6. trins konvent – Martin ACA

Du lytter til endnu en toltrins podcast. Hvert år, når podcasten er fødselsdag, så fejrer det jo med at... Tag den næste trin i rækken, og nu er det blevet tid til sjæletrin. I virkeligheden optog jeg det her for en del måneder siden. Og jeg har faktisk haft lidt dårlsevillighed, fordi jeg skulle have lagt op for længe siden. Det plejer jeg at være ret god til. Det jeg plejer at være god til, det er...

Når jeg får det optaget, så får jeg det redigeret, og så får jeg lagt det op. Men i år, der skulle jeg lige vente på nogen. Jeg havde lavet fire aftaler, og der kom to på dagen. De to andre, der skulle vi så se, om vi ikke kunne mødes lidt senere. Det lykkedes ikke, men fordi jeg ligesom skulle vente, så fik jeg på en eller anden måde ind i mig selv lagt den på hylden.

Og så hver gang jeg har tænkt på den hylde, så har det føltes tungt at hive det ned, fordi jeg nok har været lidt flår over. Nå, men... Lige i dag, der tænkte jeg, at nu gider jeg ikke at have mere på den hylde. Og jeg synes også, at jeg fortjener eller skylder dem, som har været så søde at komme og... at tage sig tid til at komme her og fortælle om Sjæletrin, at jeg får lagt det op. Så det gør jeg nu. Og jeg håber, at I...

Bærsætter det lige så meget som jeg gør. Det var en rigtig god dag. Og vi havde nogle rigtig fine samtaler. Uden om podcasten også. Så her kommer der en af dem.

Hej, jeg hedder Martin, og jeg er voksenbarn. Tusind tak for invitationen til at snakke om 6. trin. Det er sjovt, fordi jeg sidder og griner, fordi 6. trin hedder i ASA, at vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne. Alle disse karakterer brister. Jeg kommer til at tænke på, at jeg mærker udskyddelse og perfektionisme i forhold til at snakke om...

6. trin. Det synes jeg er lidt sjovt. Det synes jeg bare er lidt sjovt. Jamen jeg har en karakterbrister, når jeg skal fortælle om mine karakterbrister. Ja. Jeg har taget trinene i SA to gange. Trinene har ændret mit liv, og jeg er utroligt taknemmelig over det. det der er sket i mit liv og hvordan at mit liv er blevet ændret. Øhm, er trinene? Øhm, jeg har generelt bare et rigtig, rigtig godt liv.

Jeg danser salsa, og jeg optræder med digte, og jeg giver programmet videre til to drenge. Og jeg er også meget tydeligere. klar og er god til at sætte grænser og sige til og fra og undskyld uden alt for meget drama. Jeg synes, jeg har arbejdet med programmet i 10 år, så kan jeg ikke genkende mig selv fra dengang. før jeg var i program og øhm ja men øhm Hmm, nu går jeg lidt kold, men det er også okay. Selvom der er sket meget, så er der alligevel...

Så heldigvis er ACA jo et livsstilsprogram og et livslang program. Og derfor er der altid noget, jeg kan lære. og trin har ændret mit liv, men det betyder ikke, at mit forhold til trin er det samme, som det altid har været. Nej, jeg lærer. Jeg lærer løbende. Og der er noget med de her trin, som... Der er noget af det ved nogle af trinene. Kan jeg se, nu gik hen over hovedet på mig. Noget, som jeg ikke kunne mærke. Og det var 6. og 7. trin i SA. Jeg tog dem. Kan jeg se nu?

Men det var noget, jeg havde svært ved at implementere. Jeg aflagde andet trin. aflagde 12. trin for anden gang i december 2019.

Ja, og forståelsen kommer med erfaring, som det hedder i vores program, og som min sponsor siger, så kommer erfaringen også med forståelsen. Og jeg kan se nu, at jeg ikke fik en. kropslig erfaring med 6. trin i ASA. Jeg forstod den ikke med mine følelser. Efter jeg aflagde, trinene for anden gang der. Der kunne jeg mærke, at jeg blandt andet kæmpede med noget utilstrækkelighed.

