The Danish Loser Man (tabermand)

Hej og velkommen tilbage til vores podcast. der hedder Danish with Christina. Mit navn er Christina, og denne her podcast er på let forstået dansk, hvor jeg prøver at tale langsomt. Og så tydeligt som jeg nu engang kan. Også selvom jeg taler.

Nå, i dag skal vi snakke om den danske tabermand, og det lyder selvfølgelig ikke så pæn. Og det er det nok heller ikke. Hvad er en taber? En taberm er et udtryk, som kom frem i Danmark for ca. 10-15 år siden ved at tro. En tabermand er en mand som ikke klarer sig særligt godt hverken uddannelsesmæssigt, det vil sige, at han har en dårlig uddannelse eller ingen uddannelse, og så klarer han sig heller ikke så godt økonomisk.

Problemet med de her tabermænd er, at kvinder oftest ikke vil have dem, og det giver selvfølgelig nogle problemer i et samfund, hvis der er for mange af dem. Podkasten i dag tager udgangspunkt i en avisartikel fra information, og advisartiklen hedder Tabermanden er, hvor tids nem er. Jeg lægger et link til denne her advisartikel i podcasten, så I kan finde den. Den er ikke bag en betalingsfæ. Så I kan læse den gratis og prøve at følge med.

I introduktionen til denne her artikel står Mens kvindelige singler omtales som et powerbrand, er der på samfundets bund en anden single, der er sat af både økonomisk og uddannelsesmænd. Tabermanden, som han kaldes, er blevet et samfundsproblem, og det ville hjælpe os alle, hvis han fik. Den her artikel er faktisk skrevet af to mænd, og det synes jeg er lidt sjovt faktisk. Artikel begins so that they have no education, no job and no care.

Tabermændene er blevet et begreb i den danske samfundsdebat. Ikke mindst fordi problemet er veldokumenteret. Når der står begreb her, så betyder det egentlig bare, at det er noget, man kalder dem. Altså de personer, som man kategoriserer som tabermænd, de er, hvad der bliver beskrivet.

Når der følger et citat fra en fyr, der hedder Mart Munk, og han er professor i sociologi på Aarborg Universitet, og han siger, En række studier viser, at kvinder hovedsageligt gifter sig med folk, der har samme eller højere uddannelsesniveau eller indkom som dem selv, og dermed opstår der et problem. Og det er så det, der er kernen i den her tabermands problemstilling. Han siger yderligere, mændene er nemlig ikke i stand til at følge med kvinderne, der får højere og højere uddannelsesniveau.

En undersøgelse som Arbjerbevægelsens erhvervsråd, det er altså en slags organisation, men en undersøgelse, som de foretog i 2009. viste således, at hver fjer, altså en ud af fire af de adspurte mænd, ikke havde mere end den folkeskoleuddannelse, han færdiggjorde 25 år tidligere. Færre end fire ud af ti mænd havde taget en vidergående ud.

Okay, så det der står her, det er, at der var en organisation, der hedder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som lavede en undersøgelse. Altså de gik ud og spurgte en masse mænd forskellige spørgsmål. Og her viste det sig, at hvor mange var det, at en fjerdel, altså hver fjerde af de mænd, de spurgte, kun havde en folkeskoleuddann. Det betyder, at de kun gik i skole ind til 9. klasse, og at de altså ikke har gymnasiet, hvilket ikke er særlig meget. De er altså lavt uddannede.

Professor Martin Munch fortsætter med at sige følgende. Så når højt uddannede vil giftes med højt uddannet, altså med personer, der har en høj uddannelse, bliver der logisk set færre at gifte sig med, når man er en lav uddannet mand. Altså, der er flere lavt uddannede mænd, end der er flere lavt uddannede kvinder. Det er det, der er esensen her. Derudover siger Martin Munk eller professor Munk, at problemet, er langt større for mændene end for kvinderne.

Og det er på grund af følgende. Både mænd og drenge klarer sig dårligere end kvinder, hvis de er fra lave klasser i samfund. De dør tidligere, kan ikke få et job eller en partner. Der tegner sig et lidt dystrt, altså et mørkt billede, og det betyder en stor udgift for samfundet. Uddannelse ligner vejen frem for de her midler. Godt, så det han siger, det er igen, at selvfølgelig er det et problem. For de højt uddannede kvinder, at der ikke er lige så mange højt uddannede mænd.

Men for mændene på bunden er det faktisk et endnu større problem, fordi det at være lavt uddannet, ofte betyder, at man dør tidligere og ikke finder et lige så godt job.

