Ole Henrik Hansen er på vej ud ad vuggestuen, da en lille purk følger efter og klamrer sig til ham. Hulkende nærmest skriger barnet, at han ikke vil være der. Under ingen omstændigheder vil han tilbage til pædagogerne og de andre børn i institutionen. For Ole Henrik Hansen bliver dét startskuddet til årtiers opråb. Hvor andre ser velfungerende dagtilbud med glade børn, der får al den opmærksomhed og støtte, de har brug for, så tegner hans forskning et langt mere dystert billede. I dag spørger Ge...
Jul 29, 2024•23 min
Som chef for en af Europas største våbenfabrikker er Armin Papperger vant til at være både udskældt og sat i bås som en dødens købmand. Men efter at hans ammunitionsfabrikker er blevet helt afgørende for østfrontens forsvar, er hans verden vendt på hovedet. Siden krigens start er han set omfavnet af statsledere og våbenvirksomheden er lige blevet sponsor for et tysk top fodboldhold. Men nu har Rusland tilsyneladende forsøgt at likvidere den tyske våbenkonge. I selskab med sikkerhedspolitisk korr...
Jul 28, 2024•23 min
Fra sygesengen sender Joe Biden et brev til befolkningen, der åbner døren til Det Hvide Hus på klem for vicepræsident Kamala Harris. Efter en katastrofal debat, at have kaldt Zelenskyj for Putin og selv samme vicepræsident for Donald Trump, trækker han sig nu fra præsidentvalget i 11. time. Det amerikanske valg står nu ikke længere mellem to mænd i pensionsalderen, og alt tyder på, at det er den yngre kvinde med indvandrerforældre, der skal kæmpe mod Donald Trump om præsidentposten. I dagens Gen...
Jul 26, 2024•24 min
En dyb indre ro, som forplanter sig i kroppen og sindet efter timers stilhed og intens meditation. Til sidst er der ikke andet end et roligt sind, der upåvirket betragter den virkelighed, der roligt bruser rundt som vind i trækronerne. Indtil der pludselig er noget helt andet. De fredfyldte omgivelser er farvet af utydelige hieroglyffer, velmenende meditationslærere er reptiler og medmennesker er androider. Virkeligheden er en anden. Uvirkelig. Og hvad er egentlig virkeligt? Der kan være en skyg...
Jul 25, 2024•30 min
Flyttekasserne var uden bøvl pakket og læsset op i en trailer, men da sognepræst Hanne Henriksens søn drejer om hjørnet for at flytte og begynde studierne i storbyen, må hun kæmpe for, at han ikke ser hende hulke. Empty nest-symdrome er den tilstand, nogle forældre oplever, når deres børn flytter hjemmefra. Hanne Henriksens stod tilbage uden at vide, hvor hun skulle gå hen med sin sorg over, at det barn hun har passet på i årtier, flytter hjemmefra. Genstart i dag om det moderne forældreskab og ...
Jul 24, 2024•23 min
Han flytter sig fra sted til sted gennem tunneller under Gaza, gemmer sig blandt civile, og i mere end 30 år har han haft et israelsk sigtekorn på ryggen. I weekenden forsøgte Israel for 8. gang at få ram på Hamas-lederen Mohammed Deif. Landet sendte raketter ind over al-Mawasi-flygtningelejren i det sydlige Gaza. 90 civile mistede angiveligt livet, men ingen ved med sikkerhed om det lykkedes at ramme Mohammed Deif. I dagens Genstart fortæller mellemøstforsker Sune Haugbølle om manden, der blive...
Jul 23, 2024•23 min
Vi monitorerer vores følelser som aldrig før - måler dem, snakker om dem, mærker efter. Hvis de er dårlige, eller verden rammer os hårdt, går vi i terapi eller til psykolog. Vi anerkender og konfronterer følelserne og søger hjælp til at håndtere dem. Men sådan har det ikke altid været. Engang skulle svære følelser og oplevelser hellere undertrykkes - pakkes væk. I dagens Genstart fortæller professor i følelseshistorie på Københavns Universitet Karen Vallgårda, hvordan vores syn på følelser forme...
