"It's a Great Time to Be a Toe," skriver New York Times om den fodtrend, som kan ses både på catwalken i Paris og i gadebilledet. K-live ser på, hvordan fødder er blevet fashion, og hvordan erogene zoner i modebilledet har skiftet gennem historien. Vi taler også med tre rappere, der "læser bøger og snakker lort" - og som har lavet deres bogklub til en podcast. Medvirkende: Søren Karim Bech, Christian Mølgaard og Sean-Poul de Fré Gress, rappere fra "Rappernes Bogklub" og Maria Mackinney, lektor v...
Jul 23, 2025•57 min
Musikjournalister verden over undrer sig over, hvor årets sommerhit bliver af. K-live taler med en af de musikjournalister, der fortsætter jagten, og fortæller om, hvorfor det er svært at samle folk om ét hit i dag. Vi fortæller også om en vanvittigt værdifuld violin, der blev stjålet af nazisterne, og som måske er dukket op under navnet "Stella" på en auktion. Medvirkende: Marie Hobitz, radiovært på P3; Claus Myrup, tidligere solobratschist i DR Symfoniorkestret og violinformidler og Katinka Bj...
Jul 23, 2025•57 min
Hvornår har du sidst haft en samtale, der virkelig gjorde indtryk? Vi siger færre ord til hinanden end for 20 år siden, det viser en stor international undersøgelse, og det mærkes. Iværksætter med 15 års erfaring med samtalesaloner, Nadja Pass, fortæller, hvad vi mister, når vi bare googler svaret i stedet for at tale os frem til det. Vi har også spurgt danskerne, hvornår de sidst talte med en fremmed. Medvirkende: Nadja Pass, iværksætter May Lifschitz, skuespiller og model Vært: Linnea Albinus ...
Jul 22, 2025•57 min
Fra Barcelona til Blåvand ruller modstanden mod turisme. Feriegæster fylder, priserne stiger, og souvenirbutikker fortrænger det lokale liv. I dagens anden time samler vi de mange historier om overturisme og spørger: Er det ved at blive yt at være turist? Vi får besøg af to forskere i turisme, dykker ned i turisme-paradokset, og får fem konkrete råd til, hvordan man bliver en bedre gæst i ferielandskabet. Medvirkende: Jørgen Ole Bærenholdt, turismeforsker ved Roskilde Universitet Carina Ren, tur...
Jul 22, 2025•57 min
Den nye sæson af Klovn viser, at tidsånden kan dræbe karakteren Frank Hvam. Det mener en comedyforsker, som undersøger, om grænseoverskridende og kønsstereotyp humor kan blive ved med at være sjovt. K-live ser også på, hvordan Gillis raptekster om at "trykke sedler" muligvis kan bruges i en retssag mod ham, selvom han nægter sig skyldig i anklagen om skatteunddragelse for millioner. Medvirkende: Signe Søndergaard Moore, ph.d.-stipendiat med forskning i comedy; Sejla Kameric, kunstner; Keld Reini...
Jul 21, 2025•57 min
Den engelske talentagent Simon Cowell skal sammensætte det næste store boyband i et nyt Netflix-program med titlen 'The Next Act'. Byg-selv-boyband-konceptet er hverken nyt på streamingtjenester eller i musikbranchen. K-live ser på opskriften på det perfekte boyband - og spørger, om de arketypiske boybands har en udløbsdato i en tid, hvor manderollen er til forhandling. Medvirkende: Ema Bach Seferovic og Thomas Rendboe Andersen, stiftere af Popvirket og Mads Brügger, journalist og dokumentarist....
Jul 21, 2025•57 min
"Er det lige så normalt at tage kokain, som at spise et æble?" Det spørger vi unge på Musik i Lejet om, hvor vi undersøger normaliseringen af kokain. For der bliver taget mere og mere kokain, og der foregår en regulær hverdagsliggørelse af det hvide pulver, fortæller Henrik Vigh, som netop har kortlagt kokainens gang på Roskilde Festival. Medvirkende: Gry Jexen, historiker og forfatter, Nihad Kresevljakovic, teaterdirektør, Henrik Vigh, professor i antropologi & Adina Ren, radiovært på P1. V...
Jul 18, 2025•57 min
Kulturministeren har endnu engang kaldt danskerne til de digitale stemmeurner. Denne gang beder han os tage stilling til, hvilke kvinder der fortjener at blive foreviget i nye statuer og monumenter. Sammen med politisk analytiker Niels Frid analyserer vi kulturministerens bevæggrunde: populisme eller længe savnet øjenhøjde? Medvirkende: Sonny Lahey, dubber & Niels Frid, kulturkommentator på Altinget. Vært: Louise Reumert. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.
