DR Romanprisen - podcast cover

DR Romanprisen

Seks danske forfattere er nomineret til DR Romanprisen 2026 for at levere årets bedste romaner, og DR LYD samler samtalerne med de seks nominerede forfattere. Fra december til maj læser læseklubber over hele landet romanerne, diskuterer dem og stemmer sig frem til en vinder. Vinderen offentliggøres og kåres den 13. juni 2026.
Last refreshed:
Follow this podcast in the Metacast mobile app to refresh it and see new episodes.
Download Metacast podcast app
Podcasts are better in Metacast mobile app
Don't just listen to podcasts. Learn from them with transcripts, summaries, and chapters for every episode. Skim, search, and bookmark insights. Learn more

Episodes

Deniz Kiy: Blokkene

Deniz Kiy fortæller om sin roman Blokkene, hvor han giver stemme til den smerte og længsel, der løber gennem blokkene og de mennesker, der bebor dem. For mange er blokkene forhadte og klar til nedrivning, men for beboerne er det hjem og deres sidste sikre bastion, som de vil kæmpe for at bevare. Medvirkende forfatter Deniz Kiy og journalist Mette Willumsen.

Dec 03, 202529 minSeason 2026Ep. 6

Theis Ørntoft: Habitat

Theis Ørntoft fortæller om sin selvbiografiske roman Habitat, som handler om en forfatter, som er ham selv, der køber et hus på Møn, flytter ind og skal i gang med at skrive en ny roman. Men oplever mørke, angst og skrivekrise og har svært ved at holde sig fra porno på nettet og går fuldstændig i sort. Selv om romanen handler om en alvorlig nedtur, har forfatteren haft en fest med at skrive den. For mens han skrev den, var han kommet godt gennem krisen. Medvirkende forfatter Theis Ørntoft og jou...

Dec 03, 202531 minSeason 2026Ep. 5

Niels Krause-Kjær: Ude for uden

Niels Krause-Kjær fortæller om sin roman Ude for uden, der følger en landmandsfamilie i flere generationer i en periode på 50-75 år, hvor det at drive landbrug forandres fuldstændigt. Erik bygger det hele op fra 1956 og oplever vækst og velstand, efterfulgt af nedtur og krise i 1980´erne. Sønnen Svend føler sig snydt, da faren vælger at sælge jorden til en storbonde, og Svend vender sin far ryggen. Og Svends datter Karoline stiller sig kritisk an både overfor landbrugets forurening og udnyttelse...

Dec 03, 202532 minSeason 2026Ep. 4

Amalie Laulund Trudsø: Kunstnerhjem

Amalie Laulund Trudsø fortæller om sin roman Kunstnerhjem og om sin hovedkarakter Signe, der længes efter at tegne og lave kunst, men må finde andre måder at tjene penge på, da hun får børn. Medvirkende forfatter Amalie Laulund Trudsø og journalist Mette Willumsen.

Nov 27, 202529 minSeason 2026Ep. 3

Dorthe Nors: Spænd

Dorthe Nors fortæller om sin roman Spænd og om sin hovedperson Gunn Haven, der er professor med blikket rettet mod stjernerne og universet. Vi følger hende, mens hun forsøger at finde sin plads på hjemegnen, hvor hun både har arvet et hus og opgaven med at tage sig af børn, der er anderledes og har brug for en stedfortrædende forælder i sit liv. Medvirkende forfatter Dorthe Nors og journalist Mette Willumsen.

Nov 27, 202530 minSeason 2026Ep. 2

Kim Fupz Aakeson: Skyggen foran mig

Kim Fupz Aakeson fortæller om sin roman og om sin hovedkarakter, der begår dét, forfatteren kalder "et dumt drab". Vi følger ham i fængslet, mens han afsoner sin dom, og da han løslades efter endt afsoning. Men kan han overhovedet tilgive sig selv? Og kan andre? Medvirkende forfatter Kim Fupz Aakeson og journalist Mette Willumsen.

