BÅLSNAK med Melvin Kakooza

Here's how to stay alive longer so you can enjoy Boost Mobile's unlimited plan with a price that never goes up. Do not mistake a wasp nest for a piñata. Stay alive and switch now at Boost Mobile. After 30 gigs, customers may experience slower speeds. Customers will pay $25 a month, as long as they remain active on the Boost Mobile Unlimited Plan.

Hold da op. Er det ikke fedt? Jo. Vi skal så faktisk være heromme på den anden side, hvor der er endnu mere. Okay. Men der er lidt glampingstemning og sådan noget her. Fuldstændig. Det er, altså man kommer sådan helt, helt ved. Det er virkelig fedt. Hold da op. Ja. Og duften også. Man kan mærke, at skuldrene sænker sig. Ja, det kan man godt nok. Nu kommer det næste. Bor du her? Denne uge gør jeg. Jeg bor her ikke normalt.

Altså, hvis jeg havde det her, så behøvede jeg ikke mere. Ej, og vildmagsbadet deroppe også. Har vildmagsbadet også? Jeg har altså ikke varmet det op til os. Ej, det er et andet program. Det er et andet program. Ja, det er det nemlig. Og så her, der har vi lavet et lille setup. Jeg kan godt lide, at du siger lille. Det her er jo standard Rasmus Brohave, hvis folk sidder og tror. Når man ser dine ting, så ser altid så clean ud. Det er jeg glad for. Hold da op. Så slå dig ned. Fyl dig til rette.

Melvin, tusind tak for at du ville komme. Tak fordi jeg måtte. Det er jeg simpelthen så glad for. I lige måde. Hvordan har du det? Jeg har det godt. Der skal gode ting. Så om man er i live, og det er godt vejr og et godt selskab, så det vil være mærkeligt at sige, at det ikke gik godt lige nu. Sådan. Det er jeg rigtig glad for. Og jeg er simpelthen så glad for, at du har lyst til at komme her og tage en lille tur ud af byen, og så ned i gear foran et bål. Fuldstændig.

Jeg har jo virkelig længe gerne, at vi har dig med i bålsnak. For det første, fordi jeg virkelig godt kan lide dig, og du er en vildt spændende person. Tak. Og samtidig også, fordi jeg godt vil give dig den lille kærlighed. af at sidde rundt med et bål, og så bare have en god snak, fordi udefra at se det, virker det virkelig til, at du har gang i rigtig mange ting. Ja, det har jeg også. Så det er jo altid rart at komme ned i gear. Og så vil jeg jo også sige, at...

Nu har vi jo kendt hinanden i lang tid, og jeg skal huske, at mit første interview med dig var jo til X-Factor i Horsens, tror jeg, det var. Det er rigtigt. Røg, der væltede på den. Ja, der væltede på den. Og siden der har der jo bare altid været good vibes. Altså jeg har altid sådan nyt at møde dig. Men har du jo sikkert sådan med nogle mennesker, at du ved, når du møder dem, så er det bare rart.

Der er altid sådan varme tanker. Så da du spurgte, så var det en no-brainer, at det havde jeg selvfølgelig lyst til. Fordi jeg synes, at de ting, du laver, har altid en høj kvalitet. Og så er du altid bare skidegod. Skide godt selskab. Tusind tak. Det er jeg så glad for. Og i lige måde. Virkelig, virkelig i lige måde. Altså, nu nævnte jeg det her med, at det altid virker, som om du har gang i den.

Hvornår har du sidst haft sådan et lille pause-øjeblik? Som det her? Med bål? Ja, eller ude i naturen, noget i den stil? Jamen altså... Hvor du sådan har trukket stikket? Hvor jeg har trukket stikket, det gjorde jeg faktisk hele februar måned. Der rejste jeg til Thailand. Hvor er det godt. Og der havde jeg faktisk en hel måned, hvor det eneste, jeg skulle forholde mig til, det var...

om jeg ville op og gå en tur, eller om jeg skulle have massage. Det var angstprovokerende de første to uger. Og så blev det virkelig, virkelig rart. Det er som om kroppen lige skal... Detokse på en eller anden måde. Og når du først er over det, så bliver det bare balsam for sjelen. Så er det virkelig godt. Ej, hvor dejligt. Det lyder så godt. Altså det, jeg jo ønsker, jeg var bedre til, er at tage noget mere tid ud af kalenderen.

Men så gør jeg det her en gang imellem, og så kan det godt være, det er med kamera og sådan noget, men alligevel så synes jeg, at man kommer ned i gear. Det gør man. Det gør man virkelig. Hvornår sad du sidst om et bøbel, Troen? Det tænkte jeg faktisk over. Det må være nogle år siden, da jeg boede i Aarhus tilbage i 2020. 2019 måske har jeg været i Silkeborg, hvor jeg har haft en...

en indgangsskrille med, hvor vi har lavet et eller andet skumfidusser over bål eller noget. Jeg tror, vi skal tilbage der. Det er noget med bål at gøre, ja. Men det er jo noget, jeg har vokset op med, som jeg altid har nytt rigtig meget. Jeg har også gået på efterskole, hvor det var jo bål og gitar. Så det er jo helt sikkert noget, som jeg associerer med hygge og afslappning. Ej, hvor dejligt. Nu her lige inden, at vi begyndte på snakken.

da vi var ved at tænde bålet, der spurgte jeg dig lidt indtil, om du havde travlt for tiden. Og der begyndte du at fortælle noget, men hvor jeg så faktisk stoppede dig, fordi jeg tænkte, nej, vi skal lige have det, når mikrofonerne ruller. Jeg spurgte dig, om du havde travlt, hvor du så sagde, at du synes ligesom, at med årene... Der er intensiteten i kalenderen på en eller anden måde blevet vildere. Ja, den bliver jo skruet op.

Vi har jo ikke et template i vores branche. Vi har ikke nogen, der siger, at efter fem år er du blevet afdelingsleder, og så skal du gøre det. En stige, vi kravler op af. Så vores arbejdskalender er jo meget reflekteret i vores indsats og vores kreativitet. Og den føler jeg jo, den vokser hvert år. I kvær, at du møder mennesker, og du ser nye projekter, og du gerne vil være dygtigere.

