Er du én af dem, der forgæves forsøger at få svar på, hvad ungerne egentlig har lavet i institutionen i løbet af dagen? Eller en af dem, der udskyder ferien, fordi du tænker, at dit barn alligevel ikke kommer til at kunne huske den? Trine Sonne er lektor i udviklingspsykologi med speciale i børns hukommelse, og med et særligt bamseeksperiment har hun vist, at du kan nå ind til børns hukommelse på alternative måder. Og det er en viden, der kan bruges både i retssager med børn og af nysgerrige for...
Jun 30, 2025•22 min
Jino Victoria Doabi er født i Iran, og hendes hoved er fyldt med modstridende tanker og følelser om USA og Israels angreb på landet. Hun flygtede som femårig og hader præstestyrets undertrykkelse, men samtidig rammer angrebene civile, og det smerter hende dybt. Hun er jævnligt i kontakt med bekendte i Iran, som fortæller, at præstestyret har strammet grebet yderligere om befolkningen, men alligevel håber hun ikke, at Vesten afsætter ayatollah Ali Khamenei. Hvorfor? Gæst: Jino Victoria Doabi, ira...
Jun 27, 2025•23 min
Det, der før virkede umuligt, bliver nu kaldt uomgængeligt. USA og Israels krig med Iran har antændt et håb om, at præstestyret kan væltes. Den 63-årige Reza Pahlavi, søn af Irans shah, som blev væltet under Den Islamiske Revolution i 1979, har meldt sig til tjeneste som manden, der kan lede Iran ind i fremtiden. Og han er populær i Vesten. Men alligevel går det næppe, som mange statsledere i Vesten og civile iranere håber. Hvem er den mest oplagte arvtager til ayatollah Ali Khamenei? Gæst: Caro...
Jun 26, 2025•22 min
Da det i oktober blev afsløret, at børn var blevet udnyttet til at fjerne et farligt asbesttag midt om natten, blev Danmark rystet i sin grundvold. Afsløringen vakte forargelse og bekymring, og der blev især sat spørgsmålstegn ved, hvorfor børnenes forældre ikke havde grebet ind? Men nu kan Jyllands-Posten afsløre en ellers ufortalt side af historien, der vender op og ned på, hvem der egentligt har ansvaret for, at børnenes asbestarbejde ikke blev stoppet før. Gæst: Helene Kristine Holst, unders...
Jun 25, 2025•20 min
Tirsdag starter et afgørende Nato-topmøde i Haag, der ned til mindste detalje er designet for at undgå kaos med Trump. De europæiske ledere frygter gentagelser af tidligere topmøde-scener med præsidenten, og derfor er alt fra tidsplan til intro-middag nøje gennemtænkt. Natos enighed om et bidrag på 5 pct. er afgørende, Trump skal stilles tilfreds, og selv modstandere af bidraget skal nikke ja. Men meget kan stadig gå galt. Og i kulissen truer Iran med at trække Trumps opmærksomhed. Gæst: Jette E...
Jun 24, 2025•22 min
Den aarhusianske milliardvirksomhed Obton forvalter investeringsfonde inden for grøn energi, og tusinder af danskere har investeret deres sparekroner igennem virksomheden. Men nu er Obton blevet politianmeldt af Finanstilsynet for i al hemmelighed at have taget trecifrede millionhonorarer, da de solgte investeringer til formuende folk. Investorerne er rasende, Finanstilsynet har politianmeldt Obton, og stifteren er blevet sagsøgt. Sagen kan både for betydning for investorerne og hele den grønne ...
Jun 23, 2025•21 min
»Man glemmer at spørge børnene: Hvordan har I det egentlig? Hvad går I egentlig og tænker på?« Kim Blæsbjerg er opvokset i Lemvig på den jyske vestkyst, hvor folk gerne snakker om vind og vejr, men har svært ved at sætte ord på de store følelser. Eller tale højt om giftfabrikken Cheminovas voldsomme overgreb på natur og mennesker. Det har den anmelderroste forfatter skrevet en prisvindende roman om. På overfladen er ”De bedste familier” en historie om syge arbejdere og grov forurening. Men det e...
