Ja, jeg er også et menneske. føle sig lige nu i det grå. Den grå enden af skagen. Jeg skal være ærlig. Og så griner jeg, og det er jo min egen forsvarsmekanisme, fordi jeg ikke bryder mig om at gøre andre dårligt tilpas. Så for at du ikke synes, det skal være for hårdt at sidde herovre for mig, når jeg fortæller dig, at det er et shit show, så kommer jeg til at grine. Hører lidt af stemningen lidt, men det er.
Ja. Du behøver ikke at grine for min skyld. Tak. Jeg skal prøve at lade være. Det er 35 års masking, som man kan kalde det. fyldt med vrede og maskeringstrategier. Det havde Katrine Wigmann ikke forudset, da hun lige før påske delte en video til sine 80.000 følgere på Instagram. Helt lettet fortæller hun, at hun har søgt personlig assistance, så hun kan få ekstra hjælp i sit arbejdsliv. Til mig 15 timer om ugen, hvor jeg kan få et menneske til at hjælpe mig med det, jeg godt kan.
Kan, men som kræver sindssygt meget af mig, som derfor udtrætter helt vildt meget. En assistance, hun har ret til, grundede sin ADHD-diagnose. Men hurtigt bliver hendes begejstrede content til en stor... Hvis vi bruger penge på at hjælpe hende, så er der andre borgere, vi ikke kan hjælpe. For en konservativ politiker deler et billede af hendes story og skriver, at det krænker hans retfærdighedssens, at hun som velstillet skal.
offentligt betalt personlig assistance. Og flere, både i medierne og i Vigmanns kommentarspor, stemmer i. Jeg kan undre mig over serviceniveauet på Frederiksberg, når I hører om den her sag her. Jeg synes også, det er lidt som om, vi er ved at lave et problem, der ikke rigtig er der. Jo flere, der skal have adgang til hjælp, jo flere er der også, der skal kæmpe om ressourcerne.
Så i dag spørger jeg hende, hvordan det er at stå midt i det, men også om det principielle i kritikken. Burde hun have stået over på den offentligt betalte personlige assistance, også selvom hun har ret til den? Det er dagens genstart, og jeg hedder... Jeg er nok også vred på, at jeg ikke kan give slip. Når jeg ser tilbage på mig i skolen, hvis jeg havde svaret, så ville jeg sidde med hånden op og bare indikere, at jeg har den. Det er mit tempo i mit hoved.
Nu ved jeg godt, hvor det kommer fra nu, men det gjorde jeg jo ikke dengang. Det er meget hurtigt og det er meget højt, så når andre tøver eller et eller andet, det er sådan pinefuldt. Jeg er vred over, at den samme sådan ihærdighed. Altså, når jeg ser noget usandt i mit kommentarfelt. Altså min egen retfærdighedsfølelse er så stor, at det er virkelig svært at give slip. Ja. Hvis du skulle præsentere dig selv ud fra din Instagram-profil, hvordan lyder det så?
Ja, men så er jeg jo på mange måder et menneske, som vil prøve at finde det gode i det sure, man vil kunne se. pæne stillebens dejligt soveværelse. Man vil kunne se smarte outfits, man vil også kunne se. sådan nogle små ridser i lakken, om man vil det, der er mennesket. I fredags, der var det tre måneder siden, jeg blev sygemeldt, og det betyder også, at jeg er et tidspunkt. På et tidspunkt nu, hvor jeg faktisk skal begynde at komme tilbage til at arbejde i en mere struktureret form.
De udfordringer, der kommer med at være iværksættere, det kan også være det politiske arbejde, jeg også har gjort gennem tiden for fx folk i fertilitetsbehandling. Pointen er virkelig bare, at man samfundsmæssigt burde strukturere systemet, så det er bedre indrettet. For eksempel til at få børn yngre, hvis det er det, man gerne vil. nu skulle præsentere dig selv eller beskrive dig selv sådan, som du er. Hvordan vil du så præsentere dig selv?
Jeg er et menneske på 35 år, som har... haft både gode og dårlige oplevelser i livet, som de fleste, som lige nu disse år eller to ikke rigtig har tilladt sig selv en pause. i både arbejdslivet og i det private. Nogle forudsætninger, der er anderledes end flertallet. for at være til. De anderledes forudsætninger, Katrine Vigman her taler om, er også startskuddet til historien. For det er dem, der fører hende til et møde hos Frederiksberg Kommune, lige før påske. Jeg møder op.
