Dickslaps mellem advokater - podcast episode cover

Dickslaps mellem advokater

May 08, 202528 min
--:--
--:--
Listen in podcast apps:
Metacast
Spotify
Youtube
RSS

Summary

Denne episode af Genstart undersøger en række anklager om grænseoverskridende adfærd og sexisme i advokatfirmaet Plesner. Gennem anonyme kilder afdækkes en kultur præget af sexistiske bemærkninger, upassende fester og en partnerdrevet struktur, der vanskeliggør klager. Episoden diskuterer konsekvenserne for de involverede og de bredere implikationer for arbejdsmiljøet i advokatbranchen.

Episode description

Pik, luder, kælling er alle ord, der, ifølge kilder, ofte lød på kontorerne hos det prestigefulde advokathus Plesner. Andre beretter om fejringer på stripklubber og dickslaps mellem advokater til julefrokoster. Sammen tegner det et billede af en virksomhedskultur, der de seneste måneder er blevet problematiseret i medierne Finans og AdvokatWatch. I dagens Genstart fortæller journalist Iben Schmidt om omgangstonen og de kulørte fester i et af landets mest profilerede advokathuse. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 5. maj 2025.

Transcript

Der er en sætning, der er gået igen ifølge flere af jeres kilder hos Plæster Advokatfirma. Måske skal du fortælle, hvad det er for en sætning, der er blevet fortalt? Ja, det er ansætningen, der går igen, og det er ready to rape, som der er nogle advokater i afdelingen, der bruger, En kvinde eller mand er lækker. Det her ready to rape, altså hvor ofte var det noget, man sagde? Var det en enkelt episode, eller var det noget, man hørte tit der på gangene hos Plæstner?

Vi har fået det beskrevet som en ongoing joke, som kørte på kontoret blandt nogle kollegaer. Ready to rape er ikke den eneste joke, som flere har fundet grænseoverskridende. af medarbejderes bryster og bagdel Og en fortæller at der blev joket om passe ind i underlivet på en kvindelig advokat, som de havde født og mange andre beskrivelser end grænseoverskridende.

die Advocathus er blevet afdækket i en artikelserie af JP Finans og Advokat Watch hvor adskillige kilder fortæller om et ubehageligt arbejdsmiljø. Et miljø og en kultur, der både gennemsyrede hverdagen på kontoret, fester med kollegaer, Så hvad er det for en omgangstone og dagligdag, som kilderne fortæller om hos en af Danmarks mest profilerede advokatkontor? Det spørger Genstart om i dag, og jeg hedder Anna Inge.

Når du eller I på JRP Finans afdækker store velrenommerede virksomheder, er det så normalt, at man støder på sådan nogle beskrivelser og ord? Nej, det er meget usædvanligt, og det er jo også derfor, at der er nogen, der har henvendt sig til os. Er du selv blevet overrasket, når du har gravet ned i historierne og talt med jeres kilder? Ja, det er jeg, og dem som... Jeg har talt med og fortæller jo også, at når det er en del af kulturen, så bliver man vant til det, og det bliver hverdag.

Og derfor er det også noget, som i sidste ende kan være svært at se fra overfor. Eben Schmidt er journalist på Mediet Finans, hvor hun de sidste fem år særligt har dækket advokatbranchen. Der er rigtig mange penge, der er meget... Der er rigtig mange mennesker, der stiller efter at blive partner i de her store advokathuse. Så den er interessant på rigtig mange måder, synes jeg.

Siden december har hun brugt stort set alt sin tid på én stor spiller i advokatverdenen. Sammen med kollegaer fra Advokatwatch står hun bag en række artikler om advokathuset Plesners arbejdskultur. Plesner er det advokathus, der har den største offentliggjorte omsætning i Danmark. Det er et hus, der har vokset rigtig meget. De seneste år har de drevet omsætningen om på en gode side af en milliard kroner. Der er 630 ansatte i firmaet, og det bliver ligesom...

