Opbyg mental robusthed

Det er egentlig ikke så svært at finde de korrekte retningslinjer til at leve et sundt liv. Man kan for eksempel lytte til denne her podcast, og så bare sætte i gang. Men vi ved jo også, at det, der ofte står i vejen, når vi skal ned i træningscenteret, eller når vi forsøger at lægge telefonen fra os, inden vi går i seng, er os selv. Vores egen ringe evne til at udøve mental styrke. Men hvordan ændrer du og jeg på det? Velkommen til jagten på det evige liv.

Hej Niklas. Hej Frederik. Altså du lever jo, kan man sige, kvæg dit arbejde, et rimelig disciplineret liv. Men i dine svage øjeblikke, hvad får dig så til alligevel at rulle ærmerne op og... Vælge det sunde alternativ, eller tage løbeskoene på. Ja, jeg ved ikke, om der ligger lidt træning inde bagved. Men selvfølgelig også en eller anden respekt for mig selv. at jeg også efterhånden har ret god erfaring med, at jeg kan gøre det, jo mere man ligesom vil bevise over sig selv.

At det her er noget, der kan lykkes, så bliver det også nemmere, når man står i en svag situation igen. Okay, yes. Vi har en gæst i studiet i dag. Det har vi. Som vi har tænkt på i lang tid, at vi gerne ville have med. I dag har vi her med en lidt anden henseende måske, end du egentlig er vant til. Imran Rashid, velkommen til. Du er jo både læge i Almin Medicin, og så er du jo også blevet lidt af en formidlingsekspert herhjemme.

oftest handlet om mobilafhængighed, skærme. Velkommen til. Tak for det. Du er med, fordi du har skrevet en ny bog? Ja, det har jeg. Kan du fortælle os lidt om, hvad den hedder og hvad den handler om? Ja, altså meget kort har jeg jo brugt mange år på at beskrive en masse udfordringer og problemer i samfundet, altså omkring det her med digital sundhed, hvordan vi ligesom er blevet fanget ind i stimulanser osv.

Nu begynder samfundet at have forstået problemet. Vi har stillet diagnosen, og så tænker jeg, at min opgave er ikke færdig. Men den skal ændre sig lidt og begynde at pege i retning af, hvad har vi så brug for? Altså, det er ligesom at give folk en diagnose og sige, nemlig held og lykke. Så nu er målet at sige, at vi er nødt til at arbejde med for eksempel det her mentale styrke, hvor jeg meget...

I mange år har jeg tænkt, at fysisk træning ved alle er vigtigt, og vi gør det. Vi går ned i fitnesscenteret, vi skal løbe en tur osv. Fordi vi ved, at det er det, der gør, at vi kan klare os godt, når vi bliver ældre og holder kroppen i gang osv. Men... mental styrketræning er ikke en ting på samme måde. Jo, så kan man snakke om, at nogen går til meditation eller yoga, men det er mere sådan for at få pauser, at vi arbejder med det mentale.

Arbejder man også med det mentale, når der er brug for reparation? Du går til psykolog, du går til terapeut eller psykoterapeut. Det mentale virker som om, det er sådan noget, vi gør, når problemet er sket. når vi lige skal skrue lidt ned, men der er ikke sådan et decideret mental styrketrænings paradigme. Man kan sige, lige så nemt at sige, skal vi gå til mental styrketræning?

Det jeg så har gjort sammen med, jeg har jo så for det første kigget på, hvem har nogle mentale styrketræningsværktøjer og en mental værktøjskasse, som vi alle sammen, som for det første virker, som vi alle sammen kan lære noget af. Og der var jeg så heldig at støde ind i Christina Skov Madsen, som er en ekstremløber. Hun er en...

dansk verdensrekordholdere som hurtigste kvinde til Tommy Kilimanjaro, og så har hun løbet nogle helt vilde løb, sådan syv martoner på syv kontinenter på syv dage. Næsten 260 kilometer, eller helt vildt. Ja, og så har hun så slået både mænd og kvinder i de her distancer, fordi hun netop har psyken. som den virkelig mest veludviklede mentale værktøjskasse. Så det, vi har gjort, det er, at vi har simpelthen dissekeret 12 af hendes løb og udfoldet dem.

i forhold til, hvad er det, hun gør i de her forskellige løb, der gør, at hun lykkes med det. Og så har jeg så med min viden om mennesker og psyken og bevidstheden og hvordan vi fungerer, foldet det ud i formen, i hvilke teorier, der ligger til grund for, at det, hun gør, virker. Og så har vi til sidst gjort det tilgængeligt for Herrefru Danmark. Så det er sådan en mental værktøjskasse, one-on-one, som man kan gå i gang med at bruge. Så er bogen...

hedder skrevet som både en guide til, eller en inspiration, hvor man kan lade sig inspirere af det, hun har gjort, men så er det også information, hvor du forstår, hvad det er, du skal arbejde med. Ja, der er ligesom to spor i bogen, kan man sige. Man får hendes...

hands-on erfaring med, hvad det vil sige, at skulle være mentalt stærk for at gennemføre de her løb, og så får man dit både lægelige, men selvfølgelig også nysgerrige og videnskabelige blik på, hvordan man så kan praktisere det. Ja, fordi... Noget af det, der har irriteret mig allermest ved at skrive fagbøger på den her måde, som jeg har gjort, det er jo det her med, så ved man det. Okay, nu ved du, at der er et her problem.

og så sidder man og triller tommelfingre. Altså, det er jo det der med, du er også nødt til at give folk noget med hjem, og det er det, I lidt har følt, eller forsøgt at gøre i det her, sammen med Christina, så man... Så man også får nogle konkrete ting, man kan arbejde med i hverdagen. Læs et kapitel, arbejde med dig selv efterfølgende, og så stille og roligt mærke forandringerne. Det har været målet.

Man kan sige, at din bog Vanedyr er jo også en, hvor du kigger ret meget på psykologien bag. Ikke bare, hvad kan vi gøre, men jo også, hvad er det, for eksempel fødevareindustrien gør, for netop at gøre os mentalt svage, kan man sige. Hvor vigtigt er det at oparbejde en vis mental robusthed, hvis man skal kunne for eksempel følge nogle af de råd, vi kommer med i den her podcast? Jamen altså, det er jo så, Iman har jo helt ret i, at det er jo aldrig gørende, at man rent faktisk...

agere på den viden. Det kan jo godt blive lidt sådan et underholdningsprogram alene, og det er jo selvfølgelig også fint. Mange af de her ting, synes jeg jo også, hvis det kun var underholdningsværdien, er super fascinerende. Men der er jo mange, der også lytter med her, fordi de også rent faktisk gerne vil forbedre noget ved deres sundhed. Og så er det selvfølgelig klart, at...

at det er ret vigtigt også rent faktisk kunne tage det der skridt. Og måske ikke kun at tage det der første skridt, men i særdeleshed, hvordan bliver du rent faktisk ved med... og gør det igen og igen, så kan du have nok så meget idé om, hvad er den perfekte måde at motionere eller spise på, men hvis du så er i stand til at gøre det i en måned, og så går du tilbage til den normale måde, fordi det er for svært.

så kan det være et stort problem. Det er jo klart, at du skal virkelig kunne arbejde med rent faktisk at udføre de ting, som du sætter dig for. Og senere sæsonen skal vi jo lave et afsnit også om vægtab, hvor jeg også ved, at vi kommer til sikkert at bruge lidt af noget af det, vi lærer i dag også, fordi...

Det er jo klassikeren, specielt med slankekur og den slags. Det handler om at lave noget, man kan holde, og det handler om på en eller anden måde at vende tingene op i hovedet på en måde, så der skal jo være en vis grad af lyst til, for eksempel. vedligeholde en slankekur, eller en motionsrutine? Altså, noget af det, jeg i hvert fald har brugt meget tid på at tænke over, det er det her med, at...

Hvis vi skal lære at kunne ændre vores adfærd i nutiden, altså alle de valg, vi kunne træffe nu og her, hvad føles godt osv., så er det nødt til at være indstillet på den måde, at du både har... hensynet til din fremtid og den fremtid, du ønsker dig, den skal være vigtig nok og opnåelig nok og indholde noget, der virkelig betyder noget for dig, som er stærkt nok til at kunne...

undertrykke din nutidslyster, hvis du så mener. Altså, hvis jeg har lyst til at spise et eller andet nu, men at ude i fremtiden, så vil det, jeg gør i dag, hænge sammen med et eller andet, der er derude, som jeg vil undgå. Så er du nødt til ligesom at... Lad hensynet til din fremtid være stærk nok til at regulere din nutid. Det er i hvert fald noget, jeg har hæftet mig ved. Jeg læste på et tidspunkt et interview med...

Candice Johnny, der havde tabt sig sammen med Bente Klarlund, som I jo også kender ret godt. Og det, der var så interessant ved det her interview, som... Jeg læste, det var, at når man spurgte Bente Klarlund, jamen, hvordan tabte man sig? Fordi de havde mødtes til sådan et program, der viste, at han ingen impulskontrol havde over for fastfood osv. Og så havde de så arbejdet på, at han fik modstandskraften tilbage.

Og når man spørger hende, hvordan taber du om, så er der en lang liste derude. Så er det sådan noget med, sørg for at gøre det her, gøre det her, gøre det her, gøre det her, altså kost, rygning, alkohol, motion, hele kramsfaktoren, og bare listet op i en lang række, sådan 10 punkter nærmest.

