DANMARKS VÆRSTE FÆNGSEL - tugt, rasp og forbedring DEL 2

Efter henrættelsen af nogle af de værste klubmærer, bort man finde nye steder til fanger, og ikke mindst til 60 af de mest frygtede mænd, der havde været indsat i straffanstalten på Kristianshavn. Og nu tænker du måske. Det vil næppe kunne blive værre end at sidde togt ras og forbedringshuset. Men det kunne det faktisk godt.

De tre fanger blev nemlig sendt til det, der siden er blevet kaldt Danmarks værste fængsel. Og det er netop det fængsel, og livet her bag murne, som den her episode handler om. Faktisk har vi fået en henvendelse fra en lytter, som synes vi skulle se nærmere på netop det og den tid i Danmarks historien. T at hjælpe os med at fortælle om Danmarks værste fængsel har jeg talt med Frederik Strand, historiker og museumsleder på Politinmuseet.

Vi begynder fortællingen her et sted i København, der i dag bruges som militær kaserne, og som samtidig den dag i dag er en fredelig, grøn oase.

Og i det område, der hedder Dronningens Basion. Det er faktisk lige efter man er gået over sådan en form for Vendebrug, når man går over den så til venstre ligger der en meget kompakt, ikke særlig stor Mostens bygning. Den har ligesom en port i den ene ende, og ellers sådan helt uden vinduer.

Og man tænker måske sådan lidt, hvad det er. Gli brugt til at opbevare en eller anden form for materiel. Det kunne måske være nogle bygningsgenstande eller et eller andet andet. Men man tænker i hvert fald ikke, at det er et sted. Där har varit uppevarat 30 människor. Det är verkligen att tala om ett kruttårn som är ett kruttårn.

Og der har før i tiden været to af de krudtårn på castellet. Den ene eksisterer stadigvæk. Den man kan se dag, den ligger i Dronningspasion, og den anden har ligget i krævensbasion, og den er blevet revet ned i slutningen af 1800-tallet. Og grunden til, at man ikke bruger dem til at bevare krudt igennem lang tid og slet ikke i dag, det er at der hen omkring det, der hedder Neboderskole i dag.

Der var der et krudtår op før i tiden. Og det springer i luften i slutningen af 1700-tallet, og det forsager store ødelæggelser rundt omkring i området. Og derfor beslutter man sig for, at man vil ikke have krud i kruttårene, og derfor bliver de tømt, sådan at i starten af 1800-tallet opbevares der ikke krut i de her bygninger.

Alligevel havde man altså oplevet en eksplosion i København med død og lemlæstelse til følge. Det var derfor ikke så mærkeligt, at man besluttede sig for at rømme alle grudtogerne i nærheden af byen og den tætte byggelse. Og det betød jo, at der pludselig stod tomme bygninger tilbage, endda på et dengang lukket militært område.

Det var ikke helt uinteressant for kongemagten, der stod med lidt af en, skal vi sige, hovedpige i form af tre farlige fanger fra det nedbrændte tugt, ras og forbedringshus på Christianshavn.

Til at opbevere de mest farlige finger, som man har i Danmark. Og de mest farlige finger er jo dem, som har været med i forbindelse med oprøret i tugt Resp og forbedringshuset. Så for myndighederne, der viser de her krudtår som en kærkommen lejlighed til at få etableret et nyt. Flugsikert fængsel, hvor man kan opbevere de her genstridige og utrolig farlige, sådan ser myndighederne, dem i hvert fald fanger, som man ikke har henrettet.

Man siger,jamen der er jo de hertykkemure, og når man har tykkemure Så er det nok også sådan, at så er det kølig om sommeren og varmt om vinteren. Fordi det kan varmes op indenfra, så kan det holde på varmen og så kan det holde på kulden om sommeren osv. Det viser sig at være fuldstændig omvendt. Og det viser sig at være forfærdelige bygninger at bo i. Så er der også det her problem her med vinduer.

