Friedrich Mertz, han sidder der på forreste række, som leder af oppositionen for det store konservative CDU, og kritikken havler ned over ham, fordi han jo har kun gjort, at han vil stille det her forslag, hvor han vil. Præsidenten Reigestramninger i Migrationspolitiken.
Men det er som om, han ikke rigtig lader sig mærke med det. Han sidder sådan og fitler lidt med nogle papirer og småsnakker lidt med sine kollegaer og læser lidt i sine sagsakter og sådan noget. Og så på et tidspunkt bliver det altså hans tur til at gå op og tale, så han går op mod talerstolen og knapper lige sin knap i skjorten og kigger sådan.
ud over forsamlingen. Og så redegør han altså for, at hvis man mener det er alvorligt med solidaritet, hvis man ikke det har... medfølelse med de ofre for to terrorangreb, der har fundet sted for ganske nylig, så er man også nødt til at foretage en række stramninger af migrationspolitikken, også selvom det så betyder, at man er nødt til at samarbejde med AfD måske.
De bilder, som vi ser ganske af jubelende og fejxende AFD-Abgeordnete, de vil være unertrægtigt. Og der Gedanke, der bereitet mig nu grønstes Unbehagen. Det, at han vil bruge stemmer fra AfD, hvor stort et nybrud er det? Det er et historisk nybrud, for man har aldrig set et samarbejde med AfD i det hele taget, og heller ikke med partier, der ligger ude det sted på højrefløjen, som AfD altså gør. Og så tror jeg, det er vigtigt...
Og specificeret, det drejer sig jo ikke om, at han har sagt, at han vil have et samarbejde med AfD. Han har bare sagt, at han er klar til at acceptere, at de lægger stemmer til hans forslag. Så det er sådan set første gang i tysk historie, at... et sådan samarbejde finder sted. I årtier har der stået en usynlig mur i den tyske rækstag. Den bliver kaldt brandmuren.
En skarp grænse, der har holdt det yderste højere uden for indflydelse. Det har betydet, at partiet AFD har været isoleret i parlamentet. uden nogen form for samarbejde med de andre partier. Og det selvom partiet kun har fået stigende opbakning fra befolkningen. Men nu... Midt i en højspændt tysk valgkamp begynder muren at slå revner. Manden, der fører hammeren, hedder Friedrich Mertz. Han er leder af det kristenkonservative CDU. og lige nu favorit til at blive Tysklands næste kansler.
Han vil stramme udlændingepolitikken, lukke grænserne, afvise migranter uden lovlige papirer og dermed tage et opgør med Merkels arv. I dag tegner vi i genstart et portræt af manden, der vil ændre tysk indvandringspolitik og tage livtag med de store tyske tabuer. Mit navn er Anna Ingrich.
Midt her i valgkampen, så har han bl.a. taget sig tid til at tage en frokost, som jo er blevet lidt en pointe i sig selv. Hvad er det for en frokost, han er ude på? Ja, det er ganske interessant. Det er en video, der har kurseret bl.a. på Instagram og andre sociale medier, hvor... Frederik Mertz sidder på en McDonalds med en lille papkrus med cola foran sig og en Big Mac, som han så åbner.
Og det er det hele taget sådan en lidt pudsig situation, fordi han sidder der med pæne briller og slips og skjorte og lille pullover og ligner en vildfaren revisor i virkeligheden, som... så altså har fundet ind på en McDonald's og siger, jeg har brug for lidt forstærkning og styrke mig på, for jeg skal i debat her på søndag med kanslerne, og derfor har jeg brug for noget at stå imod med. Altså en ting er kontrasten med reviser om McDonald's, men hvad er det for nogle signaler, man sender?
Det er for eksempel, at man er jordbunden, at man ikke er for fin i gåseøjene til at tage på en helt almindelig bøkkerkæde og på en eller anden måde en form for forbindelse til det i gåseøjene almindelige folk. Udover at uploade billeder af bøger på sin Instagram, hvad er det så for en forandring, han lover tyskerne? Friedrich Mertz, han står på en eller anden måde for en forandring tilbage til de gode gamle 90'er, hvor...
verden endnu ikke var gået at lave, hvor der var vækst og rimelig velstand i Tyskland, hvor tingene var overskuelige, hvor der ikke var så mange partier at vælge imellem, og hvor højrefløjen ikke var blevet så stærk. Så på den måde er Friedrich Martin en form for nostalgikandidat. Og det er på mange måder netop et opgør med den forvandling, som konservatismen i Tyskland har undergået de seneste 15, 20, 25 år under blandt andet Angela Merkels kanslerskab. Ham du hører her er Mads Jettini.