Personer, der ejer firmaet, som er ejerparten. Hvor holder pladsen og advokater til? De holder til i Nordhavn i København i det her domicil, der hedder Kovretårnet. som er sådan en meget høj bygning med 16 etager. Og indeni er der meget rene linjer, designermøbler, kunst på væg. Er det også et sted, man gerne vil være, hvis man er advokat? Ja, det er stedet, hvis man gerne vil være med på de største sager, og hvis man gerne vil arbejde sig op.

og blive en magtfuld og dygtig partner. Okay, så hvis man kommer lige fra jurastudiet her, så er pladsen at virkelig øve os på ønskelisten. Det er et af stederne, ja, der vil man rigtig gerne være. Med det, du beskriver her, er man så særlig nervøs, er du særlig nervøs, når du skal afdække kritisable forhold, kilder, der kritiserer så stort og magtfuldt et advokathus, som pladsen er?

Jeg vil sige, at i forhold til hvor nervøse vores kilder har været, som jo også optræder anonymt, så har jeg ikke været særlig nervøs. Og jeg er ikke nervøs. Men man kan godt fornemme, at der er rigtig meget på spil for de involverede personer. Personer og kilder, der beretter om en grænseoverskridende kultur med et sprogbro, hvor ord som pik og kælling er helt normalt.

En fortæller til JP Finans, at vedkommende har hørt ordene luder, pik og stripper flere gange på en måned hos Plesner, end i resten af sit liv til sammen. Det starter med, at vi i december 2024 får et tip om, at der har været noget grænseoverskridende adfærd i pladsene. Og det undersøger vi så ved at ringe rundt.

Det er virkelig mange tidligere og nuværende ansatte, og vi bliver hårdt ikke klar over, at der har været nogle problemer i en afdeling, som vi så ikke sætter navn på, og at det særligt drejer sig om én ejerpartner. Og så er der jo også det centrale... at jeres kilder er anonyme. Hvorfor står de ikke frem med kritikken? De frygter for repræssaler fra deres tidligere eller nuværende arbejdsplads Plissner. Der er også nogen, der har forklaret os, at Plissner er et utroligt magtfuld advokatfirma.

Man har ikke lyst til at rave uklar med partnerne eller firmaet. De får replaceret alle af deres egen fremtid i branchen. Kilderne vil fortsat være anonyme her i udsendelsen, men på redaktionen er vi bekendt med identiteten på et udsnit af JP Finances og Advocat Watches kilder, som vi har kontaktet for at efterprøve de følgende beskrivelser og episoder. Flere af vores kilder forklarer, at de har oplevet den her partner tale sexistisk om kvinder.

En af vores kilder fortæller om en julefrokost i november 2021, hvor den her pågældende ejerpartner snakkede om, hvor lækre de andre kvinder i lokalet var, og hvem han gerne ville være sammen med. Så er der en firmafest i 2022, hvor en kvinde oplever, at partneren danser tæt op af hende flere gange og rører på hendes krop.

Og hun forklarer så, at han ligesom udser sig af en, og så er han all over jo en hel aften, og han klistrer til en, og man ikke kan flygte, og den eneste mulighed det er at tage hjem. Altså der er jo også den løsning at se fra, altså hvorfor siger de her kvinder ikke, eller den her påkendte kvinde, der bliver danset tæt opad, ikke bare fra overfor partneren.

Vores kilder fortæller ligesom, at konsekvensen ved at sige ham imod eller afvise hans tilnærmelser kan være hård. Han kan hurtigt skifte personlighed, hvis man i hans øjne gør noget forkert. Og hun fortæller også, at... Der var tilbageholdenhed i forhold til direkte konfrontation med den her ejerpartner på grund af vedkommendes ledelsesdel.

Og hvad er det for en ledelsesdel? Det er, at der er fokus på særligt udvalgte, og at nogle medarbejdere er inde i varmen og omvendt nogle, der er ude i kulden. Hvad betyder det ifølge din kilder, hvis man med den her ejerpartner ligesom er inde i varmen? Så kommer man med på vigtige klientmøder og rejser til udlandet, og man kommer med på de gode sager.

Der kan jo være rigtig mange interesser og sager på spil. Hvordan kan vi vide og ikke vide, at de anonyme kilder, I har, ikke for eksempel har hævnmotiver til at kritisere den her pågældende ejerpartner. Vi har jo selvfølgelig været meget optaget af at tænke på kildernes position og hvad det egentlig er, hvorfor de gerne vil fortælle den her historie.