Nov 27, 202531 minSeason 2026Ep. 1

Vinderen afsløres og fejres

Hvem vinder DR Romanprisen 2025? Bliver det Naja Marie Aidt, Ulrikka S. Gernes, Ingrid Nymo, Jonas Eriksson, Liv Duvå eller Merete Pryds Helle? Læseklubber over hele landet har læst, diskuteret og stemt sig frem til en vinder, som nu kan afsløres og fejres. Vært Mette Willumsen. Redaktør Carsten Nielsen.

Jun 14, 202557 minSeason 2025Ep. 8

2025 - Merete Pryds Helle: Den store åbning

Merete Pryds Helle fortæller, hvordan hovedpersonen Asta og hendes venner søger kærlighed, venskab og fællesskab i en tid med voldsom klimangst. Sideløbende er der nedslag i tiden, hvor mørkestof-væsener svæver rundt, og påvirker menneskers tanker og evner, så Big Bang kan genskabes, og kloden kan få en ny begyndelse. Medvirkende: Merete Pryds Helle og Mette Willumsen.

Dec 14, 202431 minSeason 2025Ep. 6

2025 - Liv Duvå: Ned fra himlen

Liv Duvå fortæller, hvordan hovedpersonen, den unge mor Maria, mangler forbilleder og en retning i sit liv. Hun søger hjem til sin moster, i et forsøg på at gøre sig fri af sin fortid, med en alkoholiseret mor og et pcb-kontamineret barndomshjem. Medvirkende: Liv Duvå og Mette Willumsen.

Dec 14, 202430 minSeason 2025Ep. 5

2025 - Jonas Eriksson: Af stumper og skår

Jonas Eriksson fortæller om den arvestrid, hovedpersonen Jonas havner i, da hans svenske far dør, og stedmoren og de to halvbrødre forsøger at udstøde ham af familien. I tilbageblik møder vi Jonas som dreng, hvor hans far udsætter ham for vold og får ham anbragt på en institution. Medvirkende: Jonas Eriksson og Mette Willumsen.

Dec 14, 202431 minSeason 2025Ep. 4

2025 - Ingrid Nymo: Den røde hane

Ingrid Nymo fortæller, hvordan hovedpersonen Roberta, der er i 20´erne, længes efter at skabe mening i tilværelsen og drømmer om at blive mor. Hun arbejder som hjemmehjælper på sin hjemegn, Thy, hvor alle kender alle og de ældste taler Thybomål. Et sted hvor hun og hendes venner stikker ud, og udfordrer den gængse måde at leve. Medvirkende: Ingrid Nymo og Mette Willumsen.

Dec 14, 202432 minSeason 2025Ep. 3

2025 - Ulrikka S. Gernes: En pige forlod værelset

Ulrikka S. Gernes fortæller, hvordan den unge hovedperson, Tanja møder 46-årige Eg, der hurtigt vinder hendes tillid. De to indleder et seksuelt forhold, da Tanja fylder 15 år, og romanen kredser om konsekvenserne for hende. Medvirkende: Ulrikka S. Gernes og Mette Willumsen.

Dec 14, 202431 minSeason 2025Ep. 2

2025 - Naja Marie Aidt: Øvelser i mørke

Naja Marie Aidt fortæller, hvordan hovedpersonen, en kvinde, der er sygemeldt og i terapi efter en voldsom hændelse, langsomt finder heling gennem mange timers terapi, og med gode veninders hjælp. De slår ring om hende, og bringer atter liv og lys ind i hendes liv. Medvirkende: Naja Marie Aidt og Mette Willumsen.

Dec 14, 202431 minSeason 2025Ep. 1

2024 - Vinderen kåres

Vi afslører vinderen af DR Romanprisen 2024 og fejrer forfatteren med gæster på scenen og publikum i salen. Læseklubber rundt om i landet har stemt sig frem til vinderen, der findes blandt de seks nominerede forfattere: Kim Blæsbjerg, Peder Frederik Jensen, Ditte Holm Bro, Theis Ørntoft, Malte Tellerup og Rasmus Theisen. Vært: Mette Willumsen. Redaktør: Carsten Nielsen.