Så jeg føler lidt, på trods af, at man hele tiden tænker, at jeg skal slappe lidt mere af. Så bliver de opgaver, du så påtager dig, på en eller anden måde mere intense, fordi du bliver klogere og putter nye ting ind, der fylder mere og mere. Så jeg synes, at hvis man tager opgavene op for sig selv, så har jeg ikke mere, end jeg havde for to-tre år siden. Men de er mere intense, fordi opgaven er større. Så derfor travlt.

Det kan jeg virkelig godt forstå. Men jeg tror også, det er fordi, for mit eget vedkommende i hvert fald, fordi jeg har det fuldstændig på samme måde. Altså hvert eneste år, så tænker jeg, at jeg skal blive bedre til at tage noget mere fri. ikke tage for mange opgaver ind osv. Men alligevel, så har jeg nærmest samme, og det er jo et privilegie, samme mængde jobs. Men jeg tror også, fordi man dygtiggører sig, så bruger man måske ikke lige så meget energi på de store opgaver.

Og så bliver de bare større og større og større, hvis det giver mening. Ja, 100%. Og det tror jeg, man glemmer at tænke over. Ja, det gør man jo. Altså man kan jo tage et oppe her, hvis du tænker på, da du startede. Så ville det jo ikke se sådan her ud, hvis du skulle snakke. Og når jeg kommer ind i dag, det ligner jo et setup, man vil have i... Så nu har jeg jo været med i ret mange store produktioner. Det ligner sådan et...

et tv-setup, du vil se i fjernsyn. Og det er jo kun kommet af, at du er blevet dygtigere. Så måske Rasmus før. 10 år siden ville sige, det er uafskueligt det her. Men Rasmus nu ved jo, det er sådan og sådan, det skal sættes op. Så det er måske ikke så stor en opgave, men det er en stor opgave. Jamen det er fuldstændig rigtigt. Men vi har faktisk skruet ned for produktionen i den her sæson.

Normalt har vi fire kameraer på, vi har kun tre på nu. Og det der kamera, det står og bevæger sig normalt. Der står en robot på normalt, men nu står det simpelthen stille. Det blev for meget. Det går simpelthen ikke. Men det vil du kan. Det er jo det der med, at man ved, at jeg kan skellere op, nu har jeg skellere ned, og din standard for at skellere ned er jo stadig tårnhøj. Jo, tak. Jeg sidder også af overmåret, ikke bevæger sig. Det kan godt være i fremtiden, at vi lige skal have den lidt op.

Jeg samler lige det her bål lidt, fordi det skal ikke gå ud. Kan du finde ud af at lave bål? Jamen altså, det siger jeg jo til mig selv, at jeg godt kan. Og det kan jeg jo nok også. Det er jo ikke noget, jeg praktiserer så meget, men... Nu så jeg da du tændte det. Det kan man nok godt. Det er noget godt brænde op fra den lokale tankstation og så et godkendt sted. Så noget tændvæske.

Præcis. Det er præcis. Da jeg startede bålsnak, der kunne jeg faktisk ikke finde ud af. Det var nogle rigtig dårlige båler, der kunne ikke komme med feedback. Det røg helt sindssygt. Nu har jeg fået nogenlunde styr på det. Det er også sygt nok at få feedback på bålsnak. Helt vildt. Jeg fik DMs fra folk, der skrev, pløv det lige mindre stykker. Jeg elsker internettet. Folk ville bare hjælpe. Det var skide dejligt.

Det virker som om, at din familie betyder rigtig meget for dig. Bruger du meget dem til, når du skal koble fra og bare være Melvin? Det gør jeg rigtig, rigtig meget. Min familie betyder alt for mig. Og jeg tror, det kommer også af, at vi er jo en meget tæt familie at have været, siden jeg var helt lille. Vi vokste jo op med to søstre, der jo nærmest var mine ekstra mødre, der fulgte mig i børnehaven, og så var jeg bare knæt ordentligt på og sådan noget.

Jeg havde jo ikke en storebror i skolegården, men jeg havde til gengæld en storsøster, der kom efter en, hvis der var noget. Og da jeg selv blev storebror for min lillebror, så blev jeg jo også lidt storebrorfarer for ham. Så ja, helt sikkert. Og jeg kan sær mærke nu med mine bror, efter vi er blevet voksne, at det virkelig afspejler os i vores liv. Vi deler alt med hinanden.

bedste venner, og nu er han blevet farer, og at se ham i den rolle også, så jeg jo også bare elevede ham helt. Endnu mere i mit hierarki også, ikke? Der er nogle ting, vi kan snakke om, og så har vi en anden lillebror også på Appen, som jo... Som jo også på mange måder er bevæget sig ind for at være den lille efternøler til at være del af de voksnes flok. Så ja, de er meget tæt. Og så har jeg jo syv.

Nieser og Niveau også, som jeg jo også er gudfed og far for nogle af dem. Så vi er rigtig, rigtig til det. Kæmpe familie. Ja, det må man sige. Ej, hvor dejligt. Men det er sjovt, fordi vi har jo mødt hinanden rigtig mange gange efterhånden, både igennem branchen, men også til sådan lidt private ting.

Og rigtig ofte, når jeg møder dig ude i tv-studier for eksempel, hvis vi har været til et eller andet sammen, så har du næsten altid dine brødre med. Og jeg beundrer det simpelthen så meget, fordi det virker... Som om vi har det så dejligt sammen. Ja, det har vi også. Det var faktisk noget af det første jeg gjorde, da jeg begyndte i den her branche, det var at tage min lillebror Mark med. Til alt. Altså efterfester.

og produktionsdage og sådan noget, så han ligesom fik... Det startede nok med, at jeg jo tænkte, at det måske kan blive noget for ham. Du ved, måske han også kan lide at være foran kremere. Det kan han overhovedet ikke. Men han har så til gengæld uddannet sig nærmest bag kamera nu, fordi han har fået så meget indsigt i...

i hvordan verdenen hænger sammen. Så det har jo været helt vildt dejligt, plus at det er et vildt godt sikkerhedsnet, du ved, at have sin tætteste med. For mig er det sådan en, når jeg kigger tilbage, var det jo også... Også det mest naturlige. Jeg vil så sige, at der er jo mange gange, han har sagt, at det gider jeg ikke. Men alle de gange, han har sagt ja, så har han været den første, der skulle med.