Der er det også vigtigt at sige, at vi også har talt med folk, der har været inde i varmen hos den her ejerpartner, og som bekræfter de samme ting. og som også har oplevet arbejdsmiljøet som dårligt. Og der er også nogen, der ikke har oplevet den her ejerpartner som sexistisk, men som stadig... som bekræfter det her med forskelsbehandling og hvordan arbejdsmiljøet i øvrigt har været.

Og for at forstå det ret, som ejerpartner, så har du ledelsesansvar. Det har man, ja. Man er den person, der har allermest magt inden for ens eget område. Man hyrer og fyrer, man tjener pengene, man sidder på sagerne. Og det betyder også, at de nye, der kommer ind, og medarbejderne er utrolig afhængige af de her ejerpartnere, for ligesom at komme op i systemet. I september 2023 går en gruppe medarbejdere sammen om en fælles klage til Plesners HR-afdeling.

Her kritiserer de den specifikke ejerpartners ledelsestil og den generelle grænseoverskridende og sexistiske adfærd i hans afdeling. Men kilderne fortæller til Finans- og Advokatwatch, at klagen kun får ganske begrænsede konsekvenser. De får en kortfattet undskyldning fra den her ejerpartner, og så sker der reelt ikke noget efterfølgende.

I har forelagt anklæderne for Plesners managing partner, Niklas Korsgaard, og det er altså ikke ham, der er den pågældende leder, vi taler om, men kan Niklas Korsgaard genkende det arbejdsmiljø i fremlæggere for ham? Plesner vælger i første omgang ikke at drage nogle konsekvenser af det her, og man forklager sig, at man ikke kan genkende det billede, som der bliver tegnet af de tidligere nuværende medarbejdere.

Og så understreger man også, at man har haft en trivselsmåling i efteråret 2024, der viser resultater, som er i top. Så man fortæller altså en anden historie fra Plesners side. Så hvor er den omtalte partner så i dag? Det er et godt spørgsmål, men i hvert fald ikke længere i Plesner.

Fire dage efter vores artikel kommer ud, der får vi at vide gennem en intern besked udsendt til medarbejderne, at Plaster skriver, at vi har de seneste dage fået informationer, som desværre har nødvendigt gjort en gensidig aftale med. den her pågældende partner, om hans udtræde. Vi har selvfølgelig forsøgt at spørge Plessner, hvad er det for nogle informationer, hvad er det, der er sket siden, at man nu vælger at lave en aftale med ham, om han ikke længere skal være i Plessner.

men vi har stadig ikke fået svar på det spørgsmål. Altså Plissner har ikke sagt, at det er på grund af forhold, som blandt andet er det, der bliver afdækket i JP Finans, at det er derfor, at den ledende partner ikke er der længere? Nej. Efter de første artikler fra JP Finans og Advokat Watch er publiceret, begynder telefonerne at ringe hos Iben Schmidt og hendes kollegaer. Det er opkaldt fra flere tidligere medarbejdere, som alle har farverige fortællinger om en af Plesners største afdelinger.

Hvad er Plesners M&A-afdeling for et sted? Altså, jeg kan starte med at sige, at M&A står for Mergers and Acquisitions. Mergers and Acquisitions. Ja, det er det sager, hvor virksomheder skal lægges sammen eller overtages. MRA-afdelingen er blandt en af de mest indtjendende områder for plessner. De har stået for rigtig store handler, blandt andet for staten, hvor de har rådgivet i forbindelse med købet af aktiemariteten i Københavns Lufthavn.

De går internt under navnet afdeling 1. Altså, det bliver kaldt afdeling 1, som i at det er øverste pyramiden? Ja, altså, det er sådan, at i hvert fald i fælde vores kilder, at det skal forstås. Vores artikler beskriver jo årene i 2017-2020. Og i de her år så er work hard, play hard et motto, som bliver efterlevet af store dele af afdelingen, fortæller til tidligere ansatte.

Det er ikke unormalt, at man arbejder op mod 80 timer om ugen. Det betyder også, at folk spiser morgenmad og aftensmad sammen. De bor weekender sammen. Der er også nogen, der fortæller, at de overnatter på kontoret.

