Bryd loven, få streams

Tak for at du så med. Spotify Streams, parentes danske, stod der øverst på virksomheden, der havde Dansk Domæne Ager Mediers side indtil i går, da vi kontaktede dem her på K-Live. Prisen for Spotify Streams lå på alt mellem 200 eller 199 kroner og 13.999 kroner. Virksomheden lovede hurtigt levering, dansk kundeservice og...

Danske streams. Og så påstod de, at det var helt lovligt at købe Spotify streams. Det var almindelig praksis, stod der. Men da vi her på K-Live tog kontakt, så fjernede de hurtigt den her service fra hjemmesiden. Det at købe sig til streams og på den måde manipulere metallene på Spotify, det er et fænomen, vi har hørt om flere gange. På det store globale internet kan man finde adskillige sider, som tilbyder de her købestreams.

Der bliver reklameret med alt fra, at man kan få sit publikum til at vokse over natten. Man kan købe sig til fans og betale for at blive kendt i musikbranchen. Det lyder jo fedt nok, kunne man tænke, hvis man var musiker og for eksempel savnede lidt popularitet. Der er bare lige det med, at det nok er temmelig ulovligt. Mere om det lige straks, når vi undersøger, hvorfor.

Og hvad falske streamingtal betyder for os som forbrugere, og om man i industrien nogensinde kan komme det her fænomen til livs. Det her er K-Live i dag også om intellektualisering af hip-hop og om en stor fransk. mod konflikt. Velkommen. Jeg hedder Linnea Albinus Lente. Og velkommen til dig, Jan Trashkowski. Jo tak.

juraprofessor fra Aalborg Universitet. Hvad skal vi lægge i, at den her side af af medier, den forsvandt efter, at vi kontaktede dem her på programmet? Jamen, det afslører jo nok, at de tænkte, at det var en god idé ikke at udbyde den her tjeneste. Ja, og de skrev jo selv indtil for ganske nylig, at det er helt lovligt at købe Spotify-streams, og også at det er en helt almindelig praksis. Hvad har vi med at gøre her, tror du?

Ja, så man kan jo sige, at noget skulle være en almindelig praksis, gør jo ikke, at det nødvendigvis er lovligt. Så man kan sige, at det vi snakker om her, det er jo en potentiel overtrædelse af både straffelån og markedsføringslån. Og det kommer vi nærmere ind på om et øjeblik, men jeg vil lige spille et lille klip. Omfanget er globalt, altså den her type sager med manipulerede streamingtal, og det er ekstremt svært.

og afgøre. Der findes dog indikationer på omfanget, det forklarede lektor ved Roskilde Universitet og forsker i digitalisering af musikbranchen Rasmus Riks Pedersen her i K-Lives forrige time. Det skaber et troværdighedsproblem.

Og på den måde er det relativt stort. Og vi mangler sikre estimater på, hvor stort et problem det her egentlig er. Men der var en fransk undersøgelse for... et par år siden, hvor det var, at man estimerede, at mellem 1 og 3 procent af alle afspilninger på den platform, der hedder Deezer.

at det var manipulerede streams, og det var det, man havde identificeret som manipulerede streams. Så ud over det, så vil der være nogen, som ikke er blevet identificeret. Og på den måde, så er det altså så er det altså mange millioner kroner i økonomi, vi snakker om, der faktisk potentielt kan være involveret der og bliver skubbet forkerte retninger. sagde Rasmus Riks Pedersen, som forsker i digitalisering af musikbranchen.

Juraprofessor Jan Trashkowski, du var meget sikker i din sag, da vi henvendte os til dig med den her konkrete sag af og medier. Det var inden de træk siden tilbage eller lukkede den ned. Du mente ikke, at det kunne være lovligt. Hvordan afgør man den slags sager? Det første spørgsmål, man skal stille sig selv, hvad kunne det lovlige formål være med de her falske streams?

Og så igen skal vi sige, som jeg sagde enledesvis, så skal vi jo diskutere lidt om et straffelån, vi er inde i, eller et markedsføringsloven. Og lad os bare starte i markedsføringsloven. Der kan man sige, at der har man tre grundlæggende hensyn.

Det ene, man har, det er forbrugerhensynet. Altså, det er det, forbrugerne kan komme til at afspille noget musik, som de måske ikke ville have afspillet ellers. Så har vi konkurrenterne. Altså, fordi de tror, det her er super populært. Jeg må hellere tjekke, hvad det er. Lige nagtigt. Og vi ved, at noget, der er populært...

lært, man skal bare sige labubo, det påvirker folks adfærd. De små kinesiske dukker. Ja, det har jeg forstået. Jeg er ikke ekspert i det. Sådan tror jeg, der er mange, der har det. Og hvad har vi ellers med at have? Ja, og så har vi konkurrenterne, altså de andre musikere. som jo mister

Noget omsætning og noget streaming. Og så har vi til sidst det, der hedder almene samfundsinteresser. Altså noget, vi kan have interesse i i samfundet. I samfundet har vi jo en interesse i, at de her modeller kan virke efter hensigten. Så kan man være positiv eller negativ.

overfor datadrevne modeller, men hele ideen for, at det her kan fungere, det er jo, at de tal, man har, og de data, man har, er retvisende, og det er jo det, man går ind og manipulerer med. Altså på en måde, så hvis man for eksempel har den der funktion, der hedder Spotify Radio, slået til, at så får man noget, som algoritmen anbefaler ud.

fra hvad der måske både rør sig, men også hvad de tror, man kan lide at høre. Lige nagtigt, så noget kan fremstå mere populært, end det reelt er, og vi ved, at popularitet påvirker folks adfærd.

Hvem er det ulovligt for? Er det dem, der sælger muligheden, altså den her service, at man kan købe sig til streams, eller er det dem, der benytter sig af den? Altså man kan sige, at i første omgang er det selvfølgelig dem, der benytter sig af det, der...

forestår manipulationen, men det fritager jo ikke for ansvar. Vi har medvirkende ansvar, både inden for strafferetten og inden for erstatningsretten. Og hvis man udbyder en tjeneste, der ikke kan bruges til andet end manipulation, og man kan sige...

Vi kan jo stadigvæk godt blive overbevist om på et tidspunkt, at man kan bruge det til noget andet, men det må de jo så fremlægge dokumentation for. Men hvis ikke tjenesten kan bruges til andet end ulovlig manipulation, jamen altså så er der da en stor risiko for et medvirkenansvar. Vi har naturligvis prøvet at få en kommentar fra dem, vi taler om, altså af og medier hjemmesiden. Vi vil jo rigtig gerne høre, hvorfor de nu har fjernet deres service, at man kunne købe streamings eller streams.