Det kommer for sent. Jeg møder et menneske, som er utrolig varmt. Hjælpsomt. Katrine tropper op til mødet, fordi hun vil søge om det, der hedder personlig assistance. En ydelse, du kan få, hvis du har veje funktionsnedsættelse. For eksempel ADHD, der som det hedder på borger.dk, medfører barriere i dit job.
Og til sidst spørger du også, prøver, skal hjælpe dig med at lave den her ansøgning? Det er 15 timer om ugen, som den her ansøgning handler om, som din sagsbehandler laver med dig her. Men hvad er det for et arbejde, vedkommende skal lave? Jeg er... kunne forestille mig, at vedkommende skal hjælpe mig med at holde styr på mine bilag. Måske kan en vedkommende hjælpe mig med at lægge regninger til betaling. Det kan også være, at vedkommende skal strukturere min tid.
Da du kommer ud fra mødet, så laver du en begejstret eller opløftet story på Instagram. Det må du kalde det. Nogle gange møder man bare nogle mennesker, som... Burde have haft en kappe på og fået en medalje med på vejen. Du fortæller sådan set om det, du oplever som et virkelig, virkelig godt møde. Det beskriver du også her. Han sagde, at du er lige som du skal være til at få den her bevilling. Hvad tænker du, da du poster den? Jamen på mange måder tænker jeg egentlig ikke så meget.
En del første gang, at jeg havde ADHD, var der rigtig mange, der kunne stemme i koret og se, sådan er jeg også i verden. Det her var mest af alt en servicemeddelelse til dem. Til mig, der er virkelig, virkelig, virkelig struggler. Der er hjem derude. Så lad os lader den story hænge lidt. og træde et skridt tilbage. Årsagen til, at du overhovedet har dialogen med sagsbehandleren på kommunen, er, at du har...
været sygemeldt i et halvt år. Og i den forbindelse har du set en psykiater, der her mener, at du har ADHD. Hvilke parametre er det, du bonger ud på i mødet med psykiateren? Jamen, ADHD viser sig jo på rigtig, rigtig mange måder. Noget konkret som, at jeg skal sidde og læse noget, der virkelig ikke interesserer mig. Jeg bliver bedt om at læse en.
Til psykiateren, ja. Det er en af de mange, mange måder, jeg bliver undersøgt på. Hvad kan jeg egentlig huske? Hvad formår jeg at viderebringe? Hvordan... reagerer min krop. De sidder simpelthen og sætter streger på et papir for, hvor urolige jeg er. Når noget ikke interesserer mig, så begynder mit hoved at vandre. Så du har svært ved at koncentrere dig, når du keder dig? Yes. Du får diagnosen ADHD og får medicin. Kan du beskrive en dag? Som den ser ud, når ADHD'en virkelig spænder ben. Altså...
Det, det handler om, det er, at min hjerne konstant er ved at falde i søvn, i princippet, fordi den mangler den her dopamin. Så det vil sige, ubevidst søger jeg det, der er spændende. Altså, min mand har bare skulle sige... Ej, kunne det egentlig ikke være meget fedt med...
Du ved, en lænestol i det her, Jørgen. Tre to ind, så har jeg fundet en og undersøgt priser, og den er nærmest på vej ind ad døren. Det er bare for at sige sådan, hvordan min fortagsomhed, mit energiniveau er voldsomt. Og på et eller andet tidspunkt...
Når man har sat nok ting i gang, så er der nogle ting, man taber. Så er der nogle ting, som spænder ben for en. Man bliver måske overvældet. Det vil sige sådan noget som en lørdagsrengøring, hvor jeg tænker, ej, nu skal jeg simpelthen rydde op i mit skab. Så hiver jeg det hele ud. Og så på et eller andet tidspunkt bliver jeg så overvældet af det hele, at jeg sætter mig ned på sengen, og så kan jeg ligesom ikke rigtig mere.
