55 – Din step-by-step guide til at få HjerneRO del 2/3

Velkommen til Hjernuro-podcasten, hvor vi taler om, hvordan man får ro i hovedet, uanset hvad der foregår omkring os. Jeg hedder Mads, og jeg er psykolog og krigsvidteren. Og jeg hedder Martin, og jeg er også psykolog, og så lever jeg til dagligt med en kronisk kraftsøgdom. Velkommen til afsnit 2 i vores Hjernero Step by Step Guide. En podcastserie, vi har lavet til dig, fordi der jo desværre er rigtig mange mennesker, der kæmper med.

Stress, og en af de største årsager til, at man føler sig stresset, er nemlig, at man har en masse bekymringer, en masse tankemøler, der stresser vores hjerne. Det her. Det er som sagt del 2 i den her serie. Det betyder også, at hvis du ikke har set eller lyttet til afsnit 1 endnu, så vil jeg på det kraftigste anbefale at gå tilbage og starte der, fordi der er altså en mening bag galskaben her.

Og de redskaber, du får i den her serie, kommer altså i en rækkefølge, som vi har testet på rigtig, rigtig mange mennesker, og som vi ved virker bedst i den her specifikke rækkefølge. Så derfor vil vi altså anbefale, at du starter der. Agendaen for i dag består af tre ting. For det første skal vi lige kort følge op på det, du lærte i U1, tale lidt om, hvad du måske mærker nu, og hvad du måske også skal være lidt ops på herfra.

så skal vi tale om de to ting, der for alvor kan skabe menneskelig lidelse hos os. Og hos os, der mener jeg hos os mennesker generelt selvfølgelig. Og sidst, men ikke mindst, så skal du selvfølgelig have endnu et redskab, som du skal arbejde med i de næste 14 dage. Og det er jo selvfølgelig et redskab, der skal hjælpe dig med at håndtere, eller ligefrem give slip på de her to ting, som vi ved, der skaber.

menneskelig ledelse. Og jeg vil faktisk gå så vidt og sige, hvis jeg kun måtte lære dig en ting i dag, så skulle det virkelig være de her to ting her. Fordi der er simpelthen ingen... grænser for, hvor meget af de to ting, vi skal tale om i dag, kan skabe seriøs menneskelig ledelse. Og det er virkelig også en af de ting, som vi bare gang på gang kan se, hvis folk de knækker koden på det her. Så er det altså massivt

livskvalitet at hente. I slutningen af det her afsnit, der får du selvfølgelig også endnu en ugeplan, som skal hjælpe dig med at komme imod med en ny redskab, der også... ekstra materiale, der opsummerer alt det, du lærer i det her afsnit, så du behøver ikke at sidde og notere undervejs, det er du selvfølgelig velkommen til, men du behøver ikke, for vi har faktisk lavet et dokument, der sådan ret grundigt opsummerer det, du laver, og selvfølgelig også uddyber det redskab, du får til sidst.

Og så vil jeg afslutningsvis sige her, inden vi går i gang, at hvis du kan lide den her serie her, hvis du får værdi af det og kender en i dit netværk, som vi også nævnte sidste uge, der er for 14 dage siden i virkeligheden, som har brug for hjernero, som kunne have gavnet de her redskaber, så håber vi virkelig, at du har lyst til at dele det her med dem, så de også kan få hjernero, for det er der virkelig, virkelig mange mennesker, der er brug for, og vi har lavet den her serie, fordi...

Den skal være 100% gratis, så flere mennesker faktisk kan få gavn af de her ting, vi deler. Ja, og jeg kan måske også bare lige tilføje til den sidste pointe her, at jeg faktisk har talt med... flere, som har fået Jernru, fordi deres kolleger har prikket dem på skulderen, og fortalte dem om Jernru generelt, og fået dem til at lytte til forskellige afsnit, så det er bare en rigtig god idé.

dele det, hvis der er nogen derude, man sidder og tænker, de kunne have brug for djernerud. Så med den opfordring, Mads, skal vi så ikke starte med at tage hul på en kort opfølgning fra det første afsnit. Nu har man jo haft... to uger til at arbejde med det første af redskab, taknemmelighed, og måske, du lytter, der har siddet og arbejdet med det, er begyndt at mærke nogle ændringer også, efter at arbejde med det her.

Det er heller ikke nødvendigvis sikkert, at du har mærket kæmpe store livsændringer, og det er også helt normalt. Det er meget forskelligt, hvad folk oplever her. Noget af det, som nogen begynder at mærke på deres tidspunkt, det kan være sådan noget, som de allerede nu kan mærke at få et...

bedre humør. Der er også nogen, der kan mærke, at de måske har fået øjnene op for, at alt ikke er negativt, hvis man... komme fra det sted, inden man arbejdede med redskabet, at man syntes, alt egentlig var lidt negativt og sort, jamen så er der nogen, der måske nu er begyndt at få øjnene op for nogle af de gode ting, der også skal i...

I livet. Og så kan det måske også være, at du er begyndt at opleve, at i løbet af dagen på lidt tilfældige tidspunkter, uden at du egentlig bevidst forsøger at gøre det, så opstår der sådan nogle taknemmelige tanker, hvor du egentlig lige tager dig selv i at være taknemmelig for. en lille eller større ting i dagligdagen, som du ikke gjorde før det her. Så det er nogle af de ting, vi har hørt fra andre, når de har arbejdet på uger med taknemmøde, de begynder at mærke.

Men som sagt så er det også helt normalt på det her tidspunkt, når man ikke nødvendigvis føler, at der er kæmpestore ændringer. Og det er faktisk en sådan ret vigtig... pointe, fordi jeg har oplevet at tale med rigtig mange på det her tidspunkt, som måske er sådan, kan være lidt opgivende, fordi de tænker sig, der er jo ikke sket kæmpe fremskridt.

endnu. Det går lidt langsomt. Det hele virker, det overhovedet kan være noget, som man sidder og tænker. Og den erfaring, vi har med os, det er jo, at der er tusindvis, der har brugt de her redskaber.

som over tid ender med at få hjerneråd i forskellige tempi, hvor hurtigt det her går. Så noget af det allervigtigste, du lytter lige nu, kan... gøre for dig selv, det er at prøve at droppe det her fokus på at lede efter fremskridt hele tiden og gå og tænke på

hvorhenne kan jeg se, at jeg har fået det bedre, og prøve at lægge mærke til alle mulige tegn på, at det går bedre. Fordi det, der rigtig ofte kan ske, det er, at vi bruger rigtig meget energi på at tænke, jamen her er det ikke blevet bedre, og det her er ikke blevet bedre. I stedet for...

og stole på processen. De her redskaber, de virker, og de kommer også til at virke, når du lægger flere redskaber på, så kommer de til at hjælpe sig med at skabe effekt. Og hvis jeg lige må jump ind, så er det jo nemlig også en af de ting, vi ser rigtig ofte hos mennesker, der for eksempel...

worst case, har været sygemeldt med stress og begynder så at komme tilbage på arbejde igen, så er der faktisk rigtig mange, der har svært ved at komme helt tilbage, fordi man er så fokuseret på, hvordan har jeg det nu? Hvorfor er jeg ikke 100% endnu? Og det er jo altså også bekymringer, skal man være opmærksom på, som igen er med til at trække en ned. Så den her selvmonitorering, den bliver man også nødt til at være lidt ops på. Og så i stedet for at læne sig ind i en stole.

på den her proces i stedet for. God pointe. Så det er i hvert fald vigtigt at prøve at give lidt slip på den her leden efter fremskridt, og så læne dig ind i at tro på, at det kommer hen ad vejen. Vigtig pointe her. En anden ting, som nogen kan falde i her med det første redskab, at man tager nemt ned, det er, at man kan ende med at bekæmpe ens... eller ens negative tanker i løbet af dagen med nogle positive tanker. Så man har måske fundet ud af taknemmelighed. Det føles rigtig dejligt.