Og så vil vi spørge dem til det her, som nok er et ulovligt foretagende. Vi har både skrevet og ringet flere gange, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. I samme ombæring, som de tog den her mulighed ned for, at man kunne købe sig til Spotify Streams, så tilføjede de en infoblog på deres side, hvor der stod bl.a. sådan her, eller står. Brug af vores produkter til kunstigt at booste eller manipulere resultater er i strid.

med vores retningslinjer. Vores produkter er udelukkende beregnet til personligt brug og ikke til økonomisk gevinst eller kommersiel udnyttelse. Så kan man jo undre sig, citat slut selvfølgelig her, man kan undre sig lidt over, hvorfor man skulle

købefølgere, hvis ikke det var, for at få en eller anden form for gevinst. Hvad ligger du i den her slags tilføjelse? Man kan jo godt forestille sig et meget tænkt eksempel, hvor der er en, der gerne vil være mere populær blandt vinderne eller noget. Men man kan sige, at det ændrer jo ikke, at det kan bruges ulovligt til kommersiel aktivitet.

Og det fremstår også som noget, der kun har til formål at kunne manipulere de her med kommercielt henseende, fordi det jo ikke er en billig tjeneste. Når vi taler om markedsføringslov, hvordan kobler vi den på? En sag som den her, hvor man kan købe sig til streams? Jamen, der går vi jo ind og kigger på, er det en handling, der strider mod den almene samfundsnorm, og hvordan man bør opføre sig i samfundet? Og det er der, hvor man kan sige samfundshensyn og forbrugerhensyn og konkurrenthensyn.

Der vil ganske givet opstå lignende sider og lignende tilbud om at købe den her slags falske streams, hvis man Googler det, det er jo ikke en opfordring det her. Jeg kan bare orientere, hvis man googler engelsksbyrådet hjemmesider, så findes der utallige. Som jeg nævnte før. Altså man kan købe sig til en karriere i musikindustrien. Alt sådan noget. Det lover de her sider. Så de findes derude i hvert fald globalt. Kan lovgivningen...

nogensinde følge med, tror du, Jens Raskowski? Jeg synes faktisk generelt, nu har jeg arbejdet snart 30 år med teknologi og jura. Jeg synes faktisk, juraen er ret omstillingsparat for at bruge det ord. Problemet er nogle gange, at man prøver at lovgive, før man faktisk får anvendt de regler, vi har. Men vi har jo faktisk en sag.

fra tidligere i år, hvor landsretten dømte en person for overtredelse af bestemmelse om databedrageri i forbindelse med manipulerede streams, som jo er et meget godt tegn på, at loven afspejler nogle sunde principper. Og bare fordi tingene bliver digitale, så er det jo ikke ensbetydende med, at de bliver lovlige. Og bare lige for at samle op på den, du fortæller om her, den her sag, det er din fængselsdom, så det er jo alvorligt i sig selv. Der handlede det om økonomisk...

bedrageri, sådan som jeg forstår det, altså at vedkommende har tjent rigtig, rigtig mange penge på at afspille sin egne sange. Og det, der adskiller den sag fra et sted som AR Media, det er, at de faktisk lover, at man ikke kommer til at få økonomisk gevinst ud af at købe.

deres streams. Sådan var det i hvert fald indtil i går, da de fjernede den service. Hvad ligger du i den forståelse? Det står på hjemmesiden, og det, der selvfølgelig er spørgsmålet, det er, hvordan de kan sikre, at man ikke får betaling for det. Om Spotify rent faktisk kan finde ud af, at det her er falske streams.

Fordi hvis det er noget, man tjener penge på, jamen så er det databedrageri. Så snyder vi Spotify for nogle penge, og samtidig snyder vi selvfølgelig også musikkollegaer i branchen. Vi har talt med Spotify, som blandt andet siger, at det er noget af det, de prøver at holde øje med, at nogle gange tilbageholde det, der så...

royalties, som man jo selvfølgelig udbetaler til artister, der i udgangspunktet har rigtig mange afspilninger, hvis det så viser sig at være rigtigt. Suske, tusind tak. Og hjælp med at udlægge teksten. Juraprofessor fra Aalborg Universitet, Jan Triskorski.

Ved siden af dig står Maria Fredenslund fra... Rettighedsalliancen, som er en rettighedsorganisation. Velkommen, Maria. Tak skal du have. Vi fortsætter med at tale om, hvordan køb og salg af ulovlige streams påvirker hele musikmarkedet. Vicky Trebin igennem. Velkommen. Tak skal du have. Juridisk og politisk direktør i musikselskabernes organisation, eller musikskabernes i virkeligheden, jo almusikernes organisation.

Koda. I arbejder begge to med kunstnernes rettigheder. Koda er specifikt med musikerne, som sagt. Niki, hvorfor er det et problem for musikere, at der findes tjenester, hvor man kan købe falske streams? Jamen, jeg synes, det var en ret god juridisk udlægning, vi fik, så jeg også med god ro i maven kan sige, at det er jo svindel, det her. Det er jo penge væk fra dem, som laver musikken og som får den til at leve.

Og så ned i lommerne på nogle 20 knægte. Det er svært nok at leve af at være musiker i dag, og det her gør det jo bare sværere. Marie Fredenslund, hvorfor beskæftiger IA som rettighedsorganisation med den her? Hvilken type falske streams, det her fænomen? Jamen, det her er jo økonomisk kriminalitet.

og kriminalitet med ophavsrettigheder, så det falder lige ned i vores kerneopgaver i Rettighedsalliancen. Og vi ser bestemt også meget alvorligt på det her, og på den udvikling, som jeg også synes, det symboliserer. Hvad er det for en udvikling? Det her taler jo ind i en udvikling, hvor vi ser en...

eksplosiv vækst af indhold herunder musik, der bliver skabt med kunstig intelligens. Og apropos Deezer, så ved vi også, eller de har i hvert fald selv været ude og melde ud, at 20 procent af det musik, der ligger på deres tjeneste, det er AI-genereret.

Det vil sige, at det ikke er noget, der er nogen musikere, der har skabt. Det er simpelthen noget, der er promptet ud af en maskine. Og det er jo et kæmpestort problem. Nu ser vi så, at der er de her forretninger, virksomheder, som så kan bidrage til, at man kan promovere. musik osv. Så det er jo med til at skabe en masse svindel i musikøkonomien og en masse falskhed.

på de her musiktjenester, som overhovedet ikke hører hjemme. Ja, Niki Trebin, prøv at sætte nogle flere over på, hvordan det påvirker kunstnerne, altså dem, der ikke benytter sig af den her slags services og tjenester. Jamen altså de lever jo af at få penge, når deres musik bliver brugt og afspillet. Og ved at bruge de her...

kan man sige, man køber sig til streams, jamen så vil de jo flytte penge væk fra det, vi kalder de rigtige kunstnere, dem som skaber og laver musikken, og så ned i lommerne på nogen, som absolut ikke skaber musik. Det er ikke sådan, at kagen bliver... bliver større, og der er bare flere rundt om bordet, der skal dele den, og her er der altså kommet nogle ubydende gæster, som vi absolut ikke vil have rundt om bordet. Falske streams, det handler ikke...

Altid om royalty-snik i tribinen. Nogle gange er det primært et værktøj til markedsføring af en pågældende musiker. Gør det ikke en forskel? Det synes jeg egentlig ikke. Det er jo ikke sådan, som kunstner skal komme frem i verden. Det er jo, at ens musik bliver spillet, fordi der er nogen, der gerne vil lytte til det, og ikke at man køber sig til det gennem nogle falske streams.

Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen. Det tog os ikke lang tid her på programmet at finde den hjemmeside, der hedder AR Media, som har dansk domænetilbudssal af danske streams. på Spotify. Da vi i går henvendte os, så fjernede de jo lynhurtigt den service. Hvordan forholder I jer i rettighedsalliancen til at køb af streams på Spotify bare er et klik væk? Man skal simpelthen nærmest bare google, så er man der.

Vi er meget enige med Jan, som vi havde på tidligere i, at det her er nogle klare lovvertrædelser, ikke mindst straffelovens regler om databedrageri, eller medvirken til det i hvert fald. Så det her er noget, vi kigger på. i Rettighedsalliancen. Vi har også øje på den konkrete tjeneste, du nævner, og også andre tjenester i Danmark. Så det er noget, vi kigger på og er i planlægningsfasen omkring.

Niki Trebin, vil du tilføje noget der? Hvordan forholder IA hos Kota til den her situation og det fenomen, at det findes og bliver ved med det? Jamen jeg synes jo netop det er et problem, som der er nødt til også at blive taget hånd om og blive taget alvorligt. Svindlen tror jeg er blevet mere avanceret end i gamle dage, altså nu.

tror jeg, at man, så vidt jeg hører, så kan man få nogle robotter til nærmest at efterligne menneskelige adfærdsmønstre, som kan streame mange falske numre, så de ikke bliver opdaget. Så der ligger et stort ansvar hos streamingtjenesterne. For det er der, at råden til hele problemet også er, at det er dem, som faktisk kan opdage det. Og så er det super godt, at vi har Rettighedsalliancen, som også kan tage fat om det. Og så er vi selvfølgelig også klar på at se, at der er andre tiltag.

branchen, som vi kan prøve at sætte i søen, så er vi klar på at drøfte det. Men politiet må og politikerne må også meget gerne komme ind i kampen.

Vi kigger lidt mere på ansvarsfordelingen om et øjeblik, men jeg vil lige spørge dig, Niki Trebin. Der findes jo, som sagt, en hel masse engelsksproget hjemmesider, som beviser, at det her marked lever, altså det internationale, for at købe manipulerede streams. på sin Spotify-konto eller til sig selv som artist.

Hvis man ikke kan købe dem fra danske domæner, så kan man helt sikkert finde dem alligevel. Det er egentlig bare det, jeg vil sige. Hvor stort et problem oplever I hos Koda, at det er med de her falske streams for jeres medlemmer? Vi kan i hvert fald se de samme tal, som Jan også tidligere, eller som Rasmus, undskyld, refererede til, at...

Det er store summer, der egentlig bliver flyttet fra dem, som skaber musikken og laver musikken, til nogle andre, som egentlig ikke burde få dem. Og så er der bare færre penge til at skabe ny musik, og det er uholdbart. Og nu sagde du, at det var dejligt, at vi havde sådan nogle som rettighedsalliancen, selvom du savner noget politisk handling. Hvor synes du, Maria Fredenslund, at ansvaret ligger?

Altså for at fikse det, kom det simpelthen til livs? Jamen det her er for mig at se, at det bare er rent kriminalitet. Så det er noget, der skal gøres noget ved på den måde, man nu håndterer. kriminalitet, og heldigvis i Danmark, der har vi noget, der hedder sektionen for rettighedsbeskyttelse hos politiet, som er nogle politifolk, der udelukkende arbejder med IP-kriminalitet, og det er der sandelig også behov for, for hold da op, sker der meget ude på nettet, som der ikke skal ske.

Så det her er helt klart en sag, vi tænker også høre til der, og der skal gøres noget ved. Og så vil jeg også bare lige sige, at jeg er også enig med Jan Trakowski i, at der er rigtig mange gode regler, der skal bruges, men vi har også den udfordring, når vi skal håndhæve ophavsret.

kriminalitet inden for det her område, at det jo er grænseoverskridende. Og det er det jo også lidt selv inde på. Når vi får bukt med dem i Danmark, så er der jo bare nogle andre tjenester, man kan bruge. Og det er jo et kæmpe, kæmpe stort problem, at det er... Håndhævelse altid er så nationalt forankret, men kriminaliteten er super international, så det skal der også gøres noget ved.

Vi har haft den retssag herhjemme, som har nået globale overskrifter og også været meget omtalt. Altså den her ene person, som sad og streamede sin egne sange så mange gange, at han faktisk tjente millioner af kroner på dem, har fået en fængselsdom sidenhen. Der har været en masse dækning af det i medierne i en lang periode, årrække, af de her streaming, og nogle gange kalder man det stream farms, altså hvor der ligger mobiltelefoner eller maskiner, som bare spiller.

og spiller, og spiller, og spiller, så man får boostet en eller anden sang eller artist kunstigt op. Det er noget, vi har vidst rigtig længe. Og nu siger du, at... Det er noget, vi skal have fokus på. Vi er i planlægningsfasen. Har I gjort nok? Er der nok opmærksomhed på det her felt?

Det her er jo en videreudvikling i virkeligheden af det, som den person, der blev dømt i den sag i januar i landsretten. Det her var jo i virkeligheden, kan man sige, forgængeren til den her form for kriminalitet, fordi han havde sat en masse devices op, der så afspillede. noget musik, han havde lagt op på de her tjenester automatisk osv. På den måde snyd han andre musikere og rettighedshæver for penge. Så det her, kan man sige, det er en videre udvikling af det.

Det er noget, vi har fokus på. Det er også noget, vi skal have fokus på, men det er også noget, politiet skal have fokus på. Så der er rigtig, rigtig meget behov for opmærksomhed på det her. Ikke kun fra... En håndhævelsesvinkel, men faktisk også i det hele taget, fordi måske lider IP-kriminalitet og især også ophavsretskriminalitet under en eller anden form for mindre alvorlighed, end man tager.

end man forholder sig til andre former for økonomisk kriminalitet. Og jeg synes også, det er rigtig vigtigt at forhæve barn og sige, at det her er mindst lige så alvorligt, som andre former for økonomisk kriminalitet er.

Niki Tribine, vi har forholdt Spotify både til AR, medier og de danske domæne, men også til det generelle køb af streamer, hele det fænomen, og Spotify svarer. på skrift, at det at bekæmpe falske streams, det er ligesom at spille det der mulvarbespil, hvor der hele tiden dukker en ny op, når man har slået den ene ned. Er du, og tør du, være optimistisk på det her markeds vegne? Kan man nogensinde komme det til liv, tror du?

Jeg tror altid, når der er penge på et område, så vil det også være svindeligt. Det er der ingen tvivl om. Når vi har en teknologi, der også udvikler sig, som den gør, så er det selvfølgelig svært fuldstændig at komme til livs. Men der er ingen tvivl om, at streamingtjenesterne har også et ansvar at prøve at sørge for, at deres...

kan man sige platform, de også er med til at have en ansvarlig tilgang til musikken. Så vi kommer da nok aldrig til livs, men vi skal da gøre vores for at få det bekæmpet. Tak for den jo lidt nedslående pointe. Niki Trebin, juridisk og politisk direktør i Musikskabernes organisation, Koda, og tak til dig, Maria Fredenslund. Direktør i rettighedsorganisationen, der hedder Rettighedsalliancen.