Og det vil sige, så ligger det skab stadigvæk spredt ud over det hele. Og jeg har så brug for at restituere, for det vil sige, det at komme tilbage til det og faktisk færdiggøre opgaven, bliver. nærmest uoverstigelig. Og jeg forstår godt, hvis man tænker, wow, altså hvor svært kan det være? Ja, das will ich ja. Nogen sikkert med ADHD, der kan genkende det. Der vil også være nogen, der ikke har, som siger, sådan er jeg jo også.
Det siger jo også noget om, hvor lidt vi faktisk ved om neurodivergens stadigvæk. For det er jo ikke bare et spørgsmål om et tøjskab. For eksempel noget så almindeligt som at betale dine regninger, hvis du ikke... han ligesom mønstre det overskud, det overblik, så har det jo en konsekvens. Katrine, du er sygemeldt sidste år i et halvt år. Det er det allerværst. Hvor dårligt har du det så? Det synes jeg er rigtig svært at sige højt, men...
Jeg kan ikke overskue mit arbejde. Jeg kan ikke rigtig overskue mine børn. Jeg kan ikke rigtig overskue... Mit liv i virkeligheden på det her tidspunkt. Jeg føler, at jeg er ude, hvor jeg ikke kan bunde. Okay. Der er andre mennesker, der prikker til dig og siger, nu skal du sygemeldes. Og det bliver du så og er i et halvt år. Til ekstrabladet.
Og politikken også, som du har givet interviews til tidligere, fortæller du om, hvordan du er på kanten af arbejdsmarkedet. På randen til at falde ud over, får man en fornemmelse af. Hvad betyder det, at du er på kanten af arbejdsmarkedet? Det er jo løst for tolket, hvad det betyder at være på kændende arbejdsmarked. Men hvis ikke du går på arbejde hver dag, hvis du har måttet tage et halvt helt skridt ud af at være aktiv på arbejdsmarkedet, så...
Er du i det her mellemrum, om man vil? Ja, og jeg spørger dig jo, fordi at mange nok vil tænke, når de hører det at være på kanden arbejdsmarked, at så er man i risiko for... en førtidspension. Så der, hvor du står nu, med færdig udredning, medicin, status på dit liv, anser du dig selv som værende en borger, der er på kanten af arbejdsmarkedet i risiko for en førtidspension, i risiko for at ryge helt ud af beskæftigelse permanent?
Ja, det her at blive sygemeldt med stress er jo det første skridt. Det er jo ikke fordi, der er rigtig mange ordninger, før du ender der, hvor det bliver en førtidspension. Men... sådan som jeg har det på det tidspunkt. så ved jeg ikke, om jeg kan komme tilbage. Det er kun et år siden, jeg blev sygemeldt. Jeg ved heller ikke, om jeg kommer tilbage der igen, fordi mange af de...
Altså min ADHD er ikke forsvundet, den er blevet medicineret, men jeg har jo stadigvæk ikke helt lært at leve med den, leve bedst med den. Og mange af de, kan man sige, stressorer, eller hvad man kalder det, er der jo stadigvæk i, at jeg stadigvæk er iværksætter. Det er altså blandt andet det, der gør, at Katrine Wigmann søger personlig assistance i Frederiksberg Kommune. En assistance, som hun sidenhen har fået tildelt.
Man får den her distance i et år ad gangen, og jeg siger faktisk til mig, at jeg glæder mig til at se, hvor du er, og hvor stor trivsel, jeg er sikker på, du vil være kommet i. På Instagram, hvor hun har delt tippet med sine følgere, tigger beskederne ind. Folk er jo nysgerrige på, hov, hvad er det for en ordning? Hey, kan jeg få hjælp? Nysgerrigheden rækker også ud over hendes vanlige følgere.
For den konservative Frederiksberg-politiker Anders Storgård tager et screenshot af Katrine Wigmanns story og i et opslag på Æg. skriver han, at iværksætteren krænker hans retfærdighedssens. Han har, citat, aldrig forestillet sig, at vi som samfund skulle betale for en personlig assistent for velstillede iværksættere.