Noget bedre videnhed og noget kontrol. Og det kom faktisk meget til at udtrykke dem i forhold til mine sponsees og mulige sponsees. Det var bare, som om der var noget, der ikke fungerede, og nogle spensisforhold var bare sådan korte, eller andre kom bare ikke i gang. Der var noget inde i mig, der skubbede folk væk. Og så genskabte jeg det her lærerforhold, som jeg havde lært af min far. Så jeg genskabte sådan en...

Det genskabte sådan en uværdighed og skam i forhold til andre mennesker. Og så der var noget med de der... karakterbrister, de der utilstrækkeligheder, de der overlevelsesstræk, som når jeg ser tilbage, ikke havde fat på.

Og jeg tror under corona og efterfølgende, der kunne jeg mærke, hvordan jeg stagnerede i mit program. På en måde der gik jeg i stå. Heldigvis så blev jeg ved med at gå til møder, jeg blev ved med at bede, jeg blev ved med at meditere og lave service. Så jeg blev ved med at praktisere nogle væsentlige principper i programmet. Åndelige principper, som vedholden hedder ydmyg.

og ydmyghed og overgivelse. Men jeg reagerer også på det her, der var. Det her, jeg ikke lige helt havde fået fat på. Jeg reagerer på... På en træhed. Jeg mærkede en opgivelse og en apati overfor programmet. Overfor isagprogrammet. Som jo havde hjulpet mig sindssygt meget. og som jeg har fået vanvittigt meget ud af, men her reagerer jeg med en træhed og en opgivelse.

Jeg tog ansvaret over på mig selv, fordi jeg er et voksenbarn, så det var jo ikke... Det var jo min skyld, at jeg ikke lavede et... Et godt program og ikke kunne finde ud af det her. Det var jo min skyld. Så jeg kom til at gøre mig selv forkert. Og så kunne jeg se, hvordan andre i programmet ser ud til at rykke sig. mens jeg så stod stille. Og jeg havde nogle oplevelser på et af mine jobs.

på en af mine arbejdspladser, hvor mine karakterdeffekter kom i spil. Det var som om, at jeg bare ikke var i stand til at stoppe den. Og det er altså bare et par år siden, halvandre år siden.

Heldigvis, som jeg sagde før, så er ISA et livslangt livsstilsprogram. Og et eller andet sted i den røde bog, der står der, at det er lidt efter lidt. Og det er langsomt. Og det betyder for mig, at jeg altid får en chance til. Og heldigvis havde jeg stadigvæk min ihærdighed og den her grundlæggende villighed til at forandre mig. Og lige så stille så gik det op for mig, at så kunne jeg mærke, at der var altså noget her, der bare ikke var sindssygt godt.

Det var som om jeg kunne mærke, at jeg havde det her utilstrækkelige program. Eller havde lavet det her utilstrækkelige program, hvor jeg ikke havde fået fat på 6. og 7. trin. Og da jeg så så det, så kunne jeg så begynde at se min benægtelse. Og da jeg kunne det, Det gjorde vanvittigt ondt i øvrigt. Fordi jeg havde det her billede af mig selv af, at jeg nu havde været i programmet så og så længe. Og så kunne jeg ikke finde ud af det der.

Men det... Den benægtelse, den overkom jeg. Og jeg begyndte at bede om hjælp. Jeg begyndte at dele om, hvordan jeg havde det. Og så begyndte jeg at handle anderledes, og det er det, som programmet jo, især programmet handler om, det handler om at turde gøre ting på en anden måde, end det jeg plejer at gøre. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er rent. Men det er det her med, at hvis jeg har reageret ud fra frygt og fra angst og fra ensomhed, så skal jeg ture og handle ud fra kærlighed og nænsomhed.

Og det var det lige pludselig, så begyndte jeg at se. Martin, du skal gøre noget andet nu.