Vi har naturligvis prøvet at få en kommentar fra hjemmesiden bag AR Media. Vi vil jo gerne høre, hvorfor de har fjernet den her salg af streams, som man kunne købe hos dem indtil i går. Så vil vi spørge dem til det, der jo nok er et meget ulovligt foretagende.

Vi har både skrevet og ringet, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. Senere i udsendelsen, der hopper vi ned i musikhistorien og kigger på, hvordan musikere og hele industrien også tidligere har snydt med manipulation af hitlister. længe før der var noget, der hed streaming. I dag vinder rapper både prestigefulde Pulitzer-priser og spiller med.

i skagturneringer. Ikke umiddelbart to elementer, man sådan lidt stereotypt forbinder med rappen, der jo har rødder i USA's hårdere miljøer. Men rap og hiphop har altid faktisk haft et intellektuelt islet. Det mener musikjournalist på P3, Pelle Peter Jensel. Han har talt med K-Lives Anders Skytte Agergaard i anledning af en række overskrifter om den amerikanske rapper Tyler The Creator og hans varme forhold til skak.

Pelle Peter Insel blev først spurgt til, hvilken reaktion han havde, da han fandt ud af, at Tyler The Creator stillede op i en skagturnering. Det var ikke videre ophidsende for mig. Han er jo et nysgerrigt... legesygt menneske. Så det, tænker jeg, det giver dig meget god mening. Ja. Og fordi meget, meget få P1-lytter, der måske sidder derude og ikke kender Tyler The Greater, hvem er det så lige, han er?

For det første er det helt i orden ikke at ane, hvem Tyler The Creator er. Men han er vel den ikke-kommersielle musikverdens største stjerne. Han er vel ham, der uden nogensinde at have et nummer et hit, sagtens kan lave for eksempel udsolgte stadionkoncerter, Royal Arena herhjemme og Orange Scene. Han er et navn, der transcenderer genre, og som også en af de første homoseksuelle rappere har nedbrudt en masse.

Fordner man regler om, hvad man kan tillade sig som både producer, rapper, sanger, moddesigner. Og på den måde er han jo også en fin videreførsel af andre kolleger, som Pharrell Williams, Kanye West og Frank Ocean. Så sådan et slags kreativt, meget eksplosivt. væsen, som hele tiden skifter retning og igen og igen skubber grænser for, hvordan musik kan lyde i det år, han nu end befinder sig i. Og nu er han så også blevet et væsen, der har bevæget sig over på det skagt hernede bræt. Ja.

med springere, løbere, konger og dronninger. Er han et eksempel på, at rapperen er blevet en lidt mere intellektuel figur? Altså, da jeg skulle interviewes om det her, så syntes jeg, det var den... den mest børvede vinkel på nogensinde at beskrive sorte mennesker. Nej, kan rapperen spille skak? Ej, hvor er det fantastisk. Tænk, at en sort mand med omvendt kasket kan finde ud af så kompliceret et spil.

Altså, selvfølgelig spiller rap og skak, lige så vel som et professor spiller Playstation. Jeg tror, at man taler... voksne mennesker, uanset hudfarve og genre, eksempel meget ned, hvis man tager det, at en enkelt repræsentant for, i det her tilfælde, rapperne, kaster sig ud i et skakspil. Altså det her er jo mennesker, der igennem de sidste 40 år har skrevet noget af det mest banebrydende, kreative og samfundsforandrende poesi. Så...

Om det skulle være et udtryk for en intellektualisering, at nogen nu kan spille skak, det synes jeg siger meget mere om, hvordan vi vestlige hvide civilisationer kigger på sorte rappere, end... at de nu har udviklet sig til at være kommet først ned fra træerne, og så kunne man spille noget, der rimer, og nu kunne man simpelthen forstå reglerne i et spil skak.

Og så skulle der måske bare en tallede crater foran det skak bare til, før man fik udvidet den horisont? Ja, ja, men hele Wu-Tang Clans første album handler om at spille skak. Altså, det er fra 1994. Det er... Jeg synes ikke, at det er banebrydende nyt, at en rapper i 2025 spiller skak. Jeg synes dermed, at det er banebrydende skræmmende, at det kan blive en nyhedshistorie i et dansk medie. Fordi det er jo...

bliver en parodi på, hvordan mange medier stadigvæk ser på rapgenren som værende. Du kan nok kun... lave rapmusik, hvis du er bandemedlem og hader kvinder og kun går op i store diamanter. Men de sidste 40 år har rapperne jo været det direkte portræt af den... kamp for atfærdighed, det sorte mindretal i USA, har kæmpet gennem årtier, og de har glimrende både artikuleret det, forklaret det, og nu har også fået det udbredt både kreativt og kommercielt til det meste af verden.

Det er måske ikke en nyhed, men det er i hvert fald blevet til en anledning til, at vi kan snakke om det her. Hvis vi tager Tyler The Creator som eksempel, nu kigger vi på ham som en så at sige intellektuel rapper, fordi han spiller skak, har synet... Er synet på Tide The Creator anderledes end synet var på rapper som Wu-Tang Clan for 90'erne, som du siger, hele deres første album handlede om skak?

Jamen, der er jo i hvert fald gået 30 år, og på 30 år kan der jo ske meget, både i forhold til, hvad vi kan rumme. Jeg tror tilbage i 90'erne var hiphop stadigvæk en meget, meget, meget ny genre, og måske også lidt en dille, som nok skulle gå over med deres fjollede store tøj og deres... kakket rim, og må ikke de også kunne lære at synge på et tidspunkt.

Men siden end så tror jeg da, at rapgenren i kraft af alle de fantastiske poeter og kunstnere, den har forstret, jo også har vundet udbredelse, både sådan kommersielt, men selvfølgelig også i anerkendelse, at efterhånden så tror jeg, at... at det er forståeligt for rigtig mange, at rap og rappere selvfølgelig er hele mennesker med både følelser, seksualitet, køn, politiske holdninger.

Og derfor er det måske også lidt nemmere, at så anskubben som sådan, altså intellektuelle væsener, der som for eksempel Tyler Crater, jo både er designer, holder sin egen festival, som sagt er åbent homoseksuel, og nu så også har kastet sig ud i et spil skak. Og det er igen... Det var måske sværere at rumme, dengang hiphopen stadigvæk var, i hvert fald i Europa, en subkultur i 90'erne, og hvor det, man primært forbandt med genren, selvom den udsprang af en oprørsbevægelse, jo var...

Noget med bandekriminalitet og nogle redde sorte mænd, og vist også noget misogedi og noget voldsforhærligelse. fordi hvis man bare skrabede lidt i overfladen, så ville man jo hurtigt finde ud af, at der var en del mere i den genre, og det har der nok altid været, men det kan jo tage noget tid at vende sig til.