Selvfølgelig slås man med noget, når man har ADHD, men spørgsmålet er, om det er nok til, at man skal have en personlig assistent for kommunen, og om det er den rigtige måde at bruge vores penge på. Mange kritiske ryster stemmer i, og en massiv debat med udgangspunkt i Katrine Wigmanns kommunale ansøgning tager fart. Jamen, det er umenneskeligt. De begynder at sende anmeldelser på min virksomhed, som er skadelige, selvom de aldrig har købt et produkt.
mængden er så massiv, at det er den her følelse, at jeg kan ligesom ikke rigtig Og jeg begynder at tænke over, når jeg cykler. Den, der holder der og kan svinge til højre, når jeg kommer hen med min cykel, kan vedkommende finde på at køre ind i mig. Bliver du paranoid? Ja, det gør du jo. Du bliver jo paranoid, fordi lige pludselig har alt væk. Fordi det første opslag fra den her politiker var personligt, så bliver mine svar også aftvunget til at være personlige.
Jeg begynder at fortælle om mine lønsedler, fordi det her handler om, hvem har ret og hvem har ikke ret, og hvor jeg kan sige, at jeg har tjent gode penge. Det gør jeg ikke længere, så hvis det handler om økonomi, så må du gerne se min lønsed. Synes du selv, det var forkert af dig at søge den ord? Det synes jeg ikke, det var. Vi har universelle velfærdsydelser i det her land. De gælder alle. Men fra statens side er det jo selvfølgelig også vigtigt, at man er i trivsel nok til, at man kan yde.
Du siger her, at det er faktuelt, at du ikke har gjort noget forkert. Det har du nævnt flere gange. Og jeg tænker også, at det kan være en lidt upræcis formulering, faktisk, at du ikke har gjort noget forkert. Ja. For du har jo åbenlyst ikke gjort noget ulovligt. Men der er mange mennesker, der synes, i hvert fald nogle mennesker, der synes, at du har gjort noget forkert. Ja. Anerkender du, at det også er en moral?
Og principielt debat. Ja, 100% det kan jeg da ikke anerkende, for det kan jeg jo læse sort på hvidt utrolig mange steder, og kan heldigvis også læse det modsatte. Men selvfølgelig kan jeg godt se, at nogen... Jeg kan godt se, at nogen synes, at jeg har gjort noget forkert i deres øjne. Moralsk forkert. Du nævner, Katrine... dine lønsedler. Og jeg kommer ikke til at bede dig om at fremlægge dine lønsedler. Nej, det er der jo ikke nogen, der har gjort endnu, men jeg har dem jo på telefonen.
Man kan sige, at man behøver måske heller ikke at få dine lønsedler, fordi du har jo et rigt liv på Instagram, som man har kunnet følge i mange år. Og der ser man nogle meget smukke ferier på et luksusresort. Du viser jeres villa på Frederiksberg. Der er rigtig flot indrettet i den villa med tapeter og sådan en petrastol i hjørnet, en dusty deco sofa til 50.000 kroner. Ja, det har jeg ikke givet for den, men ja. Du viser designer, tasker og tøj. Er det også det, der rammer dig nu?
Ja, selvfølgelig er det det. Altså sådan helt konkret, så ser folk en overflod, og så ser de en, der i princippet beder om mere. Det er jo det, der sker. Og anerkender du, at det udtryk, du har på din Instagram, er? Et meget privilegeret liv. Det er jo 100% privilegeret. Det er jo heller ikke der, hvor det er privatfly. Altså jeg vil bare sige, for vores familie for eksempel, vi har ikke nogen bil.
Vi har ikke rejst. Vores børn har ikke været på skiferie. Det er også derfor... Ja, men må jeg spørge dig, Katrine? Fordi spørgsmålet er her. Om folk tror, du er mere privilegeret, end du er? Eller... Om du tror, du er mindre privilegeret, end du faktisk er? Det er et megagodt spørgsmål. Det ville også være et problem, hvis jeg smed det hele ud nu. Men jeg vil sige, at jeg har levet rigtig privilegeret, og mange af privilegierne har jeg stadig. Men økonomien er der ikke længere.
Jeg har forsøgt at skabe noget andet, som lige nu har... de iværksætter forhold, som er, at jeg for første gang har kunnet betale mig en løn, hvilket betyder, at jeg har kunnet lukke ned. Men det forstår jeg godt. Og... Og det her er kun relevant, fordi det her er en samtale også om privilegier og ydelser. Har du overvejet, har du tænkt over, har det slået dig i den her proces, at du måske er mere privilegeret, end du egentlig helt selv har forstået?