Følgende er der et citatie. Mændene har tabt kapløbet, altså konkurrencen i det moderne samfund, og de er blevet tykke, dumme, dårne og fattige, og nu vil kvinder ikke have dem længere. Det er et ret skrapt citat, og det stammer fra tv-programmet Deadline. En anden sektion, som blev bragt på DRTV den 29. maj. I det her program stillede verden, som hed Alberte Clement Mildag, fire højtuddannede kvinder spørgsmålet Vil du have en taber?

og det var så her at citatet om at mændene har tabt kapløbet og de er blevet tykke, dumme, dårlige og fattige Det er selvfølgelig ikke et pæn citat, og det lyder meget hårdt. Grunden til, at. De snakkede om de her tabermænd, var, at der var en læser, der havde sendt et brev ind, altså et læserbrev. Og ham, der havde sendt læserbrevet ind, det var en førtidspensionist, altså en person, der er blevet pensioneret tidligt, som hed Johannes C. Jensen.

Og i det læserbrev han sendte ind, anklagede han Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, hvilket er to venstreorienterede partier i Danmark. for at være ligade med enlige mænd fra lav indkomstgru. Okay, so and Blev lavet, fordi der var en læser, der skrev ind og spurgte, om de to venstreorienterede partier var ligeglade med de her elige mænd fra lav indkomstgru.

Johannes, som havde skrevet læserbrevet, skrev blandt andet, Hvorfor må jeg ikke få en kæreste? Hvorfor er der ingen, der vil have mig, og hvad gør jeg ved? I lader mænd i stikken. Det betyder, at I ikke gør nok for dem. I lader mænd i stikken. I satser på kvinderne. I tror ligestillingen stadig drejer sig om, at kvinder skal have bedre vilkår, men det er mændene på bunden, som trænger til ligestilling.

Velfærds Danmark diskriminerer mod lavindkomstmænd, og SF, altså Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, er ligeglad. De finder os bare i tingene og drikker os ihjel i stedet for klag. Det var altså det, som Johannes skrev ind, og det er meget trist at læse. Fordi det han siger, det er, at. Der ikke bliver gjort nok for dem. Og så kan man sige, at i bedste tabermands stil beslutter han sig for, at tabermændene

De ikke vil gøre noget selv. De vil ikke engang klæge. I stedet vil de bare drikke så meget alkohol, at de dør.

Artikeln fortsætter sådan noget. Skal man tro, Martin Munk, altså professor Munk? Er det nye krav til pareforholdet, der holder mange af de ressourcers svagmænd uden for pareforholdets paradis? Han siger, Udviklingen af det moderne menneske har betydet, at samtaler, dialog og reflektion er kommet meget i spil. Det er måske ikke de kvaliteter, der kendetegner de her midt. Citat slut. Det han siger, det er i bund og grund Danske kvinder, som nok er ret moderne,

Gerne vil have mange af de her bløde kvaliteter, som man kalder dem. Og bløde kvaliteter, det er sådan noget med at snakke om sine følelser og at have dialog. und über Reflexion. Und das Professor Munch sagt, ist, dass diese Männer, Ikke er særlig godt økonomisk stillet og have lav uddannelse. De er ikke særlig gode til at snakke om de her ting, og de forstår dem ikke særlig godt. Artiklen fortsætter så. Problemet er selvforstærkne. Altså det bliver værre og værre, altså.

For når man ikke kan finde sig en kæreste, er der længere vej til et lykkeligt liv. Forskning, som lykkeforskeren Christian Bjjantskov, Fra Aarhus Universitet har lavet, viser, at 95 til 99 procent af de, der ikke har en partner, ikke er lige så lykkelige, som de, der har. Og det gør det igen sværere at få et job og en dagligdag til at fungere. Så det her betyder, det er, at hvis du ikke har nogen kæreste, er du statistisk set mere ulykkelig end personer, der har en kæreste.

Og hvis du i forvejen er ulykkelig, så kan det være svært at få en dagligdag og et job til at fungere, hvilket nok gør, at. Du bliver mindre attraktiv, kan man sige. Så derfor er det her lidt en ond cirkel, eller som de siger i artiklen, så er problemet selv forstærkende.

Men hvordan samler vi så tabermanden op? Den arbejdsløse, den usøndige og uuddannede mand? Tænker man kynisk, kan man forestille sig, at problemet løser sig selv. And there is again a quote from Professor Munch. Hvis mændene ikke gør noget ved deres placering, vil de svinde ind, altså forsvinde. because they don't have a partner, and you can say that they don't get married.

Professor Munk understreger dog, at det nok kun er hardcore darvinister, altså folk, der tillægger Darwin stor betydning, som tænker. Artiklens forfattere har så snakket med en Harvard University professor, der hedder Peter Kærgaard. Og professor Kærgaård ved en hel del om darvinisme. der står i artiklen 4. Han er enig i, at udviklingen på mange måder kan kede sammen med begrebet survival of the fittest.