Og det vidste jeg jo et eller andet sted godt, at du ville komme herind og sige, Pelle, og jeg forberedte dig og mig også lidt ved at bede dig om, og så træn eksempler med på det her, hvor vi ligesom kan få slået to streg under, at rappen har altid været intellektuel. Hvad er det, vi skal høre? Jamen altså, det første nummer, som jeg tænkte, vi kunne lytte til, det er Tyler The Creator.

fordi jeg synes, at hans musik har altid været ret mange lag, og der har både været den her følsomhed og noget indestænkt vrede, som der er i mange unge mennesker, og på en eller anden måde er han måske sin generations største punkkunstner samtidig.

Fordi det, vi skal lytte til nu, hvis det havde været en tekst af Iggy Pop, så er jeg sikker på, at både informationen, weekendavisen og politikken var klar til at give seks djerner. Men nu er det altså en sort mand fra Los Angeles, der synger det i stedet for. Det kommer her. Radicals. Hvad er det intellektuelt overlægende?

Med det nummer her? Jamen, jeg synes jo, at det er jo på det her tidspunkt, der går Tyler jo både lidt en parodi på sin egen genre, men han bringer også noget vildskab og noget modstand og noget oprør tilbage i en genre, der på det her tidspunkt, vi taler 2010.

Måske har gået ind og blevet lidt kedelig, og har sejret sig selv lidt ihjel. Forstået på den måde, at... at den kunstneriske udvikling måske var gået lidt i stå, og så kom han med det her oprør, den her vilde stemme, og et omkvæd, hvor han synger, Kill people, burn shit, fuck school.

Meget intellektuelt. Jamen, det er det jo, hvis man kan forstå, at det jo er en joke, eller at det jo også er en kommentar til sin genre, som han gerne vil ruske lidt op i. Men jeg tror nu ikke, at Tyler Crateren nogensinde hverken har haft lyst til at antænde det. afføring, dræbe mennesker.

eller drop ud af skolen. Men jeg synes, det er også et glimrende eksempel på, at nu bliver Tyler gjort til den intellektuelle, fordi han spiller skak. Men hvis man satte det her nummer på, så er der sikkert mange, der tænkte, at han er bare ligesom...

alle de andre rappere. Vi har et eksempel før det også, ved jeg. Ja, og det er egentlig, det er jo så efterhånden snart 40 år gammelt, det her nummer, og jo også, synes jeg, et ret fint eksempel på, at den intellektuelle, eller hvad kan man sige, den oplyste rapper jo... alle dage har eksisteret, fordi hiphopen udspringer jo netop af et oprør mod de vilkår, den undertrykte sorte underklasse levede under. Og det var noget af en fyr som KRS-One.

han rappede om, og jeg tror for rigtig mange, så den her sang, sådan noget, de husker fra en julefrokost, fordi det er sjovt at synge med på omkødet, men i virkeligheden, så er det sådan et foredrag om, hvordan du kan binde nutidens politibetjente sammen med... De plantageejere, der internerede slaverne. Det kommer her.

Ja, så der er vi jo så tilbage i slutningen af 80'erne, og allerede der er der masser af rappere, der jo bruger musikken til på en eller anden måde at råbe op om, hvad det er, der sker i deres samfund.

Der findes ikke lige den lokalpolitiker eller den tv-station, der kan finde stemmer eller seere i at fortælle om det, og så må rapperne jo gøre det, og det gør han på, synes jeg, i hvert fald en... en ret begavet måde, for i modsætning til hans venner fra Compton, NWA, der laver sangen Fuck the Police, så kommer han med måske lige et lag eller to ekstra politikestallene i forhold til at tegne et portræt af, hvorledes unge sorte mænd bliver behandlet af politiet.

Det var to eksempler, og alligevel er vi jo så endt med at stå her og snakke om den intellektuelle rapper i dag, fordi Tyler The Greater har spillet et spil skak. Hvorfor tror du, at man traditionelt ikke direkte har forbundet hiphopen med noget meget intellektuelt?

Jeg tror simpelthen, at adgangsbarrieren til rapmusik er for høj. Jeg tror, at rigtig mange hører rap og tænker, at det er noget larm. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad de siger. De snakker meget hurtigt, og det skal de have lov til. Det er simpelthen ikke Bob Dylan nok til mig. og dermed så snyder man jo sig selv for en masse lyriske diamanter, og så hører man det, der er nemmest at fange, og det er de nemmere omkvæde. de hurtige omkvæde. Og så er det jo også bare et faktum, at...

popmusik nok når bredere ud end undergrundsmusik, og mange af de mest intellektuelle navne har nok nærmere befundet sig i undergrunden end i overgrunden. Nu er vi så i en tid, hvor den måske største stjerne er også måske den mest intellektuelle, altså Kendrick Lamar. måde, er der også sket en udvikling. Men jeg synes ikke, at det er totalt uforståeligt, at mange tænker, når man rap, det er...

Det er sådan lidt en fjollet genre, hvor nogle vrede mennesker hopper rundt og råber banord. Men så tror jeg også bare, at det er en evig jagt på, at... at alt hvad der er på Bob Dylan er godt, og jo længere væk det kommer fra Bob Dylan, desværre er det. Det er også en tendens, jeg synes, jeg oplever, især i europæiske vestlige medier. Og meget hiphop er meget langt fra Bob Dylan, selvom admissionen ofte...

har været den samme. Men måske også en tendens, der er ved at ske lidt med. Altså hiphop er blevet mere anerkendt. Også anerkendt, at vi kan stå og snakke om det på P1.

Hvordan har du set, at synet på rap og hiphop har været forandring, både hos dem, der hører det, men også dem, der laver det? Jamen, jeg tror, at det først og fremmest starter hos rapperne selv, at de giver sig selv lov til at udvikle sig, at de giver sig selv lov til at tale om andre ting. Altså, at en fyr som Tyler The Creator for eksempel senest har lavet et elektronisk album, og inden da lavede han et...

soul-album, og før det lavede han så en masse rap-albums. Men fordi han er sort, så taler vi om ham som rapper. Han vandt også årets bedste rap-album fra et album, hvor han ikke rapper på. Og det er jo lidt en fortælling om noget hudfarve og hvordan vi ser på musik. Men så tror jeg da også, at det kommer i kraft af, at... at det er en genre, som har været i evig udvikling siden starten af 80'erne, og derfor igen og igen har været med til at definere, hvordan musik lyder, og i de sidste måske...

15 år har været den dominerende genre, rent kreativt over os kommercielt. Og når noget står på i så lang tid, så er det jo svært ikke at bemærke og til sidst at anerkende. Og det sidste nummer, du har taget med, er det et godt eksempel på det? Ja, det er jo et nummer herhjemmefra, fordi jeg synes, tendensen er fuldstændig den samme i Danmark. Altså, der er...

Der tænker man, at rap igen er enten noget fra nogle bandemedlemmer fra kvarteret, eller også er det noget med pik og patter. Og det kan sagtens have indholdt de to ting, men jeg synes også, den indeholder meget andet. Et glimrende bud på det, det er Arti Artit, der fortæller lidt om at have en familie fra Tatovo, og hvordan det er at vokse op i Danmark.

