#269 - "AI-boblen” burst? Pensionsoptimering interview med Hans Henrik, diverse markedsnyheder, ugens tema: USA’s AI Genesis Mission + lytterspørgsmål om investeringsbias og meget mere

Finobo præsenterer dagens episode af Aktieuniverset. Tror du, at aktiemarkedet kommer til at outperforme boligmarkedet? Så kan vi hjælpe dig med at frigøre midler til det, du tør sats på. Podcasten indholder markedsføring af PMINDI og er ikke finansiel rådgivning. Mads, Mathias og New Deal Invest Fonde kan have positioner i de virksomheder, der tales om.

Du finder relevante risici og link til PMINDI og dens vigtige dokumenter nederst i show notes. Husk, at investeringen altid medfører en risiko. Du lytter til Aktieuniverset med fundmanager og medstifter. af New Deal Invest, Mads Christiansen, og tidligere professionel badminton-spiller og nu privatinvestor, Mathias Bo. Velkommen til Aktieuniverset. unprecedented change to our society as well as our economy. Make no mistake about it. Growth is not just a financial issue, it is a strategic issue.

Velkommen til din ugenlige opdatering på de finansielle markeder. En lidt kortere handelsuge på grund af Thanksgiving, der var lukket i går. i USA i torsdag, Mads. Det er mega dårligt. Ja, det er mega dårligt. Det er en hel dag uden lir. Og så, for at det ikke skal være løgn, så er det også kun en halv åbningsdag i dag, de lover kl. 19. Dansk tid.

Dog fik vi endnu en marvelous mondag, jeg efterhånden begyndte at kalde det. Det har godt nok været en periode her, hvor de her mandage, hvor vi ligesom har fået nogle gode weekender, eller lige sådan fordøjet det hen over weekenden, og så ellers kommet til købsknappen. mandag. Endnu en gang en kæmpe start på ugen. Jeg modtager også en sms for dig om, at nu turde du altså ikke længere at vente med at fylde op på de her ære.

Jeg synes egentlig lige så godt lige, at vi kan tage det nu her, når vi nu har smort stemme og gået ind og kigget på de her aktier. Hvad er det for nogle af aktier, du har købt? Og måske lige sådan lidt, hvorfor det er, du har købt?

Jamen altså, sådan som jeg ser verden, så er der ikke nogen mag i boble. Det er simpelthen... Det er bare fuld fart. dumme mennesker, der ikke ved noget om teknologi, som kigger forkert på de her regnskaber, basically bare for at kalde det, hvad det er.

Men det er en historie, der har vundet i pressen, og vi fik den her korrektion, som også kommer, fordi vi bare har kørt op i lang tid. Og så er man bare der, at man venter og venter og venter. Der er jo ingen grund til at købe robodet i dag, hvis det bliver to kroner billigere i morgen. man lige så godt ventet. Men så kommer der også et tidspunkt, hvor robot begynder at stige i pris igen, og så er det sådan, hvornår...

hvornår tænker man, at man skal slå til. Og jeg synes bare, at det der i onsdags, var det ligesom om, at stemningen var, nu var der altså ingen, der købte den der med en AI-bobbel mere, så der købte jeg bare ind. i New Deal Invest, og fortsætter med at købe ind i dag. Jeg kan godt lide at gøre det gradvis, men altså, det er datacenteraktierne, det er de aktier, der har været i fokus, hvor folk ligesom har sagt, ah, men det er alt det her, og det er forkert, og det er cirkulære økonomi.

Så det jeg skrev på listen til dig, det var Iron, det var Cypher, det var Nebius, det var CoreWeave, det var Lumentum, Broadcom. Applied up to electronics, den er sådan, det skal man ikke købe som privat, og Macom og Sightime, og det skal man ikke købe som privat. Altså, der er en del af de her... Altså, det sidste, du nævner her. Ja, altså, man skal købe... køb de store. De mindre der, det er så nogen, som...

hvor lige nu er teknologien favorabelt for dem, men så lige pludselig er den ikke mere, og så skal man ikke være i dem mere. Vi kommer tilbage til det, når vi skal snakke Googles TPU'er også.

Så skal vi have ugens tema. Det er den her nationale AI-indsats. Donald Trump har underskrevet den her AI-Genesis-mission i den her uge. Vil du ikke lige prøve at uddybe, hvad det er? Jo, det er en national indsats, som gør, at man kommer til at accelerere.

AI-indsatsen i USA, og det minder, det kommer til at minde lidt om NASA, altså det som Jared Isaacman siger, NASA skal det at gøre alt det, som er for svært for de private, enten fordi, at det handler om atomkræfter og usikkert, eller fordi, at man skal tænke

Tænk alt for langsigtigt og med for store investeringer, så det ikke giver kommercielt mening. Der skal staten træde ind og så gøre det, så det bliver en acceleration af det. Og så er der masser af historiske rødder tilbage til Manhattan-projekter. Det er superspændende.

Og sidst men ikke mindst, så får vi Hans-Henrik Bloksgaard fra pensionsplanlægning.dk med. Vi skal tale tips og tricks til at optimere ens pension. Ja, og et mega godt interview med Hans Henrik. Hvis vi selv skal sige det. Ja, virkelig spændende, synes jeg. Ja, helt vildt. 200.000 i mere rådighedsbeløb har han regnet ud i gennemsnit til de folk, han rådgiver. Og så er det også bare relevant for yngre mennesker, at man lige skal tjekke, at man...

kanalysere pengene de rigtige steder hen. Altså, der er virkelig nogle steder, hvor det bare ikke giver mening, og det var virkelig øjenåbne, når jeg hører Hans Henrik fortælle om det. Og så skal I vide, at Hans Henrik er sponsoret. Aktieuniverset er også, han reklamerer hos os. Så det...

jeg ved ikke, om man siger, det er et betalt interview. Vi har også haft ham med, uden at han har betalt for det, fordi det er super relevant. Men lige nu kører han altså også reklamer. Og det kan vi i AXI-universet. Jeg synes, vi er rigtig gode til at forklare produkter, som lige... kræver en forklaring for at

at man forstår, hvorfor det er, at det her produkt er rigtig, rigtig godt for en. Så hvis du har et produkt, som er svært at forstå, men skaber rigtig god værdi, så vil vi rigtig gerne hjælpe med at få... fortalt den gode historie derude, så kontakt os på

Aktieuniverset.gmail.com Har vi lige tilføjet her med Hans Henrik, det er jo bare fordi, at alt det her med optimering af ens pensioner og de forskellige typer af pensioner og alt muligt, det gør fandme nærmest, at håret falder ind, inden man overhovedet har forstået. Og det er det her sådan en form for udvildt rådgiver, der allerede fra start af hopper over på samme side af bordet.

som dig selv, og simpelthen bare sidder og gennemgår dine ting, som er helt optimalt i forhold til det her. Så det er jo lidt et eller andet sted måske bekymrende eller ærgerligt, at det er nødvendigt, men hold da op, det virker til som... at der er mange penge at hente og spare en selv for, hvis det er, at man får en til at kigge på det. Og man kan selvfølgelig også lure de her tricks af, som Hans Henrik snakker om i dag. Men ja, så det var i hvert fald en fornøjelse at have med.

Vi skal præsentere dagens første annoncør, det er IT-sikkerhedsløsninger fra N-Logic. Prøv lige at fortælle en lille smule mere om N-Logic. Jamen altså, EnLogic hjælper mellem store og store danske virksomheder med at få en god IT-infrastruktur. Så det er netværksløsninger, og det er cybersecurity-løsninger. Hele den her.

det her backbone, det man bygger virksomheden over i dag. Og der er vist ingen, der er i tvivl om, at det er sindssygt vigtigt i dag, både at kunne køre effektivt og kunne køre sikkert, men også lige så vigtigt at kunne kunne adaptere til alle de ting, der sker ude i verden. Og der er det bare godt at have en moderne IT-infrastruktur, som er cloud-baseret, og hvor man kan bruge AI til at overvåge det, AI til at hjælpe med at finde optimeringer, men også hvor det er nemt at bygge om.

i butikken, hvis man skal åbne nye filialer og udvide, eller hvis man skal have nye produkter og nye ting ind, så er en moderne IT-infrastruktur sikkert. Og det er jo operationelt for en virksomhed. det er, at man opererer effektivt. At man ikke bruger for mange penge på at have for mange ansatte, der skal betjene fysiske dæmser, men at hele den der...

ting er effektivt. Det svarer til at have en lastbil, hvor at hjulene ikke er smurt, og så bliver benzinforbruget bare alt for dyrt, fordi der er alt for meget bøvl med det, og tingene bryder sammen osv. Så ind, fat i... analogic.dk og hør mere om, hvad de kan hjælpe din virksomhed med.

Lad os lige kigge på indeksniveauet indtil videre. Nu har vi ikke lige fået gang i tingene endnu i USA her fredag. Vi optager en et smule tidligere i dag, men op 3% indtil videre på S&P 500. Der var op 2,5%. Nasdaq op 4%. Dags op 2%, 2,3%. 3% plus i København. 10-årige rende. Lige under 4% faktisk. 3,99. Olien er i 59 USD. Eurodollar krydser 1,16. Bitcoin kom back også der fra 81.000 sidste uge til ca. 91 i den her uge. Ethereum i 3.000 og guld og også tilbage i...

Ja, 4200 fra 4.000 i sidste uge. Så faktisk nærmest uanset, hvor man har købt den, så har man kunnet lave penge. Og altid dejligt med det her rebound efter en lidt tung sidste uge, hvor tingene fik... de fik rigtig, rigtig mange tæsk. Sektorniveau, hvad har fanget din opmærksomhed? Jamen, altså, vi snakkede med sidste uge, at alt det der sådan...

Tidligt, alt det der ikke er profitabelt endnu, alt det der i tidlig stadie, det bare har fået læsterlige bank den sidste måned, og nu vender bøtten igen, at nu er det det, som trækker. Altså PMI-NDI er oppe med 10% her ifølge TradingView for den sidste uge. Og det er SOX også, altså Semiconductor Indexet. Så det bevæger sig bare rigtig, rigtig meget lige nu. Det er jo det her med, hvornår er bunden nået. Vi ved ikke, om det her bliver dead cat bounce, altså sådan en...

en lille korrektion opad, inden vi skal videre nedad, eller om bunden er nået. Jeg hælder altså lidt til at tro, at det var bunden for den her gang, fordi vi har det der med, at nu... renten på vej nedad igen. Folk tror, at vi får en rentesænkning i december, og som jeg startede med at sige, så det der med A i boble, det er der ikke ret mange, der ved noget om teknologi, som egentlig rigtig køber ind på, at der skulle være lige nu. Ja.

Ja, det er jo selvfølgelig rent gæt, hvad markedet skal have på den korte sigt, som Mads gør nu. Derfor er han jo selvfølgelig i hans egen podcast lov til at gætte på, hvad det er. Det er jo selvfølgelig det, man skal spille sine penge på, sådan en kortsigte, men mere den her langsigt.

Det er et trend. Det er meget sjovt, at vi har fået et spørgsmål fra Niels på vores Facebook, der står her. Jeg glæder mig til podcast på lørdag. Håber, I vil tage dette spørgsmål op. Det fylder meget for mig, og sikkert også mange andre, der investerer i tech. Hvordan undgår man af ens portefølge? over i ren gambling, når man følger AI-trends og små case-aktier, som ofte er pre-revenue. Og hvilken adfærdsfejl ser I mest i communityet lige nu?

Ja, så starter du bare. Hvis jeg skal sige noget om communityet, så synes jeg virkelig, at vores Facebook-gruppe derinde, hold op. Der kommer gode svar. Og jeg synes, det virker som om, at folk navigerer rigtig, rigtig godt i den her volatilitet. Altså, det er jo det her, vi snakker om. Vi ved, det går meget mere op og ned end i almindelige aktier. Så lad nu være med at jagte, når det er stille.

og så nu for, at du er køber, når det falder. Så det er måden, man skal navigere det i, og det er nok den adfærdsfejl, jeg ser uden for vores community rigtig meget. det er, at når de her tech-aktier falder, så hører man eksperterne sige, at man skal også være i kvalitetsaktier, og så betyder det, at så er der mange private, der sælger deres tech-aktier, når de er faldet og køber kvalitetsaktier, og så kommer man ind i den forkerte rytme.