Så jeg begyndte at ringe ud nærmest hver eneste dag. Jeg begyndte, fordi jeg kunne se, hvor meget benægtelse jeg havde været. omkring mine karakteredeffekter, så jeg begyndte at bruge programmet, sådan at jeg nærmest ringede ud hver eneste dag. Jeg har det sådan her, jeg mærker det her, jeg mærker det her. Jeg gjorde alt for at afsløre mig selv.

Og så gjorde jeg noget, som jeg er meget, meget glad for. Jeg gik til en, der havde kortere tid i programmet, end jeg havde, men som på en eller anden måde var noget længere. Og så sagde jeg til ham, vil du godt hjælpe mig? Jeg har brug for din hjælp. Og det der var med ham, det var, at han havde taget 6. trin i. End af. Narkotics Anonymous. Og da han sagde, at han havde gjort det, der var det ligesom om, at der var noget, der klikkede ind i mig.

Fordi hvis jeg kigger på Isaiahs 6. trin, vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karaktererbrister, så handler det meget om, om mit forhold til Gud. Det handler meget om at sidde og gøre mig helt indstillet og gøre mig klar. Men det er en meget indre proces, hvor jeg faktisk ikke rigtig synes, jeg får utrolig meget refleksion og spejling tilbage.

Så selvom jeg lavede trinet og har lavede trinet to gange, så er det ligesom om, at jeg ikke kunne mærke dem, fordi det virkede så meget indre. Det der ramte mig. med N.A.S. udgave af det shit. Det der ramte mig med S.A.S. Jeg slutter op røvel. Det, der ramte mig meget med NA's 6. trin, der hedder, vi var fuldstændig parate til at lade Gud fjerne alle disse karakterdeffekter. Det var, at der var masser af spørgsmål. Der var masser af spørgsmål i en af hendes udgave. Og det gav mig altså noget.

Fordi ved at svare på spørgsmål, så kunne jeg få mine følelser ned på skrift, og så kunne jeg... Ligesom bare se mine overlevelsesstræk og utilstrækkeligheder på papir. De var jo der. De blev spejlet tilbage i mig, og i det jeg kunne se dem, så skete der noget inde i mig. De bliver altså tydelige for mig. Så mine karakterdeffekter var noget, jeg kunne mærke inde i mig selv.

Det som jeg ikke kunne, da jeg havde siddet hjemme i min sofa i de første par gange og lavet 6. trin i ASA. Den her gang, du kan jo mærke dem. Og så kommer jeg bare til at tænke på det. som det hedder i vores program i ASA, der er ikke nogen helbredelse uden følelser. Jeg skal turde føle mine følelser. af skam og uværdighed og vrede og angst og frygt. Jeg skal turde mærke det, der ligger under mine karakterdeffekter. Det, som jeg reagerer på.

overfor mig selv og overfor andre mennesker. Fordi hvis jeg ikke kan mærke de her følelser, så kan jeg ikke komme igennem dem. Og hvis jeg ikke kan komme igennem dem, så kan jeg ikke handle anderledes. Så det gav mig vildt meget...

Og svare på de her spørgsmål. I NA. I NA's 6. trin. Ja, især i dag var det ligesom om, at jeg glemte at bearbejde mine karakterte effekter. Og i stedet for at mærke smerten i mine karakterdeffekter, der flygtede jeg fra den. Men i enda i sjette trin, den her kombination er så lavet med... med ASIA's program, der begyndte der at ske noget i mig. Og jeg får lyst til at læse noget op fra mit trinarbejde. Det er sådan lidt om, hvordan jeg har haft det.

Der er et spørgsmål i energiens rinde, der hedder, hvordan forsøger jeg, hvordan forsøger jeg at fjerne eller kontrollere mine defekter, mine karakterdefekter? Og det er jo så det her med, At jeg tror, at jeg bare kan tænke mig til det. Og fjerne mine karakterdeffekter. Ja, min selvtilstrækkelighed og min benækkelse. Jeg svarede det her.