Og vi har talt med nogen, der forklarer, at det var naturligt, at folk blev tiltrukket af hinanden. Det er en afdeling, hvor man kommer hinanden utrolig meget ved. Og det er altså det uofficielle motto, work hard, play hard. Ja. Lige præcis det med at fejre det hårde arbejde er noget, som blev praktiseret jævnligt ifølge kilderne. Det var ikke usædvanligt, at man tog på stripklub,

Med medlemmerne af afdelingen, altså partnere og advokater, for at fejre de her transaktioner. Var der nogle bestemte stridklubber, man gik på? En af dem, der bliver nævnt, er Badabing, som ligger på Gottersgade, og som er den her kendte bargade midt i København.

Her kan man booke en pakke med et bord med striptease, drinks og moé-champagne for 10.000 kroner. Det følger deres hjemmeside. Jeg skulle til at sige, har du været der? Jeg har ikke været der. Er det sådan en lidt mere luksuriøs striptease? For at være ærlig, så ved jeg ikke... Jeg tror godt, man kan finde mere luksuøst. Ja, det er uden for dit ekspertiseområde. Ja, det er det. Helt sikkert. Hvad er der egentlig galt i at fejre en succes og en sejr med sit team på en stripklub?

Ja, men det er et godt spørgsmål. Altså i forhold til vores kilder, så er der jo nogen, der... har opfattet det som en grænseoverskridende tradition, hvor de ikke har været med i fællesskabet. De har meldt sig ud. Når det skulle fejres på den her måde, havde de ikke lyst til at være med. Men der er jo også nogen, der beskriver det som sjovt og spændende. Og noget, som det ligesom har værdsat.

Kilder fortæller også til Finansadvokat Watch om en noget uformel stemning under en privat julefrokost for M&A-afdelingen tilbage i 2018. De skal hjem og spise hos den her advokat og holde en julefrokost, som man gør på mange arbejdspladser. Er der også chefer og ledere med? Der er ikke partnere med, nej. Okay. Hvordan udvikler julefrokosten sig? Jamen...

Vi har talt med nogle kildere, som har været med til den her julefrokost, og der fortæller flere så, at At de sidder ved det her bord, hvor de har spist, og der er to advokater, der åbner bukserne, løber rundt om det her bord, og dækslapper hinanden foran selskabet. Og jeg ved ikke, om jeg skal forklare. Hvad dæk-slapping er? Jo, det synes jeg, det er godt, du kan gøre. Øh, ja. Dæk-slapping er ligesom, at man slår hinanden med sin kønsdel. Ja. Og hvad var anledningen til det?

Ja, men det er et godt spørgsmål. Vi har jo henvendt os til de advokater, som der bliver fortalt om her, og de har ikke ønsket at kommentere. Så det er lidt svært at sige, hvad anledning er, men det er i hvert fald... Det må man anse. Hvor er resten af selskabet henne, da de her to advokater render rundt og dækslapper hinanden? Jamen, det bliver beskrevet sådan, at de sidder rundt om bordet. Og så løber de to advokater så rundt om bordet, mens folk sidder bænket? Ja.

Er det efter måltidet, eller er folk i gang med at spise stadigvæk? Det ved jeg faktisk ikke for at være ærlig. Det er de ikke mere specifikke om. Det kan jo være forståeligt nok, at det kan findes lidt fremmed fra en. at være vidne til, men hvad er problemet egentlig? Hvis de to, der dækslapper, har samtykket, og det foregår i et privat hjem til en privat fest, så er det vel egentlig ikke nogen andres sag.

Ja, det kunne man jo sige, men som nogle af dem beskriver jeg, at de ikke har lyst til at se deres kollegaer eller overordnet i den sammenhæng. når man skal sidde og lave vigtige sager, måske mandagen efter. I advokatbranchen er det sådan, at der er meget stærke hierarkier, så en advokat er over en fuldmægtig. Og det betragtes som en overordnet. Hver efter den her episode, sker der andre ting til julefrokosten, som...

som fortsætter det spor. Senere på aftenen, så bliver der hyret en stripper, lidt spontant, som der er en anden advokat, der smører ind i olie, ifølge vores kilder, som er med til den her fest. Og som en af vores kildere siger, så har de ikke lyst til at se deres overordnede smør i en stripper i olie. Uagtet at det er i privat regi og ikke på kontoret her. Ja. Er der nogle af dine kilder, der påpeger, at det er et udtryk for et større strukturelt problem?

i M&A-afdelingen hos Plesner. Ja, altså der er nogen, der forklarer, at de har været med til fester, de egentlig ikke har lyst til at være med til, og at de også melder sig ud af fællesskabet, fordi man måske godt ved, hvor det ender. Hvorfor er der ikke bare nogen, der har sagt noget, gået til en chef, gået til samlet sig med nogle kollegaer? Hvad siger din kilde om det, hvorfor det ikke bare har fået det stoppet selv?