Hvis man sådan lige skal tage det der med, der bliver brugt det her ord gambling, så er det jo også en framing, der er mange, der ikke forstår teknologiaktier, som har i forhold til teknologiaktier, fordi de kører meget op og ned. Men det er bare sådan, det er, så jeg synes ikke, det er gamling. Det er bare sådan, det her spil at investere i teknologiaktier, det er designet. Men hvis man ser på kort sigt,

Hvis man er kortsigtet investor, så må man bare sige, så er teknologiaktier rent gambling. Fordi det kan simpelthen bare piske op og ned. Men hvis man er langsigtet, så er teknologiaktier sådan, at de har høj varians. Der er nogen, der ikke lykkes særlig godt. Og der er nogen, der lykkes rigtig, rigtig godt. Så der er høj variance, men det giver også et højere afkast på den lange bane, hvis man gør det rigtigt. Og det gør det jo, fordi at man... at man tager risiko på.

Det handler jo til synes og sidst om disciplin og sin strategi. For den her selvfølgelig, som vi nævnte også sidste gang, det her med, når alt bare flyver op, og vi har nogle af de her uger, hvor vi sidder, og man kan bare se arena op 30 procent eller andet. så kan jeg sagtens forstå, at man sidder derude og får formål over, og man sidder måske også og kalder sig selv lidt dum, for at man ikke har...

60 procent af ens portefølje i det her, men som du siger, så går det op og ned. Og det er det her med fra start af at sidde med et tomt papir og så sige, jamen min mave den kan holde til at have 10 procent eller 20 procent i det her volatile tech i forhold til, om man har opsparet.

værdi i bolig, og man har andre investeringer, som er i gang. Alt det her, som man kun selv ved omkring ens økonomi, og så simpelthen sige, når jeg køber for aktier, så er 10% det allokeret til tech og krypto, eller 15%. Og hver gang, at noget af de her markeder så svinger op, så det lige pludselig fylder 20 eller 25 procent, så kan man tage noget profit hjem, så det kommer ned igen. Enten holde lidt krudt tørt på sideliden i tilfældet af et fald, som I ser her, eller allokere det over.

i noget indeks, eller eller nogle af de andre aktier, som måske er faldet på det tidspunkt, så man sådan hele tiden ligger og svinger omkring de her, i det her tilfælde, tror jeg, 10% aktier, eller 10% i det her tech her, som man hele tiden får skåret ned, som han er nogenlunde tro mod sin sted.

Og så kan det være, at der lige er en periode, hvor den lige svinger op til 15% eller 20%, fordi man har ramt den lige bagi. Og så prøver man efter en måned eller to, eller hvad man nu har af strategi, og så tager noget gevinst hjem.

så det bliver nedbragt igen, og så kan man ligge og gøre det her med det, så har man det hele tiden. Det kræver selvfølgelig lidt tid, men om der er virkelig også mange hjælpemidler til at gøre de her ting, og til at taste ind, og hvis man er en lille smule færm i Excel, eller nogle af de her ting, så sørger vi.

så kan man også sagtens lave et ark, så man ikke sidder og behøver sig at bruge hele weekenden på at sidde og regne ud, om man er på 12% eller 8% eller hvad man er. Men ja, det kræver lidt disciplin, men det skal man også helst have, hvis man er ude og investerer i det her.

Medmindre man selvfølgelig bare køber en forening som Permendi, så er der ligesom holdt øje med tingene for en selv. Så det skal man jo gøre op med sig selv, men det er nok det bedste og det mest præcise råd, jeg kan give fra min stol.

Altså, og så er den anden måde, det er at være langsigtet. Altså, nu snakker vi om det her, jeg har bare, jeg og min familie, og mine børn, mine hustru og mine børn, og alt sådan noget, vi har bare... kun bemindelige, stort set kun bemindelige for det hele. Og det er så, vi ved godt, eller jeg ved godt, at det kan godt falde 40%, det kan godt falde 50%, hvis der kommer 2022 igen, så falder det med 70%. Men...

Men der bliver spurgt til det der med, om det er casino. Og det mener jeg ikke, at have 200 tech-aktier. 200 aktier inden for tech og energi og sådan nogle ting. At det er casino. Fordi det skal nok blive godt på lang sigt. gå meget op og ned undervejs. Jeg har et personligt take, og det er, at jeg tror, at value-aktier har højere varians end mange tror, fordi verden er simpelthen ved at ændre sig på grund af geopolitik og på grund af ny teknologi.

Og så bliver der spurgt til det der med, hvordan nedbringer man de kortsigtede kursudsving? Jamen det gør man jo ved at købe mere profitable aktier, mere modne aktier, større aktier og sådan noget, så man er nemmere for marked og værdisætte. Så nedbringer man de her, og det er det, du taler om, hvor meget af ens portfølje kan man have i noget, der er så volatilt.

Så det er det, man kan gøre. Og så den langsigtede varians, det der med at sikre, at resultatet bliver godt, hvis man bare lukker øjnene i 10 år. Det får man ved at have rigtig mange forskellige positioner, så man ikke bliver afhængig af, om det bliver iron eller cypher. eller Bitfarms eller Terror Wolf, fordi man har bare dem alle sammen.

Og det kan jo selvfølgelig være lidt svært, hvis man er ung investor derude og ikke lige sidder med mange penge, at man så er ude og købe for 5.000 i hver. Der er jo også nogle omkostninger forbundet med at købe det og sådan noget, men igen, det er individuelt i forhold til, at man lige selv må prøve at sidde og regne, hvad man har at rute med.

Men det kan selvfølgelig også blive en dyr omgang, hvis man skal sidde og handle 200 aktier af 2.000 kroner stykket, så dør man lidt i gebyret langt de fleste steder. Hvis man er ung investor og har handelsomkostninger, så er det, fordi man er på den forkerte handelsplattform. Så har jeg ikke sagt for meget, fordi det skal ikke koste noget.

Vi skal videre til noget makro, lidt måske makrofattige uge for en gang skyld. Jeg så, at der var et beskæftigelsestal i Danmark, som kom fra september måned. 5.100 personer samlede. Og det bringer altså den samlede arbejdsstyrke op på 3.69.400 vis tal for Danmarks statistik. Der er altså fuld damp på kædlerne, selvom vi nogle gange også ret tit sidder og råber lidt vagt i gevær.

Europa og Danmark også med den her udvikling, så går det altså ret godt, og det er jo også det, man ser, når man er på gaden i diverse store byer, der bliver stadigvæk shoppet og drukket latte til 50 kroner, eller hvad det koster, så det går egentlig meget godt, og det viser jo også, de her, der er blevet dømt dommedag med de her Trumps tariffer og stigende tariffer over for Europa og sådan nogle ting, så var det altså ikke så slemt, som mange eksperter havde travlt med at komme ud og sige.

Godt for Danmark og dansk økonomi, der stadigvæk er gang i den. Jeg tror faktisk, at ekspertkort i Europa er ved at vende fra, at tariffer ødelægger verden til, at vi ikke kan klare os uden tariffer. Europa er lige stille ved at komme med til, at vi er nødt til at få nogle handelsbarriere op i forhold til Kina.

Hvad har du af makro neder? Der er jo fredsforhandlinger i Ukraine, og det synes jeg er mega spændende at følge med i. Jeg tror, at fred kommer, når alle helst ikke vil føre krig mere. Når der ikke er nogen, der kan se en fordel ved det mere. Og det nye, det er nok de her...

de her korruptionsanklager, der er i forhold til Zelensky. Der er nogle af hans nære forbindelser fra før krigen og sådan nogle ting, som har tjent rigtig gode penge på noget kickback fra noget energiselskab og sådan nogle ting. Og det svækker altså Zelensky rigtig meget, så hans villighed til at få sluttet den her krig relativt hurtigt, den tror jeg er steen rigtig meget.

Jeg tror også, at Ruslands villighed stiger. Altså, Rusland er jo også i knæ økonomisk, og nu bliver det jo også ramt af ukrainiske angreb mod energiselskaber osv. Så de er nok også villige til det. Europæerne er også ved at være villige til det. De skal selv finansiere krigen, og der er begyndt at være fokus på nu det her med, at hvis man skal vinde over Rusland, så betyder det nok, at vi skal have europæiske soldater til Ukraine, og det er der ingen, der er villige til.

at gøre, så Europa begynder måske også at kunne se, at vi ikke kan trække den her i mål. Og i bund og grund så de penge, vi bruger lige nu, altså så sender vi penge til Ukraine, som har et korruptionsproblem i forvejen til en krig, der er svær at vinde. Og så er der... Altså så er der USA, som også har brug for, at krigen ender. Der er uro i Asien. Japan og Kina de hakker på hinanden og sådan nogle ting, så USA skal derud.

Så der er bare brug for, at den slutter den her krig. Lige i forhold til den her krig her, man skal huske på, ifølge de her CPI-tal, som det hedder, så er Ukraine altså efter Rusland, Europas næst mest korrupte land, og der var også en artikel ude for...

fra New York Times, mener det var, der sagde omkring 30 procent af alle de her bemidler, de har fået i krigen af støtte og alt muligt var råget ned i lommer på alle mulige forskellige ting. Så det er ikke en helt ren stuepige, vi har med at gøre. Jeg siger ikke, at man fortjener at blive...

invaderet af Rusland, det er slet ikke det, men det er bare et land, som også har store problemer med de her korruptionsting her. Det er jo stadigvæk spørgsmålet af, hvor meget de vil afgive af det her land over mod de her russisk dominerede. og russisk talende provinser, som ligger omkring her og alt det her.

Det her take omkring, hvornår tingene slutter, den her lyst til at fortsætte, som Rusland har ind mod Ukraine, den tror jeg er større end som så, og det har jeg jo sådan set også haft lidt ret i, det har jeg sagt hele tiden, at det bliver svære at stoppe. Men ja, der kommer selvfølgelig en dag, hvor det selvfølgelig stopper, og det er jo nok mere med de her...

Hvad kan man gøre for at forhindre, at Rusland ikke bare tager en bid med om 10 år, ligesom vi så med Kremlhaløen, som blev invaderet i 2014, og så startede de igen 8 år efter? Det er nok den her langsigtede fred, man er mere afhængig af, i hvert fald i Europa. og selvfølgelig med danske briller, at man kan få russisk krigsmaskin til at stoppe helt.

bare nøjes med at indtage det af Ukraine, som de har nu, og så lave en fredsaftale på bagrundet. Jeg tror, det er altså 25.000 soldater, der dør om måneden. Så helt frygteligt. Tænk på at være forældre, der bare hver måned må... må sende deres børn i døden helt fuldstændig skrække.

Så det skal selvfølgelig stoppes. Det er bare svært, og det kommer ikke til at ske uden Ukraine. De afgiver store dele af de her områder, som allerede er besat af Rusland. Det tror jeg simpelthen ikke på. Rusland kommer ikke til at bagge ud af det her. Nej, det er urealistisk, at de skal det. Og bare, det som der skal til, det er jo, at der kommer fred. Men så længe, at Rusland er vores fjende.

og vi vil bygge NATO i Ukraine og sådan nogle ting, så er der jo krig, så er der jo en konflikt. Jeg tror, løsningen på det bliver samhandel. Rusland er jo en vildt vigtig partner for Vesten potentielt med masser af naturressourcer og sådan nogle ting. Så trods det er det, der ligger i det. Der er én vinder her af den her krig. Jo længere den varer, jo mere vinder Kina.