Så hver gang jeg i løbet af dagen får en negativ tanke eller en negativ følelse i kroppen, så tænker jeg, så laver jeg lige taknemmelsesøvelsen, så kan jeg lige skubbe det der negativ væk og bekæmpe det. Problemet er, at det bliver...

en lang kamp, man har med at forsøge at bekæmpe alle de her negative tanker og negative følelser, man har. Og der, hvor vi gerne vil have jer lytter hen, i stedet for, det er et sted, hvor I kan... acceptere, at der er forskellige tanker, der kan være positive og negative, og der kan være forskellige følelser af positive og negative, og I egentlig kan være...

med det der er, uden at forsøge at bekæmpe det, eller gøre det til noget forkert. Så vi vil gerne normalisere, at det sker, at man har nogle negative tanker, og man har negative følelser, og vi skal ikke forsøge at bekæmpe det. Så det er bare en vigtig detalje, at...

Husk på, vi bruger ikke taknemmelighed til at bekæmpe alt det negative dagen lang. Og Mads, det er jo faktisk en pointe, vi talte om i går i et interview, som ikke er udkommet i podcasten nu. Det kommer... inden for et par måneder, hvor vi talte med Lars Robbel, som er tidligere jægersoldat og uddannet psykolog, og i dag er han mentaltræner for... Nogle af de bedste atleter i Danmark. Og verden jo egentlig.

hvor vi faktisk talte om den her pointe, og det var en af de ting, han gerne ville lære sine atleter, at de kunne være med de her negative tanker, de her negative følelser, og det var der, uden at blive fuldstændig opslugt af dem. Så det kan man se frem til også at høre mere om i det afsnit. Og så den sidste pointe bare lige for at få med her, det er, hvis du er kommet lidt senere ind i den her serie.

Så lad være med at prøve at skynde dig igennem den. Det her, det handler ikke om at komme først igennem den her sag. Det er vigtigere, at du tager det i dit eget tempo og får vanerne ind under huden og stiller roligt for hjernet ud. Yes. Det var faktisk punkt et i dagens agenda, den her korte opfølging. Nu skal vi til det helt store punkt, som jo er de her to ting, jeg indledningsvis sagde, skaber.

menneskelig ledelse, altså voldsom og unødvendig menneskelig ledelse. Det interessante er, at stort set alle større filosofiske retninger og religioner også er enige om, at de her to ting... kan virkelig gøre livet nederen for dig, for at se livet. Og det er uanset, om vi taler kristendom, storhedsfilosofi, buddhisme, hinduisme, you name it. Og hvorfor fortæller jeg det? Jamen, det er jo interessant, at når så mange og så forskellige traditioner, trods alt kan...

blive enige om den her ene ting, to ting jeg lever, så er der sgu nok noget om det. Og hvad er det så for to ting? Det er nummer et, at du bekymrer dig over ting, som du overhovedet ikke kan gøre noget ved. Ting, der er fuldstændigt uden for din kontrol. Så hvad kunne det være? Det kunne være alt lige fra, hvad nu hvis det en dag ikke kommer til at gå mine børn godt? Hvad nu hvis de en dag bliver alvorligt syge for eksempel? Det kan også være sådan noget som, hvad nu hvis prisen på...

Boliger stiger. Hvad nu hvis benzinpriserne stiger. Dagligvarerpriserne stiger. Det kan også være, hvad nu hvis jeg mister mit job en dag for eksempel. Eller hvad andre mennesker måske tænker om dig. Kan du heller ikke gøre noget ved. Og så er det nummer to.

som er mindst lige så stor. Og det er, at du bekymrer dig om ting, som du rent faktisk kan gøre noget ved, i stedet for at gøre noget ved dem. Så hvad kunne det være? Det kunne være, at du bekymrer dig om, at jeg har alt for travlt på arbejde. I stedet for at sætte dig ned og tage kontrol over situationen og sige, der er behov for nogle svære fravalg. Det er umuligt for mig at nå det hele.

Jeg kan ikke bare time-manage mig ud af det. Jeg er nødt til at gøre noget. Jeg er nødt til at spørge om hjælp. Jeg er nødt til at prioritere. Så gør du noget. Du tager kontrol. Du løser situationen. Det kan også være, at du er bekymret over en eller anden økonomisk usikkerhed. sådan privat måske, igen, hvorfor ikke sat sig ned og sige, sat, altså få et overblik, lav et budget, få en følelse af kontrol, i stedet for udelukkende bare at bekymre sig om det.

Det kan også være, at du har en ven, familie, medlem for eksempel, der måske er sur på dig. Så bekymrer man sig om det. I stedet for at sige, at der er behov for at tage en snak, gå ind i samtalen og sige, at vi er okay. Og de her to ting. Jeg ved slet ikke, om jeg kan sige det kraftigt nok. Det er virkelig noget, hvis man kan lykkes med det.

Og man kommer aldrig til at lykkes 100% med det, det kan jeg lige så godt sige, for det gælder i hvert fald for mit eget vedkommende. Jeg delte mig arbejde på det i mange år efter ånden. Men hvis man kan blive dygtigere til det, og slippe de ting, man ikke kan kontrollere. og gøre noget ved det, man kan, så er der så usandsynlig meget livskvalitet at hente. Altså hvis jeg kun måtte lære dig, kære Lytter, én ting, så skulle det virkelig være det. Det er essensen af det jernro.

Og det her kan jo måske allerede nu for nogen være en øjenåbner, fordi man måske ikke har været opmærksom på, hvor meget lydelse de her to ting har. skabt hos en. Altså alene den her idé om, at vi bruger enorm energi på at bekymre os om ting, som vi godt kan gøre noget ved, i stedet for at fikse dem. Så det er et virkelig, virkelig value at tage med. Og det er jo ikke bare...

Filosofiske retninger og religioner, der har talt om den her idé, Mads, det er jo også noget, man har fokuseret enormt meget på i forskning. Der er virkelig lavet rigtig meget forskning på det her område. Forskningen er også enig i, at når vi bruger energi på at bekymre os om ting, som vi ikke kan gøre noget ved, eller bekymre os om ting, som vi egentlig godt kunne gøre noget ved,

så ser vi, at der er en højere risiko for at udvikle angst, depression, udbrændthed, og generelt set falder ens livsglæde. Det giver god mening, når de andre ting her... skruer op for det. Blandt andet så kan vi se det i et større metastudie, der hedder Perceived Control and Vulnerability to Anxiety Disorders. Og vi kan sige, at et metastudie er egentlig bare, at man prøver at...

opsummerer en masse studier og se på, kan vi sige noget på tværs af de her studier, i stedet for kun at kigge på et isoleret studie. Og konklusionen er altså, at jo mere vi fokuserer på ting, som vi bekymrer os om, for eksempel... om vi mister vores job, jo mere angst kommer vi til at føle. Og det giver jo egentlig god mening, når vi bruger en masse tanker og bekymringer på, om vi mister vores job for eksempel, så kommer vi også til at have en følelse af at være...

magtesløse, og det er jo ude for vores kontrol, så vi kan ikke rigtig gøre noget ved det, føler vi, så det kan egentlig bare spænde ud af en tangent. Præcis. En ting, jeg ofte hører, som er værd at tage med her. Og når jeg taler om det her med at slippe bekymringer især, om ting du ikke kan gøre noget ved for eksempel, eller lad være med at bekymre sig om ting du kan gøre noget ved, så er det altså ofte jeg hører...