Jun 21, 2025•37 min
210 prominente forfattere er gået sammen om et åbent brev til regeringen, som de kalder hyklere og vil have til at anerkende Palæstina som stat. De vil også have Danmark til at droppe salg af F35-dele til Israel. Men betyder det, at vi skal forhandle med Hamas? Hvad er det for en stat, vi skal anerkende? Og hvor meget har forfatterne tænkt konsekvenserne af deres krav igennem? Gæst: Jonas Eika, forfatter Vært: Tine Toft Klip: Mathias Bonde Foto: Mads Nissen Du kan læse hele debatindlægget her. S...
Jun 20, 2025•24 min
Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne tilbød det tidligere partimedlem Mike Fonseca 370.000 kroner for at opgive sit mandat og stilfærdigt trække sig fra politik, så hans forhold til en dengang 15-årig pige ikke nåede offentligheden. Det har Frihedsbrevet afsløret. Men Mike Fonseca endte med at takke nej – og blev i stedet løsgænger. Sagen har skabt forargelse på Christiansborg, for må man betale en folkevalgt for at trække sig? Og løj Lars Løkke for vælgerne, da han sagde, der ikke var plads til ...
Jun 19, 2025•24 min
Spændingerne i USA har været på sit højeste, efter Trump i sidste uge indsatte soldater i Los Angeles som reaktion på protester og voldelige sammenstød i millionbyen. Det kulminerede i weekenden med en historisk militærparade, der heldigt nok faldt sammen med Donald Trumps fødselsdag, og »No kings«-demonstrationer, der spredte sig som en steppebrand til alle større byer. Hvordan skal vi forstå weekendens demonstrationer og den grandiose militærparade, som Trump har ønsket sig siden sin første pr...
Jun 18, 2025•22 min
Siden Israels angreb mod Iran har der været en stadig mere ødelæggende og dødelig cyklus af angreb og modangreb. Indtil videre er det kun de to nationer, der er involveret, men mange er bekymrede for, om angrebene er begyndelsen på en storskalakrig, som ingen ved, hvor ender. Så hvad er scenarierne – ikke mindst for USA og Donald Trump? Og bør den vestlige verden i virkeligheden takke Israel for angrebet, som mange nu fordømmer? Gæst: Heidi Plougsgaard, mellemøstkorrespondent på Jyllands-Posten ...
Jun 17, 2025•23 min
Thomas Bach vokser op i en kaotisk barndom med en fortælling om, at alt var hans fars skyld. Han flytter væk fra det vindblæste Hanstholm, danner bandet Ganger og sætter lyd til opvæksten gennem musik. Undervejs får han en gammel plastikpose med breve. Intime kærestebreve sendt mellem hans far og mor, der fortæller en helt anden historie om familien. Hør Thomas omskrive historien om sig selv og forsøge at tilgive sin mor, når han i dag fortæller om at vende sine barndomstraumer til tre albums og...
Jun 16, 2025•22 min
De fleste af os har et klart billede af Emil Nielsen, den 28-årige håndboldmålmand fra Aarhus. For både det danske landshold og FC Barcelona redder Emil Nielsen bolde på sin egen afslappede facon. Tit kan det endda ligne, at han ikke orker at gøre sig umage. Så naturlig og rolig ser han ud. Men sandheden er en anden. Emil Nielsen bliver indimellem så nervøs op til de store kampe, at han bliver et rystende nervevrag. Men hvordan kan han være en af verdens allerbedste i sit fag – og samtidig være ...
Jun 14, 2025•13 min
Henrik Sass Larsen har deltaget i et langt interview med B.T., og nu har han også udgivet sin egen bog med et forsvarsskrift for, hvorfor han har været i besiddelse af store mængder overgrebsmateriale mod børn. »Jeg håber, at du, der læser denne bog, vil stole på min forklaring,« skriver han. Han påstår, at han har modtaget to overgrebsvideoer med sig selv som treårig, og at han derefter begyndte at lede efter de voksne og sig selv. Derfor har han downloadet og betalt for videoer, siger han. Men...
Jun 13, 2025•22 min
Over to millioner danskere så med, da TV 2 med "Den sorte svane" dokumenterede, hvordan advokater og erhvervsfolk samarbejder med rockere og bandekriminelle om at begå økonomisk kriminalitet. Onsdag morgen offentliggjorde TV 2 to nye afsnit af seersuccesen på hver 45 minutter – og her er fokus på muldvarpen Amira Smajics dobbeltrolle som meddeler for politiet. Hvad afslører de nye afsnit af "Den sorte svane" egentlig? Er vi vidner til en regulær politi- og medieskandale? Gæster: David Trads, jou...