Jetsini, hvor kommer det fra? Det kommer fra den nuværende del af det sydlige Polen, som tidligere var Østrig-Ungaren, og min familie er fra Tyskland og tysksproget, altså oprindelig derfra sådan set. Udover at have et tysk klingende efternavn, så er han analytiker ved tænketanken i Europa og følger intenst med i de tyske valg. Det går ikke særlig godt i Tyskland. Folk er sure, folk har dårlige forventninger til.
Fremtiden, økonomien, skrænter, det politiske system har det ikke specielt godt, da fronterne er meget hårdt trukket op. Og så konkret i det her valg, så er det altså, at vi har et parti, Alternativet for Deutschland og AfD, som står til at få... Afhængig af måling, hver femte stemme i Tyskland. En af hovedpersonerne, måske hovedpersonen i det tyske valg, er Friedrich Merz.
Og den 69-årige kanslerkandidat er på mange måder en lidt atypisk tysk politiker. Ja, han er mange millioner. Han har tjent mange, mange millioner ved at have en lang karriere i det private erhvervsliv. Hvilket egentlig er en lille smule... usædvanligt i tysk sammenhæng. Der er rigtig mange i Tyskland, kalder man det for berufspolitikere, altså politikere, som er...
hvor det er et erhverv, som er meget, meget længe, 30, 40, 50 år i politik. I levebrødspolitikere. I levebrødspolitikere, lige præcis. Og der har Frederik Mertz en anden profil end de fleste andre, fordi han simpelthen har været ude og arbejde i det private erhvervsliv, og altså tjene ganske, ganske mange penge.
Så han også mere, kan jeg forstå, når jeg læser om ham, åben måned, måske lidt mere impulsiv. Hvordan ser man det? Han er kendt, ja, for at have et illert temperament, for at være impulsiv, emotionel, altså styre på en eller anden måde af sine...
når han træffer beslutninger, når han ytrer sig. Og det er jo også noget, der står i skarp kontrast til det, man har kunnet opleve i tysk politik de sidste mange år, hvor vi har haft en kansler som for eksempel Angela Merkel, der var ekstremt underdrejet, eller en kansler som Olaf Scholz, der var heller ikke sådan...
Det helt store festførerkeri. Ikke mega sprudlende. Ikke ligefrem. Hvordan kan man se på Mertz, at han sådan kan blive grebet lidt af stemningen? Det kan man se i og med, at han i mange situationer... har haft en række uheldige udtalelser. Altså simpelthen røget en finger i panden, hvor han har sagt noget, som helt klart ikke har været afstemt med baglandet, og helt klart også har været sådan et udtryk for, at nu har jeg lige et eller andet, jeg lige skal have af med.
Det er for eksempel sådan, at han har haft nogle ganske provokerende udtalelser, særligt på migrationsområdet. Han har talt om unge drenge med tyrkisk baggrund, kaldt dem for kleine pashas, som betyder noget i stil med små sultaner, der ringer og agter kvinder og sådan noget. Ifølge ham har almindelige tyskere alt for svært ved at få en tid til tandlægen, fordi der sidder alle de der indvandrere og får lavet nye tænder. Så han har sagt en række ting, som sådan er.
Uden for grænserne af det, man normalt ville sige. Lidt uden for den tyske norm. Uden for den tyske norm. Friedrich Merzs lidt impulsiv og emotionelle tilgang til politik kan spores tilbage til hans tidlige ungdom.
Når man så går tilbage og kigger i hans biografi, i hvert fald hvis man skal tro hans egen udlægning, jamen så var han faktisk lidt af en lømmel i sin skoletid, eller sådan lidt en bandit. Altså han fik enormt dårlige karakterer, han røg også ud af en skole på et tidspunkt. Han skal have haft meget skulderlangt hård. og kørte rundt på en motorcykel og hængte ud ved en pomfritbode nede på det lokale torvånd. Crazy guy. Præcis, totalt crazy guy.