Jul 22, 2024•22 min
Han giver to, tre, fire stjerner, uploader billeder og skriver anmeldelser om den lidt langsomme betjening, indretningen og den lækre morgenmadstallerken. Under pseudonymet Christopher Vincent skriver Christy Kinahan tusindvis af anmeldelser på Google, men bag alter-egoet gemmer sig én af verdens mest hårdkogte narkobaroner. Christy Kinahan er eftersøgt for handel med narkotika, våben og mord, og de amerikanske myndigheder har sat en millionstor dusør på ham og hans familie. Gemmer der sig en li...
Jul 21, 2024•23 min
Hjemmedyrkede grøntsager pibler op, og naboer og byliv er helt uden for rækkevidde. Den buldrende klimakrise gør det nærmest intuitivt rigtigt selv at stikke fingrene i jorden og leve af og i naturen. Men selvom solsortens sang giver ro i sjælen, så er den landlige idyl langt fra bæredygtig. Dét, er til gengæld den golde regnearksby, hvor vi lever i lag på lag, deler ressourcer og kun har få kvadratmeter til os selv. Men i højhusenes skygge smiler de færreste af os særligt længe. Så hvordan bor ...
Jul 19, 2024•23 min
En kugle fra en riffel rammer den tidligere præsident på højre øre. Den er centimeter fra at kunne slå ham ihjel, men Donald Trump når i dækning. Secret Service-agenter forsøger at få ham væk fra podiet, men han stopper dem. Og så knytter han næven ud mod folkemængden, mens blodet løber ned af hans kind og danner ordene "Fight, fight, fight" med sin mund. Attentatforsøget bekræfter, at politisk vold er blevet mere velkomment i USA, det er manifestationen af et demokrati under angreb. Men dagens ...
Jul 18, 2024•24 min
Det var dem der opfandt spillet og det er her guldet har hjemme. Der er bare det, at det engelske fodboldlandshold ikke har vundet guld siden VM i 1966. Det er nu 58 år siden, og alle forsøg siden da har været enten pinlige eller skuffende. Igen og igen er de gået efter sejren, men hver evig eneste gang står de lamslåede tilbage som taberne. Nederlagene har været brutale - særligt for den britiske selvforståelse. Men nu lever håbet på ny. England er i EM-finalen, og endnu engang tror de i hvert ...
Jul 17, 2024•26 min
Tider er skiftet, nye politiske vinde er blæst gennem Europa, blå regeringer er blevet skiftet ud med røde og omvendt. Men i Storbritannien er det som om de omskiftelige vinde aldrig rigtigt har nået kysten. Det konservative parti har regeret næsten uafbrudt i årevis og sat sit uudslettelige præg på den engelske folkesjæl. Men efter 14 års politisk kaos med skiftende ministre, skandalesager og skærende kontraster mellem samfundets top og bund, led det Konservative parti i sidste uge et syngende ...
Jul 16, 2024•25 min
Den består stort set kun af vand, og er måske derfor let at afskrive som en ubetydelig skabning. Hvis goplen endelig er noget, så er den træls. En slimet sovs af vandmænd, der ødelægger sommerens badetur. En sviende smerte efter mødet med brandmandens tentakler. Og så er der dræbergoplen. En ny trussel i vores i forvejen skrøbelige hav. En invasiv art, der formerer sig i et væk, og æder alt på sin vej. Nu er den her og umulig at komme af med. Men goplen er også et helt enestående væsen i evoluti...
Jul 15, 2024•22 min
Forklaringerne er mange. Joe Biden har døjet med en forkølelse, jetlag, det var bare en dårlig aften. Præsidentens inderkreds og loyale topfolk har fået utroligt travlt med at retfærdiggøre, hvorfor deres han snublede sig gennem et trafikuheld af en TV-debat mod hans udfordrer, Donald Trump. En ulykke, der fik alle til at diskutere, hvad alternativerne til den affældige Joe Biden er. Alle undtagen ham selv. Så nu er der udbrudt total panik hos Demokraterne, og måske afslører det en endnu dybere ...
Jul 14, 2024•23 min
Det begynder med visionen om et smukt erhvervseventyr for Kronjyllands hovedstad, Randers. Nordic Waste skal være en bæredygtig virksomhed med arbejdspladser og innovation. Men så går mareridtet i gang. I en slags brutal slowmotion sætter tonsvis af giftig jord sig i bevægelse med retning mod den lokale landsby Ølst og den naturskønne Alling Å. Randers Kommune sætter alt ind for at afværge katastrofen. Men selvom den giftige jord bliver stoppet inden den ødelægger åløb og fjorden, skriver den si...
