Hvem er... - podcast cover

Hvem er...

Hør alle afsnit i DR Lyd. HVEM ER egentlig bag den musik, vi spiller, hylder og elsker hver eneste dag på P3? Og hvilke dramaer, drømme og eventyr gemmer sig i turen fra øvelokalet til landets største scener? Dyk ned i detaljerne og ind i historierne bag musikken, når nogle af de vigtigste navne i dansk og international musik fortæller deres historie.
Last refreshed:
Follow this podcast in the Metacast mobile app to refresh it and see new episodes.
Download Metacast podcast app
Podcasts are better in Metacast mobile app
Don't just listen to podcasts. Learn from them with transcripts, summaries, and chapters for every episode. Skim, search, and bookmark insights. Learn more

Episodes

6:6 - Hvem er Simon Kvamm?

Mellem høje klitter og grundstødte projekter går Simon rundt i en livskrise. Han er flyttet til Klitmøller, men kan ikke finde den ro, han kom for - ikke før han sætter sig ind i byens lille kirke. Herfra udspringer et nyt evangelium i fortællingen om manden med de mange ansigter. Et musikalsk kapitel, som skal binde fortiden, nutiden og fremtiden sammen. Der er nemlig altid en slange - eller en hugorm - i paradis. Vært: Pelle Peter Jencel. Klipper: Mads Bjørn Lundsgaard. Lyddesign: Jakob Franck...

Oct 22, 202431 minSeason 19Ep. 6

5:6 - Hvem er Simon Kvamm?

I slutningen af 00'erne er Nephew Danmarks største band, kendetegnet ved tunge beats, vilde synthesizere og kryptisk lyrik. Men pludselig lander der en single fra forsangeren, hvor han spiller lejrbålsguitar og synger om knallerter med sin gode ven Peter Sommer. Simon har genopfundet sig selv - men gør han det på bekostning af andres drømme? Det får han tid til at tænke over, efter at han i en brandert tager en livsomvæltende beslutning med sin kone. Vært: Pelle Peter Jencel. Klipper: Mads Bjørn...

Oct 22, 202423 minSeason 19Ep. 5

4:6 - Hvem er Simon Kvamm?

Simon vågner ved lyden af nogen, der råber hans navn. Fra sit vindue kan han se en gruppe piger, der hopper på køleren af hans gamle Mazda. Her i 2004 er han Danmarks måske mest kendte mand, der både fylder på fredagens sendeflade med Drengene fra Angora og i ungdommens øregange med Nephew. For den jyske knægt, der var bange for at træde ved siden af, er det en underlig blanding af drøm og mareridt. Presset stiller ham over for et dilemma: Hvilken hest skal han sætte pengene på? Vært: Pelle Pete...

Oct 22, 202441 minSeason 19Ep. 4

3:6 - Hvem er Simon Kvamm?

I begyndelsen af 00'erne træder en journalistpraktikant med britpop-hår ind på Danmarks Radio. Vennerne i Nephew har nemlig nedgraderet bandet til en fælles hobby, hvor de for tiden indspiller sangskitser for at gemme dem til eftertiden. Men efter at have været en tur igennem en særlig iMac, er sangene som forvandlede. En konvolut med en brændt CD bliver sendt til P3, og med ét trækker det op til en perfekt storm over Simon. Vært: Pelle Peter Jencel. Klipper: Mads Bjørn Lundsgaard. Lyddesign: Ja...

Oct 22, 202439 minSeason 19Ep. 3

2:6 - Hvem er Simon Kvamm?

Det er en forandret Simon, der kommer hjem fra højskolen. Inden længe finder han sig selv på Aarhus Universitet, hvor en fælles foragt for Stevie Wonder samler en ny klub omkring ham. En klub ved navn Nephew. Op gennem slutningen af 90'erne knokler de for gennembruddet - men det kommer aldrig. Slukøret skriver Simon derfor et afskedsbrev til sine bandkammerater. Men skæbnen har lagt andre planer for "Die Neffen". Vært: Pelle Peter Jencel. Klipper: Mads Bjørn Lundsgaard. Lyddesign: Jakob Franck J...

Oct 22, 202436 minSeason 19Ep. 2

1:6 - Hvem er Simon Kvamm?