På trods af hans rebelske indstilling og skulderlange hår, så melder Frederik Mert sig ind i det kristen-konservative parti som bare 17-årig. I de næste mange år stiger han i de politiske rækker. Indtil det hele kulminerer i en direkte formandsduel mod Angela Merkel i starten af det nye årtusinde. CDU står på det tidspunkt i en brydningstid.
Og der er altså ligesom to veje, man kan gå. Man kan enten følge Angela Merkel, den her unge kvinde fra det gamle Østdyskland, som gerne vil tegne et mere moderne, mere liberalt, mere moderat og midtsøgende. Måske mere socialdemokratisk i virkeligheden, CDU. Og så er der Friedrich Mertz, som står for en mere klassisk konservatisme, der er præget af den her nye neoliberalisme, som fylder meget på det tidspunkt og som vil fastholde.
på den der økonomisk-liberale kulturkonservative højrefløj. Mertz ender med at tabe formandsopgøretankele Merkel og bliver gradvist skubbet ud i skyggen af CDU. Det personlige opgør mellem de to er synonym for... konflikter, der har fundet sted intern i CDU, og i forlængelse deraf sådan set også i Tyskland mellem, hvad er det for en kurs, man skal slå ind på? Og man valgte så dengang den liberale retning.
Man fik tryk på den grønne omstilling, og man ligesom sikrede, at alle de her mange flygtninge fra et krigshavet Syrien kunne komme ind. Via Schaffendas. Via Schaffendas. Men vedtog... For eksempel, at homoseksuelt kunne blive gift og sådan noget. Man foretog en række liberale reformer. Den retning betyder, at Mertz ender med at vinde ryggen til politik og forlader bundestakken for en karriere i erhvervslivet.
Men Merz er ikke færdig. For år senere, da Merkel-æraen lakker mod enden, ser han sit snit til at gøre comeback. Og der kan Friedrich Merz altså se, godt, nu er min chance her, nu skal jeg ind, og nu kan jeg komme ind og præge det her. Men to gange lykkes det så altså Merkel faktisk at spænde ben for ham. Begge gange. Pusher hun sin egen kandidat igennem første gang i 2018, hvor Mertz taber formandsopgøret til Angrit Kamp-Karrenbauer, som er et fantastisk tysk navn.
Og Mertz forsøger sig igen, men taber igen til Merkels favoritkandidat Armin Laschet, som så skal føre CDU ind i valgkampen i 2021. Og så... I tredje eller fjerde omværing lykkes det så altså Friedrich Mertz at blive formand for CDU. Ja, det bliver jo faktisk fire gange lykkens gang for Friedrich Mertz, og han kan sætte sig i formandsstolen. Endelig har man lyst til at sige på hans vegne i 2022. Er der tegn på, at tiden er mod nu til Mertes politik?
Jamen det er der jo, altså økonomien går dårligt, der er meget stor utilfredse med indvandringen, altså det politiske system er revet fuldstændig i laser. AfD har vokset sig meget stort på højreflon, grundlæggende ser det ud til, at Tyskland har taget et konservativt skifte mod højre og er klar til en type som Friedrich Merz. Det konservative skifte forsøger Friedrich Merz at kapitalisere på. Midt i valgkampen træder han op på talerstolen i den tyske Reichstag.
I hånden har han en hensigtserklæring om stram migrationsplan. Den skal lukke Tysklands grænser og afvise alle migranter uden lovlige papir. Forslaget vækker stærke reaktioner i parlamentet. Primært fordi erklæringen bliver stemt igennem ved hjælp af stemmer fra AfD. Det betyder, at parlamentet nu skal tage stilling til om erklæringen. Det kan blive et egentligt lovforslag. Og to dage senere, fredag den 31. januar, træder en selvsikker match.
Igen op på talerstolen. Han har en fantastisk måde, når han taler med at bruge sin pegefanger. Lidt som en dirigentstok, som svinger lidt med hænderne. Det er meget klassisk måske også, for den måde, han ser sig selv lidt som leder på, eller som politiker på, en der dirigerer, hvad retning tingene skal gå i.
Han siger jo, at der er altså behov for, at der sker noget. Vi kan ikke blive ved med at se de her terrorangreb, som vi nu har haft i Solingen og i Mannheim og i Magdeburg og i Schaffenburg. Vi kan ikke blive ved med at have de her grimme terrorangreb. Nu er der nødt til at ske noget.