Altså, det er jo grudtovnen, så der er jo ikke etableret lys og luft osv. Og det skal man jo også have lave, og man får også etableret en form for, hvad vi kan kalde vinduer, men de bliver meget sparsom. Og det er sådan, at man indrettter jo de her kudtårene i to etaser, og der er nogen steder ser øverst oppe, hvor der faktisk ikke er noget lys. Der sidder man, man kalder det kassotter, og der sidder man faktisk i mørke.

24 timer i døgnet. Og man skal også tænke på, at det er jo korttåren, det er overhovedet ikke etableret til, at der skal være mennesker derinde, så der jo også problemer i forhold til luft. Så fangerne får også problemer med, at det simpelthen ikke får nok ild, de får ikke nok luft, når de er indsat, og man må lave undervejs nogle særlige luftkanaler, så simpelthen ikke bliver kvalgt inde i de her celler.

Og så er en anden ting, som også gør sig gældende, det er, at der altså ikke tale om enesteller her, der er tale om rum, hvor der skal bo i hvert fald op til fire personer, og vi taler altså om rum, hvor der er omkring en 8 kvadratmeter noget den stig.

Og der bliver ikke etableret senge, for det er sådan ikke plads, men de skal bruge altså, de skal sove i køj, som så kan tage ned om dagen. Og det er meget beskedet også, at nu ser jeg dagen, men typisk så er det sådan, at omkring måske allerede klokken fire. Så bliver skodderne lukket til, og fangerne skal være derinde i total mørke, også dem, som ikke er i de her kashotter.

Så det er et virkelig meget kummelige forhold, som de her fanger bliver indsat under. Og det betyder jo selvfølgelig også, at der har været rigtig meget vold derinde, også imellem fangerne. Vi taler om fanger, som har været indsat under meget primitive forhold med meget lidt plads, og det har også i nogle tilfælde ført til sådan dramatiske begivenheder. Blandt andet er der også et drab, som finder sted derinde imellem fangerne.

For som vi har hørt, så var der ikke meget plads til at fange, og det var helt udelukkede at få plads til opsyn inde i selve krudtårene.

Og i starten siger man også, at de skal ikke arbejde, de skal bare placere derinde, så skal de sidde og kigge ud i luften. Men det tænker man, det er måske for problematisk, for at sidde i den totalt mørke hele døgnet uden at lave et. Det kan føre til forskatlige forhold for fangerne af psykisk sygdom osv. Så man beslutter, at de skal faktisk lave et arbejde. Det kommer til at bestå i, at de tager en fordan et reb op, rulder det op.

så det kan bruges i en ny sammenhæng. Og reg spiller jo en væsentlig rolle på det her tidspunkt her. Og det sidder de altså og nørkler med. Hvor meget de har nørket med det, de enkelte fanger, det kan nok i allerhøj grad diskuteres. For det ender med, at de har utrolig meget tid til over de enkelte fanger, og det betyder,

At måske er det fængsel i Danmark, hvor der er blevet planlagt flest flugforsøg. For fangerne sidder inde, de har ikke noget meningsfuldt at tage sig til, og derfor har de altid i verden til at begynde at arbejde med flugtforsøg. Så på den en tid står vi med Danmarks værstefængsel. Der er ikke noget fængsel hver først siden på forholdene har været værre sådan rent bygningsmæssigt. Det burde også være et fluktivsfængsel i et krudtovn med 2,5 meter tyge mure.

Og nærmest uden vinduer, men ikke ste mindre, kommer der så mange flukforsøg der, som der nærmest ikke har været i nogle andre danske fængsler, simpelthen fordi fangerne har al den tid i verden. De skal bruge til at planlægge de her flugforsøg. Og så er det måske også noget at gøre med dem, som er blevet indsat i fængslet, fordi der er måske nogle fanger, som

Kommer fra et sted, hvor man også tidligere har brugt meget tid på de her flugsforg, altså tog grad på forbedringshuset. Og måske er der også nogle af fanger imellem, som også faktisk. Er ret uforbeddelige, som jo netop bare tange her omkring. De fanger i togras og forbedringsruset, som jeg mene var uforbeddeligt, som bliver sat til at raspe eller skulle tugtes. Og dem er der altså måske nogle stykker af, som bliver rykket over i kryttognene.