Ja, der kan jeg måske henvise til en af vores kilder, der beskriver HR-afdelingen som majonetdukkeagtig i den her partnerdrevet struktur. Partnerne jo sådan set også bestemmer over HR afdelingen i sidste ende. Plæsner holder fast i deres ærgelse over, at medarbejdere har følt sig nødsaget til at gå til medierne med trivselssager, hvor advokathuset ikke genkender beskrivelserne.

I starten af april får hele sagen så et nyt lag, da den ansvarshævende chefredaktør på Finans modtager et brev fra Plesners egne advokat. Jeg modtager en mail den 4. april, efter vi har forelagt den her artikel om MRA-afdelingen til Plessner. Den er stillet til min chefredaktør, Simon Benson, og er en advokat fra advokatfirmaet Havemand, som Plæsner har hyret. Og som min chefredaktør har skrevet, så ligner det her brev også ved første øjenkast af et klassisk trusselsbrev. Hvad bygger I det på?

Det, som så er opsigtsvægtende for os, er, at der længere er noget i brevet. Der kræver de svar på 15 spørgsmål om vores kilder. Så spørger meget konkret indtil, hvornår der er blevet klager, til hvem og sådan noget. går ud på at få flere informationer ud af os om, hvem de her personer er. Okay, så de prøver ligesom at finde ud af, her igennem det her brev, hvem der er jeres anonyme kilder.

Men det giver jo sådan set meget god mening. De skal modtage alle mulige beskyldninger og klager. De vil jo gerne vide, hvem det er. som er afsender på de her beskyldninger. Det kan jo også være folk med hævemotiver eller alle mulige andre sårede følelser. Det er rimelig usædvanligt, at man skriver op på den her måde, også fordi der er nogle officielle kanaler, pressenævnet, som man kan klage til, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet. Og det der også er usædvanligt er, at...

Udav til har Plæsner forklaret til sitat, at man tager det her meget alvorligt, og man har igang sat en masse initiativer, der skal sørge for, at kulturen er god. Så i det lys er det jo interessant, at man går så hårdt efter de personer, som i medierne har råbt op om den her kultur. JP Finans og Advokatwatch har i forbindelse med historien foretaget en rundspørg hos Danmarks ni største advokathus. For at finde ud af, om sager med seksisme og seksuelle krænkelser er et mere generelt problem.

Advokathusene Plesner og Akura vælger ikke at deltage i Rundspørgen. Men de resterende advokathuse, der besvarer, siger, at de siden 2020 har haft sager om seksisme og seksuelle krænkelser. Det siger jo noget om, at det stadig foregår og eksisterer, og det ikke kun handler om plæstner, det har sådan set, men at der også er problemer andre steder derude.

Tilbage i 2020 udgav Fagforeningen Danske Advokater en undersøgelse, som konkluderer, at hver tredje kvinde og hver åttende mand ansat i advokatbranchen har været udsat for seksuel sekane på arbejdspladsen. Med din indsigt i advokater er der så et særligt

problem med grænseoverskridende adfærd og dårlige arbejdsmiljøer? Det synes jeg ikke rigtigt, man kan sige eller udlede på baggrund af de her historier eller undersøgelser, men der er i hvert fald noget, der tyder på, også med de strukturer der er i branchen og med meget mandsdominerede ledelser, at man skal være ekstra opmærksom i advokatbranchen. Jeg ved også, at partnermodellen bliver nævnt som et usundt omdrejningspunkt,

til dårlig arbejdsmiljø, grundlæggende strukturel mistrivsel. Hvorfor? Hvad er der galt med partnermodellen? Altså, det der er ved den her partnermodel, det er jo, at

Hele forretningen bliver styret af ejerne. I forhold til, at det er også dem, der ejer det, så er der ekstremt stor fokus på forretning og stort hensyn til forretning. Altså at tjene penge? Ja. Der er så også nogen, der forklarer, at det er lidt kynisk at se det sådan, men nogle gange er det, der står på bundlinjen, det vil have en tungere vægt end adfærd af den grund. Så det kan jo være med til at forklare nogle af de mekanismer, man skal være opmærksom på.

