Fagbevægelsen Uden Filter - podcast cover

Fagbevægelsen Uden Filter

Hver eneste uge er der ballade på arbejdsmarkedet. Der er magtkampe mellem fagbevægelse og arbejdsgivere, der er interessekonflikt og dramatik, og det hele har konsekvenser for danskernes arbejdsliv.

Fagbevægelsen Uden Filter er en ugentlig podcast om sværdslag og håndslag på det danske arbejdsmarked - fra A4 lyd.

Værter: Kristoffer Nordskov og Gitte Redder
Last refreshed:
Follow this podcast in the Metacast mobile app to refresh it and see new episodes.
Download Metacast podcast app
Podcasts are better in Metacast mobile app
Don't just listen to podcasts. Learn from them with transcripts, summaries, and chapters for every episode. Skim, search, and bookmark insights. Learn more

Episodes

SF-udspil har banket pulsen op i forbundshusene

Knap var sommerferien ovre før det familiepolitiske spøgelse igen rasler med kæderne. SF vil have børns sygedage på finansloven. Et radikalt forslag om gratis børnehaver i Københavns kommune har fået overraskende faglig opbakning. Og så er en historisk kortlægning af medarbejderindflydelsen i danske virksomheder urovækkende læsning for fagbevægelsen. Værter: Kristoffer Nordskov & Kristian Madsen Lydklip: TV2 Producer: Eno Krogh

Aug 21, 202544 min

DI-topchefs nye sidegesjæft vækker undren i den danske model

Rasende reaktioner på at en forkvindes deltager i en underskriftsindsamling viser, hvorfor Palæstina-spørgsmålet er ømtåleligt for dansk fagbevægelse - og presset vil stige de næste par måneder. Arbejdsmarkedsaktører sidder klinet til skærmen under partiernes sommergruppemøder - hvad holder den faglige kommentator øje med? Og så har DI-topchef Lars Sandahl Sørensens nye sidegesjæft vakt undren i den danske model. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte Redder Producer: Eno Krogh Lydklip fra: Rad...

Aug 14, 202540 min

Rasende 3F-formand går i flæsket på S-profil

Et dramatisk forløb kulminerede kort før sommerferien med en historisk aftale, der åbner porten for udenlandsk arbejdskraft på overenskomstvilkår. En af fagbevægelsens yndlingspolitikere på Christiansborg har givet sommerinterview om nedslidning - og påkaldt sig raseri fra hundredvis af følgere, heriblandt 3F’s formand. Jeanette Præstegaard, der har haft en i særklasse turbulent periode som formand for Danske Fysioterapeuter, blevet genvalgt ved fredsvalg. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte...

Aug 07, 202539 min

Sommer special: Hvad bliver de største dramaer efter sommerferien?

Maskineriet i den danske model stopper aldrig helt med at kværne, men fagpolitikere, arbejdsgiverdirektører, tillidsfolk og grå eminencer er så småt på vej på sommerferie. Men først tager vi en fag- og arbejdsmarkedspolitisk statusopgørelse - i selskab med A4’s chefredaktør Kristian Madsen. Hvad har været de største overraskelser i 2025 indtil videre? Hvilke dramaer kan vi se frem til på den anden side af sommerferien? Gæst: Kristian Madsen, direktør og chefredaktør på A4 Værter: Kristoffer Nord...

Jul 03, 202544 min

Ny magtfuld DI-direktør advarer fagforeninger

Som topforhandler af industriforliget bliver han et af de mest magtfulde mennesker i den danske model. Hvordan vil den nye direktør præge Dansk Industri og det danske arbejdsmarked? Vi spørger Søren Kryhlmand. To år efter det spektakulære fald fra magtens tinder har tidligere FH-formand Lizette Risgaard gjort comeback i fagbevægelsen. Finansminister Nicolai Wammens plan om at fyre mere end 6000 statsansatte har banket konfliktniveauet op inden de statslige forhandlinger ved OK26. Gæst: Søren Kry...