Jeg er gået direkte til fortrængningen igennem f.eks. bekræftelser eller løsningsforslag, i stedet for at anerkende og acceptere og mærke smerten og lytte til det. Og lyt til det, der sker inde i mig. Jeg har hoppet på historie om, at jeg burde have været et andet sted i mit program. Derfor har jeg troet, at jeg ikke burde have karakterdeffekter. Jeg har været bange for at dele karakterdeffekterne med mine fælder, fordi jeg er jo bange for, at de vil dømme mig for at have karakterdeffekterne.

Så jeg har reageret med intellektualisering af programmet og brugt programsproget til at gemme mig bag, at jeg... skammede mig over at have defekterne. Jeg har ikke ville mærke defekterne, fordi jeg på et plan troede, at jeg var defekterne. Jeg troede ikke på, at jeg bare havde dem. Så det her med at internalisere mine defekter og sige lisestegn mellem mig og mine defekter i forhold til at eksternalisere dem.

og sige, jeg har defekter, jeg er dem ikke. Jeg har også prøvet at lægge mine karakterdefekter direkte over til Gud. fordi jeg bare ikke ville mærke dem. Jeg tror, at jeg synes, det var pinligt at have defekter. Jeg har bare glemt, at jeg er et voksen barn. Selvfølgelig har jeg da defekter.

Og så har der også været noget med, for mig kan jeg se nu, at ACA's 6. og 7. trin har virket utstrækkelige for mig. Jeg synes ikke, at de har været uførlige nok til, at jeg har forstået, at det handler om at mærke defekterne og konsekvenserne af dem. Og så igen, så er det jo en proces. Min helbredelse er en proces, og måske læser jeg trinene anderledes i dag, end jeg gør, end jeg gjorde dengang.

Fordi jeg lærer jo også. Men det har ikke været programmets skyld, at jeg ikke har integreret de redskaber, der rent faktisk har været til stede i ASAs program. Alt det her... har resulteret i et usærstrækkeligt program og en følelse af apati, bedøvelse og ligegyldighed. De har også resulteret i en selvsærstrækkelighed og en mistillid til programmet.

isolation, fordi jeg ikke har tur at sige højt, hvad det er, jeg har oplevet. Jeg tog skylden på mig over ikke at få det bedre, og det resulterede i, at jeg... Bli ved med at sabotere forhold og job, fordi jeg ikke turde mærke karakterdeffekterne, uhåndterligheden og forlatheden. Jeg har ikke set uhanterligheden i mit liv som resultat af selvtilstrækkeligheden ved ikke at acceptere karakterdeffekterne. Jeg har genskabt det liv, jeg kendte.

og den forlathed og afstand og afvisning, som jeg kendte.

Alt det her, jeg lige har læst op, det hjalp 6. trin i NA's program mig med. For jeg kunne simpelthen mærke, hvor ondt det gjorde. hvor ondt mine karakterdeffekter gjorde. De blev spejlet tilbage af det her papir, jeg skrev de her svar ned på. Og de her... spørgsmål, og der er sådan et fantastisk schema i NA's 6. trin. Og de her de både afslører min overlevelsesstræk, men de viser mig også en løsning.

Hvis jeg ikke sætter en løsning på, så bliver jeg ved med at bekræfte mine karakterdeffekter igennem min livsstil og min valg. Og så tror jeg egentlig bare, at det er sådan, livet er. Jeg ved bare ikke bedre, det er bare fordi jeg handler igennem, reagerer igennem min karakterdeffekt, og så tror jeg det er sådan livet er. I NA's kapitel om 6. trin, der er det her forrygende citat, som jeg læser nu. Det ramte mig virkelig, virkelig meget.

Der står, vi er nødt til at indrømme, at vi er blevet besejret af en indre kraft, der ikke har brugt os andet end smerte og fornedrelse. og derefter er vi nødt til at indrømme, at vi har brug for hjælp til at håndtere den her kraft. Den her kraft, den er Gud. Den her kraft, det er jo Gud. Det er for mig, der har det været et fokus. fokus på arbejde med 6. trin, det har været bønder, og så har det været kærlig handling ud fra de åndelige principper.