Noget i stil med, jamen Mads, jeg bliver da nødt til at bekymre mig, for ellers kan jeg da ikke fikse mine problemer. Ellers er jeg måske også et uansvarligt menneske.

Og her skal man lige holde tungen lige i munden, fordi der er stor forskel på at bekymre sig og på at reflektere. Det er to radikalt forskellige tankeprocesser. Så lad os starte med bekymring. Den er kendetegnet ved, at den er passiv. Den er kendetegnet ved, at den er gentagende, så den kører rundt i ringen. Så hvad betyder passiv? Det betyder, at du gør ikke noget. Du tænker bare over, hvor problematisk det her er, hvor bange du er for det her.

hvor udfordrende det her, og du gør ligneragtigt 0. Så er den også kendetærne ved, at du har primært fokus på problemer, på udfordringer, og altså ikke løsninger. Altså ikke, hvad vil jeg så gøre ved den her situation. Så igen. Alt det ukontrollable, det er det, du har fokus på. Reflektion, det er noget helt andet. Den er kendetegnet ved at være aktiv. Og så er den kendetegnet ved at være afgrænset. Hvad betyder aktiv? Det betyder bare, at vi gør noget.

Der er også noget handling bag. Afgrænse betyder, at det netop ikke kører rundt og rundt i ring. Det betyder faktisk, at man nærmere har besluttet sig for, at man vil tænke over det her specifikke problem. i den her afgrænsede periode med henblik på at løse det. Så for eksempel også kunne man tage, at det er forskellen på forberedelse og overforberedelse. Sund forberedelse er kendetegn ved, at man siger, at jeg vil forberede mig her. Overforberedelse er kendetegn ved, at man bare hele tiden...

Få alle mulige tanker om, hvad nu skal de spørge om det her, det her, det her, det her, det her, og det er en skrue uden ende. Så refleksion, der går du efter at prøve at skabe afklaring, du prøver at analysere problemet, og du prøver at gøre noget ved det. Så forskellen på de to er egentlig, at bekymring, der vil du typisk mærke sådan noget som uro, rigtig meget uro i din krop, frygt i din krop, undgåelse, fordi du undgår at gøre noget, og refleksion.

Det kan stadig godt føles ubehageligt, fordi du konfronterer svære situationer, men du vil føle overblik, du vil føle meget mere motivation, eller have en følelse af, at der er overblik. Følge motivation, fordi igen...

Nu taler vi om, hvad vi kan gøre her. Tak kontrollen tilbage. Og så er der noget handlekraft selvfølgelig også. Så det er altså forskellen på de to. Så det handler ikke om, at man ikke skal tænke på problemer. Bare give slip og være sådan en lalladglad jubeloptimist. Det handler om, hvordan vi tænker om vores... Tænke processer, de er sunde for os, er de konstruktive, eller er de det modsatte? Skaber de bare mere angst? Gør de bare problemet værre i virkeligheden?

Ja, man kan måske sige, at bekymringer, det er noget, hvor det kører rundt i en cirkel, uden vi kommer videre, og refleksion er egentlig noget, hvor der ofte føles, som om der er fremdrift i det. Så super vigtige forskeller, det samler også op. på, at vores tanke er jo ikke, at så skal vi bare skubbe det hele væk, og bruge tid på det. Vigtig, vigtig, vigtig brinde. Lad os lige prøve at zoome lidt ind på, hvorfor det så er så svært at give slip på de her...

bekymringer om de her ting. Fordi nu kan man måske godt intuitivt købe ind på det, men det er jo stadig svært at give slip på de her bekymringer. Og hvis vi prøver at starte med konklusionen, før vi kan gå videre med forklaringen bagved. så kan man sige, at det er grundlingssvært at slippe bekymringerne om det, vi ikke kan kontrollere, fordi de her bekymringer skaber nogle intense.

følelser hos os. Og følelserne, de er med til at fortælle os, at det er vigtigt, så nu skal jeg bruge energi og tankekraft.

på det her, fordi følelserne, de er der. Og de fortæller, det er vigtigt, men det er ikke det samme, som det er vigtigt. Nej. Bare sådan en lille, det vender vi også lidt tilbage til. Vigtig pointe. Så, et eksempel fra en, Arbejdssituationen, det kunne være, at du har et møde med en kunde senere, og så kan det være, at du får den her tanke, at hvad nu, hvis jeg ikke kan svare på alle kundens spørgsmål, inden jeg skal ind til det her.

Og det skaber nogle ubehagelige følelser i en, fordi man jo får nogle af de her, man kan få nogle angstfølelser af, at hvad nu hvis jeg falder igennem, og bliver så rød i hovedet, når jeg står der og ikke kan svare på ting. Og du kan måske selv forestille dig, hvordan de... De her følelser, de kan blive mere og mere intense, også i takt med, at du får flere og flere tanker, hvor du bruger energi på det her.

På samme måde, hvis vi står og har en udfordring, vi egentlig godt kan løse, men vi prøver lidt at undgå det, jamen den vil jo skabe noget. ubage hos os, når vi skal forsøge at løse den her svære udfordring. Det giver en masse intense følelser, så vi prøver egentlig at undgå den i stedet for.

Og man kan sige, at det er derfor rigtig ofte, at selvom vi har lagt en god plan om, at vi gerne vil ned og træne, så giver det jo også noget ubehag, tanker om, at nu skal vi ned og gøre det her. Og så er det der, vi undgår den her træning. Og det er virkelig en ting, når man først ser det her, og så kan man ikke undsige det. Altså når man først ser, hvor langt mennesker er villige til at gå for at minske, så mit tider selv den mindste ubehag i deres krop.

Det er fuldstændig vildt. Og det er, uanset om det er træning, jeg beslutter mig for, og på mandag skal det være, at jeg sidder ned og træne, men så bliver det mandag, jeg har også sovet dårligt, det regner også udenfor, jeg gider ikke løbe alligevel, så dropper jeg det. Det er jo ikke fordi, at man har rationelt vurderet,

Det er bedre at lade være med at løbe end at løbe, for det er det ikke. Men det er fordi, at tankerne om at løbe er så intense, de skaber følelser. Jeg gider ikke, jeg har ikke lyst, jeg er træt, jeg er demotiveret, så lader jeg være. Så det er ikke løbeturen, du fjerner. Det er dine egne følelser, du vil af med. Og det er præcis netop, som du siger her, den helt store årsag til den nummer to ting, der skaber menneskelig ledelse, at vi ikke fikser det, vi kan fikse.