Og det lykkes også nogle af fangerne at stikker af, og de bliver øvrigt aldrig fundet igen for nogens vedkommende. Der er enkelte, som det lykkes at flygte permanent, men det er ikke mange. Mange bliver pågrebet senere hen. Men en yndet måde at flygte på, det er at grave sig ud under fængsel. Så man laver simpelthen tunneler under fængslet, og det giver god mening, fordi hvis man går ud på kastillet i dag, så vil man, hvis det ikke lige er en sommerdag og meget varmt, så vil man kunne fornemme,

at der er fugtigt derude. Og især her ved Dronningens Person, så kan man faktisk kunne fornede, at der er meget vand, der er fugtigt. Og det betyder jo, at jorden er pås, og man faktisk godt kan krave ud under bygningen. Og der er ikke sådan et egentlig betonfundament under bygningen, så man kan faktisk krave sig igen, og det finder de ud af fangerne, så de graver de her tunnel ud under fængsel, og kraver under.

Og så kan det faktisk løkke dem at komme op og så stikk af efterfølgende. Og der er også andre eksempler på, hvere er nogle af fangerne, som fra overetagen kommer ned. I nogle af cellerne, og derfra kan de gå op og ned, og så kan de komme ud af undersellerne og lignende. Og der er især en af fangerne, han hedder Morten Frederiksen, og han er kendt som en af flokkongerne.

Og han forsøger på den ene og på den anden måde at komme ud, og han har senere haft mange hel med at flygte fra andre resthus, og han er øvet også en af bagmængene bag oprøret togret på Forbedringshuset. Man har bare ikke kun dokumentere, at han er det. Så derfor har man ikke henrette ham, men han har i kudtåren, og han forsøger på den ene og den anden måde at stike af for fængset. Men der er så mange forskellige forsøg, og hver gang fangerne ligesom forsøger at undslæbe.

Så griber myndighederne ind, og så laver de sådan nogle ad hoc løsninger, altså nogle midlertidige løsninger. N nu er der en, der har forsøgt at lave en tunnel og grave sig ud, så lægger man kampesten ned, eller man bygger nye gidre på de få vinduer, der er, eller man laver en yder port. Hver gang der sker noget for fanger, så svarer myndighederne igen at prøve at lave de her løsninger på ikke altid den mest succesful måde.

Og pisk foregår jo med det, der hedder den nagede kat på det her tidspunkt her. Og der er det sådan, at man får de her 27 slag for et flugtforsøg, og lykkelig en at flygte og bliver pågrebet igen. Ja, så får man to gange 27 slag, og det er. Det er mange, og det kan jo potent, også hvis man ikke har været i en specielt god fysisk form, din sundhedstilstand ikke er god.

Så kan det være decideret farligt at få de her slag med en ligehald kat. Så det har været noget, fangerne frygtede. Og der øver også eksempler på, at der er fanger, der er indsat derinde, som hvert år rituelt, Bir straffet. Og det vil sige, at de bliver ført ind til karen inde i centrum af København fra domhuset. Og der bliver det hvert år, der er en fange, som hvert år bliver pisket der og brandmærket. Det er sådan rituelt, at det finder sted.

Da vi kommer op i, hvad man måske ikke kalde de mere civiliserede sider, vi kommer op i 1840'er, så beslutter man sig fra myndignes side, at det skal altså ikke længere finde sted det her. Det virker for mærkeligt og fremmed, at der er en fange, som hvert år rituelt bliver pisket, så det stopper man med med, og de bliver fanget så jo et ret utilis med. Han ønsker faktisk, at den her pistning skal finde sted. Og det er der en grund til. Og grunden er, at når han kommer ind der,

Og skal igennem den her rituelle pisning, så er der bare hjertige borger, som giver ham småmygter og lignende fødevarer. Og derfor så har han jo sådan set godt tilfræs med, at selvfølgelig får han straffen, men han får også noget andet i tilgift. Og det er mere for at sige. Det er altså det specielle forhold, selvom det jo faktisk ikke er så lang tid siden.

