49 – Hidser du dig op over ting, du ikke kan ændre? Giv slip på det, du ikke kan kontrollere og få HjerneRO

Velkommen til Hjernuro-podcasten, hvor vi taler om, hvordan man får ro i hovedet, uanset hvad der foregår omkring os. Jeg hedder Mads, og jeg er psykolog og krigsvidteren. Og jeg hedder Martin, og jeg er også psykolog, og så lever jeg til dagligt med en kronisk kraftsøgdom.

Martin, jeg vil våge den påstand, at det er de færreste, der står op end tilfældigt torsdag morgen og tænker for sig selv. I dag, der skal jeg hisse mig selv fuldstændigt op over alle mulige ting. jeg alligevel ikke kan gøre noget som helst ved, fordi så er jeg sikker på, at jeg gør i rigtig dårlig humør, når jeg kommer hjem til min familie. Det tror jeg, der er de færreste, der tænker, men alligevel...

Vil jeg våge den påstand, at det er mange af os, der alligevel kommer til at gøre det, og faktisk hisser os selv fuldstændigt op over alle mulige ting, vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Ting, der er totalt uden for vores kontrol, det kunne være alle de her dumme ting, vi synes, vi har sagt eller gjort på mødet tidligere dage. Og hvorfor gør jeg nu det? Hvorfor sagde jeg det?

Så kører det i ring. Vi skal have en ny IT-system. Åh, det går nok 30. Der er ingen vej nu udenom. Jeg kan ikke gøre noget ved det, men hvor er det bare irriterende. at den anden afdeling har lavet en fejl igen, at nu har kunderne altså ændret kravene, lige pludselig kommer der måske også en uforudset opgave, og så kører det i ring. Og når vi så gør det, altså fokuserer på alle de ukontrollable aspekter.

ved en eller anden situation, så stjæler det faktisk ikke bare vores energi, det stjæler også vores kollegaers energi, for eksempel, fordi det her har det med at smitte. Sådan at... Hele kontoret lige pludselig begynder at piske en stemning op over ting, vi alligevel ikke kan gøre noget som helst ved. En samarbejdspartner, der har gjort noget dræls for eksempel. Og så bliver vi alle sammen fanget i den her spiral, der suger liv og sjæl ud af os.

Men hvorfor er det så, at vi mennesker gør det her, nu hvor vi alligevel egentlig måske ikke ligefrem planlægger at gøre det? Og hvordan er det så, at vi kan blive bedre til at fokusere på det, vi kan kontrollere i stedet for?

Det er simpelthen temaet for i dag, Martin. Det er det ligneragtigt, og det er det jo blandt andet fordi, at Mads, vi som psykologer igen og igen har set, at jo mere man... fokusere på alt det, man ikke kan kontrollere, jo mere har man også tendens til at opleve og blive stresset og føle angst og generelt ikke trives lige så godt, som man kunne gøre.

Og samtidig så har vi jo også set, at de fleste har utrolig svært ved at give slip på alle de her ting, som de ikke kan kontrollere, fordi det sætter gang i en masse intense. så man egentlig ender med at bruge mere tid på det, end man måske endda havde lyst til. Så derfor skal vi tale om det i dag, og vi har taget en lille agenda med, hvor vi kan fortælle lidt om, hvad vi skal tale om mere i dybden.

Først så skal vi tale om, hvad tusse gamle traditioner og religioner kan lære os om at finde indre ro ved at fokusere på det, vi kan kontrollere. Fordi det her er jo ikke en sådan helt... Ny i det er, at man taler om det her med at fokusere på det, du kan kontrollere, og det går altså igen i stort set alle de store. religioner, så det skal vi tale lidt om. Og derudover så, Bakas, det er jo faktisk også op af en del forskning på området, så det kommer vi også lidt ind på.

Derefter skal vi tale om, hvorfor det er så svært at give slip på alt det her, vi alligevel ikke kan kontrollere. Og der har vi taget de... seks største årsager med til, at man bliver ved med at fokusere på alt det, man ikke kan kontrollere. Til sidst, så har vi vores fire trins.

guide med til, hvordan man kan slippe bekymringer om de ting, man alligevel ikke kan gøre noget ved. Og her der tager vi også to refleksionsspørgsmål med, som du derude, der lytter med, får, som forhåbentlig kan være med til at motivere dig til at blive bedre til at fokusere på det, du egentlig har kontrol over og give slip på bekymringerne om alt det. Du ikke har kontrol over. Det er menuen. Det er menuen. Skal vi ikke springe ud i det så? Lad os det. Punkt 1 her kan jeg tage hul på.

Hvad alle de her tusse gamle filosofiske traditioner og religioner kan lære os om at finde indre ro ved at fokusere på det, vi kan kontrollere. Der er, eller der findes... Næsten ingen større religioner, vil jeg påstå, eller filosofiske traditioner, som ikke og taler om den her idé med at fokusere på det, vi kan kontrollere, gøre noget ved det, vi kan kontrollere, og give slip på resten, eller acceptere de ting, der alligevel er totalt under vores kontrol.

Og nu tænker du måske, jamen Mads, jeg er i virkeligheden fuldstændigt og helt aldeles ligeglad med at være gamle filosofiske retninger og sige om den slags, så hvorfor bruger min dyrbare tid på det? Jamen det synes jeg du skal, fordi det er i hvert fald sådan jeg selv går ind til nye idéer. Det er at overveje, hvor langtidsholdbar er den idé, vi egentlig taler om.

Der kommer jo rigtig mange nye idéer, nye forskningsartikler, alle mulige spændende og potentielt også banebrydende ting. Men virkeligheden er jo, at langt de færreste af dem har ligesom bestået tidstesten i virkeligheden. Altså, hvis en idé er tusindvis, eller tusindvis år er gammel, og folk alligevel er enige om, at der er sgu stadig noget om snakken.

Så må der altså være noget om dem. Og det synes jeg, at der er en god indgangsvinkel i forhold til at vurdere, giver det her overhovedet mening at tale om. Og det er jo også det, man gør i forskning. Man har en idé, en hypotese, den vil man gerne teste i et studie og finde ud af, at det er faktisk rigtigt nok. Men det betyder ikke, at det nu er sådan en endegyldig sandhed, så vil man jo gerne replikere.

det her studie, jamen altså apropos tiden går, er det stadig rigtigt? Eller er det også rigtigt i den her kontekst? Og lige pludselig er der måske også nogen, der laver meta-analyser for at finde ud af, altså studier er studier om. Jamen er den her idé så generelt set? Der er noget interessant i, at den her idé om at fokusere på de ting, du kan kontrollere, lære at acceptere alt det, du ikke kan kontrollere. leveregler, der synes at gå igen, på tværs af rigtig mange.

religioner, som jo så, som du siger, er blevet sådan kondenseret over tid, og er blevet ved med at få lov til at leve i de her retninger, fordi man stadig kunne se, at den gav værdi. Så det er interessant at forskellige steder i verden, i alle mulige... traditioner, at den her leveregel ligesom har overlevet tiden. Ja.

Og nu ser vi det jo også i forskningen apropos, men den går jo igen, uanset om vi snakker historicisme, vi snakker kristendom, vi snakker islam, hinduisme, buddhisme. Den går bare igen og igen og igen. med forskellige nuancer, forskellige måder at se på det, men hvor sådan grundesensen mere eller mindre er den samme. Og når så mange vidt forskellige filosofiske retninger, som kan være uenige på ellers rigtig mange områder, trods alt er enige om det her.

Så det er den del, jeg synes, der er interessant at kigge på, og det er jeg også mener, når jeg siger, at den har bestået tidstesten, så er den stadig interessant. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan den her idé bliver præsenteret på tværs af alle de her forskellige retninger. Nogle har måske også hørt om den her sindsro bønd, som teologen Reinholdt Nibur siger, at Gud giver mig sindsro til at acceptere det, jeg ikke kan ændre mod til at ændre det, jeg kan, og vidstom til at se forskellen.

Hvor pointen jo er, at det her netop med at fokusere på det, vi kan kontrollere, selvfølgelig også forsøge at gøre noget ved det. Det er en vigtig del af det, at have modet til at prøve at gøre noget ved situationen. Og så acceptere. det man ikke kan. Og noget interessant er, det er faktisk den her del slutningen i den visdom til at se forskel, altså forskel på, om det er noget, jeg kan påvirke at ændre, eller noget, jeg ikke kan ændre. Og det kan jo faktisk være ret svært.