Vi bekymrer os bare om det. Det er fordi, det er ubehageligt at gå ind og fikse det. Det vil i sig selv skabe ubehag og konfrontere et svært problem. That's life. Og så er det, vi så kommer til at bare sige... fuck det, det vil jeg ikke. Jeg dropper det. Og det har bare en konsekvens, for så bliver vi ved med at have problemer. Ja, og jeg synes et rigtig godt eksempel, som jeg tror, at rigtig mange kan genkende til, det er, hvis de har et eller andet knæs i en relation.

om det er til partneren derhjemme, til et familiemedlem, til nogle venner eller til nogle kolleger. Og man ved godt, at løsningen det er, at jeg skal... Jeg skal sætte mig ned og have en snak med vedkommende. Ikke nødvendigvis konflikt og diskussion, men jeg skal bare have en snak om. Jeg kan mærke, der er noget på færre. Hvad er det, der lige sker? Du sagde det her i sidste uge. Det gjorde mig ked af. Hvad mente du egentlig med det?

Rigtig mange undgår at gå ind i den her, fordi det at skulle gøre det, skaber jo en ubehag. Jeg skal have en svær samtale. Det er ubehageligt. Så lad være med at gøre det. Det går måske over af sig selv. Men det gør det jo ofte ikke, og det der ofte sker, det er, at det ulmer.

Det bliver værre. Problemet bliver værre. Og det er her, hvor vi også begynder at strække den her menneskelige ledelse ud. Så det kan godt være, at jeg lige har undgået den der ekstremt svære følelse, det kan være, at skulle ind og tage den svære samtale.

Men jeg har egentlig bare sørget for, at nu har jeg nogle svære følelser og tanker, der bare fylder hele tiden. Fordi det bliver sådan en grundtilstand, som jeg er svært at slippe. Og man kan måske forestille sig, at hvis man begynder at have mange af dem her, så har du jo rigtig meget menneskeledelser, der begynder at håbe sig op, nemlig. Så bottom line, det er svært at slippe bekymringer om ting, jeg ikke kan kontrollere, fordi det skaber følelser. Det er svært at fikse ting, jeg kan fikse.

I stedet for bare at bekymre mig om dem, fordi det skaber følelser. Det skaber ubehag. Og det er virkelig... Altså, jeg kan simpelthen ikke have mig den her pointe home nok, og vi har snakket om det så mange gange i den her podcast. Det er en fuldstændig... Som vi ser det i hvert fald. Det er en fuldstændig essentiel life skill at være i stand til at håndtere ubehag. For det påvirker.

samtlige aspekter af dit liv. Det påvirker, hvor godt du gør det på arbejde. Det påvirker, hvor langt du er villig til at gå fra dine relationer i forhold til at pleje dem, passe på dem. Det påvirker dine motionsvaner. Det påvirker dine kostvaner. Der er simpelthen ikke det, som evnen til at håndtere.

almindelig ubehag, menneskeligt ubehag, ikke påvæg. Altså det er bare essentielt. Det er simpelt, men det er ikke nemt selvfølgelig. Når det er sagt, så synes jeg selvfølgelig også, at vi skal gå lidt videre med de her følelser.

Fordi nu har vi jo taget konklusionen, at det er svært på grund af, at det skaber følelser. Den gode nyhed er så bare, at alle følelser har altså en top. Det er lidt ligesom en bølge. Alle følelser har en top, og så forsvinder de igen. Alle følelser forsvinder med tiden. Når du er bange, når du føler angst, så er det bare et spørgsmål om tid, for at du ikke føler angst mere. Når du er glad...

det jeg gider at sige, så er der også bare et spørgsmål om tid, før du ikke er glad mere, du er mere neutral igen. Og sådan er det med alle følelser. Alle følelser forsvinder. Du kan jo prøve at spørge dig selv, har jeg nogensinde været forelsket? Det har de fleste prøvet på et tidspunkt i deres liv, så kunne jeg også spørge, hvor er de følelser så hen nu? De er forsvundne, de er måske blevet til noget andet, det skal jeg ikke klog i, men alle følelser forsvinder, det kan gå hurtigt.

Det kan gå langsomt. Men du har sikkert også prøvet det her med, at du ligger der en tilfældig søndag nat kl. 03.00. Du kan ikke sove, fordi du tænker på et eller andet stort, vigtigt problem, du har. Et eller andet arbejdsmæssigt, eller hvad det end er. Og du kan ikke falle sion for det, for så vigtigt er det bare.

Men først dagen efter, der kan du se, hvorfor i alverden brugt jeg så lang tid på at tænke på det. Jamen, hvorfor gjorde du det? Det gjorde du, fordi du var følelsemæssigt påvirket. Dermed helt naturligt mindre rationel. Og ud af stand til at vurdere i øjeblikket, er den her tanke vigtig, eller er den ikke? Fordi alt føles vigtigt, når man er følelsemæssigt påvirket. Og så dyrker du den, og dyrker du den, og dyrker du den. Først da følelsen den var.

mennesket, igen et bevis på, at alle følelser bliver mennesket over tid, så kunne du se, okay, det var faktisk ikke så vigtigt igen, fordi du var bare følelsemæssigt påvirket. Og lige præcis det her med, at alle følelser topper, det er en af de største aha-oplevelser, vi kan høre, folk de får, især når de har læst vores hjernerubbog og har skrevet noget til os efterfølgende.

alle følelser forsvinder, for det gør, at man får et langt mere afslappet forhold til sine følelser, og ultimativt også de tanker, der skaber følelserne, eller de tanker, der kommer på grund af følelserne. Så man får et mere afslappet forhold til det.

Når man er nervøs, så ved man, at jeg er nervøs nu, fordi jeg skal ind og præstere, men det går væk igen bagefter. Jeg er nervøs, inden jeg skal have en svær samtale, det går også væk igen bagefter. Så bliver det så meget nemmere at håndtere følelserne, i stedet for at prøve at undgå dem, i stedet for at prøve at fjerne dem. Og man skal huske på med de her aha-oplevelser, som det her kan være, at rigtig meget udvikling, jeg har set igennem tiden, er faktisk bare det.

bare i gåsøjne, at folk de får nogle af de har har-oplevelser, og bliver opmærksom på, hey, fordi de har følelser, de er rigtig intense, så undgår jeg at fikse nogle ting, som egentlig jeg har kontrol over at godt kunne fikse. Og alene det kan være med til at gøre, at man begynder at gå ud og ændre sin adfærd og gøre noget andet, fordi man har forstået den koncept, man har fået idéen op for det. Så der behøver man ikke nødvendigvis altid redskaber.

til at gå ind og løse. Det meget udvikling kan faktisk ske ved at få nogle af de her aha-oplevelser. Så det er også en vigtig del af det i dag. Det er jo, at vi også prøver at give nogle af de her aha-oplevelser. Men vi har jo også...

et konkret redskab med, som man kan arbejde med, arbejde videre med, bygge ovenpå det, vi har fået i første uge, og et redskab, som skal hjælpe med at løse noget af det, vi har talt om i dag. Men skal vi ikke lige prøve at starte med Mads lige og opsummere, hvad det er, vi har lært? Jo, indtil nu. Helt kort, for det er vigtigt i forhold til at lykkes med det her redskab, så kan man sige, i dag så håber jeg, at vi har hamret Håge med, at bekymringen er de svære slip.

fordi det skaber ubehagelige følelser. Og det er svært og fikst ting, vi bekymrer os om, fordi det skaber ubehagelige følelser. Men heldigvis har alle følelserne top, og de forsvinder, hvis du lader være. og reagere på dem, hvis du lader være med at dyrke dem i øjeblikket, fordi det forstærker jo følelserne. Så derfor skal vi nu tale om et redskab, som selvfølgelig skal lære dig at håndtere de her følelser ved at udskyde tankerne.

der skaber de her følelser, bekymringerne, der skaber de her følelser til et senere tidspunkt, så følelserne kan få lov at dufte, og du kan se mere rationelt på dem. Og husk, at alt det, du får nu også, Det er igen opsummeret i det her ekstramateriale, hvor der faktisk også er endnu flere nuancer til det her redskab, end vi kommer til at præsentere for dig her, fordi vi gerne vil gøre det så kort som muligt.