Og vi kan heller ikke længere være afhængige af, hvem der stemmer hvad. Hvis der er noget, der er rigtigt, så bliver vi nødt til at fremsætte et forslag, og så forfølge det, uanset om stemmerne kommer fra højre eller fra venstre. I Tyskland har de insisteret på at holde fast i brandmuren til det yderste højre i årtier, så hvordan bliver Friedrich Mertz forslag og ord taget imod i salen? Folk er dybrystede, og det er tydeligt at se, når man kigger f.eks. på Socialdemokraterne.
De er dybrystede, de har ikke kunnet forestille sig sådan noget her. De taler om, at porten til helvede er åbnet. Kansleren siger, at det er en utilgivelig fejl og et dammbrud, og tingene bliver aldrig det samme igen. Det er de helt høje navler. Hvis man så kigger til højre i salen over på AfD, så er der jubel. Folk klapper hinanden på skuldrene, de giver hinanden hånden, high-fiver og smiler over hele linen. Og da så AfD kommer...
På talerstolen siger de, at nu er en ny epoke brudt ind. Nu er tingene ved at vende, og AfD kommer til at gå forrest i denne her forandring. Jeg har lige behov for at slå helt fast, at det her er jo også i allerhøjeste grad et spørgsmål om politisk kultur, fordi Friedrich Mert siger vel ikke noget fra talerstolen.
som vil vække den slags opsigt i Danmark. Altså der vil ikke være nogen danske politikere, der vil sige, at nu er helvedes port åben. Nej, og tysk politik har ikke tendens til den der form for ekstreme dramatik. Så bare det, at man bruger den slags ord, er sådan set også et nybrud. Altså, tysk politik har jo lidt sådan, ja, ry for at være lidt kedeligt og lidt sådan tørt og lidt procesorienteret og sådan. Det sagde du og ikke jeg.
Og det er det bare ikke længere. Altså tysk politik er blevet ekstremt dramatisk, som vi jo kan se på det her. Ja, for hvad er det for nogle konkrete politiske forslag, hans deler? Jamen det handler om blandt andet... at lukke alle Tysklands grænser, have permanent grænsekontrol ved grænserne. Det handler om at oprette udrejsecentre og arrestere folk, og så sætte dem i de der udrejsecentre, når de ligesom har pligt til at rejse hjem.
Det handler om, at man skal kunne tilbagevise folk ved grænsen. Han har kaldt det for et faktisk indrejseforbud, også for folk, der ellers egentlig har beskyttelsestatus. Så det er nogle meget vidtrækkende forslag. Hvad er baggrunden for, at han stiller de forslag i parlamentet?
Det kommer i kølvandet på to meget grimme terrorangreb, henholdsvis i Magdeburg, hvor en udlænding kørte en bil ind i en menneskemængde ved et julemarked, og så et terrorangreb i Aschaffenburg, en lille by i Bayern, hvor en ellers egentlig udrejsepligtig afghansk asylansøger Kniv dræbte bl.a. et toårigt vuggestuebarn og en mand, der i det til hjælp.
Er der også en anden side af det, som handler om at skele til AFD? De står til 20 procent i meningsmålingerne. Hvad femte tysker vil gerne stemme på dem. Er der også en dybere erkendelse, tror du, hos Mertz og CDU om? at det ikke er holdbart at ignorere, nogen vil endda sige undertrykke, de her stemmer og den position i politik? Nej, det tror jeg ikke. Fordi...
Det er rigtigt, at man har måske indset, at noget af den politik, som AfD har stået for, f.eks. en strammermigrationspolitik, ikke behøver at være. tabu. Altså det behøver ikke at være tabu at lave den slags politik. Det har Socialdemokraterne tidligere også foreslået, at man godt kunne lave nogle stramninger, selv de grønne har flyttet sig på det område. Men at der skulle være et grundlæggende brud på vej, hvor man begynder at ville samarbejde med AfD, det har svært ved at tro.
Diskussionen breder sig langt ud over parlamentets tykke mure. På gaderne vokser demonstrationerne. Og så har en gammel kending meldt sig på banen. Angela Merkel retter en direkte appel mod sin tidligere rival i et offentligt brev. Der skriver hun, at hun jo grundlæggende synes, det er forkert, at Mertz har brudt sit ord. Hun kalder det for forkert, at han nu med åbne øjne har muliggjort, at man kunne vedtage noget med stemmer fra AfD.