Europa og Rusland slider hinanden op i den her krig her og Ukraine, og USA bliver ved med at blive nødt til at bruge ressourcer på det. Kina vinder. bare dag efter dag efter dag, og som du siger, så bliver der slået masser af mennesker ihjel og sådan nogle ting, så den skal bare stoppes.

den her krig. Og det tror jeg nu, der er for få, der gerne vil føre den krig videre. Og så har jeg tænkt på, hvad er det så Kina kan sige til Rusland, som ligesom tvinger Rusland til at fortsætte? Eller hvad er det, vi skal have løst? Det er Ruslands økonomiske afhængigheder af Kina, og der bliver vi i Vesten, hvis vi gerne vil hjælpe Rusland til at stoppe, så bliver vi nødt til at være et alternativ til Kina der.

altså økonomisk, i forhold til at lave nogle handelsaftaler med Rusland bagefter, og jeg tror, det ligger i kortene lige stille, så jeg tror virkelig, det bliver en anden verden med mere samarbejde. som man prøver at bygge i de her fredsforhandlinger. Så jeg håber virkelig det bedste. Har du mere til makro?

Ja, så er der jo Japan og Kina, hvor at Japan vil stille missiler op på en ø tæt ved Taiwan, og kineserne, de er holdt op med at rejse til Japan og se de japanske byer. holder også op med at spise japansk seafood og sådan nogle ting. Og så må vi se om Rare Earth-spil kommer i spil. Men det understreger bare nødvendigheden af, at USA's ressourcer, de rykker til Asien.

primært, altså de militære ressourcer. Vi skal præsentere dagens anden samarbejdspartner, det er bankoptimering ved Finobo. Ja, Finobo igen, uafhængig rådgiver, hvor du... får mulighed for at få kigget dine bankforretninger igennem, fokus på dine lånepakker og sådan nogle ting, og så får du en vurdering af, om det kan gøre os bedre og billigere, hvis det kan det. så hjælper Finobo dig med at få det trukket i mål, få taget tilbud hjem fra de andre banker og få det optimeret.

Og du betaler kun noget, hvis det er sådan, at Finova har en løsning til dig, som øger dit rådighedsbeløb hver måned. Så det er virkelig en no cure, no pay løsning at lige få lavet et tjek. Og så har man ro i maven ved, at... at det ikke kan gøres bedre. Og der er mange steder, hvor man ikke normalt tænker på, at man skal lede sådan et helt klassisk sted. Det er, at hvis du nu har nogle forskellige lån og en kastekredit, og så låner du det til dit hus.

Så hvis din lånevurdering af dit hus bliver en halv million mindre, så betyder det, at du har en halv million mere i et andet lån. som du har i banken på nogle fordelagtige vilkår for banken. Så samtidig, så selvom man får en god rente på huslån, så betyder det bare, at man betaler noget ekstra over på kaskreditten eller boliglånet eller hvad man ellers har. Så det er den der samlede vurdering.

nogen, som forstår, hvad er det egentlig, hvad er mulighederne, hvad er branchens standard i forhold til, hvem du er og de forskellige engasjementer, du har med banken. Og det kan være svært at gennemskue som privatforbruger. Så fat i finope.dk-aktieuniverset og lige få checket, om det, du har er godt, eller det kan gøres endnu bedre. Det betyder sig at få nogle...

Ja, aktuelle markedsnyheder for den uge i gang. Vi skal lige starte med de korte. Deutsche Bank anbefaler køb af Oracle. De siger, at the bear case looks bullish. og siger, at åbne AI-engagementet er simpelthen ikke pristet ind. Det er ved at være den her boss, det er det, jeg taler om. Det er ligesom om, at der ikke er rigtig nogen, der køber den her AI-bobblesnak.

husk lige mit allerbedste aktieråd. Læg mærke til, hvem I følger derude, og så læg mærke til, hvad det gør for jeres portfølje. Så læg mærke til ned ad vejen, hvad der skaber succes. for jeres portfølger, sådan at man ender med at lytte til det rigtige. Der er så meget clickbait og så meget støj, så mange YouTuber og så videre, at man kan følge, og nogle af dem er mega gode, men det er ved at finde det rigtige.

Så åbne AR har vi smidt i porteføljen også i New Deal Invest. Jeg troede egentlig ikke, at vi skulle ind i den, men fordi det er den her gamle virksomhed, som er i gang med at gøre noget nyt. Det er tit en dårlig idé at investere. Hvilken aktie sagde du? Oracle. Men nu var den næsten halveret i pris her, hvilket virker fjollet. Så Folkevogn i gang med et biludviklingscenter i Kina. Så det vil sige, at Folkevogn ansætter en masse til at udvikle i Kina og allokere penge til Kina osv.

og er rigtig glade for det. Og i bund og grund, så er det jo bare Vestheds historien om igen. Nu er man i gang med at oprette eller udvikle bilteknologi i Kina, og jeg tror ikke, at... at folkevogn får lov at sige, at nu pakker vi kufferten, og nu tager vi vores teknologi med tilbage til Tyskland på noget tidspunkt. Og så er teknologi, den ligger jo hos ingeniørerne.

der arbejder med det. Så i virkeligheden så er det her også udviklingshjælp til Kina. Det er simpelthen som at skyde sig selv i foden. Det er så tændrende dumt, at man næsten får helt ondt i hovedet og maven. Klarna kommer med deres første stablecoin, Klarna USD, som lanceres på Tempo. Det er en blockchain fra Stripe. Jeg synes, den nyhed vækker i mig, det er det her wow.

Det kommer nu. Stablecoins. Det er bare alle mulige aktører. Nu er Stripe også i gang med at lave infrastruktur til blockchain. Klarne har en stablecoin osv. Robin Hood køber MIAC's Derivatives Exchange, en virksomhed, for at kunne positionere sig bedre til prediction platforms.

Og det her prediction platform, det kommer bare rigtig meget. Og så tror jeg, at der er mange, der vil sige, at det er jo gamble og sådan nogle ting. Men hvis vi lige sammenligner med de finansielle markeder, så har vi råvaremarkederne. som kan bruges af landmænd og dem, der skal købe appelsiner og sådan noget, til at sikre sig den pris, de skal betale for appelsinerne næste år. Og så derudover, så bruges den af de finansielle markeder.

til gambling, altså til at prøve at tjene penge. Aktiemarkedet, det bliver brugt til, at virksomhederne kan hente penge, altså kan få flere ejere og gøre ejerskab likvidt. Og så derudover, så bliver det brugt til gambling. Altså så, i virkeligheden, om man gambler på, at Oracle skal op eller ned, eller om man gambler på, hvem der bliver...

hvem der bliver amerikansk præsident næste gang. Jeg kan ikke se den store forskel faktisk. I hvert fald ikke, når aktier bliver lavet om til optioner, som jo er et vedmål med en vis udløbsdato.

Så er Tesla i gang med Ride Along i tre europæiske lande. Tyskland, Frankrig og Italien. Der kan man simpelthen lige bukke sig en tur, hvor man så prøver den selvkørende teknologi, så sidder der en chauffør, som forhåbentlig holder sig vågen, mens bilen kører selv, og så sidder man ved siden af. Og så er Uber startet med driverless i...

Sammen med WeRide i Abu Dhabi, der er de her to kinesiske selskaber, WeRide og Pony AI, som rykker med selvkørende teknologi, så hvis man vil have noget kinesisk. så kan de være interessante. De er noteret i New York, og har også bare fået bøllebank den sidste stykke tid. Pony har tickeren P-U-N-Y, og WeRide har tickeren V-R.

Og så er Coursera partnered op med Anthropic nu også. De er partnered op med OpenAI her for nogle uger siden. Jeg holder meget øje med Coursera lige nu. Det er det her. den her digitale undervisningsplatform, og det er svært at finde ud af, om det bare bliver disrupted af åbne AI og WeChat, nej ikke WeChat, men af modellerne, eller om de har et eller andet specielt.

Cool. Meta, de er ude og snakke med at bruge ekstremt mange penge. på Googles AI-chips, og det er jo, ja, det her rally, som har kørt fra Google i rigtig, rigtig lang tid, og måske, måske ikke er en seriøs rival til Nvidia i det her, ja. som leder af det her AI-ECAP-løb. Den her deal er jo selvfølgelig mega spændende, og måske også første gang, vi for alvor ser nogen, som ikke bare blindt kaster pengene efter Nvidia. Det er vildt spændende at se det her.

om Google måske har fat i noget. Google har jo i hvert fald i tilfældet, at de kan til at lave nogle chips, så har de jo mange flere ben også, end Nvidia, fordi de har mange flere produkter inden for tingene, og det er jo selvfølgelig noget af det, som gør, at man kan sige, at det er altid dejligt at spille på en hest, som har... fem ben, end en, som kun har et eller to, som Nvidia har. Jeg synes, det kunne være vildt sjovt at høre, Mads. Nvidia versus Google. Din favoritaktie er sådan lige pt.

Jamen, det er Nvidia. Du har heller aldrig helt været så stor Google-fan. Nej. Meget slukkert. Vi har talt om den mange gange, og jeg har egentlig været ret vild med den. Jeg kan huske, at jeg var faktisk i San Francisco for...

for over to og et halvt år siden, og sad og snakkede med en, og selvfølgelig, han skal også tro på hans selskab, og de her medarbejderoptioner, som også udgør en stor del af deres løn, og de her ting, at de får aktier og sådan noget. Han sagde bare, at han syntes bare, at det var, at de bare havde virkelig, virkelig styr på den, både på de interne linjer i forhold til den her arbejdsmoral og tech-måd, og det hele er sat op på og sådan nogle ting, og så selvfølgelig også bare den her...

udfordring, som de har haft i det her med, at man troede, at Google Search måske egentlig var lidt nedadgående, men der har de jo så bare kommet superstærkt igen og bare vist, at de er reklameplatform nummer et. Det er stadigvæk ikke noget, der får et kæmpe smil frem på læberne hos dig. Nej, det er den her modvind fra, at de skal...

disrupte sig selv. Den forretningsmodel, de har nu, som er så fed, den skal de disrupte. Og det kommer de til selv, altså med AI. De kommer til at lave noget AI oven i search, og det har vi ikke. set effekten af endnu, og det har bare altid fået mig til at være sådan lidt skeptisk i forhold til det. Og der har jeg i hvert fald ikke haft ret, og Nvidia har jo da været noget bedre end Google alligevel, men ikke i år.

der har Google været den vilde hest. Hvis man lige skal prøve at se på forskellen på de tips, altså Google har jo lavet de her TPU-tips, jeg tror de er syv år gamle, otte år gamle, men det har kun været til eget brug. Og det er, fordi de er rigtig svære at bruge. Altså, det er sådan en rå chip, hvor den kan bruges til det, Google bruger den til. Og man kan ikke sådan programmere den eller tilpasse den eller sådan noget. Så det bliver aldrig sådan...

mellem store virksomheder og sådan noget, som kommer til at bruge de her tips, fordi de er sådan for specifikke. Jeg tror, hvis man skal prøve at lave en analogi, så kan man tænke på biler, da bilerne kom frem. Og hvis man så forestiller sig, at den første bil, der blev lavet, det var sådan en bil, hvor man tænkte, der skulle være passager, og så skulle man også kunne køre med nogle ting, smide et for på bagagebæren og sådan noget.

Så der skal være et lad, og så skal der være plads til to i bilen. Så har du en bil, der kan lidt af hvert. Det er en Nvidia-tip i dag. Den kan lidt af hvert, og den kan programmeres og sådan nogle ting. Eller den er nemmere at gå til at programmere.

Der vil også være behov for nogle lastbiler, som bare kan transportere rigtig mange varer, hvor der ikke er særlig mange chauffører eller plads til folk i bilen. Der vil også være brug for busser, og der vil blive brug for... kampvogner og traktorer, så der vil blive brug for alle mulige specialiserede biler ned ad vejen efterhånden, som bilen bliver mere udbredt.

Og det er det samme med Nvidia's chip. Den kan egentlig det hele og er den første osv. Man har fokuseret på at gøre den anvendelig til rigtig mange forskellige formål. Google er gået den anden vej. De har en højt specialiseret chip, som faktisk er supersvær at bruge. Hvis vi bliver i bilanalogien, så skal man have en professionel chauffør til det og sådan nogle ting.

Så det er to forskellige produkter, og det er derfor, at det er Meta, som står som Googles kunde nu, fordi at Meta er en stor nok organisation til at kunne bruge det her redskab, som virkelig kræver, at man ansætter nogle folk med noget special viden for at kunne bruge det her redskab. bruge det rigtig, rigtig godt.