Ja, vi prøver egentlig bare lige at gå to the point her, så du forstår redskabet og kan begynde at arbejde med det. Og lad os prøve at lige sætte rammerne for det her redskab. Det er jo tænketid, og der er nogle ting i forhold til det her redskab. Altså redskabet hedder tænketid. Ja, og tænketid det er et fast tidspunkt. Det er et afgrænset tidspunkt, og du kan egentlig se det lidt som en...

bekymringskvote for, hvor meget du egentlig kan bruge af tid på dine bekymringer. Så i stedet for, at vi dagen lang dyrker vores bekymringer, så skal Tinketid være et redskab, der kan hjælpe os med at udskyde.

nogle af vores bekymringer til det her faste tidspunkt, hvor vi egentlig også kan forholde os og reflektere over nogle af de her udfordringer, som vi står med. Og jeg synes, du siger noget vigtigt der med at reflektere, fordi vi har lige også talt om, at bekymring og refleksion, der er forskel på det.

Bekymring, det er jo netop, når vi bare lader det løbe løbsk. Hver gang der kommer en tanke, så får tanken lov at bestemme i stedet for os, så dyrker vi det. Reflektion er kendetegnet ved, at vi tager kontrollen tilbage, siger, det vil jeg tænke på herovre. Så det er en hjælp til at gøre tankeprocesserne mere konstruktive. Det er noget af det, man kommer til at opleve her, når man begynder at i løbet af dagen opleve, at jeg har en bekymring. Jamen den tager jeg.

i min tænketid senere på dagen, det er, at når man lykkes med det, jamen så, når man kommer til ens tænketid, så fordi, at de her følelser egentlig er forduftede de ikke lige så intense mere, jamen så vil man opleve, at stort set alle af ens bekymringer og tanker, de ikke længere fylder noget hos en. Så mange de oplever, at de her ni ud af...

10 bekymringer, de er væk, og nogen vil endda også opleve på det her tidspunkt, hvor tænketid er, at der slet ikke er noget, der fylder hos dem mere. Og for rigtig mange, så er det en befrielse at begynde at opleve. Det her med, at når følelserne er forduftet, så fylder ting ikke lige så meget hos mig mere. Og det er en kæmpe udvikling, man kommer til at opleve med det her. Rigtig mange kan også opleve her, at det er...

kan føles som om, at jeg bruger det ikke rigtigt, fordi når jeg kommer til min tænkelse, så er der ikke noget, der fylder. Men det er det, der er hele humlen. Er der rigtig meget? Det vil ikke fylde mere hos en, når man kommer til ens tænketid senere på dagen. Og det frigør. mental kapacitet af en anden verden. Fordi at man lige pludselig opdager hold op hvor har man brugt meget mental kapacitet i løbet af dagen på at bekymre sig om alle mulige ting der i bund og grund er

Ja, undskyld, jeg siger det. Men faktisk ligegyldigt. For det er lige nøjagtigt det, man opdager med tænketider. Vi kan lige også konklert. Det er vigtigt, og det kommer vi også tilbage til, når vi snakker ugeplan, at man beslutter sig for konkret, hvornår har jeg min tænketid. Og den var altså, som du nævner, Martin, max var 30 minutter. Så det kunne fx være, at du har tænketid hver aften, når du går i bad. Og det betyder ikke, at du skal tage 30 minutter til bad igen. Husk det nu.

Det betyder bare, at det er der, du mentalt kan udskylde det til. Det må jeg lige tage, når jeg går i bad. Når du bliver fanget af de der tanker der. Mange har det også, når de kører hjem fra arbejde. Når de går med hunden, hvis de har sådan en. Det kan være, når de vasker op. Det kan være, når de lægger tøj sammen. Der er rigtig mange idéer, men vores faring er, at det generelt set er bedst, ikke fordi du skal, men det er generelt set bedst at have tænketiden på.

et tidspunkt, hvor du i forvejen gør noget. Altså du har en vane der i forvejen. For så er det nemmere mentalt at udskyde versus at tænke, jeg skal lige finde 30 minutter i min kalender. For det virker fuldstændig uoverskueligt.

Og tanken er jo ikke, at du skal bruge det i 30 minutter. Tanken er, at du skal udskyde, og så vil du opdage, at nogle dage bevares, der er der noget, der stadig er vigtigt. Jamen, så kan du faktisk sætte dig ned nu og reflektere over det i 30 minutter. Uanset noget, du kan kontrollere dig. Der har du 30 minutter, der kan gøre det. Og nogle dage, der vil du slet ikke have behovet til at springe på bager. Nyd af dit liv i stedet for. Andre dage vil du måske bruge 5 minutter, 10 minutter.

vigtige pointene, fordi det er ret forskelligt, hvor meget tid, man ender med at bruge, og nogle dage bruger man nærmest ingen tid på det. Jeg konkluderer bare, at der ikke er noget, der fylder, og så er jeg egentlig brugt. min tænketid i løbet af dagen til at udskyde nogle bekymringer, til de ikke længere føles vigtige, og så er det en dejlig aha-oplevelse, men så behøver jeg ikke at bruge mere tid på det i min tænketid.

En vigtig ting her i forhold til at lykkes med det, det er jo tidspunkter, som også du er inde på. Mads, der kommer mange gode eksempler fra alle dem, vi egentlig har hørt. Og jeg tror også, man som lytter nu kan forstå, at det er meget forskelligt, hvornår folk har deres tænketid, og det vil det også være. for jer, når I begynder at bruge det. Her er det vigtigt ikke at tænke, at hvis det første...

løsning, du egentlig har valgt. Jeg har valgt, at jeg vil have den, når jeg går tur med min hund, når jeg kommer hjem. Og så sker der det, at når jeg har brugt det tre gange, så lykkes det ikke. Så er det vigtigt at...

Husk dig selv på, at lige nu tester du bare af, hvornår du skal bruge det her redskab. Så du havde en idé om, det var, når du luftede hund. Hvis ikke det virker, så prøv noget andet, og lad være med at give op, bare fordi det første tidspunkt ikke virker. Så det er vigtigt bare for ikke at gå i stå der. Og en anden vigtig point er, at det her er ikke en pytknap. Der er mange, der får løsningen præsenteret, når man siger pyt, og det er jo egentlig på mange måder en befriende tankegang.