Så det er en meget skarp kritik, og det er faktisk også meget bemærkelsesværdigt, at en tidligere kansler på den her måde tjekker ind i valgkampen og kritiserer sit eget parti på den der måde. Ja, for hun underløber ham vel? Hun underløber ham fuldstændig. Samtidig går også flere hundredtusind vrede tyskere på gaden i vrede over brodet på brandmuren. Hvad er det for en større splittelse, det her udkrystalliserer? Jamen, det... er jo på den måde blevet en valgkamp, der netop...
handler om meget mere, end man troede, den ville. Altså alle troede, det ville blive en valgkamp, der skulle handle om økonomi, om hvordan kunne man hjælpe virksomhederne, hvordan kunne man få tysk økonomi på skinner igen osv. Og nu er det blevet en valgkamp, der dybest set handler om nogle store...
fundamentale og ret eksistentielle spørgsmål som, hvad er Tyskland overhovedet for et land? Hvordan skal Tyskland være? Hvad er det for en moral, der hersker i Tyskland? Hvordan er vores demokrati skruet sammen? Og hvordan skal vi indrette vores politiske kultur? Inde i salen går partileder efter partileder på talerstolen. Argumenterne flyer gennem luften, indtil det er tid til afstemning. Dele af salen bryder ud i jubel, da forslaget blev afvist med et flertal på 12.
Heriblandt 10 medlemmer fra Mertes eget parti CDU. Rocker! Mertes forsøg på at bryde brandmuren ved hans muligheder for at blive kansler spurgt på en anden måde. Altså, hvad siger meningsmålingerne til det her? Indtil videre ser det jo ikke ud, som om det har gjort noget sådan rigtigt.
Det er ikke noget, der har fået tingene sådan alvorligt i bevægelse. Så CDU står nogenlunde, hvor de gjorde før, og AFD står også nogenlunde, hvor de stod før? Der er ikke meget, der har forandret sig. Er det ikke en interessant pointe i sig selv?
Det er en ganske interessant point, og det viser jo, at på en eller anden måde så er de her store protester selvfølgelig udtryk for, at den måde, det er blevet gjort på, måske ikke er i orden, men at det indhold, der har været i både hensigtserklæringen og beslutningsforslaget, det deles måske af. af flere tyskere, end man skulle tro. Meningsmålingerne taler et ret tydeligt sprog. Tyskerne bakker op om en strammere indvandringspolitik.
Mertes parti ligger solidt i front med omkring 30 procent større end både AfD og noget større end det socialdemokratiske SPD. Med de favorable meningsmålinger i ryggen byder Merz kænsler Olaf Scholz op til dans i debat i søndags.
Den udspiller sig som meget tysk fjernsyn, udspiller sig sådan en lille smule tørt i virkeligheden. Der står de her to mænd, som ligner hinanden. De er begge to pilskaldede. Den ene er meget høj, den anden er meget lav, og de har begge to jakkesæt på. Og alligevel, så er det en debat, der...
også er kendetegnet ved en ret stor dramatik, fordi i løbet af de første 10 minutter når Olaf Scholz, kansleren og... får anklaget Mertz for at have brudt med et tabu og have brudt med en grundforståelse i tysk politik og have truffet en usiggivelig historisk fejlbeslutning osv.
Og Mertz leder sådan efter en grimasse, der kan passe hele tiden, for han ved jo ikke helt, hvor han skal stille sig. Fordi på den ene side, så ved han jo godt, at det har været tabubrud, og at det har været noget, som har fået sin IK.
Og på den anden side, så kan han jo også kigge på sine målinger og sige, at folk er uenige med mig et stykke hen ad vejen i hvert fald. Ja, fordi debatten kommer til at dreje sig om indvandring mere end en tredjedel af den halvanden time lange debat. Ender det egentlig med at blive en fordel for Mertz, tror du? Ja og nej. På den ene side ja, fordi han har jo tegnet agendaen, og han er også kendt som en strammer på migrationsområdet. Så på den måde har han en vis etos og en vis troværdighed.
På den anden side er der også meget, der peger på, at migrationstemaet styrker hverken SPD eller CDU, men AfD. Så derfor kan det godt være, at det har hjulpet ham i den pågældende debat, men om det hjælper ham overvejende i valgkampen, det er jeg mindre sikker på. Efter debatten ligner det trods alt fortsat, at Merz bliver Tysklands næste kansler, og meningsmulningerne tyder på det.