Jul 18, 2025•57 min
Den kinesiske dukke Labubu er nu så populær i hele verden, at den blandt andet har resulteret i slagsmål blandt fans. K-live ser på den plyssede dukke med sylespidse tænder - og spørger, om den er et led i en kinesisk kulturstrategi. Vi taler også med den danske instruktør Janus Metz, der er Emmy-nomineret og med Teater Exit i Viborg, der har Christian Lollike som kunstnerisk leder og har internationale ambitioner. Medvirkende: Janus Metz, filminstruktør; Charlotte Sahl-Madsen, arbejdende bestyr...
Jul 17, 2025•57 min
Nordkorea har bygget en ferieby for turister med et europæisk inspireret vandland, en biograf, et teater og flere hoteller. K-live undersøger Kim Jong-uns turiststrategi - og hvorfor Nordkorea har været på inspirationstur til Spanien for at designe farverige vandrutsjebaner. Medvirkende: Morten Søndergaard Larsen, journalist med fokus på Nord- og Sydkorea; Lone Frank, videnskabsjournalist ved Weekendavisen; og Martin Grønne, vært på podcasten Bakspejl. Vært: Linnea Albinus Lande. Producer: Sarah...
Jul 17, 2025•57 min
Superman er en ærkeamerikansk superhelt. Men alligevel ser stemmer på den amerikanske højrefløj surt på amerikaneren over dem alle, fordi en ny filmatisering lægger vægt på helten som migrant. Vi spørger, om Superman er blevet super-woke og dykker ned i figurens ophav, der har rødder i den jødiske diaspora. Medvirkende: Christian Monggaard, filmredaktør på Dagbladet Information; Marie Louise Toksvig, vært på Tabloid; Tue Biering, teaterinstruktør; Amalie Haubo, 'Bachelorette'-kommentator & E...
Jul 16, 2025•57 min
Mø, Volbeat, Tobias Rahim - og navne som Elias Rønnenfelt og Erika de Casier. Spotify er netop udkommet med listen over de nyudgivne danske sange, der streames allermest i udlandet. Vi ser nærmere på, hvad sangene fortæller om brandet 'Danmark' og undersøger, hvordan den københavnske undergrund spøger i hitlisterne. Medvirkende: Lars Brygmann, skuespiller & Kjartan F. Stoltberg, anmelder ved Soundvenue. Vært: Louise Reumert. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.
Jul 16, 2025•57 min
Etiopisk jazz har fået global popularitet og kan blandt andet høres på TikTok, i TV-programmet "Nak og Æd" og i Disney-serien "The Bear". K-live ser på fænomenets udbredelse. Vi får desuden besøg af direktøren for Dansk Kulturinstitut, som er i gang med at åbne en afdeling i Kenyas hovedstad Nairobi. Vi spørger, hvordan hun ser instituttets rolle, når de som danskere skal arbejde i det, de kalder for Østafrikas kulturelle og politiske centrum. Medvirkende: Camilla Mordhorst, administrerende dire...
Jul 15, 2025•57 min
Lytningen af anime-musik er vokset med 400% hos den unge generation. K-live undersøger, hvorfor syngende animerede figurer med nuttede øjne hitter, og hvordan Japan har arbejdet strategisk med at gøre japansk kultur både mainstream og eksklusivt. Medvirkende: Signe Lilja, kandidat i moderne kulturformidling med speciale i asiatisk populærkultur og Sigurd Barrett, pianist og komponist. Vært: Linnea Albinus Lande. Producer: Sarah Randeris. Redaktør: Lasse Lauridsen.
Jul 15, 2025•57 min
At Møns Klint nu er blevet UNESCO-verdensarv, kan vi faktisk takke Belgien for. Vi er med i bilen på vej hjem fra UNESCO-mødet i Paris, hvor Møns Klint - på overraskende vis - blev tilføjet til verdensarvslisten. Vi undersøger, hvorfor Møns Klint er så særlig, og hvordan belgierne kom os til undsætning i sidste øjeblik. Medvirkende: Lisa Lach-Nielsen, billedkunstner; Sine Plambech, antropolog og forfatter; Ema Seferovic, medstifter af Popvirket & Nils Natorp, direktør på GeoCenter Møns Klint...