Så det kræver jo faktisk en vis indsigt eller visdom, at man kan se forskellen i. Man kan nogle gange godt tro, at man faktisk kan have kontrol over noget, man faktisk ikke har kontrol over. Og omvendt. Og omvendt, ja. Og det tager mig jo også direkte videre til, fordi en ting er, at vi har alle de her forskellige retninger, der ser ud til at være enige i, at...

Det her er faktisk virkelig vigtigt i forhold til, hvordan vi går hardt, vores humører, vores følelser af indre ro, indre fred og hvad ellers det er blevet kaldt igennem tiden. Men hvad vil det egentlig sige at fokusere på det, du kan kontrollere? Og der har vi forsøgt at forsimle det lidt og sige, at alle de bekymringer, du har, alle de problemer, du har, alle de udfordringer, du har, frustrationer, du har, dem kan du egentlig grundlæggende tage at dele op i to kategorier.

Så kategori 1, det er de aspekter af situationen, så det vil sige af bekymringen, af udfordringen, de aspekter af situationen, som du kan gøre noget ved. Og så er der så... de aspekter af situationen, som du ikke kan gøre noget ved. Og i forhold til det, du kan gøre noget ved, der er det jo selvfølgelig vigtigt, apropos sindsrobønden her, at du så også gør noget.

Og der er en huskeregel, vi lige har skrevet i parentes her, det er, at du kan enten fixe ting, eller du kan flytte dig. Så du kan forsøge at gøre noget ved den her situation, eller du kan måske helt flytte dig væk fra situationen, altså flytte dig fra et specifikt vilkår.

Du ikke kan acceptere, for eksempel. Og så, det du ikke kan gøre noget ved, jamen her er det selvfølgelig vigtigt at arbejde på at sige, dem bliver jeg nødt til at acceptere, i stedet for at dunke mig selv i hovedet og afspille det igen og igen og igen. Så stresser jeg over mig selv unødvendigt meget. Så jeg tænker også, at det er en vigtig ting i dag, at det her med, at...

Det handler ikke om, at vi bare pludselig skal acceptere alting. Vi skal gøre noget ved det, vi egentlig kan gøre noget ved. Og så handler det om at øve sig i at finde den her accept af de ting, som egentlig er uden.

fra enskontrol. Ja, og det er også der, det bliver svært at finde den balance. Det kommer vi også lidt tilbage til, når vi bliver konkret i forhold til, hvordan man så kan gøre det til sidste, det har jo sit mind. Men der er jo det her paradoks med, at på den ene side vil vi gerne blive bedre til jer. at acceptere det, vi ikke kan kontrollere, men vi vil også gerne blive bedre til at handle. Og nogle gange kan handling jo netop være...

at gå imod den accept, og så sige, det her ville jeg ikke acceptere, derfor ville jeg ændre det, eller påtale den her situation, for eksempel. Så det er en svær balance. Men et eksempel hen helt jordnært, det kunne være, at du kan prøve at forestille dig, at nu har du en konflikt på arbejde. Det kan være en stor ting, men det kan også bare være sådan en lille hverdagsting, hvor der måske bliver sagt noget, du er i tvivl om, eller du har sagt noget.

Er han nu sur over det, eller hun nu sur over det? Det er situationen. Man kan sige, at du ikke kan gøre noget ved, så det er det ukontrollable her. Du kan ikke gøre noget ved, at det er sket. Så der er simpelthen ingen grund til at blive ved med at afspille situationen i det eget hoved, om hvor træls og frustrerende og uheldigt den her situation var. Fordi fortiden er ligesom fortiden, du kan ikke gå tilbage til den.

Det du til gengæld kan kontrollere, det er hvad du vil gøre ved det her. Så hvis det er en konflikt, så kan det være, jamen vil jeg tale med den her person om det her. Eller hvis du bare har sagt et eller andet, som du er i retrospekt, eller gjort et eller andet, som du er i retrospekt, og tænker, ah, gav jeg vide, hvordan handler hun egentlig, havde det med det?

så kan du jo tale med personen om det. Det kan også være, at du bare helt konkret vil reflektere over det, og så ændre noget i din adfærd fremadrettet. Så det her, det tror jeg, jeg vil gøre anderledes end anden gang. Det er jo også at gøre noget. Og det gælder altså for alle udfordringer af vores påstand, at du kan dele dem ind i det, du kan gøre noget ved, og det, du kan ikke gøre noget ved.

altså af situationen, så det gælder uanset om det er en fejl, du er pågået, gået en irriterende fejl, øv det er træls, men det kan der ikke gøre noget ved. Det gælder faktisk også, og det er en stor en, synes jeg, den her, resultater. Der er rigtig mange, der bruger så lang tid på at bekymre sig om noget, som er totalt uden for deres kontrol, nemlig hvilket resultat, der opstår. Og i virkeligheden så det, vi kan fokusere på, det er jo...

processen, det er indsatsen, det er alt det, vi gør i dagligdagen. Så det er ikke så meget, hvad er det for et resultat, du får? Jamen, det har du bare sjældent kontrol over. Altså, uanset... hvor vild man er, om vi snakker det bedste fodboldhold i verden. De kan ikke styre, om de vinder Champions League. Nej. Fordi tusind ting kan gå galt. Det betyder ikke, at de ikke kan gøre noget, for man kan stadig godt fokusere.

på det, jeg kan gøre, så man måske finder ud af, hvor er vores svagheder, kan vi arbejde med dem, hvad er vores styrker, hvordan vi skal op på dem, eller whatever de nu gør. Og på samme måde, jeg har for mange opgaver på min arbejde. Det er heller ikke ukontrollabelt. Hvad kan jeg gøre? Kan jeg bede om hjælp for eksempel? Jeg kan ikke styre, at der for eksempel kommer uforudsigte opgaver inden for højre, at vi skal igennem et nyt IT-system, eller whatever det er.

Der er rigtig mange ting, som vi grundlæggende ikke kan kontrollere aspekter af, men der vil altid være noget, vi kan gøre i situationen. Ja, og vi kommer jo tilbage til sidste af afsnit med en guide til, hvordan du kan dele det op.

at få det overblik, fordi lige nu kan det godt virke, måske sådan lidt overvældende, at man skal til at forholde sig til, hvad kan jeg egentlig kontrollere, men vi kommer med en guide til, hvordan man egentlig kan dele det op. Den vigtigste pointe her er vel egentlig, at der... stort set ved alle situationer, så er der nogle aspekter, som du kan gøre noget ved, og der er nogle aspekter, som du ikke kan gøre noget ved, men som man måske har en tendens til at bruge rigtig meget energi på. Nemlig.

Lige præcis den her del her, det har vi lavet en lille reminder til dig, som du kan printe ud og hænge op på kontoret. Der er et link her i podcastbeskrivelsen. Det er simpelthen en reminder, der hjælper dig med at... lynhurtigt tænk, hvad er det, jeg kan gøre ved den her situation? Kan jeg gøre noget ved den? Eller kan jeg ikke? Fordi det er ret vigtigt i forhold til, hvor meget jeg går og bekymrer mig om det.

Og det gælder uanset, når du står fx og bakser med en printer, der simpelthen driller. Du kan blive rasende, du kan flyve op i en spids, eller du kan sige, hvad kan jeg gøre lige nu? Jeg kan gå en tur og lige tage en pause og genbesøge det. Jeg kan ringe til IT og spørge, hvad der foregår her.