Jun 26, 202556 min

Sygeplejerskernes forkvinde: Christiansborg skal sikre fri ved barn syg

Hvor splittet er Dansk Sygeplejeråd efter den store strukturreform faldt på gulvet? Bliver OK26 en rolig omgang eller skæbnesvanger og balladefyldt for de danske sygeplejersker? Skal soldaterne have et lønløft? Bør Christianborg sikre fri ved barn syg? Vi spørger DSR-forkvinde Dorthe Boe Danbjørg. En mindre arbejdsgiverforenings krasse kritik af Dansk Industri har fået den nye overenskomstdirektør til tasterne. Akademikerne og FH indgået en højt bemærkelsesværdig alliance om pension, der tidlige...

Jun 19, 202551 min

Historisk overenskomst-aftale på trapperne efter presbold fra regeringen

Efter et halvt år med sammenbrud, tilbageslag og kontroverser mellem arbejdsmarkedets parter er en aftale om udenlandsk arbejdskraft lige på trapperne - og den kan blive historisk. Dramaet mellem fysioterapeuternes forskellige fagforeninger eskalerer. Og så er der både statsministerpétanque, bar røv, nye kampsange og slet skjulte provokationer på programmet på årets Folkemøde, der også byder på ophedede debatter på A4 Mediers egen scene ved J5 på Kæmpestranden. Værter: Kristoffer Nordskov & ...

Jun 12, 202544 min

3F-formand uden filter: Medlemskrise, skæbnekongres og kampen om pensionsalderen

Rr 3F stadig Danmarks største fagforening? Kan supertankeren vendes på den afgørende kongres til efteråret? Og har 3F skruet bissen nok på over for Socialdemokraterne? Vi spørger forbundsformand Henning Overgaard. Knap havde den nye DI-direktør Søren Kryhlmand sat sig på tronen før en række topfolk fra det tidligere Dansk Byggeri er fortid på Rådhuspladsen. Og så har Mona Striib og Lydia Callesen sendt et stærkt signal, der er et forvarsel om familiedrama til OK26. Værter: Kristoffer Nordskov &a...

Jun 05, 202558 min

Forfatter: Fagbevægelsen skal være polyamourøse på Borgen, men først og fremmest være gift med S

Fagbevægelsen skal genrejses til fordums storhed og vejen dertil går blandt andet gennem en tættere relation til Socialdemokratiet. Det mener bogaktuelle Niels Jespersen, som er med os i studiet. En ny TV2-serie, som skildrer magtmisbrug i en dysfunktionel og udsultet hjemmepleje, er blevet omfavnet af FOA. Er det klogt? Og så har debatten om et borgerforslag udviklet sig til slagsmål mellem BUPL og Dansk Metal. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte Redder Producer: Eno Krogh Gæst: Niels Jespe...

May 29, 202550 min

Fysioterapeuter i historisk strejke, mens under 1000 medlemmer skiller 3F og Det Faglige Hus

En udbrydergruppe forlod sidste år fagforeningen Danske Fysioterapeuter og stiftede deres egen. Nu har den nye forening trukket våben i en historisk strejke. Vi har formanden i studiet. En af den danske models mest magtfulde grå eminencer, Dansk Erhvervs Laurits Rønn, stopper som direktør - og bliver efterfulgt af en topprofil fra Dansk Arbejdsgiverforening. Sygeplejerskernes forkvinde har lidt et kæmpe nederlag. Og så bevarer 3F titlen som Danmarks største forbund - men kun på et hængende hår. ...

May 22, 202551 min

Et kærligt spark eller karaktermord? Debat med Jakob Elkjær

Jakob Elkjærs nye roman tegner et krast portræt af en fagbevægelse i moralsk og politisk forfald. Et karaktermord, kalder Gitte Redder den. Vi inviterer forfatteren indenfor til debat. HK Handel har netop holdt kongres i Kolding, hvor Mette Høgh har vind i sejlene og er blevet genvalgt, og så tager vi et kig bag facaden på de dramatiske politiske forhandlinger om udenlandsk arbejdskraft. Værter: Kristian Madsen & Gitte Redder Producer: Mathilde Hebsgaard Lund Gæst: Jakob Elkjær Lydklip: HK H...