Jun 12, 2025•25 min
Jesper Marcus er en af det stigende antal danske mænd, der har mærket mundsvælgkræft på egen krop. I dag kan han kalde sig kræftfri, og nu har han kastet sig ind i kampen for et større tilbud af gratis hpv-vaccination. Et opråb, som flere eksperter har tilsluttet sig i Jyllands-Posten. Hpv-vaccinen kan forebygge mod den seksuelt overførte virus humant papillomavirus, som gav Jesper Marcus kræft, men selvom alle piger herhjemme tilbydes gratis hpv-vaccination, når de fylder 12 år, så er der flere...
Jun 11, 2025•19 min
Ifølge psykoterapeut Christina Copty befinder vi os lige nu i en ensomhedsepidemi. Historisk mange er enlige, og mange søger efter en partner – men uden held. Christina Copty mener, at der findes fire utrygge kærlighedsmønstre. Og hvis man ikke er bevidst om sit eget kærlighedsmønster, så kan det ifølge hende spænde ben for jagten på en partner. Derfor har hun en skrevet en bog, som skal hjælpe de længselsfulde. Hvad handler de fire utrygge kærlighedsmønstre om? Og hvordan arbejder man med sit e...
Jun 10, 2025•25 min
Journalist Thomas Lund Hansen har haft et hårdt år. Først døde hans mor, og bare fire måneder efter mistede han også sin far. Tabet af forældrene har sendt ham ud i en dyb sorg. Thomas føler sig rodløs og kan have svært ved at mærke glæden ved ting, der plejer at gøre ham glad. Så nu forsøger Thomas at bearbejde sin sorg – med kunstig intelligens. Han har sat sig for at åbne sit hjerte over for ChatGPT og søge råd og vejledning hos den kunstige intelligens. Men kan man bruge en chatbot som psyko...
Jun 09, 2025•23 min
Michella Meier-Morsi har født tvillinger og trillinger, og det har efterladt hende med en afstand på 18 centimeter imellem hendes mavemuskler og konstante smerter. Fødselsskader i mindre eller større grad rammer langt de fleste kvinder, og ifølge Michella er hjælpen efter fødslen for dårlig. Hendes borgerforslag om landsdækkende efterfødselsklinikker har nu samlet mere end 50.000 underskrifter og skal nu diskuteres i Folketinget. Men hvorfor er deciderede efterfødselsklinikker svaret på fødendes...
Jun 06, 2025•23 min
117 droner monteret med sprængstof angreb søndag fire militærbaser dybt inde i Rusland og gjorde skade på op mod en tredjedel af Ruslands strategiske bombefly. Angrebet, som Ukraine har navngivet operation “Edderkoppens spind”, har været halvandet år undervejs. Det er ukrainernes hidtil mest spektakulære angreb på Rusland siden krigens begyndelse, og det afslører alvorlige sprækker i Putins panser både militært og politisk. Jyllands-Postens korrespondent Henrik Philip Hare har undersøgt, hvordan...
Jun 05, 2025•25 min
På mange områder er Kina langt foran Vesten i den teknologiske udvikling. Men Kina er også et autoritært styre, der holder hånden under Ruslands krig i Ukraine. Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har netop været i Beijing, og mandag aften var han mødt op på Jyllands-Posten foran en fuld sal med erhvervsledere for at svare på, om Kina skal være et større marked for danske virksomheder i fremtiden. Er Kina ven eller fjende? Gæst: Lars Løkke Rasmussen (M), Danmarks udenrigsministe...
Jun 04, 2025•25 min
En spejderforening i Nordjylland skal rive sin 21 år gamle hytte ned. En landmand i Vestjylland har fjernet sin 23 år gamle gylletank. En discgolfbane ved Herning står til at blive halveret. Det er tre eksempler, hvor borgere er kommet i karambolage med skovloven og reglerne om fredskov. Styrelsen, der skal sørge for, at vi får mere skov i Danmark, arbejder for at få fjernet små byggeprojekter, der ellers allerede er godkendt til at ligge i skove rundtom i Danmark. Det har fået den ansvarlige po...
Jun 03, 2025•19 min
Når Sharon Eisenkot kysser sin søns grav, drømmer hun om at genoplive en del af ham i skikkelsen af et barnebarn. En drøm, man sagtens kan drømme på hebræisk. For når israelske soldater falder på slagmarken, får familien valget: Skal jeres søns arv hvile i graven, eller vil I gemme hans sæd til at sikre slægten? Men nu er de alligevel blevet uenige i Israel. For er det helt okay at lave børn med døde soldaters sæd? Hør Jyllands-Postens mellemøstkorrespondent, Heidi Plougsgaard, fortælle om Sharo...