Eller whatever det er, beder om hjælp, man bestemmer. Så det er en reminder, den du er velkommen til at downloade og hænge op, som du har lyst til. Det kan du gøre, som du vil. Yes. Men Martin, en ting er jo, hvad de gamle tænkere her. De sagde, at noget andet er jo den moderne forskning. Fordi apropos test of time, så i det samfund, vi lever i nu, der skal ting jo selvfølgelig testes igennem forskningen. Og det er den jo heldigvis også blevet.

i højere og højere grad, i forhold til, okay, alt det de gamle her, de gamle ting, de sagde, er det relativt rigtigt? Ja, og det er jo faktisk det her med, hvorvidt du føler, at du har kontrol over ting, og hvorvidt du fokuserer på... ting, du har kontrol over, er jo noget, der interesserer forskere meget inden for

Su-ji er jo også tit en del af definitioner på mental styrke, at man ligesom er god til at fokusere på det, man kan kontrollere. Så det har været noget, som faktisk har studeret ret meget, og derfor ligger der også en del forskellige. Meta-analyser, og meta-analyser det er jo så typisk, at man egentlig tager en masse studier på området og prøver at samle dem sammen, så man på tværs af alle de her studier kan sige.

noget mere generelt, og derfor er de også mere solide. Og en af de ting, man har kigget nu, vi bare prøver at vælge lidt ud af, en af de ting, som man har kigget på, det er for eksempel... sammenhæng imellem, hvor meget du fokuserer på, det du kan kontrollere, og så angst for eksempel. Og der har man i en større metanalyse fundet ud af, at jo mere vi fokuserer på det, vi...

ikke kan kontrollere, jo mere føler vi faktisk også angst, jo mere angstsymptomer har vi egentlig i kroppen. Hvis vi så omvendt øver os i, eller lærer at fokusere på det, som vi... kan kontrollere vores egne reaktioner og handlinger, og ligesom acceptere den usikkerhed, der er omkring os i situationen, jamen så falder ens angstniveau også. Så den modsatte vej rundt.

er der også en sammenhæng. Og det handler egentlig nok lidt om det, at jeg føler, at jeg kan gøre noget ved situationen, og ligesom der er noget, jeg kan handle på. Det er med til at minske ens bekymringsniveau, og dermed også nogle af de her angstsymptomer, der kommer af det, fordi man måske...

Ellers vil føle dig en masse ukontrollerbart, som egentlig kan skabe den her angst. Ja, som man kan sige, og det er jo egentlig lidt også snudsfornuft, synes jeg, hvis man forestiller noget, langt de fleste har prøvet det at gå til eksamen. Hvis man hele tiden fokuserer på, at jeg skal have...

12, jeg skal have 12, jeg skal have 12, hvilket igen er tilbage til et resultat. Allige med, der er no way in hell, du kan styre det. Det kan ikke lade sig gøre. Fordi så, hvis man fokuserer på det, så bliver det også lynhurtigt til...

mere af ting, jeg kan kontrollere. Ej, hvad tænker, eller hvad nu, hvis centeren spørger om det der? Hvad hvis examinaceren ikke kan lide mig? Hvad hvis XYZ? Alle mulige ting, der igen er totalt uden for min kontrol. Så er det klart, flere bekymringer er lige mere angst. Og lige præcis angst er jo sådan sjov en, fordi før i tiden, der har man jo talt rigtig meget om, at angst skaber bekymring. Men nu tyder det jo langt mere på, at det faktisk er bekymring, der skaber angst.

Så det bedste, man kan gøre mod angst, ser sig ud til at begrænse den samlede tid. Vi bekymrer os mere, end at vi forsøger at fjerne angsten, for det kan ikke lade sig gøre. Men man kan godt forestille sig, hvis man hele tiden fokuserer på,

Hvad nu hvis, og hvad nu hvis, ting man ikke kan styre, selvfølgelig føler man mere angst. Der er noget snusfornuftigt i det også, som så også er bakket op af den her større meta-analyse. Der er også på... depression, en større misanalyse, hvor man også har linket den her oplevelse af at egentlig fokusere på ting uden for ens kontrol til.

depressioner og depressive symptomer. Og typisk så er det, når mennesker egentlig føler, at de ikke kan gøre noget for at ændre den her situation, de står hjemme, så oplever man egentlig lidt om mist. noget af håbet. Så hvis vi er tilbage til resultatet på eksamen, og alle ens fokus, det går på, jamen jeg kan ikke gøre noget ved det her resultat, eller er han en masse fokus på det, jamen så vil du også opleve at få noget af den her

håbløshed, som så også giver nogle af de her depressive symptomer, fremfor hvis du havde fokus på det, du kunne kontrollere processen, forberedelsen, alt det andet. Det er der, hvor optimismen ligger, altså det modsatte. Kan man så også sige. Ja, nemlig så en stor del af det her er også opfattelsen af situationen. Selvfølgelig kan det være hårdere.

situationer i livet, det ved du jo. Men det er også noget at gøre med, at om man så prøver at sige, hvad er det så, jeg kan gøre for bedst muligt at navigere i den her situation, jeg står overfor, versus hele tiden at prøve at skrue op for.

tankerne omkring de ukontrollable aspekter af situationen, fordi så vækker vi jo bare håbløshed. Ligenagtigt, og det vil jeg sige, der er også noget fra min egen situation, jeg kan genkende til, at det her jo mere... fokus kan flyttes over på, det jeg faktisk kan gøre noget ved, og så acceptere, eller forsøge at acceptere noget af det rundt om, jo.

mindre kommer de her depressive symptomer, fordi den der håbløshed følger bare, når du tænker på alt det ukontrollerbare, alt det, der sker, du ikke har lyst til, at der skal ske. Den sidste, vi har taget med, det er faktisk generelt i forhold til livsglæde, så det giver jo god mening, kan man sige.

set, at der er en samling mellem depression og angst, og det, at du fokuserer på ting, du ikke kan kontrollere, så det giver også god mening, at det modsatte er i forhold til livsgløder. Her er der et ret stort der er på tværs af over 60 forskellige lande, og de har over 400.000 deltagere med i det her studie, hvor de egentlig kan se, at jo mere... mennesker de fokuserer på deres handlemulighed, det de kan gøre noget ved, jo højere livsglæde og generelt tilfredshed.

udtrykker de. Og den her faktor fandt de faktisk var vigtigere end for eksempel økonomisk velstand. Så det at leve i samfundet, hvor du også har mulighed for at ligesom have frihed til at handle. er enormt vigtig for livsglad. Ja. Så grundlæggende, det kan man sige, at når vi fokuserer på det, vi ikke kan kontrollere, så bliver man simpelthen fanget i følelser af håbløshed.

hjælpeløshed, bekymring, angst. Hvorimod, når vi så stopper op og spørger os selv om, og det kommer vi tilbage til, hvad er det, vi kan kontrollere lige nu? Hvad er det, vi trods alt kan gøre ved situationen? Så føler man jo helt naturlig motivation, håben, grad og optimisme. Og det er jo klart, at det selvfølgelig påvirker vores mentale sundhed i en bedre retning. Og jeg tror faktisk også, som en lille bemærkning her, at det her craft-psykologi, man måske har hørt om derude, eller sådan...

Rundværkspsykologi kan man jo også kalde det. Altså det her med, at man har hobbyer, om det er at bygge ting, om det er at strække, lave smykker, ting i læger, whatever det er. Det ser også ud til at have en form for... positiv effekt på vores mentale sundhed. Men det, man jo også gør, det er jo stille og roligt at fokusere på det, man kan kontrollere her og nu. Giv slip på tankerne om alle mulige andre ting, man ikke kan gøre noget ved. Man er også sådan meget i nuet. Og så...

Ser man jo også noget fremdrift et skridt foran det andet osv. Det kan blive en modpol til alt det ukontrollerbare, der sker i verden. At man ligesom kan... zoom helt ind på en ting, man har lige foran sig, hvor man kan kontrollere det, og have fokus på det. Men tænk, hvis man også kunne gøre det, selvom man ikke nødvendigvis...

Altså var beskæftiget af noget. Det ville der være meget frihed i. Forstår du, jeg mener? Og det er jo også noget, vi kommer tilbage til. Det er jo ikke altid, man lige kan hive... sygtøjet frem, eller hvad ens hobby nu engang er. Det er jo fint at bruge, men det er også, som du siger, det at udvikle den der generelle evne til at kunne flytte fokus over der, hvor man egentlig...

har kontrol. Jeg tror, det er noget af det samme, vi også ser i I Teams, fordi i Teams der oplever vi jo også det her, vi har talt om nogle gange det her busy snapping, hvor man ligesom er med til at sprede negativ energi til teamet og tale om ting, man alligevel ikke...

kan kontrollere. For eksempel det her, at der er enormt travlt, eller den anden afdeling er træls, eller der sker nogle store forandringer. Og når vi... taler meget om det, og teamet ligesom bliver smittet af den her stemning, og sidder fast i den her stemning, så bliver det tit sådan en stemning lidt af håbløshed, eller hvor vi fokuserer på, at det er nogle eksterne ting, der skal ændre sig.