I en dagligstue i Silkeborg i midten af 80'erne sidder en dreng i tennistøj og øver sig på sine klaverlektier. Unge Simon er splittet mellem sportens fællesskaber og musikkens indadvendthed. Han elsker sammenholdet med sine knallert-venner, men af frygt for deres øgenavne undertrykker han sin lyst til at stå på en scene - lige indtil en augustdag i spisesalen på Baaring Højskole. Vært: Pelle Peter Jencel. Klipper: Mads Bjørn Lundsgaard. Lyddesign: Jakob Franck Jensen. Produktionsleder: Line Engg...

Oct 22, 202429 minSeason 19Ep. 1

5:5 - Hvem er Christopher?

Verdenstouren lakker mod enden, og det skal vise sig, om Christophers bange anelser i begyndelsen af interviewrækken er blevet til virkelighed. Bebrejder hans døtre ham? Hvad med hans kone? Har han truffet de rigtige valg mellem faderskab og eventyrlyst? Det føles som om, han er hovedpersonen i en dramatisk film - og det er han på en måde også. En sommerdag på Tisvildeleje Strand under pandemien skal nemlig blive startskuddet på et kapitel af Christophers karriere, der overgår selv den vildeste ...

Sep 03, 202433 minSeason 18Ep. 5

4:5 - Hvem er Christopher?

Christopher har altid haft store ambitioner. Men ved siden af de karrieremæssige mål ligger også et personligt mål om at blive en "2.0-version af sine egne forældre". Men hvordan går det lige med at være en kærlig og nærværende far, når Korea står og kalder på ham? Noget det eksotiske land har gjort, lige siden Christopher en regnvåd aften satte sig ind på Kongens Nytorv og skruede op for sin nye sangstemme. Vært: Pelle Peter Jencel. Klipper: Mads Bjørn Lundsgaard. Lyddesign: Mads Bjørn Lundsgaa...

Sep 03, 202438 minSeason 18Ep. 4

3:5 - Hvem er Christopher?

Hvis du er en kendis i 2014 på jagt efter en fest, så flytter du ind på lejlighedshotellet, STAY. DJ Tiësto spiller bangers i gården. Remee holder hof i Penthousen. Og midt mellem halvnøgne modeller og champagnetårne bor 22-årige Christopher i en lejlighed uden møbler. Han ved egentlig godt, at han burde skrue ned, men ender med at ramme muren og få næseblod foran 10.000 mennesker. Og som det er med historien, har den det med at gentage sig: 32-årige Christopher har allerede glemt Kinas rædsler ...

Sep 03, 202438 minSeason 18Ep. 3

2:5 - Hvem er Christopher?

I et klasselokale på Niels Brock Handelsgymnasium sidder en ung mand og kigger ud ad vinduet. Han opdager slet ikke, at læreren råber ham op til tavlen, for alle hans tanker kredser om den pladekontrakt, han lige har fået. En pladekontrakt, der som en trylleformular skal få alle hans drømme til at blive til virkelighed: Berømmelse, penge, fans - og en helt særlig romance. Men sammen med drømmene kommer også et mareridt. Christopher skal nemlig få sit hjerte knust på forsiden af de kulørte blade....

Sep 03, 202436 minSeason 18Ep. 2

1:5 - Hvem er Christopher?

Under flyenes brølen ved Kastrup står en lyshåret dreng og jonglerer med en fodbold. Han prøver at slå sin egen rekord, han vil hele tiden blive bedre. Og sådan fortsætter han, indtil han finder sig selv skrigende ind i et håndklæde et sted i Kina godt tyve år senere. Christophers selvdisciplin er nøglen til hans succes, men også roden til den splittelse, der nu - en novemberdag i 2023 - er tæt på at rive ham midt over. Vært: Pelle Peter Jencel. Klipper: Mads Bjørn Lundsgaard. Lyddesign: Mads Bj...

Sep 03, 202439 minSeason 18Ep. 1

5:5 - Hvem er Taylor Swift?