Altså nærmest et fuldtidsarbejde. De ti punkter kan man i øvrigt høre i det afsnit, vi har lavet. Bare lige for at lave lidt hjemmeringøring her. Men det interessante, som jeg synes, det er, når man spørger ham,

Hvad er hemmeligheden? Hvordan har du tabt dig? Han siger, at det er fordi, at jeg har tre børn og tre børnebørn, og jeg har ikke lyst til at tjekke ud nu. Det gik op for mig. Jeg gerne vil leve længere for deres skyld. Så når man spørger hende, så er det hvordan. Når man spørger ham, så er det hvorfor. Hvis ikke du har det rettige, hvorfor så var den ligegyldigt?

Det er jo det samme som en god krimiserie. Den er også kun spændende, hvis du kommer lidt ind i hovedet på... Det skal ikke kun være who done it, men også why done it, for det bliver rigtig spændende. Og sådan er livet jo generelt. Vi er nødt til at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør. Specielt hvis det er noget, vi skal kunne... Der er jo noget omkring tanken, når det kommer til styrketræning eller motion, den der idé om, at jeg skal gøre det her resten af mit liv, før at det...

Det er rigtig batter, fordi jeg kan gøre det hele det her år, men hvis jeg ikke gør det næste år, så er det sådan set ligegyldigt, så har jeg bare givet mig selv 14 dage ekstra i den anden ende. Det er jo det samme. Når jeg holder foredrag, og jeg spørger folk, jamen...

Altså, vil I gerne leve 12-14 ekstra leveår? Ja, det rækker alle hånden op og siger, okay, så skal I bare spise sundt, dykke motion, lad være med at ryge skændet på alkohol, passe og søvn. Det ved vi, evidensbaseret vil give 12-14 ekstra leveår. Okay.

Men ingen af jer kommer til, siger jeg så. Hvor mange har levet sundt en hel dag? Alle rækker hånden op. Hvor mange har levet sundt en hel uge? Halvdelen. Hvor mange har levet sundt en hel måned? Så er vi nede på ti mennesker. Hvor mange har levet sundt et helt år? Så er vi nede på én. Så sidder Niklas tilbage. Altså, pointen er, det er umenneskeligt at leve på en måde, som er i overindstemmelse med det, vi ved. Og det er derfor, det er nu, der er problemet.

viden om fremtiden. Og det er jo derfor, at viden igen også er nøglen. Ja, det kan ikke stå alene. Nej, det kan det ikke, nej. Men vi er også nødt til at vide, hvad der trigger os. Så viden om os selv er lige så vigtig, som viden om, hvad der er en. lægefagligt virker. Ja, du er nødt til at kende til problemerne, helt sikkert, men du er også nødt til at vide, at det ikke er nok at kende til problemerne. Jeg plejer at beskrive det meget som, at...

Du kan jo godt læse en bog om, hvordan det er at køre bil og bestå teoriprøven. Men det er jo ikke nok. Det er jo først, når du har siddet og kørt bilen og undertrykt følelserne og frygten og angsten og lært at gøre ting. Altså, der er husket tænkedelen ved at køre bil, og så er der føle-gøre-ting ved at køre bil. Der er husket tænkedelen ved det sunde, gode, evige liv, og så er der føle-gøre-delen. Og det er føle-gøre-delen, der er problemet.

Altså, det er jo et problem, at teoretisk set ved vi godt, at broccoli er sundt, men når vi sidder foran burgeren, så er det det, der er problemet, at den smager for godt til, at vi kan sige nej. Altså det er det der dobbeltheden i det, der er, som jeg ser, det er vores største udfordring. Men så lad os lige starte, nu er vi startet, men et sted. Hvad vil det egentlig sige?

Hvis du skulle prøve at kåge det ned, Imran, hvad vil det så sige at være mentalt stærk? Det, som jeg mener, der er enormt vigtigt ved det her, det er, at noget af det handler om viden. Noget af det handler om, eller det hele handler selvfølgelig om viden. Men mentalt styrke er... Vi har opdelt det i... Fordi det, der gik op for os, da vi dissekerede Kristinas løb, det var, at der var tre hovedkilder.

man kan bruge til at opdyrke den her mentale styrke. Det ene handler om, hvad der foregår inde i dig selv. Det er sådan noget som, hvordan du regulerer følelser, at du kan undertrykke dine impulser, at du kan... at holde ud, når tingene bliver svagere osv. Så det er noget, der handler om, hvad der foregår inde i dig. Det andet handler om, hvad der sker, når du møder omverdenen. Hvor god er du til forandringer? Hvor god er du til at...

Ændre dit mindset omkring, hvis noget er svært, så er det en udfordring, du gerne vil løse og kan løse, i stedet for, åh nej, det er en barriere, der fortæller mig endnu en gang, at jeg fejler. Så hvordan ændrer du dine tanker, så du kan overkomme det, der er rundt dig? om dig. Jeg ved, Niklas har jo det her fantastiske begreb, som han behandler, hormesis, altså den der...

modstand, du er nødt til at mærke for at udvikle dig, så at sige. Og der kan man snakke om den her mentale homese også, at du er nødt til at mærke noget modstand i hverdagen for at udvikle dig. Det er sådan også en del af det der, hvad der sker i mødet med omverdenen.

Det sidste, det er i relation til andre mennesker. Så det første hedder det indre, og det andet hedder det ydre, og det tredje hedder de andre. Fordi en stor del af vores mentale styrke, den kommer faktisk ikke fra os selv, den kommer fra andre.

Og det er også noget af det, der er gået op for os. Og selvom Kristine har lavet alle de ting, hun har lavet, så... gik det op for os, jamen okay, hun kunne ikke have gjort det, hvis hun havde haft nogen, der troede på hende, hvor hun begyndte at miste troen, for eksempel, eller en af treene sammen med, som kunne...

du ved, så man kan spare med at få en løftet højere op, end der kan give en hestesko og high-fives og den slags. Og så er der også... Candice Johnny, der har brug for at tænke på sine børn. Ja, eller Bente Klarlund, der kan hjælpe ham. Altså, du ved, det her med, at vi er helt...

En ting er, at hvis vi bare er os selv, så kan vi altid finde en forklaring til, hvorfor det i orden ikke er at være stærk, eller det er heller ikke vigtigt nok, eller hvad det nu måtte være. I det sekund, du lige pludselig har nogen at være noget for, så er det som om, at der sker noget.

Der gør, at du, altså så har man jo hørt om historier med mødre, der kan løfte biler lige pludselig og alt muligt, fordi de får de der ekstra kræfter. Og der er bare noget ved vores psyke, som aktiveres, når det sker for andre. Men når det er bare for os selv, så er det som om, at så har vi ikke den styrke, der skal til, fordi vi finder den i relationen til andre.

Det er faktisk interessant, nu du nævner Candice, Johnny, fordi der er så faktisk, de har udvidet det her projekt, fået en masse af hans fans med. hvor de også når de spørger nogle af de her mennesker, så... Nogle af dem, altså de har alle sammen behov for at tabe sig, og har måske haft en livsstil, der minder mig om Johnny's. Og nogle af dem siger egentlig, at hvis man spørger, hvorfor du gør det, det er for at hjælpe Johnny, eller det er for at støtte Johnny, han skal ikke være alene.

på den her rejse, og de ved også måske rent intuitivt, at det kan være rigtig svært, hvis man er den eneste, der laver noget om. Og så er selve ideen, som jeg forstår den egentlig, at det bliver sådan en kollektiv indsats for folk, der har et fællesskab af så en anden grund, men nu bliver de så også fællessere om det her, med at tabe sig og forbedre deres sundhed. Og det er lige præcis det, de andre kan og bør.

Altså det er, at jeg tror en af de største udfordringer og erkendelser for mig, nu har jeg været læge i snart 20 år, det er, at vi har gjort sundhed til en individuel udfordring. når vi ved fra verdens vigtigste studie omkring livskvalitet, at det er nære og dybe relationer, der giver et gladere og sundere liv, så at sige. Hvordan kan man så, du ved, placere byrden her? Dig, du skal leve sundt. Her, læs den her bog, hør den her podcast, gør det her.

Det er jo individer, der går til lægen, og får at vide, du burde gøre det her. Så de går hjem med skyld og skam igen, når vi ved, at det er relationerne. Så der er et eller andet i det her, som virkelig er gået op for mig. At vi har forstået forkert måske, eller gjort forkert, og det, du fortæller der, Niklas, det er jo så sigende, at hvis det er fælles mennesker, der arbejder sammen om et fælles formål, hvor de alle sammen får det bedre, altså det er jo fællesskaberne, der flytter os.

Det er det, der i hvert fald også er gået op for mig. Og det er der, at den mentale styrke ligger. For du behøver ikke at være mentalt stærk, hvis nogen kan være med til at gøre dig stærkere mentalt, fordi de tror på dig. Ja, det tror jeg også. Nogle af dem, der er bedst til at holde deres motionsvaner ved lige, det er jo folk, der går til en eller anden form for holdsport.

Nu ved jeg, at du spiller paddle en gang imellem, men det kunne også være folk, der spiller på et fodboldhold eller et eller andet. Det der med, at man ved, at man skal se nogle mennesker, og der bliver sat nogle krav for, at... Du møder altså op til det her. Ja, og nogle relationer, der er i spil. Altså det der med, at du ikke gider være en nederen type, der...

ikke dukker op som nummer fire af de tre, der står og venter på dig. Altså, det er jo det, der har gjort, at paddelsporten er jo eksploderet over de sidste par år, fordi du har både det fælles og det sociale der, du har det der med det individuelle, det er sjovt. Og så har du bare hele den der to timer væk fra verden, hvor du bare får sådan en kemisk bad mentalt. Så det er jo virkelig nogle spændende dynamikker.