Og det har bare været super dejligt. Og nu også den yngste på 18 er også begyndt at komme med til ting. Det er bare fedt, at man kan dele det med sin familie. Fordi det er jo lidt, eller ikke lidt, det er jo derfor, jeg gør det her, jeg gør. Det er jo for, at min familie kan...

kan nyde af fordelene og nyde af glæden. Det var også derfor, jeg arbejder sammen med min mor i helt sort. Fordi det er så rart at kunne dele ens succes som familie. Det synes jeg er fedt. Ja, det kan jeg virkelig godt forstå. Men det virker også som om, at de har været der fra start, og du har været rigtig, rigtig god til det der med at dele ud. Ikke kun til din familie, men også til dine venner. Føler du, at...

Din største motivation, hvor kommer den fra? Den kommer 100% af at kunne... Hvad kan man sige? Det bliver jo ikke for, at det skal blive alt for amerikaniseret, men du ved det der med, når man kommer fra en struggle og kunne opleve en succes og så dele den med sin familie. Vokse op for mig var jo ikke...

Jeg var jo ikke altid lutt og lavkager, og mine forældre blev skilt, da jeg var 11, og jeg har jo ikke set min far siden. Så på en eller anden måde havde jeg sådan en følelse af, at jeg er jo den ældste søn i familien, så det er det ansvar for, at jeg har jer, vi skal nok lykkes.

Den påtog jeg mig selv, og selvom min mor har sagt, selvfølgelig skal du ikke have den, så var det svært ikke at gøre, fordi man havde jo en lillebror, man havde jo søstre og sådan noget, og man var jo manden i huset på en eller anden måde ret tidligt. Så jeg tror lidt, at det sådan er en... En følelse af, at min familie er ligesom dem, jeg skulle passe på. Og derfor har det været rart at have dem med. Og rart også, at noget af det vildeste, jeg ligesom har kunnet give min mor efter alt det.

hun har gjort for mig og gjort for vores familie, var jo helt sikkert også at have hende med i mit arbejde, og kunne give hende nogle gaver, hun ikke har fået før, og tage hende med til Thailand og sådan noget. Det er sådan noget for mig, der har betydet verden og os. og se min lillebror komme ind i parken sammen med mig. og se det, som jeg ikke selv så deroppe. Jeg har jo ligesom fået børn, inden jeg har fået børn, og så er det bare min familie. Og det er bare fedt, det synes jeg.

Ej, hvor er det godt. Men det er også sådan, at jeg ser det ude fra os. Det virker virkelig sådan, og du virker meget, meget taknemmelig. Og det er, jeg tror også, det er en af grundene til, også fordi du er virkelig et skønt menneske, men det er også derfor, at man kan virkelig onde dig tingene.

Og jeg ved godt, det kan være svært at sidde og få at vide på den måde, men det kan man virkelig. Og jeg tror også, det er en af grundene til samtidig med, at du er hammerende dygtig til dit arbejde, men det er også derfor, du har haft så meget succes. Det er den der taknemmelighed, tror jeg, som den kan folk se.

fantastisk. Ja, det er også virkelig vigtigt for mig, fordi man ved jo, altså, jeg har jo også lært på den hårde måde det her med, at vi ikke ved, hvad morgendagen den bringer, så hvis du kan være den bedste udgave af dig selv, selvom at man fejler, for det gør jeg også, altså det gør jeg virkelig, jeg kan virkelig...

Gør du ting nogle gange, hvor man tænker, at det var da ikke så godt, det der. Men sådan er vi jo som mennesker, men man som udgangspunkt forsøger at være den bedste, du kan. Så tror jeg også, at der er gode ting at få igen. Det er jo det klassiske, hver mod andre, som du vil have, de skal være mod dig, som er svært nogle gange, men hvis du lykkes i den tankegang, så tror jeg virkelig, at der lyser dage forud. Helt klart.

Nu sagde du det her med at fejle. Kan du komme med et eksempel på, hvornår følte du fejlede sidst? Jeg skal nok selv lige tænke over, om jeg kan komme med et eksempel selv.

Kom ikke et eksempel på mig, troede du... Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, ne

Nogle gange i nogle relationer, jeg har, der føler jeg lidt, jeg fejler. Jeg føler ikke, jeg gør det bedste, jeg kan for at være der i den relation. Der er også nogle ting i forhold til forpligtelser og sådan noget. Du ved, hvor man nogle gange, så går man skævt på sig selv. Og så er jeg jo nok også et menneske, der er super eftertænksom. Altså jeg er jo typen, hvis jeg får skæld ud eller bliver i rettesat, så er jo typen, der sådan...

lige skal tænke over det i nogle dage, hvis det giver mening. Ikke fordi, at jeg er surmuler, men fordi jeg er sådan en, jeg skal lige have spillet hele situationen tilbage. Og det har jo nogle gange også gjort, at jeg har endt i nogle situationer, hvor...

Fordi jeg ikke får det sagt, så virker det som om, at jeg er ligeglad. Og det er jo det sidste, jeg er. Men jeg er totalt... Alle andre gange, hvor jeg kan være hurtig og sådan noget, så lige der er jeg vildt langsom. Altså, du kan sige noget til mig, du er blevet ked af. Og så kan jeg lige gå nogle dage og tænke, det kan jeg godt se. Og når jeg så når der til at komme tilbage, så har vedkommende haft stille linjer i en uge. Hvorfor er du ikke kommet der? Jeg skulle simpelthen lige regne ud.

Og det er jo også en ting, jeg prøver at øve mig selv i, at tage tingene med det samme. Og ikke bare lukke af og lukke ned. Fordi det er jo helt sikkert et levn, jeg har fra, da jeg var lille, hvor man fik skæld ud og ikke rigtig... fik værktøjene til at kunne snakke om det, pakker du det bare ind. Og når vi bliver ældre, så er det jo ikke bare alt, som man kan pakke det ind, for du har jo faktisk, den modsatte part lever jo videre. Så kan du ikke lige pludselig banke på to år efter.