Jeg synes, problemet... Problemet bliver jo her, at jeg igen skal sidde også over for dig, Anna, at få svar, hvis du vil anholde at have levet et... Det er jo ikke sådan, hvordan jeg skal sige noget andet. Jeg ved udmærket godt, at jeg er privilegeret. Men der er også områder, hvor jeg fandme ikke er det. Det er jo det, du ikke får. Det, jeg har vist, har været små glimt.
Jeg har også forsøgt, vil jeg sige, at vise nuancerne i mit eget fil. Jeg har også forsøgt at sætte nuancer på det ikke at kunne lykkes med at lave børn. Jeg har forsøgt selv... Men alt det forstår jeg godt, Katrine. De ting, jeg ridser op, det er jo alt sammen noget, jeg har fået ud fra åbne kilder. Ja. Fra din egen Instagram. Og jeg tror, følelsen af privilegier jo er vanskelig, fordi i sit eget liv føler man sig jo, man har jo udfordringer. Du har jo mange.
Så jeg forstår godt, at det bliver ubehageligt at tale om privilegier. Nej, det er ikke ubehageligt at tale om privilegier. Jeg taler jo om meget konkrete økonomiske privilegier, materielle privilegier. Ja, og det er der, hvor jeg så spørger, vil du se den lønside? Fordi ja, mit liv har været... Økonomisk rigt, det har det været, det er det ikke længere.
I et velfærdssamfund, hvor vi har lige adgang til rigtig mange ydelser, synes du så, man bør have en grad af modehold, når man er ressourcestærk? Ja, jeg tror alle skal da tænke over, om de har brug for børnepenge, om de har brug for SU. Men det er jo individets eget insistence, og det er jo ens egen sådan, okay, hvad kan min økonomi rumme? Hvis jeg bare skal komme med den parenthes, og det er jo det, jeg synes, der er så skævt i det her, så...
Har jeg betalt den? Jeg har betalt topskat. Jeg har betalt for mine egne børn i fertilitetsbehandling og kæmpet for, at andre ikke behøvede på samme måde at betale for deres børn i fertilitetsbehandling. Det er jo en form for mådehold, om man vil. Men jeg står et sted, hvor jeg har vurderet, at min løn, den kan ikke bære.
at afstå muligheden. Og lige nu, for mig, er det faktisk vigtigere for mig, men jo i sidste ende også for samfundet, det er jo min egen vurdering, at jeg formår at få den hjælp, der skal til, for at jeg kan være en god arbejdskraft. De her dage, der er gået, har jo været hektiske, og der har været mange journalister, der har rykket i dig for kommentarer.
Du siger selv, at folk skriver til dig. Folk skriver også nogle rigtig grimme ting til dig. Der er nogen, der laver dårlige anmeldelser af din virksomhed på Trustpilot, selvom de ikke har nogen. erfaring overhovedet, ikke? Som en slags chikane. Du bliver bombarderet, og du har jo tidligere fortalt om, hvordan det også påvirker dig. Midt i det, så rækker du selv ud til Anders Storgård, den konservative politiker på Frederiksberg. Hvorfor gør du det? Det han jo gør, er at han tager mit navn.
Han bor... influencer og glemmer, at det er jo en temantisk diskussion, for det der har jeg været professionelt i mange år, men jeg er faktisk selvstændig erhvervsdrivende. Og jeg har søgt personlig assistance i Flow, som er min virksomhed. Altså, han siger jo ikke rigtig noget om ADHD. Det, han får sagt i ord, han vælger, har jo den betydning, at der er en menneske i en...
i en dyr villa, som har fået en personlig assistent til at hente kaffe. Det er jo det, man også kan læse ud af det. Har du en fornemmelse af, at han vil bruge dig... som sådan et eksempel. Du ved, vi har Fattig Carina og Dognerobot, og så vil han skabe den nye Frederiksberg-Katrine. Ja, garanteret. Jeg tror ikke, man skal være i tvivl om, at der er kommunalvalg lige om lidt.