Og det er jo kun et af de områder, som vi også behandler i bogen. Og selvfølgelig er det vigtigt, at der måske skaber noget community omkring sin træning. Måske prøver at springe ud af det sammen med veninden, eller vennen, eller kæresten, eller hvad det nu kan være.

Der er jo også noget op i vores individuelle hjerner, når alt kommer til alt, så er der jo et eller andet, der gør, at vi får lyst til at give op, eller vi får lyst til at...

knæk under presset, og det pres behøver jo ikke være meget andet, end at, hey, jeg har været op siden klokken seks om morgenen, jeg har mine børn, de har sendt skole, så jeg er taget på arbejde, så jeg hentede børnene, lige snart jeg er færdig med at arbejde, så jeg har lige nået at arbejde en time mere, så skulle jeg lave aftensmad.

forpustet. Det lyder meget autentisk, det du fortæller. Det er slet ikke myntet på mig selv overhovedet, som I kan høre. Nå nej, men altså, pludselig så er klokken 21, og det er først der, du har en stund for dig selv. Er det så der, du tager... træningsskoene på og går ned og træner, eller er det det, at du sætter dig på sofaen med en flødekage? Hvad er det hjernen, gør vi os i de her øjeblikke, hvor den giver os lyst til at tage den nemme vej ud? Du skal ikke gøre...

Som jeg ser det, skal mental styrketræning ikke være en målsætning som en sidste punkt på to-do-listen, men det skal være en forudsætning for, at du overhovedet kan komme i gang. Det er det, jeg tror, vi fejler lidt i, at vi tror, nu skal jeg jo sgu også huske det der, og det er derfor, at mange af de mennesker, der dyrker motion, er måske ikke dem, der har brug for det.

Ja, det er nogle relativt sunde mennesker. Ja, det er relativt sunde mennesker, som bare, det er nemmere at holde vedlige end at komme i gang. Og der tror jeg, at man skal tænke sådan her på det, at vi er nødt til at forstå, at de her mekanismer, vi taler om her,

hvis de ikke er på plads, hvis du ikke kan regulere dine følelser, hvis du ikke kan finde ro og fred i hverdagen, hvis du ikke kan nedregulere dit nervesystem, så vil der opstå nogle reaktioner i kroppen. Du vil have et kortisolniveau, altså stressniveauet vil være højt, som... samlet set vil medføre, at din impulskontrol, evnen til at regulere impulser, vil blive lavere, og så vil køleskabet lige pludselig blive din bedste ven. Fordi du kan alt, den er forudsigelig.

Du kan åbne køleskabet, og så kan du spise og føle dig godt tilpas. Og det er der, at overskuddet... altså man skal planlægge forud, så at man kan klare de her ting, uden at komme helt dernede, hvor at du så mister overblikket. Det er sådan, jeg lidt ser det.

Hvad tænker du i forhold til den her konflikt, der ligger i, at vi har et samfund, hvor det er meget nemmere at blive overvægtigt, meget nemmere at blive stresset osv.? men hvor man er nødt til at aktivt gøre en indsats for at undgå. Jeg ser det nogle gange som en rulletrappe, der bare får os alle sammen ned. Hvis vi ikke gør noget, så burde man tænke, så bliver du da rask. Nej, altså, den default setting er usund.

Ja, helt sikkert. Det er der jo kæmpestore økonomiske incitamenter til, at det er. Hvor hvis du går tilbage... Til sådan en helt, det kan godt blive en lidt utopisk tankegang, men tilbage i sådan en mere naturlig tilstand, så har det nok på mange måder været fordelagtigt bare at lade instinkterne styre.

din hjerne så kan læne sig op af mange millioner års evolution, der fortæller dig, hvad for nogle fødevarer er dem, du skal have, fordi på det tidspunkt skal vi gerne have så mange kalorier som muligt for at overleve. Det føles rart.

socialisere, eller lyt til den her historie, eller whatever, og der er ikke ligesom de her faldgrupper. Og så er det jo selvfølgelig hele spørgsmålet om, Jeg tror ikke, der er nogen, der er helt enige om, hvad viljestyrke i det hele taget er, men det her med at skulle bruge den og træne og bruge den, måske designe sin hverdag, så man skal bruge den så lidt som muligt, det er jo igen planlægning.

kigge frem af langtidsorientering. Men det gør jo så også bare, at hvis man ikke har den der skudsikre plan, og man så lever i en verden, der hele tiden prøver at nare en, så... Nå... når forsvaret ligesom falder ned, så er det, at man bliver sårbar. Altså... Jeg har virkelig glædet mig til at komme, og jeg synes også, at I øvrigt bare en kæmpe ros til ABK2, fordi I laver et virkelig godt program, og jeg synes, det er både oplysende og inspirerende.

Jeg kender jo også dig gennem dine bøger. Vi har også mødtes meget ud og foredrag osv. Og jeg har faktisk altid tænkt... Fordi jeg ved også, du er jo... Altså... Du virker normal, men du er jo alligevel ikke helt normal i forhold til det, du har præsteret igennem dit liv. Du har jo skrevet nogle bøger også omkring det her med top performance osv. som studerende. Og der kunne jeg bare godt tænke mig at spørge...

om du føler dig mentalt stærk. Hvad er din hemmelighed for at kunne gøre det? For det har jo været mentalt styrke, der har gjort, at det er mentalt performance.

bestiget Kilimanjaro, men det har du jo lidt, fordi du har skrevet nogle bøger, der minder om at bestige Kilimanjaro, som er nået til rigtig mange mennesker. Så prøv, det er jeg bare ret nysgerrig på. Jamen selvfølgelig, selvfølgelig. Altså helt sikkert, at Mange af sådan nogle ting er jo lidt eller et udholdelsesløb på en eller anden måde, hvor du har et eller andet sted, du gerne vil hen, og så den måde, du kommer dig hen på, er ved at præstere.

løbende igen og igen. Jeg vil sige lige præcis med bøger, at det hjælper virkelig, hvis det er et område, man er interesseret indenfor. Fordi... Jeg prøver egentlig i så vidt muligt grad at begrænse, hvor meget viljestyrke jeg skal bruge, fordi jeg ved, at det er noget, der slår fejl på sigt, og så er det selvfølgelig klart, at hvis det er noget, man synes, der er virkelig, virkelig fedt, så skal du bruge mindre viljestyrke, fordi jeg har rent faktisk lyst til at...

og sætte mig og skrive, for eksempel. Der kommer så masser af andre ting ud, som man er nødt til at gøre. som kræver viljestyrke. Men altså, ja, jeg tror, det er sådan... Men har du sådan et budget, sådan et mentaløkonomisk budget? Jamen, det er det, jeg ikke rigtig ved. Jeg har kigget på det sådan...

Teoretisk, det kan godt føle sig sådan nogle gange. Jeg tror ikke, der er nogen, der er helt enige om, hvorvidt der er sådan, at... Altså, der er jo en teori, der siger, du har en vis mængde viljestyrker om dagen. Det er sådan, for eksempel...

Mark Zuckerberg, Steve Jobs og sådan noget, de begyndte at have det samme tøj på hver dag, og så skulle du ikke bruge noget smelt svildestyrke på at tage det valg, og så sparer du det måske op. Men på den anden side, så har vi jo så den her med, at det er som om...

synes jeg i hvert fald, at jo flere svære ting, jeg gør, så nogle gange er det som om, jo flere ting kan jeg rent faktisk gøre. Og hvis jeg så lige pludselig har haft en periode, hvor jeg ikke har gjort så mange ting, så kan jeg ikke...

tage mig sammen til noget som helst. Og det er jo så den her opbygning igen. Så der er jo nok et eller andet samspil mellem de to, at det er både noget, du kan træne, måske er der også en eller anden begrænsning et sted, hvor du så kan sige, at det vil være smart og...

og undgå at bruge det på alt muligt, men altså for eksempel, jeg tror, man er kommet ret meget videre fra den der med at have det samme tøj på hver dag, for eksempel. Men der vil jeg bare også lige indskyde, fordi det er et meget godt tidspunkt lige at vende blikket mod det.

Kan vi træne vores hjerner? Er der et eller andet begreb for, hvad vil det sige, at gøre den samme sure chance nok gange til, at vi når til et punkt, hvor vi ikke synes, den er sur længere? Ja, altså helt sikkert, det er jo... Det er jo per definition rutiner og vaner. Altså, vi alle sammen laver jo ting i hverdagen, går ned med skraldet, rydder op, osv., som jo ikke er til diskussion. Nu har Chris McDonald jo også skrevet den fantastiske bog, Ikke til forhandling.

Der er ting i vores hverdag, der er ting, man skal gøre, som bare er noget, det kræver. Det er bare sur. surrøg, men det skal bare gøres. Ja, det er jo ligesom, at man prøver at vise sine børn, de er nødt til at børsttænde. Altså, der er ikke rigtig nogen vej udenom. Nå, det har du ikke lyst til i den også, Skatten. Så dropper vi det i dag. Lad os hive dem ud, i stedet for at give dem et gebisse. Og det er der, jeg mener, at der er nogle...

konstanter i vores liv. Men det særlige ved de der konstanter er, at lige så snart de handler om os selv, så bliver de sådan lidt mærkelige, så kan vi lige rykke lidt på dem, ikke? Ah, okay, skidt pyt. Det gør jeg i morgen, eller om den der træning burde også være nede og træne, og ah, altså... Der sker et eller andet, når det er os selv, og der tror jeg lidt det her med, så bliver vi måske de der lidt bløde, goble-agtige vanedyr uden ryggrad. Så tror jeg mere, det er, at du skal...

planlæg dig, men du skal betragte dig selv som om, det var din bedste venagtigt. Du skal behandle dig selv som om... Jeg læste på et tidspunkt, at når man gerne vil pleje sit fremtid, jeg... Altså, du skal være empatisk, men ikke over for dig selv, men over for, hvem du er i fremtiden. Du skal have medfølelse for, hvem du er i fremtiden. Du skal synes, det er synd for dig, hvis du ikke gør de her ting. For så flytter du. Altså, det er nemmere at hjælpe andre, end at hjælpe sig selv.