Det du sagde der, det har jeg tænkt over nu. Så der føler jeg lidt, at jeg stadig fejler og lærer. Og det er jo både mega irriterende, men det er også fedt at være opmærksom på, at jeg prøver at gøre noget ved det. Og det er ikke nemt, men... Jeg tror nok, det skal nok gå. Det er jo en proces. Ja, det er det. Life is. Men det kender jeg godt selv. Altså jeg er selv enormt konfliktsky. Og det kan også gøre, at nogle gange, så får jeg heller ikke sagt tingene.

som jeg måske føler, og så kommer jeg til at rode mig ud i et eller andet, sådan en halv aftale, jeg måske ikke har lyst til at være en del af. Og det er skide dårlig stil, at jeg kommer til det. Men jeg arbejder virkelig på det, men... Det er som om, jeg ikke har lyst til at skuffe folk, og så pakker jeg det ind, men i sidste ende kommer jeg jo til at skuffe det. Det er jo nemlig det, at det er jo en dobbelt negativ, både for dig selv og for de mennesker.

der har noget med det at gøre. Og det er jo super, super kompleks, fordi vi jo som mennesker skal være overbærende, men det er jo virkelig noget, der kan sove nogen. Og der har jeg virkelig også selv sovet personer, fordi jeg har haft... Den bedste intention for, at jeg helst ikke ville gøre dig ked af det.

Men jeg gør egentlig mig selv ked af det her, og så kommer aftalen, og så er du ikke 100% dig selv i det, og måske trækker dig ud for sent, og så er det bare lort det hele. Jeg gad jo godt nogle gange at blive lidt klogere på, hvad vi kunne gøre som mennesker for ligesom... og både i talesæt vores svære sider, især som mænd, og hvilke værktøjer vi kan bruge til at gøre dem bedre. Fordi jeg har jo nogle gange tænkt sådan, måske det starter med bare at sige til alle mine venner, gutter.

hvis vi er uvenner, eller hvis der er noget galt, og I siger til mig, hvad jeg gør forkert, så hvis jeg reagerer sådan her, så skal I ikke tænke, at det er, fordi jeg er ligeglad. Så det er simpelthen, fordi jeg lige skal tænke mig om. Eller i forhold til at være konfliktsky, hvilket jeg også selv kan sætte mig fuldstændig ind i. at sige det der med, at hvis I kan mærke på mig, at jeg er lidt hesitating, det betyder nej. Det er jo svært for konfliktskødighed. Hvad er det?

Og hvornår er det? Det er supersvært. Det er megasvært, og jeg har det nogle gange sådan, at hvis jeg så faktisk reagerer på en situation, hvis jeg står i en situation, jeg ikke synes, der er færre, og jeg så faktisk siger fra, så kan jeg nogle gange på bagkant... overtænke det op i mit hoved og være sådan, ah, overdrev jeg? Var jeg lige lidt for følsom i forhold til det? Men det tror jeg simpelthen er den der konflikt i mig, jeg ikke kan lide. Og så...

På bagkant prøver jeg at blive pleasende, men der øver jeg mig virkelig i at stå fast, og det er okay at sige fra på den måde. Jeg oplever også, at jeg for eksempel aldrig har været oppe at slås. Jeg har aldrig været sådan udadreagerende. Så derfor har jeg 100% noget bottled feeling. Og når man lige løfter lågen på det nogle gange, så kan det måske virke voldsomt. Men det er jo kun for dig, for du har aldrig mærket den der. For andre kan det godt være, at man tænker sådan, nå ja.

Du ved, når Rasmus var lige sur, eller Mellem var lige sur, det er fint nok. Overraskende, vi har aldrig set ham sur før, men så skal de nok vende sig til det. Jeg havde det jo også på et tidspunkt sådan, hvis jeg var ked af det, så kunne jeg mærke, at hele stemningen bare ændrede sig.

Du ved, hvis jeg kom ked af det til en fest, eller ikke sådan en fest, hvor jeg kommer og gør det, så kan jeg blive hjemme. Men du ved, hvis vi soliterer med Sleek eller et eller andet, gutterne, og jeg havde det dårligt, så kunne jeg sådan mærke,

Det var næsten ikke nogen, der kunne være i, fordi jeg aldrig sette mig ked af det. Og det led faktisk op til en ret spændende sætlagt det her med, at selvfølgelig skal jeg kunne se mig ked af det og sige fra, at jeg er stadig den samme, men jeg har brug for at lufte de følelser nogle gange, sagde jeg ikke.

bare ender med at være ham, der græder og griner. Ja, selvfølgelig. Det går jo ikke. Nej, nej, nej. Men det er vildt spændende, og især i en alder af 33, som jeg er nu, at blive klogere på de der ting. Vil jeg ønske, at jeg havde gjort det før? Ja, det vil man måske altid. Det kan man altid sige. Det er det, men jeg er virkelig glad for, at jeg er nået her nu, hvor jeg ser de ting og prøver at gøre dem bedre.

Melvin, jeg tror, første gang vi hilser på hinanden, er det i Svendborg? Ja, det er det faktisk. Du har lige bundet DM i stand-up. Du er med Tobias Dybvad på turné, som opvarmer.

Og så tror jeg, at over Instagram har vi ligesom bare connectet. Og så blev vi enige om lige at mødes, inden du skulle optræde. Så var jeg inde og se jer. Lige præcis, Svendborg Teater. Jeg tror faktisk, at jeg har et billede på min Instagram, hvis man lige skåler ned, at vi står sammen. Er det rigtigt? Ja, ja. Nå, det kan godt være. Ja, fordi det var jo... Der var du YouTuber. Og der kan jeg huske, at jeg fuldt dig og ligesom havde set de ting, du har lavet.