The ERAs Tour pløjer henover verdenskortet og frembringer bogstaveligt talt jordskælv i de byer, hvor cirkusset gør holdt. Og det er midt i det ekstremt velkoreograferede kaos, at Taylor finder sin næste store kærlighed og samtidig beskyldes for at være hemmelig agent for Pentagon og Det Hvide Hus. Den nu 32-årige Taylor Swift står på toppen af verden og er mere ombejlet og omdiskuteret end nogensinde - men det er slut med at lade sig styre af andres meninger. Gæst: Frederikke Amalie Muff. Vært:...

Jun 25, 202435 minSeason 17Ep. 5

4:5 - Hvem er Taylor Swift?

Efter at være som sunket i jorden i over et år, er 27-årige Taylor Swift nu tilbage - og hun har lagt store planer, imens hun har skjult sig fra omverdenen. Det er blevet tid til at overtage verdensherredømmet. Med Taylors Versions genvinder hun overlegent kontrollen med sine første udgivelser og næste skridt er en verdensturné. Taylor er klar! Hendes fans er klar! Det skal vise sig, at det er Ticketmaster ikke. Gæst: Frederikke Amalie Muff. Vært: Andrew Moyo. Lyddesign: Jakob Franck Jensen. Pro...

Jun 25, 202421 minSeason 17Ep. 4

3:5 - Hvem er Taylor Swift?

Fra toppen af Empire State Building i New York har en 24-årig Taylor Swift akkurat præsenteret verden for sit femte album, 1989. En uge senere har hun solgt flere end 1,2 millioner albums og slået alle salgsrekorder. Det går godt nu! Men det, Taylor ikke ved på det her tidspunkt, er, at der om lidt bliver lækket en video på Snapchat, der skal kaste hende ud i sit livs største krise. En video, der viser et telefonopkald imellem hende og Kanye West. Gæst: Frederikke Amalie Muff. Vært: Andrew Moyo....

Jun 25, 202437 minSeason 17Ep. 3

2:5 - Hvem er Taylor Swift?

19-årige Taylor Swift står på scenen til MTV Video Music Awards, foran hende i salen sidder alle de største stjerner fra musikbranchen - og de buh'er. Ikke af hende, finder hun senere ud af, men på det tidspunkt har ydmygelsen allerede nået at tænde en ild i hende. Hun skal nok vise verden, at hun hører til på den scene - og en vigtig brik i den mission er en svensk superproducer. Så Taylor tager telefonen og ringer til Sverige. Gæst: Frederikke Amalie Muff. Vært: Andrew Moyo. Lyddesign: Jakob F...

Jun 25, 202432 minSeason 17Ep. 2

1:5 - Hvem er Taylor Swift?

En 11-årig, lyshåret pige går med målrettede skridt ned ad gaden i downtown, Nashville. I hånden har hun en CD med covernumre, hun selv har indspillet - og tiden er inde til at pladeselskaberne i countrymusikkens hovedstad indser, at hun er det talent, de leder efter. Det skal hurtigt vise sig, at hun har ret, og det nye talent ser ud til at være ustoppelig. Lige indtil et af tidens mest anerkendte rap-ikoner afbryder hende midt i en takketale til et storslået awardshow. Gæst: Frederikke Amalie ...

Jun 25, 202444 minSeason 17Ep. 1

5:5 - Hvem er The Minds of 99? II

The Minds of 99 står på scenen foran et jublende menneskehav. Året er 2022, og de er midt i deres pompøse Arena-tour. Koncertdeltagerne smiler og hujer, men de fem bandmedlemmer, der normalt let matcher den entusiasme, er mindre begejstrede. Bandet, der trives bedst med modstand, mærker, at de måske er ved sejre sig selv ihjel. I femte afsnit af Hvem er Minds of 99 II genfinder bandet glæden ved halvtomme spillesteder i Norge og lejrskolelivet i tourbussen - men ud af de blå bliver de samtidig r...

Apr 16, 202432 minSeason 16Ep. 5

4:5 - Hvem er The Minds of 99? II

Vi er i begyndelsen af 2021. De fem bandmedlemmer i The Minds of 99 skal om få måneder underholde 50.000 mennesker på Danmarks nationalstadion, men står samtidig med en halvfærdig plade i hånden - og coronamelankolien er begyndt at tære på selvtilliden. Kan de overhovedet nå at blive klar? I fjerde afsnit af Hvem er The Minds of 99 II er der peptalk i bunkeren, big life og smadrede ribben. Og så skal du med til den måske vigtigste koncert i nyere Danmarkshistorie. En koncert, der skal ændre dren...