Ja. Jeg vil faktisk komme til at tænke på enkelte ting, jeg vil gerne læse.

Noget op igen, det er faktisk det her schema, der er i NA 6. trin. som har virket rigtig, rigtig godt for mig. Og det der så... Der er sådan et schema, hvor jeg kan sætte mine karakterer brister ind. Og så kan jeg gå igennem en proces med den. Det er fem kolonner. Og de hedder... Den første kolonne hedder karakterbristen. Og en forklaring på den. Og så den anden kolonne, det er, på hvilken måde kommer den her defekt til udtryk i min adfærd?

Den tredje, det hedder, når jeg handler på den her defekt. Hvilken effekt har det så på mig selv og andre? 4. Hvilke følelser forbinder jeg med den her defekt? Forsøger jeg at undertrykke bestemte følelser ved at handle på defekterne? Og så den her, den femte, som så bare er, det er så egentlig en løsning. Hvordan vil jeg være uden denne adfærd? Hvilke åndelige principper kan jeg sætte i stedet for?

Og jeg har skrevet et par... Jeg har skrevet et par... Et par karakterbrister ned. Fordi det er det, der fungerer godt for mig. Det er, at jeg kan se det. Og når jeg kan se det, så kan jeg mærke det. Den karakterbrist, som jeg har skrevet om her, det hedder perfektionisme. I forhold til optræden. og forberedelse. Så har jeg skrevet herunder, på hvilke måder kommer bristen til at udtrykke min adfærd. Jeg bliver ved med at øve mig.

Øve mig og forberede mig, selvom jeg... Jeg blev ved med at øve mig, selvom jeg var mega træt. Mine tanker blev tvangsbrede og golde. Selvdialogen var udskammende og kritisk. Og så gik jeg så over her. Nå ja, og så står der her. Hvilken effekt har den her? effekt på mig selv og andre. Hvis jeg bare blev ved med at øve mig, selvom jeg bare var træt, så fjernede jeg mig fra mig selv og mine behov.

Jeg behandlede mig selv med mistillid og mistro, og jeg har genskabt afstand til mig selv, som i barndommen, og jeg bliver til den kritiske forælder inden i mig. Og hvilke følelser forbinder jer med den her defekt? Forsøger jeg at undertrykke bestemte følelser ved at handle på defekterne? Her er jeg så skrevet skam og angst, frygt. Jeg tror, at jeg kan kontrollere skammen og frygten ved at blive ved med at øve. Jeg tror, at jeg kan få skammen og frygten væk.

Og så den sidste kolonne. Det er, hvordan vil jeg være uden den her adfærd? Hvilke principper kan jeg sætte i stedet for? Og det der rent faktisk er med det her, det var en episode for et par uger siden, hvor jeg skulle optræde en hel weekend. Så det her... som jeg beskriver nu, det var faktisk det, jeg gjorde. Da jeg så alt det her, da jeg så al min perfektionisme ske, så gjorde jeg det her. Jeg har svaret her. Jeg så alt det her ske i mig.

Den her fredag. Og jeg besluttede at sætte mig ned og slappe af. Jeg valgte tillid til mig selv. Jeg valgte overgivelse. Jeg valgte accept og tiltro til Gud, og at jeg kunne mine ting. Jeg valgte nænsomhed. Og det, der bare var det vildeste ved det, det var, at da jeg var færdig med at optræde lørdag og søndag, det havde været så fedt. Det havde været så vanvittigt fedt.

Det blev en super fed optræden, har jeg lige skrevet en note her til mig selv, det blev en super fed optræden, og jeg mærker en opfyldthed og en kontakt med mig selv. og publikum, som jeg er optrådt for. Jeg er meget sikker på, at den ikke ville have været. Der ville ikke have været den her kontakt.