Problemet er i hvert fald for dem, der har den her bekymringsvane, det er, at hvornår skal jeg så tænke på det? Og det føles bare så vigtigt, og så er det ekstremt færdig pyt. Nu handler det nærmere om at sige, jamen jeg har den her tanke lige nu.

Måske er den vigtig, måske er den ikke, men jeg har ikke en jordig chance for at vide det, fordi jeg er følelsmæssigt påvirket lige nu. Derfor venter jeg med at reagere på den, til jeg har min tænketid. Så det handler ikke om bare at sige pyt, det handler om at erkende, at det her er måske vigtigt.

Og fordi det måske er vigtigt, vil jeg gerne give det de optimale forudsætninger. Og derfor så venter jeg med at reagere, til jeg ikke er så følelsmæssigt påvæger. Så eksempel, hvordan man så kan bruge det. Du har jo de her tanker, du får nogle bekymringer i løbet af dagen. Whatever det er, det ved du bedre end jeg. Men en måde at opdage, du har dem på, det er, når du grundlæggende set mærker ubehag i din krop.

Spørg dig selv, hvad tænker jeg på lige nu? Og så vil det 9-10 være, fordi man er i gang med at bekymre sig om et eller andet gøjle. Stopp op. Sig, det må jeg gerne tænke på, men først når jeg har min tænketid. Og så udskyder man selvfølgelig til sin tænketid. Og så kan man så genbesøge tanken, hvis den stadig er der, når man har tænketid. I virkeligheden. Ja, og virkelig godt, Kiu, her du siger, hvis den stadig er der.

Det betyder altså, at vi skal ikke grave bekymringer frem, når vi rammer vores tænketid. Det betyder ikke, at du skal sætte dig ned og prøve at lede efter og huske tilbage på, hvad du har bekymret dig om i løbet af dagen. Du tager bare lige hurtigt.

temperaturen på, eller noget, der fylder lige nu hos mig. Hvis ikke der er det, så er det fint, og så kan du egentlig gå videre med din dag. Super vigtigt pointe. Og så er der lige tre don'ts, der er vigtige at huske på til den her tænketid, som egentlig er ret simpelt.

Vi snakker mest om at udskyde de der bekymringer om ting, man måske alligevel ikke kan gøre noget ved, eller måske ikke kan løse lige nu, fordi man lige skal finde hovedet hal i det. Vi snakker ikke om, at dine kolleger for eksempel kommer og siger, Mads, kan du ikke lige fikse det her problem for mig? Og så siger du, lidt kægt, ved du hvad, det udskyder lige til min tænketid, så må vi se, om jeg husker det. Om du er heldig eller ej, at jeg har en god hukommelse. Det er ikke...

Det vi mener her, så sund fornuftprincippet gælder selvfølgelig stadig. Så er der også noget med at passe på med at skrive for mange ting ned. Fordi et spørgsmål, jeg ofte får, det er, åh, Mads, må jeg have alle mine lækre bekymringer ned, så jeg kan have en gigantisk liste med alt det, jeg skal mega bekymre mig om i 30 minutter, når det er tid. Og der er den grove tommelfingerregel altså, nej, stol på, hvis det virkelig er vigtigt, så kommer det til dig. En lidt mere...

Nuancerede idéer kunne også være at skrive max. tre ting ned. Skriv max. tre ting ned, som du gerne vil huske at bekymre dig om. Men lad nu være med at lave gigantiske lister med ting, du skal bekymre dig om. Fordi det, du i praksis gør, det er bare at træne dig selv. til at bekymre dig mere og mere. Hver gang du skriver noget ned, så fortæller du basically dig selv, alle mine tanker er vigtige, alle mine tanker er vigtige, derfor skriver du noget. Den sidste, jeg vil nævne, det er...

Vi går faktisk lidt i forlængelse af, at vi i går havde også et interview med en fyr, der hedder Mort Mønster. Det er ikke ham YouTuberen, det er ham bestsellerforfatteren, der har skrevet Jyttebøgerne, blandt andet der er rigtig, rigtig kendt. Han er nu aktuel med en ny bog også.

Det hedder afdelingen for magisk tænkning, og det er utrolig potentiale i middelmålighed. Det hedder i øvrigt en rigtig god bog, jeg har læst. Jeg kan varmt anbefale. Og der er en ting, som Morten virkelig hammer home i den her bog, og det er The Basics. Og det handler egentlig om, at i stort set alle fælter, der er der bare nogle basics, som hvis du lykkes med dem, så får du resultater. Problemet er bare, at the basics, de er ofte kedelige, de er ofte grå, de er ikke særlig sexede.

Og så kan man falde i den her, det har jeg hørt om fælden. Så hvis der er en, der siger, ved du hvad, det er rigtig godt for dig at begynde at motionere. Så siger man, det har jeg så hørt om. Men man motionerer stadig ikke. Det er rigtig godt for dig at lade være med at ryge. men man ryger stadig. Så det er adfærdsdelen her. Det handler ikke om, at du har hørt om et redskab. Det er fuldstændig bedøvende ligegyldigt. Det handler om, jamen bruger jeg det?

Og tænketid er for mig helt klart en af the basics, når det kommer til sådan en god mental trivsel. At man ikke hele tiden grubler over det. Men bare fordi vi har hørt om noget før, og hvis man følger vores podcast, så har man 100%, fordi vi har et princip om, at vi ikke vil dele psykopat mange redskaber, vi vil dele de få ting, vi ved, der virker. Basics.

så er det altså vigtigt at lige spørge sig selv, jamen hvor meget har jeg egentlig gjort det her? Har jeg givet det tre måneder for eksempel? Altså har jeg virkelig prøvet? Eller har jeg lige prøvet halvhjertet forsøgen tilfældigt mandag morgen, hvor jeg også var lidt trændt. Det virkede ikke for mig, det har jeg hørt om. Så pas nu på den der sort-hvid tænkning. Og så en sidste ting, vi tænker i tid, det er...

I sidste afsnit talte vi om vendestyrke og trum for viljestyrke. Man kan med fordel hjælpe hinanden, især på en arbejdsplads, men også derhjemme i familien, med at udskyde. Bekymringer, når man opdager, at der er en, fx en kollega, der er ved at flyve op i en spids over et eller andet frustration. Hjælp hinanden med at udskyde, lige bevare roen, lige falde ned, lade være med at mega bekymre os sammen især.

men udskyd til senere på en kærlig måde i stedet for. Og det virker selvfølgelig bedst, hvis alle har kendskab til tænketid og et redskab, for ellers så er det bare sådan... Det må du lige tænke på senere. Og man ikke har al den baggrundsviden om, hvorfor giver det egentlig mening? Hvis ikke man har baggrundsviden, så kan det godt nogle gange komme ud på en lidt uheldig måde.

Men det, der kan fungere rigtig godt, er jo, at hvis den, der sidder fast i bekymringerne, er så overvældet af følelser, så kan det være svært selv måske altid at tænke, nu skal jeg lige udskyttes i min tænketid. Og der kan det være en hjælp at få. Vendehjælpe i hvert fald, kan man sige. Nu taler vi jo tydeligere om, Mads, den her forskel også på bekymring og refleksion, og det er jo en af de store ting, vi også kan bruge tænketid, som virkelig gør.

tænketiden værdifuld, at vi også kan bruge den til at reflektere. Og her, der har vi en guide i forhold til også, hvordan man kan bruge tænketiden til at løse sine problemer rent konkret. så vi kan komme væk fra den her ledelse, hvor vi undgår at forsøge at fikse vores problemer. Så vi har prøvet at lave en lavpraktisk guide til at løse det her. Så vi får løst de problemer, der fylder noget.