Og mange af fangerne for os, altså de bliver mærket for livet af de forhold, som de er sat ind under. Man taler om, at personer, som er 50 år, de ligner olddingen, fordi de er indsat under de her forhold. Det är ju också så att det har ju inte kunnat på så lite plats när det kommer till konflikt mellan fangerna. Och en av konflikterna har särskilt bundet i att man kanske menade att någon av fangerna samarbetade med fangevogterna fx.

Og det har været grob bund for konflikt, og vi ser et eksempel på drab derinde, hvor der er en af fangerne, som bliver hånet af en af de andre fanger, fordi den fanger, som hånder en anden fang. Han mener, at vedkommende er en judas, og han altså har givation til fangevogterne til fængselsledelsen derinde. Så det bliver han hånet for, og den fange, som bliver hånet, han bliver simpelthen rasende over det, og det ender med, at denne konflikt går fuldstændig galt.

Og efter at der er blevet læst nogle smadevejr op omkring den her fange, som angiveligt skulle samarbede med fængselsledelsen, Så bliver han så vred, at han angriber vedkommende, som har læst de her smedevers op og stikket ham ned med en kniv og dermed tage livet af ham. Så af til så kunne de her konflikter made ud i decideret Drab, og der har jo været mange, mange andre konflikter.

Og det er heller ikke helt usædvanligt, at der forekommet selvmor. Det vil sige, at fangerne hænger sig simpelthen inde i cellerne, fordi det har været uovkommeligt for dem at sidde derinde nærmest på ubestemt tid. Og vi skal også se det sådan, at de fanger. Som bliver indsat fra Togt-Rasbor og Forbedringshuset. Altså, det har jo været livsfanger, og de har potentielt ikke vidst, om de skulle sidde herinde.

Ja, altså ind til deres dødsdag, så det har jo været forfærdeligt psykisk kort for dem at sidde i den her situation her.

Handen internt at kommunikere med. Og det er selvfølgelig også i selv utrolig psykisk hårdt. Og det er så sådan, at der er en pres, Som også får en form for tilsyn med dem. Men man diskuterer meget, hvor meget er det egentlig, de kommunikerer med præsen, og der begynder også at blive noget kritik af den måde, som der bliver ført tilsyn med den psiske tilstand for fangerne på.

Og som tiden går, så også udenfor, der begynder man at tale om, hvad det foregår i de her krudtogne? Altså, er det ikke umskeligt det, der sker? Og der begynder også at komme nogle, vi kan nærmest kaldes nogle.

Foreninger, den kvindes sagsforeninger, som gerne vil begynde at besøge de her fanger. Og man taler også om, at, I hvert fald som minimum skal kunne deltage i nogle gudstjenester, for ligesom at komme ud og læt den psykiske tilstand, som de befinder sig i. Og det må faktisk ud i, at der bliver givet mulighed for, at fangerne kan komme hen til den nærliggende kirke.

Og det er at deltage i gudstjenester. Og det sker under top security, kan man sige. Der nærmest en lige linje af soldater, der følger om hen til den her kirke. Man kan stadigvæk se kirken i dag ude på gastellet, og der står, de for ander sig derinde.

Ser en af de her fanger på et tidspunkt, hvor han står ved kastellet, og der har han jo også en fornemmelse af den her er altså virkelig farlig. Han er virkelig ond, og man så med sige, men hos Anders siger så også, at han betragter den her fange, og kan se, at han jo faktisk står og kigger på et eller andet, tror, det er en fugl eller sådan noget, og så kommer der ligesom et skifte i hans ansigt og den slag.