Hvis nu ledelsen tog en anden beslutning eller den anden afdeling ikke var irriterende, så ville alt gå meget bedre, hvis vi ikke havde den der forandring. Hvorimod, når man får det vendt om til at teamet fokuserer på, hvad kan vi gøre ved den her situation, så kommer der sådan en oplevelse af håb og optimisme og sådan en styrke i, at vi faktisk kan handle.

på det her. Så det nøjagtigt er det samme, i virkeligheden, der sker der. Ja, synes jeg er en god pointe. Det er jo netop Kasmitte. Det næste, vi skal tale om, det er jo punkt to på dagens agenda, som er virkelig, virkelig vigtig. også at få med, inden man taler om løsninger.

Altså hvad er det konkret? Og det er jo generelt en ting, vi også forsøger at gøre i den her podcast. Fordi noget, man lynhurtigt finder ud af som psykolog, det er, hvis man går direkte i elevstiksmode og bare kaster redskab ud til højre og til venstre. så er det et del med sjældent, at det skaber nogle effekt, fordi folk måske ikke er købt ind på præmissen om, at det giver mening at arbejde med det her redskab, så der er ikke nogen stærk hvorfor, der ligger bag.

I psykologien tæller man jo netop ofte om overbevisninger, man har, der kan ligge bag en adfærd. Og det er lidt det, vi skal tale om nu. Nemlig det her med, hvorfor er det, vi fokuserer på det, vi... ikke kan kontrollere, når de fleste intuitivt godt ved, at de får det dårligt af det, så kan man sige rent logisk, hvorfor laver du så ikke bare være? Og hvorfor gør vi så det? Og vi tror, at der i hvert fald er, som minimum, seks forskellige...

årsager, skråstrej overbevisninger, vi har, som faktisk fastholder os i, at vi fokuserer på det, vi ikke kan kontrollere. Og hvis vi bare tager dem her. Nummer et er, at vi simpelthen forveksler bekymring og frustrationssnak med handling. Så der gemmer sig sådan en form for overbevisning. Måske er vi ikke engang bevidste om, at når vi bekymrer os om dem, enten inde i vores hoved eller ud af vores mund, altså sammen, så gør vi da trods alt noget. Så er der en handling bag.

Og jeg kan faktisk godt genkende det der, men når man grubler sammen og spekulerer sammen og bekymrer sig sammen på den der ikke konstruktive måde, så kan det godt føles, som om vi gør noget. Men i virkeligheden, så står vi bare stille. Vi bliver ekstremt udmattet.

Så en lille huskeregel, jeg plejer at give, det er, næste gang, at du selv sidder fast i bekymringen, enten sammen med nogen eller for dig selv, så kan jeg i hvert fald godt lide at spørge mig selv om, hjælper det her mig med situationen lige nu? Altså lige tage en pause. Stop op. træk vejret, hjælper det her mig, eller presser det mig bare endnu mere? Og rigtig ofte vil man se, at det faktisk bare er et dobbeltpres, fordi man netop sidder fast i de her ting, som skaber håbløshed.

Mere forvirring, mere frustration, mere angst. Og her er det også vigtigt måske at spørge sig selv om, det man gør lige nu virkelig er handling. Altså kommer jeg virkelig videre af at sidde fast i alle tankerne om den her i virkeligheden ukontrollerbare ting, så jeg bliver bevidst om, om det virkelig er handling, for man kan godt føle, det er, men er det grundlæggende?

handling. Nemlig, og i forlængelse af det kunne man overveje, hvis man ville have lidt mere input til den del og lytte til det afsnit, vi har skudt, der havde løst dine problemer i stedet for at tale om dem, hvor vi refererer til nogle undersøgelser, der viser. lidt spøjst og lidt problematisk for sådan nogle psykologer som os, at psykologbehandlingen faktisk ret ofte kan give bivirkninger.

hvis vi bare bruger dem til at ventilere, hvis der heller ikke er en handling bag, hvis vi bare igen og igen kommer ind til psykologen og taler om, hvor træls det stadig er, hvor frustrerende det stadig er, og hvor det var det er, fordi så bliver vi bare fastholdt.

i den her frustrationssnak, hvor der netop ikke er handling. Det er derfor, at der er en af de her retninger inden for psykologien, der faktisk er fremadstående, det er jo den her solution-focused therapy, jeg tror også, vi nævner den der afsnit. fokus på, hvad kan du rent faktisk handle på og løse på, og så lad os løse det, i stedet for at dvæle.

ved problemerne. Ja, og et spørgsmål, jeg ofte har stillet nogle af dem, jeg har arbejdet sammen med, det er, at der er 168 timer på en uge. Hvad tror du gør den første forskel? Den ene time, du er sammen med mig her i ugen, eller det, du gør de resterende 167 timer den uge? Ja. Og det gør det selvfølgelig ret obvious, at det handler jo ikke om den ene team. Den kan selvfølgelig give noget refleksion og motivation og viden til handling, støtte og alle de her ting, som det kan. Indsigter.

Men at the end of the day, hvis man bare går ud af døren, og det er fuldstændig det samme, business as usual, så er det tvivlsomt om, der kommer til at ske noget. Ja. Nummer to, Martin. Ja. Det er, at vi tror fejlagtigt, at bekymringen egentlig kan...

give en følelse af kontrol, eller ligesom kan skabe den her kontrol, og det kan godt være, at det nogle gange kan give følelsen af kontrol, men i virkeligheden så er det jo sådan lidt en illusion, kan man sige, fordi det giver jo ikke en grundlæggende. kontrol, kan man sige. Og det kan jo nogle gange give lidt den der følelse af sikkerhed og tro, at vi ligesom kan styre

Om det så er andres følelser, vi bekymrer os over, eller det er resultater, vi bekymrer os over, eller andres meninger i virkeligheden. Men det er som... De fleste af andre føler sig, at det er en meget kort vej, at det egentlig beroliger os, før det så endelig kommer tilbage.

Og det er et af de mest simple på grænsen til banale råd, jeg har givet her de sidste par år i højere grad. Det er faktisk at bruge mindre tid på nyheder. Ja. Fordi jeg synes, det er sådan et godt eksempel på, at man altså har TV2 News til at køre nonstop. Det er ligesom de samme nyheder, der kører igen og igen og igen på repeat. Det er blevet underholdning nærmest. Det er lige far. Men det ændrer ikke med for mange i hvert fald, at der kan det give frygt og bekymring.

skævvridende opfattelse af, hvordan verden måske ser ud. Mere, mere, mere, mere frygt. Hvor igen... Hvorfor ser du så meget nyheder? Det er, fordi jeg bliver nødt til at være on top. Jeg bliver nødt til at være, hvad har du så ændret helt konkret i dit liv? Nu er du så meget on top, som du er.

Og så kan der ikke rigtig komme et kvalificeret svar ud af det. Eller måske kommer der en lille ting, okay, nu har du så gjort den ene ting, baseret på de her mange, mange timer, du ser om dagen. Men det er jo også... på en måde, følelsen af måske, at man også gerne vil have noget sikkerhed, eller noget kontrol netop, at man tænder for nyderne, for ligesom, når jeg er opdateret, så føler jeg, at jeg har den der kontrol, men jeg bliver bare ramt måske af,

nye negative følelser, fordi nu kommer der bare noget nyt, som jeg kan bekymre mig om. Ja, det har man jo ikke sagt, at man ikke kan sige... nyheder. Det handler måske også... Jeg tror, det handler om mængde i virkeligheden, og jeg tror også, at som du siger, at så kører news måske nogle steder 24-7, at det med måske at begrænse hvor meget... tid, man bruger på det, og tænke i, hvor meget kan der nå at ske i verden?

på at jeg ikke får tjekket nyheder mere end en gang om dagen, for eksempel. Den konkrete ting, jeg selv har lavet, det er at skrue ned for, hvor mange gange i løbet af dagen, jeg tjekker nyheder, som jeg faktisk synes, er en ret stor hjælp. Det er at bare skrue ned for minken, i stedet for at tænke, at jeg skal hen til 0.