Men hans far sagde at han skulle investere i en fund Så de penge han havde de kunne blive til flere Det er ikke fordi min far han er dum på mig langt frem Men jeg tror slet ikke de har haft den samme tankgang Jeg tror slet ikke at de har haft den samme kamp Han har ikke haft mulighed, der fatter ulighed, for aldrig, hun lærer mange valgte mænd

Også vi spiller cool i sted Derfor det nogle gange ender i ubrugelighed For vi skal finde ud af det meste selv Og samtidig ikke prøve at miste os selv Det er derfor at vi enten modner tidlig eller sent For der er ikke nogen der løser vores problem Derfor er vi... Ja, jeg lidt oprubt sluttede interviewet med musikjournalist på P3 Pelle, Peter Jenssel, som havde talt med P1 eller K-Lives reporter, Anders Skytte Agergaard.

Klokken er 22 minutter i fire. Det er blevet tid til K-nyt. Velkommen Anna Koral. Mange tak. Som har taget en pakke med af nyheder. Ja. Dagens producer, hvad har du med? Jamen, jeg gik ind på politikken.dk i dag, og så så jeg, at der stod 0 stjerner, og så kunne jeg jo ikke lade være med at klikke mig ind på det, for at se, hvad det handlede om. Ja, hvem er det, der bliver slagtet? Ja, præcis.

Og det er faktisk ikke politikkens egen anmeldere, der giver 0 stjerner, men det er en lille buket af anmeldere og oser, det er jo så ikke oser, til en amerikansk serie, der hedder Aarhus Færre. Og det er simpelthen en serie, som netop er kommet på en streamingplatform og har fået sindssygt dårlige anmeldelser med på vejen. Og faktisk er der nogle ret blærede personer, som har været med til at lave den. Altså Ryan Murphy, som er den her...

Fyr, som skabte Glee, en amerikansk tv-serie, som mange var oppe at køre over for 10-15 år siden. Glenn Close spiller med. Naomi Watts spiller med. Og så også reality-stjernen Kim Kardashian. Det er der også nogle anmeldere, der ikke er så glade for. Og det er nogle skøre ord, som de får med på vejen. De skriver måske det værste tv-drama nogensinde af.

Anmelderne går også på sådan en dårlig romantisk kemi mellem skuespillerne og siger, at det er nogle af de værste kyssescener, der nogensinde er filmet. Det gider man bare ikke være dem, der har lavet. Forbrydelse mod fjernsyn, og det bliver altså bare ved. Men det, der sker med sådan noget der 0 stjerner, det her er helt elendigt. I skal ikke bruge tid på det. Det gør jo, at der gætter på, at der er mange, der har det så meget, at man får lyst til lige at se, hvad det er, der er så skået.

Så nu ved jeg, hvad du skal lave i aften lidt mere. Ja, måske. Nå, okay. For pokker der. Ryan Murphy fik lige en med hammeren. En lille lusing. Hvad har du ellers med, Anna? Ja, det er nogen, der overhovedet ikke har fået en lussing. Det er Sydjordes egensteater, som er gået totalt viralt. Jeg læste på Kulturmonitor i dag, og de har en meget catchy sætning, hvor de skriver et af Danmarks mindste teatre, der på ét parametre nu kan kalde sig et af landets allerstørste.

Hvad vil de sige? Det er noget med at gå viralt. Ja, det er noget med at gå viralt, og det handler om, at de har fået sindssygt mange Facebook-følgere, og det er fordi, at de har lagt en video ud. Og det, du skal forestille dig, det er ligesom to hænder, som en dukkefører har. Han hedder Javier Aranda. Og han ligesom former en figur med sine hænder.

Og det er også sådan lidt, der er noget seksuelt indhold i det med en finger, kan jeg fortælle dig. Men det er sådan en meget sjov figur at se på, og ret vildt, hvad han kan gøre med sine hænder. Og den her lille video fra det lille teater har simpelthen fået mere end 33 millioner visninger. Det er mange. Det er virkelig, virkelig mange. 40.000 delinger.

Og så det der med Facebook-følgerne. De har fået 96.000 Facebook-følgere på Sydjurs Ejns Teater. Det kan godt være lidt svært at begribe, hvor meget det egentlig er. Skal jeg lige lave en sjov sammenligning? Ja, det ville være fedt. Det Kongelige Teater har 109.000 følgere. Okay, så vi er faktisk ret tæt på dem. Ja, vi er ret tæt på dem. Okay, sagt godt. Syddjurs Egensteater har knækket en eller anden kode.

Har du andet med, Anne? Ja, jeg har lige en sidste historie, der handler om nogle meget nervøse, klassiske musikere. Og Brasilien. Det handler simpelthen om, at der er en særlig type 3, der hedder Pernambuco. som man plejer at lave de bedste violin, brush og cello buer med. Men den her type træ bliver der også drevet rovdrift imod.

I Brasilien, der er mange, der elegant fælder træsorten. Og nu vil man i Brasilien simpelthen vælge at gøre det ulovligt at fælde det. Altså simpelthen sidestille det med... med sådan en særlig type, hvad det hedder, jeg glemmer lige ordet, hedder Ivory, hvad hedder det på dansk? Elfenben. Der var den, præcis. Gør det lige så ulovligt at bruge, som elfenben er? Og det er der en masse klassiske musikere, der er meget, meget nervøse for. For hvad betyder det for dem? Hvad skal de så spille med?

En ting er, at så må de ikke købe nye appen, men de må heller ikke bruge de gamle, og de må ikke bringe dem mellem landegrænser. Og det har altså været en tradition i flere hundrede år at bruge det her særlige Pernambuco 3 til at fremstille violinbure med.

Så der er sådan en global panik, nærmest blandt bueentusiaster. Jeg kunne i hvert fald læse mig frem til, at på Kulturmonitor, der skriver de, at det har sådan en helt særlig klang at bruge den her særlige træsort, og det vil simpelthen betyde...

Det betyder, at noget af det fineste violin, cello og bræftspil, som man ikke ville kunne lade sig gøre på store scener, hvis det skulle lykkes for Brasilien at komme igennem med det her forslag. Og det ved vi, at Brasilien stadig vil, selvom der er rimelig store protester. Ja, de har fokus på deres biodiversitet. Det er da en nedslående nyt for den klassiske verden, og måske positivt for nogle andre. Muligvis. Tak for at komme og give os...

K-nyt i Dagens K-Live, Anna Koral. Det var så lidt. Nogle kunstnere og aktører bruger bots og andre digitale værktøjer til at skabe falske streams. på musiktjenester. Det er et fokus i et nyt søgsmål mod Spotify også. Vores fokus her i dagens K-Live, hvor vi kunne afsløre tidligere, at man stadig også kan købe falske streams. på et dansk domæne. Det kunne man i hvert fald indtil i går, da vi henvendte os til udbyderen. Men det at snyde metal i musikbranchen, det er langt fra noget nyt.

Min kollega Tim Åslet dykker ned i her, hvordan kreative og opfindsomme sjæle har brugt mere eller mindre smarte tricks for at skabe ekstra opmærksomhed omkring musikken. Og i sidste ende sikre... eller prøve på, at deres sang blev hørt af så mange som muligt. I musikbranchen i dag har tal ofte betydning.