Og de andre kunne godt være dig i fremtiden.

Og det er jo en klassisk, kan man sige, psykologisk faktor, det der med, at det kender vi jo også selv. Det er relativt nemt at give andre folk gode råd. Vi ved tit godt, hvad de gode råd er. Det er meget nemt. Vi ser meget klart, fordi vi ser ikke verden igennem. det subjektive filter, som de ser verden igennem. Men når det kommer til os selv, så har vi decideret svært ved...

at se igennem disen. Vi kan simpelthen ikke se, vi har svært ved at mærke os selv, vi har svært ved at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Og en af de ting, der også er gået op for mig i forhold til det der med, hvorfor det er nemmere at hjælpe andre end sig selv, det er fordi, man ikke skal deale med deres følelsesmæssige... shit, hvis jeg må sige det sådan. Og derfor er det også mega irriterende at få et velmenende råd fra hinanden, fordi de ved jo ikke, hvordan det er at være mig.

Og det sjove er, at det er jo sådan noget nærmest Søren Kirkegaards, at hvis du skal føre en anden fra A til B, så er du jo først nødt til at forstå det, han forstår, før du kommer med din mere forståelse. Du er nødt til at...

Hvorfor er det svært? Det er også derfor, jeg synes, det er så interessant med Bente Klarlund og Candice Johnny's forskellige opfattelser af det samme, der er sket. Han gør det, fordi det er vigtigt for ham i fremtiden. Hun siger, ja, ja, men man skal bare gøre det her. Og det er det, der er, tror jeg, vores sundhedsvæsenes. et af de allerstørste problemer, vi kæmper med. Vi har fået meget viden om, hvordan...

Men vi glemmer fuldstændig hvorfor. Men hvordan kan vi så hæve det refleksionsniveau? Fordi det er måske ikke alle, der har tid. Jeg vil jo anbefale alle at gå i terapi på et eller andet tidspunkt, og man behøver ikke deal med alle mulige alvorlige mentale sygdomme, men bare det der med at prøve at...

altså tage Sherlock Holmes-hatten på og prøve at finde ud af, hvorfor reagerer jeg, som jeg gør, på bestemte ting, og tit så er det jo noget, der relaterer sig til oplevelser, vi har haft før i tid, men hvordan kan man løfte det refleksionsniveau, så man kan begynde at tage fat der, hvor man har svært ved det? Første del handler om, altså, fordi det der med at kigge indad og kigge nedad, altså ind i dig selv, forstå dine reaktioner, dine følelser, og forstå, at du ikke er din reaktion. Altså...

at dit følelsesapparat er en del af din evolutionære bagage, der har et meget klart formål. Hvis du bliver sur, så er det fordi noget truer dig, og det behøver ikke at være noget, der truer dig fysisk. Det kan også bare være, fordi hvis der er en anden, der kigger på dig på arbejdspladsen, eller du...

bliver afbrudt, eller du bliver afvist. Man har jo lavet de her forsøg, hvor to computer og en tredje person sad der, og så skulle de lege sammen, og lige pludselig begyndte de bare at spille bold til hinanden, uden at den her person var med.

afvisning føles som smerte op i hjernen, fordi det er koblet til vores overlevelse som sociale væsener. Altså, det, der sker i dit hoved, er en repræsentation af virkeligheden, men det er ikke virkeligheden. Og det er derfor, jeg tror, noget af det allervigtigste også... det vi snakker om her, det er at lære sig selv at kende sine følelser, sine reaktionsmønstre. Og der har Christina nogle virkelig, virkelig vilde oplevelser. For eksempel i et kapitel fortæller hun, hvordan hun...

Og det er også bare, når man læser de her løbshistorier, så tænker man, findes der en menneske, der gør det her, ikke? Ja, hun er jo ligesom, hvad der hedder, ham... David Goggins, han hedder. Den amerikanske ultraløber, som løber på... Han har ikke nogen knæ tilbage, men han er bare keep running. Men det, der er interessant, hun har netop hævet refleksionsniveauet i mødet med de her...

Og det er det, jeg synes, der er fedt ved hende, at hun har arbejdet med sig selv, i stedet for bare, du ved, at luk øjnene, så bare køre dig ud af. For eksempel det her med, at hun skal ud og løbe på Lapland på et tidspunkt, og så er der en historie, hvor hun...

løber igennem isen, og ryger igennem isen, som jo er ret farligt, kan man sige, og løber der, og så løber hun stadigvæk lige, hvordan kommer man videre derfra, når du er løbet igennem isen? Du er bange for at dø jo. Men så det her med... Hvad kan du kontrollere i en situation som det her? Og hvordan kan du holde dig i gang? Og det er jo sådan noget med, at du kan kontrollere din væretrækning, du kan ændre din opfald af, hvad det er, du laver. Ja, din krop fortæller dig en masse ting.

Men du prøver ikke at reagere på dem. Og der er vi tilbage over i den måde buddhister, du ved, ligesom lava-lamperne. Ja, tankerne er der, men du er ikke, eller følelserne er der, men du er ikke dine følelser. Du kan gøre noget ved dem. Og det er jo det, der er forskellen for os og dyr. Dyr reagerer på følelser og er deres følelser i det øjeblik, de opstår. Men vi er jo også samtidig skruet lidt sammen som dyr. For eksempel skriver du også om et...

Altså ikke et fænomen, men faktisk har vi to centre i hjernen, der hedder amygdala, men der er specielt det ene, der ligesom er tilknyttet, kan man sige, vores alarmberedskab, som er meget lige med det, som en chimpanze har, for eksempel. Og det er jo...

Nu har jeg selv skrevet en bog om angst, og der er mygtalagen jo fuldstændig central, også fordi hvis man reagerer med panikangst eller socialfobi, eller hvad det nu kan være, så er det jo ofte en eller anden form for fejltolkning af en situation, som ikke er farlig. Men fordi vi nu lever i et samfund, hvor... og det kan være svært.

Den energi, vi får i kroppen af, at amygdalen begynder at sige, at der er noget far på fære, den kan vi ikke reagere på, fordi måske sidder du bare i en metro eller til et vigtigt møde, hvor før i tiden der ville den reagere, når du stod foran en... tiger eller en løvelseband, ikke? Ja, præcis. Så hvordan kan vi, med den viden om amygderlagen, hvordan kan vi så få det ind i alle de små situationer i hverdagen, og hvorfor er det overhovedet relevant? Jamen, det er altså virkelig vigtigt.

Og det tænker jeg også, altså lad os bare, du har jo holdt mange foredrag i starten. Når du skulle holde for dig, og kunne forestille mig at sidde og skrive en bog og komme ud og holde for dig. Jeg kan jo huske fra min egen karriere også. Det var jo vildt nervepirrende. Nu har jeg så godt nok gjort det, fordi jeg dykkede Kramsborg, der var et barn, og så har jeg stået som 12-årig og undervist voksne osv. Så jeg har...

kommet over den der, men man ved, det der med at stå og tale til forsamlinger er en af de største ting, folk frygter nærmest med, end at dø. Så der kunne det, hvordan håndterede du det der i starten? Fordi det er jo faktisk lige præcis det, der er, du ved, hvordan man lærer at gøre tingene. Jeg tror, du har meget ret i det der med at indsætte ens følelser ikke nødvendigvis af virkeligheden.

Det er jo en af de der situationer, hvor hvis man ser fuldstændig rationelt på det, er det en lille smule tosset at være bange over, at der er ikke nogen, der kommer til at angribe en. Kan det selvfølgelig være ubehageligt, hvis der er mange mennesker, der sidder og forventer et eller andet en, og man så ligesom ikke leverer. Men ja, nu ved jeg også, at Frederik har snakket om sådan noget eksponeringsterapi nærmest, og det er jo det, der sker, hvor...

Det selvfølgelig også hjælper, at forberedelse og den slags kan måske dæmme det lidt, men at man også bare bliver nødt til at blive ved med at gøre det. Og så måske også bare acceptere, at det jo ikke er, fordi du så nogensinde kommer til et punkt, hvor det sådan... Nu er det måske slet ikke noget, men...

når du først har bevist overfor dig selv mange gange, at det her er sandsynligvis sådan, som det kommer til at ske, så er det noget helt andet. Og der vil jeg bare lige knytte en lille kommentar til eksponeringsterapi, for den er tit misforstået af mange mennesker. Jeg havde jo også en tid...

da jeg var yngre, hvor jeg led af angst, og samtidig drømte jeg om at formidle, og skulle på live tv hele tiden, og skulle også holde foredrag foran folk. Og af en eller anden grund gik det ikke væk, og jeg var sådan, men det burde jo gå væk, fordi jeg eksponerer jo mig selv. for det, jeg er bange for, så hvorfor går det ikke væk af sig selv? Det er, fordi man er nødt til at blive i det, indtil man har en god oplevelse med det, fordi...