Det er jo også interessant, når man ser på partnerandelen generelt i den danske advokatbranche, så er der kun 15 procent. kvindelige partner, hvilket jo kan undre, fordi der er jo sådan set ret mange kvindeligt uddannede jurister, altså der er mange kvinder, der læser jura. Hvad handler det om, det skal? Ja, det kan der jo også være rigtig mange forklaringer på, men det er i hvert fald tydeligt, at

Der er nogle kvinder, der falder fra undervejs, altså op til partnerkredsen. Og det kan jo både være på grund af arbejdspress, det kan også være på grund af kultur. eller at man simpelthen ikke kan se sig selv i toppen af branchen, som den ser ud i dag. Det er der flere, der interesserer sig for at finde ud af at knække den ned i advokatbranchen, hvad det er, der gør, at kvinderne falder fra i sidste ende. Hvor mange kvinder er der i partnerkredsen?

Man kan godt tælle på Pletsners hjemmeside, hvor mange kvinder der er partnere, men det som især er essentielt i advokatbranchen, det er hvor mange ejerpartnere der er, som er en af de her 30 ejerpartnere, som ejer firmaet. Og det er ikke et tal, som pladsner offentliggør. Hvorfor offentliggør det ikke det? Det er et godt spørgsmål. Det er i hvert fald noget, som

som er anderledes end på resten af branchen, som i hvert fald efterhånden har valgt at lægge deres tal frem. Okay, men det kan det være, at vi skal prøve her på Genstart og spørge dem, skrive dem med en mail, så kan det være, de vil sige det. Det kunne være interessant. Og hvad med pladsner i dag? Hvad er status? Har det medført ændringer?

Plesner har fortalt også, at man nu vil arbejde for at forbedre rammerne, for at alle tryg kan henvende sig om uønsket adfærd, og at man er i dialog med Døf Advokat og Dansk Industri om arbejdet. Så vi har stadig efterspurgt et interview med dem, for ligesom at tale om, hvad der er sket, og hvad man nu vil gøre i Plessner, og hvad man siger til.

kritikken selvfølgelig, men det har de ikke ønsket, endtil videre. Okay, men det kan de jo nå endnu. Så er opfordringen hermed givet videre. Eben Smit, tusind tak for besøget. Selv tak. Da genstarts spørger til antallet af kvindelige ejerpartner hos Plesner, får vi Vi har selvfølgelig også forelagt advokathuset den kritik, der bliver gengivet her i politiet. Plesners Managing Partner Niklas Korsgaard henviser her til tidligere udtalelser til JP Finans og Advokat World.

Her lyder det, at Plesner er triste over historierne fra 2017 til 2020, angående deres M&A-team, og at det er langt fra, hvad Plesner er i dag. Han siger også, at de i Plessner er bekendt med episoder om uacceptabel adfærd,

men også at de opfatter nogle af de beskrevne episoder som ukorrekte efter drøftelse med egne medarbejdere. Til genstart fortæller Niklas Korsgaard, at Plesner, citat, har fuld respekt for kilders anonymitet, og afviser de motiver, som chefredaktøren hos Finans, Simon Benson, tillægger brevet fra deres advokat. Vi har her på genstart også rækt ud til den omtalte ejerpartner, der endte med at forlade Plesner. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Og det bliver så også de sidste ord i dagens udsendelse. Programmet er lavet af Sarah Weibel og Astrid Randrup. Frederik Lydvis har stået for Lyddesign, og mit navn er Anna Ingrich. Tid til at få rå på. Luk øjnene og tag et øjeblik til at bringe opmærksomheden hen til din vejrtrækning. Træk vejret dybt ind gennem næsen. Hold hver kort et øjeblik og pust langsomt ud gennem munden.

Få søvnudsigten i DR Lyd. Find den under Rå på, hvor du også kan finde musik og meditation, Rolimax og Rå på Recept. Det er tid til en pause. Tid til at få råd på. I dag er lød.

This transcript was generated by Metacast using AI and may contain inaccuracies. Learn more about transcripts.
For the best experience, listen in Metacast app for iOS or Android
Open in Metacast