May 15, 202540 min

Sådan undgår vi et 'lortesamfund'

Vi risikerer et 'lortesamfund'. Det skriver tidligere sektorformand i HK Privat, Simon Tøgern, i sin nye bog, hvor han giver fagbevægelsen et spark bag i. Vi taler med ham senere i programmet. Dansk Sygeplejeråd holder ekstraordinært kongres i næste uge, hvor forkvinde Dorthe Boe Danbjørg får kamp til stregen. Vi diskuterer, om hun kan tøjle uroen i baglandet og komme igennem med sine strukturændringer. Og så ramte Gittes forudsigelse rigtigt, det stærke par Mads Samsing og Sofie Berg Axelsen er...

May 08, 202547 min

Anders Samuelsen fortryder Vejlegårdssagen og holder 1. maj-tale i studiet

Den danske model er en supermodel. Sådan lyder den noget uventede hyldest fra den tidligere formand for Liberal Alliance, der er bogaktuel 1. maj. Vi har Anders Samuelsen i studiet. Dansk Journalistforbund har fået nyt forpersonskab efter et tæt gyservalg, der blev afgjort af fem stemmer. Og så har næstformand Mads Samsing meldt sig som den første kandidat til at indtage tronen i HK - og en ny næstformandskandidat kan melde sig allerede denne uge. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte Redder P...

May 01, 202552 min

FH-formand Morten Skov angriber på flere fronter

FH-formand Morten Skov Christiansen tordner mod Liberal Alliance og fører kampagne mod den stigende pensionsalder. Samtidig bakker han nu på meldingen om krigsskat. Hvad er FH’s strategi? En tidligere faglig toppolitiker kommer i en ny debatbog med et kontroversielt forslag om A-kasserne. Og så er der en uge til arbejdernes internationale kampdag, der i Fælledparken har en borgerlig borgmester på programmet, mens en anden borgmesterkandidat er bemærkelsesværdigt fraværende. Værter: Kristoffer No...

Apr 24, 202545 min

OK25: Dans på bordene efter rekord-'ja' og stor overraskelse fra 3Fs byggegruppe

Der bliver drukket champagne og danset på bordene i den danske model, efter urafstemningen afsluttede OK25 med en rekordstor ja-bølge. En enkelt gruppe lønmodtagere har stemt “nej” - dog slet ikke den, Gitte Redder forudsagde. Men den store festdag blev også dagen, hvor A-kasserne fik et ordentligt hug i siden fra Ane Halsboe, der netop har landet en historisk beskæftigelsesreform og sendt fagbevægelsen op i det røde felt. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte Redder Producer: Kristoffer Nords...

Apr 10, 202548 min

Overraskende valg: Lærerformand bliver en af fagbevægelsens mest magtfulde

Det bliver to lærere, der kommer til at regere i det statslige lønopgør ved OK26. Det står klart, efter at posten som de statsansattes chefforhandler overraskende gik til Gordon Ørskov Madsen, der er formand for de kommunale folkeskolelærere. Intet nyt er IKKE godt nyt, når det handler om erhvervsskolerne. Og så kæmper de private forbund med at presse stemmeprocenten op i slutspurten af OK25, der er endelig afgjort om under en uge. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte Redder Producer: Mathild...

Apr 03, 202545 min

Pædagogdronningens planer skaber intern ballade

Der er ballade i pædagogernes forbund BUPL, hvor både lokalansatte og flere politisk valgte gør modstand mod formandens reformplaner, og et nu slettet opslag fra Elisa Rimpler har bragt sindene i kog. Den tidligere FH-pressechef Jacob Elkjær udkommer snart med noget så særligt som en fagforeningskrimi, hvor plottet har bemærkelsesværdige sammenfald med virkeligheden. Og så har ACs 9 kardinaler udpeget en ny frontfigur for en halv million akademikere. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte Redde...

Mar 27, 202542 min

Special: OK25-forhandlinger har sat rekord - men ikke uden kontroverser

Hundredvis af overenskomstforlig og tusindvis af protokollater er i løbet af de sidste par måneder blevet smedet sammen ved forhandlingsbordet. Nu er forhandlingerne slut. Hvad var de største dramaer og kontroverser? Hvilke aftryk sætter OK25 i overenskomsthistorien? Og hvordan ser resultatet ud, når lønmodtagerne skal til stemmeurnerne og tage stilling til nye løn- og arbejdsvilkår for 600.000 privatansatte? Fagbevægelsen Uden Filter får besøg af forfatter, klummeskribent og tidl. mangeårig arb...