Fordi jeg også synes, der er noget værdi i hende at følge med. Det var meget interessant faktisk at følge den rejse, fordi du har jo set ret meget nyheder, eller sådan læst bl.a. mere, men hvor du så sagde, nu gør det en gang om dagen, og så kan jeg huske, du også kommer og sagde, nu tror jeg faktisk, jeg vil prøve at gøre det en gang i ugen, og så tage sådan med.

og sådan et deep dive. Ja, og jeg tror faktisk, jeg har ikke følt, at jeg havde den store konsekvens af at se meget nyheder. Men jeg har alligevel oplevet en positiv... effekt af at skrue ned for mit dødsforbrug. Surprise, surprise. Men det er måske også bare til lidt nysgerrig opfordring til alle dem, der sidder derude og tænker, jeg har ikke det store issue.

Men lur mig om ikke, det gør en positiv forskel alligevel at skrue lidt ned for mængden. Så det kan man jo prøve. Og jeg tror faktisk, at lige præcis den her nyhed, også overlapper med punkt 3, eller overbevisning nummer 3, som er, at vi tror, bekymring er en form for ansvarlighed. Jeg hører ofte ting som, hvis jeg ikke bekymrer mig, så tager jeg det jo ikke alvorligt.

Hvis jeg ikke bekymrer mig om arbejde, så præsterer jeg ikke optimalt. Hvis jeg ikke bekymrer mig om min søn, min datter, så er jeg en dårlig far. Og jeg vil sige, at den her er nok større end som så, jeg synes. jeg hører den rigtig ofte, at den er koblet til den her følelse af ansvarlighed, og at man nærmest kan føle sig uansvarlig, hvis ikke man...

bekymre sig om det, på trods af det er ting uden for ens kontrol. Men bekymring og ansvar er jo så ikke helt det samme. Man kan sagtens bekymre sig herfra til jul. om hvordan man har lyst til, men det gør lige nok det nul forskel i verden. Det, der trods alt skaber en forskel, det er jo handling. Og man kan sagtens, vil jeg påstå, være en god fare, for eksempel, uden at bekymre sig.

Man kan sagtens levere gode resultater, uden at bekymre sig. I øvrigt, lige præcis det her, det talte vi også en del med Niels Årgaard om, i afsnittet om, hvor vi havde ham ind, som har skrevet bøgerne, at det hele handler ikke om dig fx, om I er aldrig nok.

historisk filosofi generelt, som jo især handler om det her med at fokusere på det, man kan kontrollere. Det er jo en af sådan en cornerstone til det. Ja, absolut. Og en af hans pointer, det var netop det her med, altså jo mere jeg giver slip på det her, bekymring, jo bedre præsterer jeg faktisk. Og jeg synes så til gengæld også, at vi mangler lidt et ord for den der middelvej på engelsk.

Der har jeg jo tænkt over, at man har det her concern, altså man har worry, og man har concern til sprog. Nørden derude, så vil jeg på forhold til undskyld, hvis jeg ikke kommer med de rigtige definitioner her, men... Men som jeg forstår det, så worry, det er jo især det her med, det er sådan ukonstruktivt, det er loop, det er de samme negative tanker, man kører igen uden nogle former for løsning. Det er meget angstfokuseret, hvor det her ord concern,

at dels selvfølgelig også der er noget bekymring omkring det, men det er sådan mere handlingsorienteret. Der er også mere sådan omsorg, føler jeg. Ja, det er mere sådan objektivt. Så jeg kan bedre lige sådan det der med, at my son concerns me, eller du ved, et concerns me mere end et worries me, fordi så er det mere sådan angst, og ikke løsningsfokuseret. Så jeg synes, at der er det der med, at man kan sagtens gå op i ting, uden at bekymre sig om ting, og jeg går så vidt og siger, at

Når man mega bekymrer sig om sine børn for eksempel, har man så mere eller mindre overskud til at være der for dem. Så det er også noget med at gøre, at der er sådan en paradox i, jo mere jeg gør det, og plus jeg kan ikke... Jeg kan vidteligt ikke kontrollere, hvad der sker. Og man kan sige, bliver dine handlinger over for dine børn mere eller mindre rationelle af, at du...

er fanget i det her bekymringsloop. Og jeg synes egentlig, at den her deling mellem worry og concern er god, fordi det er jo godt, at man føler omsorg for sin søn, for eksempel. Men det gør sjældent noget godt for en selv og for de handlinger, man gør i forhold til sit barn, at man sidder fast i de her angstbekymringer om...

hvad nu, hvis det her sker, eller jeg skal lige passe på her. Men det er jo fint at føle en vis omsorg, som jeg jo også hører, at det der ligger i concernen. Og måske også sådan en ting, hvad er det, vi kan gøre ved situationen? Så det er en god deling, og måske noget, vi mangler på dansk, at få et ekstra ord for det her.

Nummer fire med os, det er, at vi ikke har, typisk mange af os har i hvert fald ikke lært at håndtere sådan svære følelser og tanker, og så sidder vi egentlig fast i alle de her... Bekymringer kan ikke sådan håndtere værre i dem, og ligesom give slip på dem, kan man sige. Præcis, og jeg har taget en lille anekdote med, hvor jeg er ude og holde en workshop for en ledergruppe, hvor der er en, der siger...

Da vi snakker selvfølgelig om det her med vigtigheden af hjernero og at give slip på unødvendige bekymringer i den slags. Hun får sagt noget i stil med, at jeg kan have hjernero, når der ligesom er styr på det hele. Og med styr på det hele minde, det er, at jeg ved præcis, hvad der sker i morgen. Jeg ved, at der er styr på det. Altså, det er bare sådan kontrol over alt. Hvor jeg fik sagt noget i stilen minde, det er, at det er, at man går nok ked af at høre, for så får du jo aldrig ind og fred.

Lidt demotiverende, men det er jo virkelig rigtigt, fordi igen, vi kan ikke kontrollere alt, og det der sker her... Og det, der så sker, det er, at man i stedet prøver desperat og prøver at kontrollere ting, man ikke kan kontrollere, hvilket kræver ekstrem meget energi, hvor man bare får mere angst. Og grunden til, at man gør det, er jo netop ofte her, at man...

Man har alle de her tanker, som skaber en masse svære følelser, og det er man svært ved at navigere i, svært ved at være i, og i stedet for at prøve at lære det,

Og så bliver jeg ved med at for eksempel kigge ud af hele tiden og siger, væk med det, væk med det, prøv at forstyr på det. Det bliver sådan en leg, man aldrig kan vinde i virkeligheden. Det er en hård kamp. Det er lidt ligesom, at kender du de der maskiner, hvor der popper... et hoved op med alle de derpåler, og så popper der nogle op, og så skal du slå dem.

for at få dem med. Det bliver sådan en kamp for at prøve at finde tilbage til sådan et balancepunkt, hvor alt bare er godt og alt er i kontrol, og så er nu der ro på, men der bliver ved med at være noget. Så du har jo helt sådan fokus ude, og det er jo egentlig bare med til at stresse en og suge ens fokus. Og det er jo faktisk en af de vigtigste ting, vi jo gerne vil lære også med jernroer, at man egentlig kan være med.

at der popper bekymringer op, og der popper svære følelser op, men at de egentlig gerne må være der, og det det egentlig handler om, det er ikke at gribe fat i dem. kan man sige. Ja, fordi det handler ofte og ofte om, og det kommer vi også snart ud med et afsnit om, vi har interviewet en fyr, der hedder Mikkel Severin, som er aktuel med en bog, sat mennesker...

mennesker først, som netop handler om det her begreb emotionel intelligens, hvor vi også kommer omkring, at der er mange, når de tænker emotionel intelligens, at det handler om at forstå andres mennesker følelser. Og så tænker man, Det er jeg rigtig god til. Jeg er god til at mærke energi og mærke stemninger. Men det er kun halvdelen af det. Den anden halvdel, som er lige så vigtig for vores følelsesmæssig intelligens, det er, hvor god I er til at rumme.

mine egne følelser, uden at måske lade dem løbe løbsk, uden at fodre dem, uden at gå mega panik over ting. Det er faktisk også en del af det, men det kommer der et afsted om, og i mellemtiden... Det kan man se frem til.

Ja, og i mellemtiden, der kan man jo lytte til et afsnit, vi har skudt, der hedder Derfor skal du elske Ubehag, hvor vi også kommer rigtig meget omkring de her. Yes. Og så overlapper den lidt, synes jeg, med den anden sidste. Vi har ikke lært at acceptere ting, vi ikke kan kontrollere.