Apr 16, 202433 minSeason 16Ep. 4

3:5 - Hvem er The Minds of 99? II

The Minds of 99 er vendt tilbage til LA for at genfinde noget af den kreative energi, som de blev opfyldt af under sidste besøg hos superproduceren Frederik Thaae. Men da Jukse skal igennem security, går det galt - og det skal vise sig at blive et forvarsel på den modgang og kaos, der venter bandet her i 2020. I tredje afsnit af Hvem er The The Minds of 99 II skal du opleve, hvordan bandets drøm om at spille i Parken bliver til et mareridt, og så får du et helt særligt indblik i, hvad corona-iso...

Apr 16, 202439 minSeason 16Ep. 3

2:5 - Hvem er The Minds of 99? II

Skydedørene i ankomsthallen i Københavns Lufthavn glider til side, og ud kommer bandmedlemmerne fra The Minds of 99. De er flyvende, ikke til at skyde igennem. I deres kufferter ligger fem sange, som de har groet i LA, og som nu skal vises frem for Danmark. Fem sange, der definerer deres nye neongrønne retning, og som verden utvivlsomt må elske fra første sekund. Men det skal vise sig, at de tager grueligt fejl. I andet afsnit af Hvem er The Minds of 99 II møder vi et band med en imponerende og ...

Apr 16, 202439 minSeason 16Ep. 2

1:5 - Hvem er The Minds of 99? II

Det er december 2018. The Minds of 99 er rejst til ferieøen Koh Samui i Thailand, hvor de holder juleferie med deres familier. Pludselig vælter en tropisk storm indover kysten og truer med at ødelægge det idylliske paradis. Men det er netop midt i det kaos af væltede træer og menneskeaffald, som stormen efterlader, at bandet skal finde lyden af deres næste album - eller måske nærmere deres filosofi? I første afsnit af Hvem er The Minds of 99 II skal du med til Thailand, hvor ideen til Infinity A...

Apr 16, 202434 minSeason 16Ep. 1

4:4 - Hvem er Tessa?

Pigen der overnattede på et McDonald's toilet er blevet en vigtig kvinde. Vigtig for samfundsdebatten, vigtig for dansk musik og ikke mindst vigtig for de fans, der endelig har fået en at spejle sig i. Og nu har hun tænkt sig at tage hævn. Så med tårerne trillende ned ad kinderne, indspiller hun sit livs hårdeste sang. Vært: Pelle Peter Jencel. Klipper: Ole Fugl Hørkilde. Lyddesign: Jakob Franck Jensen. Projektleder: Maja Rathmann Mølbak. Redaktør: Morten Narvedsen. Redaktionsleder: Anders Stegg...

Mar 05, 202452 minSeason 15Ep. 4

3:4 - Hvem er Tessa?

Aalborg Politi får et opkald. Kort efter er der blå blink i Jomfru Ane Gade, som er så proppet af mennesker, at der er opstået kaos og nu skal ryddes af ordensmagten. Alt sammen fordi at en helt ny fremadstormende rapstjerne skal spille koncert. Og sådan er det overalt, hvor Tessa spiller. Dronningen er landet. Men vi har alle en fortid. Og Tessas er ved at indhente hende. For det er ikke alle, der hepper på landets nye sensation. Og det skal hun snart opdage. Vært: Pelle Peter Jencel. Klipper: ...

Mar 05, 202447 minSeason 15Ep. 3

2:4 - Hvem er Tessa?

"Jeg glæder mig til i morgen" sms'er Tessa. Kort efter får hun et svar tilbage - "Det er fucking NU!". Hun har set forkert i kalenderen. Og 20 minutter senere, i et klasselokale i Ishøj, afbrydes en rap-workshop, da døren vælter op. Alle i lokalet får et chok, og ind stormer en stor pels. Under pelsen er en pige med lange vipper og på stilletter. Og selvom pelsen fælder, og Tessa er kommet tre timer for sent, er det det hurtigt glemt. For da hun stiller sig op til tavlen og begynder at rappe, st...