Jeg ville ikke have følt mig opfyldt, hvis jeg bare var blevet ved med at øve mig fuldstændig bevidstløst, og hvis jeg ikke havde... Og hvis jeg var blevet ved med at ignorere mine behov. Men i det, jeg satte mig ned og slappet af og sagde, nej, nu... Nu stopper jeg. med at øve mig, der giver jeg plads til, ja, plads til Gud.

Jeg tror, at det, der er meget, meget vigtigt for mig, det er det her med, at jeg forstår, at jeg skal ture og mærke, hvordan jeg har det, før jeg kan gøre noget andet. Og der har jeg fået et redskab igennem. ACA og NA, som virker for mig. Nemlig at bruge kombinationen. kombinationen af ASA 6. trin, og det her med at ture mærke mig selv, men med NA's trin, der kommer der også en, der kommer der lidt mere, der kommer noget handling, jeg godt kan bruge.

Fordi det her med for mig bare, bare i anførselstegn, at lægge mine defekter over til Gud. og jeg er helt villig til at lade dig fjerne dem. Det er altså en langvej proces, og det er en, som jeg faktisk kan hjælpe på vej ved, at jeg bliver helt bevidst om, hvordan i mit liv, i hvilke situationer, mine karakterdefekter kommer til udtryk, og hvordan de mærkes, og hvordan jeg kan se, hvordan det skiller mig og andre mennesker fra hinanden. Det er der, hvor det gør ondt.

Det er, når jeg kan se, at det jeg gør, det er, at hvis jeg reagerer ud fra... mine defekter, så skaber jeg afstand mellem mig og andre mennesker. Og det gør bare vanvittigt ondt. Og det er jo ikke sådan, jeg har lyst til at være. Ja, wirklich, wirklich. Gehen wir noch. Og jeg elsker at skrive, jeg digter, så det der med at få mine følelser ned på bier, ja, det skal jeg godt nok love for dig. Altså, det er bare sjask, Martin, der.

kan du lige mærke, hvordan du lige behandlede hende der, eller ham der, eller dig selv. Det der med, at jeg har et schema, der. Nu er det jo ikke sådan, at jeg... Det kunne jeg selvfølgelig godt. Jeg kan godt tage det her schema i end af 6. trin, og så tage det med. Men... Men noget af det, som jeg også øver mig i, det er at huske de her kolonner. For eksempel den der med. Jeg tror, det er meget den.

Og jeg tror, der er specielt to, jeg mærker, som jeg egentlig bruger, det er, hvis jeg reagerer på den her måde overfor dig. og mig lige nu, hvad vil det så gøre ved vores forhold? Og der kan jeg så mærke, hvis jeg reagerer på den her, ud fra den her karakterbrist, så vil det gøre det her, ved mig og ved dig. Så den går jeg sådan at huske på, når jeg går rundt i livet. Og så prøver jeg også at huske på den sidste. Det er, hvilke åndelige principper kan jeg sætte i stedet for?

Hvilke åndelige principper kan jeg leve efter, i stedet for at reagere på den her karakterbrist? Så det prøver jeg. Det prøver jeg at praktisere i min hverdag. Det at huske, at åh. Hvis jeg er i gang med at gøre noget nu, som kan skade, som gør mig skade og som gør andre skade, så stopper jeg op. Og så siger jeg så...

Hvilket princip kan jeg sætte i stedet for? Og tit der handler det altså om at lade være med at gøre noget som helst. Lad ture og lad det være, hvad det er lige nu. Og så skal det nok gå.

Jeg nævnte fra starten at jeg følte perfektionisme og jeg har også haft udskydelse på Jeg har også haft udskydelse på det her sjette trin at være med i den her podcast. Så det har jeg også lavet en på. simpelthen den her udskydelse omkring at være med i podcasten Karakterbristen hedder udskydelse i forbindelse med podcast. Hvordan kom den til udtryk i min adfærd? Jamen, jeg udskyder forberedelsen af mit indlæg for at lave det her sjældentrind.