I virkeligheden. En pointe, der er virkelig, virkelig vigtigt, det er, at de fleste af os har lært i skolen, for eksempel, og jeg vil gå så vidt og sige, at vi bliver en decideret opmuntret jo klart til det i skolen, hvilket er en god ting. og løse problemer. Men vi lærer ikke så ofte at rumme dem. Og med det mener vi selvfølgelig også det her med at acceptere situationer. Accept, det kan føles ekstremt.

passivt, når man lige siger det. Men i virkeligheden, så er det, som vi ser det, en aktiv beslutning at sige, at det her, det får simpelthen ikke plads i mit hoved lige nu. Jeg accepterer, at der er noget her, jeg ikke kan gøre noget ved, og så fokuserer jeg igen på det, jeg kan gøre noget ved. Og det er jo en af de sværeste ting at kunne i virkeligheden. Og måske også fordi, som du siger, at det kan føles meget...

passivt. Fordi vi er i den her handlingskultur, hvor vi har lyst til at gøre noget ved alting. Og det, der måske bare er udfordrende, det er, at det er ikke det, der nødvendigvis giver os trivsel. at vi skal forsøge at løse alt omkring os. Og som du siger, så er det jo en meget aktiv handling. Og faktisk accepterer nogle ting og fravælger, hvad er det, jeg egentlig fokuserer på her.

Og når jeg lige hører os snakke om det, så tror jeg næsten, vi skal skyde et helt afsnit om det, fordi hold op, hvor er der meget lidelse, når man spørger sig selv, hvorfor har jeg det træls lige nu? Og det kan være små daglads. ting sågar, så er det ofte fordi, at jeg har svært ved at acceptere det, der er lige nu. Vi nogle gange taler om puttningen, for eksempel. Man putter sit barn, og det kører ikke lige, som man skal, eller som det skal, som man synes, det skal.

Og så det, der egentlig skaber ledelsen, er egentlig ikke, at man sidder der og prøver at putte sådan en lille menneske. Det er lige så meget, at man har svært ved at acceptere, at det er det, der er opgaven lige nu. Altså, jeg tænker... tit på det også i dagligdagen, og det kan være i store ting og små ting, men nu fløj jeg hjem fra Wien i weekenden, og det var en unødig lang tur, og man var træt og ville gerne hjem og sådan noget.

Og jeg oplevede jeg selv sådan kæmpet imod den der følelse, alle de der uværlige følelser af trættet, irritation og sådan noget. Hvor jeg så til sidst tænkte, kan jeg gøre noget ved det lige nu, eller skal jeg egentlig bare prøve at acceptere, at det er sådan der? Der sker noget, lige så snart man, i stedet for at kæmpe imod, at man forsøger at acceptere også situationen, som den er. Det bliver nemmere at være i det.

lige så snart du finder den der accept af det. Og det er jo ikke altid nemt, men det gør en stor forskel, også noget jeg har mærket i mit sygdomsforløb. Jeg tror det her, det er måske den mest afgørende faktor, for at jeg egentlig har kunnet... trives igennem mit sygdomsforløb. Det har jeg egentlig lykkes med at acceptere mange af de ting, der var uden for min kontrol, i stedet for at fokusere på dem.

Og jeg kommer lige i tanke om, når du fortæller din anekdote fra en, jeg kender, som fortæller igennem en lang periode, at der er nogle arbejdsforhold. på en dagensplads. Hun synes, det er super frustrerende. Der er ikke det, der ikke er galt, og det bliver sådan lidt en kultur, at sidde og ventilere sammen, hvilket også begynder at frustrere folk omkring hende.

Så mere og mere at sige, hvorfor siger du så ikke op, hvis det er så drøls. Og det interessante var så, at det beslutter sig for at gøre. Og så sige, nu flytter jeg skover. Altså nu finder jeg noget andet, der er arbejde. og indstiller sig mentalt på det, begynder at kigge efter jobs, og så beslutter sig for at sige, fuck it, for at sige det lige ud, sådan som det er lige nu. Nu får jeg bare det bedste ud af det på at arbejde, og så bare acceptere alle de ting, som jeg synes er irriterende.

Det, der så lidt sjovt skete, det var, at alle de der irriterende ting, de lige pludselig begyndte at blive markant mindre irriterende, fordi hun ikke hele tiden fokuserede på det. Og det endte med, at hun så faktisk begyndte at føle, at arbejdspladsen, det var faktisk ret god, og hun trivede sig ven tilbage.

og så vil hun faktisk være på arbejdet alligevel. Kom slet ikke til at skifte job. Og det er jo sådan en lille historie, man lige skal huske at have en sund skepsis til, fordi der er situationer. Hvor det er det kløgtige valg, og det troede vi i øvrigt også alle sammen, det var at skifte job. Men det viste sig så bare, at i det her tilfælde, der handlede det også i høj grad om, at der blev brugt så meget tankekraft på det, der irriterede hende.

at det overskyggede alt andet, de gode kolleger, hun havde, at hun faktisk grundlæggeligt godt kunne lide arbejdsopgaverne, hun egentlig følte, hun gjorde en forskel, og alle sådan nogle ting. Men det blev bare ikke synligt. Der er dansk historie, der også viser, at... det her med, at tingene egentlig kan blive mindre af, at man accepterer, at de bare er en del af situationen.

Men selvfølgelig, hvor man også stadig må spørge sig selv en gang imellem, vil jeg acceptere det? Så er vi tilbage til huskereglet med fix eller flyt dig. Hun kunne ikke fixe situationen, men tænke sig, så flytter jeg mig fra den, finder jeg en anden der. Apropos... fix. Så det sidste at sige det her, det er, at vi ikke har modet til at handle. Så rigtig mange kan jo finde sig i en situation, hvor at de egentlig ikke...

egentlig ikke har mod til at handle på noget, som de ved, at de måske burde handle på. Og det, der så egentlig sker, det er, at vi bliver ved med at fokusere på alt det her, som vi ikke kan kontrollere, fordi vi ikke rigtig gør noget ved situationen. Så et eksempel. Det kunne være, at vi har alt for mange opgaver på arbejde, og det bliver ved med at være sådan, og vi tænker på det igen og igen og igen. Og vi kan måske ikke selv kontrollere, at der er mange.

Omgiver, de bliver bare ved med at komme udefra. Men det vi måske burde gøre, det var at handle på det, så vi så kan kontrollere. For eksempel at tale med vores leder, eller tale med vores... kunne lære, og den vej igennem, forløst den her udfordring, som vi bruger al energien på. Og jeg har faktisk en lille sjov historie, jeg har læst for to dage siden. Det var...

Som bare vidner også noget om det her, jeg lige kom til at tænke på. Det var en hospitalsafdeling, hvor de havde oplevet enormt høje stresssygemeldinger. Folk der hele tiden var syge med stress, fordi det var så krævende et arbejdsmiljø. De havde ikke ressourcer nok, så det er jo klassisk, at der virkelig er tryk på der. Og de havde faktisk ændret... den statistik ved at bare begynde at spørge hinanden, har du brug for hjælp? Eller har du overskud til at hjælpe andre? Så derpå det her med, at...

Der var enormt mange opgaver, de kunne ikke gøre noget for at løse dem. De blev jo ved med at komme, og det er jo mennesker, der kommer ind til dem. Men det er, at de bare begyndte at fokusere på, hvad kan vi gøre anderledes. Det er, at vi kan bede om hjælp. Og vi kan sige, at jeg kan godt hjælpe andre. Og det havde faktisk ændret trivsel markant. Apropos det med stress, så kan vi jo også se i gang i flere og flere studier, at...

En af de vigtigste faktorer, for hvorvidt vi håndterer stress, er faktisk ikke individuelle ting, men mere fællesskabet. Og der er altså flere ting, der udgør et stærkt fællesskab. For eksempel, at man netop fokuserer på det, man kontrollerer, og man er løsforhåndteret.