Men han understreger, at der har tale om en kulturel og socialt betonet tendens, og ikke en biologisk udvikling. Derfor tror han heller ikke på, at tabemændenes gener vil uddø af sig selv. Okay, det var en del her. Det, som professor Kærgaard siger, det er, at han ved en masse om darvinisme. Og darvinisme har mest at gøre med biologi. Men det her fænomen med tabermanden er et kulturelt og et socialt problem.

Så derfor passer Darwins teori ikke rigtigt på det her problem. Og derfor kommer tabermanden ikke til at uddø. Han säger faktiskt följande om det. Taber mættene helt sgu forsvinde. Det her er hans citat. Så er vi ude i et science fiction scenario, hvor alle kvinder lige pludselig fjerner sig fra de her mænd, og det er helt utopisk, forklar han. Altså det er helt usands. Det er jo ikke en gruppe, der er fuldstændig kvindeforlændigt. Altså, at der er ikke nogle kvinder omkring dem.

Og hvis der er noget, den menneskelige art er god til, er det at reproducere sig selv under alle mulige forskellige forhold. Det siger han, og nævner menneskets omgang med neandertalere som et eksempel på det. I evolutionshistorien er der eksempler på, at mennesket har peget sig med neandre tal. som ellers opfattes som et primitivt og noget af det mest uattraktive, man kan forestille. Godt, så det han siger, det er, at for langt, lang tid siden pegede mennesket se, det betyder, at de havde sex.

med neandretalere. For at få børn, og det var på trods af, at neandrettaleren ikke var særlig tiltrækkende overhovedet, men mennesket ville gerne føre sin arm. Så nu sammenligner professoren, de her tabermænd med neandertalere, og siger, at de trods, at nok stadig kommer til at have sex, fordi åbenbart. er menneskets drive for at reproducere sig så stærkt, at selv en tabermand kan bruges. Av. Artiklen fortsætter så lidt.

Ikke desto mindre mener professor Kærgaard, at udviklingen af en taber mand. Åbner for nødvendig diskussion. Altså det, han siger, det er, at tabermanden og darvanisme ikke rigtig har noget med hinanden at gøre. Men at Det er stadigvtigt at snakke om, og få en diskussion omkring, hvad man skal gøre ved tabermanden. Han siger. Det er godt og viktig å diskutere sosialt og kulturelt arv, og hvordan vi sikrer at folk ikke sitter fast i det.

Men vi kan ikke bruge biologien til verken at forklare, forstå eller løse problemstilling. Det er et spørgsmål om kulturelle og sociale faktorer, og det er noget politiske beslutninger kan gøre noget ved.

Hai efter skift. og i stedet for at fokusere på professoren, Skal vi nu snakke med Lyrestillingsministeren, som hed Lykke fris på det tidspunkt. Altså vi skal snakke med en politiker. Og der står her ligestillingsminister Lykke Fri. Ser med stor alborg på det voksne proletariat af lavet uddannet mænd. Altså hun mener, at der er et problem, at der kommer flere og flere lavt uddannede mænd. Vi har ikke råd til at tabe de såkaldte vildrække.

Vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, og derfor er det her en essentiel problemstilling, hvor kodeordet for mig er kompetence mere end det er køn. Hun peger på globaliseringen som en af sønnerne. Drengene taber med hensyn til uddannelse, og samtidig opdager vi, at mange af de job, de så kunne have fået, rykker til nye økonomier, ikke mindst i Al. Derfor har vi en udfordring, der angår drenge og unge mænd i uddannelsessystem.

Så politikeren her, som er minister, synes, at vi har et stort problem, især fordi vi i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft i Danmark. Og problemet er, at lige nu er der måske ikke jobs til dem, fordi den type jobs, de kunne få, er blevet outsourcede til af. Men hun mener, at vi stadig får brug for dem senere, og så går det jo ikke, at de er arbejdsløse eller overhovedet har lyst til at. Kun siger, Lykkefriis mener imidlertid ikke, at staten skal blande sig i mændenes problemer.

Man kan ikke lovgive og sige, at nu skal drenge i højere grad søge ind på sosu-uddannelserne. En sociuddannelse er en forkortelse for en social og sundhedsassistent. Det er typisk folk, der tager sig af ældre. Så det hun siger, det er, at man ikke kan sige, at drengene skal søge ind på uddannelsen som social og sundhedsat. Hun siger, det er et spørgsmål om at bearbejde normer og traditioner gennem blandt andet kampagner, men også om at analysere, hvorfor drengene ikke får en uddannelse.