De kan påvirke, hvem der får opmærksomhed, bliver spillet eller omtalt, og i nogle tilfælde også, hvem der bookes til større scener. Men hvor præcise er tallene egentlig? Gennem tiden har musikere... pladselskaber og radiofolk nogle gange forsøgt at få sange til at fremstå mere populære end de måske var. Høje tal har ofte betydet mere opmærksomhed, status og muligheder for sangene.

Derfor har der også været tilfælde, hvor man på forskellige måder har forsøgt at påvirke talene. Jeg vil nu se nærmere på, hvordan musikbranchen gennem tiden har arbejdet med at skabe opmærksomhed omkring sine sange. Forestil dig et radiostudie i New York i 1950'erne. Røgfyldte lokaler, store pladespillere og en DJ med mikrofonen foran sig, der bestemmer, hvad millioner af amerikanere skal høre.

DJ'erne havde alt magt. De bestemte hvilke sange der blev spillet og dermed hvilke sange der blev hits. Men allerede dengang blev systemet manipuleret. Pladeselskaberne betalte DJ'erne for at spille bestemte plader igen og igen. Denne form for bestikkelse kaldes payola, en sammentrækning af pay, altså betale, og victroler.

Et gammeldags ord for pladespillere. Det var et åbent, hemmeligt system. Nogle DJ'er modtog kontanter, gaver eller endda andel i pladeselskaber, mens pladerne blev pumpet ud i radioen. Jo mere en sang blev spillet, Jo mere populær virkede den, og jo flere plader solgte den. Alan Freed. DJ'en, der først brugte ordet.

rock'n'roll, var en af de mest indflydelsesrige radiostemmer på det tidspunkt. Han blev centrum for en enorm skandale i 1959, anklaget for at have taget imod hundredetusindvis af dollars i bestikkelse. arrangeret gennem et netværk af pladeselskaber og andre DJ'er. Over 300 amerikanske DJ'er indrømmede senere, at de havde modtaget lignende betalinger.

så store som 22.000 dollars for at spille et enkelt nummer. Skandalen afslører, at hele hitlisten var manipuleret, og at publikum ofte blev ført bag lyset. Alan Freed betalte prisen. Han mistede sit tv-show, sit radiogram, sine forbindelser i branchen og blev nærmest sortlisten. Peiola blev officielt ulovligt i 1960, men en række smuthuller betød, at systemet fortsatte i forskellige forhold.

I 1998 opstod der nye måder at fifle metallene på. Metalbandet Limp Bizkit havde svært ved at få deres musik spillet i radioen i de tidlige år som band. Deres pladselskab Interscope Records fandt en kreativ løsning. De betalte en radiostation i Portland, Oregon for at spille sangen Counterfeit flere gange om dagen i fem uger. Hver afspilling blev introduceret med ordene Presented by Interscope.

På den måde undgik de Periola-loven, da det teknisk se blev markeret som betalt spilletid. En slags reklame for bandet, men resultatet var det samme. Sangen blev eksponeret massivt, og Limbisket fik et gennembrud. Det det var. 90'ernes version af at booste sin salg. I 2020 tog Justin Bieber manipulationsspillet et skridt videre og gjorde sine fans til aktive medspillere. Han delte på sociale medier en enkelt guide til hvordan man kunne streame hans sang. Yummy på repeat.

Også mens man sov. På Instagram skrev han blandt andet. Lad den spille lavt, men ikke på mute. For hvis sangen ikke havde lyd, blev streamet ikke talt med. Fansene fulgte instruktionerne og lavede playlister, der kørte døgnet rundt for at få sangen til at stige på hitlisterne. Ingen kontanter, ingen DJ'er, ingen radiostationer. I stedet er det sociale medier.

Og millioner af engagerede fans, der gør arbejdet for deres idol. Men resultatet er det samme som før. Tallene vokser, og populariteten måles i tal, uanset hvor mange der faktisk lytter. Kampen for at ligne et hit. har altid været en stor del af musikbranchen. Det var Tim Åslet, der stod bag historien om hvordan. Det med at booste sine tal på Spotify egentlig bare er en moderne udgave af noget, der har eksisteret i mange former gennem musikhistorien.

Det parisiske kvarter Marais buner med gallerier, eksklusive vintage-forretninger og smarte kaffebar. Og kl. 13 i dag slog en ny forretning dørene op i et lokalt butikscenter BHV Marais. Nemlig den kinesiske fast fashion forretning Shein. Og det er der rigtig mange franskmænd, der ikke er glade for. I skrivende stund har 120.000 personer skrevet under på, at Shein skal ud. af Butikcentret Marais. Velkommen, Jørgen Bøjsen.

Tak for det. Lektor i fransk ved Københavns Universitet. Der er et eller andet i gager her. Der er nogen, der er rigtig vrede over et specifikt brand og deres placering centralt i Paris. Vi kigger på, hvad det er med den her kinesiske fast fashion. gigant, hvad den rammer i fransk selvforståelse. Men først kunne jeg lige tænke mig, at du tager os med til Rue de Rivoli i Paris, hvor det her magasin BHV Marais

ligger. Du har boet ret tæt på den vej. Ja, jeg har boet et par hundrede meter fra det god gamle BHV. BHV, ja, godt. Hvad ser man, når man går igennem i området der? Altså, det er, for 30 år siden, tror jeg, det var det bedste kvarter i Paris. Det er lige bagved rådhuset, altså Hotel de Ville, og det der BHV, som har ligget der, jeg tror, siden 1850'erne. Bazar de Hotel de Ville, altså.

Rådhusets Bazaar, som ligger lige bagved der. Lidt ned mod scenen. Meget, meget flot sådan 1800-tals bygning. Eller 1800-tals bygning. Og i... Du præsenterer dig også lidt som i hipsterkvarteret, var det i hvert fald sådan omkring, og tusindskiftet der. Det er blevet en lille smule mere, hvad skal man sige, gentrificeret efterhånden, som det, altså, det er sådan, at borgerskabet følger jo lidt, de smartere, de kantede.

Så det kantede lidt gået af kvarteret, og det blev så lidt mere sådan lidt rige folk ved Muffen, som har installeret sig der. Men det er stadigvæk et meget smukt kvarter. Og lidt usædvanligt for sådan en...

kinesisk fast fashion, fordi det er normalt lidt prestigeagtige og lidt dyre mærker, der er der. Ja, i det her magasin BHV, nu prøver vi både på fransk og dansk, eller jeg gør, du kan det jo udmærket. Hvad ser man, når man træder derind? Jamen, nu ser man så åbent. Jeg tror, det er på Sjættesal, for det er åbent i dag. Jeg har ikke set det endnu. En, jeg tror, tusind kvadratmeter stor butik, som...