Så med tiden begynder man nok også at få et lidt andet syn på de her fanger, og se dem som nogen, som man på en eller anden måde skal tage varer på. På en anden måde, at man hiddel har gjort, man kan ikke bare park dem der i de her bygninger, og så kan de være der til deres døds dag. Der begynder at ske noget i forhold til det her.

Det var simpelthen så dårlig forplegning, og det giver man faktisk fejre ret i, at oprøret var på den måde legitimt, fordi deres forplning var så dårlig. Det ville man ikke have gentaget i krudtårnene. Så derfor så er det sådan, at man virkelig lægger væk på, at forplejningen skal være god, og de får faktisk en ganske god forplejning og varieret mad. Og der er en læge, som skal føre faktisk tilsyn med fangerne, også især maden, som ligesom skal lægge et nærmest menu for dem, kan man sige.

Sådan at de ikke laver oprører. Man skal være opmærksom på formyndighed siden: man frygter de her fanger, man frygter et eventuelt oprører, det, der skal stille. Det her mulige oprører dels, at man placerer med de her krudtårerne meder tykke vægge, men også at de får faktisk en ordlig forplejning. Og der er et særligt markedig, hvor maden bliver lavet, og der er jo utrolig mange konflikter omkring den her mad her.

Fordi de her krudtogerne ligger jo på militærets område. Det er en militær forlægning, men det er samtidig en form for, hvad kan vi kalde, civil institution. Det er ikke en militær institution. Så der er. konstant konflikter imellem den kommission, som skal føre tilsyn med krudtårne, som er civile og som har et økonomisk ansvar og ligesom skal sørge for tingene.

Foregår på den måde, som de skal, på mange forskellige niveauer, herunder blandt andet den her forplejning, og så har vi de militære myndigheder, som har et helt andet hensyn, som har militær hensyn, og også lægger nogle begrænsninger i forhold til, hvordan krutornet kan indrettes, fordi set nu. at det skal bruges om krudtåren igen og den slags ting, så er simpelthen præder de her konflikter imellem de militæremyndigheder og de civile hele vejen igennem forløbet, mens krudtårnene eksisterer.

At der bliver etableret et helt særligt miljø i kryttårnen. Og det skyldes jo selvfølgelig, at det har den mærkelig konstruktion. Det er jo soldater, der passer på dem og bevogter dem, og så er det jo også. Det er jo en totalt lukket verden. Det maste af tiden er det jo helt mørkt derinde, dunkelt og fugtigt, og det er svært at gå rundt derinde. Så der sker faktisk det, at vi får en gruppe af fanger derud.

Der bliver også sat nye fanger der ud med tiden, og der er nogen, som særlig er falskønten. Og de falskemønten, De etablerer faktisk en form for falsk myten værksted i kruttårnene. De begynder simpelthen at producere falskter, falske sædler, og dem kan de så efterfølgende bruges til at bestikke soldaterne med, så de kan lave et flugt forsøg.

Jeg tror ikke, mange andre fængsel, hvor man har set det her. Og man tænker i dag, det er simpelthen helt troligt, at det kan lade sig gøre. De her kudtården jo ikke særlig store. Men der har det lykkedes at etablere et sted, hvor man har kunnet lave falske myndter og sædler. Og altså hvordan det præcis har kunnet sig gøre, det tror jeg aldrig, man helt finder ud af.

Fordi lykkedes dem at få ramelierne ind til at lave det. Det lykkedes dem at få det rigtige papir ind til at lave det, og så sidder de der, vil sige natten smud med mørke og producer de her sædler. Og så til sidst bliver de jo såkket med nogle af de andre fanger, og man laver en retsjer,

Og der finder man så redne til alt det her. Men det er sådan ret utroligt at tænke på, at Danmarks sikrerste fængsel, og det har man jo lovet, Frederik VII, det udvikler sig faktisk til at være et af de mest usikre fængsler, som vi har.

der hedder Martus Rørby, som faktisk får mulighed for at lave tegninger af nogle af de her finger. Og det gør han, fordi han kender nogen i den militære ledelse, som har tilsynet med de her fanger.