Men det, der er interessant her, det er, at man også støtter hinanden emotionelt og praktisk. Og den her del, det er jo så den praktiske støtte, som er villigheden til at spørge om hjælp. Hvilket faktisk kan være overraskende svært for rigtig mange mennesker. Og det hjælper selvfølgelig af, at man spørger hinanden, har du brug for hjælp?

eller hvis du ikke har, har du overskud til at hjælpe andre. Så igen det der med, at man forsøger at hjælpe hinanden som fællesskab, så det ikke er bare en eller to, der trækker listet. Og det er et godt eksempel til, at det ikke altid, vi kan styre, hvor mange ressourcer der er, eller hvor mange opgaver, der kommer til os. Men der er en masse ting derimellem, vi måske godt kan styre.

og som egentlig har kontrol over at gøre noget ved, som kan ændre situationen. Og tilbage til sindsrobønden, når du siger, at det giver mig sindsro til at acceptere, at jeg ikke kan ændre modet til at ændre det, jeg kan. og vidstommen til at se forskellen, og lige præcis det her også med mod, det du jo snakker om, altså gøre noget, men også det her med at se forskellen, fordi lige præcis travlhed,

Der kan lignende hurtigt komme sådan en fortælling om, at det er fuldstændig ukontrollabelt. Og det er det altså ikke. Der er altid noget at gøre. Prioriteringen, det betyder ikke, at vi kan nå alle opgaver. Det er en sjældent løsning. Så må man bare arbejde mere, for eksempel. Det er selvfølgelig ikke løsning. Men der er altid noget at gøre. Vi kan prioritere, vi kan bede om hjælp, vi kan hjælpe hinanden. Vi kan arbejde anderledes. Der er alle mulige ting, man kan forsøge at gøre.

Men det var altså de seks, som oversager skorstræk over bevisninger til, at vi har det med at fokusere på det, vi ikke kan kontrollere. Forhåbentlig har det skabt nogle refleksioner om, hvilke man kan genkende. Det har i hvert fald været håbet herfra, fordi det gør... Det sidste skridt vil vi mene, som er punkt 3 for i dag, sådan slipper du frustrationer, bekymringer om ting, du alligevel ikke kan kontrollere. Det gør det hele nemmere her. Og bottom line, så kan man jo sige, grundlæggende.

Vi prøver simpelthen for meget tid på at bekymre os om de ukontrollable aspekter af en situation, i stedet for at fokusere på de kontrollable aspekter af den her specifikke situation. Og det er egentlig bare med til at hæmme vores trivsel. på forskellige parameter, som vi har set. Så hvad gør vi? Vi har jo taget fire trin med Mads, og som mange andre tilgange og metoder, så starter vi helt basalt med, hvorfor er det egentlig, du gerne vil give slip?

på at fokusere på alle de her ting, du alligevel ikke kan kontrollere, ligesom for at få etableret motivationen for overhovedet at begynde at arbejde med det her, kan man sige. For er der ikke et hvorfor, eller mindre må man løse sin motivation, så sker der jo ikke noget.

Min personlige, vi har skrevet vores egen ned her, mit personlige hvorfor, det er faktisk ikke så meget med mig selv at gøre. Det passer ikke helt, for jeg kan mærke, at det forvirker mit overskud en del. Men det er blevet med tiden. Langt mere noget, jeg gør for min søns skyld i særdeleshed. Fordi jeg må jo erkende, at jeg har kun en mængde energi hver dag, og den skal faciliteres.

Og det er mig, der beslutter, hvordan den skal faciliteres. Og jeg vil gerne være en god far. Så hvorfor i alverden skulle jeg spille så meget af min energi på noget, jeg alligevel ikke kan kontrollere, i stedet for at kunne bruge den på at lege med ham? på at give ham nærvær osv. Og det synes jeg er for mig virkelig sådan powerful, hvis man kan sige det sådan. For det er noget, jeg kan tage op.

Det er noget, der er i baghovedet og popper op en gang imellem, når jeg lige pludselig farer op i en spids over et eller andet, hvor jeg tænker, jamen, det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Så det er sådan en motivation af, hvordan skal din energi prioriteres? Yes. I virkeligheden. Hvor er den vigtig, hende? Ja. Også fordi man også siger tak med, at man får flere og flere ansvarsområder, når man går igennem livet. Jamen, så bliver man jo nødt til at tage fravalg.

Du kan jo ikke bare sige, nu kom der lige pludselig et ansvarsområde mere, så gør jeg også det. Altså man bliver nødt til at prioritere, hvor er det så, at jeg ikke skal gøre noget. Ja, god motivation. Jeg har... Den helt simple hvorfor, at helt grundlæggende så trives jeg bedre, når jeg egentlig fokuserer på det, jeg godt kan kontrollere eller have indflydelse på. Jeg føler mig...

mere mentalt ovenpå, føler mig mentalt stærkere, når jeg har fokus på det. Og derfor så er det meget værdifuldt for mig at vælge til. Jeg synes, det er en kontinuerlig ting. Nu fortæller jeg lige om en flyvetur, hvor jeg også lige skulle med mig selv om det, at det ikke bare er noget, man har. Det er noget, man skal arbejde med og vedligeholde.

Og jeg møder situationer, hvor det pludselig er sværere end i andre situationer. Så jeg synes, det er en god reminder for mig, at jeg bare grundlæggende trives bedre mentalt og har mere overskud i dagligdagen, når jeg gør det her. Skide godt. Og det mærker jeg også i høj grad, må jeg sige. Altså nu tænker jeg ikke på dig, men for mig selv også. Ja. Så hvis du vil, kære lytter, så kan du jo overveje lige at trykke pause et kort øjeblik.

Inden du går videre, og så spørg dig selv, hvorfor er det egentlig, at jeg godt kunne tænke mig at bruge mindre tid på det, jeg vil kontrollere. Eller at det, jeg ikke kan kontrollere. Yes. Punkt nummer to, det er... finde ud af, så nu bliver vi super konkrete lige pludselig. Hvad er det så, du spilder din mentale energi på lige nu? Det første, vi vil bede dig om at gøre, det er simpelthen at finde

Papir, kuldepen eller bare telefon på dokument, computer, hvad du er til. Og så skrive de her ting ned på en liste. Så lad os prøve at tage nogle eksempler, som er sådan lidt generiske, fordi det er nogle, vi bare oftest ser. Det kunne være, at man har haft konflikt på arbejde, man har gået skævt af hinanden, man har sagt noget, gjort noget, som bliver modtaget eller omvendt. Det er noget, det kan vi simpelthen ikke kontrollere. Alligevel.

hvad der er sket, men derfor kan det godt stresses alligevel. Det kan være, at man har begået en fejl. Det kan være nogle resultater, man er bekymret om. Hvordan kommer det her møde til at gå? Hvordan kommer den her præstation til at gå? Det kan være alle mulige vanduvis scenarier, forandringer, man skal igennem. Uha, hvad betyder det så for mig?

Det kan være, at man føler, at man har for mange opgaver. Det kan være, at man er irriteret over, at man skal igennem et nyt IT-system. Bottom line, det kan være 10.000 forskellige ting. Ja, og det må, det behøver ikke kun være ting, som du tænker, det kan jeg ikke kontrollere. Det må være alt muligt, så det må også være ting, hvor du er i tvivl om, har jeg indflydelse på det, har jeg ikke indflydelse på det?

ting, hvor du tænker, det kan jeg 100% kontrollere. Skriv alt det ned, som egentlig stresser dig mentalt, og tager din energi, som... som du egentlig går og tænker på, når du skulle slappe af. Når du ligger dig på hovedet på en vand, så dukker op. Skriv det hele ned. Ja, og hvis man lige er i tvivl om det, så kan man de næste 24 timer...

spørger sig selv om, når man føler ubehag grundlæggende i sin krop, hvad tænker jeg på lige nu? 9 ud af 10 gange, så vil følelsen være der, fordi du tænker på et eller andet, der fylder. Ja, og grunden til, at vi egentlig... Jeg tager det som step nummer to, det er jo for lige at få et overblik, men der er også nogen, som måske får en lille aha-oplevelse i, hov ja, det kunne jeg faktisk spigle rigtig meget på, den der konflikt i sidste uge, jeg havde med Thomas.

Så det vi lige får. Det nede kan egentlig give dig et overblik. Det næste, du skal. Nu har du fundet din hvorfor. Du har fået defineret alle de ting, der stresser dig. Så skal du vælge den ene, der stresser allermest, og så skal du prøve at definere, hvad kan du kontrollere ved den her situation, og hvad kan du ikke. Det kan du gøre helt simpelt ved at lave to kolonner på et stykke papir.