Og da jeg ligesom skal til Svendborg, der tror jeg, at jeg fik nostlet mig selv op til, at jeg skal jo lige til Rasmus, om han kommer. Så ja. Det er jeg ret stolt af. Det billede har jeg stadigvæk. Nej, hvor fedt. Jeg var sgu også stolt af, at du havde lyst til at mødes. Jeg kan huske, at en af mine rigtig gode venner, Julius, han var også med. Og jeg kan huske, da vi var inde og se showet, du var jo bare på som opvarmer. Ja, bare på. Men du havde jo...

hammerende godt fat i publikum. Det var virkelig imponerende at se for en så debuterende komiker. Det var også fedt. Jeg kan ikke huske, hvad nummer Svendborg er, men der tror jeg også, at vi er ret godt varme. Jeg tror også, at den dag i dag... Jeg skylder alt, men jeg skylder en del til Tobias Dybvad for at have set det i mig og taget mig med. Jeg havde optrådt med ham én gang før Fjertslev Gymnasium, hvor han også var på. Og så der havde han bare sagt sådan...

Ham der, ham vil jeg gerne have med. Og at turde tage den chance der, det er jo, det synes jeg jo er mega, mega fedt. Så det var jo, den tuné gjorde jo også, at jeg sådan på en eller anden måde fandt meget hurtigt ro i. I got this. Og det var super, super fedt. 120 shows, tror jeg, vi nåede rundt. Det er jo helt vanvittigt at starte med. Vanvittigt! Det var også vildt at få de kilometer i benene så hurtigt. Det forstår jeg godt.

Og så et par år efter, så tror jeg, at vi mødtes lidt hister her og sådan noget, men så et par år efter, der mødte jeg dig også til X-Factor, hvor jeg var vært på sådan et backstage-program, der havde Z-Factor, hvor du var gæst. Finalen.

Det gik jo ekstremt hurtigt fra start med din karriere. Hvordan var den omvæltning i dit liv? Åh, den var rigtig, rigtig vild. Altså, på det her tidspunkt er jeg jo på lærerseminariet og er ude i praktik ude på Trænbergsskolen og havde en modtagerklasse og en syvende klasse. 10. klasse også. Og troede jo egentlig, det var det, jeg skulle. Og så klip hurtigt til, at man lige pludselig er i fjernsyn, og man skulle lave Hesten og Gæsten, jeg skulle lave Stormester.

Jeg skulle lave helt sort. Du droppede ud af studiet? Droppede ud af studiet efter at have taget overlov faktisk to år. Okay. Hvor jeg sådan, jeg kan huske, jeg var oppe på... i reception på lavedansen, og sagde, jeg vil gerne bede om overlov, og så sagde hun, det tænkte jeg nok, Dorte, der sad der. Og så sagde jeg, jeg regner med at komme tilbage. Så sagde hun, det regner vi ikke med. Så ja, det var...

virkelig vildt. Og på den anden side var det jo også sådan, og hvis man kan sige det, kalkulerede. Jeg vidste jo godt, altså jeg sagde jo til mig selv, at nu går du all in, og så satser du hele butikken på det her. Så jeg havde jo håbet på, at det gik amok. Men at håbe på noget, og så se det ske, er jo to forskellige ting. Så jeg vil sige, at jeg var nok klar til, at det ville gå amok.

Jeg havde jo bare ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at det gik så hurtigt. Så det var en kæmpe omvældning. Altså jeg kan huske, første gang jeg var nede i byen i Aarhus, altså for weekenden inden, havde jeg været dernede. bare var på hej med dem, jeg kendte, til at skulle tage en selfie. Det kan jeg huske, at jeg synes var vildt mærkeligt. Ja, det forstår jeg godt. Jeg har det første billede, jeg nogensinde fik taget med en, der så mine ting. Det har jeg gemt.

På min computer. Jeg fik det tilsendt for... Det er ved at være et par år siden. Så var jeg sådan, jeg kan fandme huske det der, mand. Og jeg kan huske, at jeg havde det tøj der på. Så underligt at opleve det. Ja, er det ikke det? Jo, meget. Det er virkelig mærkeligt. Også den der med...

genkendelsen der, men der er nogen, der peger på en og siger, hey, er det ikke dig fra? Så har man sådan et, what? Det der fjernsyn virker. Ja, det virker. Der er faktisk nogen, der ser det i magi. Ja, det var helt vildt. Ja, og så gik det jo fra, at jeg jo...

sagde, at jeg gerne ville blive i Aarhus, og ligesom havde tænkt det til at flytte til København, og troede, at det hele bare skulle køre på skinner derfra, hvilket, det har gået rigtig godt, men der kom jo nogle bump på vejen, men jeg synes, jeg...

Jeg er ikke et godt sted. Jeg er blevet mere vant til branchen og blevet mere rustet til branchen. Var det svært at navigere i den i starten, synes du? Jeg var super glad for, at jeg ikke var din alder, da jeg begyndte. Det forstår jeg godt. Det plejer jeg altid at sige til mig selv. Jeg var super glad for, at jeg ikke var din alder. Jeg var jo alligevel 25. Så ja, det var nemt at...

At navigere i det, at jeg jo var en ung mand. Jeg vidste jo godt, hvad jeg ville, hvad jeg ikke ville. Og det var sådan lidt sværere måske at overbevise mig til nogle dårligere ting. Fordi jeg var sådan meget fast på, at det gør jeg ikke, det gør jeg ikke. Men tænk altid på. Hvis jeg havde fået det succes, eller den succes, som 17-18-årig, så havde verden nok været et helt andet sted for mit vedkommende, tror jeg. Jeg havde nok ikke kunne stå på...

på samme principper, som jeg gjorde som 25 år. Lige siden, at jeg kan huske... har det virket som om, at du har værnet rigtig meget, nu snakkede vi om din familie før, men værnet rigtig meget om sådan dit privatliv. Ja. Har det været vigtigt fra start at gøre det i alt det her sådan offentlighed? Ja, det har det bestemt, og er stadigvæk. Ja.

Jeg ved ikke, om det er jyden i mig, der har det lidt spurgt. Der er jo ikke nogen, der er interesseret i at høre mit privatliv. Altså, hvad jeg spiser til morgenmad. Det er der jo ikke. Jeg kan godt forstå, at folk skal forholde sig til mit arbejde, for det er jo til dem.