Jul 14, 2025•57 min
Venner, der ikke ved, de er forelskede, løb i lufthavnsgange og søde, tilfældige møder: Den romantiske komedies klichéer bliver udfordret i Too Much, en ny serie af Girls-skaberen Lena Dunham. Vi dykker ned i kærlighedens grundfortællinger og spørger, om de stadig lever i en verden, hvor dating foregår på Tinder og sjældent på fortovscafeen. Medvirkende: Tina Saaby, direktør ved Dansk Byplanlaboratorium; Rune Lykkeberg, chefredaktør & Luna Ehlers, anmelder på Soundvenue. Vært: Louise Reumert...
Jul 14, 2025•57 min
Færre par vælger fællesøkonomi og er samtidige utilfredse, viser en ny undersøgelse. K-live taler spørger en etnolog om, hvad det fortæller om vores forhold til kærlighed og os selv, at mange par er mindre tilbøjelige til at dele. Og så taler vi med en af initiativtagerne bag støttesangen "Afrika", 40 år efter den udkom - og spørger ham, om han ville invitere Thomas Helmig, Gnags, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen i studiet for at synge samme budskab i dag. Medvirkende: Kim Sagild, producer og id...
Jul 11, 2025•57 min
Musikeren Ed Sheeran springer ud som maler med det, han kalder en ekspressionistisk 'splash painting style'. På dagen for udstillingsåbningen i London får K-live en kunsthistoriker til at vurdere værkerne, der er tydeligt inspireret af maleren Jackson Pollock. Vi fortæller også om forfatter Sylvia Plath, der er blevet et TikTok-ikon, fordi hendes klassiker 'Glasklokken' florerer som en selvhjælpsmanual til kvartlivskriser. Medvirkende: Jens Tang Kristensen, kunsthistoriker og museumsinspektør ve...
Jul 11, 2025•57 min
En aktuel dom fra den amerikanske Højesteret fastslår, at forældre har ret til at fritage deres børn fra undervisning, hvis der undervises i bøger med LGBT+-relaterede emner. Vi taler med en amerikansk børnebogsforfatter, der frygter for sit fag, og spørger, hvad dommen siger om et stadigt mere polariseret USA. Medvirkende: Inge Schjellerup, seniorforsker i peruviansk kultur og arkæologi, Sarah-Iben Almbjerg, filmredaktør på Berlingske, Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for ...
Jul 10, 2025•56 min
Den biografaktuelle film Samia - den lille drømmer fortæller historien om den kvindelige stjerneløber Samia Yusuf Omar fra Somalia, der forsøgte at løbe fra undertrykkelsen i et kvindefjendsk samfund. Vi ser filmen sammen med den somalisk-danske performancekunstner Moeisha Aden og taler med hende om, hvad filmen siger om dét at drømme i et land som Somalia. Medvirkende: Moeisha Aden, performancekunstner og foredragsholder, Chris Pedersen, vært på Popsmart, og Mathilde Walter Clark, forfatter. Væ...
Jul 10, 2025•57 min
Den omdiskuterede koreanske popindustri har for alvor sat gang i den skandinaviske musikøkonomi, viser nye svenske tal. K-live får besøg af en dansk sangskriver, som i mange år har leveret K-pop-hits og kender alt til det polerede og præstationsfikserede popunivers. Vi fortæller også om et nyt forskningsstudie, der viser, at der med magt følger et uforståeligt sprog, som skaber en forståelseskløft mellem magten og folket. Medvirkende: Frederik Hjorth, lektor i Statskundskab ved Københavns univer...
Jul 09, 2025•57 min
Over 1 million vrede spilentusiaster har støttet EU-borgerinitiativet "Stop Destroying Videogames", som skal forhindre spiludbydere i at opdatere og slette spil, som folk har købt adgang til. K-live taler med en underskriver om, hvordan spil i hans optik kan være bevaringsværdige og vække så stærke følelser, at det måske ender på EU's dagsorden. Medvirkende: Emil Ludvigsen, underskriver og specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik med fokus på gaming og Frederik Cilius, samfundssatiriker...
Jul 09, 2025•57 min
Et operahus i Milano har indført forbud mod klipklapper og tanktops. K-live taler med TV 2's Italien-korrespondent, Eva Ravnbøl, om, hvorfor klipklapper og Rossini er en dårlig kombination, og hvordan forbuddet taler ind i italiensk turistkultur. Vi fortæller også om en stor kroatisk koncert med sangeren Thompson, der er beskyldt for at være neonazistisk. Medvirkende: Eva Ravnbøl, TV 2's korrespondent i Italien; Peter Brandt, kunster; Jakob Stegelmann, TV-vært, og Tea Sindbæk Andersen, lektor på...