Jun 15, 202457 minSeason 2024Ep. 8

2024 - Forfatterne mødes

Hav, regn, storm, sved og opvaskevand. Forfatterne, der er nomineret til DR Romanprisen 2024, mødes i en samtale om det vand, der omgiver os alle, og som de hver især skriver om. Et andet fællestræk for forfatterne er, at de alle skriver om relationen mellem forældre og børn, og om det sted, de kommer fra. Medvirkende: Ditte Holm Bro, Kim Blæsbjerg, Peder Frederik Jensen, Rasmus Theisen, Malte Tellerup. Vært og tilrettelægger: Mette Willumsen. (Theis Ørntoft var i Bruxelles for at modtage EU's L...

May 09, 202456 minSeason 2024Ep. 7

2024 - Malte Tellerup: Mestrene

Malte er håndboldspiller og målmand og del af en familie, der går voldsomt meget op i sporten, foreningslivet og fællesskabet. Malte er et udpræget konkurrencemenneske, drevet af altid at ville være den bedste. Og det fighterinstinkt kommer med en pris. Medvirkende Malte Tellerup. Tilrettelæggelse Mette Willumsen.

Dec 15, 202332 minSeason 2024Ep. 6

2024 - Rasmus Theisen: Molbohistorier

Det regner i et år. Meget og ustoppeligt. Og regnen præger det unge par, Viktor og Monika, og deres liv på Mols. Regnen påvirker både psyken, naturen og livet i de små landsbyer. Mols bliver som et mikrokosmos, hvor regnen forvrænger og skruer op for potentielle konflikter, i familien, og mellem de lokale på den ene side, og turisterne og sommerhusejerne på den anden. Medvirkende Rasmus Theisen. Tilrettelæggelse Mette Willumsen.

Dec 07, 202330 minSeason 2024Ep. 5

2024 - Theis Ørntoft: Jordisk

Syv mennesker, som er beslægtede med hinanden, svæver ind og ud af hinandens liv, og mødes og skilles. De forsøger at finde balancen mellem deres trang til personlig frihed og følelse af ensomhed, med deres evne til at påtage sig et større ansvar for hinanden og for andre mennesker, og lyst til at forpligte sig i de fællesskaber, de indgår i. Medvirkende Theis Ørntoft. Tilrettelæggelse Mette Willumsen.

Dec 07, 202335 minSeason 2024Ep. 4

2024 - Ditte Holm Bro: Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler / Girls of dust

To kvinder, svigerinder og veninder, deler en søn. Den ene har født ham, den anden har overtaget moderskabet. De to bor i en mindre vestjysk landsby i 1950´erne, og kæmper begge for at skabe de bedste rammer for deres familier, samtidig med at de drømmer om frihed og ligeværdig kærlighed. Medvirkende Ditte Holm Bro. Tilrettelæggelse Mette Willumsen.

Dec 04, 202329 minSeason 2024Ep. 3

2024 - Peder Frederik Jensen: Rans vilje

Sømanden Roar går i land, og bosætter sig på Lolland i 1872, helt derude hvor havet og kysten mødes. Han fornemmer havets styrke, og gør sit hjem klar til at stå imod den stormflod, der er på vej. Da han finder en lille pige, drivende i vandmasserne, knytter han sig overraskende hurtigt til hende. Medvirkende Peder Frederik Jensen. Tilrettelæggelse Mette Willumsen.

Dec 04, 202327 minSeason 2024Ep. 2

2024 - Kim Blæsbjerg: De bedste familier

Karin og Jørn. Margrethe og Niels. To ægtepar med vidt forskellig social og kulturel baggrund, får i 1950´erne deres liv flettet sammen. Begge mænd arbejder på kemikaliefabrikken Cheminova. En virksomhed, der påvirker og forandrer egnen, og dens mennesker. Medvirkende Kim Blæsbjerg. Tilrettelæggelse Mette Willumsen.

Dec 04, 202329 minSeason 2024Ep. 1

2023: Og vinderen er ...

Læsere i mere end 100 læseklubber har nu stemt sig frem til en vinder af DR Romanprisen 2023. Vi fejrer vinderen, og sætter fokus på, hvad der sker med os, når vi læser, og når vi mødes med andre og diskuterer de romaner, vi læser. Vinderen er én af årets seks nominerede forfattere: Dorrit Willumsen, Keld Conradsen, Lea Marie Løppenthin, Michael Holbek, Cecilie Lind og Kristian Himmelstrup. Medvirkende: Årets vinder af DR Romanprisen 2023. Sidste års vinder, Anne-Marie Vedsø Olesen. Forfatter ti...