Den har vi lidt kreativt kaldt for debate-metoden. Den har tre steps, man skal igennem. Man kan med fordel sidde med et stykke papir, når man laver den her øvelse. Det første step handler egentlig grundlæggende om at definere det her problem eller den udfordring, du står overfor, så du har fået en forståelse for, hvad er det egentlig, jeg forsøger at sætte mig ned nu og...

Det var den her del, vi også havde med refleksion, at det handlede om også at prøve at komme frem til at forstå ens problem bedre. Og det virker banalt, og det er det sådan set også, men rigtig ofte, så har vi bare følelser. og tanker i et virvare, der slet ikke styrer. Altså, problemet er simpelthen ikke grundigt defineret. Og så er det dalme svært at løse. Så derfor er det første, at DBA'et her definerer, det er virkelig vigtigt at tage sig tiden.

at nogle gange, så er det første, man prøver at definere, det er faktisk ikke det reelle problem. Ligesom, hvad er problemet? Yes, så det kan virke banalt, men det giver virkelig en god effekt. Det næste step, step to. Bed i debatmetoden brainstorm. Brainstorm forskellige muligheder, du har for at løse det her. Altså ting, der er inden for din kontrol, som du kan gøre for at løse det her.

Og det må også godt være mulighed, som du ikke umiddelbart tænker, det er den fedeste mulighed, jeg har lyst til at vælge. Men det at få øjnene op for, hvor meget vi egentlig kan gøre for at løse en situation. Det gør, at vi begynder at føle den her handlekraft, vi begynder at føle mulighederne at komme væk fra det her lidt dødvandet, hvor vi føler, at man ikke kan rigtig gøre noget for at løse det her.

Få så mange muligheder ned som muligt, så du egentlig får overblik over, hvad kan jeg gøre ved den her situation. Også i stedet for, fordi man kan godt, når man har et problem, bare kun finde huller i osten. Det er et problem, det er et problem, det er et problem. Altså, det er nemt at finde problemer.

Det er ikke en svær egenskab. Det er langt mere, og det kræver os mere at sige, hvad er det så, vi kan gøre ved det? Men det er også bare igen en essentiel life skill. Hvad er det, jeg kan gøre? Tag nu kontrollen tilbage. Ja, og det behøver ikke være nemt. Så hvis du sidder og laver den her øvelse, og du sidder med brainstorm, og der ikke umiddelbart virker til at være så mange muligheder, så tag dig tiden til at sidde og reflektere og prøve at finde nogle muligheder.

og leder efter, hvad der kan være muligheder. Når du sidder med en liste, hvor du har forskellige muligheder, så er det sidste step, det vi kalder action, altså tag. Handling er det vigtigste i det her. Det er, at vi vil gerne hen til at forsøge at fikse den her udfordring. Så det, du gør lavpaks, det er, at du vælger en af de her muligheder, du har skrevet op, og så forsøger du.

og gå ud og løse det. Her kan du også lægge en plan for, hvad er det lavpræs, jeg skal gøre for at tage handling på den her konkrete ting.

Og det, man måske nogle gange vil opleve, det er, at man går ud og forsøger at løse den her udfordring, og så løser det ikke nødvendigvis altid udfordringen. Det gode er... at så kan du næste gang, du har din tænketid, tage tilbage igen, lave DBA-metoden, køre de tre steps, og den her gang, der har du ny viden, du har testet noget af, du har måske fået lidt flere erfaringer.

Og så er du endnu bedre klædt på til at forsøge at løse den her udfordring. Præcis, og det er brugbart i så mange problemer. Lad os bare tage et helt hverdagsagtigt problem, som de fleste kan kende. Du har defineret problemet der, at jeg har for mange arbejdsopgaver, og jeg kan ikke nå dem alle sammen. Det stresser mig. Det er en situation, mange mennesker ved jeg i. Godt nu er det defineret. Og det er jo der, mange bare stopper. Og inden bare måske prøver at holde...

Nogenlunde tager sig selv over vandet ved at bare arbejde hårdere, for eksempel. Det er nok ikke en god løsning. Eller whatever det er. Sige, hvad er det, vi kan gøre? Altså travlhed er ikke ukontrollabelt. Hvad kan vi gøre? Jamen... Jeg kan tage nogle seriøse fravalg og sige, hvad er det absolut vigtigste for det, jeg er ansat til at gøre, for eksempel. Det kan også være en minut til at sige fra.

Jeg bliver nødt til at, apropos, og det er ubehageligt igen, ubehag, hvem skal jeg sige fra til? Måske bliver jeg nødt til at lave noget benhård prioritering. Der er så mange ting, man kan gøre. ved det her problem. Og til sidst action. Nå, men det jeg vil, det er for eksempel at sige, jeg fik tre opgaver i sidste uge, jeg har allerede tre opgaver nu, hvorfor nogen skal jeg så ikke lave til mine nærmeste ledere for eksempel? Det kunne være en konkret måde at gøre det på, som jeg har øvet.

har jeg hørt mange gøre, som virker rigtig godt i praksis for de fleste. Men så kan det også være, at når du siger, jamen det virker ikke, så må man tilbage til tegnebrettet, så tager man bare et af de nye ting, og så bliver man ved, indtil problemet, det simpelthen er løst. Yes. Og det her bliver altså en konkret måde at arbejde med sine problemer og begynde at prøve at fikse dem stille og roligt, i stedet for bare at lade dem hænge derude, uden der sker noget med dem.

Den er også beskrevet i det ekstramaterial, i den her guide, vi har med til sidst. Så den kommer ud der.

Nogle gange så sker der jo så også det, det er nok virkelig dig, der skal nævne det Martin, men det er en vigtig pointe, for der er mange, der står i sådan en situation, at din bekymring ikke har en løsning. Ja, man kan sige, at det er jo en ting, som jeg jo har oplevet og jo egentlig har fyldt hos mig, fordi jeg jo har den her kroniske kraftsygdom, som jeg. være rundt på, og det er jo en ting, hvor jeg ikke rigtig kan gøre noget ved det, kan man sige. Det er et vilkår, jeg skal lære at

leve med og arbejde med og finde en eller anden accept i, at det ligesom er en ting. Og det som kan være rigtig svært, når man har nogle af de her vilkår, som man kan have på forskellige vis, det er jo, at de kan ende med at fylde enormt meget på alle mulige tidspunkter, og det kan jo skabe rigtig meget af den her ledelse, og tage rigtig mange ressourcer og overskud os ind. Så...