Så det er de to skoler. Når så at meta kommer på, så bliver der jo bygget noget software og nogle bibliotek og sådan nogle ting, som gør, at andre virksomheder også kan komme på. Så det kan godt blive sådan en vej frem.

for Google, at man sælger den her chip til de her store workloads. Men det er den vej, verden vil gå, at der vil komme flere og flere specialiserede chips og sådan nogle ting. Så der er ikke sådan noget helt...

vildt nyt eller revolutionerende i det. Men der sker virkelig nogle ting med hensyn til, at vi går fra... Når man skaler ud, så går vi nu fra kårerkabler til mere til lyslederkabler og sådan noget, og det giver nogle forandringer i hvilke selskaber, som har rygvind af underleverandørerne til chipproduktion og data. produktionen. Og det tror jeg bare, man skal holde sig fra som privat investor, alle de der. Fordi det er virkelig, virkelig svært.

Udover Google, så er der jo alle de andre. Altså Amazon har deres egen Tranium-chip. Microsoft har deres chip. OpenAI er ved at lave deres chip. Vi har Grog, som også laver deres chip, og ByteDance osv. Så der er den her konkurrence, og den vil blive mere og mere. Men det er jo ikke et nulsomt spil. Kagen vokser helt vildt hurtigt. Så det er Nvidia og Google er stadigvæk super.

super gode. Det, som man ser frem imod, det er, at der er to omkostninger på chips og på datacentre. Den ene, det er købsprisen, og den anden, det er elektricitetsprisen. Det er de to ting. Og med elprisen, så handler det om, at man kan flytte datacentre hen, hvor energien er billig. Og Kina har dårligere chip, der forbruger mere energi, fordi man har mere netværk på Huawei-datacentre.

men så sænker man bare elprisen, så gør det ikke så meget. Og så er der købsprisen, som også er en væsentlig input-omkostning. Og der gælder det om for alle de her aktører at have... have flere muligheder, sådan at hvis man henvender sig til Nvidia og siger, vi vil gerne købe så mange tip her, så siger Nvidia, ja det kan du godt, det koster sådan her, så siger man, nej det var for meget, så køber vi dem ved AMD, eller ved Google, eller

eller et eller andet sted, eller bygger dem selv. Så man ser bare alle holde flere forskellige muligheder åbne. Så derfor vil... Nvidia's markedsandel går ned, og i og med, at der så kommer konkurrenter på, så vil Nvidia's marginaler også falde.

Så det er historien, det er superspændende og sådan noget. Og så fik jeg sådan en tanke, fordi at der er nogle af de her Big Tech-selskaber, som har deres chip rigtig godt på vej, Google. for eksempel. Og så er der nogen, hvor det ikke rigtig går så godt. Og så sidder rigtig mange fundamentale analytikere, der fokuserer på økonomien, de sidder og kigger på tallene.

Og så lige pludselig så er den ene af de her big tech virksomheder blind billig på tallene. Men lurer mig om ikke det, fordi at tech-folket ved, at deres chip-projekter ikke kører særlig godt. Så når man køber noget billigt, så er det i virkeligheden blevet billigt, fordi det er dårligt. Så det er teknologien her, man skal fokusere på, hvordan går det med deres chip roadmap og sådan noget.

Nu satte jeg mig lidt over for hinanden. Det mest rigtige svar er nok at have begge aktier. Ja, det er det. Google er en vildt fed virksomhed. Pissegodt sted. Det er nok det bedste, men det vi ligesom snakkede om, det var hånden på koblet, når man skulle tage den i en eller den anden. Jeg kan godt bare være lidt på tværs, og så tag Google, så kan vi jo se i slutningen af 2026, hvem der har klaret det godt. Men jeg har det på samme måde.

have begge virksomheder egentlig. Og det er jo det her segment fra det her, som vi talte om tidligere med AI-data-centrene og uprofitabelt tech. Jamen, så er det jo to af de her, som godt kan være et fundament. i en portefølje. Hvis det er, at man ikke bare vil købe S&P'en direkte i en ETF eller et eller andet indexfond, så kan man gøre det. Så er det jo nok i de her to aktier, som bør være i enhver portefølje.

I en historisk perspektiv, lad os lege, at vi er i 1915, og nu har vi købt aktier i dem, der lavede den der lastbil, hvor der også var plads til passagerer. Og nu kommer der så en anden virksomhed, der bare laver en lastbil.

Altså, det er jo ikke nu, vi skal vælge imellem de to. Det er nu, vi bare skal være investeret i dem begge to, og så skal vi også være investeret i dem, der kommer og laver busser, og dem, der kommer og laver traktorer. Altså, fordi det er bare de næste 50 år, at det her 100 år, det kommer til at rulle. Så tager vi lige til Indien.

Min anden hjemmebane. Endnu en gang her i Reliance. Nu er Bani-familien ude og lave et joint venture på at investere 11 milliarder over de næste fem år i et gigabyte datacenter i Sydindien. Det er noget, der hedder en stat, der hedder entrepades, eller bare forkortet AP, kalder man den. Og det er noget, de laver sammen med kanadiske selskaber, som hedder Brookfield Corporated.

Så ja, og så et amerikansk real estate company, som hedder Digital Reality, som er partner i det her joint venture. Vi så jo, og det havde jeg snakket om i sidste uge, eller forrige uge, helt husk med Adani, Indiens næstrigeste mand, som også...

og så er ude og bygge de her data. Der er virkelig knald på, og det er igen den her ER-historie, nu snakker vi om den her bobler, de her nu kommer altså næste generation, så at sige, af lande til at køre de her ind. Golfen har vi snakket om Asien, og nu selvfølgelig også ind. Og igen, ikke at sige, at Ambani-familien er Elon Musk-hjernekapacitet, men de har altså slået formoden op til noget som helst, fordi de har pengene til at gå tidligt ind i de her ting her.

som mere eller mindre ejer det hele fra start af. Præcis. Skal man tro på Bury, som har taget fejl 10-20 gange, hvor han har shorted tech, fordi han ikke forstår tech? Eller skal man... Tro på Mamdani, som investerer, jeg ved ikke, hvor mange milliarder, og nok har spurgt en gut eller to, som ved noget om det, om det er en god idé. Det er så ikke... Det er så... Ambarni. Ambarni.

Ja, ja. Er der ikke også en, der hedder Mambarni? Jo, er det ikke? Det er da New Yorks nye... Gud ja, det er det også. Han har ikke investeret, eller det ved jeg ikke, det kan selvfølgelig godt være. Nå, så skal vi til...

Så skal vi til forbi en IPO, den her e-commerce side, som hedder Misho. Jeg kendte den faktisk ikke. M-E-E-S-H-O. Det er en indiske... e-commerce platform, som er backet af Softbank, de skaterer IPO her i næste uge, mener jeg det er. Og ja, det er jo altid spændende med de her IPO'er, som kommer ind her, og Softbank er jo også en af de selskaber, som vi har meget respekt for her i podcasten, som har gjort det rigtig, rigtig godt. Og de er altså lidt over det hele, de spiller.

altså også på mange forskellige heste i mange forskellige områder. Det er umiddelbart noget, man godt kan lide, for så er der altså et større chance for at vide den her bølge, så de skal ind og gøre det her. Indien, som jo egentlig har kæmpet en lille smule med den her devaluering af deres rupee, det har været den dårligste performende asiatiske currency i 2020.

der bliver fokuseret rigtig meget på det. De bliver selvfølgelig ramt rigtig hårdt af de her tariffer fra deres største eksportmarked USA, og der bliver virkelig fokus på at se, om man kan få den her valuta tilbage på sporet. Og det gør de så bl.a. ved at udstede for mere end 30 milliarder i udlandsk valuta og prøver også at pumpe på den her måde. De bliver holdt lidt tilbage med det her lukkede indlandske markeder.

at udlandske investorer ikke rigtig har fri tilgængelighed til at investere i selskaber, som vi jo fra Danmark kender det, at man kan investere mere eller mindre næsten alle steder, og hvis det ikke er, så har mange selskaber den her. ADR, som man så kan købe en kopi af et selskab. Men man kan altså ikke få skillingerne direkte ind i Indien på det indiske aktiemarked, og det gør selvfølgelig også, at det er lidt svære konkurrencevilkår at få pengene ind på den.

Nifty Fifty, den gik dog i all time high i torsdags 11% op i foråret i lokal valuta. Og jeg synes, det er lidt spændende det her, fordi hvis man lige, man snakker typisk om, at den kinesiske, eller den kinesiske, indiske rupee, den falder 2-3% i gennemsnit mod US-dollaren per år. Så det vil sige, du skal starte med at hente de 2-3% allerede på indeksene per år, inden at man er hjemme, og det er så i de år, hvor det ikke falder meget.

med, hvor meget gang i den, der er i tingene herude, og selskaberne virkelig er dygtige, men man har den her valutarisiko. Hvis man nu kan se ind i 2026, hvor den indiske statsbank og regeringen prøver virkelig at gøre noget for at holde valutaen.

Og hvis man så samtidig kan investere ind i det her boom her, så kunne Indien være et rigtig, rigtig spændende sted at køre videre i 26, hvis man ikke taber de her 5-7-10 procent på valutaen. Og det er jo en dag over for US-dollaren, så skal man jo så indre...

række over for euroen i forhold til os, og så er vi jo meget længere ned, og så er man jo i minus reelt set i danse kroner, i hvert fald for 2025. Men jeg sidder lidt og tænker på, hvis vi kan komme op, og de kan hente et par procent på euro-dollaren hen over det næste år, plus at vi kan...

vi kan se frem mod fortsat udvikling i de her selskaber her, så kunne det godt se, at Indien måske er et godt bud på at outperforme resten af verden i 2026. Det kommer i hvert fald til at køre nogle af mine skillinger ind efter. Det tror jeg også. Altså, det tror jeg helt klart, Indien er rigtig godt på vej med energi. udbygger deres energi, infrastruktur rigtig meget, og nu Amdani, han investerer i AI og så videre. Ambarni. Ambarni, ja.

Ham der, han investerer i AI og sådan noget. Men det er jo den vej, de er på. De uddanner masser af ingeniører og sådan noget. alt det rigtige for at vinde på lang sigt. Så det tror jeg helt bestemt, at det er godt. Og jeg vidste ikke også om... Om ikke også, at det bliver åbnet mere op den indiske økonomi. Jeg tror ikke, at USA vil acceptere, at man holder for svagen valuta, og at man...

at man lukker sin økonomi inde osv. Hvis Indien skal have lov at have glæde af USA's økonomi, så skal USA også have lov at have glæde af Indiens økonomi. Men de har gjort det super godt i Indien, så de er det rigtige sted lige nu på lang sigt. Så det tror jeg også er et godt sted. Vi leder tit efter et andet sted at investere i forhold til USA. Hvor skal vi ellers investere henne?

Så lige det sidste, så hvis man har ejer open door, så lige pludselig står der nogle open door warrants inde på ens depot. Kan vi ikke lige få til dem, der er forvirret over, hvad det er? Kan du ikke lige hurtigt fremlægge, hvad der er sket? Jo, det man har for hver af de her warrants, det er, at man har ret til at tegne en aktie i åbent år.

Og der er tre serier. Så man kan tegne en aktie til 9 dollar for den ene serie. Den næste serie er, at man kan tegne aktier til 13 dollar. Og den sidste serie er, at man kan tegne aktier til 15 dollar. Så det vil sige lige nu, hvor kursen har været 7. så giver det ikke ret meget mening at investere på at købe en aktie til 15 dollar, fordi man kan bare købe den i markedet til 7. Så de her tegningsretter bliver pengeværd, hvis det er sådan, at kursen kommer over.

Og så fordi der er en tidsvarighed med, så har de også en værdi nu, fordi de repræsenterer også en mulighed for at tjene penge. Så hvis man nu kunne købe de her til 0, så skulle man jo bare købe dem alle sammen, fordi hvis åbent årskurs så stiger over 9, så vil man begynde at kunne tjene penge på det. Så de vil repræsentere en eller anden vis værdi.