Jul 12, 2024•24 min
I Hollywood vågner komapatienter med et spjæt og spørger forvirret, hvor de er. I virkeligheden tager det lang tid at vågne op fra koma. Der kan gå måneder, hvor patienten glider ind og ud af bevidsthed, og det værste er, at ens familie, læger og sygeplejersker ikke aner, at man er vågen. Det hedder skjult bevidsthed og betyder, at man er fængslet i sin egen krop i uger, måneder og år. Rikke Schmidt Kjærgaard er i dagens Genstart for at fortælle om, hvordan det føles at dø og ligge i koma med sk...
Jul 11, 2024•26 min
Det er mere end to somre siden, at de russiske kampvogne trillede over frosne ukrainske marker. Den skriggule breaking-farve er langsomt blegnet lidt i solen, og nu må ukrainerne også dele vores opmærksomhed med krigen i Gaza. Men for ukrainerne står krigen på hver dag, og den er samtidig blevet hverdag. En hverdag, hvor livet, skolegangen og noget så basalt som sommerferien går videre. Og i den forsøger de unge ukrainere at finde en normalitet, der kan give dem en nutid og landet en fremtid. Ge...
Jul 10, 2024•20 min
Han står knivskarpt. Altid nyklippet og ulasteligt klædt. Sveder aldrig, hidser sig aldrig op, og han er heller ikke særlig sjov. Til gengæld har han taget franskmændene med storm. 28-årige Jordan Bardella har gjort politisk kometkarriere i højrefløjspartiet National Samling, og selv kalder Marine Le Pen ham for sin løveunge. Når franskmændene har sat deres kryds ved anden valgrunde på søndag, kan han vise sig at blive Frankrigs næste premierminister. Mens Macron holder fast i, at stemmerne på B...
Jul 09, 2024•24 min
Han holder vagt, da et sammensurium af journalister, kendisser og hackere fejrer Julian Assanges 40 års fødselsdag på et landsted i England. Og han går lige ved siden af ham, da Assange møder op i High Court i London. Som livvagt og sikkerhedsansvarlig har Dan Sommer i en årrække været helt tæt på den sagnomspundne WikiLeaks-stifter og hans entourage. Og da Assange for nyligt erklærer sig skyldig i at have lækket hemmelige dokumenter, og efterfølgende lander i Australien som en fri mand, sætter ...
Jul 08, 2024•29 min
Fjordbunden er sort og livløs. Der lugter af rådne æg, og blade fra ålegræsset flyder rundt i havoverfladen. Det er tidligt på sommeren, men allerede nu kan professor Stiig Markager se alle tegnene på iltsvind fra sin sejlbåd i Isefjord. I 20 år har han igen og igen råbt op om, at vores hav er ved at dø. Og at årsagen er kvælstofudledning fra landbruget. Tirsdag i sidste uge landede så den grønne trepart, der er nået frem til en Co2-model for landbruget, og med sig har den også en gigantisk jord...
Jul 07, 2024•25 min
Han er konspirationsteoretiker, vaccine-skeptiker, præsidentkandidat og så hedder han Kennedy til efternavn. Robert F. Kennedy Junior er ikke bange for at spille på sine familiære forbindelser til onklen John F. Kennedy, selvom familien tager afstand fra ham og hans kontroversielle konspirationer. Det er usandsynligt, at han bliver USA's næste præsident, men han er alligevel blevet en sten i skoen på det i forvejen kriseramte demokratiske parti. Genstart spørger lektor i amerikansk historie ved ...
Jul 05, 2024•22 min
Han har slået et telt op i stuen, og han kan hverken tænde for lyset eller skylle ud i toilettet. Imens de fleste af os måske har prøvet at forestille os, hvordan tre dage i krise vil føles, så har Mikkel Vuorela, journalist ved Dagbladet Information, sat sig for at gennemleve det. Afsættet for hans eksperiment er selvfølgelig myndigheders anbefalinger om, at alle skal kunne klare sig selv i tre døgn, hvis Danmark for eksempel skulle blive udsat for et hybridangreb. I dagens Genstart besøger vi ...
Jul 04, 2024•26 min
Fredag faldt dommerens hammer i Kirkerup-sagen. Skyldig, rungede det ud i retslokalet. Da Emilie Meng en sommerdag i 2016 forsvandt blev det starten på et angstfyldt traume. Et traume, som kun blev værre, da to unge piger flere år senere blev udsat for ubegribelige forbrydelser. Nu er 33-årige Phillip Westh dømt for hovedanklagerne, herunder drab, voldtægt, frihedsberøvelse og vold mod de tre unge piger fra Vestsjælland. Et sår, der både lokalt, og for hele nationen har været åbent i otte år, ka...