Jeg troede, det var den første chinebutik i verden. Der er jo bare det en i Japan allerede, men i hvert fald i Europa, som er sådan et noget, som franskmændene normalt ikke er særlig glæde for at modtage hos sig. billigtøj, fabrikeret i Kina under forhold, som man ikke rigtig ved noget nærmere om, og som konkurrerer de lidt finere mærker, som normalt skulle være på hylderne. Den bliver omtalt som ultra.

fast fashion, den her kinesiske virksomhed. Man kan blandt andet købe et par bukser til 78 kroner. eller en trøje til 26 kroner. Det er noget med, at de igennem sådan noget dataanalyse meget hurtigt kan snuse sig frem til, hvad der hitter, og så spytte noget ud. der matcher nogle designs ud på under to uger, som så er...

pænt billigt også, kvaliteten måske også derefter. Jørgen Bøjsen, hvorfor er det kontroversielt, at de så ender i det her område af Paris? Det lyder jo meget godt. Umiddelbart synes jeg, at priserne, hvis kvaliteten er... Nej, altså det franske, hvad skal man sige, kulturelle immunforsvar er sådan en lille smule mere fint følgende end andre nationer også. Og altså sådan et firma som Schien har rigtig meget som ligesom...

Kan genere. Også for danskere. Jeg tror, at den danske modebranche har også gjort meget for at vise sig moralsk ansvarlige og genbruge. bæredygtighed og alt sådan noget der. Det er måske lidt svært at leve op til i virkeligheden, men altså, man synes, det er et moralsk problem, og så er det det med arbejdsforhold i 14. Østen, hvordan er de her ting nu blevet lavet og sådan lidt andet.

Så der er et land, som I sagtens skal genkende. Så er der i Frankrig, udover det, en ret stor modstand mod globaliseringen. Kina er jo et fantastisk eksempel på det. Før så sendte vi de europæiske firmaer, de fik tingene fabrikeret i Kina og fik dem transporteret til Europa, og så solgte dem igennem grossister.

og magasiner. Nu, at der kommer et kinesisk firma, og sådan selv tager sig af det hele, og altså lige direkte fra koncept til produktion til salg, at det er sådan et eller andet, altså det hele, det bliver bare kortsluttet. Så der er okay.

Man fornemmer det lidt som en kulturel invasion af noget, som man helst ikke har været meget af. Hvorfor larmer det særligt for franskmændene, når vi taler globalisering? Fordi franskmændene lever i en evig pessimisme. Globaliseringen ses i Danmark som noget overvejende positivt. Altså, vi får nogle billigere varer. Vi får noget arbejde under natur, ikke? Også med alt det kedelige arbejde, det bliver lavet af kinesiske kulier, og vi skal så få idéer.

Franskmænd har været mere opmærksomme på det negative i globaliseringen. De kommer faktisk på et andet tidspunkt og tager os. Altså de kommer på et tidspunkt og hindrer og sætter vores arbejdsmarked under pres. Og China er sådan et firma, som gør det. Altså alle de folk og firmaer i Frankrig, som tjener penge.

på at lave mode, også fast fashion. De er nu under et gevaldigt pres, og det er en fortælling, som har været i Frankrig mange år, at man frygter simpelthen. Og så ser man sådan kulturelt, altså her i et historisk kvarter i Paris, at der kommer... sådan nogle kinesiske opkomninger der, og Europa og det hele. Så det er også et sår på selvfølelsen.

For lige at få et par ekstra ord på, altså der er jo kritikken af arbejdsforhold på fabrikkerne hos Shein, der er forretningsmodellen i sig selv, der er noget med at fremme den der bro og smide væk kultur. For ganske nylig har hjemme kunne forbrugerrådet Tænk fortælle, hvordan to ud af tre

produkter, der er købt på handelsplatformer som Shein eller også Temu, ikke lever op til EU's sikkerhedsregler. Det var nogle specifikke kategorier, de kiggede på. Nu er der franskmænd i tusindtallet, der er vrede over den her butik. flagskibsbutikken ind i Marais-kvarteret i Paris. Kan den beliggenhed være med til at rense branded for den her kinesiske forretning, tror jeg? Det er jo formentlig det, der er målt med operationen.

Altså at få en respektabilitet ud af det. Altså det er jo, hvis man bor i et fint kvarter, så tror folk jo, at man er fin i sig selv. Så det er nok sådan en, altså... Hvidvæstning er nok meget forsagt, fordi priserne stadigvæk er lave, så man er godt klar over det billige måde, man køber.

Men det, at du ligger dør om dør med Ralph Lauren eller Calvin Klein eller de franske mærker, som også bliver solgt på stedet, altså det giver jo ligesom, altså de kommer op i en anden kategori, de får et eller andet... De er i et nabolag, hvor det er dyrt at være, og hvor det giver noget kulturelt kapital at være til stede. Nogle fire, man kan pynte sig med. Ja, altså det er, som marketingoperation er det jo glimrende for sin, og samtidig med at give folk...

Der kommer jo en masse folk, som ser på det dyre, og som vil købe det billigt, når de kommer ind. Så det er sikkert kommersielt, at det er også en rigtig god idé. Og hvad fortæller det om franskmændenes forståelse af, at Paris er modens by? Jamen altså, det er jo... Altså, gennem for franskmændene har jo en... en lidt øm selvfølelse for tiden, og at se sådan noget, som står for alt det, som man ikke respekterer særlig meget, altså billigt jux.

Det kan godt være, at det er pænt. I stedet for det her haute couture, som er afsindig dyrt og utrolig godt udarbejdet, og som ingen jo køber heller ikke, for ingen har råd til det, men som ligesom er symbol på fransk savoir faire, altså på den franske. præstationer. Det er jo et eller andet sted kulturelt nederlag og endnu et kapitel i den nederlagsfortælling, som franskmændene elsker at fortælle om sig selv. Et stolt folkefærd.

Ja, som nu bliver trampet på af nogen, der er smarte og mere kyniske, og hvad ved jeg. Jørgen Bøjsen, hvem vinder, tror du, i den aktuelle her konflikt? Er det den kinesiske fast fashion gigant, eller den? Franske folkesjæl. Altså et eller andet sted, så er det jo markedets store usynlige hånd, man ser i færd med at udøve sin magi her. Altså...

Sheen installerer sig i Frankrig, fordi der er en masse franske kunder. De har millioner af handler i Frankrig i forvejen på deres platform allerede i dag. Så der er altså et efterspørgsel blandt franskmænd for det. En anden ting, det er BHV, altså... Stormagasin, hvor det ligger, har ikke været så godt kørende på de seneste år. Så det er for dem en virkelig, virkelig velkommen selvvændsindsprøkning af kapital, at Shindy åbner en kære.

kæmpe butikter. Så jeg kan forestille mig, medmindre man får det forbudt under et eller andet påskud, at Sheen vil åbne sin dør, og der vil formentlig komme en del mennesker og købe deres produkter. Vi må se, hvad den her store underskrift til en samling leder til. Tusind tak for, at du kom.

Det var så lidt. Jørgen Bøjsen, lektor i fransk ved Københavns Universitet. She-Ends placering i Marais-kvarteret i Paris, det blev en slags punktum for dagens udsendelse af K-Live, der i høj grad også har stået i Streaming og streamingfalskneriets tegn. Udsendelsen i dag var sat sammen af Anna Coral. Mit navn er Linnea Albinus Lande. Ha' en god aften.