Det som kan virke rigtig godt i forhold til det, det er stadig at bruge tænketid til at udskyde tankerne omkring det her vilkår. Og så har man ens tænketid til, at man egentlig også kan prøve at... Dels så kan man få lov til at bare give plads til alle de bekymringer og tanker om det her livsvilkår, men man kan også nogle gange bruge tiden på at reflektere over.

i en situation, og måske også perspektivere det. Noget af det, der har hjulpet mig fx i forhold til mit livs vilkår, det var at zoome ud. og kigge på alle dem omkring mig. Og noget af det, jeg oplevede, det var at få øjne op for, at jeg ikke er den eneste, der står i institutionen som det her. Jeg kan se, at der er mange andre, som også oplever at...

for tidlig sygdom, eller måske dø for tidlig i værste tilfælde. Og det har gjort for mig i hvert fald, at det har gjort det nemmere at acceptere den situation, jeg står i. Og det kan jo være forskelligt, efter hvad man står i, hvad det er, man har. brug for at kunne komme hen til at kunne acceptere det. Men det, som tænker sig kan hjælpe med, det er, at det ikke fylder noget.

Hele tiden. Tilbage til, at vi kan tænke på det som vores bekymringskvote, at det er et afgrænset tidsrum, så vi prøver at minimere, hvor meget det får lov til at fylde. Så grundlæggende set, så kan man jo sige, at når du har et problem i dit liv, Så er der tre muligheder. Enten så kan du fjerne dig selv fra det problem. Fjerne dig selv fra den situation. Du kan fikse situationen. Det har vi lige talt om at løse problemer. Eller du kan acceptere situationen.

Det er de tre muligheder, der er. Men The Dark Road, det er jo selvfølgelig, hvis man vælger at være i ingen mands land, og i stedet for bare bekymrer sig om det hele, uden nogensinde at komme videre. Det er simpelthen en opskrift på ledelse. Det er ledelse.

Nu har du fået alt det, du skal bruge herfra for at komme i gang med det her redskab. Og planen, det er jo selvfølgelig nu, du skal i gang med at bruge tænketiden de næsten 14 dage. Det betyder ikke, at vi dropper taknemmeligheden og siger, det var fedt, 14 dage, hvad nu, videre. Nej, det bliver vi selvfølgelig ved med. Så lavpraktisk, der får du en ny ugeplan. Den er i beskrivelsen her, du kan downloade, hvor du både har ting i tid på, og du har også taknemmeligheden.

Men præcis som i sidste uge, der skal du definere konkret, hvornår jeg er planlægget, hvornår vil jeg have min tænketid. Og det er virkelig et vigtigt step. Altså det her med, det når jeg er badet, det når jeg kører hjem, whatever det er. Du kan også have et tidspunkt, hvis det passer det bedste.

Så kan du sætte kryds hver dag. Du lykkes med at bruge det. Og husk, du må gerne sætte kryds, selvom du ikke har sat dig ned i 30 minutter. For det er ikke et krav. Hvis du lykkes med at udskyde bare nogle af tankerne. Så ikke engang alle sammen, så er det stadig en succes, så fortjener du et stort kryds i min bog. Og det er en vigtig pointe, og det samme med selvfølgelig taknemligheden. Og så vil jeg lige til sidst sige, husk nu, at det her...

Det kræver øvelse. Så pas på igen med at falde i det der, det har jeg prøvet fælden, det har jeg hørt om fælden. Og husk nu det der med at... Fordi når man hører det her simpelt redskab, så kan det også være fristende, at man virkelig har haft for vane at bekymre sig i mange år. Det er der mange, der har. Og så siger de, at jeg kan ikke udskyde. Så husk, at det aldrig handler om, at du kan lykkes.

mere udskyld. Det handler om, at du kan lykkes med at øve dig i det. Og det kan du godt. Og det er altså to forskellige måder at gå ind i en udfordring på. Men det kræver øvelse. Når det er sagt, så får du i om... i afsnit 3, et støtteredskab, som skal hjælpe dig med at udskyde. Så når du står der og sidder fast i dit eget hoved,

Hvordan er det så, at jeg giver slip og lykkes med at udskyde? Indtil videre i første omgang, der vil vi gerne have det til at prøve at gøre det, uden det her støtteredskab. Og i gamle dage, der præsenterede vi faktisk støtteredskabet før tænketiden.

Men nu har vi lavet et eksperiment, vi har kørt med et stykke tid, og faktisk fundet ud af, at det giver større effekt at vende de her to redskaber op. Lidt overraskende. Så igen det der med, at der er en grund til, at redskaberne kommer i den rækkefælde, der kører. Så vi vil gerne...

bed dig om i første omgang at bare prøve tænketiden, også selvom det ikke lykkes for dig. Og så kan vi snakkes videre om 14 dage, hvor du får et støtteredskab til det. Yes, og en vigtig point, du sagde lidt før, som jeg gerne bare endnu en gang vil understrege, fordi det er så vigtigt, det er...

Højensynligt kommer du ikke til at opleve, at alle dine bekymringer, de pludselig bare kan blive udskudt til din tænketid. Det er helt normalt, det her kræver øvelser selv for os, du er i dag, så det jo ikke altid lykkes. Og sådan er det bare. Så lad være med at sætte barnet som, at jeg kunne have lykkes med det her redskab, hvis jeg har udskudt alle mine bekymringer. Hvis du bare har lykkes med at udskyde nogle få bekymringer, så er du...

lykkes med det her redskab. Du er i gang med den her udvikling, og du kommer til at blive bedre og bedre over tid. Så husk at fejre dig selv med det her.

Der er som sagt også noget ekstra materiale, du lige kan downloade med et link, der forklarer, hvordan du bruger tænketid, hvordan du kan bruge til at løse problemer, DVA-metoden. Og så er der faktisk også en bonus, som vi har valgt at skære fra det her afsnit for at holde det lidt kortere. Det her er det længste afsnit i serien.

For der er noget vigtigt information man skal have. Men det er faktisk en guide til hvordan du kan træffe svære beslutninger uden at overtænke. For der er rigtig mange der overtænker i overvis uden at... Og det er altså alt ifra så store ting som, skal jeg gå fra min partner, til skal jeg sige op, skal jeg tage en helt ny uddannelse, skal jeg købe det her hus. Der er ingen grænser for.

hvor meget overstænkning det kan skabe på folk. Men der kan man altså med en ret simpel nuance af tænketiden, skulle jeg til at sige, lykkes med at få meget mere klarhed omkring, skal eller skal ikke. Og så er der som det sidste, og det er bare bonus. Det bestemmer du selv, om du vil. Det er udelukkende, hvis du har lyst. Hvis du vil dyrke det her med at løse sine problemer mere, så har vi et afsnit, og det er afsnit 34, der hedder Løs dine problemer i stedet for at tale om dem.

som går endnu mere i dybden med den her livskunst, som jeg mener, det er, at blive dygtig til at løse problemer i livet. For der er delme problemer i livet. Og jeg synes jo faktisk, det er så vigtigt, at man lærer det i skolen. gør jeg, når jeg møder svære udfordringer i mit liv på en struktureret måde. Der burde være et fag til det. Det synes jeg også. Men generelt i forhold til de her bonusmaterialer, de er...

En mulighed, du kan dykke mere ned i. Lad være med at føle, at du skal dykke ned i dem for at følge med. Især en tab med det omfang, du føler behov for, der har lyst til det. Det er helt op til dig. Og ellers så er der jo bare tilbage at ønske god fornøjelse. til alle med at arbejde med det her redskab. Vi er tilbage om to uger i tredje afsnit af den her step-by-step guide til at få hjernerud. Hejsling. Hej.