Du er ikke direkte nerveforbundet til dine mygtalærer. Du kan ikke tale til dine mygtalærer og sige, se, du så jo, du døde ikke, så der skete ikke noget. Men hvis du giver dem de gode oplevelser... så vil det være det, den på sigt husker, og så vil du slet ikke opleve den her form for angst for at stå foran mennesker. Og det er en fantastisk forklaring, fordi det er lige præcis det, vores hoved tænker og forstår, vores krop den føler og reagerer.

Det vil sige, at vores hoved kan godt af sig selv komme på et eller andet. Kroppen forholder sig til det, der foregår rundt om, hvis man kan sige det sådan. Så du har tanker og dine refleksioner, og så har du følelser og dine reaktioner. Og det er der, man er nødt til at forstå, hvis du gerne vil have din...

krop til at slappe af. Og der er kroppen jo indrettet på den her måde. Vi har vores sympatiske nervesystem, der får os netop til at hoppe væk, når noget er farligt, hvor, åh nej, nu dør du lige om lidt, hvis ikke du gør noget lynhurtigt. Fight, flight and freeze og alle de der ting. Men det man...

Lad os tage chimpansen igen. Løven kommer, den stikker af, hopper væk, og når den så sidder oppe i trækronen, så er den væk. Så er faren væk. Så reagerer dens krop ikke længere på, at den er nået farligt, så den skal ikke stikke af længere. Og det betyder, at når den er deroppe, så går der nogle minutter, så begynder den at skrue ned igen, så du har haft en speeder, der skruer dig op til, at du skal gøre noget, men så er du nødt til også, den kan jo ikke sidde deroppe og blive ved.

Og så er du også nødt til at have noget, altså det, man kalder det parasympatiske nervesystem, hvor du skruer ned igen, for nu har du ikke brug for, nu skal du sidde og pille pils, eller whatever du nu skal, spise lus, eller et eller andet. Og det er den del, jeg bare tror, der er så problematisk i forhold til menneskers måde. Vi har haft speederen, vi bliver bange. Åh nej, deadline, åh nej, det her, åh nej, nu vandt jeg ikke, åh nej, sociale medier, åh nej. Altså, det er der hele tiden.

Men vi har ikke lært på samme måde den der, nå, nu er faren forbi. Nej, hvornår er det, vi sidder oppe i trætoppen? Jamen, vi kan jo ligge derhjemme kl. 3 om natten, kigge op i loftet og være på savannen, fordi, åh nej, måske kommer der en løv. Og det er jo ikke bare... Er der en løvelag? For tre år siden mødte jeg engang en løve. Måske kom der en løve. Vi bliver bange for det, der sker, det, der ikke sker, det, der måske sker, det, der kan ske.

Men er det ikke også netop derfor, vi er så modtagelige over for for eksempel tech-giganternes konstante bejling til os, eller den der kage, der ligger oppe i skabet, vi godt ved er der, og vi kan simpelthen ikke ryste den tanke, at den ligger der og venter på at blive spist? fordi vi gerne vil op i trætoppen og sidde og slappe af, men vi gør det på en uhensigtsmæssig måde? Jeg tror, det handler om, at techfirmanes og fastfoodindustrien og alle de her stimulansindustrier

Det de har designet deres produkter til, det er dem, vi er. Altså følelsesmæssige, reaktive, impulsive, vanestyrede væsener. Mens at alle os, der har med viden og så videre at gøre, vi designer vores løsningsforslag. til det fornuftige, rationelle. Har du forstået, hvad jeg skulle sige? Så du har viden, men det, der rammer dig, det er dine følelser. Så det svarer til, at min søn kommer grædende hen til mig, og jeg giver ham en folder fra Sundhedsstyrelsen om 10 gode coping-strategier.

Du ved, vi taler ikke samme sprog, og det er der, vi er nødt til at lære at forstå det sprog, der i virkeligheden betyder noget. Det er jo stimulanserne, det er følelserne, det er stresspåvirkningen. Og hvis ikke vi lærer os selv at reagere og agere, altså det er det, vi arbejder med. Hvordan kan du løbe 300 kilometer eller...

alle de der ting, Kristine har gjort. Du kan jo ikke sidde derhjemme og forestille dig, og så gør jeg det, så gør tankerne jo ude at spille. Og det er derfor, jeg synes, det her fysisk performance og lang tid er en træning af dit...

emotionelle, dit reaktionsapparater, alle de ting, men det er også sådan at planlægge, og det er så det, at nogle visualiseringsværktøjer er. Man kan jo godt sidde og forberede sig på, okay, du skal holde lidt svært med i morgen, så forbereder man sig på, hvordan bliver det?

Hvad sker der, hvis der er nogen, der afbryder? Så smiler jeg og stiller mig ud og siger, nå, rigtig godt spørgsmål. Eller hvis du har en kollega, hvis du ikke kan lide at sige nej, så kan du godt forestille dig, hvad gør jeg, hvis jeg er nødt til at sige nej?

Et eksempel er jo det her med, at du forbereder dig mentalisering og visualisering. Lad os sige dig en kollega, du er typen, der ikke kan sige nej til folk og altid ender med at tage for mange opgaver på dig. Du er en pleaser. Du er en pleaser. Godt. Så prøv...

I stedet for at sige nej, fordi det er ubehageligt, når man skal skuffe andre, så sige, ej, ved du hvad, må jeg lige tænke over det, så skal jeg nok vende tilbage. Jeg sender dig en mail senere. For så hjælper du dig selv, kommer væk fra faren.

kan i ro og mag sidde og komme med en god ej, ved du hvad, jeg nu har kigget på det, og så er det nemmere at sige nej gennem skrift, i stedet for at forholde dig til, din krop er bygget til ikke at sige nej, når du er vokset op som pleaser. Og den plan er du jo et eller andet sted. Nødt til at strække dig hjemme og have med i baghånden, fordi ellers så tænker du ikke på det i øjeblikket. Præcis, netop. Intentioner kan ikke slå reaktioner.

Det er derfor, der er forskel på 31. december og 1. januar. 31. december har vi alle sammen nytårsforsæt. 1. januar har fastfoodindustrien rekordomsætningen år efter år efter år. Det er jo en god point. Det er jo, fordi vi beslutter os for, at nu vil vi gøre noget ved vores sundhed. Så i den periode, hvor vi beslutter os for det, der gør vi det.

Men så er der så en periode, meget kort tid efter, hvor vi ikke... Ja, men det er der så også pokkersproblemat. Lad os sige, at din krop er usund, og du kigger dig selv i spejl, og siger, ah, okay...

Så siger du, i morgen er dagen, og du siger, det er ovenikøbet højt, du sidder til minutter. I morgen starter jeg sådan og sådan og sådan, det siger du til dine venner, dine nikker og genkælder. Fedt, hold kæft for det sejt osv. Så kommer 1. januar, vennerne er gået hjem, du sidder og kigger i spejlet. Hvad siger du så? starter på mandag. Og det er det gap, der ligger. Men hvis du nu havde sagt, okay, lad os mødes i centret til en af dine venner, så er du nødt til at komme derned.

Så det der med at planlægge på en måde, så du ikke kan komme ud af det igen bagefter, det er der, jeg tror, at der ligger nogle elementer. Hvordan får man det så mere ind i de helt små situationer? For en ting er, at jeg begynder at træne. Nu har vi mange lyttere, og jeg tror, at de fleste af dem er jo, som du også sagde i mig, Niv, nu... relativt aktive, relativt sunde mennesker. Vi vil jo gerne stadigvæk være sundere. Vi vil gerne stadigvæk have mere hensigtsmæssige vaner.

Altså, så i de der helt små, med jo netop, hvordan overtager jeg mig selv til at tage løbeskoene frem efter kl. 20 om aftenen? Fordi jeg ved, det bliver nok den eneste tidspunkt på hele ugen, hvor jeg kan nå at løbe. Hvis jeg ikke gør det nu, så får jeg simpelthen ikke gjort det.

Og så bliver det også nemmere næste gang at vælge ikke at gøre det. Der er jo helt sikkert noget med, at jo... Jeg synes i hvert fald med mange vaner, at jo bedre du kommer i gang. Det største... Når du først har en streak på, at du har løbet flere gange om ugen, 20 uger i træk, så skal der væsentligt mere til at slå dig ud af kursen, der skal lige der i starten, hvor man altid kan sige, ej ja.

starte lige på mandag i stedet for. Altså jeg tror heller ikke, der er måske ikke den ultimative opskrift, udover bare at også nogle gange være stedig, og så hvis det bliver ved med at gå galt, så selvfølgelig ændre sin tilgang en lille smule, men også bare vide, at...

at det bliver ikke ved med at være lige så svært. På den lange bane, at man bliver bedre til ting, at man lærer mere om sig selv, at man får noget erfaring, og så bare prøver nogle forskellige ting, indtil man ligesom kommer ned i den der groove. Det er jo også noget af det, nu skal vi snakke om, om vægtab næste gang, at man ser med sådan nogle...

Folk, der har sådan nogle falske starter nærmest, hvor det gik ikke lige sådan noget. Men så lige pludselig, når de så rammer den, når de så først er kommet i gang, så er der mange, der ligesom så kører den hele vejen ned, fordi når man først kommer ind i det der spor der, så bliver det bare i en eller anden grund nemmere og nemmere.