Er der noget, der kan forhindre ham i at gå planken ud, skulle jeg til at sige, og tage posten som kansler? Nu er der jo stadig valgkamp tilbage. Det er jo ikke til at sige, hvordan tingene forskyder sig, og fremfor alt er det jo ikke til at sige, hvordan folk så stemmer, når de står nede i boksen.
Men han har jo gjort sig uvenner med særligt Socialdemokraterne, men også de grønne. Og det har jo på en eller anden måde drevet prisen for et regeringssamarbejde i vejret, fordi uanset hvordan tingene ser ud, så vil Friedrich Mertz stadig være afhængig af at få støtte fra.
Enten socialdemokrater eller grønne, når han skal danne en ny regering. Det tyder alt på. Så det ligner et koalitionsmarit her, fordi han egentlig gerne vil tage noget af politikken fra AfD, men han skal have støtte fra SPD og De Grønne for at gennemføre den. Netop. Er der noget, der tyder på, at han med det i rygsækken kunne finde på at samarbejde med AFD, som jo står til så stor opbakning blandt befolkningen?
Det tror jeg ikke. Altså, Mats har været krystalklar ret mange gange om, hvor han står i forhold til at samarbejde med AfD. Han har udelukket både...
at indgå i en regeringssamarbejde, han har undgået at lade sig tolerere af partiet, altså føre en mindretalsregering, hvor AfD lægger stemmer til, og han har afvist at vil lovgive sammen med dem, så det er der ikke noget, der tyder på. Og man må også være ærlig og sige, CDU står også meget langt fra af det på nogle ret afgørende spørgsmål, såsom for eksempel udenrigspolitikken, EU-politikken, forholdet til NATO, forholdet til USA, forholdet til de europæiske partnere, al den her slags ting.
Torsdag bliver Tyskland ramt af endnu et angreb, da en bil køre ind i en demonstration. Et toårigt barn og hendes mor mister livet, og yderligere 34 bliver såret. Efterfølgende anholder tysk politi en 24-årig afvist afghansk asylansøger, og han erkender bevidst at have kørt ind i menneskemængden. Det dødelige angreb får Friedrich Merz til at skrive på X. Alle skal føle sig trygge i vores land igen. Der skal ændres noget i Tyskland. Du taler om den brydningstid, som Tyskland står i lige nu.
de meningsmålinger, som peger på Mert som næste kansler, at det er også beviset på, at i Tyskland er man klar til en... gennemgrebende forandring. Ja, i en eller anden grad er det, fordi det er udtryk for en opbrudstemning, og folk er utilfredse, og der er en stor pessimisme. Økonomien går dårligt, og man vil have noget forandring på migrationspolitikken, så der er et ønske om, at der skal ske noget andet.
Hvad det så præcis er, jamen der er Frederik Mertz måske så et meget godt eksempel, fordi det tyskerne måske i virkeligheden gerne vil, det var tilstande, som de nu var i de gode gamle 90'erne, hvor det virkede som om, der ligesom var styr på tingene. Så på den måde, så kan Friedrich Marx måske være med til at tegne vejen frem for Tyskland. Vejen frem for at komme tilbage til gamle dage. Tusind tak for besøget. Selv tak.
Det var dagens genstart, som er lavet af Jacob Stenær, Line Fabricius, Nikolaj Fuglsang og mig, Anna Ingrich. Du har lyttet til en podcast fra DR Lyd. Du kan få meget mere godt selskab i appen DR Lyd. For eksempel Det Sidste Måltid med Lærke Kløvedal. Velkommen til Dit Sidste Måltid. En podcast om liv, der stank af smøger og ølsjætter. Og jeg var lykkelig. Det minder mig om min barndom. Død, alt bræsser. Og dernede i...
Asken og ruinerne. Der genvandt jeg så lysten til at lave film. Eftermale. Jeg har skrevet din nekrolog. Det er jo også ret voldsomt. Og en hel del af mad. Tusind tak for mad, og tusind tak for en samtale, jeg faktisk ikke rigtig kan huske, at jeg har haft med et andet menneske. Download der Lyd-appen. Her kan du høre alle deres radioprogrammer og podcasts.