Men om hvem jeg er kærester med, eller hvordan jeg spiser min morgenmad, eller hvilke slags lagen jeg bruger derhjemme. Det har jeg. Det er bare det jiden i mig. Det er vi sgu fuldstændig ligeglad med. Så derfor er det altid... været meget vigtigt. Plus, at i vores branche, som vi er i, er det jo det eneste, vi har, der sådan er vores. Alt det andet er jo gået med på præmissen i, at det skal dele.

Og det vil jeg jo også rigtig gerne, og det er jeg rigtig glad for. Og også min familie deler jeg jo til dels jo også. Men det andet, når jeg går hjem og lukker min dør, det er sådan det sidste, jeg har, der er mit. Og derfor er jeg jo super.

super meget opmærksom på at gemme det. Og jeg kan jo nogle gange også, altså jeg kan huske, jeg blev første gang, jeg blev intervjuet af en serie at høre, og ekstrabladet journalist, der ville spørge om de der ting, så var jeg sådan, åh ja, jeg blev sådan helt akavet over det, fordi at... Jeg på en eller anden måde føler, at det er jo mit, det må du ikke tage. Så ja, det har altid været meget vigtigt og er supervigtigt.

Altså, jeg har jo ikke været så god til det, da jeg var yngre. Fordi jeg startede, da jeg var 14, og filmede inde på mit teenageværelse. Jeg skulle bare ud med det hele. Men med alderen, der har jeg virkelig også, siger jeg sådan rigtig gammel her, virkelig også fundet ud af, hvor vigtigt det er for mig at værne om noget i mit privatliv. Og jeg synes også, at man ser det mere og mere. Der er selvfølgelig også rigtig mange offentlige profiler, der virkelig deler ud. Men for mit vedkommende...

Der er det sgu vigtigt at sætte en skildelinje på en eller anden måde. Fordi som du siger, det er ligesom det, man har for sig. Og det tror jeg bare er vigtigt at værne om. Det tror jeg også. Men som du også siger, jeg tror også, det er en individuel ting. Og det er jo sikkert også en rejse. Der er jo nogen, de brander sig jo også på, at man er sammen med sin kæreste. Og det er jo hele familien eller parret, som ligesom...

giver ud af sig selv. Og det er jo også sindssygt hårdt, så det er jeg også kæmpe respekt for. For det er jo opture og nedture, du ved. Der bare er her. Her er vores liv, her er mit liv. Og jeg tror lidt med alt det andet, jeg ligesom laver, så tror jeg, at det er rigtig godt for mig selv.

Sådan at have noget, der ligesom er mit stadigvæk, som jeg kun ved sammen med mine nærmeste. Og det er jo bare for mig blevet sådan en ting, ja, det værner vi om det her. Er det noget, I har snakket meget om i familien? Ja, det er det faktisk. Men vi er jo fem børn med fem forskellige ideer og tanker til, hvordan privatlivet ligesom er. Så jeg tror også, at vi har...

Ikke, at vi har gået klinget mod hinanden, men vi har 100% haft en snak om, at det er privat, at det er ikke privat. Jeg kan huske, at min søster var med i et program, hvor hun satte fokus på folk, der mister... deres børn. Hun mistede en af sin svilling, og det kom på fjernsyn, og det kan jeg huske, at jeg synes var superhårdt. Og jeg har også tit snakket med min lillebror, han var jo i gymnasiet, dengang jeg blev syg med en tumor.

Det var det der med, at han gik i skole, og folk kommenterede det, at hans bror var indlagt, og han vidste jo godt, at det jo ikke gik så godt. Alt det der, det er jo sådan noget på bagkant, man tænker, at de ting, jeg deler ud... går jo også ud over min familie. Så vi skal jo hele tiden være i synk om, hvem fortæller den her historie, og hvad det ligesom er til for, så jeg kan udstemme min søster. Det var jo hendes historie. Det er ikke noget med mig at gøre. Det skulle aldrig nogensinde blive.

Du skal lige kommentere på den her historie, ikke? Og min lillebror skulle jo heller aldrig kommentere på, at hans bror var syg med en tumor, du ved. Han skulle gå i skole. Han skulle være sig selv i skolen. Så jeg synes, at det har været... Det har været nogle vigtige emner, vi har haft op som familie, hvornår det ligesom skal være noget, vi fællesker ud og siger, hvornår man ligesom krydser det der private forskellige steder.

Du nævnte før, du har refereret til det et par gange nu her i vores snak, med at du jo for et par år siden blev ramt af en hjernetumor. Inden du kom her, så ringede jeg lige til dig for at spørge, om du havde lyst til at snakke om det. Og da jeg spørgte om det, der havde jeg egentlig lidt forventet, ej, måske vil du ikke snakke om det mere. Men så kom du faktisk med et ret rørende svar.

Som jeg kan huske, at jeg fik helt gåsehud af, at du fortalte mig. Kan du huske, hvad det var? Ja, det var det der med, at jeg her for ikke så lang tid siden var inviteret til at snakke til sådan en hjernetume i dag. Og det var i Fredericia, og jeg sagde jo selvfølgelig ja, og tænkte jeg sagtens skulle snakke om det. Da jeg kommer der ud, der sidder der rigtig mange, der enten har været ramt,

eller er ramt af en hjernetuber. Ikke nødvendigvis den samme som mig, men en, der kan laves, eller en, der ikke kan laves. Og jeg kunne simpelthen ikke få et ord ud af min mund, uden jeg lige var ved at græde. Og der slog det mig bare, at selvom det er fire år siden, så ligger det stadigvæk så tæt på. Og det vidste jeg faktisk ikke. Det var så hårdt. På vej hjem er jeg følt...

Først og fremmest følte jeg, at alle symptomerne kom tilbage. Og jeg følte, at det var ligesom, at lægen der stod og sagde til mig igen, at den er helt gal, du ved. Og der fandt jeg ud af, at jeg ikke har snakket nok om det. At jeg ikke har luftet det nok for mig selv og måske sagt det højt. Det med frygten og det med, hvor voldsomt det egentlig var. Og det overraskede mig helt vildt. Helt, helt vildt.