Jun 10, 202357 minSeason 21Ep. 8

2023: Forfatterne mødes

Højspændte forhold mellem søskende, venner og elskende. Det har de til fælles, de seks romaner, der er nomineret til DR Romanprisen 2023. De seks forfattere mødes i samtale, og forholder sig til hinandens romaner. Medvirkende: Keld Conradsen, Lea Marie Løppenthin, Michael Holbek, Dorrit Willumsen, Cecilie Lind og Kristian Himmelstrup. Tilrettelæggelse og værter: Mette Willumsen og Sara Røjkjær Knudsen.

Apr 15, 202357 minSeason 21Ep. 7

2023 Michael Holbek

I Strøm vokser drengen Kim op i en håndværkerfamilie, hvor drømmene er store, og nederlagene mange. Michael Holbek har baseret romanen Strøm på sin egen families historie med op-og nedture i de vilde årtier tresserne, halvfjerdserne og firserne. Vært: Diana Bach. Redaktør: Jesper Langballe.

Dec 21, 202227 minSeason 21Ep. 6

2023 Lea Marie Løppenthin

Begravelsesfirmaet Cyklus har skabt en smart, bæredygtig form for begravelse, hvor den afdødes krop lynhurtigt bliver omdannet til muldjord. Metoden har dog nogle bivirkninger i form af levende jordvæsener. Lea Marie Løppenthin har skrevet romanen Livet går over sine bredder, om menneskets udbytning af andre arter. Vært: Diana Bach. Redaktør: Jesper Langballe.

Dec 21, 202227 minSeason 21Ep. 5

2023 Keld Conradsen

Arvid er bare fem år gammel, da hans mor, en lovende ung geologistuderende, tager sit eget liv. Men hvad får hende til at vælge en så desperat løsning? Mysteriet bliver foldet ud i Keld Conradsens roman Byen og havet. Vært: Diana Bach. Redaktør: Jesper Langballe.

Dec 21, 202227 minSeason 21Ep. 4

2023 Kristian Himmelstrup

En af danmarkshistoriens store skikkelser, Louis Pio, kan ses som både helt, kujon, agitator, opportunist og hykler. I Kristian Himmelstrups roman Pio om den danske arbejderbevægelses grundlægger, får man et indblik i det selvbedrag, der i høj grad drev Pio til både storhed og fald. Vært: Diana Bach. Redaktør: Jesper Langballe.

Dec 01, 202228 minSeason 21Ep. 3

2023 Cecilie Lind

Teenagepigen Sara forsøger at tage magten over eget liv, krop og seksualitet gennem anoreksi og grænseoverskridende sex. Cecilie Lind giver med Pigedyr sin version af den klassiske fortælling om Lolita, denne gang set fra den unge piges perspektiv. Vært: Diana Bach. Redaktør: Jesper Langballe.

Dec 01, 202227 minSeason 21Ep. 2

2023 - Dorrit Willumsen

Vera Sørensen er en stille eksistens, som passer sin bror Alf, da han som gammel bliver syg. Vera er ikke smuk, men har alle sanser åbne for hverdagens oplevelser. Forfatter Dorrit Willumsen indrømmer at have puttet en del af sig selv ind i romanen Tjeneren og hans søster. Vært: Diana Bach. Redaktør: Jesper Langballe.

Dec 01, 202227 minSeason 21Ep. 1

2022 - Og vinderen er...

Hvilken forfatter bliver vinder af DR Romanprisen 2022? Seks aktuelle danske romanforfattere er nomineret, men kun en af dem kan vinde hæderen og de 25.000 kroner. Livesendingen foregår i Store sal på Dokk1 i Aarhus, og publikum er med, når vi afslører, hvilken af romanerne, der har vundet afstemningen blandt læserne på landets biblioteker. Kandidaterne er Christina Englund, Charlotte Weitze, Thomas Korsgaard, Josefine Klougart, Kristian Ditlev Jensen og Anne Marie Vedsø-Olesen. Vært: Diana Bach...

Jun 11, 202257 minSeason 20Ep. 8
For the best experience, listen in Metacast app for iOS or Android