Mar 20, 202557 min

Ny Akademikerformand vælges bag lukkede døre: Hold øje med disse navne

Lisbeth Lintz er fortid som formand for Akademikerne. Hvad betyder det for AC’s strategi - og hvilke navne skal man holde øje med som potentiel ny frontfigur for den akademiske fagbevægelse? Det trækker op til intern ballade i 3F efter store fyringsrunde, der forrige uge blev eksekveret i Kampmannsgade. Og så er Dansk Industris nye forslag om lavere selskabsskat symptom på, at den politiske situation i Danmark er ved at vende tilbage til velkendte brudflader - og det kan sætte både regeringen og...

Mar 13, 202550 min

OK25: Byggeformand er "dybt skuffet" efter dramatisk nat i Industriens Hus

Et byggeforlig uden skyggen af tiltag på social dumping. Det er virkeligheden efter en dramatisk nat i industriens hus, der har efterladt 3F’s byggeformand “dybt skuffet”. To feministiske kampskrifter udgivet op til 8. marts viser to vidt forskellige syn på, hvordan arbejdende kvinder bliver frie. Og så bliver Claus Jensens mareridt muligvis snart vækket til live, når fagbevægelsen kastes ud i et drabeligt dilemma om et lønløft til danske soldater - som statsministeren netop har åbnet døren for....

Mar 06, 202547 min

FOA-formand: Fagbevægelsen er for langsom til at tilpasse sig

I mere end 30 år har FOA haft fire sektorer - men fra næste uge kan det være slut. Hvad er der på spil, når den ekstraordinære kongres skal tage store beslutninger om forbundets politiske strukturer? Vi spørger forbundsformand Mona Striib. Onsdag er massefyringerne i 3F ført ud i livet. Og så ruller overenskomstaftalerne af forhandlingsbordet i disse uger med nye dugfriske forlig indenfor Finans, Handel og Transport. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte Redder Producer: Kristoffer Nordskov Gæ...

Feb 27, 202548 min

Industriforlig: Hårde kontanter, bløde pakker og aftale-nybrud

Gennembrudsforliget er landet! Industriens hårde mænd har lavet en ny overenskomstaftale med overraskende mange bløde pakker. Særlig ét aftalepunkt er et nybrud, der har fået selv 3F Aalborgs industrigruppe til at klappe. Massefyringerne i 3F er snart en realitet, og der bides negle i Forbundshuset på Kampmannsgade. Men måske mere på nogle etager end andre. Og så afviser Anja C Jensen udlægningen i en fortrolig mail, der kommer med en anden forklaring på beslutningen om at stoppe som HK-formand....

Feb 20, 202554 min

HK-chokmelding og behind the scenes i Industriens Hus

Det store tæppefald i Industriens Hus nærmer sig, når der inden længe landet et gennembrudsforlig ved OK25. Vi tager et kig bag kulissen med en garvet overenskomstforhandler. HK-formand Anja C. Jensen har smidt noget af en chokmelding: Hun genopstiller ikke på efterårets kongres. Og så er FH-formand Morten Skov braget gennem dagsordenen med sit budskab om retfærdig krigsskat - og har for engangs skyld tvunget Dansk Industri i en uvant rolle. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte Redder Produce...

Feb 06, 202557 min

Snart svinger Henning Overgaard sparekniven for at redde 3F-imperiet

Formandens bratte afgang har skabt kaotiske tilstande i 3F Frederiksborg. Men lokalafdelingen er også billede på et presset forbund, hvor Henning Overgaard snart forventes at svinge sparekniven. Hele Danmark lærte rockeren Fasar at kende i “Den Sorte Svane”. Får det konsekvenser for byggeforhandlingerne? Og så oplever stressramte danskere, at fagbevægelsen ikke kommer dem til undsætning - i hvert fald ifølge en tidligere næstformand, der har et radikalt forslag. Værter: Kristoffer Nordskov og Gi...