Det er klart det hårdeste, jeg har gjort siden operationen. At stå der og skulle sige nogle ord, opmuntre eller gøre nogen klogere på noget. Fordi det var jo alt andet end sjov. Der var nogle sjove momenter, men det var jo lidt for at kunne overleve situationen. Men ja, det var hårdt. Det var rigtig hårdt. Tror du, det er jo selvfølgelig fordi, at det er en kæmpe, kæmpe ting, som jo må have været så traumatiserende at være igennem? Men tror du, det er fordi, at du ikke havde fået det?

bearbejdet ordentligt? Ja, det tror jeg. Altså, jeg var jo meget hurtig i gang efter også. Og jeg kan huske, da jeg står... Hvad er det? Måske i halvanden måned to, efter jeg blev udskrevet, står jeg jo faktisk til Zulu Awards. Det var på det tidspunkt, hvor jeg var så æret og heldig at vinde fire priser samme aften. Der havde jeg jo stadig indopereret et PEG-sondage, som jeg fik mad fra, fordi jeg ikke kunne sluge.

Så jeg var jo stadig rigtig ramt, efter jeg kom ud, men det var jo ikke så mange, der kunne se. Og jeg tror lidt, jeg sagde til mig selv, at du har været syg, lidt ligesom når du har været nedlagt af en slem lungebetændelse. Op igen og videre. uden sådan at tænke over, at det faktisk er øverste etage, de har været inde og rode i. Altså, det er jo dit hoved. Og der er så mange både neurologiske ting, der er lidt langsomme og din træthed.

din overskue, ting du kan overskue, og din vægt. Jeg fik jo noget hård medicin, så jeg tog sygt meget på bagefter. Og det var der også mange, der ikke vidste, at man er på medicin. Så du ved, det blev jo bare... nogle gange portrateret lidt i, at han begyndte at spise rigtig meget. Der er sådan et billede af, at jeg var inviteret til dronning Marys 50 års fødselsdag.

pressebillede, der blev taget der, der er jo, altså jeg er oppe at veje, 117-agtige kilo. Og jeg har altid været, hvis man ser på mine gamle billeder, jeg har altid været sådan, altså 69. 68-69, du ved. Så gå for det jump der, ikke? Altså, det var virkelig hårdt. Og det var virkelig hårdt ikke at kunne, du ved, skulle læse om alle de ting, der ligesom var, og skulle være i det også. Men igen...

Pyt-knappen. Videre. Og så der blev jeg jo ligesom bare, da jeg stod til den hjernetumor dag, der kunne jeg ikke løbe væk. Jeg kunne ikke sige, pyt, du står over for nogen, der har samme sygdom, du har. eller nogen, der har noget værre. Værsgo. Det er bare sådan at blive mødt af den vildeste mur.

alle de følelser, jeg ligesom havde, jeg skulle gengive, havde du også det der, jamen det havde jeg jo også, altså dine symptomer, hvad var det, det var sådan og sådan og sådan, du ved. Håh, det var hårdt. Det er... Men igen, det var jo også sundt at blive konfronteret med det der, fordi jeg er også på vej hjem til København. Længste vej fuldstændig. Altså at køre hjem derfra var jo 17 timer, føler jeg. Men at sidde og tænke i bilen over, okay, hvordan...

hvordan snakker du mere om det her, så du kan komme på den anden side af det heroppe også. Så jeg tog også nogle gode ting med dig fra, men ja, det var vildt. Det var rigtig vildt. Wow. Tusind tak for at dele det. Det er jeg meget, meget glad for. Og jeg håber også, at det er okay for dig. Ja, det var det. Ja, helt sikkert. Fordi det er jo meget, meget svært at forestille sig.

hvad det var, at du var igennem dengang, og hvordan det har føltes, at du stod over for alle de her mennesker, som du skulle snakke foran. Og det har jo i den grad også været ekstra hårdt, fordi at... Altså hele Danmark kiggede jo med. Ja. Det må have været så sårbart. Ja, det var det. Altså jeg kan huske der første afsnit af X-Factor, hvor de ligesom sender en hilsen til mig.

Der sidder jeg jo på intensiv afdelingen på Rigshospitalet. Der sidder og kigger på skærmen, hvor de sender alt god vind. kærlighed min vej, der sidder jeg jo faktisk og har det rigtig, rigtig skidt. Og det var jo bare, altså, det var vildt, og som jeg også siger det der med, at jeg havde jo en familie, en lillebror, der gik i gymnasiet der, ikke?

Jeg blev konfronteret med det i hans gymnasie. Det var vildt. Samtidig kunne jeg kigge ud af vinduet på Rigshospitalet på mit værelse. Og kunne se verden bare fortsat. Det kan jeg huske, jeg synes var sådan nøjer, ægte nøjer. Det der med, at hvor uundværlige vi er, men vi er så erstatlige, du ved.

Verden kører videre. Hvis du ikke gør det i dag, mega ærgerligt, fordi du er så god til det. Men så kommer der en anden, der laver noget andet. Og det rammer bare, hvor meget vi egentlig skal nyde det, vi har. Og at vi kan. Fordi hvis vi forsvinder i morgen, så vil der være en søveperiode, men verden går videre. Bilerne kører stadigvæk, der bliver stadig rødt og grønt. Man tror jo lidt sådan, at verden på en eller anden måde går i stå, hvis jeg ikke var her.

Men lad os sige, at du ikke var her. Verden vil mangle dig, fordi du spreder så meget positivitet og glæde hos rigtig mange mennesker. Samtidig med, at der er så mange mennesker, der elsker dig. Og derfor vil verden ikke bare køre videre. Den vil faktisk mangle noget. Og det mener jeg helt ærligt fra bunden af mit hjerte. Tak, Rasmus.