De udløber så den 20. november 2026, altså om et år. Der skal man have brugt dem. Ellers så forsvinder den rettighed, man har. Og så er der noget, der hedder early expiration. Det er, hvis prisen i cirka en måned vedvarende er over 120 procent af den pris, der er til at tegne aktien, så udløber den også, så skal man have brugt den.

Så lige nu er, hvis man skal sige, hvad giver det os investorer? Det giver os en måde at være eksponeret for opsiden af åbent år, uden egentlig at bruge ret mange penge på det. fordi vi har de ikke noget værd, så vi har bare en lille lottosed, som kan blive penge værd. Og så skal man lige tænke skat og sådan nogle ting. Og så skal man også huske det. Hvis man glemmer det her, så...

mister de værdien. Så man skal få brugt dem inden 20. november 2026, og man skal også holde øje med, om prisen stiger op over de der 9 dollars vedvarende, fordi så skal man have brugt den serie, der kommer over 9 dollar. Det der er med det her, det er, at hvis nu man havde købt et eller andet instrument, der bare løb i et år, hvor man kunne, det der hedder en call option, hvor man kan købe en aktie til 9 dollar.

Så hvis aktien går i 909 dollar, så har man jo tjent så hver af de der koldeopsendelser 900 dollar hver. Men her er det altså sådan, at de udløber de der, hvis prisen kommer op over de 120. Så det vil sige, at opsiden er cappet på 20% over kursen. Så det er ikke det her vilde investeringsinstrument, og det tænker jeg åbent over at gøre for, at de vil hellere have, at man køber aktierne og investerer i dem. Så det her er jo sådan et lille benefit.

til aktionærerne, men husk dem at få dem, enten få dem solgt, når de bliver pengeværd, eller få tegnet aktier for dem, når de bliver pengeværd, og så må man selv undersøge, hvad det betyder skattemæssigt. Cool!

Det var nyhedsrundeturen her. Vi skal til at kigge på dagens tema. Trombone, som jeg nævnte ledningsvis, han har underskrevet den her AI Genesis mission den her uge. Ja. Det er en executive order, der hedder Genesis Mission. Formålet er at skabe en... en national koordineret indsats inden for AI og AI-forskning. Og det, som Genesis' mission kommer til at tage sig af,

Det er der, hvor staten kan hjælpe den private sektor. Altså hvis nogle ting er for svære, eller man skal tænke for langsigtet trods alt. for at gøre det her, så er der brug for, at staten stepper op og leverer den forskning og det her. Så det bliver sådan en... Det bliver en statslig indsats, som kommer til at understøtte det private til dels, men også kommer til at sikre, at man som land er førende på AI. Der er nogle af de her områder, som er national sikkerhed.

Og der kan man ikke bare vente på, at der er en eller anden privat virksomhed, der tænker, at det skal vi da også løse, det her problem her. Der er man nødt til, at som stater identificerer de her problemer, de er vigtige for vores sikkerhed, så dem løser vi. Og så er strukturen, synes jeg, sindssygt spændende. Altså virkelig. Det bliver energiministeriet, som ligesom er leder af det. Og det er, fordi energiministeriet har...

17 national laboratories, altså landområder, som er federal ejendom, altså United States ejendom. Det er ikke delstaterne, der ejer de landslots, det ligger på. Det vil sige, at der bestemmer man selv. som nationalregering. Man skal ikke igennem delstaternes byråkrati osv. Og historien er, at en del af de her national laboratories, de bliver stiftet under Manhattan-projektet. Fordi der havde man brug for nogle steder, hvor man kunne arbejde med atomkraft og isotop og alt sådan noget.

farligt og svært og alt sådan noget. Det skulle foregå under centralstyring, den her indsats. Så der var nogle landområder der. Og så har man været en del af den kolde krig også, hvor det også har været atomvåbenforskning og sådan nogle ting, som har foregået på de her steder her. Og det giver den her fordel, at... at mange af de her datacentre, som kommer til at blive bygget her på de her lokalisationer, det bliver atomkraftværker, som man planlægger langt hen ad vejen, kommer til at styre dem.

Og det kan være supersvært at komme igennem en delstat med hensyn til, hvad må man og hvad må man ikke gøre. Og er det okay, og skal den ligge lige her, eller skal den ligge over ved Åben Rå i stedet for, eller hvor skal det ligge? Så der har man kontrol over det, så man kan virkelig, virkelig accelerere det her. Og så er det spændende på den måde, at Når man går tilbage i historien, så hvis man går mere end 50 år tilbage, så var det...

Det er arbejde for staten meget mere interessant. Der var meget mere forskning, som foregik i staten og i statslige laboratorier og sådan nogle ting. Blandt andet også på grund af krigene, som stat skulle sikre sig over. hånden i. Og så har vi haft 50 år, hvor vi har haft økonomisk idealisme, hvor man ligesom har sagt, vi overlader det til den private sektor og finder ud af, hvad skal der for os, og hvordan skal det være, og hvad bliver kommersielt og sådan nogle ting.

Så det tager man lidt tilbage, og så bliver der masser af samarbejde. Det bliver lidt NASA-modellen. Jared Isaacman, den nye NASA-chef, har jo været ude og snakke om det her med, at vi skal gøre det, der er svært, når der skal forskes i, at rumskibe skal drives af atomkraft. Det er ikke en privat selskab, der skal gøre det. Det er nødt til at være staten, fordi det er bare alt for svært. Så der kommer man tilbage til den her samarbejdsmodel, hvor staten og det private samarbejder.

Og så den sidste ting, som jeg synes er spændende, også i den her historiske kontekst, det er, at... Silicon Valley, altså teknologisektoren i USA, er kritiseret især af folk som Karp og Alex Karp og Peter Thiel, men også Elon Musk.

for bare at fokusere på social media apps. Altså det er videodeling, og det er likes, og det er hjerter, og det er alt sådan noget hjerter, og så videre, og så videre, og så videre. Det er teknologi i dag. Hvor at i gamle dage, så er teknologi, det handlede om at skabe nye. Altså jagerfly, nye produktionskapaciteter, altså sådan uden den fysiske verden. Og der er Silicon Valley vendt nu, sådan at Silicon Valley har sindssygt meget fokus på, hvad har staten brug for fremadrettet.

Både våbenteknologi, avanceret produktion, energiudvikling og alt det her. Så vi har bare et blomstrende samarbejde imellem Silicon Valley og så staten her. Og det her, det bliver... Det bliver det samarbejdes måde at kunne accelerere tingene, uden at skulle igennem delstaternes byråkrati. Og så som sidste ting, så tager man jo som stat, man har mulighed for at sætte kursen. Det er den her vej, vi skal.

det her, det skal vi satse på. Hvis ikke der er nogle private aktører, der gør det, så gør vi det selv, eller også så hyrer vi nogle kontrakter, vi er med nogle private aktører, der driver udviklingen i den retning, så man får retning på, og det virkelig, synes jeg, er det, der gør, at...

USA, at det sted, man skal investere i dag, det er, at der er retning. Og det er der også på Indien, som vi talte om lige før, og det er der på de arabiske lande, Saudi-Arabien og sådan nogle ting, der er retning på, og det mangler vi sindssygt meget i Europa.

Lige til at forberede det her tema her, der sendte interview med ham her, Energy Secretary Chris Wright, som var inde og diskuterede det her. Og det, som man mange gange har sagt med de her AI-center, som skyder op, blandt andet i Texas, hvor der kommer en del af dem, det er jo det her med, jamen så bliver energien dyrere for borgerne i byen og alt muligt. Og det har egentlig faktisk vist, at de steder, hvor de har sat det op, som blandt andet i Texas,

Texas, i North Carolina har priserne været stabiliserede de sidste par år. I Texas, hvor de har opført en masse, der er de heller ikke stedet vildt meget. Ikke hvis man sammenligner i forhold til Kalifornien og New York, som er nogle af de områder, som er

blue states, som er meget, meget imod at gøre tingene på den her måde. Så det synes jeg egentlig er meget interessant, fordi det er jo nogle af de her gamle skrøner omkring det her AI. Jamen, så kan vi dårligt nok tænde kaffemaskinen, fordi det hele går til at mine bitcoin, og den her gamle sådan...

Og det bliver bare den her gamle løgnhistorie, som bare rejser videre og videre og videre, viser de seneste ting her. Det er jo også de her ting, som Trump og den amerikanske regering ser i forhold til udviklingen. bagsiden af de her AI-center, de her powergrids, til at optimere den her proces, så kan vi hive meget mere ud af det. Og jeg sidder tit og tænker på, at i Danmark har vi nogle af de højeste elpriser.

Altså strøm i Danmark for eksempel, de koster i cent i US dollar, der betaler vi cirka 47 cent kontra i USA, hvor det er 16 cent per... kWh, eller hvad det hedder i hvert fald. Og det har altså nogle af de her højeste energipriser i Europa faktisk. Og jeg sidder tit og tænker, jamen den her innovation, optimering af de her lidt gammeldages...

situationstegn, elværfter og de her ting. Hvor meget prøver vi egentlig at optimere det? Er det ikke bare sådan den gamle skole, at det her tog, det kører bare på den her måde? Der er ikke rigtig nogen, der brokker sig, hvad mindre elpriserne lige spejker, og så giver vi russerne skylden. De her ting prøver vi. vi egentlig virkelig at gøre det, og i forhold til det her samlede AI-billede, i forhold til Lille Danmark.

Vi har kæmpe kystområder. Vi har vildt meget vand til rådighed. Vi har, som du snakker om her, som man kan råde over. Vi har vildt meget vind. Vi får nærmest blæst håret af hver dag i den her tid. Vi har meget store landområder, hvor man godt kunne have nogle af de her mindre nukleare som reaktorer sætte op, uden at det er sådan. Du kan sige, at i Mumbai kan du ikke gøre det, fordi der bor folk oven på hinanden. I New York, hvor man har den, kan du ikke lave minireaktorer nogensinde.

steder, for der er ikke plads til det. Men i Danmark har vi altså områder, hvor der ikke bor nogen inden for store, store arealer, hvor det ikke ville betyde så meget. Og så kunne det være meget sjovt, hvis man lavede sådan et eksperiment og satte sådan en af de her op.

som kunne give gratis strøm til alle i hele lokalsamfundet, hvor meget modstander så vil være mod den her forandring i forhold til, at alle andre betaler Europas næsten højeste elpriser, og så det her område i Danmark, hvor man har sat sådan en reaktion. tager op, som man jo ikke kan se, og man ikke kan høre. Man gør simpelthen, at man får gratis strøm, og man bare kan lade løbehjulet op, og bilen og alle sådan nogle ting at fræse rundt, uden det skal koste en kron.

Det synes jeg er en vildt interessant debat at se på den her gamle. Og jeg tror, uden at være ekspert overhovedet, hvis der sidder nogen derude, der kan byde ind med det her... Så endelig komme med den her, hvor meget man prøver at optimere den her ting. Vi har også NKT, en af verdens bedste kabelproducenter.

til at få transporteret nogle af de her ting. Jeg synes, der er mange ting, der egentlig gør, at vi måske godt kunne stå stærkt i forhold til egentlig at være et eller andet sted konkurrencedygtig inden for det her. Bare lige mig to sendt.

Ja, men det, jeg kommer til at tænke på, det er, at David Sachs siger altid det her fear mongering. Altså det her med, at der er sådan en modstand mod. og forbedring, som tit bliver fuldstændig urealistisk. Men det er så nemt at aktivere, fordi det er bare at skubbe til folks frygt. Altså datacentre, de ødelægger også drikkevand. Altså så kan folk ikke få drikkevand, kører historierne, og folk kan ikke få strøm og sådan nogle ting.

Og der er jo noget om det, men det handler jo også om, at man bevæger sig fremad og løser de problemer, der er, når de kommer. Og så er det jo for sådan en delstat, når det er sådan, at... at elnettet bliver moderniseret omkring et et datacenter og sådan nogle ting, når tingene bliver optimeret og forbedret, så bliver tingene jo tit bedre. Men vi kører rigtig meget på frygt, og det gør vi jo også herhjemme i Europa i den grad, der... Frygt for russerne og frygt for coronavirus og frygt for...