Og den her podcast, jeg går sent i gang. Og når jeg handler på den her defekt, hvad sker der så? Så føler jeg mig uforberedt og bliver stresset, og så mærker jeg afhængighed af spænding, og så kommer der kritisk forældre ind i mig selv. Hvilke følelser forbinder jeg med den her defekt? Angst og vred. Og hvordan vil jeg være uden den her adfærd? Hvilke undelige principper kan jeg sætte i stedet for? Accept kan jeg bruge. Accept er, at jeg har, som jeg har. Magtesløshed. Jeg er magtesløs overfor.

Udskydelser. Så kan jeg bruge nænsomhed og bærenhed med mig selv. Og så kan jeg handle. Så kan jeg gøre. hvad jeg kende, og lad os den være.

På en eller anden måde, så synes jeg måske, det er en meget fin måde at slutte det på. Det bliver aldrig perfekt. Og det er heller ikke meningen. Med trinene. Meningen er, det jeg lærer, det jeg mærker og den kontakt, jeg får med mig selv og andre mennesker. igennem det her oprigtige arbejde, sårbare arbejde, med den jeg blev opdraget til at være.

Men jeg er en helt anden. Og jeg tror, at 6. trin har lært mig det, at smerten rent faktisk kan være min ven. Den følelsesmæssige smerte kan være min ven. Når jeg ser smerten i øjnene fra de karakterdeffekter, som jeg har, og går igennem den, så er der et helt andet liv på den anden side. Og jeg kan godt overleve mine følelser.

Jeg er bare rigtig, rigtig taknemmelig for, at jeg har et fantastisk program i ACA, som har hjulpet mig, som jeg har kunnet kombinere med noget andet, så det bliver sådan lidt mix and match. 12 trins program, som virker for mig. Og det er noget af det, jeg gerne vil give videre. Det er... Eller, ja, det er at ikke være bange for at kombinere. Og sige, det der virker for mig. Det der virker ikke lige der. Hvordan kan jeg så hjælpe mig selv?

Jeg kan godt binde en lille sløjfe på det her med sponsirerne. Jeg havde svært ved at de her karakterdeffekter, som jeg havde i forhold til sponsis. Som er egentlig bare bundet i en følelse af at være utilstrækkelig og uværdig til ligeværdig forhold. Og til at give det videre, som jeg har lært. Jeg har mærket smerten i de her karakterteffekter. Og nu har jeg to.

For det er sådan en fantastisk sponsis i ASA. Hun er en vildt dejlig drenge. Og jeg er i stand til at være i de forhold og give det videre, som jeg har. Og være taknemmelig. Og for at jeg har noget at give. Og føle at jeg rent faktisk har noget at give. Det er noget af det som. Arbejdet med 6. trin har gjort for mig. Helt konkret. Jeg er blevet en god sponsor. Fordi jeg har kigget på mine fejl og mangler.

Jeg tænkte over at komme med en eller anden sådan fed afslutning med et citat, og jeg kan ikke lade være. For mig handler trinarbejdet meget om at stoppe. Jeg bliver altid træt af at være bange. Jeg bliver altid træt af at være bange for ikke at leve livet. Så kan jeg gerne slutte med den her. At... Jeg kan få... At der sker noget i mit liv, når... Smerten ved at blive, hvor jeg er, bliver større end angsten for forandring. Det tror jeg siger trin for mig sådan i. I sin essens.

Tusind tak fordi jeg måtte komme. Tak for service. Tak for møder. Tak for Gud. Tak for jer. Tak for mig.

Du lyttede til endnu en 12 trins podcast. Jeg håber, du nød den. Hvis du vil være... Med til at holde den her podcast i luften, så modtager jeg bidrag på MobilePay på BOX 9318. 6. Det er box 3 586 skrevet ud i 1. Og det er der altså faktisk rimelig mange, der gør. Og jeg er ikke helt der, hvor det kan betale alle mine udgifter til streaming og hjemmeside og udstyr og sådan noget, men det er faktisk fair at være tæt på.

Og det er jeg altså super taknemmelig over. Virkelig tak for det til jer. Men have en rigtig god dag.