Jul 08, 2025•57 min
På den spanske ferieø Ibiza risikerer ambulancesystemet at kollapse, fordi alle ambulancerne skal rykke ud til turister, der har taget for mange stoffer på de store klubber. K-live taler med festkongen Jean Von Baden om Ibiza som (farligt) feriefristed. Vi taler også med skuespiller May Lifschitz om HBO-dokumentaren "Enigma", som handler om den parisiske natklub Le Carrousel - et af de mest progressive miljøer for transkvinder. Medvirkende: May Lifschitz, skuespiller; Lydmor/Jenny Rossander, mus...
Jul 08, 2025•57 min
MoMA PS1 har annonceret, at fotografen Inuuteq Storch får en udstilling til efteråret. Storchs fotografier fortæller historien om at være splittet mellem inuittraditioner, dansk kolonihistorie, klimaforandringer og øget globalisering. K-live spørger Storch, om han frygter, at hans kunst bliver brugt som et politisk værktøj i en geopolitisk konflikt om Grønland. Medvirkende: Sune Bang, kommunikationsrådgiver; Thea Hamborg Kristiansen, Emil Harboe Borg Lauritzen og Frederik Hjorth Rasmussen, medle...
Jul 07, 2025•57 min
Black Sabbath afholdt deres allersidste koncert i weekenden. K-live ser på, hvilken kapital der er i at sige farvel som band. Black Sabbath er nemlig ikke alene om at annoncere deres afsked: Elton John har spillet afskedsturné i fem år, Lars HUGs sidste koncert kunne ses i biografen - og så er der gendannelsesturnéerne, som Oasis for eksempel lige har påbegyndt. Medvirkende: Anders Bøtter, P6-vært og Elias Sadaq, forfatter. Vært: Linnea Albinus Lande Producer: Sarah Randeris Redaktør: Lasse Laur...
Jul 07, 2025•57 min
Der lød propalæstinensiske salgråb til koncerten på Roskilde Festival med det irske band. Fontaines D.C.´s forsanger Grian Chatten råbte salgord som "from the river to the sea", ligesom bandet flagede med palæstinensiske flag og på en storskærm havde skrevet slagord som "Israel begår folkemord, brug din stemme". Koncertens politiske aktivisme har affødt kritik fra flere kanter. K-Live har Festivalens ledelse i studiet for at svare på kritikken. Vært: Gustav Hagild Stefansen. Producer: Lasse Laur...
Jul 04, 2025•57 min
Det nye band The Velvet Sundown har på kort tid fået meget medieomtale, enormt mange lyttere - og er blevet beskyldt for at være AI-generet. K-Live udfolder historien om bandet, der kalder journalister for rygtespredere, insisterer på at være mennesker og har udtænkt en spektakulær mediestrategi. Vi taler desuden om en romantisk komedie, der er blevet kaldt for "Broke Man Propaganda". Medvirkende: Anna Balslev; teaterinstruktør på Det Kongelige Teater, Rasmus Rex; forsker i digitalisering af mus...
Jul 03, 2025•57 min
En ældgammel sandal-model, der oprindeligt vejede to kilo, er nu blevet omdrejningspunkt i et sammenstød mellem indiske skomagere og det store, italienske modehus, Prada. Sandalen er fra 1200-tallet. Men er den blevet kopieret, eller har den bare kraftigt inspireret til noget af det mest dugfriske på modescenen? Og hvordan kan en sandal være omdrejningspunkt i en diskussion om magt og identitet? Det kigger vi nærmere på i K-Live. Vært: Linnea Albinus Lande. Producer og redaktør: Lasse Lauridsen.
Jul 02, 2025•57 min
Den svenske serie-storforbryder og bankrøver Clark Oloffson, som står bag begrebet stockholmsyndromet, er død. K-live ser på, hvordan den omdiskuterede teori om fanger og vogtere er blevet brugt i fortællinger i kulturen. Vi fortæller også om de udenrigspolitiske konsekvenser af den britiske punkgruppe Bob Vylans Israel-kritiske sceneråb på festivalen Glastonbury. Medvirkende: David Sausdal, kriminolog og politiforsker ved Lunds universitet, Katrine Brøndsted; forfatter til bogen 'Bollywoodfilm ...
Jul 01, 2025•57 min