Det er jo nok også derfor, at der er nogle devices og tracking enheder, som ikke er noget, jeg egentlig vil anbefale folk, fordi man kan også komme til at lægge for meget væk, fordi du sidder med din lille tracking ring der. Men for nogen skal der være lidt en sport i det, før det kan holde dem til ilden. Ja, men jeg synes faktisk, det er meget interessant, fordi det er fuldstændig rigtigt, det der med, at jeg ser det som to...

energikilder, vi har, der kan drive os. Der er stedigheden, du taler om, viljestyrken og den mentale... pligt og opfyldelse osv. Og jo mere man gør det, jo nemmere bliver det, kan man sige. For så skal man ikke træffe beslutninger om at sætte. Du skal ikke have den der gammeldags græslådmaskine og hive den i gang. Det kræver jo ikke ligesom energi at komme i gang.

eller det der håndtag for de gamle biler osv. Så strukturen kan gøre, at du bare gør tingene, forbereder, lægger tøjet frem, alle de der ting, så du planlægger forud. Det er en ting, der kan sænke barrieren for at komme i gang. Men hvis det ikke er nok, så er du den anden kilde. Det er jo følelserne. Det er jo, at du nu til, på et tidspunkt, så havde jeg bedt min datter om, at skulle hjælpe med at tage tøj ud af vaskemaskinen, og starten skidte dig nærmest.

Hun gad ikke, og så skulle jeg lige i gang og komme nu, og så videre. Så gik der lidt tid, så begyndte hun at bruge længere og længere tid på at gøre det. Det kan da ikke tage en time at tømme. så åbnede, og så var der striglys, og hun havde sat musik på, og hun gik og hyggede, og det blev sådan en helt meditationsting, ikke? Så man kan drøse lidt følelser ud over, altså hvis noget er svært, og det er jo også en af de ting, vi taler om her.

Når Christine skal motivere sig selv for eksempel, så har hun gjort det, at hun... har måske sagt, okay, jeg løber det her, fordi det er hårdt trænet op ad bakke, men når jeg har gjort det, så må jeg lytte til min favorit podcast. Det kunne for eksempel være den her podcast, ikke? Det er jo for menelig nok. Når man har gjort noget, så kan man lige sætte en gullerunde.

ud fra inden, for det motiverer dig selv til at lige komme over på den anden side af barrieren. I stedet for, at der ikke er nogen grund til at gøre det, apropos det her med hensynet til, hvad der skal ske på den anden side af puklen. kan få en frem. Og det fede ved at være menneske er jo, at vi kan forestille os ting, vi har lyst til.

som er gode for os på sigt, og bruge det som sådan en lokkemad for os selv til at komme. Og det er der, jeg tror, at hvis man arbejder med sig selv, du kender dig selv, du ved, hvornår din svage side er, din stærke side er. Og det er den viden, altså hvis du havde svage sider i går, de er der nok også i morgen. Så det er dem...

Brug din viden om... Det er jo virkelig noget, det tech-industrien har gjort. De ved, hvad du har klikket på de sidste 10 år. Må ikke du også klikker på... De har en idé om, hvad du klikker på i morgen. Ja, ja. Men jeg tror, bare det du siger der, at have en eller anden rutine for at lægge dit træningstøj frem. Fordi det kan jeg jo godt mærke for mig, at nogle gange kan det være noget så småt, som at skulle...

finde alle de der ting. Og har jeg en ren træningstrøje? Har jeg nu også? Har jeg egentlig de lange bukser klar? For nu er det jo blevet lidt koldt også. Det bliver jo en kold tur dernede. Min hjerne, den leder efter alle undskyldningerne. Og i virkeligheden, tror jeg jo også, det er jo en af grundene til, at din skuespiller

for eksempel en Hollywood-skuespiller, som aldrig har været specielt fedt, lige pludselig på tre måneder kan gå fra at ligne alle os andre til at ligne, altså at de har hakket granit.

Der er også lidt hjælp på sidelinjen. Der er alt muligt hjælp på sidelinjen. Men folk har jo også gjort det, inden de ting kunne lade sig gøre, fordi... at når du har det rigtige netværk omkring dig, der er nogen, der lægger noget økonomi i, at det her, det skal ske, du har måske en kok, der laver mad til dig, du har en, der finder dit træningstøj frem, så er det nemmeste, det er jo faktisk det, som er 95 procent af det, det er selve træningen.

Og ved du hvad, det der er så mega sjovt ved lige præcis det, du nævner med skuespillere osv. En af de vildeste skuespillere, der har kunnet gøre de her ting, det er sådan en som Christian Bale for eksempel. Han har haft de vildeste transformationer, man har set gennem til det. Han gør så også det modsatte nogle gange. Ja, nogle gange det modsatte, men det er jo også en transformation.

sådan en deformation, så jeg allerede skal kalde det. Og det der i kapitel 11, der hedder Jeg er Batman, der har vi nemlig kigget på nogle teorier, fordi... Hele delen handler om de andre. Om hvordan relationer kan spille en rolle. Og det, der er så pokkersvigtigt og interessant, det er, at nogle gange, når Christina løber... Så for at holde gejsten dampen oppe, så begynder hun at forestille sig, at hun allerede har vundet løbet. Så hun løber ikke som en, der jagter noget.

og løber med usikkerheden, kan jeg, kan jeg ikke. Men så ændrer hun opfattelsen af, hvem hun er, og løber som en, der allerede har vundet. Og det er jo et andet udgangspunkt. Så ændrer du hele motivationen. Nu er det jo ikke en, der jagter, ej, kan jeg eller kan jeg ikke, hvor der er usikkerhed forbundet med det. Nu løber du som en, der allerede har vundet, det vil sige, så er du jo bare ved at sætte konkurrenterne igen, for det har du gjort før.

Og det er det, der er så vildt, at vi er ved at åbne op noget af den psykologiske underliggende forklaring og nogle af de studier, vi viser. Og grund til, at kapillet hedder Jeg er Batman, det er, fordi man lavede et forsøg engang med nogle skolebørn, der skulle lave en krævende opgave. Så det inddelte man i tre grupper, hvor den ene gruppe fik mulighed for at motivere sig selv ved at sige, kom nu.

du kan godt. I snakker om sig selv i tredje person. Anden gruppe skulle sige, kom nu, jeg kan godt. Kom nu, Niklas. Jeg kan godt. Eller kom nu, Frederik. Kom nu, Imre. Altså, hvor man motiverer sig selv ved at kalde sig selv ved navn. Og den tredje gruppe, de fik valget mellem at tage Dora the Explorer tøj på, eller Batman kostyme på, og skulle motivere sig selv med, come on Batman, kom så Dora. Og Batman gruppen, de var meget bedre end alle andre. Okay.

Fordi der var det ideal, eller der var... Når du forestiller dig, at du er en anden end den, du er, så kan du antage karaktertræk. Når du som skuespiller skal være en rolle, der er bokser, der er... det her, der er Batman, whatever du er, så er du jo nødt til at tænke som vedkommende, så er du nødt til at være vedkommende, så er du nødt til at tage vedkommendes...

Batman sidder jo ikke og tænker kl. 23.00, at jeg har sgu ikke tid til at gå ud og slå bad guys ihjel, så nu tager jeg lige Mads Dormix og sætter mig hen og ser Netflix. Det gør Batman ikke, for så er du jo ikke Batman. Og det er det, der er så vildt ved, at man kan antage karaktertræk. Rollemodeller er også en anden vigtig ting. I stedet for, at du tager den gruppe, der klarer sig dårligst af de der tre, det var dem, der skulle motivere sig til, som jeg er.

Fordi når du gør dig selv til, at jeg er, så tager du hele byrden på dine skuldre og bliver knækket under. Så i stedet for at motivere dig selv med, at jeg er... Så har man også fundet i cykelryttere, der taler om sig selv, motiverende speaks, som I, come on, altså når de taler til sig selv, altså du ved, så motiverer man sin performance, så du kan være din egen cheerleader.

men du kan også simpelthen bare droppe begrænsningerne i at være dig, og så være en anden. Og så begynder at forestille sig, at du er en, der allerede har tabt dig. Hvordan tænker vedkommende? Hvordan føler vedkommende? Så du ved, hvis det... ligegyldigt hvilke mål du gerne vil sætte dig, så er noget af det virkelig interessante og spændende i det her, det er, at jeg plejer også at beskrive det sådan her, hvad er forskellen på en larve og en sommerfugl? Det er jo bare tid at få udsætninger.

Den du er i dag, og den du gerne vil være i fremtiden, hvad er forskellen? Det er jo tid og forudsætninger. Og der kan man jo sagtens være den, der skaber de biologiske, psykologiske og sociale forudsætninger. Hvem kan få dig derhen? Hvad skal du tænke for, at du kommer derhen? Hvilke følelser skal du have reguleret for, at du kan nå derhen? Det er det, der gør, at det at ændre sig er lidt som et langt løb.

Hvor vil du gerne hen? Er det vigtigt nok for dig at komme derhen? Hvordan skal du forberede dig undervejs? Hvilke udfordringer kan der opstå? Og lige så snart man begynder at se sin hverdag som det her. så bliver det nemmere. Så er det ikke bare hele verden, der er ude på at knække dig. Og det er derfor, jeg synes, at det er super interessant, at man kan gøre noget. Man skal bare vide, hvordan og hvorfor.

Jeg synes, det er meget interessant også det her, du nævnte lige tidligere med at have empati for sit fremtid selv. Nu er der så en anden metode, som forestiller sig som en anden, og måske det er nemmere at have empati for en anden person. Folk er også typisk hårdere ved dem selv, end man nogensinde ville være overfor andre i forbindelse med sådan noget her. Men jeg synes, det er en ret interessant pointe.