Frygt for teknologi og frygt for, frygt for, frygt for. Og så ender vi bare med ikke at komme nogen steder overhovedet, hvor det, jeg synes, man skal være bange for, det er automatiseret våben, og det er, at... At kineserne, nordkoreanerne, russerne kommer først med AI, det skal man dem og være bange for, synes jeg. Så der er for meget frygt og for lidt snak om de virkelige ting. Det skal vi på en eller anden måde have etableret, at man kan snakke om. Megaspændende debat i hvert fald at have.

Lad os prøve at komme videre. Vi har lige to regnskaber. Jeg ved ikke helt, hvor spændende de var, Mads, men du kan lige prøve at rulle os igennem både Dell og Zoom. Ja, Dell-regnskabet blev taget godt imod af markedet. Deres omsætning vokser 11% til 27 milliarder. Og det er jo AI, altså de stiller AI datacentre op, køber tingene hjem, samler dem, hjælper med at få det stillet op osv. til virksomheder og til datacentre og sådan nogle ting.

Deres indtjening per aktie stiger med 39 procent. De handler til en PE på 11,5. Og så spørgsmålet, om det er billigt, 11,5. Det kunne man godt tænke, ikke? Altså, det er høj vækst og stor profitabilitet i AI-branchen. Jeg tror bare, at man skal passe på med at tro, at man ved mere end markedet her. Eller det, jeg sagde før, at de ting, der er billige, er også fordi, de er truet på...

en eller anden måde. Det kan være sindssygt svært at vurdere. Supermicrocomputer er jo konkurrenten til Dell, og vi har tit snakket om det her med, at de er mere ingeniøragtige, end Dell har flere ingeniører ansat, så måske... bliver de bedre i en fremtid. Så er der Zoom, som også kom med regnskab, vokser 4,4 procent til 1,2 milliarder. Deres PE er 14.

igen, samme spørgsmål. Er det billigt? Og det afhænger af væksten fremadrettet. Jeg synes, det er helt vildt svært at forudsige, hvordan Zoom kommer til at klare sig i... i fremtiden med alle de her nye AI-applikationer. Det er så svært at se deres vej til den langsigtede kurs. Så jeg tror, at man skal... Når ting bliver billige, skal man lytte til markedet. Kan jeg vise dig, om det er billigt af en grund?

Fordi der er rigtig store penge, der sidder og leder efter gode muligheder og har tid til at virkelig lytte til kunder og lytte til ledelsen og så videre på de her virksomheder. I hvert fald lidt smålang til de her kurs 1600, som Cathie Woods var ude og kaldte Zoom op i for snart et lille års tid siden. Der må du altså godt nok have...

haft en eller anden her psykose, eller et eller andet, da hun sagde det. Jamen, det var hendes version af Zooms fremtid. Altså, hun så en fremtid, hvor vi brugte Zoom som telefonsystemet, og så kom der bare en ny teknologisk virkelighed med. Jeg tror nu også, det er lidt meget... fra Cassie Rortis, som sidder.

Det kan bare ikke være markedsføring inden for aktiemarkedet. Der kan det altså ikke være alt for smart at gå ud og komme med noget, som er så helt væk som det der. Det må alligevel, selvfølgelig være, at man får lidt ekstra taletid, men så må investorerne, så dum håber jeg ikke, at investorerne er. Det ved jeg selvfølgelig ikke. En anden sjov forskel, synes jeg, på lige de her to virksomheder, det er deres brutto margin.

Dell ligger med en brutto margin på omkring 20%, det vil sige sådan en lave margin business, man køber. hardware hjem og stiller det op. Og det, man tjener penge på, det er at stille det op, så man har ikke særlig stor fortjeneste på den kapital, man bruger. Men Zoom er... er en højmarken business, hvor deres brutto-marken er 75%. Så det vil sige, at de bruger ikke særlig mange penge på at...

og leverer varen. De bruger da mange penge på marketing, og holde kunderne inde. Så de ender med egentlig at være nummerne ens prissat, og begge to sådan en lidt usikker fremtid. Dell kan man sige, man tænker, Og det der AI, det bliver bare mega godt. Men Dell, det er også bare en hardware business af den værste slags, som vil være cyklisk. Når lige pludselig, der er en overbygning, så er der ikke nogen, der køber ind hos Dell mere i et år eller to. Og så...

og så falder den. Så det er det, man også skal prise ind og tage stilling til. Så gå diversificeret til værks.

Sidst men ikke mindst, så skal vi have en interview med Hans-Henrik Bloksgaard omkring optimering af ens pensionsmidler. Det kommer her. Podcasten indholder markedsføring af PMINDI og er ikke finansiel rådgivning. Mads, Mathias og New Deal Invest Fonde kan have positioner i de virksomheder, der tales om. Du finder relevante risici og link til PMINDI og dens vigtige dokumenter nederst i show notes. Husk, at investering altid medfører en risiko.

Så er det en stor fornøjelse at sige velkommen tilbage til Hans Henrik Bloksgaard fra pensionsplanlægning.dk. Godt at have dig med igen. Tak. Vi skal jo selvfølgelig snakke pensionsopsparing, pensionsoptimering. Og jeg sådan sidder og tænker, nu falder jeg måske lidt ude for det normale, i og med, at jeg har været sportsmand, og inden for det er der egentlig kun sådan, at man har en sportspension, men det er egentlig det eneste redskab, der sådan er.

Men hvis jeg sådan snakker lidt med mine kammerater omkring det her, så bliver det lidt sådan, at når man kommer ud efter en uddannelse, så får man et arbejde, og så bliver der sådan mere eller mindre automatisk valgt et pensionsselskab for en, og så bliver der bare investeret den vej.

i hænder af, som det pensionsselskab nu vælter. Og når man så spørger, hvad har du investeret i? Jamen, jeg har bare min pensions. Så pension kan jo være mange ting. Ved folk simpelthen for lidt om pensionsopsparing? Ja. Det må jeg altså sige, at det gør de. Det man kan sige, det er jo, at vi lever selvfølgelig i et kompliceret samfund, og det er så kendetegnet ved komplicerede indretninger på alle områder, også pensionsområdet.

og pensionsopsparing helt ind til kernen er kompliceret nok i sig selv, med ratepensioner, livrente og kapitalpensioner, men i virkeligheden er pensionsopsparingen jo meget mere bredt end det. Fordi det, som folk forbinder med ordet. Fordi pensionsopsparing, det er jo ikke kun opsparing i pensionsordninger, det er også opsparing i fri formue, i aktier, obligationer, kontanter, opsparing i ejerbolig.

Opsparing i egen virksomhed er der også mange, der har. Så det, man kan sige, det er pensionsopsparing. Der er noget voldsomt kompliceret skattelovgivning bagved, som bestemmer, hvordan afkastet skal beskattes. Andre regler bestemmer, hvordan pengene skal beskattes, før de kommer ned i den enkelte slange. Og på toppen af alt det her, så har vi nogle offentlige ydelser, som hedder seniorpension, efterløn, andrepension, folkepension.

og ældre tjekker, hvad ved jeg. Og alt det her er med til at gøre, at folk, jeg må bare konstatere folk, de ved ikke nok om alle de her forskellige komplicerede områder, det er. omkring det her. Egentlig, altså, hvis man sådan tænker, altså, når du siger det her, så tænker man jo, altså, man burde jo vide alt. Alt om pension. Ja, lige præcis. Jeg burde vide alt fra jeg er 18 år, fordi der bør jeg egentlig begynde at gøre det rettigt.

Så jeg tænker, at man ved for lidt, fra man er 18 til man er 30 og sådan noget, der er der bare så lang tid til, at det er ligegyldigt. Men hvornår er det egentlig sådan, at det begynder at være... Altså, hvornår du begynder at se, at det gør sådan en forskel at have en plan for ens pension? Er det, når man er 30, eller er det, når man er 40? Ja. Det, der giver mening, det er, at mens man er ung, så har man rigtig, rigtig mange aktier.

Der er det således, at de fleste pensionsselskaber har indrettet sig, hvor de tager hensyn til det. Så når man bliver ældre, så sker der det, at rigtig mange af dem, de vælger så at lave nogle nedtrapninger, og det resulterer så i, at når folk går på pension, så ligger de faktisk med aktieandelen på ca. 30% af deres opsparing.

Og det er alt for lidt? Det er alt for lidt. Det, man skal huske på, det er, at hvis man skal have alle sine penge på én gang, så kan det måske være en brød idé på 130 procent. i aktier. Fordi hvis man går og drømmer om, at man skal have en rød for egen over at gå på pension, så kan det pludselig blive vækslet til noget andet, hvis der bliver et eller andet finanskrise igen.

Men når vi er i en situation, hvor man skal have sine penge udbetalt over 20, 10, 20, nogle gange op til 30 år, så skal man huske på, at der ligger en kæmpe udjævning og udstrækning i de her lange udbetalinger. Og det gør lige præcis, at man faktisk sagtens kan tåle nogle positioner med betydelig højere aktieandel end de her 30%. Fordi...

Prøv at forestille jer, at man har en 20-årig udbetalingshorizont, så bliver der hver måned solgt en lille bitte del af ens pensionsopsparing, og det kommer til at ske 240 gange i de her 20 år, for det år de 20 år. og prøv at lægge en eller anden position ind 240 gange, en gang om måneden i den periode der, så tror jeg, at du ender på at få et gennemsnitligt afkast ud af det.

Så det ligger en kæmpe udjævning i det, og det synes jeg ikke, at pensionsselskabernes reduktion tager højere for, og derfor lander folk med. og lave aktieandel. Og så kan man så spørge, er det vigtigt? Ja, det er snart tusindigt vigtigt, fordi selv når man får sin pension udbetalt, så har man stadigvæk en stor formue stående tilbage, som skal have et afgast.

Og hvis man hører aktie, det giver højere afkast og højere livstandard. Og omvendt lavere aktie, det giver lavere afkast og lavere standard. Så det betyder rigtig meget for, hvordan ens økonomi bliver, når man går på pension. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor det skal være så indvigtet med de her forskellige pensionstyper. Er det blevet lavet sådan, at man har lavet en type, og så har man fundet ud af...

Der var altså nogle huller i den, og så har man prøvet at bygge et lag mere på med en ny pensionsordning, og så bygger man et lag mere på. med en ny pensionsordning osv., eller giver det mening i dit hoved, som alle andre lige ved ekstremt meget om det her? Jamen altså, man kan sige, at... I mange, mange år har vi faktisk kørt med de samme typer pensioner. Altså vi har kørt med rette pensioner og livrende pensioner i de sidste 50 år. Så i gamle dage hævde noget, der hedder kapitalpensioner.

Det blev så ændret her for 10 år siden til det, der hedder aldersopsparing. Og de pensionstyper har vi stadigvæk i dag. Så på den måde er det egentlig ikke sket nogle ændringer rent lovgivningsmæssigt. Men der er jo sket det, at folk har gået fra at være... hvad skal man sige, mere individuelt, markedsorienteret, rent investeringsmæssigt, og det kræver et eller andet sted en større involvering, end man havde i gamle dage, hvor man fik en gennemsnitsrente udbetalt.

Så det forhold gør, at man skal være lidt mere opmærksom på, hvordan ens pensionsordning egentlig er skruet sammen. En ting, jeg sidder og tænker på, som måske er blevet anderledes, det er det almindelige menneskes mulighed for at skabe sig en bred diversificeret portefølje.

Altså hvis man går 20 år tilbage eller 30 år tilbage, så var det svært at komme til at investere i aktier som almindelig person. Det vil sige et pensionsprodukt, som ligesom hjalp en med at have en bred eksponering i markedet. Rigtig, rigtig godt for en.

Og der er situationen jo helt anderledes i dag. Det er nemt som almindelig menneske at have en diversificeret portefølge via sit almindelige pensionsdepot eller et eller andet. Så derfor oplever jeg i hvert fald, og det tror jeg, der er mange, der gør, at man godt kunne have det sådan, og kunne jeg dog bare få mine penge ud fra min pensionsordning og selv gøre et eller andet med dem. Så den værdiskabelse, som pensionsproduktet giver til dem,

til mig føler jeg, at måske er blevet mindre med årene, fordi jeg kan mere selv. Er det, giver det mening? Ja. Altså, der er jo rigtig, rigtig mange, der har store ambitioner om at kunne lave nogle skarpe investeringer, og der må jeg så sige, der i pensionsselskaberne, der er det... Nærmest umuligt. Det, som man kan lege med i pensionsselskaberne, det er, at man kan arbejde med det, der hedder indeksordninger.