Jun 02, 2025•19 min
Børn, der bliver skældt ud og irettesat. Børn, der ikke bliver trøstet. Børn, der ikke får hjælp til at komme i leg med andre i løbet af en dag. Det er blot nogle af eksemplerne fra en ny rapport om kvaliteten i de danske børnehaver. Her får mere end hver fjerde børnehave stemplet "utilstrækkelig", og det har givet forældre ondt i maven.Men børnehaverne er blevet observeret i én dag, og her er børnenes trivsel ikke blevet undersøgt. Så hvor meget kan de egentlig sige? Gæst: Nanna Høygaard Lindeb...
May 30, 2025•22 min
Victoria Bugtrup var 14 år, da hun første gang slugte en tramadol-pille, og det blev starten på et langvarigt misbrug, hvor hverdagen gik med at finde det næste fix. Tramadol er et stærkt, receptpligtigt opioid i familie med morfin, heroin og oxycodon, men Victoria havde ingen recept. I stedet stjal hun fra butikker for at skaffe penge til at købe stofferne på det sorte marked. Victoria er en del af den voksende gruppe af danske unge, der bliver afhængige af opioider. I dag er hun 17 år, har vær...
May 29, 2025•25 min
Mark Hansen kunne være fyldt 33 i år, hvis han ikke som 15-årig var blevet slået ihjel af en alkoholpåvirket vanvidsbilist i en stjålet bil. Manden, der tidligere havde fået domme for spirituskørsel og for at køre bil, selvom han var fradømt kørekortet, blev idømt en straf for uagtsomt manddrab på fire år og tre måneder. Heraf var 10 måneder rester fra tidligere. Siden har Marks mor, Pia Hansen, kæmpet for strengere straffe. Og hun kan ikke forstå, at vanvidskørsel ikke var en del af regeringens...
May 28, 2025•22 min
Det bliver nærmest ikke større. Sådan lyder analysen af den opsigtsvækkende fyring i toppen af Novo Nordisk, der har fået erhvervsjournalist Nick Sturm til at vride hoved og hænder af led, for at få greb om, hvad der foregår i toppen af Novo-familien. Her har i årevis siddet to mænd, der hedder Lars. Den ene Lars er nu fyret, mens den anden Lars har været med til at give sig selv mere magt. Processen har mødt heftig kritik, og mange undrer sig over timingen og forklaringen bag fyringen af Lars F...
May 27, 2025•24 min
Putin har de seneste år skruet op for gamle sovjetiske metoder til at få politiske modstandere ryddet af vejen. De russiske likvideringer og spionageaktioner på vestlig jord bliver mere og mere omfattende, og metoderne minder om dem, vi kender fra gamle spionfilm. Hvad fortæller det om, hvad der sker internt i Kreml? Og kan Vesten overhovedet stille noget op? Gæst: Poul Funder Larsen, Jyllands-Postens østeuropaanalytiker og forfatter til bogen ”Likvideret af Kreml” Vært: Tine Toft Tilrettelæggel...
May 26, 2025•23 min
Gaia og Mattis på 14 år har valgt selvfirmation i stedet for konfirmation. Selvfirmation er "konfirmation med dig i fokus", og her taler de unge ikke om Gud, men om mental balance, selvværd, alkohol, sex og død. Endnu er kun et lille hold blevet selvfirmeret på Bornholm, men konceptet har allerede skabt debat – og flere præster kritiserer selvfirmationen for at fokusere for meget på den enkelte i stedet for noget større. Hvad siger de unge selv? Og hvad står der i det manifest, Gaia har skrevet ...
May 23, 2025•25 min
Knap et år efter at han blev tvunget til at trække sig som præsidentkandidat, kæmper Joe Biden både med kræften og for sit eftermæle. I de seneste måneder har flere nye bøger beskrevet forløbet op til, at han modvilligt gav slip på magten, og tirsdag udkom bogen “Original Sin”, som bygger på flere end 200 anonyme kilder og giver helt nye detaljer om, hvordan den aldersvækkede præsident ikke kunne genkende folk, og at hans nærmeste rådgivere diskuterede, at han havde brug for en kørestol. Hvad be...
May 22, 2025•22 min