Mar 05, 202439 minSeason 15Ep. 2

1:4 - Hvem er Tessa?

Tessa vandrer rundt i januarkulden på Vesterbro. Året er 2014, og hun er 16 år gammel. Hun har været til fest, men har ikke noget sted at overnatte. Den hjemløse teenager ender med at bryde ind på McDonald's og sover på toilettet. Et par år senere skal den samme pige ændre dansk musik. Det ved hun bare slet ikke endnu. I første afsnit af Hvem Er Tessa møder vi en ung pige, der skal finde sin vej i tilværelsen. Før hun en dag får en helt speciel besked, der skal ændre hendes liv. Vært: Pelle Pete...

Mar 05, 202442 minSeason 15Ep. 1

2:2 - Hvem er Saint clara?

Clara ligger vågen. Hun kigger på klokken, der før viste 01.00. Nu er den 04.00. Og hun har stadig ikke lukket et øje. Sådan er hver nat, og den 19-årige sangerinde er ved at blive sindssyg. Hendes krop er fyldt med stress og angst. Og selvom hun er begyndt at bedøve følelserne med vodka om morgenen, går de ikke væk. Så hun gør, som hun altid har gjort - skriver sine følelser ned og laver en sang om, hvordan hun har det. Kort efter bliver Crazy et af landets største hits. Men Clara sover stadig ...

Nov 21, 202352 minSeason 14Ep. 2

1:2 - Hvem er Saint clara?

I et lokale sidder en 14-årig pige, hendes mor og Thomas Helmig - og på bordet står en gulerodskage. Ind ad døren kommer en delegation af pladeselskabsfolk. De har været undervejs i 3 timer. Den 14-årige pige har været undervejs hele sit liv. Pigen hedder Clara, og hvad, hun ikke ved, er, at hun er tættere på drømmen om at blive landets næste store stjerne end nogensinde før. Men også, at hun skal så grueligt meget igennem, før hun endelig bliver til Saint clara. Medvirkende: Clara Toft Simonsen...

Nov 21, 202335 minSeason 14Ep. 1

3:3 - Hvem er Phlake?

Phlake træder ind i det bombastiske bygningsværk af et hus. Stjerneproduceren Scott Storch kommer slentrende i silkeunderbukser og badekåbe og tilbyder dem at ryge et bonghoved superpotent weed. Mads Bo og Jonathan er kommet til Hollywood. Deres drengedrøm er gået i opfyldelse. Men hvordan klarer de at være på toppen af verden? Er det så ensomt, som alle siger? Og hvor længe kan man holde til det? Medvirkende: Mads Bo Iversen og Jonathan Elkær. Redaktion: Pelle Peter Jencel, Mads Bjørn Lundsgaar...

Oct 31, 202345 minSeason 13Ep. 3

2:3 - Hvem er Phlake?

Mads Bo og Jonathan har faktisk opgivet at lave musik sammen. Der er for mange konflikter, de rykker sig ikke. Men en enkelt sms sendt fra den ene side af jorden til den anden fører dem sammen igen. Da de mødes i studiet, begynder de på en sang med deres nye ven Gisli. Han foreslår, at det skal være en hyldest til gravide kvinder. Den kunne hedde Pregnant? Under et år senere er Phlake nomineret til 7 Danish Music Awards, har skabt kaostilstande på Roskilde Festival og er navnet alle taler om. Me...

Oct 31, 202339 minSeason 13Ep. 2

1:3 - Hvem er Phlake?

Mads Bo sidder i en lejlighed og sipper Bacardi Razz. Året er 2010. I sofaen overfor sætter sig en fyr i en grøn bomberjakke. Fyren hedder Jonathan og er vist nok producer - måske et tegn til Mads Bo, der har en hemmelig drøm om at lave musik? De to drenge fra Albertslund veksler højst et par ord sammen den aften. Få år senere skal de indtage landets hitlister, de største scener og tilbringe nogle af deres livs største øjeblikke sammen. Det ved de bare ikke endnu her til festen, hvor de sidder i...

Oct 31, 202341 minSeason 13Ep. 1
For the best experience, listen in Metacast app for iOS or Android