Uagtet, hvad man synes om mig, så synes jeg, det er bekymrende, at man bruger et menneske med private detaljer til at løfte sin pointe. Pointen er, at det bliver et menneske. Og her Frederiksberg og Katrine, der bliver eksemplet på en principiel debat. Og det er jo det, han bruger dig til. Fordi politik... er jo mennesker i systemer, kan man sige. Så det at bruge et rigtig konkret menneske er jo egentlig...
politik i sin grundform, altså fordi det bliver en principiel debat om ressourcer. Ja, men så er vi også nede i at diskutere, hvornår hænger man nogen ud. Selvom jeg har levet et sområdt online-offentligt liv, har jeg så afskrevet en form for retssikkerhed. Men synes du, du bliver behandlet som en offentlig person, som du ikke anser dig selv som? Jeg er jo en offentlig person. Men der er forskel på sætningen af influencer i millionvilla.
for personlig assistent af kommunen og selvstændig erhvervsdrivende med funktionsnedsættelse. for personlig assistance. Du synes, han er perfid på en eller anden måde? Jeg ved ikke, om det er perfidt, er det rigtige ord. Jeg tror faktisk bare grundlæggende, at den måde, det her har rullet på... betyder, at jeg står med mit barn i en pølsevogn forleden, hvor en ældre herre kommer forbi og sviner mig til i forbifarten og smutter igen.
så man glemmer ligesom, at der er et menneske her, der skal møde folkets dom. Okay. Katrine, når du ser tilbage på de sidste 14 dage, hvad har det lært dig om det samfund, du er en del af? Det har lært mig mange ting. På en eller anden måde, så har jeg nok håbet på en form for undskyldning for at blive brugt på den måde.
Den får jeg aldrig. Jeg har også håbet på, at nogle medier ville på en eller anden måde gå ud og tage et ansvar for det, man skriver, måden man skriver på, når man bevidst udlader noget og vælger noget andet til. Er du bange for, at debatten her også så... Nu ender med det, der bliver sat et punkt om her, medierne er videre, og du står efter lidt på porronen. Når den sådan reelt har lagt sig, ja, så er alle andre videre.
De har travlt med deres liv. De skriver nye historier. Men jeg står stadigvæk tilbage. Der har været en tur i sølet med et i forvejen påvirket sind, som uanset hvem der gennemgår det her, det er... Voldsomt. Og det skal jeg finde ud af, hvordan jeg nu bedst håndterer. Der er ikke nogen... offentlige puljer, eller midler, eller nej, jeg kommer ikke til at være nogen, der giver mig en håndsrækning.
Hvis det flasker sig herfra, og du får tildelt den personlige assistance, den er ikke afgjort endnu, kan jeg forstå. Jeg har fået den tildelt. Du har fået den tildelt. Eller min virksomhed, ja. Du har fået den tildelt. Og hvis det flasker sig herfra... Hvad er det så for et arbejdsliv, du drømmer om? Jeg håber, at nogle af mine daglige kampe, bekymringer, det pres, der ligger på mig, bliver mindre, hvis jeg ellers tør gøre brug af mine. Det er jo det, man... Det har jeg da også overvejet.
Om jeg overhovedet tør, bliver det så endnu en historie, hvis jeg faktisk laver et jobopslag? Jeg skulle til at sige. Lav en story, hvor du søger en personlig assistance. Det er pussy ved det her, at jeg måske har fået 25 jobansøgninger helt uopfordret. Jamen, se det her. Der er ikke noget, der er så skidt, det ikke er godt for noget, Katrine Littmann. Nej, det er rigtigt.
Vi har forholdt den konservative politiker på Frederiksberg, Anders Storgård, kritikken fra Katrine Wigman, og han skriver til os, at han tager afstand fra trusler og hadbeskeder. Og så tilføjer han, at når man som influencer med 80... Og det bliver så de sidste ord i dagens udsendelse, som er lavet af Pernille Grønning og Astrid Randrup. Jonas-Jos Andersen har stået for Lyddesign, og jeg hedder Anna Ingrich. Til en pause. Tid til at få ro på.
Luk øjnene og tag et øjeblik til at bringe opmærksomheden hen til din vejrtrækning. Træk vejret dybt ind gennem næsen. Hold vejret kort et øjeblik og pust langsomt ud gennem munden. Få søvnudsigten i DR Lyd. Find den under Ro på, hvor du også kan finde musik og meditation, rolig mix og ro på recept. Det er tid til en pause. Tid til at få ro på. I det er lyd.