Jul 03, 2024•27 min
Verdens mest værdifulde abe er ikke større end et spædbarn. Dens lille, rødmossede ansigt omkranses af blød sølvgrå pels, men indadtil minder den usædvanlig meget om mennesket. Mere end 93% af makakabens genetik er magen til vores, og derfor kan de være menneskets stedfortræder, når vi tester medicin, hvilket gør dem yderst eftertragtede i den boomende medicinalindustri. Opdrætterne kan ikke følge med efterspørgslen, så nu er der opstået en sortbørs for aberne. Magnus Boding Hansen, journalist p...
Jun 28, 2024•20 min
Pakket ind i hurtige slogans og grafiske firkanter, flytter politiske budskaber og aktivistiske agendaer ind på Instagram. Her rejser grufulde nyheder om hungersnød, vold og krig under et enkelt hashtag frem til flere millioner brugere med samme holdninger. Med et lynhurtigt klik, kan du reposte, videredele - og opfordre til våbenhvile og boykot. Det er nemmere end nogensinde at tilkendegive sin holdning, men afskrækker det også folk fra at deltage i debatten? I dagens Genstart fortæller debattø...
Jun 27, 2024•23 min
Da en 20-årig terminal syg patient sidder overfor Stine Clemmensen og spørger, hvornår han skal dø, nænner hun ikke at tage håbet fra ham. Med sin tavshed frarøver hun ham i stedet muligheden for at få fred i den sidste tid. Den unge patient og de mange andre patienter i alle aldre, der holdes i live med halsbrækkende behandlinger og som dør i ufred, har fået hende til at stifte projektet "Samtaler om Liv og Behandling" for at træne læger i at tale om døden, før den indtræffer. Men når Mette Fre...
Jun 26, 2024•25 min
Helt op på tå, kroppe strakt ud i overnaturlige stillinger og spring, der trodser tyngdekraften. Det ligner ren magi, men bag skønheden ligger der en mindre smuk historie. En historie, der nu ligger dokumenteret i en 183 siders tyk advokatundersøgelse. I kunstens navn har Den Kongelige Balletskole presset balletbørn til det yderste - og også ud over kanten. Med alvorlige konsekvenser til følge. I dagens Genstart fortæller tidligere balletbarn - og nu danser og koreograf ved Den Kongelige Ballet ...
Jun 25, 2024•23 min
De udgør en livsvigtig åre i Putins økonomi og krig. De enorme, rustplettede olieskibe, der hver dag glider gennem Danmarks farvande, og som hjælper ham med at sno sig uden om Vestens sanktioner. Nu begynder flere eksperter at tale højt om frygten for, at Rusland vil bruge skibene til at udløse en miljøkatastrofe af dimensioner i Danmark. Kan Danmark stoppe Putins olieskibe? Det spørger vi undersøgende journalist på Danwatch Jakob Kjøgx Bohr om i dagens Genstart. Vært: Annika Wetterling.
Jun 24, 2024•24 min
Til lyden af Sex Pistols og Oasis stormer kunstnergruppen Young British Artists frem i 90ernes Storbritannien. En af gruppens mest fremtrædende medlemmer er Damien Hirst, som i dag er blandt de rigeste og mest berømte kunstnere i verden. Han er berømt for at udstille hajer og køer nedsunket i konserveringsmidlet formaldehyd, for at masseproducere unikke prikkede værker og for et diamantdækket menneskekraniehoved. Men Damien Hirst er også hovedpersonen i en række afsløringer om forfalskning af da...
Jun 23, 2024•25 min
Skældsord, opkastbevægelser og ophedede diskussioner flyver mod de krigskritiske demonstranter, som Nagieb Khaja følger. Genstart tager i dag med dokumentaristen til Israel og møder israelere, som er imod krigen i Gaza: Tre skæbner, der har mistet, er blevet kaldt upatriotiske og er blevet mødt med udstødelse. I dem alle tre lever et håb om fredelig sameksistens, men det står de ret alene med. Nu møder Benjamin Netanyahus regering kritik, medlemmer af krigskabinettet forlader det i protest og de...
Jun 21, 2024•25 min