Og så han kommer altså ind, han kommer ikke ind i selve bygningerne, for det er totalt her medisk lukket, men han får mulighed for at se fangerne, og så efterfølgende male dem. Og det er ret specielt, fordi normalt sådan en guldaldermaler, det er noget lidt andet i. De maler, men her er der altså samfundets udskud.

Og på det tidspunkt nogle af de værste udskud, som vi har, får man faktisk mulighed for at mal. Og det er nogle ret specielle tegninger, som man producerer, hvor man faktisk kan få et indtryk af deres ansigter, og man kan faktisk se deres karakter også i ansigterne. De præder det her liv her. De ser slittet ud. De ser også plaget ud, synes jeg, når man ser på dem en del af de her fanger, og han får også malet,

Den måske mest berømte af fangerne, nemlig Morten Frederiksen af flukkkongen har faktisk også malet af Martins Rørby, så det er meget specielt. Og vi får faktisk også et indtryk af deres tøj, de har gået i deres fangedrag, som er guldbrugne, og det er også meget interessant. Fordi tanken var jo, at de skulle have særlige farendragter på, for de undslapte, så ville de med det samme kunne blive genkendt.

I gadebilledet og kunne så føres tilbage til de flogsikre, fængsler, som jo altså på ingen måde viser sig at være flogtsikre. Men de bliver altså også en del af kulturhistorien de her, forhanger på en meget interessant måde, i og med, at de bliver tegnet.

Man taler om, at der skal etableres nye fængsler. Der begynder at være en fængselstankegang, som begynder at vende indpats på det tidspunkt særligt fra England. Der begynder man at eksperimentere med nye former for opbevaring af finger. Så der er den her diskussion, Og der er sådan en diskussion omkring det umskelige, man bare har placeret folk ude de her steder under de her forhold.

Og der er det jo så sådan, at det lykkes også at etablere et nyt, så må sige fængsel, som de kan flyttes til. Så man beslutter sig jo for, at nu flytter man simpelthen de her fanger, der kommer et. Et nyt tugtus, som bliver genopbygget. Det bliver senere omdannet til Kindefængsel. Og det bliver etableret jo på Kristenshavn, og der flytter man til sidst fangerne til. Så fangerne bliver simpelthen flyttet.

Fra kudtårene og så simpelthen tilbage til Christianshavn, så de ender jo faktisk på set og vis. hvor de kom fra, da man ligesom har genopbygget togt res på forbedringshuset. Nu ikke på samme måde som før, men på en ny måde. Og herefter så sker der jo også det, at fængselsforholdene i Danmark bliver revolutioner. For der er virkelig tale om en revolution. Altså hvor man før har set, at folk nærmest bare bliver.

Placer mere huld tilter. Det er kvinder og mænd. De lever nærmest sammen. Det er en form for minisamfund. Miniver er det jo nærmest. som de før har boet i, som tog rasper forbedringshuset var, og så de her mærkelige krudtårne, hvor folk også har boet og bare blevet opbevaret. Jeg så kommer der nogle helt nye fængsler, og de begynder at komme fra ca. midten af 1800-tallet. I 1860'erne, der ser man de første store.

Institutioner vokse frem, og det er revolutioneren, for det er noget, man ikke tidligere har set i historien.

Had medført, at man rømmede alle korttogerne i nærheden af byen. Pludselig stod man altså med et topsikret sted, end da på miljært område, hvor de farlige fanger kunne placeres. Selvom løsningen roligt kan kaldes både af hok og midlertidigt, ja så kom det til. Det mistiske fængsel på kastellet til at trække lang trod ind i fremtiden. Tak til museumsleder på Politimuseet Frederik Strand. Musikvej potmusik.dk.

Podcasten er klippet af Rasmus og produceret af Bagger Media og Trume Agency. Interview, research og tilrettelæggelse er det, jeg tager mig af. Mit navn er Anders Brand Longer. Tak fordi du lyttede med.