Det der med at se selvdisciplin som mere, at man prøver at gøre noget godt for ens egen udgave i fremtiden. For det er jo i virkeligheden, mange af de her ting, du gør, er jo i virkeligheden lidt sådan... defekterer mod dig selv i fremtiden. Du producerer ligesom et problem for den her person, eller sætter vedkommende i en...

en negativ situation, som de så skal håndtere. Og så kan det selvfølgelig være, at hvis du så forestiller dig, at det er en anden person, eller at det så kan blive endnu nemmere. at få den her langtidsorientering, fordi jeg mener også at have læst et eller andet forskning på den der... om det der engang, altså om sammenhængen mellem folk, der har en langtidsorientering kontra korttids, og så generelempati, sådan at have lettere ved at have empati overfor andre, sådan at det er virkeligheden.

skal ses som mere et spørgsmål om empati for en anden person, end en eller anden tidshøjse. Ja, altså hele tiden det der med at forankre det, du gør i nuet. til det, der er vigtigt for dig i fremtiden, og grund til, at det er vigtigt, at være vigtigt for den person, du er om 10 år. Ja, men altså også bare hjælp vedkommende. Jeg ved, at hvis jeg gør sådan her, så kommer...

Så er det så en selv, men hvis man i tale sætter det som en person, til at stå i en lortesituation, hvor det kommer til at være virkelig, virkelig ubehageligt for vedkommende. De kommer til at være stressede, de kommer til at være kede af det, de kommer til at fejle et eller andet mål, de har.

Så jeg vil gerne hjælpe vedkommende. Og det du kan gøre, det er, at du kan jo faktisk hæve indsatsen yderligere ved at sige, at det i fremtiden, hvis du har et dårligt helbred, så vil det jo også gå ud over dine børn. Du vil jo ikke kunne støtte dem på samme måde. Du vil jo ikke kunne være der. Du vil jo ikke kunne hjælpe dem med at flytte, for eksempel. Du vil jo ikke kunne hjælpe dem med... Du vil jo ikke kunne bære dine børnebørn. Du vil jo ikke kunne være...

Du vil ikke kunne gøre de ting, der vil betyde alt for dig den dag, du sidder der om 10 år med børn, hvis du har et dårligt helbred. Det er derfor, at dit nu og kontrollen over din nutidslyst, der er... er vigtige, fordi din fremtidsbehov er vigtige. Og det er jo så meget mere motiverende, end at gerne ville have en six-pack, for eksempel. Det går jo fra til nice to have, til need to have.

Men man er bare nødt til at skabe den der mentale ramme omkring det, så dynamikkerne bliver en driver i stedet for en pusher, hvis man kan sige det sådan.

Men det viser så også noget om vigtigheden af motivation, at når man kan se folk, de har den rigtige motivation, så er det typisk så også, at hvis man har nogle problemer, og man har prøvet flere gange, så kan det også være, at det er, som du siger, der man skal arbejde. Der er i hvert fald mange situationer, hvor folk ville være i stand til at ændre den her vane. Hvis det virkelig var noget, som de satte ekstremt stor pris på, så ville de godt være i stand til at kunne komme ud af det.

En strategi, man kan bruge også, som hedder The Five Whys, mener jeg har læst, det er at spørge, hvorfor fem gange til en eller anden adfærdsændring? For at komme helt ned i bunden af den, ikke? Du vil gerne... Vær sund. Hvorfor? Jeg vil gerne leve længe. Hvorfor? Jeg vil gerne kunne opleve så mange sjove ting som muligt. Hvorfor? Jeg vil gerne være glad. Hvorfor?

Jeg vil gerne kunne have lyst til at stoppe om morgenen og være der for mine børn. Hvorfor? Fordi det er det, et godt menneske gør. Hvorfor vil du gerne være der for dine børn? Fordi det vil være fuldstændig afgørende for, hvor godt deres liv bliver. Hvorfor er det vigtigt for dig, at deres liv bliver godt? Fordi det giver mig en lykkefølelse. Og fordi det er essentielt for dem for at have et godt liv.

Og hvad siger det om dig, at du har hjulpet dem med at få et godt liv? Så er jeg jo en god far. Og er det vigtigt for dig at være en god far? Ja. Hvor vigtigt er det? Nok det vigtigste. Så fandt vi frem til... den vigtigste driver for, hvorfor du skal være sund. Ja. Forstår du? Ja. Så har du koblet det der. Det der, det er den vigtigste for dig. Så er alt den jo ligegyldigt jo. Helt klart, og man kunne sikkert også lave den, hvor...

Og det er jo bare for at lide, hvor det vil være nogle lidt andre svar, hvor I vil komme frem til en eller anden aha-oplevelse, som måske er mere ego, hvis ikke I havde børn, for eksempel. I har sagt nogle andre ting. Præcis. Niklas, dine børn. Og det er her, vi kommer frem til, hvorfor...

det er så pokkersvigtigt. Altså, noget af det, der gør mennesker mentalt stærke, det er jo tryghed for usigelighed, kontrol osv. Og når der lige lander et barn, så er det det... diametræt modsatte. Også fordi, at så kommer det netop ikke til at handle om ens selv. Så flytter man jo fuldstændig, som om jordkloden lige pludselig begynder, og så finder man noget. Nå, jeg var ikke verdens centrum alligevel.

Og jeg tror, at det der med at arbejde med de her mekanismer og motivationsfaktorer, det er virkelig, virkelig vigtigt. Og det er også derfor, at... Og det kan jo også, at man sætter tid af til det. Ja, selvfølgelig. Man sætter sig ned og finder, hvad er egentlig vigtigt? En af de ting, der også gik op for mig, og noget af det, der kan være farligt nu, holder jeg jo mange foredrag. Det, der har været vigtigt for mig, for eksempel det her arbejde, har jo været...

at undgå at komme i den situation, hvor du ved, at jeg kommer til at føle, at publikum er til for min skyld. De klapper jo af mig. Ej, de kan lide mig. Og det er jo farligt, fordi i det sekund, at det... bliver den dynamik, så er jeg jo ikke lægelængere, så er det jo ikke mig, der er til for at hjælpe folk, men folk, der er til for at klappe af mig. Og det er rigtig farligt, fordi så...

begynder man at implodere på en eller anden måde, og kan blive afhængig af den anerkendelse. Jeg var med i en podcast med Kasper Christensen på et tidspunkt. Jeg er tidligere gæst her i programmet. Og det er jo bare virkelig interessant også at se det der med, hvad... Du kan gå fra at ønske, at solen skinner på dig i form af opmærksomhed, til at du kan blive så afhængig af det, at det bliver et drug og bliver et stimulans. Hvad med den dag, de stopper med at klappe af dig? Hvad siger det så?

om dig som menneske. Så det der med at have et perspektiv, hvor det der, det er mit arbejde, det her, det er mit liv. Og ikke være afhængig af den anerkendelse, for det siger ikke noget om, hvem jeg er som menneske, men det gør mine børn og min relation til mine.

forlovet, og så videre, til de mennesker, der betyder noget for mig. Det tror jeg også er en virkelig, virkelig vigtig del af det der med mentalt styrke, som vi også taler om, at det er ikke dine resultater, der er det afgørende. Det er faktisk en af de erkendelser, Christina når frem til i sidste afsnit, hvor...

sidste kapitel, hvor hun beskriver det her med, at der er nogle bjerge, som måske bare ikke skal bestiges, som ikke er mine bjerge, som er andres bjerge, som bare var bjerge. Jeg troede, jeg skulle bestiges, fordi at folk forventede det af mig. Og der er et kinesisk måde at leve på, som er virkelig spændende. Man kalder det Wu Wei, som handler om, at det dækker lidt over, at du kun når frem til foden af et bjerg.

man kigger op, og så nyder du bare udsigten. Så tager du rygsækken af, sætter du ned, og nyder udsigten. Prøv at forestille dig, det er det diametralt modsatte syn på. livet, end det vi lever i dag, hvor alt handler om optimering, maksimering, acceleration, manglyttere osv. Ja, hvordan ser jeg ud af altid? Og det er jo derfor, at...

Det bliver jo lige pludselig meget dybsnak, det her faktisk, fordi egentlig kommer vi helt ind til, at det faktisk handler om, hvem vi er som mennesker, og hvad der er det helt grundlæggende behov, vi har. Det tror jeg, mange af os har kommet væk fra at tænke på i hverdagen, fordi vi lever så travlt og stresset, at vi ikke får den der trætopsoplevelse, hvor man lige kan sidde og reflektere og kigge ud over det smukke landskab. Den får vi simpelthen ikke.

jo også forskellige alle sammen, ikke? Altså, nogen kommer fra en utrolig solid baggrund med... ægte morfar, der stadigvæk er sammen måske, og de har givet en alle de rigtige ting med bagagen. Andre får ikke alle de rigtige ting med bagagen, og de fleste af os får noget af det rigtige og noget af det forkerte med bagagen. Der er det bare vigtigt at huske på, at du har stadigvæk...

samme forudsætning for faktisk at nå dine mål som den person, der har fået det rigtige med, men det kræver måske noget arbejde, og det kræver den der refleksion, som i flere gange i bogen lægger op til, altså tid til refleksion.

Du er nødt til at kigge indad, du er nødt til at sende indad og så vide, at du har en rygsæk med dig, fra alt, hvad dine forældre og så videre har givet dig med, alt, hvad du har evolutionsmæssigt, alt, hvad du har, det ligger i din rygsæk, og den er bare klædt på, men... Du har også muligheden for at bygge en værktøjskasse.