Det vidt. Tak. Og nu sidder jeg oppe i mit hoved og vil på en eller anden måde lave en overgang. Igen, tusind tak for, at vi delte den historie. Og for ligesom at knytte det... som jeg lige sagde med, at verden vil mangle noget, hvis du ikke var her, op på noget, så skal vi måske snakke om, hvis du har lyst, den positivitet og optimisme,

som du jo faktisk er med til at sprede i Danmark. Du er lige blevet kåret til årets optimist. Ja. Hvad er det for noget? Jamen altså, det kom også lidt som et chok for mig. Min manager bliver ringt op af Henrik, der har optimistprisen, som siger, at vi valgte at komme Melvin som årets optimist, og optimistprisen går jo egentlig til... Det bliver givet til folk, der gør en forskel og optimister. Det bliver givet til Medina, Kasper Schmeichel.

sygeplejerskerne i Danmark, og jeg går ind og læser det her, og er sådan vildt æret over, at jeg får lov at få den, og bliver inviteret til det her awardshow, og får den så tildelt. Og ja, det er jo sådan en titel, at være optimist, synes jeg jo altid, det er jo en livsindstilling, synes jeg jo lidt. Svær i en af slagsen. Fordi hold kæft, vi har meget at være glade for.

Men vi har godt nok også rigtig mange ting, der foregår i verden, der kan påvirke os den anden vej. Og jeg tror lidt fra barns ben har jeg jo altid lært af min mor og min opvækst at se på det positive. Altså koncentrere dig på det positive, fordi hvis du vil, altså nu...

Jeg er jo en af mange danskere i dag, der har skilsmisseforældre, du ved, og klarer sig dårligt i skolen, og faren er skrevet og sådan noget. Og jeg tror, alle dem kunne sagtens grave et hul og lægge sig ned i, og alle ville sige, alle ville kunne forstå det.

Alle ville have sådan en, jeg forstår faktisk godt, sæt mig den på at se, han har ikke haft en far siden han var 11 og haft det dårligt der. Men der tror jeg bare lidt, jeg har sådan en, altså jeg smiler ikke, jeg er ikke optimist på grund af, jeg er optimist på trods af.

Og det er sådan for mig, på trods af alle de ting, der sker, så vælger jeg at se det rigtigt. Ikke fordi det dårlige er sket, fordi jeg kan ikke gøre noget ved det, men fordi jeg vælger, at det her ikke skal være mit liv. Jeg vælger at se... det lyse i ting, og jeg vælger at se frem af. Og skal jeg lære at gøre det meget mere i alle mulige andre ting? 100 procent. Men det er ret fedt at mærke på mig selv, at jeg vurderer, at jeg skal starte et sted, og det bliver her.

Og det er dejligt. Ja, det kan jeg godt forstå. Det er jo også en dejlig tilgang til livet, selvom der selvfølgelig nogle gange er situationer, hvor man ikke kan tænke sig ud af det på den måde. Og det er jo forståeligt, fordi der nogle gange er nogle ting, man er nødt til at...

og konfrontere på en eller anden måde. Ja, præcis. Jeg kan huske, der Ben Fabricius Bjerre, han går bort. Der er han med i det her tv-program med Michael Bertelsen, hvor han får det sidste ord. Og i det program, der fortæller han, at han vil hygge og underholde. Og det var ligesom, det er sådan, jeg husker, at det blev fortalt. Han vil hygge og underholde, og det var ligesom det, der var hans mål med at komme ud til danskerne. Og da det program er blevet sendt, der deler du det på din story.

Selvom det er ved at være nogle år siden, så husker jeg ret tydeligt, at du delte det. Fordi da du delte det, der tænkte jeg, jamen det er jo det, du også gør. Hvor tror du, det kommer fra? Jeg har tit prøvet at finde ord for, hvad det egentlig er, jeg gerne vil. Hvad er det, jeg vil? What's the purpose af alle de her ting?

Og da Ben Fr. B. Susbjerg sagde det der, der ramte det mig bare. Og det ramte mig, fordi jeg nogle gange kan blive lidt chokeret, eller ikke chokeret, det er måske et meget voldsomt lavet ord, men jeg kan blive ramt af, at... at når der er et eller andet politisk galt i Danmark, så bliver vi stillet til ansvar over for det. Også i underholdningsbranchen.

Fordi jeg jo ikke er politiker. Jeg kan ikke forholde mig til finansbudget og justitspolitik og sådan noget. Det kan jeg ikke. Og selvom jeg gjorde, så sidder jeg på Christiansborg, så jeg kan ikke gøre noget ved det. Og grunden til, at jeg laver det her, jeg gør, det er at underholde og sørge for, at folk ikke på grund af, men på trods af tingene, kan have noget at smile af. Og da han ligesom sagde det, var det bare sådan, der. Der var det.

Det er lige præcis derfor, jeg står op om morgenen og kører mod en produktionsselskab og vælger at lave de programmer, jeg gør. Det er, fordi jeg vil underholde, og jeg vil have folk, de hygger sig. og har noget at samles om. Så det ramte mig bare sygt meget. Og den dag i dag, jeg tror stadig, hvis man igen ruller ned på min Instagram, så kan man se det. Fordi jeg simpelthen sagde, det der, det er jo nærmest min manifest. Det er derfor, vi gør det.

Jamen det ramte bare, altså både at han sagde det, men også at du delte det, fordi jeg var sådan, jamen det er du lykkedes med, tænkte jeg. Tak. Det er virkelig også en af de ting, jeg gerne vil lykkes med. Jeg vil gerne have, når man tænker på mig, så har man... i hvert fald de ord der, en mind, så synes jeg, jeg er noget godt i mål med det, jeg gør. Jamen Melvin, tusind, tusind tak for bålsnakken. Selv tak. Og for din ærlighed.

Og for at du havde lyst til at åbne op om ting, der også er og har været rigtig, rigtig svære. Selv tak. Det har været rigtig hyggeligt. Det er jeg glad for. Det synes jeg virkelig også. Fantastisk. Why choose a Sleep Number smart bed? Can I make my sight softer? Can I make my sight firmer? Can we sleep cooler? Sleep Number does that. Cools up to eight times faster.

and lets you choose your ideal comfort on either side. Your sleep number setting. Enjoy personalized comfort for better sleep night after night. It's our Black Friday sale. Recharge this season with a bundle of cozy, soothing comfort. Now only $17.99 for our C2 mattress and base, plus free premium delivery. Prices higher in Alaska and Hawaii. Check it out at a Sleep Number store or sleepnumber.com today.