Jan 30, 202543 min

Den danske model er godt polstret mod Trumps trusler

Donald Trumps varsling om straftold på danske varer kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedets parter. Den nye verdenssituation har affødt krisemøder mellem DI, DE, FH og regeringen. DM's nyvalgte forperson, Janne Gleerup, møder kritik for ikke at lave nok overenskomster, og så giver Julie Yapa Sørensen en opdatering på, hvordan den nye EPX uddannelse kommer til at se ud. Værter: Martine Krogh og Gitte Redder. Gæster: Julie Yapa Sørensen, uddannelsesredaktør på A4 Medier. Producer: Mathi...

Jan 23, 202544 min

Jubel i den danske model: Danmark tæt på at knuse mindstelønsdirektivet

Danmark har ret i, at EU's mindstelønsdirektiv bør skrottes. Sådan lyder en overraskende vurderingen fra EU’s generaladvokat, som tirsdag skabte jubel i den danske model. Sejren er ikke i hus, men det er et vigtigt skridt på vejen, mener beskæftigelsesministeren. Lars Sandahl springer ud som dommer i et nyt tv-show, og så bliver der i weekenden holdt debatmøde om medlemsfordele. Vi spørger, hvor bevægelsen står, og om løbet er kørt. Værter: Martine Krogh og Gitte Redder. Producer: Martine Krogh....

Jan 16, 202540 min

Kendt arbejdsmarkedsforsker: OK25 bliver alt andet end kedeligt!

OK25 er endelig i gang! Vi tager en snak med arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen om præmisserne for årets forhandlinger, og hvad de kan fortælle os om den danske models tilstand. Horesta går til forhandlingerne uden en direktør - hun er lige blevet fyret for sin “brutale ledelsesstil”. Og så er 3F fyldt 20 år. Derfor ser Fagbevægelsen Uden Filter tilbage på opture og nedture i fagforeningen. Værter: Martine Krogh og Gitte Redder. Gæster: Søren Kaj Andersen, lektor på Københavns Universitet ...

Jan 09, 202550 min

Julespecial: Ane Halsboe uden filter om beskæftigelsesreform og EU-mindsteløn

Julen står for døren, og derfor kigger vi dette særafsnit tilbage på året der gik i den danske model sammen med beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen. Vi ser også frem mod 2025, hvor hun skal præsentere en beskæftigelsesreform, der falder dom i sagen om EU's mindstelønsdirektiv og de private overenskomster lander. Og så fortæller Ane Halboe om sine bekymringer for dalende medlemstal i fagbevægelsen, og hvad politikerne kan gøre for at skubbe i den rigtige retning. Værter: Martine Krogh og...

Dec 19, 202432 min

Særafsnit: Her er de mest magtfulde personer i den danske model

I dette afsnit af Fagbevægelsen Uden Filter kaster vi os over Magtens Top 100. En liste der viser, hvem de 100 mest magtfulde personer i den danske model er. Hvem indtager toppen? Hvem er årets højdespringere? Hvem ligger lavere, end de burde? Og hvad fortæller listen os om styrkeforholdene i den danske model? Alt det ser vi nærmere på i dagens særafsnit. Værter: Martine Krogh og Gitte Redder Gæster: Sebastian Risbøl, souschef på A4 Medier. Producer: Martine Krogh Lydklip: FH, Akademikerne, DR o...

Dec 12, 202444 min

Trods sorte skyer ligner OK25 en fredelig omgang

Ugens afsnit byder på en optakt til OK25, hvor FAOS spår fredelige udsigter trods storpolitisk usikkerhed med krigen i Ukraine og en uforudsigelig Donald Trump på vej. VM i fodbold i 2034 skal højst sandsynligt afholdes i Saudi Arabien og har tidligere vist sig at byde på kummerlige arbejdsforhold for migranter. FH og Spillerforeningen forholder uden for citat kritisk overfor FIFA. Og så kommer vi omkring EU's strategi til at reducere antallet af dødsulykker, der får kritik for at være for ukonk...

Dec 05, 202441 min
For the best experience, listen in Metacast app for iOS or Android