Som du selv fylder på, hvor du ikke, hver gang du står i en situation, så trækker du ikke lige automatisk din vredeshammer frem. Nej, du trækker din meditation, eller din åndedrætsøvelse frem, som du har valgt at gøre, da du opdagede. ah, nu er jeg ved at gå ned af det spor, som i virkeligheden er det ikke mig, der er vred, det er min far, der var vred. Nu har jeg bare overtaget den.

en del af rygsækken. Og hvis ikke du er klar over, hvad du har med dig, så kan du heller ikke være klar over, hvad du har brug for i de situationer, og du kan ikke bygge din værktøjskasse. Og det er det, hvis ikke du bruger din hjerne til at bygge et bedre liv, og du skal tænke på din værktøjskasse, det bliver jo din børns rygsæk.

Og I har jo, nu skal vi ikke tage selvfølgelig, og vi har ikke så meget tid tilbage, men du har de her fem takeaways fra hvert kapitel. Og for eksempel i det første, der har du ting som, du er ikke din første reaktion. Altså ting, der kan være gode lige at minde sig selv.

Some are... Og i tale, sætte for selv en gang imellem. Det behøver ikke være, hver gang du står for en svær situation, men en gang imellem prøve at indarbejde det. Føle sig og føle som faktor, men er bare signaler. Vigtig og en vigtig grundsten i psykologien generelt også, hvis man skal prøve at ændre sit mindset.

Dit mindset farver din oplevelse. Autopiloten er hurtig, men kaptajnen er klog. Det er også det der med, at selvom du har impulser, du har en barnelig trang til visse ting nogle gange, om det er at spise en kage, eller blive vred, eller hvad det nu kunne være. super bamse-agtigt, ikke? Så er der også en anden stemme derinde, som faktisk godt ved bedre, og den stemme...

Gå lidt tilbage til det med, at det er nemt at give andre folk råd. Prøv at huske den i dit eget liv. Og så hver beslutning under pres former hjernen. Så du skal også bare vide, at hver gang du træffer den... forkerte i situationstegn beslutning, så skaber du en præcedens. Ja, så er du i gang med at gøre din rygsæk til din værktøjskasse. Hvad er dit foretrukne værktøj, når du er i den her situation? Er det noget, du har tænkt over?

Eller er det bare noget, du gør uden at tænke over det? Så jeg tror hele tiden, det der med, hvor meget har du med dig, som altid er der, og hvor meget vælger du at have med dig, som du så benytter dig af fremadrettet. Og det er jo her...

værktøjskassen og rygsækken er nogle rigtig gode måder at arbejde med sine reaktioner på, som du ikke ved. Det er jo ikke dig, der har fyldt din rygsæk. Det er jo... Altså, bare lad os vægtage. Hvis du spiser for meget, så kan det jo være, fordi du som barn fik vide, at du skulle spise op. Det kan være, fordi... mad blev din go-to-strategi. Det kan være, at mad gør dig glad, og så videre. Så er det en del af dine rygsexreaktioner. Men hvad vil være en bedre

værktøjskasse, hvis du skulle håndtere de her ting. Det er forskellen på, hvornår du gør hvad, og hvornår du vælger at gøre det, du gør. Som jeg tror, der er nøglen til, at vi kan komme meget længere med de her ting.

Jeg kunne bare godt tænke mig også lige at tænke lidt ned igen, bare lige som noget af det her sidste også, fordi Niklas... Nogle gange, så misunder jeg jo det der carefree-liv uden børn og så videre, at man bare kan gøre det, som man gør og så videre, men... Men hvor langt frem i tiden tænker du? Fordi du må jo også være sygt travlt osv.

Hvad er dine tidssøgelser i forhold til dine planlægninger? Jeg tænker, børn, der må da også være med det. Hvornår bliver du et vanedyr også, der bare slapper af og stopper med at ville redde alle os andre? Jeg vil sige, at jeg tænker meget langt. Det er jo også en af de ting, som folk stusser lidt over, da gobler udkommen. En meget unge fyr, der allerede tænker over, hvordan man kan leve et langt liv, det er jo...

Per definition. Og have en lang tidshorisont. Ja, det vil jeg sige. Det har du. Og mange planer, som jeg håber at kunne få ud i livet. Antal børn. Der er selvfølgelig måske nogle områder, jeg har planlagt mere end andre. Du arbejder jo relativt tæt sammen med Niklas, og man kan sige, at den der succes der, den kommer i hvert fald ikke ud af det blå, og den kommer heller ikke...

Den kommer selvfølgelig ikke uden hårdt arbejde, og nogle gange ved jeg også, at du nogle gange tænker, så kan du blive stresset over, at du laver for meget hårdt arbejde. Det tror jeg, vi begge to kan falde lidt i. Alle tre i virkeligheden kan falde lidt i nogle gange. Men... Også et højt reflektionsniveau, er i hvert fald noget, jeg har bemærket, at du faktisk også mærker efter. Der er jo nogen, der...

der også har meget succes, og som bare, men har kun ét gear, og det er knokle, og det er ambitioner. Men jeg tror virkelig, den der refleksion over, hvorfor jeg gør, som jeg gør, det er også det, der holder dig...

motiveret og målrettet. Men det synes jeg faktisk er en af de ting, som jeg vil tage allermest med fra den her snak, at det vi i virkeligheden er kommet frem til i det store hele, det i virkeligheden er ikke kun at studere sådan... ting, hvad den sunde koster osv., men at studere lidt sig selv, og nu har vi fået rigtig mange...

punkter med om ting, der måske er sådan universelt vil virke, men også noget af det, der er så gavnligt ved at få erfaring, det er jo også bare at se sig selv i forskellige situationer, hvis man så reflekterer over...

hvorfor har jeg gjort sådan der, eller sådan her reagerer jeg åbenbart. Så kan man selvfølgelig prøve at ændre det, men man kan jo også bare prøve at bygge sin strategi op omkring, at jeg ved, jeg er sådan her, jeg ved, jeg har svært ved XYZ, er der en eller anden måde, hvor jeg så kan...

finde på en strategi, hvor jeg kan komme udenom de her ulemper, jeg har. Og det tror jeg i virkeligheden også er generelt bare omkring sundhed. At man studerer sig selv, at man tænker over og... lægger mærke til, nu gør jeg sådan her igen, og nu gør jeg det her, og nu gør jeg det her, og bruger den viden, fordi det er jo også noget, som Frederik og jeg, vi vil jo aldrig helt kunne give en den viden. Det er kun en selv, der kan tillegne sig den viden. Og lige en krøl på den.

Fordi det er svært at se sig selv igennem andres øjne. Og de øjne, der kigger på en, vil jo typisk være farvet af, enten er de imponerede, eller også er de reflekterende, eller også er det et eller andet. Men der kan man gøre sig den chance, eller hvad man nu vil vælge at kalde det, at hvis man giver sin partner et veto, eller finder en partner, som ser igennem en, og som...

Og der er jeg så heldig, at jeg har en partner, som giver mig både lyst til at ville gøre mig bedre, altså som menneske, og inspirere mig til at blive en bedre far. og som ser nogle ting i mig, som jeg ikke selv er opmærksom på. Og du ved, det er hele tiden...

Er man med til at udvikle hinanden? Det er jo der, jeg virkelig tror, at de gode partnerskaber findes, når du både udvikler dig sammen, udvikler hinanden, men også... presser og skubber på, altså lidt body-effekten, men bare sat ind i et parforhold, og hvor det der med både følelserne, reaktionerne, at du også er med til at slibe hinandens reaktioner, at jeg ikke skal være sådan en angry bird i situationer, hvor jeg føler, at min...

at det, jeg er vant til at have ret i, at det måske bliver modsagt. Men også, at de skubber på de rigtige årsager. Præcis, fordi de ved det godt. Når ens kæreste siger... Ej, tag nu de sko på. Tag nu de løbsko på. Ja, klokken er mange, men prøv at høre, jeg kender dig jo godt nok til at vide, at du bliver gladere mennesker af det. Præcis. Ikke fordi, jeg vil gerne have en kæreste, der har en sixpack. Altså, det tror jeg heller ikke, der er nogen, der vil...

brokse over, men det er ikke det, der skal være... Og det er det der med, når den person, man gør til en, og det kan også være ens gode venner, eller hvad det nu må være, når de ser en... fremtidige udgave af dig, som du måske ikke altid selv kan se eller har overblik over, men som faktisk kan se igennem dig og se en person i dig. Altså se sommerfuglen, hvor du bare render rundt af larven. Og de kan skabe den forudsætning for dig. så er du ved at være det rigtige sted. Lad være at være en larve.

Don't be alarmed. Be a butterfly. Jeg tror, det er desværre alt, hvad vi kan nå. Vi kunne have en to-tre timer at snakke om det her emne, og heldigvis er der meget mere, man kan hente i bogen Mentalt Stærk, som kan købes de fleste steder, hvis man er interesseret.

lige mere lyst til at sige, læs bogen, end jeg har lyst til at sige, gå ind og følg Imran på sociale medier, fordi det går lidt imod. Subscribe og like din kernemission, som jeg har muligheden takt dig for. Altså den oplysning, vi har fået om skærme. sociale medier, den har været guld værd, og nu måske også endda politisk. Så det er vi glade for. Men Niklas og Iman, tak for i dag. Tak.

Hvis man skal slippe afsted med et bankkub, så handler det kun om én ting. Lad være med at blive opdaget. Skal man f.eks. tømme en af Englands mest topsikrede banker uden at åbne døren til bankboksen, så kræver det en vanvittig plan. Nu fortæller jeg historierne bag nogle af de mest spektakulære Coop gennem tiden. Der var dem, der blev opdaget. Dem, der var frustrerende tæt på. Og så var der dem, der slapp væk med værdier for millioner. Lyt til P3-podcasten Coop i DR Lyd.

Download DR Lyd-appen. Her kan du også høre alle DR's radioprogrammer og podcasts.