriver det her, vi står og taler om det i radioen. Det fortæller jo også et eller andet om, at det alligevel er.

overraskende, at det er en homoseksuel mand, der er blevet kåret til den mest sexede i verden. Så hvad er det for en dobbelthed, der er til stede der? Ja, og man kan sige, at det, at vi overhovedet står og taler om det her som en nyhed, og hvis man har været inde på nyhedsflæderne i dag, vil man jo også kunne se, at det... Det er jo nyhed i samtlige både udenlandske og danske medier.

Så bare for at sige, at det kunne jo også være et tegn på, at man siger, at når det her stadigvæk er en nyhed, så er det måske alligevel et tegn på, at vi på de 30 år ikke er kommet længere, end at det faktisk er noget, der springer folk i øjnene i forhold til, at en homoseksuel mand vinder den her pris.

selv han havde en ret interessant kommentar, da han fik den, hvor han sagde, at det kom bag på ham, og han glædte sig til at fortælle sine venner og familier om det, men faktisk også, at han satte utroligt, det sagde han i et talkshow, han satte utrolig stor pris på, at netop som en som ham, der faktisk forstod værdien af en sexet mand, han faktisk fik prisen. Tusind tak, Mette Bjørge Thysen. Selv tak. Etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.

Helt frygtesløs. Og spreder sine små ben. Og så bare hafs, og så kravle, kravle, kravle. Det bliver vildt naturligt. Ej, det kan jeg ikke gætte. Med evigt mundre og glade Johan Olsen. Og fuldstændig udbrændte Vicky Knudsen lige nu i DR-lyd. Ja, her der står knap så udbrændt Kasper Dyrholm i studiet og melder dagens program af, og faktisk også ugens program for i morgen, der er divisionen her på P1. Og så er vi tilbage.

med K Live på mandag, hvor vi blandt andet skal se på Dos Alias nye album, som er i, jeg tror det er 16 forskellige sprog, og vi skal også se lidt nærmere på Reddit-sagen, som vi har dækket her i programmet. Men altså, det var alt for dagens program. Lige om lidt, der er radioavis, og så er vi tilbage på mandag.