I den ene kolonne skriver du øverst, det kan jeg kontrollere. Og i den anden skriver du, det kan jeg ikke kontrollere. Yes, og bare sådan helt beroligende til alle, så vi starter med den, der stresser mest. Du kan lave øvelsen igen og så tage. Det næste er den næste. Men simpelthen bare for at starte et sted, for det ikke bliver for overvældende. Så starter vi med den, der stresser mest. Så lad os lige prøve at tage et par eksempler.

på det, man kan kontrollere, hvis vi starter den kolonne. Så lad os nu sige, at jeg har en konflikt på arbejde, jeg er frustreret over eller stresset over. Det, jeg kan kontrollere ved sådan et aspekt, det er, at jeg kan tale med personen.

om det er, jeg har sagt, eller det personen har sagt, eller whatever det er. Jeg kan også lade være med til alle personen, men beslutte mig for, hvad har jeg lært af situationen, og beslutte mig, at nu vil jeg handle anderledes næste gang. Det er også noget, jeg kan kontrollere.

Det kunne være, at du har for mange opgaver. Der vil vi tale om, at du kan bede om hjælp. Du kan prioritere dine prioriterier i dem, få hjælp til at prioritere i dem. Og så kan du være et nyt IT-system, som alle hader. Jeg kan bede om hjælp til at lære det her nye system. Jeg kan... samle mine problemer sammen med det i en bunke, og få dem præsenteret til de helt konkrete, og så måske igen få hjælp eller præsentere det for nogle kolleger. Der er altid noget, man kan kontrollere.

Hvis vi så tager de samme eksempler, så det jo ikke kan kontrollere, hvis vi tager konflikten. Den helt store, det er jo, at situationen opstod. Det kan du simpelthen ikke gøre noget ved. Du kan ikke på magisk vis rejse tilbage i forsiden og ændre det. Det er sådan, det er. Og du kan heller ikke kontrollere, hvordan den anden reagerer, hvis du forsøger at...

tage fat i at vedkomme og snakke om situationen. Det kan jo godt være den anden, som bare er afvisende, eller synes 100% det er din fejl. Det kan du heller ikke kontrollere. Grundlæggende set kan man kontrollere, hvis man stripper alt væk, så kan man kun kontrollere to ting. Det, man giver sin opmærksomhed og sin adfærd. Det er det.

Opgaver, som er det andet eksempel. Du kan ikke kontrollere, at der kommer uforudsette opgaver, hvilket er en medie- og stressfaktor. Du kan heller ikke kontrollere, at der er travl i perioder. Det du kan kontrollere, det er til gengæld at...

For eksempel at booke tid i din kalender til uforudsigelte opgaver, noget vi har talt om, især i det afsnit om travlhed, det hedder fra travlt til effektivt. I det system, du kan heller ikke kontrollere, der skal i det system. Det er sikkert på, at der er nogen, der har bestemt os... fordi der formentlig er nogle gode grunde til det. Men virkeligheden, det er jo, at vi ofte kommer til at fokusere på lige præcis de her ting.

Vi genafspiller situationer, vi lønster ikke, vi dunker os selv i hovedet over fejl, vi mega bekymrer os over ting, vi alligevel kan gøre noget ved. Så vi har fokus alle andre steder, end de få, hvor vi reelt set kan gøre noget. Og det koster bare. ekstremt dyrt, når det kommer til noget som trivsel og mental sundhed, som vi har talt om. Og det gode ved at tage det her tredje punkt seriøst og forlade den her liste med de to kolonner, det er at...

Man kan nemt have en tendens til, at man putter noget i den forkerte kolonne, før man lige får reflekteret over det. Så det er lige at blive bevidst om. Det her kan jeg faktisk ikke gøre noget ved, så det skal jeg lære at acceptere. Men jeg har faktisk alle de her handlemuligheder. Det er jo tit det, der så sker, at den kolonne med handlemuligheder faktisk er ret stor.

Og hvor man kan gøre alle mulige små ting i forsøget på at håndtere den her situation. Og det er jo, når man får øjnene op for den del, at det også vækker noget optimisme. Det vækker noget håb. Det vækker noget lyst til at handle kraftig. Ja, og så det, der sker, det kommer vi faktisk til nu, som er step nummer fire, at du skal tage handling på de ting, du kan kontrollere.

og ikke nødvendigvis det hele på en gang, men du tager en konkret ting på den her liste af ting, du kontrollerer, og siger, jamen okay, jeg vil forsøge at... tale med mine ledere på mandag omkring, om jeg kan få lidt mere hjælp til alle de her opgaver, der er. Og det, der så sker, det er, at... De her handlinger, de skaber ny information eller ny fremdrift. Så du spørger dine ledere, du får et svar tilbage. Måske kan du få hjælp, måske kan du ikke få så meget hjælp, som du har håbet.

Du har en ny situation. Der er noget ny viden, du har skabt ved at handle. Og så kan du egentlig gå tilbage igen og forsøge en ny handling sammen med den gamle. Ja, præcis. Så det er jo også det, der sker her i forhold til håb og optimisme. Bekymring løser ikke problemer, handling løser problemer. Ja, lige nok det. Det var faktisk vores Fiatrends raket og det, vi skal eller skulle igennem for i dag. Vi har valgt at afslutte.

afsnittet med to refleksionsspørgsmål, der måske også kan skabe fornyet motivation til rent faktisk at give de her ting et skud. Det er jo det nemmeste i hele verden at lytte til podcastafsnit, lytte til en bog, læse en bog, og så gøre lignagtigt 0 bagefter.

Og på det her med, at der er 168 timer på en uge, er det den ene time ved psykologen, der gør noget, eller hvad vi ellers gør. Jeg vil faktisk våge den påstand, at hvis man har alle de redskaber, vi har givet i alle de her afstand, hvis man gør... den her 4-trins raket, vi kommer med her, så tror jeg, at det er nærmest noget af det, der vil forbedre ens trivsel allermest, fordi det netop flytter fokus over på det, jeg kan handle på, og det kommer til at skabe den her optimisme.

Så anbefalingen er klart at gøre det her og ikke bare lytte. Det første refleksionsspørgsmål er, hvad vil det betyde for mit humør og overskud? hvis jeg fokuserede på det, jeg kunne kontrollere, i stedet for det, jeg ikke kan? Spørgsmål 2. Hvordan ville det påvirke dem omkring mig, venner, familie, kollegaer, hvis jeg fokuserede på det, jeg kan kontrollere?

i stedet for det, jeg ikke kan. Det kan man jo reflektere lidt over, og så skal du huske, at du kan jo downloade vores lille reminder, som du kan hænge op. og minde dig selv om, og det er der en link til i beskrivelsen, om at fokusere på det, du kan kontrollere, i stedet for at bruge rigtig meget unødvendig bekymring, eller energi på bekymring. Den kan fx hænges op. Derhjemme eller på arbejdspladsen, hvis I er flere, der vil dele om den.

Som en fælles reminder. Og i forlængelse af det med den sidste del her, så sker der jo nogle gange det, at når vi fokuserer på det, vi kan kontrollere på et kontor på en arbejdsplads, så udvikler sig til... til det, man kalder kollektiv ruminering, det vi samtidig kalder for busy snapping, som egentlig er. Nu har vi skrevet den her bog Hjernero, som handler om at slippe bekymringer på et individniveau. Men det er faktisk lige pludselig til, når bekymringen bliver til en gruppeting.

Så med kendetegnet vil vi fokusere på alt det, vi kan kontrollere. Vi deler det i samme bekymringer igen og igen og igen. Og det kan faktisk påvirke det psykiske arbejdsmiljø ekstremt hårdt. Så hvis man gerne vil køre et forløb med os... og arbejde med redskaber på individniveau og redskaber på teamniveau, så alle kan få lidt mere hjernero, så kan man skrive en mail til os.

Og så vil vi super gerne tage et uforpligtende møde omkring det, hvis man har lyst til at lave en målrettet indsats på det. Og ellers så håber vi selvfølgelig, at man har lyst til at give de her redskaber, man har fået i det her afsnit et skud. Og så tror jeg faktisk bare, der er tilbage og sige tak for en god snak, Martin. Selv tak, Mads. Det var en fornøjelse.