Det, der hedder linkordninger, hvor man kan gå ind og vælge specifikke positioner, som enten placerer sig rent geografisk eller rent branchenmæssigt osv. valget og udbyttet, eller hvad hedder det, muligheden for at vælge, ligger på omkring 30-40 forskellige investeringsforeninger på de forskellige pensionsselskabers paletter. Og hvis man kigger eksempelvis på nogle...

Andre positioner, Nordnet og Saktoband, så ligger de jo med mange hundrede forskellige investeringsforeningsmuligheder. Så på den måde er udvalget for den enkelte opsparer selvfølgelig lidt reduceret. Jeg vil bare gerne have min pension, de investerede i en worldwide ETF med lave omkostninger eller lignende. En MSCI, mener du? Ja. Ja, men det vil du faktisk være i stand til at kunne i alle pensionsselskaber. Okay.

Men mod et højere fee går ud fra, end hvis du selv køber den? Ja, men det er selvfølgelig lidt relativt i forhold til pensionsselskabernes normale kroneprodukter. det der hedder balance i Danica, og det der hedder lave midl og høj i PFA osv., jamen der går du fra en administrationssats fra cirka en ned til de her. Positioner, som jeg lige snakkede om før på deres linkpaletter til omkring en halv, måske 0,30.

Ja, okay, det er fint. Du kan så på nogle andre positioner finde noget vangar til 0,4 og 10 eller 0,1 og sådan noget. Så på den måde har du på et eller andet sted ret, Mathias. Så man kan sagtens finde noget, der er endnu billigere. Men man kan godt optimere sin pensionsordning i sit pensionsselskab ved at kigge over i disse her linkpaletter og finde de her indexpositioner og få en lavere ressortsomkostning.

Lad os lige prøve at kigge lidt på de her typiske fejl, nu taler vi om generelt set, hvor indviklet det er, så den helt store fejl ligger jo nok i, at man ikke interesserer sig vildt meget om det, og så B ikke kan forstå det. Men når du så får nogle kunder ind, som du og hjælper med det her. Hvilke fejl, er der så sådan en typisk fejl, som når du sidder og kigger tingene igennem, som folk laver? Det som jeg ser.

Rigtig mange folk. Når de kommer lidt op i årene, så vælger de at speede deres pensionsindbetalinger op. Og det resulterer i, at mange af dem tror, at de laver en fantastisk god forretning, fordi de får skattefradrag for deres indbetaling. Så er situationen den, når man laver en næranalyse af udbyttet af den her øget investering, rent faktisk, at de laver et selvmål. Fordi i virkeligheden er den netto.

indbetaling, som de foretager på investeringen, er højere end den netto udbetaling, de får ud fra investeringen. Hvorfor det? Det er simpelthen fordi rigtig, rigtig mange af de her folk, der gør det, de er omfattet af det, der hedder pensionstillægget, hvor der er en meget stærk modregning af pensionsindtægter. Og for hver progen, man smider ind, så bliver der modregnet 32 øre cirka i det her pensionstillæg. Og så kan det godt være, at man har haft en ekstra skattefradrag på.

på 15%, men det kan jo ikke kompensere for, at der bliver trukket 32% frem. Hvornår kommer det der pensionstillæg på? Jeg har lige været inde og kigget på statistikken. Hvis jeg begynder at indbetale, er der en beløbsgrænse eller et eller andet? Ja, det er således, at hvis man er single eksempelvis, så er man først ude af det her modregningssjov. Og ude over det her, når man har en indtægt, der er større end 400.000 kroner årligt.

Så alle, der har en pensionsordning, hvor de får udbetalt mindre end 400.000, de er opfattet ved her. For giftet er det cirka en samlet indtægt på omkring 560.000 kroner. årligt, som de skal være udover. Skal det udbetales, eller skal man betale det, når det bliver udbetalt, eller er det, når man indbetaler? Nej. Det er således, at du får et pensionstillæg, hvis du er single. så får du et pensionstillæg årligt på 100.000. Det kan så blive modregnet 100%. Hvis du har en indtægt over ca. 400.000.

Jeg sidder og griner lidt. Det er selvfølgelig ikke af dig, Hans Henrik. Det er heller ikke af dig, Mads. Det er generelt de her regler, hvor man sidder helt. Man har allerede fået blæst hele håret af i forhold til, hvor indviklet.

det er, at du må fandme have nærmest dig, din kollega, at du må have 6 millioner kunder, han sender, jeg kan slet ikke forstå, der er tid til at sidde her, fordi det er da fuldstændig, det kan godt være, at vi sidder og griner lidt af det og sådan noget, men det er da en helt no-brainer at få det her til, at man betaler et eller andet...

og så har man, når det nu skal følge en resten af livet, om man så er 30 år eller 55, så kan man jo nyde det til med alle de regler. Der må virkelig være mange steder, hvor man kan optimere på det. Nu har jeg fået ting mig om. Jeg skal lige prøve at spørge, om jeg forstår det rigtigt. Det vil sige, hvis jeg nu er 60 år, og jeg smider en million ind på min pensionsopsparing, så når den så bliver udbetalt... så bliver modregnet et tillæg, jeg ellers ville have fået, når den bliver udbetalt.

Så hvis jeg i stedet for at smide den ind på pensionen, så bare havde investeret den i, ikke Novo Nordisk aktier, men i et eller andet. Den der Worldwide ETF bare privat havde lagt... Så ville jeg have undgået at få den der modregning på pensionstillægget. Så vil du i stedet for have fået noget, når vi snakker om pensioner, der er det hele pensionsudbetalingen, der bliver...

som indgår og bliver modregnet. Når vi snakker om frie midler, men har investeret, så er det kun afkastet, som giver anledning til modregning. Så derfor er der kæmpe stor forskel på, hvor meget der bliver modvejende. Så det vil være meget bedre for de her folk, der... overvejer i den lidt modne alder og sparer noget mere op til pension, at de kigger sig om efter nogle opsparinger, hvor de i højere grad bruger frie midler, fordi der er det kun afkast i stedet for den hele samlede.

indbetalinger giver modregning. Og der ligger nogle rigtig, rigtig gode muligheder. Der ligger nogle gode muligheder i form af det, der hedder aldersopsparing. Det giver ingen modregning i pensionstillægget. Der er nogle gode muligheder på aktiesparkontoen. Der er også nogle gode muligheder, når vi snakker helt generelt frie midler. Og der er vi nede og har nogle meget lave satser på afkast.

15, 17, 25, 27 procent i skat på afkastet. Så det er rigtig, rigtig godt. Og det er i den retning, at folk der... og tænker at indbetale noget mere og spare noget mere op til pension, at de skal flytte ind, så mange som overhovedet muligt, af deres indbetaling over på. Cirka hver anden kunde jeg møder er i en situation, hvor de har lavet sådan nogle etbetalinger typisk på det, der hedder livrander i en sen alder.

Og jeg må bare konstatere gang på gang, at det er en rigtig, rigtig dårlig forretning, og sammen med de her kunder, så får vi lavet simpelthen en ny plan for, hvordan de gør det her på en meget bedre måde. Og når du siger, det er en dårlig forretning, så mener du, det er en dårlig forretning for kunden? Fordi det er en god forretning for banken typisk. Ja, det er det. Både banken og pensionsselskabet vil gerne have noget mere inflow på deres indbetalingslifter.

Nu må vi jo gerne sidde og blære os lidt den her podcast, for det må man gerne, når man er klog og gør det godt. Har du sådan et cirkabeløb, som du kan spare dine kunder for eller optimere for i dine kunder?

Der er nogen, der sikkert er dine kunder, som tjener ekstremt mange penge, og så er der nogen, som tjener en mere gennemsnit. Men kan man tale om et eller andet beløb, hvor du typisk kan optimere for kunden? Ja. Jeg har lige lavet en undersøgelse på de sidste 50 kunder, og den har jeg i gennemsnit kunnet øge deres samlet sparten for 200.000 kroner. Wow, hold da op. Så de vil have 1000.000 kroner med flere penge i deres pensionstilværelse ved at gøre det her klogt.

Og jeg går ud fra, at du ikke tog 250.000 i FIFA og hjælpe dem. Så det lyder lidt som om, at det ville være rigtig dumt ikke at gøre det. Men lad os lige prøve at tale videre om det her, fordi du løfter at slået en lille smule om det. Vi taler om det her med, at folk generelt ikke har den rigtige sammensætning af aktivklasser. Altså vi kan både tale private ejendomme, obligationer, sommerhus, aktier osv. Kan du være lidt mere præcis omkring valget af de her aktiver?

og måske også sådan, hvorfor det er smartere at have noget frem for andet. Ja, altså... For det første, så synes jeg, at det er deres mening, at man sikrer, at man har en ordentlig investeringsprofil på sine pensionsopsparinger. Det er den ene ting, som jeg synes er vigtigt, at man får kigget på. Man har også fået kigget på, hvad der er for nogle omkostninger, man betaler i det hele taget på dem. Jeg ser rigtig mange omkostninger på...

på private pensioner, hvor man betaler 1,5 procent i årlig administrationsfien for det. Og det kan laves langt, langt, langt billigere. Det er den ene ting. Den anden ting, det er, at det giver altid god mening at have noget forskelligt, og at man ikke satte sig entydigt på én position. Så det at have nogle pensionsopsparing, det er super godt. Det at have nogle frie midler, man kan supplere med, er også super godt.

Og det eventuelt at have en stor frivillig i en eget bolig, det kan også være rigtig godt, fordi den kan man få aktiveret, og så de penge kan man drys ud over sin pensions tilværelse. Så er den kroner det ene sted, og den kroner det andet sted. Det er jo lige godt, fordi der er jo en kron i alle scenarierne, og den ene kron er lige god som den anden kron. Så kan der så være de der forskellige omstændigheder med noget skatteincitament osv.

der gør, at det giver mening at lede efter de positioner, som har de bedste skatteopstændigheder. Eksempelvis pensionser. Opsparinger har nogle gode. Der betaler man kun 15,3 procent af sin afkast i skat. Men altså aktiesparkontoen, der er det 17. En anden ting, som er kommet meget op i mælken her på det sidste, det er, at hvis man har negativ kapitalindkomst, og det har man, når man har høje rendeudgifter, og det er der rigtig mange, der har fået inden for det sidste par år.

så kan man faktisk få modregnet en stor del af sin opsparingsafkast i den negative kapitalningskost. Så er skatten, men betaler er det 25 procent cirka. Det er meget lavt. Det er faktisk... mindre end den skat, man betaler af på aktier af de første 50.000, cirka. Der betaler man 27%, som er i faktisk komproner det. Du snakkede om den her sammensætning, som er ekstremt vigtig.

Du spørger lidt dumt, hvem bestemmer det? Fordi hvis jeg sidder og kommer ud på arbejdsmarkedet, så ved jeg jo ikke ret meget om det her, og det går så ind til et pensionsselskab, som så gerne vil have sikkert meget i obligationer, fordi det vil gerne bare sikre sig at tjene en masse penge, og så er vi jo allerede...

skævt på den derfra. Hvordan kan man sådan, ja, hvordan kan man have noget indflydelse på det, udover at vi snakkede om, før man godt kunne vælge nogle indeks og sådan nogle ting i forhold til at optimere på den her sammensætning? Ja, altså alle pensionsselskaber har nogle grundprodukter, som de arbejder med, hvor 90 procent af deres kunder de planer. Og de der grundprodukter er alle sammen gentegnet ved, at de har typisk tre.

positioner. En lav, en mellem og en høj. Og de kendetegn, de relaterer sig til investeringsrisiko, kan man sige. Så der hvor det er høj, der er det... mange aktier, og der hvor det er mellem, der er det så middelmåde antal aktier, og der hvor det er lav, der er det meget få aktier. Og det kan man selv bestemme, om man vil på den ene eller på den anden position.