Det siger hun og tilføjer, at hun som liberal er af den overbevisning, at vi hver især har et ansvar for vores egen tilværd. Hun siger også, men vi skal selvfølgelig hjælpe dem, der falder igennem, og den hjælp skal især fokusere på at gøre folk selvjælpende. Altså at de kan hjælpe sig selv. Så de är självhjälpande. En socialist vil nok nærmere at sige, at det er fællesskabet og staten, der har ansvaret, og det er så der, vi har skillinjen i debatten. Det är att ministeren menar.

at det i høj grad er mændenes eget ansvar at klare sig bedre, og at de selv skal gøre noget, selvom staten skal hjælpe dem en lille smule. hvor imod en socialist eller en person på venstrefløjen, Nok er mere tilbøjelig til at sige, at det er staten og fællesskabet, der skal hjælpe de her mænd. Ligestillingsministeren siger, at der dog er noget, mændene kan gøre for at få en fast partner, altså en kæreste, og en nemmere tilværde. Here I'm not sure.

Mænd er det ekstreme køn. Der er flest mænd i toppen af samfundet, men samtidig også flest, der synker mod bunden. Der kan uddannelse spille en central rolle for at undgå, at vi skaber et nyt proletariat af drenge. Dermed ikke sagt, at alle mænd eller kvinder for den sag skyld skal have en viderående udmål. Okay, så det hun siger her, det er, at mænd er mere ekstreme i forhold til kvinder. Forstået på den måde, at de fleste kvinder.

Be finder sig i midten af samfundet, mens mænd er mere ekstreme, hvor de findes på de højeste lag af samfundet, men også på de laveste lag af samfundet.

Næste afsnit i artiklen. Handler om, at mændene skal på banen. Det er altså under overskriften. Mændene skal på banen. Det vil sige, at de skal ud og gøre noget. Der står. Som konsekvens af de stadig større udfordringer for mandekøndet har foreningen mand, altså en forening, der hedder foreningen Mand, set dagens lys. Formand Lukas Alexander mener, at kvinder styre debatten om ligestilling, og han efterlyser, at mændene i højere grad blander sig og marker.

både i debatten om samfundet, og i hvilket liv de skal leve. Det han siger, det er, at når der bliver snakket om ligestilling i Danmark, så er det oftest kvinder, der blander sig i debatten, og han mener altså, at mind, Skal blive bedre til os og blander sig i debatten. Og så siger han efterfølgende noget meget interessant, og her er så hans situation. De mænd skal gå ind i sig selv og lære at sætte grænser.

Kvinden vil gerne besejre manden, men hvis det lykkes, vil hun altid se ned på ham. Derfor skal han altid vide, hvad han gerne vil. Det er det som formaten Lucas Alexander sier. Så det er spændende det her. Det han siger, det er, at kvinden gerne vil være bedre end manden, men så snart hun er det, så ser hun ned på ham. Det kan der måske godt være noget om. Det er meget interessant. Det kunne vi nok lave en helt anden podcaster.

Nå, omvendt mener Lukas Alexander også, at kvinderne skal overveje, hvilke forventninger de har til deres drømmand. Han siger, Kvinderne skal ikke have vanvittigt høventninger. Det handler om at skabe samhørighed, altså en god kerne. Hvis det handler om løn, hvordan to mennesker kan være sammen, så er vi gået væk for noget meget centralt, nemlig kærligheden. Det siger han og tilføjer selvfølgelig.

Vi er blevet offer for en singel kultur, hvor kvinden vil have noget urealistisk. Det ligger vi under for både politisk, i medierne og arbejdsde. Manden selv skal gøre noget, men så siger han også, at kvinderne har alt for høje forventninger til manden. Han siger, at Det handlar inte bara om kärlighet, det handlar ofta om lön.

Altså, for meget man tender. Og at vi er gået væk fra, at det bare skulle handle om kærligheden. Og det nok også til en helt anden podcast der. Det ligger der rigtig meget. Artikeln slutter af med et citat. F en karrier kvinde, som hedder Anne Sofia Hermansen. Og jeg vil mene, at hun er en af dem, som satte i gang i debatten om den danske tabermand. Hun er i hvert fald ofte blevet citeret, efter hun skrev en artikel om den danske tabermand for lang tid.

Hun siger, følgende, jeg har prøvet, at dette nedad, og det fungerede simpelthen ikke for mig. God. Så igen, det hun siger, det er, at hun prøvet at date mænd. som ikke havde lige så høj økonomisk og uddannelsesmæssig status som hende, og at det bare ikke virkede for. Og det er så sådan, dagens artikel sluttes af. Og den vil jeg så lade ligge der. Jeg håber, at I har nyt podkasten. Som altid så er I velkomne til at skrive til mig. Min email er.

Danish with Christina at gmail.com. Jeg håber, I får en god uge. Hej hej!