Og der er det bare sådan, at de fleste, de har en eller anden forestilling om, at de er en middel, at de er ligesom alt muligt andre, og så ender de sig bare ind i middel. Og der var der måske nogen, der skulle gå lidt længere ud på isen og sige, Jeg er ikke kun barnmiddel, jeg vælger sgu en høj. Fordi hvis man har 40 år, så man skal bruge sine penge, så giver det ikke mening at sidde og fede rundt med nogle obligationer.

Og jeg går heller ikke ud fra høj, det er jo ikke, at man har 100% investeret i bitcoin, det er jo nok stadigvæk, at høj er ganske almindelige aktier, går jeg ud fra sammensætningen. Så det er det, vi i aktieuniverset vil kalde lav risiko. Ja, det er meget relativt, kan man sige. Hvis du går ind på det, der hedder fakta omkring fakta om pension, så kan du faktisk se, hvordan de forskellige investeringer er på nogle forskellige alder, om du kan se.

Det er meget interessant at kigge på. Nu er jeg ikke pensionsekspert, jeg må gerne sige noget dumt, men jeg sidder sådan og tænker, at hvis man er 45 år eller 40 år, og man stadigvæk er på arbejdsmarkedet, så kan jeg simpelthen ikke forstå, at det kan give mening overhovedet at have obligationer, når man taler pension. Fordi det er jo penge, man først skal i gang med at have om...

om 20 år. Og så kan man sige det her med, at man skal altid have lidt på sidelinjen og sådan noget. Men hvis man er 45 år og går på arbejde hver dag og indbetaler til pension løbende, så kommer der jo masser af penge ind. sig af penge, som kommer ind senere, fordi at man tjener penge. Så der er man jo bare i gang med det, vi kalder dollar cost average, at man bare hele tiden i bund og grund hele tiden køber lidt. Og så prøver man jo ikke at have...

at have penge i den portefølje. Det er noget andet, hvis man er et familiefond, som har solgt familiens støvsugerfabrik for en milliard. Der kommer der jo ikke løbende indtægter ind, så der skal man også have obligation og måske guld og... Måske skal man købe guldbarer ved Vipholm for bare at smide lidt reklame ind. Men det er jo forskellige situationer. Og der synes jeg måske samtidig, at den...

porteføljetilgang, som passer til en familiefond, som har solgt sin styrelsygerfabrik, sådan bliver projiceret over på private investorer. Al den her snak om, at folk skal have obligationer og sådan noget, det er vel... Det er vel i bund og grundt sjældent, at man ser en 45-årig, som burde have obligationer. Ja, det er jeg fuldstændig enig i. Men altså, du kigger jo på de gamle pensionskasser.

Her under lærernes pensionskase, så i det gamle miljø, der hedder gennemsnitsrende miljø, der havde de maksimalt 40% i aktier, og det havde alle. Og resten, det var så ejendomme og obligationer. Ja, så det er præcis sådan, som du lige beskrev det. Og det har været omstændighederne for alle dem, der var med i den her pensionskase. Men det er så det, der er ved at ske noget opblødning på nu.

ved at man kan gå ind og vælge det, der hedder lav, mellem og høj. Men hvis man så vælger det, der hedder lav, så ender man det samme sted, som jeg lige har beskrevet. Måske maks kun på 40% i aktier, og resten det er så fordelt på nogle andre aktiver, som ikke giver så højt afkast. Så der er man, jeg vil klart anbefale, at når man har de her lange horisonter her,

ud af største parten af sin opspejring i aktier, og det vil så i alle de her situationer, i de her pensionshedskaber, sige, at man går i højt. Og hvis der stadigvæk er en rest, eksempelvis 10%, som ikke går i aktier, og man gerne vil have 100, så skal man over på det, der hedder linkpaletten, og finde nogle rene aktiepositioner der. Eller så kan man prøve at få dem i bitcoin. Ej, det var bare... Nu lyder jeg ikke et sted i de her pensionssætskaber. Der er de lidt for konservativt.

Men altså, det har jo heller ikke været så fantastisk, at det sidste stykke tid, var det faldet 25 procent, synes jeg at læse. Ja, det er ikke sagt lige nu. Nej, der er meget... Nogle gange er der tykke is, og mange gange er der også rigtig meget tynd is lige på... på det felt der. Det er Slotseis.

Lad os lige prøve at kigge lidt på de her pensions tiltagene omkring det her for regeringen og vores pensionssystem. Vi kan konkludere helt efter den her snak, at det er rådet, og det er svært at forstå. Men har vi... godt pensionssystem i Danmark, og de tiltag, som regeringen har lavet for det her, synes du, de er... De er ikke optimale, kan vi jo hurtigt høre, men er de gode? Jeg kan sige, at...

Man har jo lavet nogle rigtig stærke tiltag i forhold til, at man gerne vil give en guldråd til de pensionister, folkepensionister, som gerne vil arbejde. Og der har man jo lavet det sådan her for et par år siden, at... arbejdsindtægter for folk, der er gået på pension, folkepension, det giver ikke modvegning i pensionstillægget, eksempelvis.

Det er jo et meget godt initiativ i forhold til at motivere folk til at gå i gang med at arbejde, selvom man er gået på pension. Det er den ene ting. Den anden ting er, at dem, som så gerne arbejder, hvis de arbejder 30 timer om ugen, I det første år, de kan få deres folkepension, så ligger der faktisk en netto udbetaling fra det offentlige på 50.000 kroner uden skat. Har de mere appetit på at fortsætte med at arbejde?

ind i andet år af deres folkepensionsalder. Jamen, så ligger der 30.000 kroner, hvis de arbejder 30 timer, netto udbetalt i andet år. Så 80.000 kroner udbetalt netto, kan man rent faktisk få, hvis man gider arbejde. Eksempelvis hvis man kunne få pension nummer 67 og 68, mens man er 67 og mens man er 68. Så det er ret godt, må jeg sige.

Men derfor har vi stadigvæk et modrøringsproblem med det her pensionstillæg, og det er så det, der skaber den der dårlige forretning, som jeg lige snakkede om før. Og det berører rigtig, rigtig mange mennesker. Pensionstillæg, vi har cirka en million.

pensionister i Danmark. 87% af dem, de modtager både de modtager pensionstillæg. Så det berører rigtig, rigtig mange. Den her problemstilling, som jeg lige snakkede om før, hvor de laver en dårlig forretning. Så... I den sammenhæng, der er der måske noget at kigge lidt nærmere på, i forhold til at få håndteret den her udfordring omkring modrejning, og samt spils og blive stillinger.

Det var ikke meningen, at det skulle være en reklame, det skulle være et interview, men det her kommer bare fra hjertet. Det er simpelthen så tydeligt, at... at der er så mange ting, som man ikke forstår. Man flyver nærmest med bind for øjnene, når det er sådan, at man bare gør det, som alle andre gør. Og det er bare...

Det er simpelthen bare penge ud af vinduet at flyve med bind for øjnene, fordi så ender man med at støde ind i, at man får fradrag i pensionstillæg, og man kan også lige så godt planlægge, sådan at man kan arbejde 30 timer om ugen det første år, man går på pension, sådan at man kan få 50. skattefri i lommen. Hold da op, mand. Det er helt vildt, så mange regler, der er, hvor det bare er lavet hængende frugter.

Det må være meloner, der ligger på gulv, som man bare kan samle op i på nogen. Så ja, få nu gjort noget ved, at folk er ude. Det sidste, som der er kommet på tale, det er, at lige nu... For de folk, der gerne vil arbejde, der har de ikke mulighed for at sætte deres ratepension på pause. Og det betyder så rigtig mange, at hvis de har en fornuftig indtægt, så kommer de faktisk op og kommer til at betale topskab.

eller den højeste skat af deres arbejdsindtægt og deres pension. Og der ville de gerne kunne sætte den her pensionsudbetænding på pause, men det kan man ikke på rette pension. Men det er noget af det, regeringen kigger ind i nu. Jeg har i hvert fald hørt både statsministeren og udenrigsministeren nævne, og det vil de kigge nærmere på. Så det håber jeg snart kommer på plads.

At sige med det her, at man skal have pension, og at man skal spare op til pension, det er ligesom det... mindst overraskende nærmest i hele livet. Så det ved man fra start af. Hvis det eneste mulighed, der var, at man ikke skulle gøre det, det var det så, at man skulle tage tidligt fra den her jord. Så det er jo egentlig noget, som burde...

Alle burde tænke over, og alle burde selvfølgelig også med det her system tage fat i en rådgiver som eksempelvis dig. Men kan du lige sådan her, når vi nu er i gang med det her, kan du... giv et par gode råd til folk, som måske alligevel vil prøve at sidde og kigge på det her selv, inden eventuelt at tage fat i en, der ved mere om det. Sådan i hvert fald, at de her, hvor man siger, jamen, der er helt klart noget at hente, ud over alle de ting, du allerede har nævnt.

Ja. Rent pensionsopsparingsmæssigt, så vil jeg foreslå, at alle folk, der kan, de skal sørge for, at de får indbetaling omkring lige knap 90.000 kroner, fordi der er et ekstraordinært fradrag ved at gøre det.

Ligger man over det 90.000 kroner, så er det fraraget og ikke længere. Så det er godt at holde sig inden for det. Dernæst vil jeg sige, at det giver god mening, at man udnytter de muligheder, der ligger i... i erhedsopsparingen, og der kan man indbetale 10.000 kroner, så længe man ikke har syv år, til man skal have sin folkepension. På den anden side, når der er mindre end syv år, så må man indbetale ca. 65.000 kroner årligt. Det vil jeg helt klart anfale, at man gør i det omfang, man kan.

kom afsted med det. Dernæst vil jeg anbefale, at man udnytter aktiesparekonto, som er rigtig, rigtig godt. Og hvis man har en negativ kapitalindkomst, at man udnytter den lave skat, der er på afkast der.

Men det kræver så, at man investerer i nogle produkter, hvor hvis det for eksempel er med aktier eller ETF'er, som bliver kapitalindkomst beskattet. Ja. Der kan man godt være ældig finde nogen med nogle relativt, hvor der er relativt høje aktieandel på trods af det, som ikke står på skatshjemmeside, som værende aktieavancen beskattet. Det kan man godt. Ja.

Hans Henrik, det har været en kæmpe fornøjelse at holde fast i at have været en øjenåbnende oplevelse igen og igen at tale med dig. Jeg synes, jeg har lært så meget. Jeg tror, min vigtigste, jeg lærer dig om, det er, at... at jeg bliver nødt til at spørge nogen, der har styr på det, fordi igen, der ligger meloner på gulvet, og det er bare at samle dem op. Så tusind tak for hjælpen, og folk, de kan finde dig, og prøv lige at fortælle, hvor er det, de kan finde dig henne.

Det kan finde mig på, jeg har en hjemmeside, der hedder pensionsplanlægning.dk, og der kan man læse, hvad jeg arbejder med, og hvordan jeg gør. Og der er også telefonnummer, og der er e-mailadresse, så man kan skrive til mig, eller rent til mig. Tusind tak, Hans Henrik. Ja, tusind tak. Selv tak. Det blev simpelthen ordene for i dag.

Vi skal sige tusind tak til dagens annoncører EnLogic. Hop ind og læse mere om EnLogics sikkerhedsløsninger på enlogic.dk. Tak til Finobo. Skal der også en lyde? Hop ind på finobo.dk backslash aktieuniverset og finde... Tips og tricks. Book et møde til at optimere din bankforretning. Vi slukker lige med lidt futures fra USA. Vi er 0+, Nasdaq op 0,2 og S&P'en op 0,1.

der ligner en lille grøn dag, og det kunne da være dejligt at gå på weekend. Husk på, vi har kun en halv åbningsdag i dag, så der er ikke så langt til at krydse målstregen i dag. Det blev ordentligt. Ja, vi skal spure det i dag. Det ligner så ikke en spurt på det her, men det er også fint. Vi tager den som kapgang i mål. God weekend, og på igen her næste uge. I lige måde, Mathias.